25.07.2013 Views

Maj 2005 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Maj 2005 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Maj 2005 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

72<br />

Tro er svaret<br />

ÆLDSTE DAVID E. SORENSEN<br />

De Halvfjerds’ Præsidium<br />

Husk på, at tro og lydighed stadig er svarene –<br />

selv når tingene går galt, måske især når tingene<br />

går galt.<br />

Ibegyndelsen <strong>af</strong> 1950’erne var<br />

USA i krig på den koreanske<br />

halvø. På grund <strong>af</strong> værnepligten<br />

på den tid kunne unge mænd ikke<br />

tjene som missionærer, men skulle<br />

i stedet gå ind i militæret. Med<br />

denne viden meldte jeg mig til<br />

hærens reserveofficersuddannelse,<br />

mens jeg gik på universitetet. Mit<br />

mål var at blive officer ligesom min<br />

ældste bror. Men da jeg i juleferien<br />

var hjemme på besøg, kaldte min<br />

biskop derhjemme, Vern Freeman,<br />

mig ind på sit kontor. Han fortalte<br />

mig, at en ung kirkeleder, der hed<br />

bror Gordon B. Hinckley, havde<br />

lavet en <strong>af</strong>tale med den amerikanske<br />

regering, der gjorde det muligt<br />

for hver <strong>af</strong> <strong>Kirke</strong>ns menigheder i<br />

USA at kalde en ung mand til at<br />

tjene på mission. Denne unge mand<br />

ville få udsat sin værnepligt, mens<br />

han var på mission.<br />

Biskop Freeman sagde, at han<br />

havde bedt om det, og han følte, at<br />

han skulle anbefale mig til at være den<br />

fra vores menighed, der tjente som<br />

fuldtidsmissionær. Jeg fortalte ham, at<br />

jeg allerede havde lavet andre planer<br />

– jeg havde meldt mig til hærens<br />

reserveofficersuddannelse og forventede<br />

at blive officer! Min biskop mindede<br />

mig venligt om, at han var blevet<br />

tilskyndet til at anbefale mig til at<br />

tjene en mission på lige dette tidspunkt.<br />

Han sagde: »Gå hjem og tal<br />

med dine forældre, og kom tilbage i<br />

<strong>af</strong>ten med dit svar.«<br />

Jeg gik hjem og fortalte min far og<br />

mor, hvad der var sket. De sagde, at<br />

biskoppen var inspireret, og at jeg<br />

med glæde skulle tage imod Herrens<br />

opfordring til at tjene. Min mor kunne<br />

se, hvor skuffet jeg var over udsigten<br />

til ikke at blive officer nu. Hun citerede<br />

dette:<br />

»Stol på Herren <strong>af</strong> hele dit hjerte,<br />

og støt dig ikke til din egen indsigt.<br />

Anerkend ham på alle måder, så vil<br />

han jævne dine stier.« 1<br />

Den <strong>af</strong>ten tog jeg tilbage til biskoppens<br />

kontor og tog imod hans<br />

invitation. Han fortalte mig, at jeg<br />

skulle tage hen til hvervekontoret og<br />

fortælle dem om min beslutning.<br />

Da jeg gjorde det, fik jeg til min<br />

overraskelse følgende at vide <strong>af</strong><br />

damen, der var formand for hvervekontoret:<br />

»Hvis du accepterer en<br />

missionskaldelse, så vil du modtage<br />

din indkaldelse til hæren, før du kan<br />

melde dig til hærens reserve igen. Du<br />

vil så tjene som menig soldat, ikke<br />

som officer.«<br />

Trods denne uventede ændring<br />

var min mission vidunderlig. Den<br />

ændrede mit livs kurs, som den gør<br />

for dem, der tjener. Men som jeg<br />

havde fået at vide, så sendte regeringen<br />

mig en indkaldelse til den<br />

amerikanske hær en måned, før jeg<br />

var færdig med min mission.<br />

Efter træningsforløbet og militærpolitiskolen<br />

blev jeg sendt til en<br />

militærbase for at arbejde i militærpolitiet.<br />

En nat fik jeg en opgave, der<br />

ville vare hele natten, hvor jeg skulle<br />

eskortere en konvoj <strong>af</strong> fanger fra en<br />

lejr til en anden.<br />

I løbet <strong>af</strong> natten stoppede konvojen<br />

halvvejs for at holde pause.<br />

Den øverstbefalende officer sagde,<br />

at vi skulle gå ind i restauranten<br />

og drikke noget k<strong>af</strong>fe, så vi kunne<br />

holde os vågne resten <strong>af</strong> natten. Han<br />

lagde straks mærke til, at jeg undslog<br />

mig. Han sagde: »Soldat, du skal<br />

drikke noget k<strong>af</strong>fe, så du kan holde<br />

dig vågen på resten <strong>af</strong> denne tur.<br />

Jeg vil ikke have, at nogen fanger<br />

flygter eller laver problemer på<br />

min vagt.«<br />

Jeg sagde: »Sir, med al respekt, jeg<br />

gør det ikke. Jeg er mormon, og jeg<br />

drikker ikke k<strong>af</strong>fe.«<br />

Han kunne ikke lide mit svar, og<br />

han bad mig endnu engang om at<br />

drikke k<strong>af</strong>fen.<br />

Igen <strong>af</strong>slog jeg høfligt. Jeg satte mig<br />

bagest i bussen med mit våben<br />

fremme og en bøn i mit hjerte om, at<br />

jeg måtte kunne holde mig vågen og<br />

ikke ville få brug for det. Turen sluttede<br />

uden begivenheder.<br />

Nogle få dage senere inviterede den<br />

øverstbefalende officer mig ind på sit<br />

kontor til et personligt interview. Han<br />

fortalte mig, at selvom han havde<br />

været bange for, at jeg ikke ville kunne<br />

holde mig vågen på turen den nat, så<br />

satte han pris på, at jeg havde stået ved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!