Maj 2005 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

More documents

Recommendations

Info

106 bestræbelse på at se evangeliet vinde og sejre« (»Terror, triumf og bryllupsfest«, CES foredrag, 12. sep. 2004, se www.ldsces.org). Vi har det store ansvar for at opfylde Moronis »glædestrålende forventning«. Vi, der tilhører Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, er bundet til Herren af pagter. Han har sagt: »Jeg [vil] ... ikke glemme dig ... i mine hænder har jeg tegnet dig« (Es 49:15-16; se også 1 Nephi 21:15-16). Pagternes kraft til at binde og styrke vores liv blev for nyligt meget virkelig for mig, da vores nære venner oplevede et tragisk tab i deres familie. Da Catherine og Kimball Herrod og deres fire børn i alderen ni måneder til syv år, kørte hjem fra en familiemiddag hos bedsteforældrene, rev et dobbelthjul på en meget stor lastbil på den modsatte side af motorvejen sig pludselig løs og fløj hen over midterrabatten og ramte førersiden på familiens bil. Kimball, føreren, ægtemanden og faderen var alvorligt såret og bevidstløs. Catherine fik på en eller anden måde kørt bilen ud i nødsporet og fik fat på hjælp. Mens hun så ambulancefolkene arbejde på hendes mand og to ældste børn, sad hun i en politibil med sine to mindste børn på skødet og bad højt: »Himmelske Fader, vi ved, at du har magt til at helbrede Kimball, hvis det er din vilje, men hvis det ikke er, så har vi tro på, at du på en eller anden måde vil støtte os igennem dette.« Kimball blev fløjet til hospitalet, men han nåede ikke frem i live. Da børnene var blevet behandlet for deres sår, skrammer og andre mindre skader, udskrevet fra hospitalet og lå hjemme i deres seng, vendte Catherine tilbage til hospitalet for her på jorden at sige et sidste farvel til sin mand. Hvor svært det end var, så sagde hun til sine forældre, der var sammen med hende: »Jeg ved, at Kimball og jeg er beseglet på grund af vores tempelpagter, og vi vil være sammen igen en dag.« I den mest forfærdelige prøvelse for en ung mor blev hun støttet af sine pagter. Ved begravelsen blev vi mindet om pagters kraft til at støtte os i tider med fortvivlelse og sorg. Da forsamlingen sang afslutningssalmen, kunne vi tydeligt høre Taylor, den 5-årige søn, der højt sang med på »Vores familie kan være sammen for evigt« (Salmer og sange, nr. 194). Det var vidunderligt for forsamlingen at vide, at et barn var blevet belært om beseglingspagterne, der vil binde ham til hans far og mor. Vi blev også belært om pagters kraft i en tale, som Catherines far holdt. Han citerede et skriftsted fra den dyrebare optegnelse, som Moroni havde forseglet, og som blev bragt frem af profeten Joseph, for at minde os om, at evangeliet lover os en klippe, ikke en paraply, i stormene og hvirvelvindene: »Ihukom, ihukom, at det er på vor Forløsers klippe, på Kristus, Guds søn, I må bygge jeres grundvold, så at når djævelen sender sine mægtige vinde ... at det da ingen magt skal få over jer til at drage jer ned i elendighedens ... afgrund på grund af klippen, som I er bygget på, hvilken er en sikker grundvold« (Helaman 5:12). Den indre styrke, som familien udviste, kommer fra kundskaben om, at de for evigt er knyttet til hinanden som en familie, og de er knyttet til vor himmelske Fader og kan ikke adskilles fra ham. Ligesom Moroni, Joseph Smith og Catherine og Kimball, kan vi også sejrrige stå på den anden side af prøvelser, ugudelighed og forfølgelser. Præstedømmets pagter binder os for evigt til vor jordiske og himmelske familier og beriger os med retfærdighed og kraft. Hvor er jeg taknemmelig for at leve i denne storslåede og vidunderlige tid, hvor evangeliet er blevet genoprettet! Jeg bærer mit vidnesbyrd om og taknemmelighed for de to store profeter, Moroni og Joseph Smith, der mødtes i det soveværelse, og derefter arbejdede sammen for at frembringe Mormons Bog. Lad mig afslutte ved at gentage profeten Josephs glade udbrud om det gengivne evangelium: »Hvad hører vi nu i det evangelium, som vi har modtaget? En glædens røst! ... Gode tidender fra Cumorah! Moroni, en engel fra himlen, forkynder profetiernes opfyldelse – fremkomsten af en bog ... Brødre [og søstre], skal vi ikke gå fremad for denne store sag? ... Lad jeres hjerter fryde sig og være glade ... Lad os derfor som en kirke, som et folk ... bære et offer for Herren i retfærdighed« (L&P 128:19, 20, 22, 24). Jeg ved, at dette er Jesu Kristi Kirke. Må hver af os lade evangeliet bundfælde sig dybt i vores sjæl, så vi elsker og tjener Gud med vores ganske hjerte. I Jesu Kristi navn. Amen. ■
Et værk for mig at udføre JULIE B. BECK Førsterådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab Herren sendte en engel til Joseph Smith for at fortælle ham, at han havde et værk, som han skulle udføre. Dette værk fortsætter vi i dag. Jeg husker en familieaftenlektion, jeg fik som barn, hvor min far fortalte os om englen Moronis besøg hos profeten Joseph Smith. Han sagde, at efter en inderlig bøn havde en engel vist sig ved Josephs seng. Englen var et sendebud fra Gud, hans navn var Moroni, og han fortalte Joseph, at Gud havde et værk for ham at udføre (se JS-H 1:33). Jeg husker, at min far belærte os om, at: »Joseph ikke sagde, ›nej, nej engel, jeg ville bare vide, hvilken kirke der var sand. Jeg vidste ikke, at jeg behøvede at gøre noget!‹ Men selvfølgelig var Joseph nødt til at gøre noget. Han havde en særlig kaldelse fra Herren. Det, som Joseph gjorde, var bemærkelsesværdigt. Han begyndte sit liv som en almindelig dreng fra landet, men ved ham blev Mormons Bog bragt frem og oversat, præstedømmet og dets nøgler blev gengivet til jorden, og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev organiseret, og man begyndte at bygge hellige templer. Gennem Joseph Smith findes alle de ordinancer nu på jorden, som vor himmelske Faders børn har brug for til frelse. Dette var den miraklernes tid, som Moroni talte om (se Moroni 7:35-37) og det store og forunderlige værk, som Nephi forudså for århundreder siden (se 1 Nephi 14:7). Det værk, Joseph påbegyndte, blev drevet fremad af Kirkens første medlemmer, som havde tro på Jesus Kristus og hans gengivne evangelium. Gennem deres anstrengelser begyndte Jesu Kristi evangelium at sprede sig over hele jorden. De udførte i sandhed et forunderligt værk. Men miraklernes tid er ikke forbi, og det forunderlige værk går stadig frem. Da vi blev døbt, blev hver enkelt af os en del af det værk. Når jeg det sidste år har besøgt medlemmer af Kirken, har jeg set, at Herrens pagt oprettes på jorden ved almindelige menneskers tro og gerninger (se L&P 1:17-23). Der er en ung koreansk kvinde, som er det første medlem af Kirken i sin familie. Hun holdt sit godt brugte Personlig Fremgang-hæfte og fortalte, at hun drømte om en familie, som var samlet om evangeliet. En præsidentinde for Unge Piger i Armenien gennemførte trofast Unge Pigers program, selvom hun ikke har Kirkens instruktionshåndbog på sit sprog. Medlemmer i Rusland tager regelmæssigt til templet. De sparer deres rubler op og rejser i dagevis med bus, tog og færge for at komme til det nærmeste tempel i Sverige. Min ni-årige niece, Kimberly, talte så begejstret om Kirken til sin veninde, at veninden sagde: »Jeg vil gerne melde mig ind i din kirke. Hvor melder jeg mig ind?« De unge mænd og piger i min egen menighed udvikler deres lederevner og talenter. De er villige til at synge og spille, give taler, deltage i tjenesteprojekter og gøre en masse ting for at være en del af dette forunderlige værk. Og så var der den unge mand i Bogotá, som sagde: »Jeg taler på vegne af de unge mænd i Colombia. Vi er værdige, og vi forbereder os til at tjene!« Jeg har været, hvor Kirken er lille, og hvor der er mange medlemmer, hvor den er ny, og hvor den er veletableret, men ansvaret for hver enkelt af os er det samme. Vi er en del af Jesu Kristi sande og gengivne evangelium. Vi har et værk at udføre. Vi tjener på enkle måder, vore vidnesbyrd vokser, og vi er del af denne miraklernes tid. Jeg har i min livstid været vidne til det gengivne evangeliums mirakel. Da jeg var en ung pige, flyttede min familie til São Paulo i Brasilien, hvor min far var kaldet til at præsidere over Den Brasilianske Mission. Det var en spændende tid for mig og et dejligt sted at vokse op. En af mine og mine brødre yndlingslege var at klæde os ud og lege missionærer. Vi LIAHONA MAJ 2005 107
Page 1 and 2:
154. ÅRGANG • NUMMER 5 • JESU
Page 3 and 4:
154. ÅRGANG • NUMMER 5 • JESU
Page 5 and 6:
Maj 2005 154. årgang. Nummer 5 LIA
Page 7 and 8:
Præsident Gordon B. Hinckleys bill
Page 9 and 10:
Det næste vers indeholder et endnu
Page 11 and 12:
formaninger, »afpasset efter de sv
Page 13 and 14:
tjeneste. Det er den stille, sagte
Page 15 and 16:
Alle dine børn bliver oplært COLE
Page 17 and 18:
Det Første Præsidentskab (til hø
Page 19 and 20:
Vi kom for at blive prøvet, blive
Page 21 and 22:
Uforanderlige sandheder i skiftende
Page 23 and 24:
Jeg vil opmuntre jer til at stå ti
Page 25 and 26:
MØDET LØRDAG EFTERMIDDAG Den 2. a
Page 27 and 28:
Statistisk rapport, 2004 PRÆSENTER
Page 29 and 30:
»Min storebror og jeg gik i skole
Page 31 and 32:
Styrken ved Forkynd mit evangelium
Page 33 and 34:
hele verden fik et engelsk eksempla
Page 35 and 36:
problemerne. Mange gange er det de
Page 37 and 38:
har kun en håndfuld mel i krukken
Page 39 and 40:
viste mig. Det var en dejlig følel
Page 41 and 42:
Missionærægtepar Velsignelser ved
Page 43 and 44:
og søstre, lad os ikke åndeligt g
Page 45 and 46:
PRÆSTEDØMMETS MØDE Den 2. april
Page 47 and 48:
skulle forkynde evangeliet i et fre
Page 49 and 50:
Vi kan arbejde, studere, grine og h
Page 51 and 52:
Fædre og sønner er samlet til pr
Page 53 and 54:
Udholdenhed PRÆSIDENT JAMES E. FAU
Page 55 and 56:
præsident for Kirken i 1995, blev
Page 57 and 58: Digter og forfatter Robert Louis St
Page 59 and 60: Whitmers vidnesbyrd. De unge mænd
Page 61 and 62: Is Major College Craze«, i Deseret
Page 63 and 64: Præsident Spencer W. Kimball sagde
Page 65 and 66: LIAHONA MAJ 2005 63
Page 67 and 68: Carlos H. Amado Neil L. Andersen Mo
Page 69 and 70: med sin himmelske Fader. Han har be
Page 71 and 72: En til ÆLDSTE M. RUSSELL BALLARD D
Page 73 and 74: og underviser, lige så vel som det
Page 75 and 76: mine overbevisninger. Og derpå sag
Page 77 and 78: giv mig det tilbage, næste gang du
Page 79 and 80: Hjerter knyttet sammen ÆLDSTE HENR
Page 81 and 82: himmelske Faders åndelige børns s
Page 83 and 84: I århundreder har mænd samledes o
Page 85 and 86: strålende og vidunderlig ordning d
Page 87 and 88: på sin egen vej og efter sin egen
Page 89 and 90: er nødvendigt at have en central k
Page 91 and 92: må få tilgivelse for det, dit hje
Page 93 and 94: Styrk dine brødre ÆLDSTE ROBERT J
Page 95 and 96: er gode mødre og fædre iblandt de
Page 97 and 98: Familien hjælper en ung mand, der
Page 99 and 100: hendes bønner særligt inderlige o
Page 101 and 102: Herrens inderlige barmhjertighed Æ
Page 103 and 104: eller affærdiger måske muligheden
Page 105 and 106: hus. Der er ikke nogen bedre måde
Page 107: sad i en rundkreds ... og lyttede o
Page 111 and 112: portugisisk. Hun og hendes mand, Hu
Page 113 and 114: Joseph beskrev sig selv som en »ur
Page 115 and 116: de talte virkelig til mig, og selv
Page 117 and 118: nuværende film- og musikidoler har
Page 119 and 120: Vor tids lærdomme Følgende instru
Page 121 and 122: Lektion 43: Tanker og sprog Robert
Page 123 and 124: Hovedpræsidentskaber for hjælpeor
Page 125 and 126: Ældste Richard G. Hinckley De Halv
Page 127 and 128: Ældste Ulisses Soares De Halvfjerd
Page 129 and 130: Ældste Paul K. Sybrowsky De Halvfj
Page 131 and 132: MÅ IKKE KOPIERES Maid of Iowa, af
show all

Maj 2005 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?