Klar besked om stress

Ved statisk arbejde derimod bruges de samme muskler i længere tid. De er spændte,
er trukket sammen, så ilttilførslen til musklerne bliver hæmmet. Musklerne bruger
herefter det såkaldte anaerobe stofskifte, stofskifte uden brug af ilt. Det er det
vi mærker, når musklerne »syrer til«, bliver udmattede. Vægtløftning og træning ved
brug af motionsmaskiner er eksempler på motion, hvor der især anvendes statisk
arbejde. Ved en sådan træningsform øges konditionen kun lidt, og hjertet trænes
ikke på samme måde som ved dynamisk arbejde.
Hvor meget motion skal der til?
Der skal egentlig ikke så meget til, før der sker en effekt af motion med dynamisk
arbejde. Ved at motionere 3-4 timer ugentligt, hvor pulsen ligger over 70% af det
maksimale, fås en trækningseffekt, der styrker ens modstandskraft over for stress.
Dette opnås ved at løbe en tur hver morgen, cykle 6 km til og fra arbejdet eller
regelmæssigt at deltage i organiseret sportsudøvelse. Det gælder blot om at komme
til at svede og blive let forpustet en halv time dagligt.
Overdreven motionsudøvelse har paradoksalt nok en skadelig effekt, når det drejer
sig om modstandskraften over for stress. Det er påvist, at elitesoldater har en
øget risiko for infektioner i de perioder, hvor de træner hårdt. Der er her tale om
mange timers træning hver dag. Generelt kan det ikke anbefales at træne mere, end
hvad man normalt gør før et maratonløb. Og selve maratonløbet må anses for at være
sundhedsskadeligt. De færreste gennemfører dog flere maratonløb årligt.
Social støtte
For at en stressprovokerende situation faktisk medfører stress, er det afgørende om
den handlemåde, den copingstrategi, der anvendes, har den forventede effekt. Den
coping, der foretages af den enkelte, kan falde negativt ud. Her er det, at det
sociale netværk spiller en rolle. Ved at diskutere den belastning, man er udsat for
med andre, får man mulighed for at vælge de bedste copingstrategier. Råd og
vejledning fra ens nærmeste eller kolleger på arbejdspladsen kommer på denne måde
til at virke som en slags stødpude, en buffer, overfor den belastning, man udsættes
for.
Det er derfor vigtigt, at man i alle livets forhold forsøger at alliere sig med
andre, således at man kan trække på andres ressourcer, når man kommer i
stressprovokerende situationer. Det har vist sig, at blot det at kunne tale med en
anden om sin situation f.eks. ved svær sygdom eller andre voldsommere begivenheder
øger chancen for komme hurtigere igennem forløbet. F.eks. halveres
hjerteinfarktpatienters risiko for at få en ny blodprop, hvis de har mulighed blot
for at ringe og tale med en sygeplejerske om sygdommen, efter at de er blevet
udskrevet. Selv anskaffelsen af et kæledyr har en positiv effekt.