Klar besked om stress

More documents

Recommendations

Info

Operation og smertetilstande medfører også stress. Efter en større operation i bughulen f.eks. galdestensoperation er organismen 5-7 dage om at nå tilbage til sit udgangspunkt mht. hormonal ligevægt. En sammenfatning af vor nuværende viden om stressorer fremgår af figuren. Modellen skal læses således. Stressorerne registreres i hjernen, hvor de bearbejdes. Effekten af stressorerne på graden af stress og udvikling af sygdom afhænger af den enkeltes ressourcer og den måde stressorerne håndteres. Ressourcerne er bestemt af arv, konstitution, personlighed, det sociale netværk og af mulighederne for kontrol, forudsigelighed og om stressorerne opfattes som meningsfulde. De samlede ressourcer er bestemmende for vores muligheder for at håndtere stressorerne. Det vi bevidst eller ubevidst foretager os, når vi bliver udsat for en belastning, kaldes coping. Lad os se lidt på de enkelte dele af modellen. Ressource Arv Vi er fra naturens hånd meget forskellige mht., hvordan vores organisme reagerer på en stressor. Nogle mennesker har f.eks. en arvelig disposition til at reagere med en meget kraftig blodtryksstigning i belastede situationer. Udsætter man f.eks. sådanne personer for svære regneopgaver og ovenikøbet generer dem under opgaveløsningen, stiger blodtrykket til meget højere værdier end hos personer uden denne arvelige disposition. Konstitution Effekten af en stressor vil i høj grad være afhængig af, i hvilken fysisk og psykisk form man er. Er man i forvejen åreforkalket, er riskoen for at få en blodprop ved længere tids stress langt større end ellers. Asiater har pga. kosten lavt serumkolesterol og udvikler derfor åreforkalkning i ringe grad på trods af højt stressniveau. Er man i forvejen psykisk uligevægtig, er risikoen for at få psykiske og adfærdsmæssige symptomer naturligvis forøget. Personlighed Ved sådanne forsøg er det især personer med høj grad af fjendtlighed, som beskrevet Kapitel 3, der reagerer med kraftig blodtryksstigning. Det har også vist sig, at personer med høj grad af fjendtlighed ved længerevarende belastning som f.eks. stressende arbejdsforhold får en større stigning i blodsukkeret end andre. Den stræbsomme, konkurrenceprægede type-A person producerer mere adrenalin end den mere flegmatiske type-B person, når de udsættes for den samme belastning.
Kontrol Muligheden for at gøre sin indflydelse gældende og at bruge sine evner, så der sker en personlig udvikling, er nøglebegreber i forståelsen af, hvordan effekten af stressorer modificeres. At kunne bestemme over sit liv og udnytte sine ressourcer optimalt giver en kontrol over tilværelsen, så man ikke stresses. I museforsøgene så vi, at mulighederne for at afbryde de elektriske stød nedsatte stressresponset. Et eksempel på en stressor fra dagligdagen er den støj, vi udsættes for fra trafikken. Vi har ingen mulighed for at gøre noget ved den, og det har da også vist sig, at forekomsten af stressbetingede sygdomme og symptomer er større i områder med høj trafikstøj end i andre områder. Forudsigelighed For at blive ved eksemplet støj, kender vi alle den forskrækkelse, en uvarslet høj lyd kan medføre. Pulsen og blodtrykket stiger, og vi kan mærke, at vi kommer til at svede og bliver anspændte. Reaktionen er helt anderledes, hvis det er en selv, der forårsager støjen. De andres kanonslag gør en forskrækket, sine egne nyder man. Meningsfuldhed Piloten, der fører sit fly, lader sig ikke påvirke væsentligt af den støj, maskinen producerer. For ham er den meningsfuld. Den fortæller ham, at motorerne arbejder. Han ville snarere lade sig påvirke, hvis støjen pludselig forsvandt. Derimod generes mange mennesker af støj fra flymotorer, der jo ikke har den samme mening for dem. Socialt netværk Vi ved alle, hvor rart det er at kunne læsse af på andre i belastede situationer. Blot det at kunne fortælle om en ubehagelig hændelse til andre, bevirker, at ubehaget mindskes. En væsentlig effekt af akut kriseterapi efter svære ulykker er netop at give den ulykkesramte lejlighed til at fortælle, hvad der skete for derved at få styr på situationen. Håndtering Coping Det, vi foretager os for at undgå stress, kaldes coping. Der findes ikke noget godt dansk ord for begrebet coping. Det nærmeste man vel kan komme det, er ordene tackling eller mestring. At tackle en situation betyder nærmest, at man håndterer den. Med at mestre situationen menes i daglig tale noget positivt, at klare den. Der ligger imidlertid ikke noget værdiladet i begrebet coping. Man kan »cope« positivt og negativt, med succes og med fiasko, alt efter resultatet af den coping, der foretages. Håndtering er måske den bedste måde at oversætte coping på.
Page 1 and 2: Klar besked om stress Bo Netterstr
Page 3 and 4: Forord Hvorfor skrive en bog om str
Page 5 and 6: urimelige. Der var for nylig indfø
Page 7 and 8: stresstilstand vanskeligt kan skeln
Page 9 and 10: Det har imidlertid vist sig, at str
Page 11 and 12: I en ny svensk undersøgelse har ma
Page 13 and 14: Mere specifikt øger adrenalin blod
Page 15 and 16: En dag hører han om et selvstyrepr
Page 17 and 18: Stress i samfundet De fleste har en
Page 19 and 20: Hvorfor får vi stress? Indtil dett
Page 21 and 22: Stressorer hos aber Går vi højere
Page 23 and 24: En mere objektiv måde at vurdere b
Page 25: i amerikanske undersøgelser kunnet
Page 29 and 30: Er stress farligt? Kapitel 5 Stress
Page 31 and 32: Krigssejler- og KZ-syndromet er var
Page 33 and 34: karakteristisk, at det især drejer
Page 35 and 36: Muligheden for at håndtere stress
Page 37 and 38: udvalg med det formål at udarbejde
Page 39 and 40: De væsentligste stress-provokerend
Page 41 and 42: Opstår der så en konflikt i perso
Page 43 and 44: Mulighed for at kunne tilkalde hjæ
Page 45 and 46: Arbejdstidstilrettelæggelse Arbejd
Page 47 and 48: Kapitel 7 Håndtering af stress Vi
Page 49 and 50: over for chefen, bringer man sig i
Page 51 and 52: Tag det humoristisk Det er lettere
Page 53 and 54: Ved statisk arbejde derimod bruges
Page 55 and 56: forjættede land ved Middelhavet. D
Page 57 and 58: Diskuter listen med din familie og
Page 59 and 60: 6. Prøv at lytte til, hvad andre h
Page 61 and 62: 8. Ros dig selv bagefter. Styrk din
Page 63 and 64: Kapitel 8 Behandling af stress I de
Page 65 and 66: Som eksempel på, hvordan det kan g
Page 67 and 68: Skal du gå til lægen? Der findes
Page 69 and 70: Beta-blokkere Ved akut stress anven
Page 71 and 72: Stress i fremtiden Kapitel 9 Umidde
Page 73 and 74: Referencer 1. Arbejdsmiljøundersø
Page 75 and 76: Anabole hormoner: Hormoner der opby
Page 77 and 78:
kriser 66 kz-syndrom 47 lykkepiller
show all

Klar besked om stress

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?