Maj 2005 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

nuværende film- og musikidoler har
på, kan det være svært at finde sømmeligt
tøj i butikkerne. Det er dog
muligt, og det er væsentligt. Apostlen
Paulus erklærede: »Ved I ikke, at I er
Guds tempel, og at Guds ånd bor i
jer? ... Guds tempel er helligt, og det
tempel er I.« 10 I kender sandheden;
efterlev den.
Til sidst, I har et vidnesbyrd, del
det. Undervurdér aldrig jeres vidnesbyrds
langtrækkende virkning. I kan
styrke hinanden, I har styrke til at
lægge mærke til dem, som andre ikke
lægger mærke til. Når I har øjne, der
ser, ører, der hører og et hjerte, der
føler, kan I række ud og redde andre
på jeres alder.
For at illustrere dette, vil jeg gerne
fortælle jer om en oplevelse, som
fandt sted for flere år siden, da søster
Monson havde været på hospitalet på
grund af et fald. Hun bad mig om at
gå i supermarkedet og købe nogle få
ting. Det var noget, som jeg ikke
havde gjort før. Jeg havde en indkøbsliste,
hvor der også stod kartofler.
Jeg fandt hurtigt en indkøbsvogn
og lagde nogle kartofler ned i den.
Jeg kendte slet ikke de plastikposer,
som man normalt lægger varer ned i.
Mens jeg kørte med indkøbsvognen,
faldt kartoflerne ud af nogle små
åbninger bag på vognen og ned på
gulvet. En pligtopfyldende servicemedarbejder
kom hurtigt til hjælp og
råbte: »Lad mig hjælpe dig!« Jeg forsøgte
at fortælle hende, at min vogn
var i stykker. Det var først der, jeg fik
at vide, at alle vogne havde disse to
huller bagpå, og at de var beregnet til
små børns ben.
Dernæst tog medarbejderen min
indkøbsliste og hjalp mig med at finde
hver eneste ting. Så sagde hun: »Du er
biskop Monson, er du ikke?«
Jeg svarede, at for mange år siden
havde jeg virkelig været biskop. Hun
fortsatte: »Dengang boede jeg på
Gale Street i din menighed og var
ikke medlem af Kirken. Du sikrede
dig, at de piger, som var medlemmer,
kontaktede mig hver uge og tog mig
med til GUF og andre aktiviteter. Det
var gode, unge piger, hvis venskab og
venlighed rørte mig. Jeg vil gerne have,
at du ved, at det venskab, du arrangerede
for mig, førte til, at jeg blev døbt
og bekræftet som medlem af Kirken.
Det har været en stor velsignelse i mit
liv,« sagde hun, »og jeg takker dig for
din venlighed.«
I kan bære jeres vidnesbyrd på
mange måder – ved de ord, I taler,
ved jeres eksempel, ved den måde,
hvorpå I lever jeres liv.
Må vi hver især følge profeten
Josephs storslåede eksempel. Han
underviste i sandheden, han efterlevede
sandheden, han fortalte om sandheden.
I har et vidnesbyrd, del det.
Mine kære søstre, må Gud velsigne
jer. Vi elsker jer, vi beder for jer.
Husk, at I ikke er alene. Herren har
lovet jer: »Jeg vil gå foran jer. Jeg vil
være på jeres højre og venstre side;
min Ånd skal være i jeres hjerter og
mine engle rundt omkring jer til at
styrke jer.« 11
I morgen er det påske. Må vore
tanker denne påskeaften gå til ham,
som sonede for vore synder, som
viste os, hvordan vi bør leve, hvordan
vi skal bede, og som ved sine egne
handlinger viste os, hvordan vi skal
gøre det. Guds Søn, som blev født i
en stald og lå svøbt i en krybbe, byder
os hver især at følge ham. »Han lever!
Vor Forløser stor, ej tolkes kan vor
fryd på jord.« 12 Må hans ånd være
med jer altid. Dette er min bøn i
hans hellige navn – Herren Jesus
Kristus. Amen. ■
NOTER
1. 1 Tim 4:12.
2. 2 Mos 20:12.
3. De to herrer fra Verona, i Samlede
Shakespeare dramatiske værker,
Boghandlerforlaget, 1998, 3. udgave,
1. akt., scene 2, linje 31.
4. JS-H 1:25.
5. Alma 41:10.
6. Es 30:21.
7. Es 1:18.
8. Jer 31:34.
9. »Vidnesbyrd«, Stjernen, juli 1998, s. 73-74.
10. 1 Kor 3:16, 17.
11. L&P 84:88.
12. Samuel Medley, »Han lever! Vor forløser
stor«, Salmer og sange, nr. 136.
LIAHONA MAJ 2005 115