Maj 2005 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

98
Disse og andre profeter fra
Mormons Bog, deriblandt Mormon
selv, skrev til vore dage, vel vidende
at vi ville få brug for deres viden og
visdom til at hjælpe os i disse farefulde
tider. Mormons Bog afsluttes
med den enestående opfordring fra
Moroni, søn af Mormon, da han siger
til os: »Ja, kom til Kristus og bliv fuldkommen
i ham og fornægt jer selv
alt, hvad der er ugudeligt; og dersom
I fornægter jer selv alt, hvad der er
ugudeligt samt elsker Gud af hele
jeres magt, sind og styrke, da er
hans nåde tilstrækkelig for jer«
(Moroni 10:32).
Vi har lignende »sidste vidnesbyrd«
i Det Nye Testamente, såsom Paulus’
storslåede udsagn: »Jeg har stridt den
gode strid, fuldført løbet og bevaret
troen« (2 Tim 4:7), som bevidner, at
han holdt ud til enden.
Vi opnår stor indsigt i den mægtige
seniorapostel Peters udvikling i hans
udsagn: »I skal alle være klædt i
ydmyghed ... for Gud står de hovmodige
imod, de ydmyge viser han nåde.
Ydmyg jer derfor under Guds stærke
hånd, så vil han ophøje jer, når tiden
kommer« (1 Pet 5:5-6).
Og den uden tvivl største person
gennem alle tider, som vi kan lære fra,
er den opstandne Herre selv, idet han
bød sine apostle og tilhængere: »Gå ...
hen og gør alle folkeslagene til mine
disciple, idet I døber dem i Faderens
og Sønnens og Helligåndens navn, og
idet I lærer dem at holde alt det, som
jeg har befalet jer. Og se, jeg er med
jer alle dage indtil verdens ende«
(Matt 28:19-20).
Sikken et væld af overbevisning og
lærdom disse skriftsteder tilsammen
giver os. Kan vi finde en fælles rød
tråd i hver af dem? Jeg mener, den er
let genkendelig:
• At Jesus Kristus, Guds Søn, lever og
er vor Frelser og Forløser.
• At vi skal følge ham og vise vores
kærlighed til ham ved at huske
ham og ydmygt holde hans bud.
• At vi på grund af hans forsoning
kan omvende os og blive rene.
• At vi er hans pagtsfolk og altid skal
holde de pagter, vi har indgået.
• At vi skal udbrede hans evangelium
over hele verden.
• At vi skal have tro, omvende
os, blive døbt, modtage
Helligåndsgaven og holde ud
til enden.
I vores uddeling har genoprettelsens
nutidige profeter gentaget disse
principper gang på gang. Fra præsident
John Taylors lærdomme lærer
vi, at »som menneskesønnen
udholdt han alt det, der var muligt
for kød og blod at udholde; som
Guds Søn triumferede han over alt
og steg for evigt op til Guds højre
hånd« (Kirkens præsidenters lærdomme:
John Taylor, 2001, s. 43).
Et af mine yndlingscitater er fra
præsident Spencer W. Kimball:
»Til de vidnesbyrd, der er givet af
disse fordums så mægtige mænd og
apostle – vore brødre i tjenestegerningen
hos den samme Mester – føjer
jeg mit eget vidnesbyrd. Jeg ved, at
Jesus Kristus er den levende Guds
søn, og at han blev korsfæstet for verdens
synder.
Han er min ven, min Frelser, min
Herre, min Gud.
Af hele mit hjerte beder jeg, at de
hellige vil ... opnå en evig arv med
ham i celestial herlighed« (»Et evigt
håb i kirken«, Den danske Stjerne,
apr. 1978, s. 131).
Vores profet i dag, præsident
Gordon B. Hinckley, leder os stadig
med sin stærke overbevisning, som
han for nyligt erklærede i en tale til en
stavskonference: »Jeg har et vidnesbyrd,
virkeligt, brændende og
levende, om sandheden af dette værk.
Jeg ved, at Gud vor evige Fader lever,
og at Jesus er Kristus, min Frelser og
min Forløser. Han er Kirkens overhoved.
Alt, hvad jeg ønsker, er at jeg går
fremad med hans værk, som han vil,
at det skal gå fremad« (»Inspirerende
tanker«, Liahona, okt. 2003, s. 5).
Til at sammenfatte de fordums og
de nutidige apostle og profeters vidnesbyrd
har vi profeten Joseph Smiths
udødelige ord, som lyder:
»Og nu, efter de mange vidnesbyrd,
som er blevet givet om ham, er
dette det sidste vidnesbyrd, som vi
giver om ham: at han lever!
Thi vi så ham ved Guds højre
hånd, og vi hørte røsten, som vidnede,
at han er Faderens Enbårne«
(L&P 76:22-23).
Jeg vil gerne tilføje min egen
ydmyge bekræftelse af sandheden af
de førnævnte vidnesbyrd. Jeg ved, at
vor himmelske Fader bogstaveligt talt
er Fader til vore ånder, og at Jesus
Kristus er vor Frelser, vor Forløser, vor
Herre, og hvis vi følger hans bud,
vores ven (se Joh 15:14). Når vi studerer
skriften, må vi da få forøget indsigt
og større påskønnelse for kraften i vidnesbyrd,
især når de bæres af dem
med stor visdom og høj alder. Dette er
min bøn, i Jesu Kristi navn. Amen. ■