Klar besked om stress

Kapitel 8
Behandling af stress
I det foregående kapitel blev beskrevet en række teknikker, der kan anvendes til at
håndtere stress med i dagligdagen. Er man i en længerevarende krisesituation eller
måske i en kronisk stresstilstand, er disse teknikker ikke altid nok, og de kan
være svære at komme igang med. Her kommer egentlig behandling ind i billedet.
Behandlingen af stress retter sig mod den anspændthed og ulyst, der karakteriserer
den stressede person. Fysiologisk gælder det om at påvirke det autonome
nervesystem, så stimuleringen af den sympatiske del af dette system nedsættes. At
vende ulyst til lyst er ofte en følge af denne behandling.
Motion
Det kan derfor synes ejendommeligt, at motion virker som en god behandling af
stress. Ved motion stimulerer man jo netop sit sympatiske nervesystem. Men den
fysiske udfoldelse kanaliserer adrenalinet til musklerne bort fra hjerne, nyrer og
hjerte, hvor det kun kan gøre skade. Den efterfølgende afslappelse bliver så meget
desto større. Samtidig med den fysiske udfoldelse producerer hjernen morfinlignende
stoffer, de såkaldte endomorfiner, der virker smertelindrende og får humøret til at
stige. Man taler om »runner’s high« om den fornemmelse, mange løbere føler, når de
har passeret de første 5 km. Motion virker således både som en kur imod stress og
som en styrkelse af forsvaret mod stress, som omtalt i kapitel 7.