Klar besked om stress

More documents

Recommendations

Info

Når det drejer sig om mere eksistentielle forhold, der medfører stress, såsom dødsfald, ægteskabelige kriser mv, kan kriseterapi være nødvendig. Drejer det sig derimod om forhold på arbejdspladsen, må patienten påvirkes til at søge problemet løst ved egen eller ved kollegers hjælp. Ofte kan blot en påvisning af og en bevidstgørelse af, at ens symptomer skyldes stress som følge af arbejdet, styrke en til at kunne foretage sig det nødvendige. Lægen og psykologen kan også rådgive om de copingstrategier, de handlemåder, der er nødvendige for at komme ud af stresstilstanden. I kapitel 6 og 7 er givet anvisninger herpå. Medicinsk behandling I et længerevarende forløb med massive stress-symptomer kan egentlig medicinsk behandling komme på tale. Den stressede kan være så opkørt og udmattet af belastningen, at det er nødvendigt at hjælpe den stressede med medicin, der dæmper symptomerne, for at vedkommende overhovedet kan fungere. Nervemedicin Her griber mange til såkaldte anxiolytika af typen diazepam (Stesolid mfl.). Disse præparater virker angstdæmpende, man føler, at man bliver roligere og sover bedre om natten. Denne virkning kan medvirke til, at den stressede bedre kan komme sin belastende situation til livs. Normalt bør man, når det drejer sig om stress, ikke tage denne form for medicin i mere end få uger. Man skal være opmærksom på, at disse lægemidler kan virke vanedannende og give abstinenser, når man holder op med at tage dem. Samtidigt kan de virke så sløvende, at den energi, der skal til for at ændre situationen, ikke er tilstede. Derfor må indtagelsen af sådanne lægemidler altid ske i samråd med den læge, der iøvrigt søger at behandle en for stress. Det er vigtigt for den stressede at få en ordentlig nattesøvn. Søvnløshed er et hyppigt symptom ved stress, så anvendelsen af sovemedicin kan være nødvendig. Her bør man anvende de nye typer sovemedicin, der ikke giver »hang over«, dvs. er ude af kroppen næste morgen, så man er frisk og ikke også skal slås med effekten af medicinen den følgende dag. Endelig har en gruppe nye lægemidler, de såkaldte lykkepiller (Fontex, Cipramil mfl.), holdt deres indtog i stressbehandlingen. Disse lægemidler påvirker stofskiftet af serotonin i hjernen, og som vi så hos mus ved langtidsstress, spiller serotonin netop en rolle her. Det er indtil videre helt uafklaret, om disse lægemidler hjælper den stressede. I første række er de tænkt som antidepressive midler. Virkningen sætter først ind efter flere ugers behandling, så disse lægemidler må reserveres til særligt svære tilfælde af stress, hvor der har udviklet sig en egentlig depressiv tilstand. Igen må det dog understreges, at medicinsk behandling aldrig må stå alene ved behandling af stress. Fjernelse af årsagerne til stresstilstanden er behandlingens hovedformål.
Beta-blokkere Ved akut stress anvender nogle beta-blokkere, lægemidler, der lægger en dæmper på det sympatiske nervesystem. Blodtryk og puls vil da falde og stigningen i blodtryk og puls i den akutte stressituation blive mindre. Til gengæld kan midlerne forværre en i forvejen bestående astma, og personer med sukkersyge vil have sværere ved at føle et begyndende insulinchok. Så også anvendelse af disse midler kræver tæt lægekontakt. Bivirkningerne kan være træthed, svimmelhed ved lavt blodtryk, følelse af kolde fingre og tæer og nedsat potens. Nogle tager beta-blokkere, før de skal ud i en stresset situation, som f.eks. eksamen eller holde foredrag. Det er nu ikke nogen særlig god ide, da betablokkerne også lægger en dæmper på den øgede hjerneaktivitet, som stress og dermed det sympatiske nervesystem giver anledning til. Beta-blokkere er derimod velegnede til behandling af stressbetinget højt blodtryk. Forværring af kronisk sygdom Nu er stress jo ingen sygdom i sig selv, men da en række sygdomme kan forværres af stress, er det væsentligt, at lægen er opmærksom på, om en forværring af f.eks. et højt blodtryk kunne skyldes belastende livsomstændigheder. Mange læger undervurderer psykiske belastningers betydning for forekomsten af højt blodtryk, hjertesygdom, mavesmerter mv. Man bør derfor selv tænke på, om ikke en forværring af en kronisk sygdom kunne skyldes stress. Samtaleterapi har her en stor plads i den lægelige behandling. Det viser sig ofte, at behandling af forhøjet blodtryk kan ophøre efter nogen tid, når stressbelastningen svinder. Mange mennesker har dog et blodtryk, der let bliver for højt, og de vil kunne have glæde af at følge blodtrykket ved målinger hjemme med de nye, automatiske blodtryksapparater. Astmapatienter er oftest klar over, at stressede situationer kan udløse et astmaanfald. Det er vigtigt at være optimalt behandlet og have sin astmaspray med, hvis man har astma og har risiko for at blive udsat for voldsomme begivenheder.
Page 1 and 2:
Klar besked om stress Bo Netterstr
Page 3 and 4:
Forord Hvorfor skrive en bog om str
Page 5 and 6:
urimelige. Der var for nylig indfø
Page 7 and 8:
stresstilstand vanskeligt kan skeln
Page 9 and 10:
Det har imidlertid vist sig, at str
Page 11 and 12:
I en ny svensk undersøgelse har ma
Page 13 and 14:
Mere specifikt øger adrenalin blod
Page 15 and 16:
En dag hører han om et selvstyrepr
Page 17 and 18: Stress i samfundet De fleste har en
Page 19 and 20: Hvorfor får vi stress? Indtil dett
Page 21 and 22: Stressorer hos aber Går vi højere
Page 23 and 24: En mere objektiv måde at vurdere b
Page 25 and 26: i amerikanske undersøgelser kunnet
Page 27 and 28: Kontrol Muligheden for at gøre sin
Page 29 and 30: Er stress farligt? Kapitel 5 Stress
Page 31 and 32: Krigssejler- og KZ-syndromet er var
Page 33 and 34: karakteristisk, at det især drejer
Page 35 and 36: Muligheden for at håndtere stress
Page 37 and 38: udvalg med det formål at udarbejde
Page 39 and 40: De væsentligste stress-provokerend
Page 41 and 42: Opstår der så en konflikt i perso
Page 43 and 44: Mulighed for at kunne tilkalde hjæ
Page 45 and 46: Arbejdstidstilrettelæggelse Arbejd
Page 47 and 48: Kapitel 7 Håndtering af stress Vi
Page 49 and 50: over for chefen, bringer man sig i
Page 51 and 52: Tag det humoristisk Det er lettere
Page 53 and 54: Ved statisk arbejde derimod bruges
Page 55 and 56: forjættede land ved Middelhavet. D
Page 57 and 58: Diskuter listen med din familie og
Page 59 and 60: 6. Prøv at lytte til, hvad andre h
Page 61 and 62: 8. Ros dig selv bagefter. Styrk din
Page 63 and 64: Kapitel 8 Behandling af stress I de
Page 65 and 66: Som eksempel på, hvordan det kan g
Page 67: Skal du gå til lægen? Der findes
Page 71 and 72: Stress i fremtiden Kapitel 9 Umidde
Page 73 and 74: Referencer 1. Arbejdsmiljøundersø
Page 75 and 76: Anabole hormoner: Hormoner der opby
Page 77 and 78: kriser 66 kz-syndrom 47 lykkepiller
show all

Klar besked om stress

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?