Klar besked om stress

Lisbeth, der har besøgt ham, da han var indlagt på hospitalet, bor stadig
for sig selv og synes efterhånden, at det er en ganske rar tilværelse ikke
at se på den udslidte Kaj hver aften. Hun prøver dog at give det en chance,
og da Kaj har gået hjemme i nogen tid og vænnet sig til arbejdsløsheden,
bliver de enige om at genoptage samlivet.
Kaj har store selvbebrejdelser, men efter 12 psykologsamtaler, som hans læge
har henvist ham til, bliver hans efterhånden noget ramponerede selvværd
langsomt genoprettet. Han beslutter sig herefter for at tage nogle
kvalificerende edb-kurser, og det lykkes ham efter et års tid at få arbejde
i et mindre forsikringsselskab i en lavere rangerende stilling end den, han
tidligere har haft.
Kajs blodprop var udløst af den store arbejdsmængde kombineret med det psykiske
traume, han fik, da Lisbeth ville forlade ham. En væsentlig årsag til, at han kom
på fode igen rent psykisk var, at Lisbeth flyttede tilbage, og at han fik justeret
sit arbejdsliv til et niveau, han kunne magte.
Bent er 40 år og har været lærer i 15 år. Han har siden han blev uddannet
fra seminariet været ansat på en kommuneskole i Københavns omegn. De første
år syntes han, det var spændende at være lærer, men i de sidste par år har
han gradvist syntes, at jobbet er blevet mere og mere anstrengende. Han er
samtidig blevet initiativløs. Han orker ikke at gøre noget ved huset
derhjemme og vil hellere sidde og se fjernsyn end dyrke udadrettede
aktiviteter. Han vågner op tidligt om morgenen og tænker med frygt på at gå
på arbejde. Appetitten er blevet dårlig, og han har tabt sig. De sidste par
år har han haft en klasse, nu 9. kl., hvor han har haft tiltagende
vanskeligt ved at holde disciplin. Klassen har 28 elever, og en del af dem
er voldelige og ganske uefterrettelige. Han har forsøgt at drøfte det med
sin inspektør, men denne har altid travlt og siger bare, at han må få det
bedste ud af situationen. Til sidst går han til lægen, der undersøger ham.
Han finder normale forhold, bortset fra let forhøjet blodtryk. Han bliver
henvist til samtaleterapi med en psykolog. Efter nogle samtaler bestemmer
han sig til at tage videreuddannelse på lærerhøjskolen. Den manglende
selvfølelse, han efterhånden har haft, retter sig herefter, og han bliver
mere bevidst om sine grænser og tager mere vare på sig selv. Efter et år på
lærerhøjskolen får han en ny klasse og synes nu igen, at det er sjovt at
være lærer.
Bent havde ikke kontrol over situationen. Lærergerningen blev meningsløs for ham.
Hans tidligere engagement var ved at gå fløjten. Ved at videreuddanne sig og lære
at sætte sig realistiske mål for sit arbejde, undgik han at blive udbrændt som
lærer.