Klar besked om stress

i amerikanske undersøgelser kunnet demonstrere, at dødeligheden af hjertesygdomme
er lavest i de grupper, der har det mest udviklede sociale netværk.
I en dansk undersøgelse af lokomotivførere fandt man, at den del af
lokomotivførerne, der kører lyntog, har betydeligt færre stress-symptomer end andre
lokomotivførere. I lyntog skal der på grund af hastigheden være 2 førere i
førerrummet i modsætning til de øvrige lokomotiver, der er enmandsbetjente.
Analogien til muse-forsøgene er her, at de mus, der fik feedback, havde mindre
risiko for at udvikle mavesår end de øvrige.
Ved Østerbroundersøgelserne på Rigshospitalet har man for nylig gennemført en
afprøvning af krav-kontrol modellen suppleret med faktorer som netop social støtte,
sociale relationer, konflikter på arbejdet, tryghed og tilfredshed (11). Her
fandtes en klar sammenhæng mellem strain og symptomer på hjertesygdom. Der fandtes
også en sammenhæng mellem strain og den samlede risiko for hjertesygdom målt ved
risikofaktorerne fedme, tobaksforbrug, blodtryk og fedtstoffer i blodet. Høj
ugentlig arbejdstid fandtes også at være en risikofaktor for hjertesygdom.
Endvidere fandtes bl.a. at lav grad af tryghed (et udtryk for forudsigelighed)
havde sammenhæng med overvægt, alkoholforbrug, manglende motion i fritiden, forbrug
af mavesårs- og smertestillende medicin, søvnbesvær og lavt selvvurderet helbred.
Søvnbesvær, som jo er et klassisk stress-symptom, havde en klar sammenhæng med høje
krav, få sociale relationer, konflikter og arbejdsutilfredshed.
Andre stressorer
Skifteholdsarbejde har vist sig at være en stressprovokerende faktor. Årsagen er,
at man ved arbejde om natten ændrer sin døgnrytme i løbet af tre til fire dage. Det
betyder, at stofskifteprocesserne, legemstemperaturen og det autonome nervesystem i
denne periode ikke fungerer med de døgnvariationer, de normalt udviser.
Legemstemperaturens døgnrytme f.eks. affladiges, så temperaturen i
omstillingsperioden ligger på 37,5 og ikke som normalt på 37,0 om morgenen og 37,5
om aftenen. Fordøjelsen påvirkes, og stresshormonniveauerne stiger. Det er påvist,
at LDL-kolesterolnivauet i blodet stiger hos natarbejdere. Forekomsten af iskæmisk
hjertesygdom og mavesår er som følge heraf da også fundet forhøjet hos
skifteholdsarbejdere.
Fysiske faktorer såsom kulde og støj har også en stressprovokerende effekt. Det er
velkendt, at udsættelse for støj medfører blodtryksstigning, og det er påvist, at
befolkningsgrupper, der bor i områder med høj trafikstøj, har højere forekomst af
hjertesygdom, højere blodtryk og indtager mere nervemedicin end andre.