Grænser for journalistik - Research@Medicine - Danske Dagblades ...
Grænser for journalistik - Research@Medicine - Danske Dagblades ...
Grænser for journalistik - Research@Medicine - Danske Dagblades ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Journalistikkens grænser<br />
af medie<strong>for</strong>sker Michael Bruun andersen<br />
ruC<br />
Journalistikkens historie er tæt knyttet til frem-<br />
væksten af de moderne massemedier, det vil sige<br />
aviserne. Fra midten af 1800-tallet udvikler pres-<br />
sen og <strong>journalistik</strong>ken sig til det, den er i dag,<br />
mens <strong>journalistik</strong> som anerkendt fag og dermed<br />
journalister ikke fandtes før 1900. Igennem det 20.<br />
århundrede udvikledes det håndværk, vi kalder<br />
<strong>journalistik</strong>, og som karakteriseres ved bestemte<br />
arbejdsmetoder (idé, research og fremstillingsmå-<br />
der), ved <strong>for</strong>holdet til publikum og ikke mindst<br />
ved de tekster, som er resultatet af det journalisti-<br />
ske arbejde.<br />
Teksterne er stærkt standardiserede <strong>for</strong>mer,<br />
genrer. Ældst er kommentaren og nyheden.<br />
Kommentaren er argumenterende med stand-<br />
punkt, fx<br />
Journalistikkens<br />
blevet sværere<br />
Journalistikken har med nye stofområder og <strong>for</strong>tælle<strong>for</strong>mer opdyrket et nyt stykke land, der rykker journa-<br />
listikken et skridt nærmere både kendte og ukendte personers privatliv. samtidig er omverdenen gået med<br />
på <strong>journalistik</strong>kens præmisser, og det gør grænserne <strong>for</strong> <strong>journalistik</strong> ganske utydelige, mener medie<strong>for</strong>sker<br />
Michael Bruun andersen i sin analyse af mediernes udvikling<br />
lederar-<br />
tikler. Nyere <strong>for</strong>mer er referat og interview.<br />
Referatet er udviklet i sammenhæng med offent-<br />
lighed i politik og retspleje. Interviewet er den<br />
nyeste genre. I Danmark finder man den ikke før<br />
1900. Med den bliver det subjektive - meningerne<br />
- en del af offentligheden.<br />
Nyhedsartiklen er en blandings<strong>for</strong>m med en<br />
særlig struktur, som i Danmark først blev domi-<br />
nerende i 1930-rne: Korte moduler og prioritering<br />
af indholdet efter væsentlighed, ikke kronologi.<br />
Formen kaldes nyhedstrekanten. Det vigtigste<br />
står først, derefter kommer det mindre vigtige.<br />
Strukturen er smart, <strong>for</strong>di den giver et hurtigt<br />
overblik og valgfrihed, <strong>for</strong>di læseren kan ’stå af’<br />
efter hvert modul. Den gør også redigeringen let-<br />
tere. Der kan klippes nedefra, så artiklen passer<br />
til det ’nyhedshul’, annoncerne giver plads til.<br />
Med lån fra skønlitteraturen<br />
En svaghed ved nyhedstrekanten er, at det kan<br />
være svært at holde sammen på in<strong>for</strong>mationerne.