You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
farmaci 02 – 2010<br />
28<br />
L Æ G E P L A N T E R<br />
Klinte og spedalskhed:<br />
En giftig cocktail<br />
Et historisk tilbageblik på en populær<br />
sommerblomst med giftige frø<br />
Af museumsgartner Anemette Olesen<br />
Klinte er en sommerblomst med violetrøde blomster,<br />
og frø af planten kan i dag bestilles hjem fra diverse<br />
frøfirmaer og dyrkes i havens bede som afskæringsblomst.<br />
Klinte som sommerblomst er blevet mere og<br />
mere populær i de senere år, hvor interessen for vilde<br />
blomsterenge er slået igennem. Klinte vil gladelig så<br />
sig selv, og den trives på al slags jord. Klinten bliver<br />
ca. 90 cm høj og genkendes på blomsterbægerets fem<br />
lange flige, der rager ud over de rosaviolette kronblade.<br />
Den har ranke gaffeldelte stængler og kommer til<br />
blomstring i juni og juli.<br />
Ukrudt fra Middelhavslande<br />
Egentlig var klinten en ukrudtsplante, der kom til<br />
Danmark med urent såsæd fra Middelhavslandene<br />
engang i stenalderen, altså samtidig med kornavlens<br />
begyndelse i Danmark. Kapsel og frø er fundet ved<br />
udgravninger fra romersk jernalder, og ifølge en florabog<br />
fra 1925, var den stadig på det tidspunkt et ganske<br />
almindeligt ukrudt i den danske vintersæd.<br />
Giftige frø<br />
Klintefrø var så giftige, så smågrise, høns og ænder,<br />
der fik frøene i foderet, døde af at spise dem. Klintefrø<br />
blev blandt andet brugt til tøjvask på grund af<br />
saponinerne i frøet, men frøene måtte graves ned<br />
bagefter. Som sæd til fremstilling af brændevin blev<br />
klinte betragtet som værende lige så god som hvede,<br />
og snapsebrændere betalte gerne for klinteinficeret<br />
rug, fordi det gav en stærkere og mere berusende<br />
brændevin. At klinten nogle gange kunne tage over<br />
på marker, mente man, skyldtes dårligt vejr. Bladene<br />
af klinte blev af og til syltet i eddike og brugt som tilbehør<br />
til kødretter. Til farvning af hvide sokker blev<br />
ulden vasket i klintelud. Og i lang tid var der i Danmark<br />
tradition for at vaske i en lud fra bøgeaske og<br />
klintefrø. Da klinte var et plagsomt ukrudt, blev det<br />
med tiden udryddet fra markerne. De små sorte klintefrø<br />
var nemlig giftige. Hvis de blev formalet og bagt<br />
med i hvedebrød, kunne de rette stor skade idet klintefrø<br />
indeholder githagin, der kan give beskadigelser<br />
af binyrebarken. Githagin er et letoptageligt saponin,<br />
der især findes i frøkimen, og ved forgiftning får man<br />
hovedpine, svimmelhed og kramper og eventuelt åndedrætslammelser.<br />
Udsat for spedalskhed<br />
En beskadiget binyrebark svækker immunforsvaret,<br />
og på denne måde var danskere mere udsatte for en<br />
spedalskhedsinfektion. Efter at klinten blev bekæmpet<br />
som ukrudt i kornmarker, bemærkede man, at<br />
spedalskhed også blev udryddet. Når man i Bibelen<br />
advarer imod klinten blandt hveden, er det ikke denne<br />
omtalte plante med beskrivelsen af giftigt rajgræs.<br />
Spedalskhed er en sygdom som var kendt i Ægypten<br />
mange tusinde år før Kristus, og tidligt bredte sygdommen<br />
sig herfra til Kina og Indien. Da romerne<br />
erobrede store dele af verden, blev de også smittet<br />
med spedalskhed, og fra Rom bredte sygdommen sig<br />
så ud i Europa. Da slavehandelen kom i gang i Amerika,<br />
kom spedalskhed også til Staterne, og den nåede