Klar besked om stress

Muligheden for at håndtere stress på arbejdspladsen afhænger af hvilke
stressprovokerende faktorer, der karakteriserer den enkelte arbejdsplads.
For at nedsætte de krav, der stilles, kan der være tale om at ændre
arbejdshastigheden, gå ned i arbejdstempo, holde selvvalgte pauser eller måske
ændre arbejdsmetode eller skifte arbejdsopgave.
En større grad af kontrol over arbejdssituationen kan opnås ved at diskutere
arbejdet med kolleger og ledelsen og deltage i det faglige arbejde på
arbejdspladsen. Disse måder at håndtere stress på arbejdspladsen på, giver også
større mening og forudsigelighed i arbejdet.
Mere negative måder at håndtere stress på kan være at indtage en mere instrumentel
holdning til arbejdet, det vil sige blot udføre det arbejde, der nu engang bliver
pålagt en uden at engagere sig i det. En yndet måde at håndtere sin stress på er at
melde sig syg, når man synes, at det bliver for meget, og helt at forlade
arbejdspladsen, sige op, er den mest negative måde at reagere på.
Strejkevåbnet er ofte blevet brugt i forbindelse med psykiske arbejdsbelastninger.
Trusler om fyring, øgning af arbejdstempo eller arbejdstid har mange steder ført
til strejker eller obstruktion af arbejdet.
Nogle vælger at kompensere for et dårligt psykisk arbejdsmiljø ved at kaste sig
over mere interessante fritidsbeskæftigelser, andre øger forbruget af stimulanser
som tobak og alkohol, evt. suppleret med medicinforbrug af f.eks. nerve- eller
sovepiller.
Regulering af det psykiske arbejdsmiljø
Stress-faktorerne i arbejdslivet bliver reguleret på flere forskellige niveauer.
Der er tale om såvel formelle som uformelle reguleringsmekanismer, som spiller
sammen.
Markedsmekanismernes frie spil
I en tid med stor arbejdsløshed er der en tendens til, at det psykiske arbejdsmiljø
forværres. Forventningerne til produktiviteten vil oftest øges, og mulighederne for
arbejdstagerne for at opnå tilfredsstillende overenskomster og samarbejdsaftaler,
der tilgodeser det psykiske arbejdsmiljø, er mindre end i perioder med mangel på
arbejdskraft.
Især indenfor områder, hvor der er tale om direkte nedskæringer i antallet af
ansatte, ser man denne udvikling. I brancher, hvor der regelmæssigt finder
fyringsrunder sted, som f.eks. indenfor bank- og forsikringsverdenen, er der mange
eksempler på, at de ansatte lader sig stresse mere og mere. Frygten for fyring kan