Sorg – en diagnose På besøg i Norge Og hvad er efternavnet? - Elbo

Sorg – en diagnose 

Kommer man til at sygeliggøre 

sorg ved at gøre den til 

en diagnose? 

SIDE 6 

21. januar 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening 

På besøg i Norge 

”Relationer” er hovedtema i 

en samtale med kendt norsk 

psykolog. 

SIDE 12 

Skærm til 

skærm 

Net og e-mail er en kontaktform for os alle. Kan det 

også bruges i kontakten med psykologen? 

Og hvad er efternavnet? 

Psykologers navne skiller sig ud. 

Hvorfor hedder de ikke Jensen? 

SIDE 18 

1 

SIDE 4

› LEDER 

Vi fortjener en valgmulighed, som ikke kun 

handler om prisen for vores velfærd, men også 

kvaliteten. Har vi råd til at negligere den?Sorg 

Har vi råd? 

D 

anmark er ikke et perfekt samfund, fastslog statsministeren i 

sin nytårstale. Men det er et af de bedste samfund, der findes, 

tilføjede han. Vi står i en ny tid med nye udfordringer, men de 

kan overvindes. 

Så langt kan de fleste af os være enige, selv om udsagnet var 

anbragt som pynt over fjernelsen af efterlønnen og der i den 

grad er uenighed om, med hvilke midler udfordringerne skal 

tages op. Hvor problemerne ligger, er heller ikke så entydigt, 

som nytårstalen vil gøre det til. Færre end hver femte psykolog 

mellem 60 og 65 år er således på efterløn, så set med vores 

briller må debatterne om velfærdssamfundets frelse da vist 

handle om noget andet. 

Arbejdstidens længde? I begyndelsen af 2011 afslutter 

vi års arbejde med at lave overenskomster på det offentlige 

og det liberale område. Vi er grundlæggende en forhandlingsorganisation 

og skal sammen med vores 

modparter skabe den bedst mulige ramme for vores 

arbejde de kommende år. Så valgkamp eller ej: Vi 

bryder os ikke om politisk indblanding, og det indgår 

ikke i vores oplæg, at vi skal arbejde mere. 

Hvis hovedtemaet absolut skal være økonomi – hvad 

der både er forståeligt og indskrænket – hvad ligner det 

fx så at placere central velfærd på midlertidige satspuljer 

og ikke på finansloven? Hvorfor skal der være en diskrimination 

mellem den fysisk syge og den psykisk lidende? 

Hvorfor skal det korte sigt dominere det bærende langsigtede? 

Når Folketingets formand snart (?) ønsker politikerne god 

valgkamp, håber jeg, de vil overveje, hvad dette ’god’ betyder. 

Vi fortjener en valgmulighed, som ikke kun handler om prisen 

for vores velfærd, men også kvaliteten. Har vi råd til at negligere 

den? 

Godt nytår! 

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening 

– en diagnose 





SIDE 6 

Skærm til 

skærm 









psykolog. 

SIDE 18 

SIDE 12 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 


Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 


Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Design og produktion: 

Mediegruppen A/S 

Tryk: 

Jørn Thomsen/Elbo A/S 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex. 

Trykoplag: 9.300 ex. 

Medlem af Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Colourbox 

Jobannoncer 2011 

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk 

Ved manus Ved reproklar 

Helsider: 

176 x 237 mm: 

Kr. 12.060,- Kr. 10.410,- 

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,- 

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: 

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. 

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk 

Farvetillæg (CMYK): 

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,- 

Alle priser ekskl. moms. 

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

3 31/1 18/2 

4 14/2 4/3 

5 28/2 18/3 

1 

SIDE 4

› REDAKTIONELT 

Blad 

på en ny måde 

Ikke alt ligner sig selv i den ny version af Psykolog Nyt. 

bladet er trådt ind i 2011 i en nydesignet udgave. 

S 

om læserne nok vil have bemærket, 

ligner Psykolog Nyt denne gang ikke 

helt sig selv. Bladet har fået (delvis) 

nyt layout. Og det er den mest synlige nyhed: 

Vi synes, Psykolog Nyt har trængt til 

at foretage et ryk. Fra forside til bagside har 

vi justeret – uden dog at give køb på det 

hidtidige saglige udtryk. 

Efter 25 år i A4-format bryder vi nu med 

rammen. Vi har skåret 1,5 cm af i højden, 

hvad der kombinerer ønsket om øget lethed 

med hensynet til pladsbehovet: der skal kunne 

stå det samme på siderne, og annonceformaterne 

pilles der ikke ved. Hvad letheden 

angår, skal den forstås både æstetisk og håndgribeligt, 

eftersom bladportoen direkte hænger 

sammen med vægten og vi over et år sparer 

mange penge på denne beskæring. 

De fleste typografier er bevaret. De er 

nemme at læse – også når teksterne bliver 

lange – og det er altafgørende. Desuden er 

de særegne for Psykolog Nyt og del af den 

bladidentitet, vi ønsker at holde fast i. Men 

der kommer lidt mere spræl, lidt mere grafisk 

leg og lidt mere farve. 

Sammenhæng med omverdenen 

På indholdssiden har der allerede været en 

udvikling i gang i 2010, 

hvor der er givet mere 

plads til det udadrettede 

stof, det, der skal skærpe 

interessen for psykologerne og foreningen 

uden for vore egne cirkler. På den måde lever 

bladet op til sin rolle som ambassadør 

over for omverdenen. Den udvikling fortsætter 

med over i det ny blad. 

På forfriskende vis ønsker vi dog at supplere 

den med yderverdenens input til os. 

Derfor indgår der fra dette nummer en 

klumme, på skift forfattet af seks personer 

udefra. Klummeskribenterne er henholdsvis 

formanden for Børnerådet, en børne- 

og ungdomspsykiater, en antropolog, en 

sognepræst, en fremtidsforsker og – som 

undtagelsen – en psykolog. Deres opgave 

bliver at skrive subjektivt om det moderne 

liv, men ikke specifikt om psykologi. Og 

med holdning, så vi som læsere både bliver 

udfordret og inspireret. Den første tekst 

finder man på side 21. 

I omfang er Psykolog Nyt vokset gennem 

årene, også i den periode, hvor Dansk 

Psykolog Forening har haft sine hjemmesider. 

Væksten er et sundhedstegn og afspejler 

lysten til at meddele sig, debattere 

FOTO: bam/ScaNPIx 

og dele viden. Tanken er dog ikke, at sidetallet 

skal øges i forhold til nu – bladets omfang 

skal være indrettet på den hyppige udgivelsesfrekvens 

og læserens mulighed for 

at gabe over stoffet. 

Der vil konstant være et samarbejde mellem 

web og blad, så den moderne teknologi 

mere og mere kommer til at løse de opgaver, 

den er bedst til. I redak tionen er vi 

til gengæld bevidste om, hvor kvaliteten i 

det trykte medie ligger. 

Redaktionen har arbejdet længe med det 

ny Psykolog Nyt, både det, der skal fastholdes, 

og det, der skal forandres. Vi håber, at 

læserne vil synes, vi har foretaget brugbare 

valg. 

Jørgen Carl, redaktør 

Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør 

Mette Holsøe, kommunikationschef 

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 3

› SKÆRMMØDE 

Send en mail til din klient 

Sproget skal være klart og præcist, når du rådgiver på nettet. Ironi og fortolkninger 

åbner for misforståelser, når du ikke møder klienten ansigt til ansigt. 

Til april åbner Dansk Psykolog Forening for et helt nyt kursus 

i rådgivning på nettet. Kurset lover deltagerne teoretisk 

viden og forskningsresultater side om side med praktiske 

færdigheder. 

Bag kurset står psykolog Eric Allouche, som arbejder med at 

rådgive misbrugere i Slagelse Kommune. 

- Jeg oplever i brevkassen på nettet, at der findes problemer, som 

kan løses ved at skrive. Problemer, som er forholdsvis tydelige og 

begrænsede og har en overskuelig løsning, hvor folk har brug for 

et godt råd, for eksempel til at komme ud af et hashmisbrug. Rigtig 

mange misbrugere vil helst ikke i kontakt med behandlingsverdenen, 

og de ville aldrig møde op på et kommunalt center, så en mail 

kan være den lille ting, der gør, at det ikke er så farligt, siger Eric 

Allouche. 

Han er selv uddannet i den klassiske psykoanalyse, hvor et terapiforløb 

– med hans egne ord – sjældent tager mindre end syv til 

ti år med tre samtaler om ugen. Han holder også fast i, at det fysiske 

møde og relationen mellem terapeut og klient vejer tungt. Men 

i hans nuværende arbejde med misbrugere har nettet vist sig at 

være en værdifuld vej til at nå især de unge. 

- Unge finder kærester på nettet og er online hele dagen. De går 

på nettet, før de skal til lægen, så de selv har en idé om deres diagnose. 

De mødes med vennerne på facebook og i andre virtuelle 

fællesskaber. Vi skal ikke underkende, at der kan ligge følelser i det. 

Det er et brud i forhold til gamle dage, mener Eric Allouche. 

Rådgivning på nettet kan foregå direkte via chat eller web-kamera 

eller forskudt via e-mail, og risikoen for at møde en dårlig 

terapeut er ifølge Allouche ikke større på nettet end i den fysiske 

verden. Men hvor psykologer er uddannet til at tage i mod klienter 

ansigt til ansigt, er arbejdet på nettet stadig i en ”wild west”fase, 

som mangler fælles standarder for kvalitet og udveksling af 

erfaringer. De færreste er dog i tvivl om, at computeren og den virtuelle 

verden er kommet for at blive. Derfor er det naturligt for 

psykologer at undersøge de nye kontaktformer, mener Dansk 

Psykolog Forening: 

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 

- Nettet og e-mailen er en kontaktform for os alle. Når vi taler 

kontakt og kommunikation, er det også interessant at tale om coaching, 

undervisning og terapi. Derfor skal vi tage det ind og undersøge 

det, udbyde kurser og skabe debat, så vi får dygtige psykologers 

indspil til, hvad det kan, og hvad det ikke kan, siger formand 

Roal Ulrichsen. 

Mødes også ansigt til ansigt 

Da psykolog Anne-Marie Thuesen for nogle år siden boede i Dubai, 

spurgte man i det danske konsulat, om hun kunne tage imod danske 

klienter bosat i den lille oliestat. Hun fik den idé, at der måske 

sad flere danskere i udlandet, som gerne ville i kontakt med en 

dansksproget psykolog. I dag er psykologisk rådgivning over nettet 

en af de muligheder, Anne-Marie Thuesen tilbyder fra sin praksis 

i Virum. 

- Terapi og rådgivning er to forskellige ting, og derfor kalder jeg 

det rådgivning. Jeg er helt enig i, at relationen mellem klient og terapeut 

er vigtig. Men man kan godt skabe en relation online, der 

er blot tale om en anden slags relation. Det kræver struktur at skrive 

en mail, og allerede i den proces får du sorteret i, hvad du vil 

have hjælp til. Mails er gode til at skabe struktur og komme frem 

til, hvad det handler om. Mens chat giver tid til refleksion over det, 

du har skrevet, mens du sidder og venter på svaret. Efterfølgende 

har jeg hele historikken på skrift, så jeg er helt opdateret til næste 

konsultation, siger hun. 

Nogle af de klienter, som begynder online, dukker senere op ansigt 

til ansigt i Anne-Marie Thuesens praksis. Andre begynder med 

samtaler og lægger måske en online-konsulta tion ind, hvis de ikke 

har mulighed for at møde op. 

- Jeg holder mig mest til at stille åbne spørgsmål for at få dem 

til at reflektere, jeg drager ikke konklusioner eller analyserer deres 

adfærd. Det er nu også min metode ansigt til ansigt. Men jeg tænker 

mig grundigt om, når jeg skriver. Jeg skal skrive meget præcist. 

Bordet fanger, når jeg skriver, og det er en meget intens konstruktion, 

mener Anne-Marie Thuesen.

PsykoteraPeutisk selskab: 

stil krav 

Dansk Psykoterapeutisk Selskab efterlyser forskning 

og klare retningslinjer for både visitation, udredning, 

teknologi, metode og etik. Selskabet er 

kritisk over for terapi på nettet og pointerer, at det 

kan være risikabelt for klienten, som måske ikke 

får den relevante behandling, selv om han eller 

hun får det indtryk. 

På den anden side erkender selskabet, at nettet 

og skærmen for mange mennesker er en væsentlig 

kontaktflade, og vil arbejde for, at der bliver 

stillet specifikke krav til en ny netpraksis. 

Nogle studier viser effekt, men der har i disse tilfælde 

været tale om udredning ved personligt 

fremmøde. 

Således vil netbaseret kommunikation i nogle tilfælde 

være et væsentligt supplement til psykologisk 

praksis. 

Deklarationen skal være i orden 

- Skriveterapi er jo en gammel metode, som har dokumenteret effekt. 

Der er masser af følelser i skrift, som vi aktiverer på godt og 

ondt, masser af selvskabte billeder og projektioner. Så vi skal formulere 

os meget eksplicit og tydeligt. Metakommunikation er et 

kodeord for os, siger erhvervspsykolog Mads Schramm. 

For ti år siden skrev han speciale om terapi på nettet, og han er 

medforfatter til bogen www.nærkontakt.net, udgivet på Dansk 

Psykologisk Forlag. 

I dag er han medejer af firmaet Netpsykologer, som blandt andet 

tilbyder psykologisk rådgivning via mails til medarbejdere i de 

virksomheder, han arbejder for. I flere virksomheder har det været 

et stående tilbud, at medarbejderne anonymt kunne skrive til 

psykologen om alt fra mobning, stress og konflikter med kolleger 

til mere private problemer. 

- Nettet er rigtig godt til at få taget hul på tingene. Det giver erkendelser 

og større bevidsthed at se det hele på skrift. Det er godt 

til eksternalisering: Når problemerne kommer på skrift eller op på 

skærmen,er de lettere at tage fat i, end når de er inden i dig selv. 

Firmaer som Mentaline, der tilbyder terapi og coaching over 

nettet, skræmmer ikke Mads Schramm. Tværtimod ser han det 

som et gennembrud, hvis en penge- og it-stærk virksomhed for 

alvor går ind på markedet. Det væsentlige er ikke, om det foregår 

på en skærm, men om deklarationen er i orden, sikkerheden på 

plads og kontrakten med klienten klar og tydelig: 

- Hvis en klient går fra min konsultation efter tre kvarter og aldrig 

vender tilbage, kan jeg jo heller ikke gøre noget. Jeg er ydmyg 

over for, hvad nettet kan, og jeg forstår den skepsis, mange føler. 

Men det er også en vej til at nå nye klienter. 

Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening 

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 5 

mODELFOTO: cOLOuRbOx

› DEBATARTIKEL 

Hvis sorg 

bliver til en 

diagnose 


Sorg er et naturligt led i menneskelivet og følger normalt 

et forventeligt forløb. Internationalt udspiller der sig imidlertid 

en debat om oprettelse af en selvstændig diagnose for sorg i 

den amerikanske DSm-V. Er det en god idé?

FOTOS: bam/ScaNPIx 

Op mod 80-90 % af alle, der oplever tab, reagerer med en 

normal (forventelig) sorgreaktion. Selv om tiden efter tabet 

er kaotisk og smertelig, kan de fleste efterhånden tilpasse 

sig hverdagen [1]. Men nogle skiller sig ud. Tiden bliver afgørende. 

De fleste sørgende vil i umiddelbar forlængelse af tabet 

opleve optagethed af tabet, manglende accept af dødsfaldet, søvnbesvær 

og manglende selvtillid. Og det er ikke symptomerne i sig 

selv, der for en periode er problematiske, men bliver de ved over 

et halvt år, tegner der sig ofte et kompliceret billede, hvor det påvirker 

hverdagslivet i et omfang, som invaliderer den sørgende – 

og ikke sjældent også omgivelserne. 

Det er vigtigt at have øje for, hvem der udvikler en forlænget 

sorgreaktion, fordi det kan være med til at guide vores intervention. 

Flere studier viser, at professionel intervention er mest gavnlig 

hos dem, der har udviklet en forlænget sorgreaktion [2]. Derfor 

må vi tilrettelægge interventionen, så den er tilpasset den efterladtes 

behov. 

I ønsket om at kunne identificere dem, der har udviklet en forlænget 

sorgreaktion, har man i de seneste ti år diskuteret og debatteret 

muligheden for at inkludere en selvstændig sorgdiagnose 

i den amerikanske diagnosemanual DSM-V og den europæiske 

ICD-11. I de nuværende udgaver findes der ikke en afgrænset diagnose 

for sorg. Den rubriceres i DSM-IV sekundært i forhold til 

depression. Især to forskerhold har diskuteret emnet om en selvstændig 

diagnose for sorg; på den ene side Holly R. Prigerson og 

kolleger, på den anden side Mardi J. Horowitz og kolleger. I 2009 

offentliggjorde de sammen med en række selvstændige bidragsydere 

en artikel [3], hvori de giver et samlet bud på, hvilke kriterier 

der kan udgøre diagnosekategori for det, de kalder forlænget 

sorgreaktion (FSR). Man går her væk fra den årelange tradition for 

at kalde det kompliceret sorg og fremhæver i stedet tiden (det forlængede 

sorgudtryk) som indikatoren for, at der ikke længere er 

tale om en normal sorgreaktion. 

I Skema 1 på næste side præsenteres de kriterier, der er foreslået 

for dia gnosen. 

Gennemgang af kriterierne 

Kriterium A. Der forudsættes her en bestemt ekstern begivenhed, 

nemlig tab – i den foreslåede diagnose alene forstået som tab ved 

død [3]. DSM-IV [4] og ICD-10 [5] opererer ud over PTSDdiagnosen 

ellers kun med deskriptive diagnoser, hvorfor ætiolo- 


skema 1. Forlænget sorgreaktion 

– efter Pirigerson et al. [3] 

Kriterium A – Tab 

Reaktionen må komme på baggrund af et tab af en nærtstående 

Kriterium B – Separationsfortvivlelse 

Den efterladte må opleve mindst et af de tre følgende symptomer 

dagligt, eller i en voldsom og forstyrrende grad: 

1. Påtrængende tanker relateret til afdøde 

2. Intense episoder med adskillelsesfortvivlelse 

3. Fortvivlende udtalt længsel efter det, der er mistet 

Kriterium C – Kognitive, emotionelle 

og adfærdsmæssige symptomer 

Den efterladte må opleve mindst 5 ud af 9 følgende symptomer dagligt, eller i en 

voldsom og forstyrrende grad 

1. Forvirring om ens rolle i livet eller følelse af, at man har mistet en del af sig selv 

2. Svært at acceptere tabet 

3. Undgåelse af ting, der minder om virkeligheden af tabet 

4. Manglende evne til at stole på andre efter tabet 

5. Bitterhed og vrede i forhold til tabet 

6. Vanskeligheder med at komme videre i livet efter tabet 

7. Fravær af følelser siden tabet 

8. Følelse af at livet er ufuldendt, tomt og meningsløst efter tabet 

9. Følelse af at være rystet, omtumlet eller chokeret over tabet 

Kriterium D – Varighed 

Varighed på mindst 6 sammenhængende måneder fra udbruddet 

af separationsfortvivlelsen (kriterium B) 

gier udelades. Det udfordrende ved at inkludere en bestemt ætiologi 

er, at man får inkluderet alle dem, der kan leve op til Kriterium 

A, og først herefter begynder den egentlige vurdering af det samlede 

symptomudtryk. Det kan stille store krav til fleksibiliteten internt 

i diagnosen. Fra PTSD-diagnosen ved vi, at den kan have 

svært ved at rumme nuancer af traumepåvirkning. Der har været 

foreslået en udbygning af PTSD-kategorien, så man også kan inkludere 

en Partiel PTSD (PPTSD) eller Subtreshold PTSD [6]. 

Dette fordi der er en gruppe mennesker, der ikke kan opfylde alle 

kriterier for en PTSD. De har været udsat for en traumatisk begivenhed, 

hvorfor de initialt kan inkluderes, men deres belastende 

Kriterium B, C, D-symptomer er ikke i en sværhedsgrad, der kan 

kvalificere til diagnosen. Der har været påvist høje rater af PPTSD 

[7], men den er stadig ikke inkluderet i DSM-IV. Noget af det samme 

vil kunne vise sig ved FSR, hvorfor det må diskuteres, hvordan 

vi får inkluderet dem, som har symptombilleder, der er alvorlige, 

men som ikke leder til en fuld FSR-diagnose. Som det er blevet tydeligt 

ved PTSD-diagnosen, må vi spørge, hvor lang tid efter den 

eksterne begivenhed kan et on-set regnes som relaterende til den 

traumatiske begivenhed eller tabet: 1 år, 10 år eller 30 år? 

Kriterium B. Her træder det frem, at der hovedsagelig tænkes 

på den kroniske sorg (ud fra en opdeling i kronisk, udskudt og 

undgået sorg). Kriteriet lægger op til en forståelse af, at sorgreaktionen 

viser sig som overoptagethed af afdøde, i form af tanker og 

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

følelser. Man kan ud fra Kriterium D argumentere for, at en forsinket/udskudt 

sorg godt kan kvalificere sig, hvis blot symptomerne 

i Kriterium C vedbliver, minimum 6 måneder efter at Kriterium 

B er opfyldt. Hvad der dog er sværere at indfange, er de undgåede/hæmmede 

sorgreaktioner. Hvordan kan vi få inkluderet dem, 

der har en undgået/hæmmet sorg, hvor symptomerne ikke har det 

klassiske skær, men hvor der fx kan være flere somatiserede, vage 

og generaliserede symptombeskrivelser? Selv om der i Kriterium 

C, stk. 3, er nævnt undgåelse, vil der være brug for en Kriterium 

B-niveau-beskrivelse af undgåelse. Der må åbnes for typer og grader 

af sorg, som det også kendes fra depressionsdiagnosen (mild, 

svær, moderat). 

Kriterium C. Her indfanges både et kognitivt element (fx 1, 2, 

3), et socialt (fx 1, 3, 4, 5), et adfærdsmæssigt (fx 3, 6) og et meningsbærende 

element (fx 6, 8). Hvad der kan mangle, er en kategori 

om somatiske klager og en kategori om angstfulde/depressive 

ledsagesymptomer. Endelig kan der være brug for en mere udførlig 

beskrivelse af undgåelsessymptomet (3), da denne skelnen kan 

gøre opmærksom på graden af traumatisering og hermed differentieringen 

mellem FSR og PTSD. Ved sorgen vil det ofte være 

undgåelse af ting, der har en relationel resonans, hvor det hos den 

PTSD-traumatiserede oftere har en situationel resonans. FSRdiagnosens 

belastning er oftere mere relationelt forankret. 

Kriterium D. Det har betydning, at man først diagnosticerer efter 

6 måneder. Forståeligt, at der må indføres et tidsperspektiv, da 

der vil være op mod 90 %, der vil opleve tiden som en helende faktor 

i sig selv [1]. Samtidig vil varighedskriteriet kunne medføre, at 

nogle alvorligt ramte efterladte vil gå længe uden korrekt behandling. 

Den konkrete tidsangivelse giver en vis ufleksibilitet i forhold 

til den praktiske virkelighed. 

Kriterium E. Det er afgørende, at denne påvirkning af hverdagslivet 

medtages, da det netop også klinisk ofte er det, der adskiller 

den normale fra den forlængede sorgreaktion. Det er tydeligt i den 

kliniske praksis, at der er grader af FSR, og at det særligt er påvirkningsgraden 

i hverdagen, der bliver angivende for, om der er tale 

om FSR. Her må udbygges med, at man også kan inkludere de om- 

Selv om tiden efter tabet er kaotisk og 

smertelig, kan de fleste efterhånden tilpasse 

sig hverdagen. Men nogle skiller sig ud. 


stændigheder, der kommer til som post-tabs belastninger (fx økonomi, 

børn i familien, arbejde). 

Kriterium F. Selv om det må antages, at FSR godt kan eksistere 

sammen med andre psykiatriske diagnoser, er det afgørende med 

opmærksomhed på denne differentiering, da FSR-diagnosen netop 

debatteres som en måde at sikre korrekt behandling af dem, der 

ikke lider af depression, generaliseret angst (GA) eller PTSD. 

Samtidig må det som her inkluderes, at mennesker, der reelt har 

disse lidelser, ikke diagnosticeres med FSR og hermed behandles 

ukorrekt. 

Hvorfor en diagnose? 

Når man ønsker en selvstændig diagnose skyldes det dels, at man 

ønsker at få standardiseret vurderingen af klienternes symptomer, 

så man kan tilbyde den rette behandling, dels at forskning viser, at 

det vil være af betydning for klienten at få differentieret sin sorg 

fra fx PTSD eller depression, der aktuelt er de diagnoser, der oftest 

bruges ’forkert’ i forhold til sorg. 

Behovet for at kunne identificere klienter med FSR, kommer fra 

talrige studier, der har vist, at sørgende i sig selv har en forhøjet 

risiko for i en periode at opleve negative fysiske, psykiske og sociale 

problemer. For de fleste aftager dette (også ubehandlet) efter 

en tid, men for mennesker med FSR kan det medføre markant øget 

risiko for fysiske og psykiske forringelser. Selv hvis man isolerer 

de symptomer, der knytter sig til eventuelle co-morbide depressive 

eller angstfulde symptomer, viser studier, at FSR kan føre til øget 

risiko for kræft og hjerte-karsygdomme, og endelig at mennesker 

med FSR hyppigere oplever selvmordstanker [8, 9]. 

Behovet for at skelne FSR fra depression og angst, opstår af flere 

grunde: I The Field Trial Study for FSR i DSM-V [3], viser det 

sig, at følelsesmæssig afhængighed af den døende er korrelerende 

med sorgsymptomer, men ikke med depressive symptomer, og at 

separationsangst i barndommen er enestående indikator for FSR, 

men ikke for depression, PTSD eller GA. Endelig har et studie af 

Mary-Frances O’Connor et al. [10] vist, at der ved fMRI-scanning 

kan konstateres, at der kun hos FSR-patienter og ikke hos normalt 

sørgende udvises belønningsrelateret neural aktivitet i Nucleus 

Accumbens som respons på ting, der minder om afdøde. Det kan 

støtte, at FSR adskiller sig fra normal sorg, og samtidig at FSR og 

depression har forskellig ætiologi. Hertil kommer, at studier har 

vist, at medikamentel behandling for depression fjerner depressive 

symptomer hos FSR-klienter, men ikke FSR-specifikke symptomer 

(fx separa tionsfortvivlelse) [11]. 

Endelig er der argumenteret for, at diagnosen skal indføres, fordi 

det kan have stor værdi for de efterladte (der lider af FSR), at de 

kan kalde deres sorgreaktion noget. Data fra The DSM-V field trial 

viser, at 87,5 % af dem, der kunne tilskrives en FSR-diagnose, 

ville værdsætte, at der var en diagnosekategori, da det ville have 


baggrund 

artiklen er skrevet i tilknytning til en international 

debat om oprettelse af en selvstændig diagnose 

for sorg i den amerikanske DSm-V, der udkommer 

i 2013, og i den nye europæiske IcD-11, der forventes 

udgivet i 2015. afsender er Rådgivnings- 

og forskningscentret børn, unge & Sorg. 

Rådgivningen tilbyder terapi til børn og unge op 

til 28 år, der har en alvorligt syg forælder eller søskende, 

eller som har mistet en forælder eller søskende. 

Læsere med interesse i at dykke ned i bestemte 

emner af den præsenterede debat er velkomne til 

at kontakte forfatteren på jm@ungeogsorg.dk. 

Her kan også fås flere referencer, end der er medtaget 

i artiklen. 

beroliget deres tanker om og følelse af, at de var ved at miste forstanden 

[3]. Logikken er forståelig ud fra et klientperspektiv, hvor 

det at kunne kalde kaos noget naturligt har stor værdi. Samtidig 

er det teoretisk interessant, at klienterne ønsker en udbygning af 

det system, der i forvejen har ført til, at man overhovedet diagnosticerer 

og altså har skabt behovet for differentieringen. 

Risikofaktorer for udvikling af FSR 

Risikofaktorer præsenteres her kort, da de kan anvendes inkluderende 

i forhold til den diagnostiske vurdering og samtidig have et 

selvstændigt præventivt sigte blandt de sygeplejersker, læger, psykologer, 

præster, pædagoger m.fl., der møder de efterladte. 

Opmærksomhed på risikofaktorerne kan bidrage til, at efterladte 

får tilbudt opfølgende samtaler efter tabet for at vurdere sorgens 

gang, og være anvisende for eventuel intervention. 

Følgende fremhæves som særligt udsatte i forhold til risikoen 

for at udvikle FSR: Efterladte, der har oplevet tilknytningsproblemer 

både tidligt i livet og i det forudgående forhold til afdøde. 

Efterladte, der har oplevet separationsangst i barndommen. 

Efterladte, der har oplevet kontrollerende forældre i barndommen. 

Efterladte, der har haft en meget afhængig relation til afdøde. 

Efterladte, der har været overinvolveret gennem et langt forudgående 

sygdomsforløb hos afdøde, og som ikke har fået hjælp undervejs. 

Efterladte, der har oplevet manglende forberedelsestid 

forud for dødsfaldet. Efterladte, der efter tabet oplever manglende 

støtte i netværket. 

Intervention må sigte mod en bevidstgørelse af tilknytnings

mønstrets gentagelse i hverdagslivet, at sikre støtte i netværket, at 

facilitere detaljerede beskrivelser af forløbet op til dødsfaldet etc. 

Hvilke overvejelser kalder det på? 

Det spørgsmål, der rejser sig på baggrund af en mulig selvstændig 

diagnose til sorg, er, om man kommer til at sygeliggøre en tilstand, 

der trods den smertelige fremtrædelse er normal. Samtidig ved vi 

godt som klinikere, hvornår der ikke længere er tale om en normal 

(forventelig) sorgreaktion. Det, at reaktionen vedbliver over 

tid, er afgørende for, hvilken grad af påvirkning det har på den sørgendes 

liv – såvel personligt som socialt. 

Det er vigtigt at forstå, at det ikke er ensbetydende med, at det 

skal inkluderes i en diagnostisk manual over psykiske sygdomme; 

dette er dog ikke et FSR-specifikt problem, men en bredere diskussion 

om diagnosekategorier generelt. Der er dog ingen tvivl 

om, at der forskningsmæssigt kan identificeres en gruppe på minimum 

10 %, som udvikler symptomer, der kan inkluderes i en 

FSR-diagnose, men det er svært at udsige noget om graden og typen 

af belastning internt i denne gruppe. 

På Unge & Sorg deler vi den internationale interesse i at få skabt 

rammer for, hvordan vi kan få identificeret dem, der er i risiko for 

at udvikle forlængede sorgreaktioner. Som beskrevet har de øget 

risiko for alvorlige fysiske ledsagesymptomer, de har øget risiko 

for social isolation, og de unge, vi møder, har, hvis de gik ubehandlet, 

også øget risiko for at opleve udviklingsforstyrrelser, depressive 

følelser, social tilbagetrækning og somatiske klager. Det er vigtigt, 

at vi får identificeret risikogruppen, så de kan få tilbudt relevant 

behandling. 

Samtidig med ønsket om sådanne rammer er vi dog opmærksomme 

på, at oprettelsen af en selvstændig diagnose for sorg betyder 

endnu en kategori, der kan fyldes individer ned i. Vi forstår 

godt de efterladtes ønske om at kalde den oplevede frustration og 

fortvivlelse noget, og en FSR-diagnose kan være en institutionel 

anerkendelse af, hvor alvorligt det er for den gruppe, der rammes 

af vedvarende/forlængede sorgreaktioner. Men diagnoser er ikke 

kun frihedsgivende, de er også stigmatiserende. Det bliver en cirkulær 

argumentation i et lukket system, hvis man skal opfinde nye 

diagnoser, fordi klienterne ikke kan passe ind i de andre. Der er 

andre måder at få etableret en social forståelse for sorg på end ved 

at lade diagnosesystemet være retningsangivende for rigtig/forkert 

og rask/syg. Oplysning – både offentligt og privat (også på arbejdspladser) 

– om sorg og sorgprocesser kan være ét relevant bud. 

I forhold til hele diagnosetankegangen (og systemet) må vi gøre 

os klart, hvad diagnosen skal. Hvis det er at guide intervention og 

få identificeret de relevante klienter, må vi se på, hvordan det bedst 

gøres. Er det med diagnose og hermed psykiatri, eller skal vi også 

se på, hvordan vi mere generelt får udviklet et assessmentbatteri 

med et relevant screeningsinstrument i forhold til at identificere 

de efterladte, som har faktorer, der peger på øget risiko for FSR? 

Hvordan gør vi diagnosen så fleksibel, at den kan rumme typer af 

sorg (Kriterium B) og hermed også forskellige symptomer på sorg 

(Kriterium C)? Det er dybt problematisk, at der p.t. ikke er inkluderet 

en undgået/hæmmet sorg. 

Vi må ikke underkende, at der også ligger økonomiske og politiske 

interesser bag oprettelsen af diagnoser. Diagnoserne er ikke 

længere kun retningsanvisende for behandlingen (såvel farmaceutisk 

som psykologisk), men også for hele bevillingssystemet. Det 

er helt forståeligt, at der også er sådanne faktorer iblandet, men de 

må diskuteres som økonomi og politik og ikke som psykologi. Det, 

der er klinisk psykologisk interessant, er, hvordan vi kan få skabt 

rammer, der kan rumme nuancerne i vores praksis, der kan identificere 

de behandlingskrævende, og som kan være guidende for 

intervention. 

reFerencer 

Jesper Roesgaard Mogensen, psykolog 

Rådgivnings- og forskningscentret Børn, Unge & Sorg 

[1] Barry, L.C. et al. (2001): Psychiatric Disorders Among Bereaved Persons: The role 

of perceived circumstances of death and preparedness for death, in: American Journal of 

Geriatric Psychiatry, vol. 10, pp. 447-457 

[2] Stroebe et al. (2006a): Who benefits from disclosure? In: Clinical Psychological 

Review, vol. 26, issue 1, pp. 66-85. 

[3] Prigerson H.G., Horowitz M.J. et al. (2009) Prolonged Grief Disorder: 

Psychometric Validation of Criteria Proposed for DSM-V and ICD-11., in: PLoS Med 

vol. 6, 2009. 

[4] Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (4th ed.: DSM-IV); 

American Psychiatric Association, 1994. 

[5] International Classification of Diseases (10th ed.: ICD-10): WHO, dansk udgave, 

1995. 

[6] Rubin, S.S. et al. (2008): Clinical aspects of a DSM complicated grief diagnosis: 

Challenges, dilemmas, and opportunities, in: Handbook of bereavement research and 

practice, Ed. Stroebe et al. (2008), American Psychological Association, Washington, 

2008. 

[7] Stein, et al. (1997): Full and Partial Post-traumatic stress disorder, in: Findings from 

a community survey. American Journal of Psychiatry, vol. 154, pp. 1114-1119. 

[8] Prigerson, H.G. et al. (1997): Traumatic grief as a risk factor for mental and physical 

morbidity, in: American Journal of Psychiatry, vol. 154, pp. 616-623. 

[9] Latham, A.E & Prigerson, H.G: (2004): Suicidality and bereavement: Complicated 

grief as psychiatric disorder presenting greatest risk for Suicidality, in: Suicide and 

Life-Threatening Behavoir, vol. 34, pp. 350-362. 

[10] O’Connor, M.F. et al. (2008): Craving Love? Enduring grief activates brain’s 

reward center, in: Neuroimage, vol. 42, pp. 969-972. 

[11] Boelen, P.A., van den Bout, J. & de Keijser, J. (2003): Traumatic grief as a disorder 

distinct from bereavement-related depression and anxiety: A replication study with 

bereaved mental health care patients, in: American Journal of Psychiatry, vol. 160, 

pp. 1229-1241. 


› INTERVIEW 

Anerkendelse 

og selverkendelse 

D 

en norske psykolog Anne-Lise Løvlie 

Schibbye, bogaktuel med ”Relationer”, var 

allerede tidligt i sin karriere optaget af, 

hvordan psykologer sammen med deres 

patienter kan skabe en relation, som kan 

bidrage til øget indsigt og selverkendelse. 

Hun har siden opbygget sit helt eget banebrydende 

arbejde om relationer ved hjælp af Kierkegaard, Hegel, 

dialektik, eksistentiel psykologi, psykodynamisk psykologi, Rogers, 

Stern, Fonagy med flere. 


En helhedstænkning om relationer karakteriserer 

norske anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et 

personligt interview til Psykolog Nyt forener hun 

filosofi, psykologisk teori og praksis. 

I sin dialektiske forståelse af relationer belyser Løvlie Schibbye, 

hvordan selvet udvikles eller fejludvikles i samspil med andre. At 

have ’ondt i livet’ handler ofte om en smertefuld mangel på anerkendelse. 

Den terapisøgende person har både svært ved at opnå 

anerkendelse – og selv anerkende andre. Løvlie Schibbye møder 

sine patienter med denne grundholdning: 

- I min kliniske holdning ønsker jeg at være anerkendende, hvilket 

indebærer at møde patienten som et ligeværdigt medmenneske. 

Patienten er et subjekt med samme rettigheder som jeg. Det 

vil blandt andet sige, at klienten er ekspert i sine egne oplevelser.

I stedet for blot at vise accept og empati er det naturligt for mig at 

tage fat i noget mere overordnet som anerkendelse. Anerkendelse 

rummer nemlig også lytning, indlevelse, forståelse og bekræftelse 

og har dermed en dybde i sig, som tager afsæt i bl.a. Hegels tænkning 

om herre-slave-forholdet. 

Herre-slave-forholdet går kort fortalt ud på, at den ene i et forhold 

må arbejde for at tilfredsstille den andens begær efter eksempelvis 

mad, tag over hovedet, tøj på kroppen, sex, beundring, men 

først og fremmest anerkendelse. Såvel herre som slave er fastlåst i 

sine positioner. Mens slaven skal anerkende, stå til tjeneste og til- 

baggrund 

anne-Lise Løvlie Schibbye er psykolog, ph.d. og 

uddannet i uSa. I sit 30-årige virke som lektor 

ved universitetet i Oslo har hun kombineret forskning 

og undervisning med klinisk praksis. Løvlie 

Schibbye er tillige forfatter til en lang række artikler, 

fagbøger og populærvidenskabelige bøger. 

Trods sin amerikanske skoling repræsenterer hun 

kontinental psykologi, men er mest af alt ’selvgjort’ 

med sin banebrydende tænkning både inden 

for og uden for egne faggrænser. På dansk er 

udkommet ’Livsbevidsthed – om at være til stede 

i sit liv’ (akademisk Forlag, 2007) samt nu anden, 

reviderede udgave af ’Relationer. Et dialektisk perspektiv 

på eksistentiel og psykodynamisk psykoterapi’ 

(akademisk Forlag, 2010). 

fredsstille, skal herren tilfredsstilles og nyde. Det er uerkendt angst 

(dødsangst) og dermed en manglende evne til selvrefleksivitet, der 

ligger til grund for forholdets dysfunktionelle gentagelse og fastlåsthed. 

Parterne kan ikke ændre herpå, medmindre de finder vejen 

ind til ægte gensidig anerkendelse. 

I Løvlie Schibbyes terminologi er anerkendelse andet og mere 

end blot ros og målelig værdsættelse – eller det, hun kalder ydre 

anerkendelse: 

- Vi mennesker har brug for anerkendelse fra barndommen af 

– vi har brug for at blive set, være synlige og blive værdsat. At bli- 


PRIVaTFOTOS

Den norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbye var 

allerede tidligt i sin karriere optaget af, hvordan psykologer 

sammen med deres patienter kan skabe en relation 

ve anerkendt for en præstation er naturligvis fint, men den indre 

anerkendelse drejer sig om, at ens dybere følelser og oplevelser bliver 

set, delt og bekræftet. Hvis det lykkes psykologen at indtage 

denne form for anerkendende holdning, skabes der en stemning, 

i og med at psykologen formår at lytte, sanse, have hjerte og forstand 

med sig. 

Løvlie Schibbye fortsætter om psykologens anerkendende holdning: 

- I terapi ved du så at sige ikke på forhånd, hvad klienten bringer 

med sig ind i terapien. Alligevel bør psykologen være anerkendende 

og ikke stille nogen diagnose på forhånd. Først og fremmest 

har vi psykologer et medmenneske foran os, som vi prøver at møde 

og forstå. 

At praktisere denne form for anerkendelse i det terapeutiske rum 

kræver ikke bare et teoretisk og praktisk syn, men et underliggende 

filosofisk syn på mennesket, og her slår universiteternes psykologuddannelse 

sjældent til: 

- Som universitetsstuderende fik jeg ikke betydningen af det 

grundlæggende menneskesyn med mig, og det stod mig heller ikke 

klart, hvad de forskellige teoretikere nøjagtigt gjorde i mødet med 

patienten, fortæller Løvlie Schibbye. 

Og hun slår fast: - Den terapeutiske handling skal kunne begrundes 

i både teori og menneskesyn. I dag prøver jeg selv at vise 

mine studerende, hvorledes anerkendelse er uløseligt forbundet 

med mit valg af dybdesyn og teori – ikke mindst med eksistentialisme 

og især evnen til at reflektere. 

Tilknytning og selvafgrænsning 

Evnen til at reflektere over livets store eksistentielle spørgsmål såvel 

som tilværelsens mere konkrete dilemmaer hænger ifølge Løvlie 

Schibbye sammen med beskaffenheden af menneskets tilknytningsmønster. 

Når hun undersøger betydningen af tilknytning, har hun 

samtidig blik for selvafgrænsning, fx menneskets evne til selvstændighed 

og til at distancere sig fra nogen eller noget: 

- Ligesom med tilknytning er jeg optaget af menneskets behov 


for at afgrænse sig, at blive sin egen person og skille sig ud. For 

mig er det dejligt, når nogen afgrænser sig. Hvis et menneske er 

trygt tilknyttet, er evnen til selvafgrænsning veludviklet – og omvendt: 

Er tilknytningen mere skrøbelig, har vedkommende vanskeligt 

ved at afgrænse sig fra andre. 

Allerede Freud havde fat i den kendsgerning, at det lille barn må 

udvikle sig på en sådan måde, at det bevarer mors tilknytning. 

Samtidig har barnet et stort dilemma, for det må også skille sig ud 

fra moderen og udvikle et afgrænset selv: 

- Barnet må arbejde for at skabe en selvafgrænsning, ’det er mit, 

ikke dit’, og må finde frem til en slags kompromis for at undgå at 

blive enten fuldstændig slugt eller ignoreret af sin mor. Dette relationelle 

dilemma varer resten af livet. Det udspiller sig fx i valg 

af partner, konstaterer Løvlie Schibbye. 

- I vigtige forhold, ikke mindst i intime forhold, har vi mulighed 

for at konfrontere og eventuelt bryde med vores relationelle mønster, 

som bunder i fortidens relationelle erfaringer. 

I terapi er der tillige mulighed for at overskride fortidens relationelle 

begrænsninger. Nøgleordet er refleksion. Løvlie Schibbye 

anfører om såvel patientens som psykologens bidrag hertil: 

- Hvis patienten skal reflektere over noget i sig selv, må han eller 

hun afgrænse sig fra andre. Jo mere vi psykologer tænker over 

det, jo tydeligere bliver denne erkendelse. Det er utrolig nyttigt at 

være opmærksom på sammenhængen mellem selvafgrænsning og 

refleksion i terapi. Hvis en patient slider ekstra på os, eller hvis vi 

lader os forvirre af vores oplevelse af patienten, er det tegn på, at 

vi er ved at lade os trække ud af vores egen selvafgrænsning. Det 

er krævende for både psykolog og patient hele tiden at skille sig 

ad, men det lønner sig på sigt at fremme patientens egne refleksioner, 

fastslår hun. 

Det ’subjektive’ samfund 

Har relationer og psykologers arbejde hermed særlige vilkår i vores 

tid og samfund? Alment set, siger Løvlie Schibbye, nedfælder 

et givet samfund sig i individet, som for sin del er med til at skabe

forudsætninger for samfundet. I hendes forståelse er samfundet 

en subjektiv størrelse – med patienten i centrum: 

- Alt, jeg gør, sker med udgangspunkt i patientens oplevelsesverden. 

Tidligt i min karriere fandt jeg ud af, at patienten kan lære 

mig om det samfund, han eller hun har internaliseret og lever i. 

Det er individet, som ’holder’ samfundet – vigtige sider i samfundet 

er så at sige nedfældet i individet. I vores terapiproces får både 

patienten og jeg mulighed for at reflektere over dette forhold i patientens 

liv. 

DANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2011: 

LYKKERIDDEREN 

– SELVREALISERINGENS INKARNATION 

Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg den 12. og 13. maj 2011 

Deltagere på Dansk Psykolog Forenings årsmøder fortryder ikke, at 

de tog med. Også Årsmøde 2011 forventer vi bliver et tilløbsstykke 

for psykologerne. 

Temaet i 2011 dækker over, at samfundet er blevet stadig mere individualiseret. 

Der er kommet stærk fokus på individets rettigheder 

og ret til at vælge partner, livsanskuelse, personlig stil etc. Livsudfoldelsen 

retter sig mod selvrealisering, og hvad den enkelte kan få ud 

af det. Samtidig bliver det sværere at etablere og vedligeholde fællesskaber, 

den såkaldte sammenhængskraft svækkes. 

I vores samfund lider en del mennesker, måske især de ældre, 

under at have mistet relationer på tværs af generationer, mener 

Løvlie Schibbye. Flere faser i tilværelsen gennemleves med relationelle 

mangler – med ensomhed og eksistentiel smerte til følge. 

Løvlie Schibbye peger på, at vi lever i en vanskelig og forvirret tid 

med tendens til en forvrænget forståelse af relationer: 

- Du må være populær og cool – og ikke være alene i den neokapitalistiske 

tid. Du er kun noget i kraft af den anden. Har du tusind 

venner på facebook, kan man se, hvor vigtig du er. Vi er af- 

Vi tæller 

ned til 

annonce 

Det udfoldes i hele syv workshops og to plenumforelæsninger. Deltagelse 

giver merit til specialistuddannelserne. Rammerne er optimale. 

Både det faglige og sociale udfoldes. Og det er billigt at deltage. 

Læs mere på www.dp.dk, hvor du finder det fulde program, alle 

praktiske oplysninger – og hvor du kan tilmelde dig elektronisk. Tiden 

tikker, vi tæller ned. Tilmelding skal ske senest 1. april 2011. 

Årsmødegruppen

hængige af denne overfladiske form for anerkendelse, når den indre 

anerkendelse bliver en mangelvare. Det handler fortsat om at 

blive set, og vi kræver at blive det! Det er som et rusmiddel. Behovet 

for andre er nærmest blevet perverteret i vores samfund. 

Selverkendelse og undren 

Løvlie Schibbye fornemmer, at det til og med blandt unge mennesker 

kan opfattes som skamfuldt at have problemer, ikke at kunne 

’fikse’ livet. Alligevel og heldigvis er der et stort behov for grundig 

og mere dybdegående terapi, som hun oplever det i sin egen praksis. 

At ville åbne mere og mere for det indre menneske er meget 

skræmmende, og psykologen vil møde modstand: 

- Jeg er præget af freudiansk tankegang og har derfor altid accepteret 

modstand og undvigelse, men også forsøgt at flytte lidt på 

det. Jeg har en oplevelse af, at klarer jeg at være anerkendende, så 

skabes en relation, hvor patienten får rummet og modet til at se 

på det farlige og det vanskelige. Der er jo heldigvis et ønske i mennesket 

om at opnå selverkendelse – om at blive klog på sig selv. 

Teori har hjulpet Løvlie Schibbye til at kunne fokusere på, hvad 

der skal tages op i terapi, og det, der sker i denne særlige kontekst. 

Eksistentielle tanker bruges sjældent direkte, men de er med tiden 

blevet en integreret del af hendes egen person og kan dermed komme 

terapeutisk til udtryk. Til gengæld benytter Løvlie Schibbye sig 

mere eksplicit af påpegning, der groft sagt kan forstås som en langt 

mildere udgave af regulær fortolkning af patienten. Selv påpegning 

skal bruges med varsomhed, og hun tager først dette værktøj 

i brug, når det terapeutiske rum er blevet rimeligt trygt: 

- Winnicott beskrev, at patienten var meget dygtigere til at fortolke, 

end han selv var. Det er meget vigtigt at lade patienten stå 

for sine egne fortolkninger. Som psykolog kan du det ikke på samme 

måde, som patienten kan. Men du kan påpege vigtige sammenhænge, 

når tiden er moden. 

I tråd hermed styrker det, Løvlie Schibbye kalder terapeutisk undren, 

kontakten til patienten og udfolder denne. Sammen nærmer 

de sig nye facetter af patientens selverkendelse: 

- I terapi igangsætter psykologen både sin egen og patientens 


Vi får øje på evigheden, når vi er uden 

for kronologisk tid. Sådanne øjeblikke er 

uden for tiden – vi er bare. 

undren via sin anerkendende holdning, understreger hun. Det er 

patienten, der ved, og derfor kan psykologen aldrig komme med 

konkluderende bemærkninger, såsom ’Du har et dårligt forhold 

til din mor’. Det går ikke, for det er en konklusion, der ikke medinddrager 

patienten. I terapi skal der i stedet reflekteres over forholdet. 

Gennem undren – ”... måske blev det sådan for dig, da ...” 

– styrkes refleksionsprosessen og patientens følelse af autonomi. 

Alt i alt handler dette om at give patienten mulighed for at opleve 

og udtrykke følelser, hvilket intensiverer refleksionsprocessen. 

- Hvad føler patienten om det, han eller hun tænker og oplever? 

Det er det, der er det spændende. Følelser ligger til grund for menneskets 

eksistens, de er på en måde selvets byggeklodser. Tanker 

er naturligvis vigtige, men uden et følelsesmæssigt engagement fører 

de næppe til gennemgribende forandring. 

- Lad mig tilføje, at jeg er meget glad for Sterns arbejde med forandringsøjeblikket. 

Han tidsbestemmer imidlertid øjeblikket som 

kronologisk (to et halvt sekund langt). Jeg bruger Kierkegaards 

forståelse af øjeblikket, hvor vi befinder os uden for kronologisk 

tid. Øjeblikket er ikke målbart, men er en bevægelse, hvor der kan 

skabes en ny fremtid, og hvor også fortiden bliver ny. Vi får øje på 

evigheden, når vi er uden for kronologisk tid. Sådanne øjeblikke 

er uden for tiden – vi er bare. Lige dér er der mulighed for gennemgribende 

forandring. Den kan indfinde sig, uden at vi er bevidste 

om det; oplevelsen er snarere, at noget er sket, og patienten 

kan herefter fortælle om tegn på forandring. 

- Hvis du har et åbent sind for de forskellige dynamiske psykologiske 

faktorer, jeg har været inde på i dag, er der meget, der bliver 

så rigt. 

Anerkendelse er vejen til ophævelse, også i hegelsk forstand, af 

menneskets grundlæggende relationelle problemer. Om end dette 

kan siges enkelt i teorien, viser det sig alligevel uendelig komplekst 

i praksis. Løvlie Schibbye leverer et unikt helhedssyn på, hvad der 

skal til for at skabe mere meningsfulde menneskelige forhold. 

Irene Christiansen, cand.psych.

Kort før jul indgik Dansk Psykolog Forening 

og Region Midtjylland forlig i en sag 

om hospitalstillæg. Hospitalstillægget er det 

centrale tillæg i overenskomsten, som hospitalsansatte 

med tre års klinisk erfaring 

har mulighed for at få udbetalt. 

Støtte til 

udlandsophold 

Dialog 

Fra 1. januar 2011 får fagpersoner omkring 

udsatte børn og unge nye muligheder 

for at udveksle oplysninger om rent 

private forhold for at kunne sætte tidligt 

ind over for udsatte børn og unge. 

Loven om ’Barnets Reform’, der blev 

vedtaget i juni 2010, markerer vigtigheden 

af at understøtte den tidlige indsats. 

› I KORT FORM 

sag om hospitalstillæg afgjort 

I Region Midtjylland har praksis tidligere 

været, at tillægget ikke blev udbetalt. Til 

gengæld blev der udbetalt tillæg til autoriserede 

psykologer, specialister og supervisorer 

samt til psykologer, der var på vej til at 

specialister. Denne praksis ophørte i 

2008/2009. Efterfølgende har foreningen 

forhandlet alle tillæg individuelt fra sag til 

sag for at sikre den enkelte psykolog en 

ordentlig aflønning. 

I efteråret 2009 rejste foreningen sag om 

manglende hospitalstillæg, som konsekvens 

af at den gamle ordning ophørte, og man er 

nu endt med et kompromis. Fra 1. januar 

2011 bliver der givet autorisationstillæg i 

Statsansatte akademikere, der overvejende laver administrativt 

arbejde, kan søge støtte op til 50.000 kr. til besøg af 3-6 ugers varighed 

hos en søsterorganisation eller anden strategisk relevant 

organisa tion i et andet land. 

Det er Akademikernes Centralorganisations og Personalestyrelsens 

fælles udvalg, der har afsat midler til stipendierne for at kunne 

give et antal statsansatte akademikere mulighed for at udvide 

deres internationale horisont og erfaring. 

Ansøgningsfristen er 1. marts 2011. Læs mere på www.sckk.dk. 

dnp 

Janus reddet på målstregen 

Ved nytår udløb satspuljemidlerne for JanusCentret, der 

tilbyder rådgivning om og behandling til børn, som krænker 

andre børn seksuelt. Men centret, som er landets eneste 

af sin art, blev i sidste øjeblik reddet af en særlig overgangsstøtte 

til projekter, hvis bevilling udløb i 2010. 

Centret fortsætter derfor arbejdet i 2011 og 2012. 

Siden etableringen i 2003 har JanusCentret behandlet 170 

børn. De fleste kommer fra familier med alvorlige, sociale 

problemer, og mange har selv været udsat for overgreb. 

bis 

om tidlig indsats 

Et direkte resultat er, at der fra årsskiftet 

er indført ændringer i serviceloven for at 

sikre, at kommunerne får kendskab til de 

børn, der har behov for særlig støtte. 

Servicestyrelsen udgiver i januar pjecen 

”Dialog om tidlig indsats”. Formålet er at 

informere om intentionerne bag lovændringerne, 

indholdet i reglerne, samt hvil- 

hele regionen, og dette tillæg indeholder 

hospitalstillægget. Ud over autorisationstillægget 

er der indgået aftale om funktionstillæg 

for supervisorer samt specialisttillæg de 

næste to år. Specialisttillægget vil både blive 

udbetalt til færdiguddannede specialpsykologer 

og til psykologer, der bliver specialister 

inden udgangen af 2012, såfremt de var 

ansat i regionen i december 2010. 

Regionen arbejder efterfølgende på et 

oplæg til en fremtidig aflønning af specialister. 

Se mere på www.dp.dk > Løn & Arbejdsvilkår 

> Offentligt ansat > Forhåndsaftaler. 

nik 

ken betydning de nye muligheder har for 

praksis. 

Se www.servicestyrelsen.dk, hvorfra 

pjecen kan downloades 

dnp 


Hedder psykologer 

ikke Jensen? 


- Jo, de gør, og også Hansen og Nielsen. Navnene er 

bare ikke lige så udbredt som i resten af den danske 

befolkning – og de er antalsmæssigt i frit fald.

I 

Dansk Psykolog Forening har vi længe undret os: Hedder psykologer 

ikke Jensen? Vores undren er blevet bekræftet af den 

lille boks på forsiden af foreningens hjemmeside, hvor psykologerne 

lige så stille melder sig ind i det lukkede medlemsforum 

Psykolog Forum, og hvor man altid kan se navnene på de sidste tre 

psykologer, der har gjort deres profiler synlige for andre. Her står der 

sjældent Jensen, Nielsen og Hansen. 

Næ, her står der Abele, Axel og Canova. Eller Barnkob, Gavigan og 

Kahler. Hvis der altså ikke lige står Hossini, Kocsis og Vinum. Men 

Jensen? Det sker selvfølgelig, at der sniger sig en enkelt ind, men er 

det ikke en enkelt svale? 

Vi har undersøgt sagen. Vi har konsulteret medlemsdatabasen, 

Danmarks Statistik og Institut for Navneforskning på Københavns 

Universitet. Konklusionen er klar: De almindeligste navne i Danmark 

er også blandt de almindeligste i Dansk Psykolog Forening, men der 

er faktisk procentuelt færre psykologer ved navn Jensen, Nielsen og 

Hansen, end der er i befolkningen som helhed. Så noget om snakken 

er der, om end der selvfølgelig helt bestemt findes psykologer, der hedder 

Jensen. Skal man være krakilsk korrekt, kan man sige: Nej, psykologer 

hedder Nielsen, for det er så det almindeligste navn blandt 

psykologer. 

Jensen på tilbagetog 

Ifølge Danmarks Statistik var der 1. januar 2010 i Danmark 275.113 

Jensen’er, 272.804 Nielsen’er og 228.503 Hansen’er. Ud af en befolkning 

på omkring 5.544.000 danskere svarer det til, at der samlet er 14 procent, 

der bærer de tre mest almindelige navne i Danmark. 

Går man så på jagt i psykologernes medlemsdatabase, finder man, 

at der ud af 8.666 aktive medlemmer optræder 260 Jensen’er, 269 

Nielsen’er og 232 Hansen’er, svarende til i alt 9 procent. Så mens hver 

syvende dansker hedder Jensen, Nielsen, Hansen, er det altså kun hver 

ellevte psykolog. 

- Jeg er ikke statistiker, men jeg vil mene, at 9 procent over for 14 

procent er en signifikant forskel, om end ikke jordskælvsstor, så noget 

er der om snakken, siger lektor Michael Lerche Nielsen, der forsker 

i personnavne på Institut for Navneforskning på Københavns 

Universitet. 

Og hvad så, kunne man spørge? Er det måske finere at hedde fx 

Vinum end Jensen? Ja, det er der faktisk noget, der tyder på. 

- Der er klart tale om, at nogle navne anses for finere end andre. De 

mest almindelige sen-navne er antalsmæssigt i frit fald i disse år. 

Desuden ses der skævt til meget fremmedartede navne, men ellers er 

alt andet end sen-navne tilsyneladende at foretrække, selv almindelige 

navne som Skovgaard og Østergaard, siger Michael Lerche Nielsen. 

Han fortæller, at de mest almindelige sen-navne omkring år 1900 udgjorde 

over 90 procent af befolkningen, mens de 1999 blev opgjort til 

kun at udgøre 56 procent. Og tendensen fortsætter med et fald på 2-3 

procent om året. 

› NAVNESTATISTIK 

- Selv om man kan være bekymret for Jensens fremtid, tror jeg 

ikke på, at navnet vil uddø. I stedet kan man overveje, om ikke navnet 

på et tidspunkt går hen og bliver ”in” – fordi det så er blevet mere 

sjældent, og fordi vi alligevel er meget bevidste om vores kulturarv, 

lyder Michael Lerche Nielsens bud. 

Psykolog som efternavn 

På www.navn.ku.dk, som er Navneforskningsinstituttets hjemmeside, 

er der både underholdning og læring for de mere eller mindre 

nørdede. De stivnede patronymer – det er de sen-navne, der bare 

går i arv, altså uden at man er fx Jens’ søn. De er som sagt på klart 

tilbagetog, mens de primære patronymer kun bruges på Island og 

Færøerne, hvor man stadig opkalder efter faderens fornavn (-son 

og -dóttir). 

Så er der erhvervsbetegnelserne, der går helt tilbage til middelalderen. 

- Visse af dem, fx Fisker, Bager, Møller og Præst kan stadig bruges 

som sådan, men der er fra moderne tid, det vil sige år 1600 og 

frem, ikke tradition for at bruge erhvervsbetegnelser som efternavn. 

Derfor er der ingen Peter Lærer, Hans Brandmand, Lars Kranfører, 

Michael Chauffør osv., siger Michael Lerche Nielsen. Og altså i hvert 

fald heller ingen Søren Psykolog, kan man lægge til. 

Navne har i det hele taget, ifølge samme hjemmeside, været i brug 

så længe vi kan se tilbage. Som der står: ”Vi giver navne for at kunne 

skelne os fra hinanden, men også for at markere, at vi hører sammen. 

Det ses tydeligst i skikken med at give et fornavn og et efternavn. 

Fornavnet markerer, at der er tale om et individ, og efternavnet 

markerer, at det samme individ er en del af en familie.” Familien 

Jensen har så i en periode været rigtig stor. 

Man kan også læse, at navngivning ikke kun finder sted af praktiske 

grunde, ”for så ville det være meget nemmere blot at bruge entydige 

talkoder. Brugen af personnavne har også en følelsesmæssig 

dimension, de er forbundet med følelser og associationer, og det er 

ikke lige meget, hvordan de lyder, eller hvad de betyder”. Spørgsmålet 

er, om navnenes betydning for menneskene kunne være et genstandsfelt 

for psykologernes forskning? 

Men hvorfor ikke droppe alle de følelser og bare give barnet et tal, 

så kunne det være et decimaltal, hvis der blev født flere i samme sekund? 

Hvis vi begynder fra nu, er vi i skrivende stund 5.433.122 personer 

i Danmark. Den næste, der bliver født, kan vi så kalde nummer 

5.433.123. Hvis der bliver født to samtidig sekundet efter, så 

kan man jo sætte decimaler på: 5.433.124,1 og 5.433.124,2. Det er 

ikke kært navn, men det er unikt. 

Hvis navngivningen fungerede på denne måde, så ville det fineste 

nok være at have et tal uden decimaler. Sekundet var mit eget … 

Nana Lykke (Hansen), webredaktør, 



› NYE BØGER 

Daniel Nette: 

› Personlighed. 

Er man bundet af sin personlighed, eller kan man lave 

den om? Dette og mange andre spørgsmål besvares i 

denne bog om moderne personlighedspsykologi. Der 

gøres op med de gængse forestillinger om personligheden 

som en foranderlig og miljøbestemt størrelse 

og fokuseres i stedet på nyere videnskabelige undersøgelser, 

der viser, at personligheden i høj grad er arvelig 

og stabil over tid. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2010, 243 sider, 318 kr. 

John F. Taylor: 

› En overlevelsesguide for børn med ADHD. 

En bog direkte til børn med ADHD. Bogen giver børnene 

god indsigt i deres diagnose, og de lærer, hvordan 

de kan få bedre dage hjemme, i skolen og med venner, 

og hvordan de kan håndtere stærke følelser som vrede, 

angst og sorg. Overlevelsesguiden hjælper børnene 

med at få mere styr på hverdagen og er fyldt med gode 

råd, quizzer (som bare er for sjov), huskelister, strategier 

og aktiviteter. Alt sammen er giver barnet en større 

forståelse for diagnosen og måder at håndtere den på. 

Bogforlaget Frydenlund, 2011, 157 sider, 199 kr. 

Helen Kennerly: 

› At overvinde bekymring og uro. 

Selvhjælpsbog, der fremlægger en række konkrete 

grunde til, at uro og bekymringstanker kan tage magten 

fra os. Bogen anviser på en enkel, overskuelig og 

direkte anvendelig måde, hvordan man ved hjælp af 

forskellige kognitive metoder håndterer og overvinder 

hæmmende og ødelæggende følelser af uro og bekymring. 

Forfatteren er engelsk psykolog. 

KLIM, 2010, 194 sider, 269 kr. 

”nye bØger” 

præsenterer løbende de nye 

bogudgivelser primært inden 

for det psykologiske område. 

Det redaktionelle princip er at 

søge inspiration til omtalen fx i 

forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale – ikke 

redaktionens anbefaling af 

bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Ann C. Schødt 

› Behovsbestemt HR-ledelse. 

Mange virksomheder giver udtryk for, at de ansatte er 

deres vigtigste ressource. Men er virksomhederne i stand 

til at udnytte denne ressource effektivt og optimalt? Det 

kræver god HR-ledelse. ”Behovsbestemt HR-ledelse” er 

en meget praksisorienteret bog om HR-håndværket. 

Princippet er, at jo bedre HR-ledelse der er i en virksomhed, 

desto bedre forudsætninger er der for at skabe resultater 

gennem de menneskelige ressourcer. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2010, 336 sider, 298 kr. 

Thorkild Molly-Søholm. Søren Willert (red.): 

› Action Learning Consulting. 

Kan man skabe målbare resultater og samtidig arbejde 

lærende? Ja, fremgår det af denne bog, hvis titel henviser 

til en ny tilgang i konsulentpraksis, som samtænker 

organisatorisk læring og resultatorienterede forandringsprojekter. 

Forfatterne mener, der er behov for at forny 

den forandringsmetodiske og organisationskonsultative 

praksis ved at integrere managementkonsulentens blik 

for strategi, styring og struktur med proceskonsulentens 

optagethed af personlig mening og kunnen, teambaseret 

engagement og organisatorisk handlekraft. 

Dans Psykologisk Forlag, 2010, 327 sider, 408 kr. 

George M. Fredrickson: 

› Racisme i historisk perspektiv. 

Den danske racismedebat har været intens i mere end 

en menneskealder. Ifølge forfatteren, der er amerikansk 

historiker, diskuteres der ofte på et løst grundlag, 

og der savnes i debatten basal viden om, hvordan 

racisme bør forstås og defineres. Bogen er et forsøg på 

at råde bod på dette. 

Askholm Forlag, 2010, 224 sider, 198 kr.

Jeg tror på ADHD 

For nylig kom min datter Tea alvorligt 

til skade. I skolen klemte hun to 

af sine fingerspidser af i en dør. 

Mindre end to timer efter lå hun på operationsbordet 

og fik syet fingrene på, 

mens hendes far og jeg sad ved hendes 

side. Ud over god faglig behandling havde 

personalet fokus på os som forældre og på 

Tea, som kun var lokalbedøvet. Lægerne 

fortalte hele tiden, hvad de gjorde, samtidig 

med at de forsøgte at aflede hende 

med småsludren. Vi følte os konstant i 

gode hænder med professionel behandling 

og omsorgsfuld opfølgning. Under de 

daglige kontrolbesøg havde vi den samme 

sygeplejerske – en sygeplejerske, som 

droppede en feriedag, for at Tea ikke skulle 

møde en fremmed, der skulle skifte 

forbindingen. Og efter sidste kontrol blev 

vi mødt med et program hos ergoterapeuten 

til genoptræning. Alt i alt et super 

professionelt forløb, hvor vi følte os trygge 

og velinformerede. 

Anderledes var forløbet, da en lille, sjov 

og energisk gut på syv år, jeg kender, blev 

diagnosticeret med ADHD og autisme. 

Fra mistanken opstod, til diagnosen forelå, 

gik der næsten to år. Forældrene startede 

i det offentlige sundhedsvæsen. Her fik 

de at vide, at ventelisterne var så lange, at 

de skulle gå til et privat sygehus, hvor 

ventetiden ”kun” var et halvt år. Da de 

endelig begyndte på et udredningsforløb, 

kluMMen (lat. columna) 

brugte de det meste af et år på konsultationer, 

der blev udsat og aflyst af forskellige 

omstændigheder. To år efter sluttede 

udredningen med en konsultation, hvor 

de fik stukket en recept i hånden med 

ADHD-medicin. 

Intet andet. De fik ikke anvist et terapiforløb. 

De fik ikke en håndbog om, hvordan 

man lever med sygdommen, og hvordan 

man sikrer en god og udviklende 

hverdag. De fik ikke udleveret skabeloner 

som hjælp til at strukturere hverdagen. 

De fik ikke en liste over forældregrupper 

og legegrupper eller forslag til, hvor man 

kan melde sig til fritids- og træningsaktiviteter 

for børn med ADHD og autisme. 

De fik heller ikke anvist gode skoler i 

området. Og de fik heller ikke ADHD- 

eller Autismeforeningens telefonnummer 

i hånden, hvilket var det mindste, man 

kunne forvente. Intet fik de. Kun en recept 

på medicin og besked om at forny 

den på nettet. 

Måden vi behandler sygdomme på 

Derefter skulle familien så møde omverdenen 

med den nye diagnose. Her oplevede 

de en virkelighed, som rigtig mange 

ADHD-familier kender. Nemlig den, at 

ADHD er noget, man vælger eller fravælger 

at tro på. Det er helt almindeligt og 

accepteret at betvivle ADHD-dia gnoser, 

både blandt lægfolk og fagfolk. ADHD er 

› KLUMME 

kommet i kassen med andre ”tvivlsomme” 

diagnoser som træthedssyndrom og piskesmæld. 

Og det er helt almindeligt at 

mene, at ADHD i virkeligheden dækker 

over utilpassede børn med forældre, der 

ikke forstår at sætte grænser. 

Det er jeg lodret uenig i. Jeg tror på 

ADHD. Og det bringer mig tilbage til Tea 

og hendes fingerspidser. Måden, vi behandler 

psykiske sygdomme på, betyder 

noget for den almindelige opfattelse af 

sygdommes berettigelse. Hvis vi behandlede 

personligheds- og opmærksomhedsforstyrrelser 

med lige så stor alvor og intensitet 

som de fysiske sygdomme og ulykker 

som Teas, ville holdningen til dem højst 

sandsynligt også være en helt anden. 

Oveni ville min lille ven og hans forældre 

have haft stor gavn af, at der var stillet 

et akut beredskab op, som da Tea mistede 

sine fingerspidser. Han ville have haft en 

mere alderssvarende faglig udvikling, 

fordi han ikke skulle vente to år på de 

rette rammer. Familien ville ikke have 

været helt så tyndslidt af det lange forløb 

– og hvis de så ikke også skulle kæmpe 

mod en mistroisk omverden, så ville vi 

være meget langt i retning af en ligeværdig 

behandling af fysiske og psykiske 

lidelser. 

Lisbeth Zornig Andersen, cand.polit. 

formand for Børnerådet 

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i 

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at 

skrive om psykologi. 


› FORSKNINGSNYT 

Arbejdsnarkomani 

– hvad beror det på? 

A 

rbejdsomhed og pligtfølelse er som regel gode egenskaber, 

der driver de fleste til at sørge for at få arbejdet 

gjort til tiden. Men for en del mennesker ser det ud til 

at være noget, der kan overdrives så meget, at det bliver usundt 

for dem. Så taler man om arbejdsnarkomani, som altså viser sig 

ved en overdrevet og næsten tvangsbetonet arbejdsaktivitet og 

manglende evne til at slappe af og nyde livet ved siden af arbejdet. 

Arbejdsnarkomani går ikke blot ud over personen selv, men 

giver også ofte dårligere trivsel for ægtefæller og børn. 

Man kunne tro, at arbejdsnarkomani i det mindste var godt 

for den virksomhed, som personen arbejder i. Der kommer vel 

Forskningsnyt 

Redaktionsgruppen: 

Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, aarhus universitet 

Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21) 


mere arbejde ud af en arbejdsnarkoman end af 

andre medarbejdere? Det synes dog ifølge flere nye 

undersøgelser ikke altid at være tilfældet. Faktisk 

ser det ud til, at folk med arbejdsnarkomani er mindre 

kreative i deres arbejde og i længere tid bliver 

ved med at arbejde i traditionelle og mindre hensigtsmæssige 

baner i stedet for at omstille sig til nye 

og mere praktiske arbejdsmetoder. Desuden får 

mange med arbejdsnarkomani slet ikke så meget 

arbejde fra hånden, som deres enorme forbrug af 

arbejdstid kunne give forventninger om. De arbejdsnarkomane 

bruger måske nok længere tid end 

andre, men ofte er deres arbejdsgang præget af 

overdrevet pedanteri, så de alligevel ikke får udrettet 

så meget. Alt i alt er arbejdsnarkomani i det 

store hele er noget skidt, især for privatlivet, men 

også i mange tilfælde for kvaliteten og mængden af 

det udførte arbejde. 

Men hvad er arbejdsnarkomani egentlig psykologisk 

set, og hvordan hænger det sammen med den 

øvrige personlighed hos de mennesker, der er ramt 

af denne tilsyneladende stadig mere udbredte lidelse? 

Det spørgsmål har tre psykologer fra Universitetet i Detroit 

set nærmere på. De fik 325 unge mennesker, der arbejdede i vidt 

forskellige professioner, til at udfylde to ret omfattende spørgeskemaer: 

Det første handlede om alle tænkelige symptomer på 

arbejdsnarkomani, og på baggrund af besvarelsen af dette 

spørgsmål blev alle deltagere i undersøgelsen tildelt en scoring 

for deres samlede grad af arbejdsnarkomani. Det andet spørgeskema 

handlede om deres personlighed, så man kunne se, om 

arbejdsnarkomani hang sammen med andre sider af personligheden. 

Dette personlighedspsykologiske spørgeskema bestod af 

tre mindre spørgeskemaer: 

For det første et skema til måling af de såkaldte ”fem basale 

personlighedstræk”, som menes at være de mest væsentlige sider 

af den menneskelige personlighed, nemlig graden af 1) udadvendthed 

kontra indadvendthed, 2) nervøsitet kontra følelsesmæssig 

ro, 3) venlighed kontra uvenlighed, 4) åbenhed over for

nye ideer kontra lukkethed, samt 5) samvittighedsfuld kontra 

lidet samvittighedsfuld. 

Det andet af de tre personlighedspsykologiske spørgeskemaer 

handlede om følelseslivet. Det er blevet almindeligt at score et 

menneskes generelle følelsesliv i to skalaer: 1) Tilbøjeligheden til 

at reagere med alle slags positive følelser, og 2) tilbøjeligheden til 

at reagere med alle slags negative følelser – som fx vrede, angst, 

depressioner osv. 

Det tredje personlighedspsykologiske spørgeskema handlede 

lidt mere specielt om perfektionisme, som blev delt i tre ting: 1) 

Særligt høje krav til sig selv. 2) En oplevelse af diskrepans, dvs. 

stor afstand mellem de oplevede krav og den oplevede evne eller 

mulighed for at honorere disse krav, samt 3) Pertentlighed, dvs. 

graden af trang til at holde orden i alting – også selv om det 

besværliggør arbejdsprocessen. 

En analyse af besvarelsen af spørgeskemaet om symptomer på 

arbejdsnarkomani viste, at man ud over at kunne tale om en 

samlet grad af arbejdsnarkomani også kunne tale om tre delvis 

forskellige former for arbejdsnarkomani, som kunne spille en 

ulige stor rolle for den enkeltes samlede grad af arbejdsnarkomani: 

1) Utålmodighed forekommer især hos arbejdsnarkomane 

mennesker, der særlig er præget af en konstant trang til ”at få 

arbejdet fra hånden”, så de ikke holder der, hvor andre ville tage 

fri og slappe af, men bliver ved, fordi de på grund af den kroniske 

utålmodighed konstant ønsker at få endnu mere arbejde fra 

hånden. 2) Tvangspræget arbejdsnarkomani gælder især for de 

mennesker med arbejdsnarkomani, hvor arbejdet næsten optræder 

som tvangshandlinger, altså adfærd, som føles som fremkaldt 

af en indre tvang, man ikke kan frigøre sig fra, selv om 

man egentlig gerne ville holde fri. 3) Kontroltrang præger især 

de mennesker med arbejdsnarkomani, der hele tiden skal kontrollere, 

at alt går, som det skal; de skal hele tiden tjekke, at tingene 

fungerer som ønsket, og at man når de mål, der er sat for 

arbejdet. 

Kort sagt kan man altså tale om tre udgaver af arbejdsnarkomani: 

Den utålmodige, den tvangsprægede og den overkontrollerende. 

Da forskerne herefter satte de tre typer af arbejdsnarkomani i 

relation til de pågældendes øvrige personlighed, fandt de en 

række interessante resultater både om sammenhænge og mangel 

på sammenhænge. Fx ville man måske tro, at personlighedstrækket 

”samvittighedsfuld” var forbundet med i hvert fald nogle 

former for arbejdsnarkomani, men det var overhovedet ikke 

tilfældet. Man bliver altså næppe arbejdsnarkoman, fordi man er 

specielt samvittighedsfuld! Desuden fandt man, at personlighedstrækket 

venlighed over for andre var temmelig lavt hos 

dem, der led af tvangspræget arbejdsnarkomani, men ikke afvigende 

hos de andre to typer af arbejdsnarkomaner. Herudover 

var der ikke flere sammenhænge mellem de tre former for arbejdsnarkomani 

og de fem basale personlighedstræk. 

Til gengæld var der interessante og slående sammenhænge 


mellem arbejdsnarkomani og følelseslivet hos de 325 unge personer: 

De, der led af tvangspræget arbejdsnarkomani, havde en 

usædvanlig høj tendens til negative følelser, men adskilte sig 

ikke fra andre med hensyn til styrken af positive følelser. Det 

tyder på, at det i væsentlig grad var angst, der drev denne type af 

tvangspræget arbejdsnarkomani – ligesom der efter alt at dømme 

ligger angst bag alle andre former for tvangshandlinger. 

Lige modsat var der hos de overkontrollerende arbejdsnarkomaner 

en særlig høj grad af positive følelser, mens disse personer 

ikke adskilte sig med hensyn til negative følelser. Her var der 

altså nok tale om, at arbejdsnarkomanien blev drevet af ønsket 

om at opnå tilfredshed og glæde ved at se, at alt går, som det 

skal. 

Endelig var der en slående sammenhæng mellem arbejdsnarkomani 

og perfektionisme. Alle tre typer af arbejdsnarkomani 

var forbundet med en særlig tilbøjelighed til både at opleve store 

krav i arbejdslivet og store problemer med at opfylde disse krav. 

De to andre former for perfektionisme – høje krav (til sig selv) 

og særlig pertentlighed (trang til orden) – var ikke forbundet 

med nogen af de tre former for arbejdsnarkomani. 

Den umiddelbare konsekvens af denne undersøgelse er nok, at 

man især bør hjælpe mennesker med arbejdsnarkomani til at 

reducere den såkaldte diskrepans i arbejdslivet, altså oplevelsen 

af, at der hele tiden er langt til målet, men herudover ser det 

også ud til, at de tre specielle former for arbejdsnarkomani er så 

forskellige, at de nok behøver ret forskellige former for psykologisk 

hjælp for at blive afhjulpet. 

tn 

Kilde: Clark, M.A., Lelchook, A.M. & Tayler, M.L. (2010). Beyond the Big Five: How 

narcissism, perfectionism, and dispositional affect relate to workaholism. Personality 

and Individual Differences, 48. 786-791. 

En forklaring på 

køns forskellen i 

depression? 

D 

et ser ud til, at kvinder meget lettere end mænd bukker 

under for depression. I hvert fald er der over dobbelt 

så mange kvinder som mænd, der henvender sig til 

lægen med klager over depression, og som modtager behandling 

– som regel med piller – for denne depression. Der er det ”mystiske” 

ved depressioner, at de tilsyneladende spreder sig mere og 

mere i nyere tid; forskellige undersøgelser tyder på en femdobling 

inden for de sidste halvtreds år. 



Ved de allerstærkeste og klart ”sygelige” depressioner, de såkaldte 

maniodepressive sindslidelser, hvor ofrene svinger mellem 

mani og meget dyb depression, er der dog ikke nogen kønsforskel. 

Men ved de langt flere, såkaldt ”moderate” depressioner, 

der rammer ca. 20 % af alle kvinder og ca. 8 % af alle mænd en 

gang i løbet af livet, er der altså langt flere kvinder end mænd. 

Der har i de senere år været fremsat tre helt forskellige teorier 

om baggrunden for denne store forskel på de to køn med hensyn 

til at bukke under for depression: 

Det tidligste forsøg på en forklaring gik ud på, at det havde 

noget med den kvindelige biologi at gøre, fx de kvindelige 

kønshormoner. Man mente blandt andet, at kvinder især blev 

deprimerede i overgangsalderen på grund af hormonale ændringer. 

Nu ved vi imidlertid, at kønsforskellen i depression allerede 

er tydelig i ungdomsårene; at der ikke er nogen speciel ophobning 

af depression hos kvinder i overgangsalderen, og at de 

kvindelige kønshormoner – især oxytocin – snarere modvirker 

end fremkalder depression! 

Den anden teori går ud på, at der slet ikke reelt er forskel på 

de to køn med hensyn til at blive deprimeret, men at der kun ser 

ud til at være en forskel, fordi kvinder er mere åbne om deres 

følelser og bedre til at søge hjælp hos lægen. Denne teori ser nu 

heller ikke ud til at være holdbar, fordi såkaldte befolkningsundersøgelser, 

hvor man kontakter et repræsentativt udvalg af hele 

befolkningen og interviewer dem om depression, også finder 

klart flere depressioner hos kvinder end hos mænd – uanset om 

de pågældende er gået til lægen med deres depression eller ej. 

Den tredje teori går ud på, at det har noget med opdragelse og 

tankemønstre at gøre. Det menes, at man – i hvert fald tidligere 

– gjorde ret stor forskel i opdragelsen af drenge og piger, idet 

drenge især blev opdraget til at stole på sig selv og gøre noget 

aktivt ved deres problemer, mens piger snarere fik deres selvtillid 

og handlekraft svækket under opdragelsen og derfor kom til at 

tænke på sig selv som svage og hjælpeløse. 

Nu er der kommet en ny undersøgelse fra USA, der ganske 

overbevisende støtter den sidstnævnte teori, især vedrørende 

hyppigere forekomst af indlærte, negative tanker om selvet hos 

kvinder. 

Faktisk har man allerede i flere tidligere undersøgelser fra de 

senere år fundet større udbredelse af negative tankemønstre – 

som antages at føre til større sårbarhed for depression – hos 

kvinder end hos mænd, men forskellen har dog ikke været så 

stor, at den i sig selv kunne forklare forskellen i depressionshyppighed 

hos de to køn. Den nye undersøgelse viser imidlertid 

som noget helt nyt, at negative tankemønstre – altså negative 

opfattelser af ens egen person og evne til at løse livets problemer 

– er mere farlige for kvinder end for mænd. 

Undersøgelsen omfattede knap 500 yngre personer – lige 

mange mænd og kvinder. Alle disse unge mennesker udfyldte 

tre spørgeskemaer, som handlede om: 1) Deres tilbøjelighed til 

at tænke negativt om sig selv og deres udsigter i tilværelsen. 2) 


Deres oplevelse af stress i de seneste seks måneder, altså i hvor 

høj grad de i det sidste halve år havde været ude for stressende 

begivenheder eller mere vedvarende belastende livsvilkår. 3) Det 

sidste spørgeskema handlede om deres eventuelle symptomer på 

depression i den seneste uges tid. 

I tidligere undersøgelser af samme art, hvor man ikke har 

skelnet mellem de to køn, har man typisk fundet, at det især var 

kombinationen af dels sårbarhed i form af negative tanker og 

dels ydre stress i tilværelsen, der gav høj risiko for depression. 

Det fandt man også i denne nye undersøgelse – men stort set 

kun for mændenes vedkommende. Hos den mandlige halvdel af 

forsøgspersonerne så man altså stort set kun depressive symptomer 

hos dem, der både havde negative tanker om sig selv og 

meget stress i tilværelsen. 

Hos den kvindelige halvdel af forsøgspersonerne så man også 

øget depression hos dem, der både havde en negativ selvopfattelse 

og meget stress i tilværelsen, men til slående forskel fra mændene, 

så man også øget depression hos de kvinder, der blot enten 

havde negative tanker (uden stress) eller meget stress (uden 

negative tanker). Det ser altså ud til, at mænd kun bliver deprimerede, 

når de både har negative tanker og meget stress, mens 

kvinder kun behøver en af disse ting for at blive deprimerede. På 

denne baggrund er det ikke så mærkeligt, at der er langt flere 

deprimerede kvinder end mænd – men den nærmere forklaring 

på, at kvinder kan blive mere deprimerede end mænd blot som 

følge af negative tanker eller stress i tilværelsen – kræver dog 

yderligere forskning. 

tn 

Kilde: Stone, L.B., Gibb, B.E. & Coles, M.E. (2010). Does the hopelessness Theory Account 

for Sex Differences in Depressive Symptoms Among Young Adults? Cognitive 

Therapy Research, 34. 177-187. 

Blander vi altid 

vores erindringer 

med andres? 

M an har tidligere påvist en tendens til, at de fleste 

mennesker kan få blandet deres erindring om en 

begivenhed med en andens erindring om samme 

begivenhed, hvis man hører den anden berette om begivenheden. 

Det er en psykologisk lovmæssighed, der har stor betydning 

ved vidneafhøring. Hvis et vidne hører et andet vidne beskrive 

et hændelsesforløb – eller hvis man inden retssagen taler med 

andre vidner om deres erindringer – kan man få styret sin egen 

erindring i retning af det, andre mener at kunne huske. Ved eks-

perimentelle undersøgelser har man endda fundet, at det kan gå 

så galt, at man helt kan overtage en andens erindringer om en 

begivenhed, selv om denne erindring er helt forkert! Så taler man 

om, at der opstår en ”falsk erindring” hos den, der overtager den 

forkerte erindring, og det er selvfølgelig en endnu mere alvorlig 

sag end erindringer, der blot farves af andres erindringer. 

Selv om dette med at få påvirket sin egen erindring ved at høre 

andre fortælle om deres erindringer er en veletableret kendsgerning 

i forskningen, mangler man dog ifølge to engelske forskere at 

vide, om det gælder under alle omstændigheder. De to forskere 

henviser til tidligere undersøgelser, som har vist, at følelsesmæssigt 

stærke oplevelser huskes bedre, både mere korrekt og i længere 

tid, end begivenheder, der ikke var særligt følelsesmæssigt provokerende. 

På den baggrund opstiller de på forhånd den hypotese, 

at forsøgspersoner, der bliver påvirket til forkerte vidneudsagn af 

andres påståede erindringer, vil være mere modstandsdygtige – 

altså få mindre forstyrrelse af deres egen erindring – når det drejer 

sig om følelsesmæssigt stærke begivenheder. 

De to engelske forskere fik bekræftet deres hypotese på følgende 

ganske simple måde. Først blev forsøgspersonerne bedt om at 

studere en række ansigter på en tv-skærm med henblik på at 

lære disse ansigter at kende så godt, at de kunne huske dem 

senere. De pågældende ansigter var delt i tre grupper. Nogle så 

glade og lykkelige ud (positive ansigter), andre så deprimerede 

eller vrede ud (negative ansigter), mens den tredje gruppe ikke 

udviste noget følelsesmæssigt udtryk i deres ansigt. 

Derefter blev hver forsøgsperson bedt om at sidde sammen med 

en anden forsøgsperson (som i virkeligheden var forskernes medsammensvorne) 

og se på en længere række af ansigter, hvoraf 

halvdelen var fra den serie, de tidligere havde studeret nærmere. 

Ved hvert ansigt skulle hver af de to forsøgspersoner ved at trykke 

på en af to knapper angive, om de kunne genkende ansigtet (jaknappen) 

eller ikke kunne genkende ansigtet fra tidligere (nejknappen). 

Under et tilfældigt påskud bad forsøgslederen først den 

ene og – efter halvdelen af billederne – den anden forsøgsperson 

om at svare først med et tryk på en af de to knapper. 

Når den, der trykkede først, havde oplyst sit svar, kom det til 

syne på den tv-skærm, de begge kiggede på, så den anden forsøgsperson 

kunne se, hvad den første havde svaret, inden han 

eller hun selv svarede. 

Den anden forsøgsperson var af forskerne instrueret i at svare 

forkert i halvdelen af tilfældene (altså nej til et af de tidligere 

billeder og ja til et af de nye). På denne simple måde kunne man 

se, om de rigtige forsøgspersoner ville lade sig påvirke af de 

forkerte svar til selv at svare forkert – og det lykkedes faktisk i 

ganske mange tilfælde. Det særligt interessante i denne undersøgelse 

var, at det især lykkedes meget godt ved de neutrale ansigter 

– uden følelsesmæssigt udtryk – men ikke nær så godt ved 

ansigter med følelsesmæssige udtryk, hvad enten disse var positive 

eller negative. 

Det ser altså vitterlig ud til, at oplevelser med et følelsesmæs- 


sigt indhold prenter sig så meget stærkere i sindet end andre 

oplevelser, at de bliver mere modstandsdygtige over for påvirkninger 

fra andres erindringer om samme ting. 

Denne konklusion blev yderligere underbygget ved en efterfølgende 

undersøgelse, der specielt handlede om de gange, hvor 

den ægte forsøgsperson havde svaret først – og således ikke kunne 

blive påvirket af den falske forsøgsperson – men hvor den 

ægte forsøgsperson dog efter sit eget svar havde set den anden 

(falske) forsøgsperson svare korrekt eller forkert. Ifølge de to forskere 

kunne det tænkes, at sådanne oplevelser – hvor den falske 

forsøgsperson gav et andet svar, end det man selv var kommet 

med – ville virke tilbage på ens egen sikkerhed med hensyn til, 

om man nu selv havde svaret rigtigt. På den måde kunne det jo 

tænkes, at en forsøgsperson efter sit eget svar fik påvirket sin 

erindring af den anden forsøgspersons falske svar. 

For at teste, om dette var tilfældet, bad forskerne til sidst alle 

forsøgspersonerne om at beskrive – med egne ord – så mange 

ansigter fra den første serie, som de kunne komme i tanke om, og 

så godt, at andre kunne genkende det pågældende ansigt. Det viste 

sig, at de fleste forsøgspersoner kunne beskrive en hel del af de 

fremviste ansigter fra den første serie, (hvor der havde været god 

tid til at studere ansigterne) så godt, at en ”uvildig” person kunne 

sætte beskrivelserne sammen med de rigtige billeder. Det viste sig 

dog også, at der ikke var så mange gode beskrivelser i de tilfælde, 

hvor forsøgspersonerne i genkendelsesprøven havde oplevet, at 

den falske forsøgsperson havde hævdet ikke at kunne genkende 

personen på billedet. Det viser altså, at et vidneudsagn, man hører 

efter sit eget vidneudsagn, også kan påvirke ens hukommelse. 

Men af særlig interesse i denne forbindelse viste det sig videre, 

at denne svækkelse af erindringen for de fremviste ansigter som 

følge af andres falske vidneudsagn var mindre ved ansigter med 

stærke følelsesmæssige udtryk end ved ansigter, som ikke viste 

følelser. Så også på denne måde fik forskerne bekræftet deres 

hypotese om, at følelsesmæssigt stærke erindringer er mere 

modstandsdygtige mod misinformation fra andre. 

tn 

Kilde: Brown, C. & Schaefer, A. (2010). The effects of conformity on recognition judgements 

for emotional stunts. Acta Psychologica, 133. 38-44. 

Beskyttelse mod 

fristelser 

I 

følge en af de mest kendte kærlighedsforskere, Robert 

Sternberg fra Harvard University, består almindelig kærlighed 

især af tre bestanddele: 1) Erotisk tiltrækning. 2) Dybt 

fortroligt venskab. 3) Forpligtelse. Her skal det handle om for- 



pligtelsen, som selvfølgelig refererer til følelsen af pligt til at 

forblive i parforholdet, altså at holde sig til den, man nu en gang 

har valgt som partner, og den deraf følgende pligt til ikke at lade 

sig friste af andre mulige partnere. 

Man ved, at folk i parforhold, som føler en høj grad af forpligtelse 

over for deres partner – sammenlignet med singler – har en 

slående tendens til at kigge væk fra billeder af smukke mennesker 

af det modsatte køn. Det er formodentlig netop for ikke at 

blive fristet af tiltrækkende alternativer til den nuværende partner. 

Nu viser to nye undersøgelser fra USA og Holland, at vi 

faktisk – når vi føler os forpligtet i vort parforhold – forsvarer os 

på to måder, så at vi så at sige har to forsvarslinjer over for fristende 

alternativer, nemlig en hurtig og en langsom. 

Psykologer, der studerer vores generelle måde at opfatte omverdenen 

på gennem synssansen, har længe været opmærksomme 

på, at denne opfattelse går gennem to trin, der kan karakteriseres 

som det hurtige og det langsomme trin. 

Det hurtige trin (også kaldet det automatiske trin) foregår i de 

lavere dele af hjernen, der fungerer ekstremt hurtigt, men også 

temmelig primitivt. Det efterfølgende, langsomme trin (det 

vurderende stadie i synsindtrykket) går gennem de højere, mere 

komplicerede, men også mere tidskrævende hjerneafsnit, hvor vi 

så at sige tænker over det, vi ser, og vurderer, hvad det betyder 

for os. Det menes, at vi mennesker gennem artsudviklingen har 

fået udviklet disse to relativt selvstændige stadier i synsopfattelsen, 

fordi det i visse situationer kunne være hensigtsmæssigt at 

kunne reagere lynhurtigt og automatisk på farlige synsindtryk 

(fx synet af et farligt rovdyr) uden at skulle overveje i flere sekunder, 

om det nu også var farligt (så kunne det være for sent). 

Omvendt kan det selvfølgelig i andre situationer være godt at 

kunne tænke over, hvad man har set, for at forstå det i lyset af 

sine tidligere livserfaringer (og dem fik menneskene jo flere og 

flere af i kraft af den stadige større hukommelse). Det er bl.a. 

disse to stadier i synsopfattelsen af omverdenen, der ligger bag 

fænomenet ”ubevidste synsindtryk”. Hvis man udsætter en person 

med angst for slanger for et slangebillede i en hundrededel 

sekund, således at billedet umiddelbart efter bliver afløst af et 

andet billede, der udvisker slangebilledet, reagerer den pågældende 

ofte med en vis angst – uden at vide hvorfor, fordi det 

ikke var muligt at kigge efter og se med den mere bevidste del af 

forstanden, hvad det var for et billede. 

De to nævnte undersøgelser over ”beskyttelse mod fristelser” 

hos trofaste partnere i parforhold handler netop om beskyttelse 

på disse to stadier i synsindtrykket af en tiltrækkende person! I 

den amerikanske undersøgelse over ”lynhurtig beskyttelse” satte 

man en gruppe trofaste ægtefæller samt en gruppe singler til at 

spille et tv-spil, hvor de enten skulle skyde eller ikke skulle skyde 

en person, hvis ansigt dukkede op på skærmen. Samtidig med 

det kortvarigt viste ansigt – som enten var smukt eller ikke særlig 

smukt – blev der vist en genstand i hjørnet af billedet. Denne 

genstand kunne enten være et våben (pistol eller gevær) eller en 


harmløs genstand (en kop eller cykel). Billedet blev kun vist i et 

halvt sekund, og forsøgspersonens opgave var blot at trykke på 

en knap med ”skyd”, når der var et våben sammen med personen 

på billedet, og på knappen med ”skyd-ikke”, når personen blev 

ledsaget af en harmløs genstand. 

Det viste sig, at de personer, der var gift og derfor nok følte en 

vis forpligtelse til at beskytte sig mod fristelser, langt oftere end 

gruppen af singler ”kom til” at skyde en person, som de ikke 

skulle skyde, men kun hvis den fremviste person havde et smukt 

udseende. Det viser ifølge de amerikanske forskere, at vi, når vi 

føler os forpligtet af vores parforhold, reagerer med en lynhurtig, 

næsten fjendtlig afstandtagen fra særligt smukke personer, formodentlig 

for ikke at blive fristet ved nærmere kontakt med 

disse smukke personer. I gruppen af singler var der slet ikke 

nogen tendens til at ”komme til” at skyde de særligt smukke 

personer, hvilket viser, at personer, der ikke føler sig forpligtet i 

et parforhold, ikke reagerer med den lynhurtige modvilje mod 

smukke personer. 

I den hollandske undersøgelse satte man ligeledes en gruppe 

ægtefæller og en gruppe singler til at løse en opgave, der handlede 

om at se på smukke og mindre smukke ansigter. Men i denne 

undersøgelse skulle forsøgspersonerne ikke reagere lynhurtigt, 

men derimod efter enten to eller fem sekunders betænkningstid. 

Det, forsøgspersonerne skulle gøre ved synet af hvert af de fremviste 

ansigter, var blot at sige ja eller nej til, om de følte sig tiltrukket 

af den pågældende person. I denne undersøgelse fandt 

man, at ægtefæller – sammenlignet med singler – sagde nej til 

langt flere af de smukke personer, men kun hvis de havde lang 

tid til at bestemme sig i! Forklaringen på dette fund er formodentlig, 

at når man er nødt til at se lidt længere på tiltrækkende 

ansigter (end forsøgspersonerne i den amerikanske undersøgelse), 

så er det for mennesker, der vil beskytte sig mod fristelser, 

bedre at have lidt mere tid, så man kan finde grunde til ikke at 

lade sig friste af en smuk person, fx ved at finde små fejl i vedkommendes 

ansigt. 

Tilsammen viser den amerikanske og den hollandske undersøgelse 

altså, at vi har to frontlinjer over for ”fristelser”, når vi 

føler os forpligtet i vores parforhold. Vi prøver dels lynhurtigt at 

værge os mod smukke ansigter ved at tage afstand fra dem eller 

se væk fra dem, og hvis vi skal se nærmere på dem, kan vi ved at 

tænke os godt om som regel finde en god grund til ikke at føle 

os tiltrukket! 

tn 

Kilder: Plant, E.A., Kunstman, J.W. & Maner, J.K. (2010). You do not only hurt the one 

you love: Self-protective responses to attractive relationship alternatives. Journal of Experimental 

Social Psychology, 46. 474-477. 

Ritter, S.M., Karremans, J.C. & van Schie, H.T. (2010). The role of self-regulation in der 

gating attractive alternatives. Journal of Experimental Social Psychology, 46. 631-637.

Ærlighed i 

parforhold 

D 

et er almindeligt blandt kærlighedsforskere at benytte 

Sternbergs teori om, at kærlighed især består af erotisk 

tiltrækning, dybt og varmt venskab og forpligtelse. Her 

skal det handle om den anden komponent, der kaldes dybt venskab 

eller ”sjælelig kontakt”. 

Den sjælelige eller psykiske kontakt, der sammen med erotisk 

tiltrækning og forpligtelse kan skabe kærlighedsbånd mellem de 

to i et parforhold, består igen af flere forskellige ting, som fx 

indbyrdes åbenhed, loyalitet, trofasthed og indbyrdes støtte i 

”medgang og modgang”. En af de ting, der også nævnes i denne 

forbindelse, er ærlighed. Det er altså ikke nok, at man taler fortroligt 

sammen, man skal også være i stand til at udvise en høj 

grad af ærlighed i samværet med sin partner. Denne mere specielle 

faktor i kærlighedsforhold, graden af ærlighed, er nu blevet 

gjort til genstand for en grundig undersøgelse af fem forskere fra 

forskellige stater i USA. 

De fem forskere har tidligere udarbejdet et særligt spørgeskema, 

der angiveligt skulle kunne måle graden af ærlighed hos 

hver af de to parter i et parforhold, hvis spørgeskemaet blev 

udfyldt på en ærlig måde. De partnere, der i den her omtalte 

undersøgelse udfyldte spørgeskemaet om deres ærlighed, havde 

dog næppe nogen grund til at snyde, altså at være uærlige i deres 

besvarelse, for de vidste, at absolut ingen andre end de fem forskere 

vil se deres svar. 

Spørgeskemaet om ærlighed drejede sig især om to mere specielle 

temaer, som kunne kaldes indre og ydre ærlighed. Den 

indre ærlighed blev testet med spørgsmål som fx ”Jeg synes, jeg 

er i stand til at indse mine fejl” og ”Jeg bemærker mine egne 

følelsesmæssige reaktioner, også når jeg finder dem upassende”. 

Den ydre ærlighed blev testet med spørgsmål såsom ”Jeg viser 

åbent mine følelser og behov i min adfærd over for min partner” 

og ”Jeg fortæller gerne helt åbent og ærligt om mine inderste 

følelser og tanker til min partner”. 

I forskernes nyeste undersøgelse blev dette spørgeskema besvaret 

af partnerne i 62 par i tyveårsalderen, som havde været 

kærester eller ægtepar i et til to år. En måneds tid efter at de 124 

personer hver for sig havde udfyldt spørgeskemaet om deres 

egen ærlighed i parforholdet, blev de bedt om at udfylde tre nye 

spørgeskemaer om: 1) Hvor godt de følte at de fungerede i deres 

parforhold. 2) Hvor godt de havde det i deres parforhold (parforholdstilfredsheden). 

3) Hvor godt de havde det i det hele taget 

(livs-tilfredshed). 

Ved at sammenholde besvarelserne af de forskellige spørgeskemaer 

kunne forskerne konstatere, at der var nogle klare sammenhænge 

mellem den førstmålte ærlighed i parforholdet og de 

tre senere målte ting: funktionsdygtigheden i parforholdet, til- 


fredsheden med parforholdet og tilfredshed med tilværelsen 

som helhed – samt, at der også var nogle interessante kønsforskelle 

i disse sammenhænge. 

For det første fandt forskerne en særlig stærk sammenhæng 

mellem graden af ærlighed og både ens egen og partnerens evne 

til at fungere godt i parforholdet. For både mænds og kvinders 

vedkommende var deres egen ærlighed stærkt forbundet med 

deres egen oplevede evne til at fungere godt i parforholdet. 

Desuden viste det sig, at høj ærlighed hos mændene medførte, at 

deres koner i højere grad følte, at de fungerede godt i parforholdet, 

mens kvindernes ærlighed, måske lidt mere overraskende, 

ikke var forbundet med mændenes oplevelse af at fungere godt i 

parforholdet! 

Videre viste undersøgelsen, at evnen til selv at fungere godt i 

parforholdet for begge køn førte til, at de selv og deres ægtefæller 

blev mere tilfredse med parforholdet. Her var der altså ingen 

kønsforskel. 

Det var der til gengæld, da man så på forbindelsen mellem 

tilfredsheden med parforholdet og tilfredsheden med tilværelsen 

som helhed. For både mænds og kvinders vedkommende førte 

deres egen tilfredshed med parforholdet til en højere grad af 

tilfredshed med tilværelsen i det hele taget. Men mænds tilfredshed 

med deres parforhold medførte også højere tilfredshed med 

tilværelsen som helhed hos deres partnere, hvorimod kvindernes 

tilfredshed med deres egne parforhold tilsyneladende ikke 

spillede nogen særlig rolle for mændenes tilfredshed med deres 

tilværelse. Det sidstnævnte kunne eventuelt bero på, at mænds 

tilfredshed med hele tilværelsen – ud over selvfølgelig i nogen 

grad at bero på deres egen oplevelse af parforholdet – måske 

mere afhang af deres egen interesse for status og karriere end af 

partnerens tegn på mere eller mindre tilfredshed med parforholdet. 

Under alle omstændigheder viser denne undersøgelse, at ærlighed 

i et parforhold kan spille en betydelig rolle for, hvor godt 

man selv og for mændenes vedkommende ens partner fungerer i 

parforholdet, samt at denne evne til at fungere i parforholdet 

videre spiller en stor rolle for tilfredsheden med parforholdet 

– og i sidste instans: tilfredsheden med tilværelsen som helhed. 

tn 

Kilde: Brunell, A.B., Kernis, M.H., Goldman, B.M., Heppner, W., Davis, P., Cascio, E.V. 

& Webster, G.D. (2010). Dispositional authenticity and romantic relationship functioning. 

Personality and Individual Differences, 48. 900-905. 


› ANMELDELSE 

Kvalitative metoder 

De kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne 

i de seneste 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af 

tilgange og perspektiver. Ny bog samler de kvalitative metoder i ét værk. 

”K Bogen vil efter min mening kunne anvendes på 

valitative metoder. En grundbog” er overordnet set 

et positivt bidrag til undervisningsboggenren. 

humanistiske, samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige 

uddannelser, hvor faget kvalitative metoder findes. Dog vil det 

formentlig være varierende, hvilke kapitler der har størst relevans 

som pensumlitteratur på de forskellige uddannelser, og 

hvilke der kan anvendes som supplerende litteratur. 

Jeg var positivt indstillet over for bogen, inden jeg begyndte at 

læse den. Læsningen af den gjorde mig til tider mere begejstret, 

til andre tider mindre begejstret. Min endelig vurdering er lettere 

ambivalent, om end hældende til det positive, idet jeg synes, 

at bogen på en række områder kunne have været en bedre 

grundbog. 

Dette vil jeg forsøge at redegøre for i det efterfølgende, hvor 

jeg dog ikke omtaler alle dele af bogen, idet dens omfang er for 

stort til det. I stedet fokuserer jeg på bogens opbygning og nogle 

af de kapitler, som jeg har fundet særligt gode, dels fra den studerendes 

eller spirende forskers vinkel, dels underviserens vinkel, 

som således også er de vinkler, anmeldelsen bør læses med. 

Bogens opbygning 

Bogen indledes med en kort introduktion på knapt 8 sider. 

Derefter er bogen bygget op i tre dele. Del 1. Metoder, som indeholder 

otte kapitler: Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. 

Feltarbejde. Observationsmetoder (herunder videoobservation). 

Aktionsforskning. Fokusgrupper. Dokumentanalyse. 

Autoetnografi. Evaluering. Del 2. Tilgange, som indeholder ti 

kapitler: Fænomenologi. Grounded theory. Narratologi og feltstudier. 

Diskursanalyse. Konversationsanalyse. Multimodale 

konstitueringsprocesser i empirisk forskning. Kritisk teori. 

Psykoanalysens empiri. STS. Dekonstruktion. Del 3. Perspektiver, 

som indeholder syv kapitler: Den kvalitative undersøgelsesforms 

særlige kvaliteter. Etik i kvalitativ forskning. Kvalitative analyseredskaber. 

Fem misforståelser om casestudiet. Kvalitet i kvalitative 

studier. Formidling af kvalitativ forskning. 

Min læsning af bogen afstedkom en generel undren over pla- 


ceringen af de forskellige kapitler under bogens tre hoveddele. 

Jeg fik indtryk af, at der har været en a priori placering af bidragene, 

som ikke er ændret, uagtet forfatterne til flere kapitler gør 

det klart, at den metode, de skriver om, ikke er en metode, men 

en tilgang eller et perspektiv og omvendt. 

Fx skriver forfatteren til kapitel 8, som er placeret i metodedelen, 

at ”… er evaluering ikke en arbejdsstil, et paradigme eller en 

metode, men en måde at skabe en arbejdsopgave på. Dette kapitel 

handler om, hvorfor og hvordan kvalitativ metode kan være gavnlig 

som led i en evaluering.” 

Da bogen præsenteres som en grundbog, kunne jeg ønske 

mig, at den havde indeholdt et eller flere kapitler samlende til 

start, hvor der redegøres for forskellige metoders og tilganges 

historiske udvikling og indbyrdes forhold. Der findes også elementer, 

som kunne bidrage til dette spredt rundt i en række af 

kapitlerne, ligesom der er kapitler, hvor en metode eller tilgang 

forholdes til andre metoder eller tilgange (fx 7, 9 og 19). Der er 

desuden nogle samlende kapitler i bogens perspektivdel, og 

kapitel 19 er det, som efter min mening kommer tættest på at 

være et oversigtskapitel. Samlet set er denne type af information 

dog for spredt og usystematisk til at kunne være ”godt nok” i en 

grundbog. 

Fra bogens metodedel 

Jeg vil her fremhæve nogle af de kapitler, som jeg har fundet 

bedst opfylder grundbogsideen, og som jeg har fundet mest 

inspirerende både fra studenter- og underviservinklen. Bemærk 

dog, at dette ikke betyder at der ikke er andre udmærkede kapitler 

i bogen. 

Kapitel 5 om fokusgrupper indeholder korte, men præcise, 

anvisninger og overvejelser om udvælgelse af respondenter, 

strukturering og moderator-positioner, introduktioner og startspørgsmål 

samt ganske lidt om andre typer facilitering. Kapitlet 

indeholder også et afsnit om analyse, der dog fremstår som alt 

for kortfattet til at være informativt for en studerende. Gennem 

kapitlet anvendes et gennemgående eksempel på en måde, så det 

informerer uden at blive styrende for kapitlet.

Kapitel 7 om autoetnografi er et interessant og instruktivt 

kapitel, som både introducerer og eksemplificerer autoetnografiens 

forskellige subgenrer, samtidig med at forfatteren med kapitlet 

gennemfører et stykke autoetnografi. 

Kapitel 8 om evaluering er et udmærket kapitel med korte og 

præcise introduktioner til det kvalitative fokus i henholdsvis 

responsiv, virknings-, brugerorienteret, participatorisk og transformativ 

evaluering. 

Fra bogens tilgangsdel 

Kapitel 9 om fænomenologi er en velskrevet og grundig introduktion 

til fænomenologi, som både kommer omkring grundlæggende 

kernebegreber, filosofiske grundantagelser og den 

særligt danske variant, Københavnerfænomenologien. Kapitlet 

indeholder både eksempler og anvisninger, der gør de forskellige 

tilgange til fænomenologisk arbejdsmetode og analyse samt det 

håndværksmæssige, tydelig. 

Kapitel 10 om grounded theory introducerer noget kort grounded 

theory, men forklarer og eksemplificerer gengæld grundigt 

og informativt de forskellige kodningsformer, der anvendes 

inden for grounded theory. 

Kapitel 13 om konversationsanalyse giver en yderst detaljeret 

indførelse i ti grundlæggende principper for konversationsanaly- 

bogdata 

se samt den praktiske gennemførelse af sådanne, begge dele 

krydret med eksempler. Kapitlet er et af bogens mest grundige 

og for mig det mest ”nye” i bogen. 

Fra bogens perspektivdel 

Kapitel 19 om den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter 

giver en udmærket, om end lovlig knapt historisk oversigt 

over de kvalitative metoders opståen. Kapitlets særlige styrke er 

dog, at det både behandler det kvantitative i kvantitativ metode 

og det kvalitative i kvalitativ metode samt forholder disse til 

hinanden, også videnskabsteoretisk. 

Kapitel 20 om etik i en kvalitativ verden behandler på udmærket 

vis forholdet mellem etik og videnskab historisk og diskuterer 

forskellige former for etik i forhold til forskning. Kapitlet 

afsluttes med nogle eksempler på de etiske overvejelser, der bør 

gøres i forbindelse med forskningsprocessens faser. 

- - - 

På trods af manglerne vil jeg alligevel varmt anbefale bogen. 

Bogen indeholder mange udmærkede kapitler, som den studerende 

kan lære af, og som udmærket kan anvendes som udgangspunkt 

for undervisning i kvalitativ metode. 

Svend brinkmann & Lene Tanggaard (red.): ”Kvalitative metoder. 

En grundbog”. Hans Reitzels Forlag, 2010, 560 sider. 425 kr. 

Tine Nielsen 


› DEBAT 

med håb om dialog 

S 

om medlem af styrelsen for 

Selvstændig Psykologers Sektion 

har jeg nu et år på bagen, og trods 

advarsler fra kolleger var det i 2009 med 

en vis positiv forventning, at jeg lod mig 

vælge ind i styrelsen i et håb om at kunne 

levere et stykke solidt og seriøst stykke 

frivilligt arbejde. Jeg havde selv færten af 

stemningen i sektionen efter de mange 

indlæg, der har været i Psykolog Nyt, 

samt deltagelse i flere generalforsamlinger 

i sektionen. Men det er selvfølgelig 

noget andet at sidde på øretævernes holdeplads, 

og den åbenlyst aggressive stemning 

i sektionen et kommet bag på mig. 

Sektionens temadag blev afviklet dagen 

før generalforsamlingen og handlede i år 

meget apropos om parforhold og relationer. 

Vi hørte om, hvordan konflikter kan 

være udviklende for os, såvel relationelt 

som individuelt. Pointen er, at vi ved at 

tage fat på konflikterne gennem anerkendende 

dialog kan bringes et nyt og mere 

bevidst sted hen i forhold til den anden. 

Vel dybest set det, vi dagligt arbejder med 

i vores terapier. 

Respekt for den anden er et grundvilkår 

for den anerkendende dialog. Vi har 

som individer et medansvar i forhold til 

den måde, vi møder den anden på – herunder 

også kolleger. Når vi taler om at 

spejle og anerkende den anden, er det en 

nødvendighed, at vi kan tilsidesætte egen 

rygsæk for virkelig at forstå, hvordan der 

ser ud på den anden side. De første trin 

på vej til at finde forslag til forandring 

frem for fortsat bekrigen. 

Jeg tænker, vi i sektionen har et udviklingspotentiale, 

hvad dette angår! 

Stemningen i sektionen er bygget op 

over lang tid – og der er en historie, som 

jeg ikke har styr på, som fylder og ikke 

umiddelbart lader sig slippe. Måske vi 


bør nytænke og komme til stede her og 

nu – og se på de ressourcer der er i sektionen 

i dag. Ressourcer, som er forskellige 

fra dengang, da sektionen blev oprettet 

– men vel hverken mere eller mindre 

forkerte? Jeg er fuld af beundring og 

værdsætter oprigtigt det stykke arbejde, 

der ydet for min stand frem til nu, og 

som bidrager til, at jeg i dag har mulighed 

for at leve af min drøm, nemlig at have 

selvstændig praksis. 

Allerede før generalforsamlingen – såvel 

i Psykolog Nyt som på temadagen 

– oplevede jeg, at jeg som en del af styrelsen 

blev mødt med kritiske attituder og 

spørgsmål. Meget lidt nysgerrighed i 

forhold til, hvordan virkeligheden ser ud 

fra vores pind. Jeg oplevede at blive tillagt 

nogle motiver, som jeg slet ikke kan genkende. 

Endvidere så jeg voldsomme personlige 

angreb, rettet mod vores forkvinde, 

som jeg betragter som yderst kompetent, 

skarp, fagligt engageret og i den grad 

en gevinst for vores forening. Og som kan 

hæve sig over personlige motiver, når det 

handler om at yde et politisk stykke arbejde. 

Episoder, som i høj grad er med til at 

splitte frem for at støtte en anerkendende 

dialog i forhold til de forskellige interesser, 

der skaber frustrationerne i sektionen. 

Jeg vil godt minde om, at vi som styrelse 

er valgt på demokratisk vis og har 

arbejdet ud fra den handleplan, der blev 

godkendt på sidste års generalforsamling. 

Derfor arbejder vi ikke ud fra egen personlig 

vinding, selv om vi selvfølgelig har 

en personlig holdning til tingene. 

På selve generalforsamlingen tænker 

jeg faktisk, vi nåede et stykke i forhold til 

den grundkonflikt, der deler sektionen: 

Hvem har ydernummer kontra hvem har 

ikke? Vi fik nemlig sat nogle ord på det, 

det hele handler om, vi fik lyttet til hinanden, 

og der blev åbnet for en dialog. 

Vi stemte også (med stort flertal) imod 

forslaget om at nedlægge sektionen – så 

vi står altså ikke foran en umiddelbar 

skilsmisse, hvilket der jo alt andet lige er 

noget håb i. 

Så kære med-medlemmer i 

Selvstændige Psykologers Sektion – vil I 

være med til, at vi sammen bryder gamle 

mønstre og indleder en åben og respektfuld 

dialog. Så vi sammen kan arbejde på 

at skabe forandring og løsne sektionens 

grundkonflikt i respekt for, at det er alles 

levebrød, der er på spil? Kan vi det, er jeg 

overbevist om, at vi som sektion og faggruppe 

kommer til at stå endnu stærkere, 

såvel indad som udadtil. Hvis vi kan vende 

den energi, vi bruger til at bekrige 

hinanden, og rette den ud i verden, tænker 

jeg, det kan være med til forbedre 

både borgernes (vores klienters) og vores 

stands vilkår. 

Med håb om dialog! 

debatindlÆg 

Charlotte Norby 

– må højst fylde en a4-side 

med enkelt linjeafstand. Indlæg, 

der forholder sig til navngivne 

personer eller grupper, vil blive 

forelagt den/de pågældende til 

eventuel kommentar. Sådanne 

indlæg kan altså ikke altid 

optages i det førstkommende 

nummer.

Kirsten Vedel Rasmussen død 

Min mor, psykolog Kirsten Vedel Rasmussen, døde 90 år gammel 

4. december 2010. Tilbage i juni 1947 var hun en af de 37 

psykologer, der stiftede Dansk Psykolog Forening. Som naturligt 

er, er der nu kun få i denne kreds tilbage. 

Mit barndomshjem var præget af min mors internationale 

arbejde – der var ofte spændende gæster fra udlandet. Mange 

af min mors kolleger blev også personlige venner. Nogle af de 

ældste var Birthe Kyng, Henrik Poulsen og Wenja Rothe, alle 

centrale skikkelser og pionerer inden for dansk psykologi – de 

blev nærmest en del af familien. 

Min mors engagement i psykologien prægede min opvækst 

og min beslutning om selv at blive psykolog. Jeg fik fx lov til at 

opleve min mors engagement og pionerånd på nært hold, da 

hun gennem et årti arbejdede på Bernadotteskolen, hvor jeg 

selv var elev. Min mor indrettede i 1962 et legeterapirum på 

kvisten i en af skolens bygninger som et tilbud til skolens elever. 

Forinden havde hun fungeret som psykolog på 

Børnehospitalet på Fuglebakken, Universitetsklinikken og Red 

Gert Graversen død 

Gert Graversen, tidligere lektor i arbejds- og organisationspsykologi 

ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, døde 6. 

november 2010, 74 år gammel. 

Gert blev cand.psych. i 1963 og var i næsten 40 år en central 

skikkelse inden for arbejds- og organisationspsykologi. Hans 

karriere var et – efter datidens normer usædvanligt, men 

spændende – samspil mellem forskning og praksis. Således var 

han i alt ansat næsten 25 år ved Teknologisk Institut, dog afbrudt 

af fire års virke ved henholdsvis Leeds University og 

Københavns Universitet. På Teknologisk Institut var han en af 

pionererne inden for arbejds- og organisa tionspsykologi og i 

høj grad med til at åbne både private og offentlige virksomheders 

øjne for betydningen af fx trivsel, motivation, job design, 

samarbejds- og organisationsudvikling. 

Herefter vendte Gert endnu engang tilbage til universitetsverdenen, 

idet han blev ansat som lektor ved Psykologisk 

Institut, Aarhus Universitet i 1987. Han medbragte her sin 

stærke interesse for internationalt forskningssamarbejde, så 

foruden egne gæsteophold ved universiteter i USA og 

Australien lykkedes det ham at skaffe flere udenlandske gæstelærere 

til instituttet. Han havde også plads i redaktionen af 

› MINDEORD 

Barnets Rådgivningsklinik for små børn. Sin karriere sluttede 

hun i 1990 i kommunalt 

regi. 

Da jeg selv som 

nyansat psykolog i 

1983 skulle forhandle 

ansættelsesvilkår, 

rådede min mor mig 

til at få indført et krav 

om supervision, hvilket 

jeg fik. Min mor 

blev en af vores supervisorer i hendes speciale, legeterapi. 

Mange mennesker har nydt godt af min mors faglighed, 

menneskekundskab og livsglæde. Selv i de sidste år på Ryetbo 

Plejehjem brugte beboere og personale hendes livklogskab. 

En foregangskvinde både fagligt og menneskeligt er her ikke 

mere. Ære være hendes minde. 

Susanne Vedel Bjørk 

flere internationale 

videnskabelige tidsskrifter 

og udførte en 

række opgaver for 

EU’s institut for arbejds- 

og livsvilkår. 

Det er tankevækkende 

og imponerende, 

at Gert i sit eget arbejdsliv ikke blot var eksponent for og 

pionér inden for et fagområde, der siden skulle få så stor betydning, 

nemlig arbejds- og organisationspsykologi. Han var 

også rollemodel for to af de vigtigste krav til nutidens universiteter, 

nemlig samspil med det omliggende samfund og internationalisering. 

Hertil kom Gerts meget store personlige kvaliteter. 

Hans integritet, ro, lune, åbenhed og interesse for andre 

mennesker udmøntede sig i stor gæstfrihed, accept og rummelighed. 

End ikke den alvorlige sygdom, der i de senere år sneg 

sig ind på ham, kunne knække hans varme, humor og medmenneskelighed. 

Ære være hans minde. 

Henrik Holt Larsen 


› INDMELDTE OG NYT JOB 

Nyt job 

› offentlig ansættelse 

Cand.psych. 

Julia Ahlbom 

Skiftesporet 

Rødovre Kommune 

Pr. 15.11.2010 

Cand.psych. 

Louise Dimitra Angelóu 

Børnepsykiatrisk Ambulatorium 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Center, Region Midtjylland 

Pr. 1.11.2010 

Cand.psych. 

Irene Aarestrup 

Børn og Uddannelse 

Sønderborg Kommune 

Pr. 1.9.2010. 

Cand.psych. 

Nicolai Baudtler 

Distriktspsykiatrien 

Psykiatrisk Center Gentofte 

Region Hovedstaden 

Pr. 1.10.2010 

Cand.psych. 

Elisa Bjøreng 

Center for Hjerneskade 

Københavns Universitet 

Pr. 15.11.2010 

Cand.psych. 

Louise Emilie Hagn-Meincke 

PPR, Skive Kommune 

Pr. 1.11.2010 

Cand.psych. 

Anette Hedegaard Hansen 

Børnepsykiatrisk Center, Herning 

Region Midtjylland 

Pr. 1.1.2011 

Cand.psych. 

Liv Nautrup Heerwagen 

Center for Rusmiddelforskning 

Afd. København 

Aarhus Universitet 

Pr. 1.12.2010 

Cand.psych. 

Maria Dich Herold 

Center for Rusmiddelforskning 

Psykologisk Institut 

Aarhus Universitet 

Pr. 1.1.2011 

Cand.psych. 

Anette Hollesen 

Center for Spiseforstyrrelser 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Center, Risskov 

Region Midtjylland 

Pr. 1.12.2010 

Cand.psych. 

Pernille Holmboe 

Almenpsykiatrien Augustenborg 

Psykiatrien, Region Syddanmark 

Pr. 1.12.2010 


Cand.psych. 

Kristina Louise Kjeldgaard 

Kristiansen 

Børne- & Ungeambulatoriet, 

Psykiatrien Augustenborg 

Region Syddanmark 

Pr. 1.8.2010 

BA. i psykologi 

Jørgen Holstener Larsen 

Hovedkontoret 

VUC Sønderjylland 

Pr. 1.12.2010 

Cand.psych. 

Mia Lind 

Egebækskolen 

Rudersdal Kommune 

Pr. 1.1.2011 

Cand.psych. 

Vibeke Madsen 

Psykologenheden/PPR 

Vejen Kommune 

Pr. 3.1.2011. 

Cand.psych. 

Dubravka Mucic 

Almenpsykiatrisk Afd. Esbjerg-Ribe 

Distriktspsykiatrien Brørup 

Region Syddanmak 

Pr. 1.12.2010 

Cand.psych. 

Signe Juhl Møller 

Institut for Psykologi 

Københavns Universitet 

Pr. 1.9.2010 

Cand.psych. 

Flemming Rasmussen 

Klinik for Traumatiserede 

Flygtninge, Vordingborg 

Region Sjælland 

Pr. 1.11.2010 

Cand.psych. 

Lykke Rasmussen 

PPR, Glostrup Kommune 

Pr. 1.11.2010 

Cand.psych. 

Johanne Vibeke Runge Svendsen 

PPR, Frederiksberg Kommune 

Pr. 1.10.2010 

Cand.psych. 

Andrea Helsted Sørensen 

Brydehuset, Ballerup Kommune 

Pr. 1.10.2010 

Cand.psych. 

Louise Hjort Thomsen 

Børn, Unge og Familie 

Varde Kommune 

Pr. 16.8.2010 

Cand.pæd.psych. 

Lise Thygesen 

Familiehuset, Nyborg Kommune 

Pr. 1.12.2010 


Peter Wick 

Professionshøjskolen UCC 

Undervisningsministeriet 

Pr. 1.9.2010 

› Privat ansættelse 

Cand.psych. 

Sanne Bruun Andersen 

RCT Jylland 

6100 Haderslev 

Pr. 1.11.2010 

Cand.psych. 

Johanne Bratbo 

Komiteen for Sundhedsoplysning 

København Ø 

Pr. 1.1.2011 

Cand.psych. 

Maria Møller Cassøe 

Center for ADHD 

8230 Åbyhøj 

Pr. 1.12.2010 

Cand.psych. 

Kasper Mikladal Johansen 

Cortex Jobservice 

Pr. 1.9.2010 


Tine Schaarup 

Psykologenheden 

Dansk Røde Kors 

2970 Hørsholm 

Pr. 1.11.2010 

› selvstændig virksomhed 

Cand.psych. 

Stine Anker-Møller 

Psykologhuset 

Fredensvej 4, 8680 Ry 

Pr. 1.10.2010 

Cand.psych. 

Stine Anker-Møller 

Søstergangen 

Blegbanken 3, 3 

7100 Vejle 

Pr. 1.11.2010 

Cand.psych. 

Henrik Brogaard 

U9VERS, Blegdamsvej 30 

2200 København N. 

Pr. 1.12.2010 

Cand.psych. 

Naja Bøje 

Psykologcentret Trekanten 

Linnésgade 25, 1. 

1361 København K. 

Pr. 18.10.2010 

Cand.psych. 

Trine Flindt 

Psykologklinikken Himmerland 

Grøndalsvej 45 

9620 Aalestrup 

Pr. 1.11.2010 

Cand.psych. 

Birgitte Hommelgaard 

Østerbrogade 146, 1. 


Pr. 1.11.2010 

Cand.psych. 

Lise Stistrup Jensen 

Psykologisk Praksis 

Dronningens Gade 23 

5000 Odense C. 

Pr. 1.1.2011 

Cand.psych. 

Lone Kærvang 

Center for Kognitiv Hypnoterapi 

Sønder Alle 10, 3.tv. 

8000 Århus 

Pr. 3.1.2011 

Cand.psych. 

Annette Lando 

Psykologisk Klinik 

Algade 11. 1. 

4660 St. Heddinge 

Pr. 25.10.2010 

Cand.psych. 

Sabine Schrøder 

Psykologerne på Torvet 

Jernbanegade 24, 1 

3480 Fredensborg 

Pr. 1.1.2011 

Cand.psych. 

Anne Aagaard Seeberg 

Psykolog Baghuset 

Klostergade 60 

8000 Århus C 

Pr. 1.9.2010 

Cand.psych. 

Louise Vinholt 

Psykologerne i Allerød 

M.D. Madsens Vej 1B, 1. tv. 

3450 Allerød 

Pr. 1.11.2010 

Cand.psych. 

Merete Wedell-Wedellsborg 

Erhvervspsykologisk praksis 

Esplanaden 7. 3. 

1263 København K. 

Pr. 3.1.2011 

Cand.psych. 

Katrine Hübertz Wiese 

Børne- og Ungdomspsykologerne 

Havnegade 28-30 

7100 Vejle 

Pr. 1.1.2011 

Cand.psych. 

Birgitte-Agnethe Ørnstrup 

Børnepsykologisk Klinik 

Horsensvej 555, Bredal 

7120 Vejle Ø 

Pr. 1.1.2011

KredSe 

Kreds Vestsjælland 

› Indkaldelse til årsmøde 

Dato: 15. marts 2011 kl. 12-16. Sted: 

Ringsted Hallerne, Tværallé 8, Ringsted. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Vi begynder med frokost. Formand for 

Dansk Psykolog Forening Roal Ulrichsen 

fortæller om tendenser og udvikling for 

psykologarbejdsmarkedet – hvor bevæger 

vi os hen? Lene Sahlholdt fortæller om 

strukturarbejdet i Dansk Psykolog 

Forening. 

Gratis deltagelse, men af hensyn til 

forplejning skal man tilmelde sig senest 7. 

marts 2011 på rikkesusan@yahoo.com. 

Rikke Rahtkens 

Kreds Ribe 

› Privatpraktiserende psykologer 

Hermed indkaldes til medlemsmøder i 

2011 for privatpraktiserende psykologer 

(både med og uden ydernummer): 

Mødedatoer: Onsdagene 9. februar, 11. 

maj, 7. september og 9. november – alle 

dage kl. 17.00. Mødested: Psykologerne 

Aagaard og Ibsen, Nygårdsvej 60, st., 

Esbjerg. På mødet 9. november vælges 

kredskontaktperson. 

Faste punkter på dagsordenen: 

Orientering fra kredskontaktperson. 

Herudover emner, der optager os som 

privatpraktiserende – psykologtrivsel. 

Har I yderligere punkter, er I velkommen 

til at sende en mail til agaa@fanonet.dk. 

Anne Mette Ibsen og Anne Grete Aagaard 

SelSKaber 

Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 

› Generalforsamling og fagligt arrangement 

Mandag 31. januar 2011 kl. 18-19.30 

holder selskabet generalforsamling. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. Fagligt 

arrangement kl. 19.30-22 med nyt om 

den dansk udviklede ProPerson-test: 

Estimation af responsbias og retningspå- 

virkning i ProPerson-testen v/Benny 

Karpatschof. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø. 

Deltagelse er gratis for selskabets medlemmer. 

Kontingent for medlemskab er 

100 kr. årligt (50 kr. for studerende). 

Kig forbi www. forskningsmetode.dk. 

Tytte Hetmar 

Organisationspsykologisk Selskab 

› Temaaften 

Selskabet holder temaaften torsdag 24. 

februar kl. 17-20 i Dansk Psykolog 

Forening, Stockholmsgade 27, København 

Ø. Emnet er: ”Teori U – en fælles opdagelsesrejse”. 

Ved chefkonsulent Pernille 

Storgaard Bøge. Otto Scharmers værk om 

ledelse, forandring og innovation har provokeret 

nogle og begejstret mange. Hvad 

handler teorien om, og hvad kan vi bruge 

den til? Der vil blive serveret lidt let at 

spise og drikke undervejs. 

Pris 150 kr. for medlemmer af 

Organisationspsykologisk Selskab, 600 kr. 

for øvrige. Tilmelding senest 10. februar 

over selskabets webshop på www.osidp.dk. 

Begrænset deltagerantal. 

Mette Kjærgaard 

Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge 

› Generalforsamling og konstituering 

Selskab for Psykopatologi hos Børn og 

Unge har holdt konstituerende styrelsesmøde 

25. november 2010. Pusjka Helene 

Cohn blev formand; Annette Anbert, 

næstformand; Ida Majlund Mikkelsen, 

kasserer; Anne Kloster, sekretær. Som 

styrelsesmedlemmer Gunvor Brandt, 

Ditte Lammers Vernal, Jesper Thybo og 

Anegen Trillingsgaard. 

Anne Kloster 

I øvrIgt 

Det Danske Sigmund Freud Selskab 

› Foredrag 

Cand.psych. Benedicte Schilling fortæller 

› MØDER & MEDDELELSER 

om psykodynamisk supervision i et historisk 

og nutidigt perspektiv som professionel 

approach for professionsudvikling. 

Tid og sted: Tirsdag 1. februar 2011 

kl.19.30-21.30. Løngangstræde 37B, 4. th. 

København K. Entré 70 kr., studerende 40 

kr. Tilmelding nødvendig til freudselskabet@gmail.com. 

Bente Petersen 

Børnecenter København 

› BCK-eftermiddag 

Tid og sted: Fredag 4. februar 2011 kl. 

13.15-15.00 på Børnecenter København, 

Kastelsvej 60, København Ø. Emnet: Etik 

i børnehøjde ved Jeanette Præstegaard, 

ph.d.-studerende, forsknings- og udviklingskonsulent. 

Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse 

er gratis. 

Vil du vide mere, da kontakte os på 

mail bck@buf.kk.dk. 

Amanda Marie Gjertsen Lind 

SeNIortræf 

Seniortræf 

› Forår 2011 

Datoerne for forårets møder i 

Seniortræf er nu fastlagt. De afholdes 

på følgende dage: 5. marts, 

2. april og 14. maj 2011 kl. 10.30 

til 13.30. Emnerne for møderne 

samt oplysning om tilmelding vil 

fremgå af annoncering i Psykolog 

Nyt forud for hvert møde. 

Godt nytår til alle! 

Nina Koeller & 

Anne Wilhelm-Hansen 


› MØDER & MEDDELELSER 

Nye 

Ydernumre 

Nedenstående psykologer har fået 

ydernummer pr. 1. januar 2011 

region Hovedstaden 

Dorthe Löyche, København S 

Anne-Mette Mohr, København NV 

Inge Stage, Holte 

Jytte Gandløse, Hørsholm 

Lisbeth Schytte, Frederiksværk 

region Sjælland 

Turi Thomsen, Køge 

region Syddanmark 

Gitte Kjær, Rudkøbing 

Camilla Hampen, Sønderborg 

Ruben Mandrella, Toftlund 

Tommy Andersen, Brørup 

region midtjylland 

Ole Kjærgaard, Viborg 

region nordjylland 

Lasse Holst Christensen, Mariager 

Morten Frank Andersen, Hjørring 


Et slag for PPF – 

Pædagogiske Psykologers Forening, PPF, er en faglig forening for psykologer 

ved PPR. Foreningen har eksisteret i mere end 50 år og har altid været 

med til at sikre betydelig indflydelse på alle forhold for PPR. Foreningens 

udspring er de pædagogiske psykologer, der organiseres af Danmarks 

Lærerforening, men siden 1996 er disse psykologer dobbeltorganiseret i 

såvel DLF som Dansk Psykolog Forening. Siden da har PPF derfor optaget 

et større antal AC-psykologer, der er organiseret i Dansk Psykolog 

Forening. 

PPF’s vigtigste formål er at præge den faglige udvikling på PPR og at sikre 

gode arbejdsvilkår og løn for psykologer her. PPF arrangerer hvert år i 

marts faglige kurser på Nyborg Strand. De kan indgå i specialistuddannelser 

på børneområdet. Hvert efterår samles foreningens medlemmer til en 

faglig temadag tre forskellige steder i landet. 

PPF står for en solid faglig kvalificering gennem det højt værdsatte tidsskrift 

Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, som tilgår medlemmerne med 6 

numre årligt. PPF sikrer, at vigtig ny viden på PPR-området tilgår psykologerne, 

blandt andet gennem vort blad PPF-Nyt, der udsendes tre-fire gange 

årligt. 

PPF har fysisk til huse hos Dansk Psykolog Forening i København, hvorfra 

både økonomi og daglig drift styres. 

AC-organiserede psykologer er medlemmer af PPF på særligt favorable 

vilkår. Kontingentet for AC-psykologer udgør 912 kr. årligt (i 2010). 

Læs mere om PPF på skolepsykolog.dk. Hjemmesiden redigeres og administreres 

Dansk Psykolog Forenings server. Ønsker du medlemskab, da send 

en mail til ppf@dp.dk. Eller ring til vor sekretær Vibeke Hjulmand, dir.tlf. 

35 25 97 25. 

vih

Dansk Psykolog Forenings 

Kurser 

Supervisoruddannelse 

Tid og varighed 

Torsdag 3. marts – fredag 4. marts, 

torsdag 17. marts – fredag 18. marts, 

torsdag 7. april – fredag 8. april, torsdag 

28. april – fredag 29. april og torsdag 

12. maj – fredag 13. maj 2011. 

alle dagene kl. 9.30-15.00. 

Varighed: 50 timer. 

Sted 

Hos underviser, Henrik Ibsens Vej 2, 

1813 Frederiksberg c. 

Pris 

16.200,- ekskl. moms. 

Tilmelding 

24. januar 2011. 

Underviser 

Ken Vagn Hansen, cand.psych., specialist 

og supervisor i psykoterapi og i klinisk 

børnepsykologi. Privatpraktiserende 

psykolog. 

Ny ordning 

Fælles krav til alle supervisoruddannelserne: 

19.2.3., 20 timer, og 19.2.4, 30 

timer. 

Kursusnr.: 111902. 

3.14. Psyke og soma 


mandag den 7. marts – tirsdag den 

8. marts 2011. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 

arosgården, aarhus, Eksternat. 

Pris 


Tilmelding 

24. januar 2011. 


Gunnar Rosén, cand.psych., ph.d., specialist 

i klinisk psykologi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i arbejds- og 

organisationspsykologi, gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, klinisk 

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, 

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, 

pædagogisk psykologi 

og sundhedspsykologi: 3.14., 12 timer. 


Exners Rorschach 

System, grundkursus 

(voksne) 

Kursustype I 


Onsdag 9. marts – fredag 11. marts 

2011. 

1. dag kl. 10.00-17.00 2. og 3. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 

Dansk Psykolog Forening, København. 

Eksternat. 

Pris 


Tilmelding 

31. januar 2011. 


Birgitte Skovgaard, cand.psych., specialist 

og supervisor i psykoterapi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelse i psykoterapi, 

voksne: 12.4.4.2.1., 18 timer. 

Specialistuddannelse i psykopatologi: 

13.4.4.2.2., 12 timer. 

Nb. Godkendelserne er først gældende, 

når et fortsætterkursus er gennemført! 


› RUBRIKANNONCER 

OM KURSERNE 

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2011” udsendt med Psykolog Nyt 21/2010. 

Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. 

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser. 

Godkendelserne på gammel ordning kan ses på www.dp.dk 

- Uddannelse, kurser, kursusprogram 2011 – på de enkelte kurser. 

3.17. Psykologen som 

konsulent 


København: Torsdag 17. marts – fredag 

18. marts 2011. 

aarhus: Torsdag 15. september – fredag 

16. september 2011. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 

Dansk Psykolog Forening, København. 

Eksternat. 

arosgården, aarhus, Eksternat. 

Pris 


København: 110317. 

aarhus: 1103171. 

Tilmelding 

København: 31. januar 2011. 

aarhus: 1. august 2011. 


Vibe Strøier, cand.psych., specialist og 

supervisor i psykoterapi og arbejds- og 

organisationspsykologi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i arbejds- og 

organisationspsykologi, gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, klinisk 

børnepsykologi, psykopatologi og 

pædagogisk psykologi, 3.17., 12 timer. 

Kursusnr.: 110317 & 1103171 



Uddannelsesafdelingen, 

Århus Universitetshospital, Risskov udbyder: 

NEO-PI-R 

Certificeringskursus 

Undervisere Cand.psych.aut., specialist og supervisor i psykoterapi 

samt specialist i psykopatologi Christian Møller 

Pedersen, Center for Selvmordsforebyggelse. 

Cand.psych.aut., specialist i psykopatologi Louise 

Meldgaard Bruun, Team for Misbrugspsykiatri. 

Cand.psych., specialist i psykopatologi Torben Østergaard 

Christensen, De Psykiatriske Specialklinikker, 

OPUS. 

Cand.psych., specialist i psykopatologi Dorte Petry, 

Center for Spiseforstyrrelser. 

Cand.psych., godkendt til at undervise/supervisere i 

test og udredning på specialistordning i psykopatologi 

Claus Werchmeister, Retspsykiatrisk Afdeling. 

Tidspunkt Den 21. - 22. marts samt den 21. juni 2011 

Alle dage kl. 09.00-16.00 

Sted Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, 

Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov. 

Pris kr 4.400,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød 

samt frokost. 

Tilmeldingsfrist Den 14. februar 2011 

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: 

Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37, 

e-mail: Birte.Mangouras@ps.rm.dk 



følgende modul på specialistuddannelsen for psykologer: 

Ledelse og Organisation 


3.21 Tværgående modul. 

12 timer. 

Undervisere: Else Marie Skadborg, cand.psych., specialist i arbejds- 

og organisationspsykologi. 

Tid: 27. - 28. april 2011 kl. 9-16 

Pris: Kr. 3.400,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød 

samt frokost. 

Tilmeldingsfrist: 22. marts 2011 



e-mail birte.mangouras@ps.rm.dk 



Asssessment 

Voksenmodulet for 

specialistuddannelserne for 

psykologer 

Undervisere Christian Møller Pedersen, cand.psych., specialist og 

supervisor i psykoterapi. 

Claus Werchmeister, cand.psych., godkendt til at 

undervise/supervisere i test og udredning på specialistordning 

i psykopatologi. 

Tidspunkt Den 3. - 4. marts samt 30. - 31. marts 2011 kl. 09.00- 

16.00 

Sted Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, 

Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov. 

Pris Kr 7.400,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød 

samt frokost. 

Tilmeldingsfrist Den 1. februar 2011 



e-mail: Birte.Mangouras@ps.rm.dk 



følgende modul på specialistuddannelsen for psykologer: 

Personlighedsforstyrrelser 

og Personlighedsteori 

10.4 Voksenmodul - Fælles for alle 

specialistuddannelser på voksenområdet. 

18 timer. 

Undervisere Rikke Bøye, cand.psych, specialist i psykoterapi. 

Carsten René Jørgensen, cand.psych., ph.d. 

Helene Blaabjerg, cand.psych.aut. 

Tid Den 23. - 25. maj 2011 kl. 09.00-16.00 

Pris Kr. 5.600,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød 

samt frokost. 

Tilmeldingsfrist Senest den 15. april 2010. 



e-mail birte.mangouras@ps.rm.dk

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

afholder i Skive: 

Storytelling og hypnose 

med cand.psych., specialist og 

supervisor Grethe Bruun 

Tid og sted: Fredag d. 18. marts kl. 09.00-16.00 og 

lørdag d. 19. marts 2011 kl. 09.00-16.00 

Hos GR-Psykologerne, Nordbanevej 15, Skive 

Begynder- og videregående kursus 

Storytelling og hypnose er to spændende arbejdsmåder inden 

for psykologien. Kombinationen betyder, at vi vil bruge trancearbejdet 

til at forstærke effekten af metaforer og historier i terapi 

og i supervision. 

At fortælle historier er en fælles menneskelig måde at samle erfaringer 

på og dele dem med andre. Gode historier fremmer en naturlig 

trance hos tilhørerne og via de parallelhistorier, som opstår, 

når der lyttes til historien, har tilhørerne mulighed for at komme i 

kontakt med dybere lag i sig selv. Ind imellem opstår spontan 

problemløsning via en historie. 

Workshoppen vil fokusere på kommunikation via historier og metaforer 

som fælles tredje i terapi og i supervision. Vi vil beskæftige 

os med anvendelsen af hypnotisk sprog i historier. Naturalistisk 

trancearbejde vil fremme fokus og billeddannelse. 

Storytelling bliver kombineret med hypnosemetoder – naturalistisk 

induktion, sikkert sted, inner locus of control, hypnotisk 

sprog og visualisering. 

Kursusdagene er en workshop, hvor Grethe Bruun præsenterer 

ericksonian Hypnose kombineret med storytellingmetoder. Dagene 

byder på en vifte af ideer, eksempler og øvelser, som trinvist 

bygger op til, at deltagerne arbejder med at bruge metoderne. 

Inden kurset kan hentes artikler og historier på hjemmesiden: 

www.psykologgruppen-naestved.dk 

underviser 

Grethe har skrevet bogen ”Storytelling i terapi og i supervision” , 

Dansk Psykologisk Forlag 2009, som danner udgangspunkt for 

kurset. 

Praktisk: 

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer, 3.300 kr. for ikke-medlemmer. 

Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og 

kage. 

Spørgsmål vedr. kurset: ingeguldal@hotmail.com 

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 7. februar. 2011. 

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside 

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kurser og tilmelding”. 

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

afholder i København: 


depression smitter! 

Sociale aspekter af den mest udbredte stemningslidelse 

Hypnosekursus for viderekomne 

med Michael D. yapko, psykolog ph.d. 

og familieterapeut 

Fredag d. 25. marts kl. 10.00-17.00 og lørdag d. 26. 

marts 2011 kl. 09.00-16.00 i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø 

Kursusform mv. 

Workshoppen er baseret på den seneste nye forskning og klinisk 

materiale fra yapkos nye bog depression is Contagious. Der er 

tale om et 2-dages forløb, hvor deltagerne bl.a. øves i at identificere 

og behandle depressionens sociale aspekter. Blandt emnerne er: 

Hvordan overføres depression fra person til person, behandling af 

depression hos par og i familier, hvorledes depression påvirker forældreevnen, 

og hvordan sociale færdigheder opbygget gennem 

erfarings-/oplevelsesorienterede processer som hypnose danner 

grundlag for klientens/patientens behandling. 

Medicinalindustrien og den medicinske verden har med held fået 

udbredt den forestilling, at depression er en klinisk lidelse, der kræver 

medicinsk behandling, men dette er der kun ringe belæg for i 

forskningen. Faktisk peger de videnskabelige kendsgerninger i 

langt højere grad på, at det er sociale faktorer, der fører til, at et 

stort og stadigt voksende antal mennesker verden over lider af depression. 

Her er nogle få kendsgerninger: efterhånden som verdens 

samfund overtager den vestlige livsstil, stiger hyppigheden af 

depression; behandlingsforløb, der overhovedet ikke involverer 

medicinering, har vist sig lige så effektive som, ja endda i nogle 

henseender mere effektive end, medicinbaserede behandlingsmetoder; 

depressionstilfældene bliver mere og mere alvorlige for hver 

generation, og den alder hvori depressionen indfinder sig er faldet 

støt i de sidste halvtreds år. 

I dette 2-dages forløb fokuseres der på de sociale faktorer, der fremkalder 

og forværrer depression. Vi skal grundigt udforske, hvorledes 

terapi, der jo i sig selv er en social proces, kan lære den depressionsramte 

færdigheder, som vi ved kan mindske og endda forhindre depressionen. 

Vi skal beskæftige os med forløb, der involverer færdighedsskabende 

hjemmeopgaver og erfarings-/oplevelsorienterede 

hypnosemetoder. Kurset vil anspore deltagerne til at inddrage sociale 

faktorer i stedet for blot at forholde sig til de medicinske og 

psykologiske aspekter ved behandlingen af depression. Kendsgerningerne 

peger klart på, at depression drejer sig om andet og mere 

end blot niveauet af neurotransmitterstoffer i hjernen. 

Underviser Michael yapko har skrevet/redigeret 13 bøger, bl.a. 

Treating Depression with Hypnosis, og har utallige workshops bag 

sig. yapko er internationalt anerkendt for sit innovative arbejde 

med depressionsbehandling og sin ekspertise i fokuseret psykoterapi 

og klinisk hypnose. Han er kendt for sin klare, informative stil, 

sin dybe viden samt sin evne til at formidle denne viden, så den bliver 

anvendelig i klinisk praksis. 

Praktisk: 

Pris: 4.000 kr. inkl. moms for medlemmer, 4.300 kr. for ikke-medlemmer. 

Prisen er inklusiv frokost. Spørgsmål vedr. kurset: 

ingeguldal@hotmail.com 

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside 

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kurser og tilmelding”. 



GPu: 

GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse 

GOL: 

2-årig gruppepsykoterapeutisk 3-årig gruppeanalytisk 

uddannelse Målgruppe 

uddannelse i organisation 

Personer, som arbejder med grupper, såvel i som og ledelse udenfor institution. Et vist 

målgruppe forhåndskendskab til psykoanalytisk teori er nødvendigt. På uddannelsens andet år 

Psykologer, læger og andre faggrupper, som arbejder 

arbejdes med gruppepsykoterapi til forskellige målgruppe psykiske lidelser i ambulant, dag- eller 

med grupper, såvel i som uden for institution. et vist for- 

Personer, der arbejder med grupper som led i projekter, 

håndskendskab døgnregi. til psykoanalytisk teori er nødvendigt. På 

ledelse, undervisning, konsulentbistand mv. inden for of- 

uddannelsens andet år arbejdes med gruppepsykoterapi 

fentlige eller private virksomheder. Personer, der har an- 

til forskellige psykiske lidelser i ambulant, dag- eller døgnsvar 

for samarbejde, personale- og ledelsesudvikling, 

regi. 

Formål 

samt andet grupperelateret arbejde i organisationer. 

Formål At kvalificere deltagerne til at igangsætte og lede Formål gruppepsykoterapi til klienter og patienter 

At kvalificere deltagerne til at igangsætte og lede gruppepsykoterapi 

i offentligt til klienter eller og patienter privat i regi, offentligt og i eller forhold privat til unge At og indføre voksne. deltagerne Uddannelsen i organisationspsykologisk er således relevant og gruppeanalytisk 

teori, tænkning og metode som grundlag for 

regi, og i forhold for personer, til unge og der voksne. vil arbejde Uddannelsen med er gruppepsykoterapi såle- 

at kunne i forstå forhold og arbejde til fx angsttilstande, 

med dynamiske kræfter i indides 

relevant for psykologer, læger og andre faggrupper, 

vid, gruppe og organisation. endvidere gennem person- 

der vil arbejde personlighedsforstyrrelser, med gruppepsykoterapi i forhold spiseforstyrrelser, til fx depression, tab og traumer, misbrug, 

lig, praktisk og teoretisk forståelse at anvende denne vi- 

angsttilstande, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, 

depression, skizofreni tab og eller traumer, anden misbrug, alvorlig skizofreni psykisk eller lidelse. Ud den over i analyse at og udvikle intervention deltagernes i forhold til praktiske egen rolleudøvelse 

og i organisatoriske processer. 

anden alvorlig færdigheder psykisk lidelse. i at udøve Ud over gruppepsykoterapi, at udvikle deltager- vil uddannelsen formidle det grundliggende 

nes praktiske færdigheder i at udøve gruppepsykoterapi, 

Krav 

vil uddannelsen begrebsapparat formidle det grundlæggende i forhold til at begrebsap- forstå gruppebehandlingens rolle, såvel i dens 

Deltagerne skal bringe eget arbejde som ledere eller konparat 

i forhold til at forstå gruppebehandlingens rolle, såvel 

i dens 

mellemmenneskelige 

mellemmenneskelige som 

som 

i dens 

i 

organisatori- 

dens organisatoriske sulenter kontekst. i organisationer Der lægges til supervision vægt på, og udarbejde at en 

teoretisk opgave med udgangspunkt i eget arbejde. Delske 

kontekst. deltagerne Der lægges bliver vægt i på, stand at deltagerne til at opfatte, bliver i analysere tagerne og intervenere skal under forløbet i gruppepsykoterapi deltage i en arbejdskonferen- på 

stand til at opfatte, analysere og intervenere i gruppepsyce, 

hvor udgiften afholdes af den enkelte deltager. 

koterapi på baggrund af praktisk og og teoretisk teoretisk forståelse forståelse ud fra en gruppeanalytisk referenceramme. 

ud fra en gruppeanalytisk referenceramme. 

Kvalificering 

Uddannelsen er godkendt som grundstammeforløb i 

Krav Krav 

Dansk Psykolog Forenings (DP) specialistuddannelse i ar- 

Deltagerne skal være i stand til at bringe arbejde med at 

etablere, Deltagerne sammensætte skal og lede være en gruppepsykoterapi i stand til at bringe til arbejde 

bejdsmed 

og organisationspsykologi. 

at etablere, sammensætte 

efter tilfredsstillende 

og lede 

gennemført 3-årigt uddannelsesforløb og godkendt 

supervision. 

en gruppepsykoterapi til supervision. 

skriftlig opgave udstedes certifikat. 


Uddannelsen er sammensat så Dansk Psykolog Forenings 

(DP) krav Kvalificering 

til specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og 

voksne opfyldes og er godkendt som sådan. Der udstedes 

Uddannelsen er sammensat så Dansk Psykologforenings (DP) krav til 

certifikat ved afslutning af uddannelsen. 

specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og voksne opfyldes og er søgt godkendt som 

sådan. Der udstedes certifikat ved afslutning af uddannelsen. 


INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS 


GOL: 3-årig gruppeanalytisk uddannelse i organisation og ledelse 

GAD: 4-årig gruppeanalytisk diplomuddannelse 

InSTITuT FOr GruPPeAnALYSe I ÅrHuS


INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS 


GOL: 3-årig gruppeanalytisk uddannelse i organisation og ledelse 

GAD: 4-årig gruppeanalytisk diplomuddannelse 

InSTITuT FOr GruPPeAnALYSe I ÅrHuS 


GAd: 

Fælles for alle tre uddannelser 

4-årig gruppeanalytisk 

Indhold pr. år 

diplomuddannelse 

Målgruppe 

egenterapi i gruppe med 8-10 deltagere (52,5 timer). Supervision 

af eget gruppepsykoterapeutisk arbejde/organi- 

Personer, som arbejder med grupper, såvel i som udenfor institution. Et vist 

satorisk arbejde (30 timer). Teoriundervisning i form af se- 

målgruppe forhåndskendskab til psykoanalytisk teori er nødvendigt. minarer og forelæsninger På uddannelsens om gruppeanalytisk andet år og organi- 

Psykologer, læger og andre faggrupper med en uddannelsationspsykologisk teori og metode samt tilgrænsende 

se, der er arbejdes relevant for med udøvelsen gruppepsykoterapi af psykoterapi. Ikke-aka- til forskellige emner psykiske (39 timer, lidelser dog 45 i ambulant, timer på første dag- og andet eller år for 

demiske faggrupper døgnregi. med særlige kvalifikationer kan i be- psykologer). Storgruppe (8,75 timer) og plenum (3 timer). 

grænset omfang komme i betragtning. en teoretisk basis- Teoriundervisning og supervisionsgrupper sammensætviden 

inden for områderne psykologi, psykiatri og psykotes, så de for psykologer på uddannelsen opfylder Dansk 

analyse er nødvendig. Uddannelsens to første år udgøres Psykolog Forenings krav. 

af GPU. 

Formål 

At kvalificere deltagerne til at igangsætte og lede Tid gruppepsykoterapi til klienter og patienter 

Formål 

35 tirsdage, kl. 18.30 - 22.00, samt 4 lørdage, kl. 9 - 17 

Ud over det i offentligt i GPU nævnte, eller er privat formålet regi, at give og deltagerne i forhold til unge hvert og voksne. år. Uddannelsen er således relevant 

en grundig uddannelse i den gruppeanalytiske tænkning 

for personer, der vil arbejde med gruppepsykoterapi i forhold til fx angsttilstande, 

og metode, som ikke alene danner grundlag for at kunne Start 

arbejde selvstændigt personlighedsforstyrrelser, med gruppepsykoterapi spiseforstyrrelser, efter grup- 6. depression, september 2011. tab og traumer, misbrug, 

peanalytiske principper, men også giver mulighed for 

dybtgående skizofreni forståelse eller af gruppen anden som alvorlig terapeutisk psykisk medilidelse. 

Sted Ud over at udvikle deltagernes praktiske 

um og gruppeprocesser i terapeutiske miljøer. 

Århus Universitetshospital Risskov. 

færdigheder i at udøve gruppepsykoterapi, vil uddannelsen formidle det grundliggende 

Krav begrebsapparat i forhold til at forstå gruppebehandlingens Pris rolle, såvel i dens 

I løbet af de første to år, som er fælles med GPU, skal ar- 

For året 2011/2012: kr. 33.000. For psykologer på GPU dog 

bejdet med mellemmenneskelige at etablere, sammensætte som og lede i dens gruppepsy- organisatoriske 34.000. kontekst. Tilmelding Der er bindende lægges for vægt et år på, ad gangen. at 

koterapi bringes til supervision i mindst et år. I løbet af an- 

deltagerne bliver i stand til at opfatte, analysere og intervenere i gruppepsykoterapi på 

det år skal egen ambulant, heterogen, analytisk gruppe 

Lærere 

etableres, baggrund og den skal af bringes praktisk til supervision og teoretisk de to sidste forståelse ud Læger, fra en psykologer gruppeanalytisk og andre fagpersoner referenceramme. 

med en gruppe- 

år. Der skal udarbejdes en klinisk/teoretisk opgave. 

analytisk og/eller organisationspsykologisk uddannelse. 

Lærerne er godkendte supervisorer i de psykiatriske sel- 


skaber og Dansk Psykolog Forening. 

Krav 

Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab 

(DPS), Børne- Deltagerne og Ungdomspsykiatrisk skal være i Selskab stand til i Danmark at bringe arbejde Ansøgningsskema 

med at etablere, sammensætte og lede 

(BUP-DK). Supervisorerne er godkendt af Dansk Psykolog Downloades fra Instituttets hjemmeside og stiles i udfyldt 

Forening en (DP) gruppepsykoterapi og uddannelsen opfylder til supervision. 

hovedfagskrave- stand til: 

ne til den specialiserede psykoterapeutuddannelse i DPS/ Træningsprogrammet ved IGA, c/o sekretær Charlotte Pe- 

BUP-DK. efter tilfredsstillende gennemført 4-årig uddandersen, Center for Spiseforstyrrelser, Harald Selmers Vej 

nelse og godkendt Kvalificering skriftlig opgave udstedes diplom. 

66, 8240 Risskov eller sendes som vedlagt fil til charlpde@ 

rm.dk 

Uddannelsen er sammensat så Dansk Psykologforenings (DP) krav til 

specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og Ansøgningsfrist voksne opfyldes onsdag og den er søgt 4. april godkendt 2011. som 

sådan. Der udstedes certifikat ved afslutning af Yderligere uddannelsen. oplysninger 

Se på: www.iga-aarhus.dk, eller hos sekretær Charlotte 

Pedersen på tlf.: 77 89 42 33 eller mail: charlpde@rm.dk 



Erhvervslejemål til 

sundhedsfaglige lejere 

Kollektivhuset Høje Søborg 

Søborg Torv 12, 4. sal 

2860 Søborg 

Lejemålenes samlede areal er ca. 500 

m 2 , hvoraf en del allerede er udlejet til 

sundhedsrelateret erhverv. Vi søger således 

lejere til den resterende del af lejemålet, 

der er for nærværende ikke fastsat 

nærmere grænser for størrelsen af sådanne 

mindre lejemål. Udlejning til størst mulige 

enheder vil blive prioriteret. Ansøgere 

indenfor sundhedsfagene bliver foretrukket, 

idet der er etabeleret lægeklinik på 3. sal i 

ejendommen. 

Lejen er ca. kr. 1.200,00 p.a./m 2 

Derudover betales et á conto bidrag til 

varme, samt depositum svarende til 3 


B. nr.: 0719 

Attraktive erhvervslejemål udlejes – gerne til sundhedsrelateret 

erhverv. 

måneders leje. Der er tilhørende lejemålet, 

en forholdsmæssig andel af fællesarealer 

på 4. sal. 

Lejemålet vil kunne besigtiges ved 

henvendelse til ejendomskontoret: 

Kollektivhuset Høje Søborg 

Søborg Torv 2, st. tv., 2860 Søborg 

Telefon 39 67 31 01 

Træffetid hverdage 8 - 8.30 

1. torsdag i måneden 17 - 18 

Lejemålet er til overtagelse snarest muligt. 

Henvendelse for nærmere 

information i DAB: 

Jin Vilsgaard på telefon 77 32 06 27 

Finsensvej 33 | 2000 Frederiksberg | 77 32 00 00 | dab@dabbolig.dk 

1-dags kursus om depression og sex 

Fredag den 25. marts og fredag den 13. maj 2011 

Seksuelle dysfunktioner er en af de hyppigste årsager til dårlig 

compliance ved medicinsk behandling af depression. 

Vi vil på kurset belyse sammenhængen mellem seksuelle dysfunktioner 

og depression og søge svar på spørgsmålene: 

• Er seksuelle problemer et tabu i praksis? 

• Hvordan hjælper vi bedst vores klienter? 

• Er der forskelle på mænd og kvinder? 

• Hvad er de gode spørgsmål ved seksuel dysfunktion? 

• Hvorfor er der dårlig compliance ved behandling med 

antidepressiva? 

• Og hvad kan vi gøre ved dette? 

• Lykkeaktiviteter – hvordan kan vi bruge disse i behandlingen? 

• Hjælper hjernevenlig kost og motion? 

Underviser: 

Speciallæge i almen medicin og sexolog Jesper Bay-Hansen. 

Sted: København. Adresse følger. 

Max 16 kursister pr. hold for optimalt kursusudbytte. 

Kursusgebyr: 2.500 kr. inkl. morgenmad, frokost, frugt, kaffe og te. 

Yderligere information og tilmelding pr. mail: 

jesper-bay-hansen@dadlnet.dk 

Kreds Storstrøm 

Kursus i 

mentaliserings baseret 

praksis med eia Asen 

Kreds Storstrøm inviterer til et heldagskursus med prof. dr. eia 

Asen, england, som har arbejdet med familier de sidste 35 år. eia 

Asen har trænet med Salvador Minuchin, Milano skolen, Luigi Boscolo 

og Gianfranco Cecchin. Han har kombineret forskellige retninger 

såsom post-modernistiske ideer og tilknytnings teori. I flere 

år har eia Asen arbejdet sammen med professor Peter Fonagy og 

hans kolleger på Anna Freud Centret, blandt andet med udviklingen 

af mentaliserings-baseret praksis. eia Asen rådgiver Børne- og 

ungdomspsykiatri samt psykoterapeutiske psykiatere. 

eia Asen voksede op i Berlin, hvor han også studerede medicin. I 

starten af 1970’erne kom han til england, hvor han praktiserede 

som psykiater på Maudsley Hospital, London. Han er nu klinisk 

chef af Marlborough Family Service, London, som primært er systemisk 

orienteret. Frem til 2002 har han rådgivet psykiatere på 

Maudsley Hospital og været seniorforelæser på Psykiatrisk Institut. 

Han er ”visiting”-professor på University College London. 

Han er forfatter og medforfatter til 9 bøger og har skrevet mange 

videnskabelige artikler og kapitler. 

eia Asen underviser i hele europa, Asien og Nordamerika, og han er 

involveret i mange forskningsprojekter om depression, spiseforstyrrelser, 

vold i familie og uddannelsesfejl. 

På kursusdagen vil eia Asen fortælle om mentaliserings-baseret 

praksis med individuelle (børn og voksne), forældrepar og familier. 

eia Asen er en meget levende, engageret og inspirerende person, 

der gerne deler sin erfaring med andre, og som er nysgerrig på andres 

praksis. 

Så vi ser frem til en spændende dag med eia Asen. 

Tid: Fredag 25. februar 2011 kl. 8.30-16.00 (morgenmad fra 8.30- 

9.00). 

Sted: Hotel Kirstine, salen, Købmagergade 20, 4700 Næstved. 

Tilmelding: Mail først til Susanne Thorsted på: 

regionsyd@msn.com for at høre, om der er ledige pladser. 

derefter betales og du er optaget. 

eventuelle spørgsmål rettes også til ovennævnte, ved ønske om 

elektronisk afregning (pålægges et gebyr på 50,- kr.). 

Tilmeldingsfrist: Senest 1. februar 2011 (være optaget/have betalt). 

Pris: 1000,- kr. inkl. moms, forplejning (morgenmad, frokost m.m). 

Kursusbevis udleveres. Indbetaling: Skal ske til konto nr.: 0400- 

401-24-46026 (Lån & Spar). 

Supervision til arbejds- 

og organisationspsykologer 

Der er pr. 1.4.2011 åben for tilgang af enkeltpersoner og 

grupper, der ønsker supervision med henblik på opnåelse af 

autorisation eller specialistgodkendelse. 

Supervisionen foregår i Silkeborg. 

Læs mere på www.ejnar-bryld.dk

KognitivGruppen 

v/psykolog Morten Hecksher 

tilbyder 

Acceptance and Commitment Therapy 

Introduktion og videregående uddannelse 

ved Tobias Lundgren og Morten Hecksher 

Uddannelsen henvender sig til psykologer og læger, der gerne vil 

lære at bruge ACT i deres daglige arbejde. Vi forventer, at uddannelsen 

godkendes til specialistuddannelsen i psykoterapi. 

Max. 25 deltagere. 

Formål med uddannelsen er, at deltagerne: 

• opnår grundlæggende fortrolighed med den teoretiske baggrund 

for ACT 

• udvikler et bredt repertoire af ACT-metoder 

• bliver i stand til at integrere principperne med deres hidtil anvendte 

metoder 

• bliver mere fleksible omkring egne barrierer i forhold til at være en 

effektiv ACT-terapeut 

• opnår personlige erfaringer med teknikkerne og modtager konstruktiv 

feedback 

uddannelsen er opdelt i 5 moduler: 

modul 1 Introduktion til ACT og de seks grundlæggende principper: 

Kontakt med nuet, Selv som kontekst, Accept, Afkobling 

af sproget (defusion), Livsværdier og Dedikeret handling. 

modul 2 Integration af principperne i det daglige arbejde. 

modul 3 Teoretiske rødder for ACT: Anvendt Adfærdsanalyse, Funktionel 

Analytisk Psykoterapi (FAP) og Relational Frame Theory 

(RFT) og Funktionel kontekstualisme. 

modul 4 Træning i motivational interviewing, som er særdeles nyttig 

i forbindelse med ACT og klarlægning af værdier og 

motivation. 

modul 5 Træning i metoderne gennem rollespil og caseconceptualisering 

med afsæt i den lærte teori. 

undervisere: 

Tobias Lundgren, autoriseret klinisk psykolog med specialisering i kognitiv 

adfærdsterapi, Institut for Psykologi på Uppsala Universitet i Sverige. 

Tobias er kliniker, supervisor og forsker inden for det kliniske område. 

Han er endvidere medforfatter til bogen Living Beyond your Pain. 

Morten Hecksher, autoriseret klinisk psykolog, specialist i psykoterapi 

og supervision. er leder og indehaver af KognitivGruppen, forfatter til 

en række artikler og medforfatter til flere bøger om kognitiv adfærdsterapi 

og mindfulness. Har siden 2002 lavet mindfulnesstræning i 

grupper og individuelt og har produceret DVD selvhjælpsprogrammer 

og CD til personer med stress, angst og tidligere depressive episoder. 

Sted: 

KognitivGruppens kursuslokaler, Rolighedsvej 38, 8240 Risskov. 

datoer: 

21. og 22. februar, 29. og 30. marts, 3. og 4. maj, 17. og 18. maj og 

27. og 28. juni 2011. 

Pris: 

26.500,-, inklusiv kursusmaterialer, morgenmad, frokost og eftermiddags-kage, 

kaffe og te. 

Tilmelding: 

Online på www.kognitivgruppen.dk senest den 7. februar 2011. 

Tilmelding er først endelig efter betaling af tilsendt faktura. 

Yderligere information: 

Tlf.: 87 30 39 39 eller mail: kontakt@kognitivgruppen.dk 

Kreds Sønderjylland 


Workshop med 

elspeth mcAdams 

mandag 28. februar 2011 kl. 9-16 

“Working in partnership with professionals and 

parents in situations of sexual abuse” 

Workshoppen vil omhandle mulighederne for at arbejde med 

hele konteksten omkring overgrebet. Hvordan kan man sikre barnets/personens 

sikkerhed samtidig med, at alle involveredes værdighed 

tilgodeses, således at en farbar vej sikres for alle? 

Hvordan 

● sikrer vi, at respekten for barnet/den unges stemme opretholdes? 

● tager vi stilling? Disse situationer er meget udfordrende, når 

de opstår, og virker ofte lammende for os som professionelle. 

Der vil blive gennemgået overvejelser omkring, hvordan man 

kan agere med værdighed for alle involverede in mente. 

● afvejer vi interesser? - Bateson: hvis vi ignorerer en del af systemet, 

vil det vende tilbage og hjemsøge (haunt) os. Derfor bør 

hver eneste stemme fra interessenter og involverede høres og 

respekteres i disse situationer. 

● agerer vi – hvem gør hvad, hvornår? 

Det bliver gennemgået, hvordan man kan få skabt en ”ring of 

protection” omkring såvel den unge som den, der har begået 

overgrebet med udgangspunkt i ”the protection interview”, således 

at man i det fortsatte arbejde med familien kan tilgodese 

både barnet og forældrene – såvel den, der har begået overgreb, 

som den anden. 

elspeth McAdams er børne- og familiepsykiater og arbejder som 

systemisk og kognitiv psykoterapeut. Hendes tilgang inkluderer 

en systemisk, narrativ og anerkendende praksis, som har vist sig 

nyttig i kontakten med såvel børn, unge og voksne som familier. 

elspeth McAdams arbejder konsultativt med supervision i england, 

Skandinavien, Afrika og Sydamerika. 

Workshoppen foregår på engelsk. 

Målet er, at deltagerne opnår færdigheder, som de kan omsætte i 

arbejdet med børn, unge, voksne og familier. 

Sted: Christie’s Sdr. Hostrup Kro, Sønder Hostrup Østergade 21, 

6200 Aabenraa. 

Pris: 950 kr. + moms. Forplejning er inkluderet. 

Der kan max. deltage ca. 20 personer, hvorfor ”først til mølle”princippet 

er gældende. 

deltagere: Primært medlemmer af Sønderjyllandskredsen, men i 

tilfælde af plads også adgang for andre DP-medlemmer. 

Tilmelding: Senest 1. februar 2011 til Poul Hougaard: e-mail 

adresse: poul_hougaard@hotmail.com med oplysning om 

navn, privat- og arbejdsadresse, e-mail og telefonnr. Hvis kommunal 

arbejdsgiver betaler, bedes eAN-nr. og arbejdsgiverens 

kontaktnavn oplyst. 




Temadag 

Familier, misbrug – mentalisering 

Kan mentaliseringsevnen hos misbrugende forældre 

genetableres? Kan den ”sociale arv” vendes? 

Skal vi bruge tvang i behandlingen? 

Disse spørgsmål og flere vil blive diskuteret med udgangspunkt i et nyt 

dansk forskningsprojekt og med inddragelse af nyere viden inden for 

neuro- og udviklingspsykologi. Implikationer for praksis vil blive præsenteret, 

ligesom et nyere familie-systemisk redskab (FAST) til brug i 

arbejdet med familier introduceres. 

Temadagen henvender sig til behandlere, sagsbehandlere og andre med 

interesse for familier med misbrug. 

Oplægsholdere: Privatpraktiserende psykolog Lise Wiemann, cand. 

pæd.psych.aut., og forsker Helle Lindgaard, cand.psych., ph.d. Begge 

med mange års erfaring inden for misbrugs- og familiebehandlingsområdet 

Temadagen afholdes torsdag den 24. februar 2011 

på First Hotel Kolding, Banegårdspladsen 7, 

6000 Kolding Fra kl. 10.00 til kl. 15.00 

Tilmelding på dyreby@adr.dk senest den 14. februar 2011 

Se program på www.dyreby.dk 

Familiecenter 

Dyreby 

grundlagt 1/4 1997 

Familiecenter Dyreby, Vesterbyvej 5, 6854 Henne, 

75 25 50 85, dyreby@adr.dk, www.dyreby.dk 

Psykologfunktionen Hejmdal 

udbyder supervision med psykiatrisk/diagnostisk fokus, 

til autorisation og specialistuddannelse 

Åben supervision til autorisation: grupper af 3-5 deltagere, 

1 x månedligt a 3 timer (hverdage kl. 16-19). 

Supervision til specialistuddannelse i henholdsvis børneneuropsykologi 

og psykoterapi: Grupper op til 8 deltagere, 1 x månedligt 

a 3 timer (hverdage kl. 16-19). 

Pris: 1425 kr. pr. deltager pr. gang. 

Autorisationspakke (dækker krav om 40 timers ekstern supervision): 

grupper af 3-5 deltagere, 2 x månedligt a 3 timer (hverdage kl. 

16-19), i alt 60 timer. Samlet pris pr. deltager 23.850 kr., som betales 

over 4 rater. 

Henvendelse og tilmelding: Psykologfunktionen@Hejmdal.dk 

Hejmdal Børne- og Ungdomspsykiatrisk Privathospital A/S 

Amalievej 8 1875 Frederiksberg C 

Hejmdal@Hejmdal.dk ♦ www.Hejmdal.dk 

Tlf. 3616 0500 ♦ Fax 3616 0501 ♦ Cvr. nr. 31325803 

Psykologisk Selskab for 

Børnesagkyndige i familieretlige forhold 

Kursus for sagkyndige 

ved statsforvaltninger 

og domstole 

Kurset vil omhandle etiske forhold og praktiske forhold vedrørende 

sagkyndige erklæringer, børnesamtaler, psykologens rolle ved 

fogedforretninger og forberedende retsmøder. 

Kurset vil veksle mellem oplæg og workshops. 

Oplægsholdere vil være repræsentanter fra familiestyrelsen/statsforvaltning 

og en dommer. Workshops vil blive ledet af psykologer 

med mange års erfaring inden for børnesagkyndigt arbejde. 

Der afsættes tid til at etablere kollegiale netværk/supervisionsgrupper 

eller andre lokale fora. 

Tid og sted: Fredag den 11. marts kl. 11.00 til lørdag den 

12. marts 2011 kl. 13.00. 

Hotel Sixtus, Teglgårdsvej 73. 5500 Middelfart. Indkvartering på 

eneværelser. 

Pris: 3.500 kr. (frokost lørdag kan tilkøbes). 

Indbetaling af kursusgebyr til selskabets bankkonto i Lån & Spar 

Bank: 0400 401 417 8207. 

Bindende tilmelding til undertegnede inden den torsdag d. 

4. februar 2011!! 

endeligt program og nærmere oplysning: Ole Ottesen mail: 

oleo@post6.tele.dk og Jette Otkjær: jetteotkjaer@mail.dk 

Er du bagud med din supervision? 

… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så 

kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder 

intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også 

aften og weekend. 

Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500 

kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én 

anden psykolog) til 5.000 kr. 

Læs mere på www.talentshaper.com/supervision 

Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere 

Tel: +45 26 28 58 92 

Email: ds@talentshaper.com

dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer 

Kursus i Supervision af 

andre Faggrupper 

14. og 15. april 2011 i København 

v. psykologerne Torben Schjødt 

og Anna Sillemann 

Kurset vil omhandle supervision af tværfagligt personale, der arbejder 

med miljøterapi, dvs. de supervisionsopgaver man som psykolog 

typisk møder i psykiatrien, på behandlingshjem, på boinstitutioner 

mv. Der vil blive fokuseret på de særlige rammer og vilkår, der 

gælder for supervisionsopgaver af denne art, herunder afgrænsning 

i forhold til supervision af psykoterapi og mål for supervisionen. Problemstillinger 

i forbindelse med supervisionsopgaver i egen organisation 

bliver drøftet, ligesom der vil blive vist et eksempel på, hvordan 

en supervisionskontrakt kan udformes. Almen supervisionsteori 

vil blive gennemgået. 

Kurset vil veksle mellem oplæg, diskussioner og supervision af 

supervision. 

Deltagere bedes melde sig med en supervisionsproblematik, de ønsker 

at fremlægge til supervision ”in vivo”. 

underviserne: 

Torben Schjødt er cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi 

og ansat som chefpsykolog ved Psykiatrisk Center København. Han 

har en 3-årig uddannelse i gruppeanalytisk psykoterapi (IGA) og en 

3-årig uddannelse i supervision (IPP). 

Anna Sillemann er cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi 

og ansat i Studenterrådgivningen i City. Hun har en 3-årig uddannelse 

i gruppeanalytisk psykoterapi (IGA). 

Tid og sted: 

Torsdag 14. april og fredag 15. april 2011 kl. 9-16.00 i Dansk Psykolog 

Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Der serveres morgenkaffe 

fra kl. 8.30. 

Antal deltagere: Max. 50 

deltagergebyr: 

Inkl. morgenkaffe, brød og frugt, frokost og eftermiddagskaffe og 

kage: Medlemmer af DPSP kr. 1.250 (inkl. moms), ikke medlemmer 

og andre akademikere kr. 1.550 (inkl. moms). 

Bindende tilmelding: 

efter først-til-mølle-princippet, dog fortrinsret for medlemmer af 

DPSP indtil 20. februar 2011. Tilmelding via ld@dpsp.dk eller via 

www.dpsp.dk med angivelse af navn, adresse, e-mail og medlemsnummer 

af DP senest 15 marts 2011. eAN-fakturering er ikke mulig. 

meritering: 

Der udstedes kursusbevis og kurset søges godkendt i Dansk Psykolog 

Forening som en del af specialistuddannelsernes tværgående 

modul 3.20 ”Supervision af andre faggrupper” i alt 12 timer. 

Indmeldelse i selskabet kan ske ved henvendelse til Lotte Dehli, 

ld@dpsp.dk. Årskontingent kr. 150,-. Se selskabets hjemmeside på 

www.dp.dk. 

Arrangører: 

DPSP v. Anne Vonger Kaas og Kirsten Rosenkrantz Grage 


I samarbejde med 

Århus Universitetshospital, Risskov arrangeres 

Seminar med Jaak Panksepp 

The Neurobiology of Psychotherapy 

Indhold: 

Teoretisk seminar med Jaak Panksepp om psykoterapiens neurobiologi, 

fordelt på to lectures: ”Affective Neuroscience: The Basic Emotionel 

Systems of Mammalian Brain and Psychiatric Implications” og 

”Psychiatric Therapeutic Implications of Brain Emotionel Networks”. 


Jaak Panksepp, Emeritus Professor of Psychology og Adjunct Professor 

of Psychiatry. Forfatter til bogen Affective Neuroscience: The 

Foundation of Human and Animal Emotions og medforfatter på 

bøgerne "Handbook of the Hypothalamus" og "Emotions and 

Psychopathology." 

Seminarledelse: 

Overlæge Birgitte Norrie, Afdeling Syd, binorr@rm.dk og 

psykolog Rikke Bøye, Klink for Personlighedsforstyrrelser, 

rikke.boeye@ps.rm.dk, Århus Universitetshospital, Risskov. 

Målgruppe: Læger, psykologer og andre, der arbejder med og har 

interesse for psykoterapi. 

Tid: 14. juni 2011 kl. 9.30-17.00. 

Sted: Århus Universitets Hospital, Risskov, Auditoriet, Indgang 30. 

Pris: Inkl. frokost og kaffe/te kr. 1200,- for medl. af AIP, kr. 1500,- for 

ikke-medlemmer. Studerende halv pris. 

Tilmelding: Bindende tilmelding ved indbetaling til AIP-konto: 

Reg.nr: 1551, kontonr. 16978582, samt skriftlig tilmelding via e-mail 

til sekretær Charlotte Soltendieck Andersen, e-mail: 

Charlotte@aip.dk. 

Angiv navn, adresse, tlf. nr., faggruppe samt e-mail-adresse ved 

tilmeldingen. Tilmelding senest 24. maj 2011. 

For yderligere information se venligst vores hjemmeside 

www.aip.dk. 

Børnepsykologisk specialistuddannelse 

VIA University College i Holstebro udbyder som noget nyt nogle temaer i 

relation til ”Psykologiske undersøgelsesmetoder ”i foråret 2011. 

Vi udbyder ligeledes moduler inden for ”Det fælles børnemodul” . 

Ovenstående er godkendt af børnepsykologisk fagnævn. 

Yderligere information på www.viauc.dk / videreuddannelse / sundhed 

eller på tlf. 8755 1957 / 8755 1960. 

Til leje 

Harald-Jensens plads, Århus 

Fuldtids terapilokale 18 m2 , 

umøbleret. 

Halvtid/time terapilokale 20 m2 , 

møbleret. 

Henvendelse til 

Marius Kristensen 

21 77 74 69 ♦ marius@inu.dk 

Læs mere på: http://inu.dk 

Kliniklokale fremlejes 

København V. 

www.ninadam.net/lokale 

Udleje 

af lyse og stille terapilokaler 

på Frederiksberg, hele og halve 

dage. Grupperum også muligt. 

kontakt@sensitiv.dk 

25 37 50 62 



I P CO PT Institut for PersonCentreret og Oplevelsesorienteret PsykoTerapi 

Person Centered and Experiential Psychotherapy 

Videreuddannelse for psykologer til specialist i psykoterapi 

Person centered and experiential psychotherapy (PCE) eller personcentreret og oplevelsesorienteret psykoterapi er en veletableret 

psykoterapitradition med rødder tilbage til Carl Rogers klientcentreret terapi og videreført i en moderne forskningsbaseret, teorifunderet, 

humanistisk psykoterapi, som blandt sine metoder tæller Leslie Greenbergs Emotions Fokuseret Terapi. 

Denne intensive videreuddannelse for psykologer med henblik på godkendelse til specialist giver deltagerne grundlæggende træning i 

PCE-traditionens terapi fra Klassisk Klientcentreret Terapi til Emotions Fokuseret Terapi. Det er en effektundersøgt psykoterapi med 

vægtning af den terapeutiske relation (empati, accept, ægthed, alliance) og oplevelsesorienterede markørguidede interventioner, hvor 

respekten for klientens integritet og egenbestemmelse er grundlæggende, samtidig med at klienten tilbydes effektive emotionsfokuserede 

terapeutiske processer. PCE terapi har vid udbredelse i udlandet, hvor den er etableret på universiteter, træningsinstitutioner, faglige 

foreninger, fagtidsskrifter og med et stort antal udøvende over hele verden. I Østrig er det den største terapiretning. PCE terapi er blevet 

effektundersøgt i mere end 50 år, hvor den har vist sig at være lige så effektiv som CBT, samt mere effektiv end CBT, når det gælder 

Emotions Fokuseret Terapi. 

Den danske PCE uddannelse for psykologer tilbyder undervisning på internationalt niveau med de bedste undervisere fra ind- og udland 

inden for en af de store klassiske psykoterapiretninger, hvor et humanistisk menneskesyn og effektiv terapi går hånd i hånd! 

PCE uddannelsen opfylder alle krav til den længerevarende specialiseringsdel på specialistuddannelsen i psykoterapi for voksne (DP) 

med 96 timers teori/færdighedstræning, 60 timers supervision i gruppe og 96 timers egenterapi i gruppe. 

Undervisere: Robert Elliott, Ph.D, Stratclyde University Glasgow, Jeanne Watson, Ph.D, University of Toronto, Ladislav Timulak, Ph.D, 

University of Dublin, Lisbeth Sommerbeck, Specialist og supervisor i psykoterapi, Niels Bagge, specialist i psykoterapi. 

Tid: 2. september 2011 - 17. november 2012. Sted: København eller omegn. Pris: 3 rater á 25.900 kr. 

Tilmelding: Senest 24. juni 2011 til ipcopt@gmail.com eller til uddannelsesleder Aut. Psykolog Niels Bagge tlf. 20841884. 

Yderligere information: Gratis introduktionsforedrag, kursusprogram, uddybende kursusbeskrivelse, tilmelding mm. Se 


www.ipcopt.dk 

M I N D F U L N E S S 

Undgå stress / Opnå et varigt vægttab 

- 4 forskellige kurser i foråret 2011 - 

Mindfulness består af mentale øvelser, hvorigennem opmærksomheden trænes for at opnå øget ro, kontrol og mere nærvær i dagligdagen. 

Mindful eating (spisning med nærvær) er en mindfulness baseret metode, som hjælper med at reducere overspisning og derigennem opnå et 

varigt vægttab. Der er videnskabelig dokumentation for, at mindfulness reducerer stress, reducerer overspisning og øger psykisk robusthed og 

velvære. Læs venligst mere om mindfulness og kurserne på min hjemmeside www.psykisksundhed.dk 

MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction) 

– 8 ugers program inkl. en hel dag 

Onsdage kl. 18.45-21.00: 23/3, 30/3, 6/4, 13/4, 4/5, 11/5, 18/5 og 25/5 

+ lørdag d. 14. maj kl. 10-17. 

Pris: 5900 kr., dog 3400 kr. til studerende/arbejdsløse/pensionister. 

1-dags intensivt kursus i mindfulness 

Lørdag d. 2. april kl. 11.00-16.00 og lørdag d. 21. maj kl. 11.00-16.00. 


Mindful eating 

– 8 ugers program for et varigt vægttab 

Onsdage kl. 17:00-18:30: 23/3, 30/3, 6/4, 13/4, 4/5, 11/5, 18/5 og 25/5. 


Mindful eating 

– 1 dags intensivt kursus 

Lørdag 9. april kl. 11-17 og lørdag 28. maj kl. 11-17. 


PS: Alle kurser foregår på Nørregade 41. 

Kursusmateriale, CD og let forplejning er inkl. i prisen. 

www.psykisksundhed.dk ♦ Telefon: 21 81 22 92 

E-mail: kenan@psykisksundhed.dk 

Kontor: Nørregade 41, 1165 Kbh. K 


Kenan Hansen, autoriseret psykolog, uddannet mindfulness-instruktør 

i USA bl.a. hos Jon Kabat Zinn og har mange års meditationspraksis 

bag sig. Har desuden kurser/retreats fra bl.a. Indien.

Center for Hjerneskade i København 

tilbyder gruppesupervision 

1. Supervision til specialistuddannelsen i psykoterapi 

10 fredage kl. 9.00-11.00 med start fredag den 28.1.2011. 

Supervisor: Cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi 

Dorthe Bredesen. 

2. Supervision for psykologer på vej mod autorisation 


Supervisor: Cand.psych.aut. Jens Myrup. 

3. Supervision til specialistuddannelsen i børneneuropsykologi 


Supervisor: Cand.psych., specialist i børneneuropsykologi Ole Katz. 

3-5 deltagere pr. gruppe. 

Pris: 10.000 kr. pr. gruppe. 

Yderligere oplysning og tilmelding på www.cfh.ku.dk/kurser 

Kognitive 

Supervisionsgrupper 

v/ Autoriseret Psykolog Peter Nattestad 

har mere end 10 års erfaring med kognitiv terapi inden for: klinisk 

arbejde, undervisning og supervision. 

Februar 2011 startes der 2 forløb: 

♦ Intensivt forløb over 3 måneder 

♦ Ét års forløb 

Begge forløb er 60 timer i gruppe af max 5 psykologer jf. krav til 

autorisation for psykologer. Pris: 19.200 kr. 

Der superviseres inden for en bred vifte af problemstillinger med 

hovedvægt på det voksenkliniske område. 

Yderligere information og tilmelding: 

Tlf.: 26 73 88 14 og på www.PeterNattestad.dk 

Adresse: Købmagergade 57, 1., 1150 København K 


Kursus i Mindfulness 

- en invitation til bevægelse mod bedre indre 

balance, mindre stress og mere nærvær i dit liv 

Mindfulness meditation er en måde at træne din opmærksomhed 

med det formål at opnå ro, klarhed og mere nærvær i dagligdagen. 

I kurset fokuseres på at leve på en mere bevidst og 

nærværende måde, hvor du bliver bedre til at forebygge stress 

og leve i nuet. 

Meditationerne i Mindfulness har rødder i buddhismen og har 

fået en vestlig form, hvor de præsenteres uden religiøsitet. I meditationerne 

træner vi forskellige metoder til at opretholde vedvarende 

opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik. Det intensiverede 

nærvær sætter dig i stand til at iagttage egne tanker og følelser 

uden at dømme eller blive opslugt af dem. Dette resulterer ofte i 

en oplevelse af øget kontrol, velvære og mulighed for at vælge, 

hvordan du kan handle mere bevidst og hensigtsmæssigt. Herved 

bliver du bedre til at passe på dig selv og bevare din energi. 

Indhold 

Kurset er et oplevelsesorienteret undervisningsforløb, hvor du i 

høj grad opfordres til at involvere dig i de metoder, vi arbejder 

med, og prøve dem af på et praktisk plan i dit eget liv. 

Kursusindhold: Guidet instruktion i forskellige måder at praktisere 

mindfulness meditation, strækøvelser og nærværende 

yoga, individuelt tilpasset vejledning og gruppedialog. 

Form 

Der undervises i den originale form, som den er udviklet af Jon 

Kabat-Zinn, og som den bruges på Center for Mindfulness på 

University of Massachusetts i dag. Kurset strækker sig over 8 

uger og indeholder 8 sessioner a 2,5 timer samt en hel dag til 

fordybelse. Der er 30 timers direkte undervisning. Du får det 

bedste udbytte af kurset, hvis du træner hjemme i op til 45 minutter 

dagligt 5 dage om ugen. Maks. deltagerantal 18. 

underviser 

Paw Robert Risager, cand.psych.aut., medlem af Dansk Psykolog 

Forening. er uddannet Mindfulness instruktør i USA bl.a. hos Jon 

Kabat-Zinn og har arbejdet med meditation siden 1989. 

datoer 

Hold 1101: Tirsdage i foråret 2011: 12/4, 26/4, 3/5, 10/5, 17/5, 

24/5, 31/5 og 7/6 – alle dage kl. 18.30-21.00. Bemærk, at første 

gang forlænges med en halv time og sidste gang med en hel 

time. Desuden lørdag den 28/5 kl. 9.00-16.30 – en hel dag til fordybelse. 

Næste hold (1102) starter d. 25/10 og afholdes tirsdag 

aftener. 

Kursussted 

Nørregade 41, 1165 København K, lokale 430. Du bliver modtaget 

ved hoveddøren første gang. Lokalet er lyst og ligger på 

4. sal i et baghus, hvor der er god ro til at meditere. 

Pris 

Kr. 6.400,- inklusive cd’er, skriftligt materiale, frugt i pauserne og 

fuld forplejning om lørdagen. 

Tilmelding 

Send en mail til mindfulnesspraksis@gmail.com med dit 

navn, tlf.nr. og hold nr. Desuden indbetales kursusbeløbet til 

Kongsted Sparekasse: reg. nr. 0631 konto nr. 0001029398. Angiv 

venligst navn og hold nr. 1101 ved indbetalingen. Bemærk, tilmelding 

er bindende. Skulle du blive forhindret i at deltage, kan 

du overdrage din plads til en anden. 

For yderligere information, kontakt Paw R. Risager: 42 40 42 75. 



Dansk Selskab for Klinisk Hypnose 

Diplomuddannelse 

i klinisk hypnose 2011-12 

Der tilbydes en grundig indføring i hypnosens fænomenologi og 

anvendelsesområder inden for lægevidenskab, odontologi, psykologi 

og psykoterapi, således at deltagerne bliver i stand til at applicere 

hypnose som et effektivt værktøj i behandlingen inden for deres 

respektive fagområder. 

Der gives en indføring i begrebet suggestibilitet, trancetilstanden og 

dens karakteristika, indikationer og kontraindikationer for hypnose 

samt hypnosens historie. Der arbejdes teoretisk og praktisk med 

forskellige teknikker til induktion af den hypnotiske tilstand. 

En række centrale hypnoterapeutiske skoler præsenteres, bl.a. analytisk 

hypnoterapi, ego state therapy og Ericksonian hypnotherapy. 

Hypnose med børn beskrives. Forskningsmæssige aspekter belyses 

Gennem hele kursusforløbet lægges vægt på træning under supervision. 

Endvidere vejledes deltagerne i udformning af et selvstændigt 

synopsis vedrørende en klinisk problemstilling og de dertil relaterede 

teoretiske overvejelser, og uddannelsen afsluttes med en mundtlig 

eksamination. 

Det forudsættes, at deltagerne i løbet af kurset modtager 12 timers 

supervision individuelt eller i gruppe. 

Uddannelsen tilrettelægges tværfagligt for sundhedspersonale med 

mindst 3½ års videregående sundhedsuddannelse, offentlig autorisation 

af Sundhedsstyrelsen og medlemskab af relevant faglig organisation. 

Den tværfaglige referenceramme prioriteres højt. 

Uddannelsen består af 6 moduler, hvoraf 4 er internat- og 2 er 

externatkurser: 

1. 29.-30. april 2011 

2. 17.-18. juni 2011 

3. 9.-10. september 2011 

4. 25.-26. november 2011 

5. 13.-14. januar 2011 

6. 13.-14. april 2012 

Undervisere: Psykologer, læger og tandlæger m.fl. tilknyttet selskabet. 

Det er intentionen at præsentere deltagerne for mange forskellige 

undervisere, men der vil være én eller flere gennemgående kursuskoordinatorer. 

Deltagerantal: Min. 14, max. 20. 

Godkendelser: 

Diplomuddannelse er d. 10/2-2006 godkendt af Dansk Psykolog 

Forening og dermed kompetencegivende i forhold til specialistgodkendelse. 

Godkendelsen er specificeret således: 

∗ Psykoterapi - emneområde 12.4.4.2.3. Anden teoretisk referenceramme 

(30 timer) 

∗ Sundhedspsykologi under 11.4.4.2.2. interventioner i det kliniske 

arbejde (12 timer) 

∗ Psykotraumatologi (kan indgå under emneområder 14.4.4.2.4. 

valgfri del) 

Pris: ca. kr. 32.000. Heri er ikke inkluderet honorar til supervisor. 

Beløbet kan deles i 4 rater. 

Ansøgning om optagelse: Yderligere oplysninger og ansøgning om 

optagelse på uddannelsen til Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, 

Louisevænget 42, 4900 Nakskov. Tlf.: 41 53 53 41. E-mail: 

info@hypnoterapi.com. 

Ansøgningsfrist: 1. marts 2011. 


Kreds nordjylland 

Heldagskursus ved Søren Hertz, Børne- og ungdomspsykiater 

i PsykCentrum, Hillerød 

diagnoser har karakter af 

udvalgte øjebliksbilleder 

Fredag d. 4. marts 2011 kl. 9.00-16.00 

Når adfærd forstås som kommunikation og dermed som invitationer 

til andre, er det afgørende at skabe kontekster, hvor det er 

muligt at møde det tilsyneladende adfærdsvanskelige, anderledes 

eller syge med en kombination af nysgerrighed, kreativitet 

og mod. Fænomener eksisterer ikke i sig selv, men i kraft af de historier, 

de er indlejret i. Ændringspotentialerne dukker op, når vi 

er på udkig efter de uanede muligheder for udvikling – hos børnene 

og de unge, men også hos de vigtige voksne, der omgiver 

dem. 

Vi har i det moderne samfund skabt faglige traditioner, der bygger 

på tilsyneladende sandheder, som det er vigtigt at forholde 

sig uærbødigt til. Diagnoser har karakter af udvalgte øjebliksbilleder. 

Opdelinger mellem hjerne og tilknytning, mellem ressourcer 

og begrænsninger har bidraget til en kultur, der begrænser vores 

nysgerrighed. Oplevelserne af bekymring og afmagt må transformeres 

til opbygning af gensidig tillid og ny læring. Heri ligger 

mulighederne for en inkluderende praksis, der kan udfordre de 

mere kompenserende ideer om det specialiserede som det bedste. 

Dagen vil pendulere mellem oplæg og drøftelser samt fremlæggelse 

af video/samtaleforløb. Den vil bygge oven på moderne 

hjerneforskning og udviklings- og tilknytningsteori. 

Søren Hertz er bl.a. forfatter til ”Børne- og ungdomspsykiatri – 

nye perspektiver og uanede muligheder”. 

Kursuspris: 1300 kr. inkl. moms. 

Tilmelding til biql@rn.dk senest d. 15. februar 2011. 

Sted: Magisterforeningens lokaler, Østerågade 19, 3. sal., Aalborg 

(over Danske Bank). 

30 timer 

videosupervision/feedback 

på egen stil i gruppe: 2011 

Ved Tine Falk, specialist og supervisor i psykoterapi. 

Se www.kognitiv.dk for tilmelding, pris og datoer

Kreds København-Frederiksberg 

Seminar with Laurence Heller, Ph.D. 

The neuroAffective 

relational model® 

– Building Clinical Skills 

In recent years the role of self-regulation has become an important 

part of psychological thinking. The NeuroAffective Relational 

Model ® brings the current understanding of self-regulation 

into clinical practice. NARM is a psychodynamically informed, resource-oriented, 

and non-regressive model. It emphasizes helping 

clients establish connection to the parts of Self that are organized, 

coherent and functional to bring into awareness and organization 

the parts of Self that are disorganized and dysfunctional 

without making the dysfunctional elements the primary 

theme of the therapy. 

The NARM approach focuses on the fundamental tasks and functional 

unity of biological and psychological development. Much 

of what we take to be identity involves how we attempt to make 

sense on a neo-cortical level of distress states related to lower 

structures in the brain as well as to trauma held in the body. 

This seminar will focus on developing clinical skills using the 

NARM approach. Working with how identity is impacted by shock 

and developmental trauma, application of tools of somatic mindfulness, 

choosing between top down (cognitions and emotions) 

and bottom up (instinctive responses, fight/flight) processes, 

emphasis on working from a here-and-now perspective, supporting 

agency in the client and integrating attachment and developmental 

understanding. 

See more information on the web http://www.dp.dk/netvaerk/ 

Kredse/Koebenhavns%20og%20Frederiksberg%20Kommune/Kalender.aspx 

Laurence Heller, Ph.d. has been a clinician for over 35 years. He 

is the originator of the NeuroAffective Relational Model (NARM) 

and a Somatic experiencing ® Senior Faculty and teaches both Se 

and the NARM approach throughout europe and the United States. 

He is the co-author of Crash Course and the upcoming book 

Connection: Our Deepest desire and Greatest Fear. excepts of his 

books can be found on his website: www.drlaurenceheller.com 

Praktisk: 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København 

Ø. Lokale 2A+B. 

Tid: 10.-12. marts 2011 kl. 10.00-17.30. Vi begynder til tiden, og 

der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 9.45 hver dag. 

Pris: Kr. 2000 inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline 

og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse, 

såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med 

moms og inkl. forplejning og materialer. Der betales kontant på 

kursets første dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering. 

Tilmelding: Senest fredag den 6. februar 2011 kl. 18.00 til Louise 

Svendsen, pr. mail: LS@LSrT.dk. I nødstilfælde via sms til 2624 

4064. Oplys: navn, arbejdssted/bopæl hvis du er ledig, e-mail 

samt telefonnummer. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men 

medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne. 




Psykofarmakologi, 

voksne. Kursus: 3.10. 

v. Professor Raben Rosenberg, led. overlæge, dr.med. 

Mange personer, der henvises til undersøgelse og behandling 

hos psykologer, er i psykofarmakologisk behandling, eller behovet 

herfor kan opstå under psykologisk behandling. et grundlæggende 

kendskab til psykofarmakologisk behandling er derfor vigtigt. 

Gennem kurset vil psykologen tilegne sig erfarings- og forskningsbaseret 

viden om psykofarmakologi. 

I kurset vil hovedgrupper af psykofarmaka blive gennemgået 

med vægt på både farmakologiske og kliniske forhold, herunder 

anvendelsesområder, virkningsmekanisme, effekt og bivirkninger. 

Samspillet mellem psykoterapi og farmakoterapi vil også blive 

belyst med diskussion af fordele og ulemper. Danske og udenlandske 

referenceprogrammer vil indgå i undervisningen. 

Følgende særlige forhold vil blive berørt: Psykofarmakologisk behandling 

ved akutsituationer, graviditet og hos ældre. Ligeledes 

er du velkommen til ved tilmelding til kurset at gøre opmærksom 

på, hvis der er særlige områder og problemstillinger, du ønsker 

belyst. 

Der søgt om godkendelse af kurset i Dansk Psykolog Forening. 

Anbefalet Litteratur: 

Gerlach J, Vestergaard P. Psykofarmaka. Behandling af psykiske lidelser 

med nervemedicin. PsykiatriFondens Forlag, 2010. 

Sundhedsstyrelsens referenceprogrammer for unipolar depression 

og angstlidelser hos voksne. 

underviseren: Professor i biologisk psykiatri og psykofarmakologi 

Raben Rosenberg, led. overlæge, dr.med., Center for Psykiatrisk 

Forskning, Århus Universitetshospital Risskov. 



Tid: 5.-6. april 2011, begge dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder til tiden, 

og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 8.45 hver dag. 

Pris: 1500 kr. inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline 



moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første 

dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering. 

Tilmelding: Senest søndag den 27. februar 2011 kl. 18.00 til Louise 






Møblerede lokaler til leje 

på time-/dagsbasis 

30 m fra Nørreport Station, Kbh. K. 

Velegnet til fx samtale, coaching mv. 

Se mere: 

www.klinikudlejning.dk 

København K 

Lyse lokaler til leje 

ved Nørreport St. 

www.n41.dk 




Lovgivning og 

etik i relation til 

psykologarbejde 

inden for voksenområdet. 

Kursus: 10.6. 

v. jurist Jannie dyring og psykolog Ida Koch 

- Indføring i relevant lovstof og anvendelsen af dette inden for 

voksenområdet (psykologloven, forvaltningsloven, relevant 

lovgivning på social- og sundhedsområdet) 

- Orientering om, hvor psykologer kan finde lovstoffet 

- Om jura og professionsetik 

- Om sammenstød mellem jura og etik 

- etik i relation til forskellige psykologiske arbejdsopgaver, herunder 

udfærdigelse af rapporter, rådgivning og anden form for 

formidling 

- Øvelse i etisk duelighed 

- Analyse af etiske problemstillinger og dilemmaer ift. konkrete 

sager 

Der søgt om godkendelse af kurset i Dansk Psykolog Forening. 

Anbefalet Litteratur: Der vil blive udleveret et kompendium i 

forbindelse med kurset. 

underviserne: Jannie Dyring, cand.jur., MMCR, Ph.d.-stipendiat, 

Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og Ida Koch, psykolog 

og specialist i supervision og psykoterapi. Arbejder i Den 

Gule Flyver og som freelancer (supervision, foredrag, kurser og 

skribentvirksomhed). Sammen har de undervist på KU (Psykologi) 

i Lovgivning og etik. 



Tid: 27.-28. april 2011, begge dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder til 

tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 8.45 hver dag. 

Pris: 2000 kr. inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline 



moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første 

dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering. 

Tilmelding: Senest fredag den 25. marts 2011 kl. 18.00 til Louise 







København Centrum 

—————————————————————————————— 

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. 

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. 

Ring 21 64 44 08, eller se: 

http://lokaler.psykologkontakt.dk 

AUTORISATIONSGRUPPE ÅRHUS 

Arbejder du med børn, unge og familier? 

Ny gruppe starter fredag den 8. april 2011. 

Læs mere på www.psykologkirsten.dk under Nyheder. 

Susanne Mathiasen Kirsten Børsting 

Cand.psych. Cand.pæd.psych. 

Specialist i børnepsykologi Autoriseret 

Supervisor i børnepsykologi på specialistniveau International uddannelse i 

Terapeutisk uddannelse ved Specular, Århus narrativ terapi v/Maggie Carey, 

Narrative Practices Adelaide 

Tlf.nr. 2360 9516 Tlf.nr. 5056 9932 

susannemathiasen@hotmail.dk kirsten@psykologkirsten.dk 

86x118-2011/12:86x118 2011/12 14/12/10 10.40 Page 1 

Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi 

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificeringsprogram 

til Imagoterapeut. 


Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør: 

Institut for Imago Relationships International. 

Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision. 

Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening. 

For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i: 

Imagoterapi i gruppe. 

Supervision. 

Workshop Presenter. 

Derudover har vi weekendseminarer for par. 

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder: 

Weekendseminar for par: 

05 - 06 februar 2011 i København 

14 - 15 maj 2011 i København 

Efteruddannelsesprogram til Certificeret 

Imago-Facilitator/Coach (hold 26) 

1. modul 15 - 18 juni 2011 

2. modul 09 - 12 november 2011 

3. modul 26 - 29 januar 2012 

Sted: Hadsund 

Terapilokale 

udlejes i Lyngby 

I centralt beliggende psykologpraksis 

med udsigt over 

Lyngby Hovedgade udlejes 

lyst, møbleret lokale på godt 

8 m2 2-3 dage om ugen. 

Månedlig leje 2500 kr. (2 dage) 

/ 3300 kr. (3 dage), alt inkl. 

Henvendelse: 

psykolog@malenesundorph.dk 

Efteruddannelsesprogram til Imago 

Parrelationsterapeut (hold 28) 

1. modul 26 - 29 januar 2011 

2. modul 13 - 16 april 2011 

3. modul 24 - 27 august 2011 

Sted: København 

Efteruddannelsesprogram til Imago 

Parrelationsterapeut (hold 29) 

1. modul 01 - 04 december 2011 

2. modul 01 - 04 marts 2012 

3. modul 07 - 10 juni 2012 

Sted: København 

Tilmelding: 

Jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. – tors. mellem kl. 8.00 og 9.00 

Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com 

DUSØR 10.000 

Trekantsområdet 

265m2 , 1900-tals villa, 

nyistandsat med sjæl, sælges 

eller udlejes. 

www.brejningvilla.dk

Fredag d. 8. april 2011 

Radisson Blu Scandinavia Hotel 

DPSPs INTeRNATIONALe SeMINAR I ÅRHUS: 

Kriseintervention 

ATLe 

dYreGrOV 


Implikationer fra nyere forskning ved Atle Dyregrov, psykolog og dr.phil., leder af Senter for Krisepsykologi i Bergen, Norge 

– et forskningsorienteret sorgcenter. Atle Dyregrov har i hele sin karriere arbejdet med børn, unge og familier, som har oplevet 

dødsfald og andre kriser og traumer. Derudover har han arbejdet ved en række større ulykker og katastrofer i hjemlandet 

og i udlandet. Han har skrevet en række bøger samt bogkapitler og faglige artikler inden for området. Bl.a. ”Krisepsykologi 

i praksis”, 2008 (oversat til dansk) og ”Det bor et barn i mitt hjerte”, 2009. 

DPSP afholder d. 8. april 2011 et internationalt helddagsseminar “Kriseintervention – implikationer fra nyere forskning”. 

På dette kursus vil vi blive ført ind i erfarings- og forskningsbaseret viden om krisepsykologien med temaerne 

umiddelbar intervention, intervention over tid til forskellige målgrupper og behov samt vurdering og bearbejdning 

af akutte reaktioner og efterreaktioner. Der hersker høje forventninger i befolkningen om at blive hjulpet efter en 

krise, og mange tror, at tidlig hjælp, hvor man taler med en fagperson, er nødvendig for at undgå senere problemer 

i livet. Andre mener modsat, at eksempelvis debriefing ikke har nogen virkning og måske endda forværrer de psykiske 

belastningsreaktioner ved krise. Atle Dyregrov vil præsentere nyere forskning, som viser behov for revurdering 

af, hvad vi som fagfolk gør i tidlig intervention, hvad som er godt at gøre, og hvad der er mindre godt at gøre, herunder 

hvilke muligheder og farer, der findes i den psykologfaglige indsats ved kriser. 

nB! Kurset er godkendt af dansk Psykolog Forening på ny specialistuddannelse på tværgående modul 

“Sorg og Krise hos voksne” punkt 3.4 sammen med dPSPs kursus i Sorgprocesser og Sorgforskning, 

som blev afholdt foråret 2008. 

Tid og sted: 

Fredag d. 8. april 2011 kl. 9.00-16.00. Morgenkaffe og registrering kl. 8.00-9.00. 

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus C. Gratis parkering ved hotellet 

(P-billet udleveres). 

deltagerpris: 

· 950 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer. 

· 750 kr. inkl. moms for studerende, som er medlemmer af Dansk Psykolog Forening. 

· 1450 kr. inkl. moms for andre akademikere. 

· Prisen inkluderer frokost, morgen og eftermiddagskaffe. eAN fakturering er ikke muligt. 

· Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening, som ønsker at indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent 

melde sig ind via www.dpsp.dk 

Tilmelding: Tilmelding foretages via www.dpsp.dk. Tilmeldingen er bindende. Sidste frist for tilmelding er 

2. marts 2011. Regler for tilmelding og afmelding ses på hjemmesiden. 

Arrangører: DPSP v. Lone Gerup Adamsen & Klaus Pedersen 



Nordic Interventions 

Peter Fonagy & Eia Asen 10 - 11 maj 2011 

Mentaliseringsbaseret Praksis 

– Et 2-dages træningsseminar. 

Eia Asen og Peter Fonagy og deres medarbejdere har udviklet et frugtbart samarbejde gennem arbejdet med at 

tilpasse og anvende de mentaliseringsbaserede idéer og teknikker i forhold til særlige problemstillinger. Fokus i 

denne praksisorienterede workshop vil være på deltagernes udvikling af færdigheder i arbejdet med individuelle, par 

og familier, hvor der er givet en specifik diagnose: Borderline og andre former for personlighedsforstyrrelser, ADHD, 

Depression og angst, adfærdsproblemer og tilstande i det autistiske spektrum. Overordnede begreber og specifikke 

teknikker i Mentaliseringbaseret behandling (MBT) bliver vist og anvendt pragmatisk via video-demonstration, mini 

rollespil og detaljerede case-diskussioner. Deltagerne vil desuden få mulighed for at arbejde med de konkrete teknikker 

i små grupper. 

Kurset afholdes i Toldkammeret i Helsingør, den 10-11. maj 2011, kl 9-16. Pris: 3.200,00 dkr ex. moms. 

Ved spørgsmål kan vi kontaktes på mail@nordicinterventions.com eller telefon: Mikkel 30844346 / Rikke 22308612 


Pris 3.200,- Tilmelding på nordicinterventions.com 

Få pladser tilbage Uddanelsesforløb med Eia Asen i London 

Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland: 

Kursus i Child Attachment Interview (CAI) 

Underviser: Yael Shmueli-Goetz, Anna Freud Centre, London 

Kursusafgift: 6.000,00 kr. 

Tidspunkt: 9.-12. august 2011 (4 dage), alle dage kl. 9.30-17.00 

Sted: Psykiatrien Roskilde, Smedegade 10-16, Roskilde 

Kontaktperson: 

Psykolog, ph.d.-studerende Ole Jakob Storebø, ojst@regionsjaelland.dk. 

Child Attachment Interview (CAI) forsøger at finde en mellemvej mellem indirekte 

projektive vurderinger af tilknytningsrepræsentationer gennem Strange 

Situation Test samt forskellige dukkelege-metoder og en simpel anvendelse af 

eksisterende vokseninstrumenter. Testen vurderer børns tilknytningskompetencer 

(Shmueli-Goetz et al, 2008; Target et al, 2003; Shmueli-Goetz et al, 2004). 

Formålet er at lære rationale og teknik for at bruge CAI som et redskab til 

vurdering af barnets tilknytningskompetence, omfattende undervisning i baggrund, 

administration og kodning af Child Attachment Interviews 

(www.annafreud.org). CAI- akkrediterings-træning foregår efter kurset og 

betales særskilt (300-350 GBP). 

Målgruppe: 

Sundhedspersonale, psykologer, pædagoger, lærere og forskere. Erfaringer 

med at interviewe børn vil være en fordel ligesom et vist kendskab til tilknytningsteori, 

metoder eller forskning. 

Tilmelding senest 1. maj 2011 til Dorit Mortensen på mail: 

dmo@regionsjaelland.dk med oplysning om navn, adresse og evt. EANnummer. 

Deltagerantal: max. 18 personer. 

Obs. - Kurset vil kun blive gennemført ved 

minimum 15 deltagere. 

KognitivGruppen 

v/psykolog Morten Hecksher 

Intro og videreuddannelse i 

Acceptance and Commitment Therapy 

over 5 moduler af 2 dage. 

Start 21. februar eller 6. september 2011 

Undervisere: Psykolog Tobias Lundgren, Uppsala Universitet og 

Psykolog Morten Hecksher 

Pris: 26.500,- 

ACT egenterapi (80 timer) 

over 11 dage inklusiv 4 dages intensiv internat på Samsø. Tæller i 

forhold til specialistuddannelse i psykoterapi. 

Træner: Psykolog Morten Hecksher 

Pris: 31.250,- 

ACT terapi-retreat på Samsø v/psykolog Tobias Lundgren og 

psykolog Morten Hecksher. 

3 dages internatkursus. 26.-28. august 2011 

Pris: 7.500,- 

ACT terapi-retreat på Samsø v/psykolog, Ph.D. JoAnne Dahl og 

psykolog Morten Hecksher. 

4 dages internatkursus. 16.-19. juni eller 22.-25. september 2011 

Pris: 9.300,- 

Certificeret mindfulness træner uddannelse 

over 2 år med start september 2011 v/psykolog Morten Hecksher 

og psykolog, ph.d.-stud. Jacob Piet. 

Pris: 49.000,- 

Tilmelding online: www.kognitivgruppen.dk 

Yderligere info på 87 30 39 39

Intensiv Dynamisk Korttidsterapi 

- introduktionskursus i ISTDP ved AIP's korttidsgruppe 

i samarbejde med Århus Universitetshospital 

Indhold: ISTDP er psykodynamisk terapi kendetegnet ved moment to moment 

diagnosticering og intervention. Dette forudsætter, at terapeuten er 

særdeles opmærksom, aktiv og præcis, og når det lykkes, intensiveres det 

terapeutiske arbejde mht. såvel relation som effekt. 

Emner, som vi vil gennemgå, er bl.a.; Person og Konflikttrekanten, Psykodiagnostik, 

Superego-patologi, den Centrale Dynamiske Sekvens, Angstmanifestationer, 

verbale og non-verbale Forsvar og bevidst- og ubevidst Alliance. 

Uddybende beskrivelse på www.aip.dk. 

Form: Videoklip af terapi vil i vid udstrækning blive brugt til at træne kursisternes 

opmærksomhed og konkret at vise, hvordan man kan arbejde med 

følelser, angst og forsvar inden for ISTDP. 

Målgruppe: Yngre psykologer med klinisk interesse og psykologer, der 

ønsker metoder til at vitalisere psykodynamisk terapi. Kurset er godkendt til 

DP's specialistuddannelser. NB: max 24 pladser. 

Undervisere: Vesla Birkbak, post@vesla-birkbak.dk og Bjarne Thannel, 

thannel@mail.dk. Begge privatpraktiserende psykologer og specialister i 

psykoterapi. 

Tid og Sted: 21.-22. marts 2011 kl. 9-17. Århus Universitetshospital, 

Risskov, Gæstespisestuen, Skovagervej 2, indgang 32. 

Pris: 3250 kr. for medlemmer af AIP, ikke-medlemmer 3500 kr., studerende 

2000kr. 

Tilmelding: Senest 14. februar, se tilmeldingsprocedure på www.aip.dk. 


Psykolog nyt 

– udgivelsesplan 2011 

Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag 

3 31/1 18/2 

4 14/2 4/3 

5 28/2 18/3 

6 14/3 1/4 

7 28/3 15/4 

8 26/4 (tirs) 13/5 

9 9/5 27/5 

10 23/5 10/6 

11 6/6 24/6 

12 20/6 8/7 

13 1/8 19/8 

14 15/8 2/9 

15 29/8 16/9 

16 12/9 30/9 

17 26/9 14/10 

18 10/10 28/10 

19 24/10 11/11 

20 7/11 25/11 

21 21/11 9/12 

22 5/12 23/12 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27 • 2100 København Ø. 

Tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07 

E-mail/annoncer: 

p-nyt@dp.dk 

E-mail/redaktion: 

p-nyt@dp.dk 

Sorg – en diagnose 




SIDE 6 





psykolog. 


SIDE 12 

Skærm til 

skærm 



SIDE 4 




SIDE 18 

1

› STILLINGSANNONCER 

NÅR DU SØGER JOB 

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes 

henvendelse foregå til forhandling@dp.dk. 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via 

telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved 

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og 

individuelle interesser. 

Stillinger i Psykolog Nyt 

Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet 

have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning: 

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, 

hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne 

stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen 

skal forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder 

stillingen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller 

imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. 

Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før 

Dansk Psykolog Forening’s forhandling er afsluttet. 

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation 

eller specialistuddannelse, eller har særlig lang 

eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du 

rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, 

så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke 

opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. 

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre 

dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. 

Er stillingen dækket af en overenskomst, vil 

dette fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår 

forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at 

indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal 

du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge 

tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings 

sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. 

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler 

Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten 

skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til 

forhandling@dp.dk: 

• Stillingsopslaget. 

• Din ansøgning. 

• Dit curriculum vitae (CV/dataliste). 

• Seneste lønseddel. 

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget 

af dig til stillingen. 

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ 

din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. 

Der kan være behov for at søge rådgivning 

om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. 


1 psykolog til 

Pædagogisk Psykologisk 

rådgivning i nyborg Kommune 

Da en af vores psykologer har søgt nye udfordringer, søger vi hermed 

en psykolog til den ledige stilling med ansættelse pr. 1. 

marts 2011 – eller snarest herefter. Stillingen er en fuldtidsstilling. 

I Nyborg Kommune er PPR’s arbejdsområde meget varieret og 

strækker sig fra konsultativt arbejde i skoler og daginstitutioner 

til arbejdet med elever med vidtgående, generelle indlæringsvanskeligheder, 

gennemgribende udviklingsforstyrrelser, multiple 

handicap og store psykosociale vanskeligheder i specialgrupper 

i daginstitutioner, i specialklasser og på specialskoler i 

kommunen. 

Kontoret arbejder udviklingsorienteret forstået på den måde, at 

vi foruden sagsarbejdet indgår i og tager initiativ til udviklingsarbejde 

sammen med skolerne, daginstitutionerne og specialforanstaltningerne. 

Vi har således fået igangsat og er supervisorer på et udviklingsprojekt 

med skolerne om videreudvikling af den psykosociale 

side af undervisningen samt inddragelse af forældrene heri. 

Psykologerne har ugentlige interne supervisionsforløb, og der 

gives også mulighed for ekstern supervision, ligesom der tilrettelægges 

et videreuddannelsesforløb for den enkelte. 

Dette videreuddannelsesforløb tager dels udgangspunkt i den 

enkeltes interesse, men også i, at PPR fortsat bliver et kontor, der 

kan undersøge og behandle problemstillinger til kanten af de 

små handicapgrupper. 

Der er et udfordrende fagligt fællesskab på kontoret, og vi har 

meget fokus på, at den enkelte får støtte og opbakning i sit daglige 

arbejde. 

I Nyborg Kommune er der vedtaget en ny skolestruktur, som 

træder i kraft august 2011. Dette betyder, at der så vil være 4 distriktsskoleområder. 

Der ud over er der en specialskole for elever med vidtgående 

generelle indlæringsvanskeligheder og en specialklasserække 

for elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt en Heldagsskole 

for elever med psykosociale vanskeligheder. 

De to skoler skal også arbejde som Videnscentre. 

Den overvejende del af arbejdsområdet for den ledige stilling kan 

være Heldagsskolen og specialklasserækken samt udviklingen og 

koordineringen af videnscenterfunktionen på de to skoler. 

Planerne for PPR’s arbejde i den nye skolestruktur kan rekvireres 

hos vda@nyborg.dk 

Løn i henhold til gældende overenskomst. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ld. psykolog 

Jens P. Sigaard på tlf. 63 33 70 85 eller mobil 23 47 06 95 eller 

privat 64 42 20 63. 

Ansøgningen stiles til: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 

Stationsvej 15, 5853 Ørbæk. 

Ansøgningsfrist: Fredag den 4. februar 2011 – kl. 13.00. 

forhandling@dp.dk

Ønsker du en arbejdsplads hvor der er plads til 

forskellighed, individuelle ønsker og behov? 

SÅ KAN VI TILBYDE DIG FØLGENDE JOB: 

Tønder Kommune 

Psykolog PPR 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Tønder Kommune 

kan tilbyde dig en fuldtids psykologstilling 

pr. 1. marts 2011. 

Du er uddannet cand.pæd.psych., cand. psych. eller 

cand. pæd. i pædagogisk psykologi. 

Du sætter pris på stor selvstændighed i arbejdet og 

vil gerne have indflydelse på udviklingen af arbejdsområdet. 

Du er ansvarsbevidst og kan bevare 

roen og overblikket i travle perioder. 

PPR er en selvstændig enhed i Børn og Skoleforvaltningen. 

PPR’s personale har deres daglige virke med udgangspunkt 

i to distrikter. 

Psykologerne arbejder i daginstitutioner, skoler og 

specialtilbud og indgår i tværfaglige distriktsteam. 

Vi kan tilbyde dig 

• en dynamisk organisation 

• gode muligheder for supervision og efter - 

uddannelse 

Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst og 

regler om Ny Løn. Lønniveauet vil matche dine 

kvalifikationer. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at 

kontakte ledende psykolog Birger Ib Jensen på 

tlf. 74 92 94 81. 

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 6. 

Ansøgningsfrist 1. februar 2011. 

LÆS MERE OM STILLINGEN PÅ: WWW.TOENDER.DK 

HER KAN DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES JOBAGENT 

TØNDER KOMMUNE 

Kongevej 57, 6270 Tønder 

Telefon 74 92 92 92 

- EN ARBEJDSPLADS MED MENING, STOLTHED OG HANDLEKRAFT 

forhandling@dp.dk 


Job i Brøndby Kommune 

Brøndby Kommune søger psykolog til Pædagogisk 

Psykologisk Rådgivning 

Vi har pr. 1. marts 2011 eller snarest derefter en ledig fuldtidsstilling 

med ansættelse i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 

Vi søger en psykolog, der er autoriseret cand. psyk. eller cand. 

pæd. psyk, gerne specialist. 

Du skal løse psykologfaglige opgaver og tænke PPR og psykologområdet 

ind i en mere langsigtet og tværfaglig planlægning 

og medvirke til at skabe udvikling på området. 

Afdelingen er en specialenhed under Børneforvaltningen og 

er fysisk placeret på Horsedammen 38 M, 2605 Brøndby. 

Yderligere oplysninger 

Hvis du vil have yderligere oplysninger, kan du kontakte 

leder af PPR, Frank Olsen på tlf. nr. 43 28 35 80. 

Ansøgningsfrist den 7. februar 2011 

Se hele jobopslaget og søg stillingen på Brøndby Kommunes 

hjemmeside www.brondby.dk/job 

PsY kolog 

Ved Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) i Vesthimmerlands 

Kommune er en fuldtidsstilling som psykolog 

ledig til besættelse 1. marts 2011. 

Ansøgningsfrist: 3. februar 2011 kl. 12.00. 

Yderligere oplysninger fås hos ledende psykolog Ingrid 

Nicolajsen, tlf. 99 66 72 72. 

Se hele stillingsopslaget på www.vesthimmerland.dk 





Direktør 

RCT har gennem de senere år haft fokus på at 

opbygge centerets forskningsvirksomhed. Vi 

søger nu en direktør, der kan videreudvikle RCT 

til et videnscenter, hvor der er sammenhæng 

og synergi mellem centerets rehabiliterings-, 

forsknings-, forebyggelses- og informationsvirksomhed 

i Danmark og udviklingslandene. 

Vi søger en direktør, der på en gang kan være 

en stærk repræsentant for RCT udadtil og en 

dynamisk og samlende kraft indadtil. 

Direktøren skal med reference til bestyrelsen 

varetage den daglige ledelse af RCT og sikre, at 

RCT er en god og udviklende arbejdsplads for 

100 engagerede og kompetente medarbejdere. 

Det er direktørens opgave at 

• Sikre at RCT leverer rehabilitering, 

forskning og udviklingsprojekter af høj 

kvalitet 

• Sikre at RCT er en effektiv og målorienteret 

organisation med gode interne samarbejdsrelationer 

• Sikre fortsat finansiering af RCT’s aktiviteter 

• Skabe gode samarbejdsrelationer eksternt i 

forhold til myndigheder, andre organisationer 

i Danmark og internationalt 

• Repræsentere RCT udadtil 

• Sikre RCT en høj profilering både i 

Danmark og internationalt 

Den ideelle ansøger har 

• Dokumenteret erfaring med strategisk 

ledelse og organisationsudvikling i en større 

virksomhed og også gerne en velbeskrevet 

lederuddannelse. 

• Relevant uddannelsesmæssig baggrund på 

akademisk niveau 


RCT 

RehabiliTeRings- og FoRskningsCenTReT 

FoR ToRTuRoFRe 

• Erfaring med at lede en projektorganisation 

med en engageret multidisciplinær 

medarbejderstab 

• Et godt netværk blandt relevante danske 

og internationale myndigheder og organisationer 

samt danske beslutningstagere 

og meningsdannere 

• International erfaring 

• Stærke kommunikative kompetencer på et 

skandinavisk sprog og mindst et hovedsprog 

• Gode lederegenskaber med en 

delegerende og medinddragende lederstil. 

Desuden vil både forskningserfaring og 

erfaring med menneskerettighedsarbejde være 

en fordel. 

Der henvises i øvrigt til funktionsbeskrivelsen 

på RCTs hjemmeside www.rct.dk, hvor man 

også kan læse mere om RCT 

ansættelsesvilkår 

Løn efter aftale med forhandlingsberettiget 

organisation. 

Stillingen som direktør på RCT er en 

fuldtidsstilling. Ansættelse sker på åremål for en 

5 års periode med mulighed for forlængelse. 

ansøgningen 

Ansøgningen stiles til Ann Holm Trampedach, 

RCT, Borgergade 13, 1300 København K, mail 

aht@rct.dk inden 1. februar 2011. Nærmere 

oplysninger hos bestyrelsens formand, advokat 

Thorkild Høyer, th@nyhavnsadvokaterne.dk, 

tlf. 2143 4050. 

RCT er en selvejende humanitær, politisk uafhængig institution. RCT rehabiliterer torturoverlevere, forsker i 

årsager til – og følger af tortur og organiseret vold, samt forebygger tortur og organiseret vold gennem 

fortalervirksomhed og udviklingssamarbejde med organisationer i udviklingslande. 

læs meRe på: RCT.Dk 

forhandling@dp.dk

Psykolog 

Psykolog 

www.hillerod.dk 

Familiehuset i Hillerød kommune har en 30 t. psykologstilling 

ledig til besættelse den 1. marts 2011. Det er en 

nynormeret stilling i forbindelse med Barnets Reform. 

Vi søger en autoriseret psykolog, der har viden om og 

erfaring med en tidlig indsats i forhold udsatte familier 

med små børn. Psykologen skal indgå i Familiehusets 

tværfaglige team og varetage både behandlingsopgaver, 

supervision (af plejefamilier, samarbejdspartnere) og 

vidensformidling. 

Læs mere om stillingen på www.hillerod.dk 

Du kan kontakte leder Gert Rasmussen på tlf. 7232 6805 

eller mail ger@hillerod.dk. 

Ansøgningen sendes til Familiehuset, Kirsebæralle 5, 

3400 Hillerød. Ansøgningsfrist er den 4. februar 2011 

kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 

den 9. og 10. februar 2011. 

TR: Anne Line Dam Hansen, tlf. 76 16 88 70 


forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk 

Job i Esbjerg Kommune 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - Esbjerg 

Da en af vore psykologer har søgt orlov i perioden 1.2.2011-31.12.2011, 

søger vi en psykolog med 37 timer om ugen. Se det fulde stillingsopslag på 

www.esbjergkommune.dk 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 7.2.2011 

Flere oplysninger: Ledende psykolog Helle Bjerre, tlf. 7616 8846 eller souschef 

Kirsten Sørensen, tlf. 7616 8850 

Ansøgningsfrist: 1.2.2011 kl. 12.00 

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 14.880 

På Esbjerg Kommunes hjemmeside, 

finder du detaljerede stillingsbeskrivelser 

på alle jobopslag. 

Læs mere på: 

www.esbjergkommune.dk/jobs 

Psykolog 32 timer/uge til 

nyoprettet Familie afdeling 

– i Allerød Kommune 

Familieafdelingen får en psykologgruppe på 4 

psykologer, hvoraf den ene stilling ligger i Allerød 

Kommunes familiebehandlingstilbud Paraplyen. 

Udover psykologgruppen er der i Familieafdelingen 

ansat socialrådgivere, handicaprådgivere, administrative 

medarbejdere, 1 specialpædagogisk konsulent, 

familiekonsulenter, fysioterapeuter, kontaktpersoner 

og familieplejekonsulenter. Familieafdelingen skal 

desuden i løbet af det første halve år etablere et 

hybeltilbud til unge. 

Du kan finde yderligere oplysninger om stillingen på 

www.jobzonen.dk. 

Ansøgningen samt relevante bilag sender du til 

job6@alleroed.dk, så den er os i hænde senest den 31. 

januar 2011 kl. 8.00. Ansættelsessamtaler vil blive 

afholdt i uge 5 og 6. 

Psykolog Nyt 21.1.2011 



Scleroseforeningen søger psykolog til 

region Midtjylland 13 timer 

Kan du lide at arbejde selvstændigt og alligevel med forankring i et 

dynamisk miljø, er der en ledig stilling som psykolog for Scleroseforeningen 

gennemsnitligt 13 timer om ugen. Arbejdet er primært 

samtaler med mennesker med sclerose og deres pårørende. Det 

område man skal dække er følgende kommuner: Herning, Holstebro, 

Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Struer, Skive og 

Viborg. 

Den nuværende psykolog har arbejdssted i Herning i et lokale, der 

kan benyttes, men man kan også arbejde fra egen praksis. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2011 eller snarest derefter. 

Dine arbejdsopgaver er 

∗ Samtaler med mennesker med sclerose og deres pårørende 

∗ Samarbejde med de lokale frivillige i Scleroseforeningen i det 

pågældende område 

∗ Undervise/supervisere personale, der arbejder med mennesker 

med sclerose 

Vi forventer, at du 

∗ Har klinisk erfaring inden for det sundhedspsykologiske 

område 

∗ Har lyst til at være en del af det psykologiske behandlingstilbud 

til mennesker med sclerose og pårørende 

∗ Har erfaring med/interesse for undervisning og supervision 

∗ Er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt 

og med en fleksibel arbejdstilrettelæggelse 

Vi tilbyder 

∗ Et fagligt og personligt udviklende arbejde. 

∗ Deltagelse i et tværfagligt team på 11 psykologer på landsplan. 

∗ Tilknytning til et engageret miljø i Scleroseforeningen 

∗ Løn på niveau med overenskomst mellem Danske regioner og 

Dansk Psykolog Forening med mulighed for tillæg efter kvalifikationer. 

Ansøgningsfrist er d. 4. februar 2011 kl. 12.00. 

Yderligere oplysninger kan fås hos ledende psykolog Bente Østerberg, 

tlf. 36 46 36 46. 

Ansøgning sendes til Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 

Valby, att. Bente Østerberg, ledende psykolog. 

Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbejder 

for indsamlede midler. Aktiviteterne omfatter forskning, patientstøtte og 

information – samt drift af to rehabiliteringscentre i Haslev og Ry. 

Se også: www.scleroseforeningen.dk. 



Praksiskandidatstilling 

Psykolog søges som praksiskandidat i nyetableret psykologpraksis i Odense 

centrum, med start den 1. marts 2011 eller hurtigst muligt derefter. 

Vi tilbyder en 1-årig samarbejdskontrakt, hvilket betyder at du skal have 

CVR nr. (registreres som selvstændig). Du vil få eget konsultationslokale og 

kan frit disponere din arbejdstid over dagen. 

Presentia Psykologerne er en privat praksis med dygtige og engagerede 

psykologer. Vores klinik ligger i gågaden i Odense i moderne lokaler. Vi lægger 

vægt på åbenhed, humor og fagligt engagement. Det betyder meget for 

os, at du er en udadvendt, imødekommende og livsglad person. 

Du vil blive en del af en klinik, hvor vi primært arbejder med terapeutiske 

forløb indenfor voksengruppen med enkeltpersoner, par og grupper. Du vil 

få kvalificeret faglig sparring og supervision samt et indblik i hvordan en 

selvstændig virksomhed drives. 

Da du kommer til at stå overfor mange forskellige og udfordrende opgaver, 

er det væsentligt at du er i stand til at arbejde selvstændigt. Det vil være en 

fordel, hvis du har klinisk erfaring ligesom du skal være parat til at udvikle 

dig fagligt. Vi søger en initiativrig, engageret og fleksibel medarbejder. 

Yderligere oplysninger på telefon 31338009 samt på www.presentiapsykologerne.dk 

Ansøgning med CV modtages senest den 2. februar 2011. Der holdes samtaler 

d. 11. februar. 2011. 

Tilde Hartvig og Ann-Louise Lauritsen 

Vestergade 44, 3. sal 

5000 Odense C 

Tre rådgivere til Kræftens Bekæmpelse – 

i henholdsvis Lyngby, Næstved og Roskilde 

Vi søger tre engagerede og fagligt stærke psykologer 30/32 timer ugentligt. 

Som rådgiver i vores åbne rådgivning får du ansvar for kontakt og samtaler 

med mennesker, der er berørt af kræft; patienter, pårørende og efterladte, som 

henvender sig direkte i rådgivningen. Du varetager kortere samtaleforløb 

individuelt eller med par og familier og har samtalegrupper med forskellige 

grupper af brugere. Du har undervisningsopgaver og superviserer eventuelt 

frivillige og lejlighedsvis eksterne professionelle samarbejdspartnere. 

Du er uddannet psykolog – gerne på autorisationsniveau – og har rådgivererfaring. 

Du har en menneskelig robusthed og kan arbejde selvstændigt i en 

uforudsigelig hverdag. Du kan kombinere høj faglighed med en naturlig 

imødekommenhed og er god til at skabe kontakt ved at være autentisk og 

nærværende – også i utraditionelle samtalerum. Du har erfaring, som 

modsvarer ovenstående og desuden gerne fra det somatiske felt. 

Vi tilbyder et meningsfyldt og udfordrende arbejde på en dynamisk arbejdsplads 

i et tværfagligt team. Du får ekstern supervision og mulighed for faglig 

sparring internt. Stillingen i Lyngby er på 32 timer ugentligt, og i både Næstved 

og Roskilde er stillingerne på 30 timer ugentligt. 

Ansøgningsfristen er 3. februar 2011 for stillingerne i Næstved og Roskilde. 

For stillingen i Lyngby er ansøgningsfristen 13. februar 2011. 

Alle tre stillinger ønskes besat pr. 1. april 2011. 

Læs hele stillingsopslaget og søg stillingerne på www.cancer.dk/job. 

Kræftens Bekæmpelse 

• Kræftrådgivningen i Lyngby, Nørgaardsvej 10, 2800 Lyngby 

• Kræftrådgivningen i Næstved, Dania 5, 1. sal, 4700 Næstved 

• Kræftrådgivningen i Roskilde, Jernbanegade 16, 4000 Roskilde 


TR: Lise Stampe Møller-Jørgensen, tlf. 45 93 51 51

Psykolog til Human Factors services 

FORCE Technology har i mange år været førende inden for udvikling og anvendelse af begrebet 

Human Factors i sikkerhedskritiske operationelle domæner. Erfaringerne fra disse domæner 

har vist sig at være meget anvendelige og lette at overføre til mange andre områder, herunder 

energi-, jernbane- og fremstillingsindustrien, sundhedssektoren samt forbruger- og designområdet 

generelt. 

De dele af Human Factors arbejdet, der drejer sig om sikkerheds-, design- eller forbrugerpsykologi 

samt organisation, procedurer, ledelse, samarbejde og kommunikation, er i særlig 

fokus, og i den forbindelse søger vi en psykolog med kompetencer og interesser inden for så 

mange af disse områder som muligt. 

Arbejdsopgaver 

Vi søger en ildsjæl med nogle års erfaring, gerne inden for områder hvor sikkerhed, design, 

organisation eller selve Human Factors disciplinen har været i spil. Du skal deltage i udvikling, 

afsætning og gennemførelse af Human Factors ydelser både på de traditionelle sikkerhedskritiske 

domæner og på nye områder, der i stigende grad efterspørger vores ydelser. Ydelserne 

spænder vidt og omfatter bl.a. Human Factors træning, designoptimering, procedureoptimering, 

analyse af hændelser, opklaringsarbejde, performancemålinger o.l. Dertil kommer deltagelse i 

udviklingsprojekter, herunder EU projekter. 

Du vil komme til at arbejde i et internationalt, innovativt miljø bestående af særdeles kompetente 

personer med så forskellige baggrunde som ingeniør, psykolog, sygeplejerske og skibskaptajn, 

der har arbejdet med Human Factors i mange år. Jobbet indebærer stor kundekontakt. 

FORCE Technology arbejder i Danish Human Factors Center (DHFC) sammen med DTU/Risø, og 

du vil blive inddraget i DHFC’s aktiviteter. 

FORCE Technologys Human Factors og andre psykologiske kompetencer indgår i et strategisk 

samarbejde med grafiske og industrielle designere under navnet MANFAC, se www.manfac.dk. 

Kvalifikationer 

Du er cand.psyk. eller har en anden relevant uddannelse med en master i psykologi som overbygning. 

Du har desuden 

- Særlig interesse for eller speciale i områderne design-, forbruger-, arbejds-, organisations- og/ 

eller socialpsykologi 

- Kendskab til Human Factors-området/kognitiv ergonomi 

- Baggrund i eller interesse for både psykologi og (afsætnings-)økonomi eller psykologi med 

erfaring fra eller særlig interesse for forbrugeradfærd 

- Erfaring med projektorienteret arbejde på projektleder niveau 

- Erfaring med eller stor interesse for undervisning 

- God erfaring med brug af Microsoft Office og brug af internettet 

- Gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på såvel dansk/skandinavisk som engelsk 

- Erfaring med eller lyst til salgs- og markedsføringsarbejde. 

Personligt er du 

- Initiativrig, selvstændig og i stand til at sætte dig ind i nye områder 

- Analytisk 

- Udadvendt og interesseret i formidling, i kundekontakt og i at skabe et professionelt netværk 

- Indstillet på, at rejseaktivitet kan forekomme. 

Vi tilbyder 

- Mulighed for at påvirke udviklingen af Human Factors området 

- Indblik i og anvendelse af den seneste viden inden for området på mange forskellige faglige 

domæner igennem tæt kontakt til markedet 

- Motiverende og spændende samarbejde med konsulenter og specialister i FORCE Technologys 

øvrige afdelinger og med samarbejdspartnere. 

Ansøgningsfrist 9. februar 2011 med tiltrædelse snarest herefter. 

Ansøgning bedes sendt skriftligt eller elektronisk med uddannelsesbeviser og referencer til 

Afdelingschef Peter Kr. Sørensen, pks@force.dk, Hjortekærsvej 99, 2800 Kgs. Lyngby. 

Yderligere oplysninger 

Kontakt afdelingschef Peter Kr. Sørensen, pks@force.dk, tlf. 72 15 78 62 

Ansættelsessted 

Hjortekærsvej 99, 2800 Kgs. Lyngby 

www.force.dk 




› FRIVILLIGT 

LIVSLINIEN - SØGER RÅDGIVERE 

Bliv frivillig på Livslinien og hjælp mennesker til at 

se andre løsninger end selvmordet. 

Du vil blive en del af en professionel rådgivning 

med et stærkt fagligt og socialt netværk. 

Du skal have lyst til at engagere dig helhjertet 

gennemsnitligt 4 timer om ugen, og have en 

relevant faglig baggrund. 

Rådgivningen varetages fra gode lokaler i Nyhavn i 

København. 


Ansøgningsfrist den 

7. februar 2011 

Send din ansøgning til 

frivillig@livslinien.dk 

Læs mere på 

www.livslinien.dk 

Psykolog 

søger nyt job – 

Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. 

I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob 

på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen 

hver anden uge. 

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres 

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste 

Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en 

jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt. 

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. 

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene 

frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor 

holde øje med både blad og net. 

18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening 

Det sørgende menneske – 

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en 

fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. 

Side 4 

1

dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø 

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37 

mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk 

mandag-torsdag kl. 10-16 

Fredag kl. 10-13 

Direktør 

marie Zelander 

Århus-kontoret 

arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus c 

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17 

bESTYRELSE 

Formand: 

mag.art. roal ulrichsen 

ru@dp.dk 

Tlf. 35 26 99 55 

cand.psych. arne grønborg Johansen 

agr@mail.tele.dk 

Tlf. 29 47 79 58 

cand.psych. eva secher Mathiasen 

Eva.s.mathiasen@gmail.com 

Tlf. 60 61 05 32 

cand.psych. rie rasmussen 

rie@forum.dk 

Tlf. 29 71 45 30 

cand.psych. anne Merete strømming 

merete@stroemming.dk 

Tlf. 35 35 20 94 

cand.psych. ditte söderhamn 

ditte_soderhamn@mail-online.dk 

Tlf. 66 19 17 76 

cand.psych. anne thrane 

annethrane@mail.dk 

Tlf. 30 59 70 60 

cand.psych. rebecca savery trojaborg 

rebeccatrojaborg@gmail.com 

Tlf. 29 72 56 01 

cand.psych. Jacob risbjerg vardrup 

jacobvardrup@gmail.com 

Tlf. 61 42 68 85 

Studenterrepræsentanter: 

Stud.psych. anna Haugerud Formo 

annef@hotmail.com 

Tlf. 31 55 00 64 

Stud.psych. Helene Quist langhoff straarup 

helene_straarup@hotmail.com 

Tlf. 23 64 11 67 

etiknÆvn 

Formand: 

Lisbeth Sten Jensen 

Næstformand: 

Jytte Gandløse 

Øvrige medlemmer: 

Finn christensen, Lisbeth borregaard Thorsen, 

Henning Damkjær 

Suppleanter: 

annitta Nordkvist Permin, Else andersen 

Telefonrådgivning 

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage 

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller 

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com 

Skriv med BLOKBOGSTAVER 

Skemaet kan også udfyldes på www.dp.dk 

æNDRINGSBLANKET 

Dette felt 

skal ALTID 

udfyldes! 

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for 

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at 

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen. 

Efternavn: Fornavn(e): 

Cpr.nr.: Titel: 

Medlemsnr.: Ændring pr. dato: 

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: 

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail: 

Adresse: Postnr. & by: 

Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail: 

Ændring af hovedbeskæftigelse: 

Ansættelsesmyndighed: 

Arbejdssted: Afdeling: 


Tlf.: E-mail, arbejdssted: 

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge: 

Overenskomstansat Tjenestemandsansat 

Ny løn Gammel løn 

Privatansat Selvstændig 

Timelønnet Andet: 

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse 

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

Ændring af bibeskæftigelse: 

Ansættelsesmyndighed: 

Arbejdssted: Afdeling: 


Tlf.: E-mail, arbejdssted: 

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge: 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

Anden ændring: (Sæt kryds) 

Jeg er dimitteret som psykolog den: 

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges! 

Jeg er ledig fra den: 

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges! 

Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn 

Udlandsmedlem Orlov uden løn 

Jeg er gået på efterløn fra den: 

Jeg er blevet pensionist fra den: 

Bemærkninger: 

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven 

behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt. 

Dato: Underskrift: 

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her 


Nyheder fra 

daNsk Psykologisk forlag 

kogNitiV coachiNg 

– – forøg din din ydeevne med 

kognitiv coaching 

Af Af Irene Henriette Oestrich 

Pris.: 298 kr. kr. (vejl.) 

det kroNisk syge 

barN og og liVet i i 

familieN 

Af Af Charlotte Jensen 

Pris.: 248 248 kr. kr. (vejl.) 

VurderiNg af af PersoNlighed 

familier og og Par 

hvad bestemmer, 

Af Af Salvador Minuchin, 

hvem du du er? er? 

Michael P. P. Nichols og og Af Af Daniel Nettle 

Wai-Yung Lee Lee 

Pris.: 318 318 kr. kr. (vejl.) 


lyt til til 

følelserNe 

Af Af Anna Kåver 

Pris.: 248 248 kr. kr. (vejl.) 

Vi Vi er er Vores 

relatioNer 

om om tilknytning, traumer 

og og dissociation 

Af Af Tor Tor Wennerberg 


systemisk 

ParteraPi 

og og dePressioN 

Af Af Elsa Jones og og Eia Eia 

Asen 


flyttemeddelelse 

d. 1.3.2011 flytter forlaget til 

kNabrostræde 3, 3, 1. 1. sal, 1210 købeNhaVN k 

d aaN N ssk k PPssyykkoollooggiissk k ffoorrllaag g 

tlf.: 4546 0050 · · iN iNfo@dP fo@dP f.dk · · WWW.d PPf. f. dk 

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

MAsKinel MAgAsinPost MMP

Sorg – en diagnose På besøg i Norge Og hvad er efternavnet? - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?