25.07.2013 Views

Farmaci - Elbo

Farmaci - Elbo

Farmaci - Elbo

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

farmaci 02 – 2010<br />

28<br />

L Æ G E P L A N T E R<br />

Klinte og spedalskhed:<br />

En giftig cocktail<br />

Et historisk tilbageblik på en populær<br />

sommerblomst med giftige frø<br />

Af museumsgartner Anemette Olesen<br />

Klinte er en sommerblomst med violetrøde blomster,<br />

og frø af planten kan i dag bestilles hjem fra diverse<br />

frøfirmaer og dyrkes i havens bede som afskæringsblomst.<br />

Klinte som sommerblomst er blevet mere og<br />

mere populær i de senere år, hvor interessen for vilde<br />

blomsterenge er slået igennem. Klinte vil gladelig så<br />

sig selv, og den trives på al slags jord. Klinten bliver<br />

ca. 90 cm høj og genkendes på blomsterbægerets fem<br />

lange flige, der rager ud over de rosaviolette kronblade.<br />

Den har ranke gaffeldelte stængler og kommer til<br />

blomstring i juni og juli.<br />

Ukrudt fra Middelhavslande<br />

Egentlig var klinten en ukrudtsplante, der kom til<br />

Danmark med urent såsæd fra Middelhavslandene<br />

engang i stenalderen, altså samtidig med kornavlens<br />

begyndelse i Danmark. Kapsel og frø er fundet ved<br />

udgravninger fra romersk jernalder, og ifølge en florabog<br />

fra 1925, var den stadig på det tidspunkt et ganske<br />

almindeligt ukrudt i den danske vintersæd.<br />

Giftige frø<br />

Klintefrø var så giftige, så smågrise, høns og ænder,<br />

der fik frøene i foderet, døde af at spise dem. Klintefrø<br />

blev blandt andet brugt til tøjvask på grund af<br />

saponinerne i frøet, men frøene måtte graves ned<br />

bagefter. Som sæd til fremstilling af brændevin blev<br />

klinte betragtet som værende lige så god som hvede,<br />

og snapsebrændere betalte gerne for klinteinficeret<br />

rug, fordi det gav en stærkere og mere berusende<br />

brændevin. At klinten nogle gange kunne tage over<br />

på marker, mente man, skyldtes dårligt vejr. Bladene<br />

af klinte blev af og til syltet i eddike og brugt som tilbehør<br />

til kødretter. Til farvning af hvide sokker blev<br />

ulden vasket i klintelud. Og i lang tid var der i Danmark<br />

tradition for at vaske i en lud fra bøgeaske og<br />

klintefrø. Da klinte var et plagsomt ukrudt, blev det<br />

med tiden udryddet fra markerne. De små sorte klintefrø<br />

var nemlig giftige. Hvis de blev formalet og bagt<br />

med i hvedebrød, kunne de rette stor skade idet klintefrø<br />

indeholder githagin, der kan give beskadigelser<br />

af binyrebarken. Githagin er et letoptageligt saponin,<br />

der især findes i frøkimen, og ved forgiftning får man<br />

hovedpine, svimmelhed og kramper og eventuelt åndedrætslammelser.<br />

Udsat for spedalskhed<br />

En beskadiget binyrebark svækker immunforsvaret,<br />

og på denne måde var danskere mere udsatte for en<br />

spedalskhedsinfektion. Efter at klinten blev bekæmpet<br />

som ukrudt i kornmarker, bemærkede man, at<br />

spedalskhed også blev udryddet. Når man i Bibelen<br />

advarer imod klinten blandt hveden, er det ikke denne<br />

omtalte plante med beskrivelsen af giftigt rajgræs.<br />

Spedalskhed er en sygdom som var kendt i Ægypten<br />

mange tusinde år før Kristus, og tidligt bredte sygdommen<br />

sig herfra til Kina og Indien. Da romerne<br />

erobrede store dele af verden, blev de også smittet<br />

med spedalskhed, og fra Rom bredte sygdommen sig<br />

så ud i Europa. Da slavehandelen kom i gang i Amerika,<br />

kom spedalskhed også til Staterne, og den nåede

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!