PDF-version af publikationen [360 KB] - Finansministeriet

More documents

Recommendations

Info

OFFENTLIGE TILSKUD PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET Forbrugsgodet er endvidere karakteriseret ved, at forbrugsgodet giver den enkelte en nytteværdi, som alle andre borgere selv betaler for at opnå. Overvejelser Regelsættet om forbrugsgoder indeholder muligheder for styring af grænsen mellem forbrugsgoder og hjælpemidler, der ydes uden udgift for borgeren. I princippet kunne en række modeller for justering af regelsættet overvejes. For det første kan der gives mulighed for at regulere tilskuddet til forbrugsgodet ved at ændre tilskuddets størrelse. Man kan enten operere med én tilskudsprocent, der reguleres, eller operere med forskellige tilskudsprocenter afhængig af hvilke forbrugsgoder, som ønskes prioriteret. Den sidste løsning må dog forventes at indebære administrative merudgifter. For det andet åbner regelsættet mulighed for at flytte grænsen mellem forbrugsgoder, der ydes tilskud til og andre hjælpemidler, der ydes uden udgift for borgeren. Kriterier for at omfatte hjælpemidler af regelsættet om forbrugsgoder kunne tage sit afsæt i, hvornår en funktionsnedsættelse vurderes at ramme os alle - eksempelvis på grund af alder og derfor er en “normal” funktionsnedsættelse. Eller at funktionsnedsættelsen har sin årsag i særlige forhold, der rammer den enkelte og derfor fortsat skal ydes som et hjælpemiddel uden udgift for borgeren. Man skal dog være opmærksom på, at øget brug af forbrugsgodebestemmelserne vil mindske mulighederne for genbrug og medføre et øget pres på trangsbestemte ydelser efter sociallovgivningen. Bagatelgrænser og egenbetaling Der findes på hjælpemiddelområdet kun få områder, hvor modtagerne direkte bidrager til finansieringen. På forbrugsgodeområdet findes en bagatelgrænse, så der alene ydes støtte hvis udgiften i den enkelte ydelsessituation til forbrugsgodet overstiger 500 kr. Frem til servicelovens ikrafttræden 1. juli 1998 fandtes generelt på hjælpemiddelområdet en bagatelgrænse på 200 kr. Beløbet var ikke reguleret siden 1981 og ville, hvis det havde fulgt med pris og lønudviklingen, have været 380 kr. i 1999. Denne model havde dog den uhensigtsmæssighed, at hvis den samlede udgift til hjælpemidler udgjorde 199 kr. ydedes der ikke 23
INDLEDNING OG SAMMENFATNING støtte, hvorimod der, hvis udgiften udgjorde 201 kr., blev ydet en støtte på det fulde beløb. Et andet tilfælde, hvor brugeren selv finansierer en del af udgiften til hjælpemidlet er, når den pågældende skal dække den del af udgiften, som ligger under en fastsat beløbsgrænse. Det gælder f.eks. for ortopædiske sko, hvor brugeren selv afholder de første 530 kr. Overvejelser Bagatelgrænser kan i princippet gælde såvel for løbende ydelser i løbet af en tidsperiode f.eks. en måned eller år, som for engangsbeløb, hvor beløbsgrænsen gælder den enkelte ydelsessituation. Den tidligere bagatelgrænse gjaldt for den enkelte ydelsessituation. Bagatelgrænser, som går på den enkelte ydelsessituation, er generelt lettere at administrere end bagatelgrænser for løbende ydelser, da der for bagatelgrænser for løbende ydelser skal holdes regnskab med udgifterne til den enkelte borger. En bagatelgrænse for ydelser i løbet af et år svarer til den netop vedtagne regel på medicinområdet, hvor der kun ydes støtte hvis den årlige udgift overstiger 500 kr. Det bemærkes, at for personer der modtager trangsbestemte ydelser inden for sociallovgivningen, vil egenbetaling for hjælpemidler medføre et øget pres på disse ydelser. Delt finansiering For hjælpemidler og forbrugsgoder til personer under 67 år afholder kommune og amt hver 50 pct. af udgiften, hvorimod kommunen afholder hele udgiften for hjælpemidler tildelt personer på 67 år eller ældre. Med servicelovens indførelse fik amterne dog tildelingskompetence og det fulde økonomiske ansvar for optiske synshjælpemidler, arm- og benproteser og høreapparater samt særligt informationsteknologiske hjælpemidler. Overvejelser Normale styringsprincipper tilsiger, at ansvar og kompetence skal følges ad. Opgavekommissionen rejste denne problemstilling i forbindelse med sit arbejde, og kommissionen anbefalede i sin betænkning, at man afskaffede delt finansiering på det sociale område. 24
Page 1 and 2: OFFENTLIGE TILSKUD PÅ OFFENTLIGE T
Page 3 and 4: Offentlige tilskud på hjælpemidde
Page 5: 3.3. Geografisk variation i udgifte
Page 9 and 10: INDLEDNING OG SAMMENFATNING Formål
Page 11 and 12: INDLEDNING OG SAMMENFATNING Udover
Page 13 and 14: INDLEDNING OG SAMMENFATNING der og
Page 15 and 16: INDLEDNING OG SAMMENFATNING Eksempe
Page 17 and 18: INDLEDNING OG SAMMENFATNING Dette g
Page 19 and 20: INDLEDNING OG SAMMENFATNING Figur 1
Page 21 and 22: INDLEDNING OG SAMMENFATNING og amts
Page 23: INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er
Page 27 and 28: INDLEDNING OG SAMMENFATNING Tabel 1
Page 29 and 30: INDLEDNING OG SAMMENFATNING Figur 1
Page 31 and 32: INDLEDNING OG SAMMENFATNING • En
Page 34 and 35: 2 OFFENTLIGE TILSKUD PÅ HJÆLPEMID
Page 36 and 37: OFFENTLIGE TILSKUD PÅ HJÆLPEMIDDE
Page 64 and 65: 3 OFFENTLIGE TILSKUD PÅ HJÆLPEMID
Page 74 and 75:
OFFENTLIGE TILSKUD PÅ HJÆLPEMIDDE
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 84 and 85:
4 OFFENTLIGE TILSKUD PÅ HJÆLPEMID
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 110 and 111:
5 OFFENTLIGE TILSKUD PÅ HJÆLPEMID
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
ler opretholdes. OFFENTLIGE TILSKUD
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126:
show all

PDF-version af publikationen [360 KB] - Finansministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?