PDF-version af publikationen [360 KB] - Finansministeriet

More documents

Recommendations

Info

OFFENTLIGE TILSKUD PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET Tabel 1.2. Oversigt over hjælpemiddelkategorier Særligt personlige hjælpemidler Personlige hjælpemidler Tekniske hjælpemidler Forbrugsgoder Ejendomsret Kommune/Amt Kommune/Amt Kommune/Amt Borgeren Kropsbåret Ja Ja Nej Nej Genbrug Nej Nej Ja Nej Frit valg Ja Nej Nej Ja Egenbetaling Nej Nej Nej Ja Anm.: For noter, se tabel 2.1. Kategorierne personlige hjælpemidler og tekniske hjælpemidler er ikke fastlagt i lovgivningen. Særlige personlige hjælpemidler adskiller sig fra personlige hjælpemidler ved, at der er frit leverandørvalg i forbindelse med tilvejebringelsen af hjælpemidlet. Tekniske hjælpemidler adskiller sig fra særligt personlige hjælpemidler og personlige hjælpemidler ved, at de næsten alle kan genbruges enten helt eller delvist. Derimod er omfanget af genbrug begrænset for særlige personlige og personlige hjælpemidler. Endelig adskiller forbrugsgoder sig fra egentlige hjælpemidler ved, at ejendomsretten til hjælpemidlet haves af borgeren. 1.5. Udgiftsudvikling (jf. kapitel 3) Hjælpemiddelområdet er generelt karakteriseret ved et særdeles sparsomt landsdækkende datagrundlag. Det er ikke muligt at opdele de samlede udgifter til hjælpemiddelområdet på de forskellige typer af hjælpemidler eller at kortlægge karakteristika ved modtagerne. Dette har begrænset arbejdsgruppens muligheder for at udarbejde kvantitative analyser af området. På grund af det sparsomme landsdækkende datagrundlag er vurderingerne i rapporten baseret på en kombination af forskellige offentlige registre, stikprøveundersøgelser, oplysninger fra kontoplanen og dataudtræk fra enkelte kommuner og amter. Dette er baggrunden for at datagrundlaget svinger i periodisering og veksler mellem skønnede landstal opregnet på baggrund af tal fra enkelte kommuner og anslåede fordelingstal udledt på baggrund af nogle totaler, hvor hjælpemidler indgår som en del af datagrundlaget. Enkelte hjælpemiddelområder er rimeligt velbelyst når det drejer sig om antal enheder. 15
INDLEDNING OG SAMMENFATNING Dette gælder eksempelvis bevillingen af invalidebiler. Der er gennemført en interviewrunde blandt 5 kommuner (Randers, Ringkøbing, Rødovre, Skibby og Århus) med henblik på at afdække lokale synspunkter på den eksisterende lovgivning og drøfte praksis for fastlæggelse af kvalitet og serviceniveau ved formidlingen af hjælpemidler i de pågældende kommuner og amter. De samlede nettoudgifter til hjælpemidler mv. (egentlige hjælpemidler, biler og bolig) udgjorde i 1997 2,0 mia.kr. Det er en stigning på 33 pct. i faste priser siden 1987, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst på 2,9 pct., jf. tabel 1.3. Tabel 1.3. Nettoudgifter til hjælpemidler mv., 1987-1997 98 pl.mill.kr. 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Hjælpemidler 1221 1274 1309 1373 1396 1435 1507 1603 1714 1752 1778 Biler 296 248 193 189 216 278 290 291 267 272 237 I alt 1516 1523 1502 1562 1612 1713 1797 1895 1982 2024 2015 Kilde: Det kommunale budget- og regnskabssystemet. Anm.: Hjælpemidler indeholder bolig og forbrugsgoder. For øvrige noter til tallene, se tabel 4.1. Egentlige hjælpemidler udgør af udgifterne, mens biler og bolig tegner sig for henholdsvis 20 og 5 pct. Der foreligger ikke landsdata til at foretage en finere opdeling af udgifterne til egentlige hjælpemidler på kategorier, men på grundlag af undersøgelser foretaget på stikprøvebasis vurderes de største udgiftsområder at være ortopædiske sko (ca. 250 mill.kr.), høreapparater (ca. 200 mill.kr.), samt knallerter og kørestole (ca. 200 mill.kr.). Det skal dog bemærkes, at der er tale om to forskellige stikprøver. Særligt personlige hjælpemidler Udgifterne omfattede i 1997 610 mill.kr. i 98 p/l og udgør 41 pct. af de samlede udgifter til egentlige hjælpemidler. Ortopædiske sko udgør 44 pct. af udgiften. Udgiften til henholdsvis arm- og benproteser og stomihjælpe– midler udgør 18 pct. Brystproteser, parykker, svagsynsoptik, tandproteser og skinner tegner sig for mellem 2 og 8 pct. af udgifterne. 16
Page 1 and 2: OFFENTLIGE TILSKUD PÅ OFFENTLIGE T
Page 3 and 4: Offentlige tilskud på hjælpemidde
Page 5: 3.3. Geografisk variation i udgifte
Page 9 and 10: INDLEDNING OG SAMMENFATNING Formål
Page 11 and 12: INDLEDNING OG SAMMENFATNING Udover
Page 13 and 14: INDLEDNING OG SAMMENFATNING der og
Page 15: INDLEDNING OG SAMMENFATNING Eksempe
Page 19 and 20: INDLEDNING OG SAMMENFATNING Figur 1
Page 21 and 22: INDLEDNING OG SAMMENFATNING og amts
Page 23 and 24: INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er
Page 25 and 26: INDLEDNING OG SAMMENFATNING støtte
Page 27 and 28: INDLEDNING OG SAMMENFATNING Tabel 1
Page 29 and 30: INDLEDNING OG SAMMENFATNING Figur 1
Page 31 and 32: INDLEDNING OG SAMMENFATNING • En
Page 34 and 35: 2 OFFENTLIGE TILSKUD PÅ HJÆLPEMID
Page 36 and 37: OFFENTLIGE TILSKUD PÅ HJÆLPEMIDDE
Page 64 and 65: 3 OFFENTLIGE TILSKUD PÅ HJÆLPEMID
Page 66 and 67:
OFFENTLIGE TILSKUD PÅ HJÆLPEMIDDE
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 84 and 85:
4 OFFENTLIGE TILSKUD PÅ HJÆLPEMID
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 110 and 111:
5 OFFENTLIGE TILSKUD PÅ HJÆLPEMID
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
ler opretholdes. OFFENTLIGE TILSKUD
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126:
show all

PDF-version af publikationen [360 KB] - Finansministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?