25.07.2013 Views

Medier under pres, november 2007.pdf

Medier under pres, november 2007.pdf

Medier under pres, november 2007.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Tema:<br />

<strong>Medier</strong> <strong>under</strong> <strong>pres</strong><br />

Manipulerende<br />

mediesatire<br />

side 17<br />

Når konkurrencen<br />

udløser sjusk og<br />

forvrængning<br />

side 18<br />

Når ordene<br />

strejker<br />

side 24<br />

Indvandrere går altså<br />

også til tandlægen<br />

Langt de fleste danskere får deres viden om indvandrere<br />

i medierne. Og der bliver de ofte fremstillet som skurke<br />

eller rollemodeller. Læs mere side 6.<br />

Avisen i Undervisningen nov. 2007


MEDIER UNDER PRES<br />

Kirsten Holck Rantorp<br />

Redaktør<br />

Manipulation:<br />

En påvirkning af nogen i en bestemt retning<br />

uden at de selv er klar over det. Nudansk Ordbog<br />

Historien skal hjem. Og den skal være godt skåret, for den<br />

skal fange og fastholde travle menneskers opmærksomhed.<br />

I løbet af et splitsekund. Ellers er vi videre. Vi svigefulde<br />

læsere, seere og lyttere, som kan vælge og vrage i informationsjunglen.<br />

Men hvad med den bedst mulige sandhed? Sætter den stigende<br />

konkurrence og det hæsblæsende tempo den over styr i<br />

jagten på sensationen, på dramaet, på den absolutte solonyhed?<br />

Bliver nogle historier vinklet så spidst, at vi som modtagere<br />

bliver manipuleret? Hvor går grænsen mellem den<br />

skarpe vinkel og den bevidste manipulation?<br />

<strong>Medier</strong>ne er <strong>under</strong> <strong>pres</strong>. Og det samme er vi som mediebrugere.<br />

Vi skal kunne forholde os kritisk til mediernes -<br />

bevidste eller ubevidste - forvridninger og forenklinger. Det<br />

forudsætter en viden om journalistik og om mediernes vilkår.<br />

Den viden bør være en naturlig del af <strong>under</strong>visningen.<br />

På www.aiu.dk/prent er der opgaver til nogle af bladets<br />

artikler.<br />

Avisen i Undervisningen er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til <strong>under</strong>visningssektoren. Som en<br />

del af dette tilbud udsendes bladet ‘prent‘ gratis til lærerne i grundskoler, ungdomsuddannelser og på<br />

seminarier tre gange årligt. Se også Avisen i Undervisningens hjemmeside: www.aiu.dk<br />

Avisen i Undervisningen. Skindergade 7, 1159 København K. Tlf. 3397 4000, Fax. 3314 2350.<br />

Alle hverdage 8.30 - 16.15. Redaktion: Kirsten Holck Rantorp (ansvh.), Aslak Gottlieb og Louise Zabel. Layout: Lotte Kirkeby.<br />

Tryk: Svendborgtryk. Oplag:1.600. Issn: 1603-9106.<br />

541 - 072<br />

Tryksag


Forsidfoto: Lars Nybøll<br />

Tema:<br />

<strong>Medier</strong> <strong>under</strong> <strong>pres</strong><br />

Side 17:<br />

Manipulerende mediesatire<br />

Side 18:<br />

Side 4:<br />

Den skarpe vinkel og<br />

den manipulerede nyhed<br />

Side 6:<br />

Indvandrere<br />

går altså<br />

også til<br />

tandlægen<br />

Side 11:<br />

Nyheder i øjenhøjde<br />

Side 14:<br />

Troværdighed i samarbejde med<br />

læserne<br />

Når konkurrencen udløser sjusk og forvrængning<br />

Side 20:<br />

Journalistik skal være fair<br />

UndErviSning<br />

Side 24: Når ordene strejker<br />

AnMEldElSEr<br />

Side 27: Den journalistiske rokade<br />

Side 29: Bog med dybde og sammenhænge<br />

Side 30: Svært at gå på tværs<br />

MEDIER UNDER INDHOLD<br />

PRES


MEDIER UNDER PRES<br />

Den skarpe vinkel og<br />

den manipulerede nyhed<br />

Af kultursociolog og forfatter Finn Rasmussen<br />

Ideen var god. Mogens Lykketoft ville fremlægge<br />

elementer af partiets familiepolitik, mens han<br />

besøgte en børnehave. Ved at invitere den svenske<br />

partileder og statsminister Göran Persson med på<br />

besøget, kunne der kastes lidt positivt lys ind over<br />

begivenheden, der foregik i slutningen af valgkam-<br />

pen i februar 2005. En valgkamp, der havde været<br />

rigtig meget op ad bakke.<br />

Som udgangspunkt gik det fint. Der var masser<br />

af børn og forældre, og ikke mindst et stort <strong>pres</strong>-<br />

seopbud. Men så blev Lykketoft forsinket af en<br />

opkobling til direkte tv og stod og ventede forgæ-<br />

ves uden for børnehaven, mens Göran Persson var<br />

indenfor hos børnene. Akkurat dette bed en jour-<br />

nalist fra DR1 sig fast i. Og producerede et langt<br />

indslag til aftenens 21-nyheder, der portrætterede<br />

Lykketoft som en kold person, der kun var interes-<br />

seret i at komme i medierne. Et interview med en<br />

mor, der sagde, at det virkede, som om Lykketofts<br />

budskab ikke ”kommer fra hjertet”, slog pointen<br />

fast.<br />

TV2 var også ude at dække begivenheden. Deres<br />

journalist gav et ganske andet billede af besøget i<br />

børnehaven og fokuserede på Socialdemokratiets<br />

familiepolitik og valgløftet om et 1000 kroners loft<br />

for daginstitutionstakster.<br />

Den stramme vinkel skaber drama<br />

Eksemplet er et af mange, hvor én begivenhed fører<br />

til forskellige historier i medierne, og som giver<br />

anledning til at diskutere, hvad der en god jour-<br />

nalistik, og hvad der er udtryk for manipulation.<br />

Bliver der manipuleret med begivenheden i de to<br />

indslag fra børnehaven? Og hvis det er manipu-<br />

lation, hvilken af de to journalister er så skyldig i<br />

dette? Journalisten fra DR1, der forholder sig kritisk<br />

til det, at politikere iscenesætter sig i sympatiske<br />

omgivelser, når de skal aflevere deres politiske<br />

budskaber? Eller journalisten fra TV2, der skildrer<br />

besøget, sådan som præmissen var tilrettelagt fra<br />

Lykketoft og hans medierådgiveres side?<br />

De fleste journalister vil hævde, at der ikke er<br />

tale om manipulation i de to indslag. Det, som sker,<br />

er blot, at journalisterne lægger to (vidt) forskel-<br />

lige vinkler i skildringen af den samme begiven-<br />

hed. Som den amerikanske medieforsker Michael<br />

Schudson siger: Nyheder er ikke et spejl af virkelig-<br />

heden. Alle nyheder er en repræsentation af virke-<br />

ligheden, og alle repræsentationer er selektive.<br />

Dækningen af Lykketofts besøg i børnehaven,<br />

og specielt den tilgang DR1-journalisten vælger,<br />

afspejler imidlertid en tendens, hvor journalister<br />

ser det nødvendigt at stramme vinklen på deres<br />

nyheder til det yderste og sortere informationer<br />

og tilrettelægge historiens elementer, så de støtter<br />

denne vinkel bedst muligt. Det er journalistik, der<br />

honorer kravet om drama og sort/hvide konklu-<br />

sioner, der kan engagere seerne, og som angiveligt<br />

giver høje seertal, mange lyttere og flere læsere.<br />

Manipulation for dramaets skyld<br />

Men hvis de to indslag ikke er udtryk for manipu-<br />

lation, hvad er så? Det er journalisten, der indbyg-<br />

ger egne elementer ind i den virkelighed, han eller<br />

hun skildrer.<br />

I den danske medieverden er det seneste eksem-<br />

pel på dette Jeppe Nybroes reportage fra Irak, hvor<br />

danske soldater, der angiveligt var ved at forlade


Irak, faktisk var på vej ind (DR1 tv-<br />

avisen, juli 2007).<br />

Historien om den stærkt bevæb-<br />

nede indvandrerbande Triple A,<br />

der ville erobre Danmark, og som<br />

viste sig at være en harmløs musik-<br />

gruppe er et andet eksempel (TV2<br />

Nyhederne, juli 2005). Fælles for<br />

disse to eksempler<br />

er, at der bevidst<br />

manipuleres med<br />

informationer. Det<br />

er ønsket om at<br />

komme igennem<br />

med den gode<br />

historie, der har<br />

de rigtige elemen-<br />

ter af spænding<br />

og drama, der<br />

motiverer denne manipulation. Et<br />

ønske der anspores af behovet for<br />

at styrke nyhedsprogrammet på et<br />

marked, hvor der er en stadig større<br />

konkurrence mellem medierne.<br />

Det vil sige, at man teoretisk kan<br />

adskille, hvad der er en skarp vinkling, og hvad der<br />

er manipulation. I den første, bygger nyheden på<br />

reelle informationer, i den anden er der bygget egne<br />

elementer ind i historien. Men grænsen mellem de<br />

to er bestemt ikke knivskarp. Som når en tv-jour-<br />

nalist beder en interviewperson gentage sit svar<br />

igen og igen, til akkurat den rigtige formulering og<br />

Ude eller inde Mogens<br />

Lykketofts besøg i<br />

Ålsgårde Børnehave<br />

<strong>under</strong> valgkampen<br />

i februar 2005 gav<br />

to meget forskellige<br />

historier i TV-avisen og<br />

Nyhederne.<br />

På vej ind eller på vej<br />

ud Jeppe Nybroe sagde<br />

ét og viste noget andet<br />

i reportagen fra Irak i<br />

juli 2007.<br />

MEDIER UNDER PRES<br />

det rigtige udtryk<br />

er kommet i kas-<br />

sen. Eller når der<br />

sorteres væsentlige<br />

informationer fra i<br />

tilrettelæggelsen af<br />

en nyhed, der ville<br />

have givet et andet<br />

billede af det skete.<br />

Derfor er der<br />

brug for en konstant debat om, hvad der<br />

er god journalistik, og hvor meget en<br />

historie kan vinkles, før den glider over<br />

mod manipulation. Det er en diskussion,<br />

der føres til daglig i mange nyhedsre-<br />

daktioner, og som ind imellem, når jour-<br />

nalister overskrider det acceptable, også<br />

bliver synlige for offentligheden. I form<br />

af indlæg fra journalister og medieom-<br />

budsmænd, der revser deres kolleger,<br />

eller journalister og redaktører, der bliver<br />

fyret.<br />

En uvildig instans<br />

Men er det nok? Skal denne diskussion<br />

udelukkende overlades til medierne selv?<br />

Ville det ikke være nyttigt, hvis personer<br />

uden tilknytning til medieverdenen blan-<br />

dede sig mere i denne debat? I lande som<br />

England og USA eksisterer der organisa-<br />

tioner, som har til formål at kigge medi-<br />

erne (og politiske spindoktorer) i kortene<br />

og pege på kritisable redaktionelle valg,<br />

fejl og usandheder, når de forekommer. 1<br />

Her i Danmark har der eksisteret lignen-<br />

de initiativer, som www.spinnesiden.dk, der så på<br />

politisk spin, og mediernes dækning af det politiske<br />

stof. Det ville være interessant, hvis flere lignende<br />

initiativer blev etableret i den danske virkelighed. n<br />

KLAUS HOLSTInG/POLFOTO<br />

1 www.factcheck.org; www.fair.org; mediamatters.org; og<br />

www.spinwatch.org er eksempler på disse.


MEDIER UNDER PRES<br />

Indvandrere går<br />

altså også<br />

til tandlægen<br />

Uvidenhed og fordomme om indvandrere både i medierne og blandt<br />

mange danskere kom på dagsordenen, da unge journalister med etnisk<br />

baggrund var på besøg hos 8.A på Tre Falke Skolen på Frederiksberg.


Af journalist Louise Zabel<br />

Fotos/ Lars Nybøll<br />

Skoletaskerne ligger på bordet. En dreng har<br />

pc’en stående tændt foran sig med tre kammera-<br />

ter lænende ind over sig. Timen er startet, men<br />

roen har endnu ikke indfundet sig til trods for,<br />

at det ikke er dansklæreren, der står bag kate-<br />

deret.<br />

Det er i stedet Aydin Soei og Norma<br />

MEDIER UNDER PRES<br />

Martinez, der er på besøg for at tale om jour-<br />

nalistik, <strong>pres</strong>se og ikke mindst, hvordan de<br />

danske medier behandler indvandrer- og inte-<br />

grationsstoffet. De kommer fra foreningen for<br />

”Journalister med Minoritetsbaggrund’, og det<br />

er anden gang, de besøger klassen i denne uge,<br />

så eleverne kender dem og tager det helt roligt<br />

med at sætte sig ned. Som de plejer, lader det til.<br />

Da bandet ’Outlandish’ bliver bragt på bane,<br />

begynder de unge mennesker at lytte. Alle ken-


MEDIER UNDER PRES<br />

der dem, alle har skrålet med på<br />

’Aicha, aicha’. Identifikations-<br />

kriteriet er opfyldt hos både de<br />

stille piger og drengene, der ved,<br />

hvordan håret skal sidde.<br />

- Journalistik handler i høj grad<br />

om dokumentation, lyder budska-<br />

bet fra de unge foredragsholdere,<br />

der bruger en artikel om boybandet til at vise,<br />

hvordan journalister skriver historier uden at have<br />

dokumentationen i orden. Og vinkler dem skarpere<br />

på grund af fordomme om indvandrere.<br />

Artiklen, der var bragt i B.T., handlede om DR’s<br />

juleshow 2005, hvor Outlandish ifølge journalisten<br />

havde krævet, at den norske sangerinde Herborg<br />

Kråkevig skulle dække sine skuldre for ikke at<br />

være for bar, og at hun skulle stå i den anden side<br />

af scenen. Men det viste sig siden at bygge på en<br />

misforståelse. Koncerten havde været planlagt flere<br />

måneder før, og de fem prøver forinden havde<br />

været præcis som koncerten, både hvad angik<br />

musik, idé, tekst og påklædning.<br />

Aydin Soei og Norma<br />

Martinez’ pointe er, at fordi<br />

journalisten havde en masse<br />

fordomme om bandet samt en<br />

iver for at skrive en konflikthi-<br />

storie, blev historien vinklet<br />

negativt mod nogle af sangernes<br />

religiøse baggrund. Efter artik-<br />

len at dømme skulle sangernes<br />

synspunkter nærme sig ’sten-<br />

aldersyn’ og ’islamisk funda-<br />

mentalisme’ - uden journalisten<br />

overhovedet har talt med dem<br />

selv.<br />

Uvidenhed skaber fordomme<br />

- 80 procent af befolkningen har<br />

ingen personlig kontakt med<br />

minoritetsbefolkningen, så de får<br />

deres viden om disse minoritetsgrupper og deres<br />

religion gennem medierne. Når medierne dæk-<br />

ker indvandrere i Danmark som stereotyper, der<br />

enten er kriminelle eller<br />

rollemodeller, så kommer<br />

størstedelen af samfundet<br />

aldrig til at se indvandrere<br />

som almindelige menne-<br />

sker”, forklarer Aydin Soei<br />

til klassen, der efter tre<br />

kvarter stadig forholder<br />

sig nogenlunde i ro.<br />

Særligt eleverne på de<br />

første rækker er meget<br />

diskussionslystne og stil-<br />

ler mange spørgsmål. En<br />

gut med store militærstøv-<br />

ler, sorte ringe i ørerne, en<br />

piercing i næsen og den<br />

rustne overgangsstemme,<br />

der præger mange af klas-<br />

sens drenge, er træt af den<br />

negative holdning over for<br />

indvandrere:<br />

- Det er jo ikke kun<br />

6 Siderne er redigeret af Michael Olsen<br />

TIRSDAG · 5. DECEMBER 2006 ! ! TIRSDAG · 5. DECEMBER 2006<br />

1<br />

1<br />

HUN ER FOR BAR TIL OUTLANDISH<br />

DR’s Juleshow bøjer sig for censur. En norsk<br />

Af JACOB HEINEL JENSEN<br />

Sony/BMG, valgte Danmarks Radio »Det var meningen, at det skulle det. Jeg har jo mange fans i Dan-<br />

at flytte sangerinden til modsatte være to kulturer, der mødtes. Outlanmark,« siger hun.<br />

tenalder-syn og islamisk fun- side af scenen.<br />

dish sang »I Only Ask of God«, og så Et kvarter senere ringer hun tilbadamentalisme.<br />

De muslimske<br />

gik det over i Kråkeviks skønne ge til B.T. og siger, hun gerne vil<br />

S pop-idoler, Isam Bachiri og<br />

sang,« forklarer kilden til B.T.<br />

afkræfte historien, lige efter hun har<br />

Waqas Qadrii fra Outlandish synger, så Ja, det var noget med Outlandish er ofte fremstillet som talt med produceren fra DR, Lene<br />

pigerne hviner. Deres folkelige succes<br />

eksempelt på en fantastisk integrati- Sadolin.<br />

er enorm. Men selv har de et forkvak- mine skuldre. Men vi onssucces.<br />

Det forandrer dog ikke historien.<br />

let forhold til kvinder.<br />

De er rollemodeller, som politike- Outlandish var først tilfreds, da Her-<br />

ordnede det<br />

re og andre elsker at vise sig samborg Kråkevig stod tilpas langt fra<br />

Danmarks Radio lod popstjernerne<br />

Herborg Kråkevik, sanger<br />

men med.<br />

dem på scenen. Det fortæller den<br />

udøve censur <strong>under</strong> optagelserne til<br />

Men i virkeligheden er deres kvin- <strong>pres</strong>seansvarlige for Outlandish i<br />

DR’s store Juleshow i sidste uge. Et<br />

de-syn langt fra det moderne billede Sony/BMG.<br />

par bare kvinde-arme blev for meget<br />

af kvinder, der hersker i Vest-Euro- »Jeg var der selv alle fire dage, så<br />

for de stærkt muslimske pop-stjer- Først da hun var sikkert på afpa. jeg ved godt, hvad der skete. Det er<br />

ner. Drengene fra Outlandish nægtestand, accepterede Outlandish at fort-<br />

jo en del af deres religion,« siger<br />

de simpelthen at stå for tæt på den sætte deres optræden i Juleshowet. Bekræfter episoden<br />

Karina Fenn, og bekræfter dermed<br />

norske sanger, Herborg Kråkevik, »Det skete efter generalprøven. Den norske sanger, Herborg hele episoden over for B.T.<br />

fordi de mente, hun viste for meget Det var et eller andet med, at Waqas Kråkevik, som optræder i showet »Men jeg tror ikke, Herborg<br />

bar hud.<br />

helst så, Kråkevik dækkede skuldre- som solist med Outlandish, bekræf- Kråkevik havde noget imod lige at<br />

Episoden fandt sted midt <strong>under</strong> ne mere. Det var jo deres sang, hun ter episoden overfor B.T.:<br />

blive flyttet lidt,« tilføjer hun.<br />

optagelserne til Juleshowet, der vi- skulle ind og optræde i,« siger en »Ja, det var noget med mine skuld- Outlandish har før været i medierses<br />

i TV den 17. december. central kilde i DR, der var med <strong>under</strong> re. Men vi ordnede det. Jeg tror ikke, nes søgelys på grund af deres isla-<br />

I følge Outlandish’ pladeselskab, hele showet.<br />

det er så godt, jeg siger noget om miske tilhørsforhold. Teksterne på<br />

deres tredje album »Closer Than<br />

Veins« er stærkt anklagende over<br />

for Vestens rolle i Mellemøsten.<br />

Ingen kommentar<br />

Stærkt religiøse<br />

Desuden er det velkendt, at Outlandish<br />

helst gennemførte koncerter<br />

uden udskænkning af øl og<br />

spiritus på grund af, at to af bandmedlemmerne,<br />

Isam Bachiri og<br />

DR afviser, at der skulle have været problemer<br />

Waqas Qadri, er stærkt religiøse<br />

muslimer. Bandets sidste medlem,<br />

Af JACOB HEINEL JENSEN<br />

mellem Outlandish og Herborg. Jeg pladeselskabet forklarer, at det handler Lenny Martínez er katolik.<br />

ved det ikke. Men jeg har talt med om deres religion.«<br />

Gruppen bad førhen ganske en-<br />

er er ingenting om det. Så Herborg i dag, ja.<br />

»Jamen, tal dog med dem så. Jeg kelt spillestederne holde barerne luk-<br />

kontant er meldingen fra pro- »Men er det så ikke mærkeligt, at I er ikke bekendt med noget af det.« kede før og <strong>under</strong> koncerten af hen-<br />

D duceren af DRs Juleshow, Le- ikke har talt om det. I talte jo sammen<br />

syn til den del af fanskaren, der er<br />

ne Sadolin, der forsøger at lægge låg lige efter, jeg havde talt med hende?« Plummer vil <strong>under</strong>søge sagen<br />

troende muslimer.<br />

på historien om Outlandish’ rabiate »...Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige B.T. kontaktede i aftes DRs general- Men alligevel virkede det som<br />

reaktion <strong>under</strong> Juleshowet.<br />

til det.<br />

direktør, Kenneth Plummer, der dog om, bandet var blødt op. I februar –<br />

ikke ønskede at kommentere sagen: midt <strong>under</strong> Muhammed-krisen –<br />

Hun afviser på det pureste, at der<br />

»Jeg kender intet til sagen på meddelte de således, at alkoholpoli-<br />

skulle have været problemer af no- Der har aldrig været nuværende tidspunkt. Derfor har jeg tikken blev justeret.<br />

gen art.<br />

ingen kommentarer. Det ville kræ- »Den seneste tids begivenheder<br />

Men det står bare i skarp kontrast<br />

ve, jeg lavede noget hjemmearbej- har medført en ophedet og polarise-<br />

nogen konflikt<br />

til, at interne ansatte på produktiode.«ret<br />

debat, hvor vi alle hurtigt kan<br />

nen fortæller om sagen. Og at Sony<br />

Lene Sadolin, DR<br />

»Har DR retningslinier for, om reli- tages til indtægt for holdninger, vi<br />

selv erkender, at der var religiøse<br />

gion må have indflydelse på program- ikke har eller har haft. Outlandish<br />

problemer <strong>under</strong> optagelserne. »Hvorfor siger Herborg, at der var merne?«<br />

ønsker først og fremmest at være<br />

»Vi har ikke haft nogen proble- noget med hendes skuldre?«<br />

»Det har jeg ikke noget kendskab kendt for sin musik og at kunne<br />

mer. Der er ikke lavet om på noget af »Det må du spørge hende om. Der til. Men jeg vil gerne <strong>under</strong>søge formidle denne musik til de menne-<br />

sceneshowet for nogens skyld. er ikke nogen konflikt.«<br />

sagen i morgen (i dag, red).«<br />

sker, der holder af den,« skrev de i<br />

Koreografien er den samme som fra »Er det ikke også mærkeligt, at<br />

jhj@bt.dk en <strong>pres</strong>semeddelse.<br />

starten. De står på samme scene. Og<br />

Det er Radio Underholdnings Or-<br />

der har aldrig været nogen konflikt,«<br />

kestret, der præsenterer DRs Store<br />

Lene Sadolin.<br />

Juleshow, der bliver sendt på DR1<br />

»Hvorfor afviser du noget, som an-<br />

den 17. dec. kl. 20 og genudsendt<br />

’Det er ren censur’<br />

satte i DR og som Sony/BMG bekræf-<br />

juleaften. Udover Outlandish optræter?«<br />

»Beskæmmende, forkasteligt og de er urene.«<br />

der blandt andet Thomas Helmig,<br />

»Ingen kommentar.«<br />

dybt problematisk.« Forkvinde i Hun er så rasende, at hun gerne Kim Wilde, Katie Melua og Il Divo.<br />

»Hvorfor siger Herborg Kråkevik Kvinder for Frihed, Vibeke Manni- gennem B.T. vil spørge medlem-<br />

jhj@bt.dk<br />

først, at det handlede om hendes skuldche, er chokeret.<br />

merne af Outlandish, hvorfor de<br />

re. Efter hun så har ringet til dig, siger »Jeg mener, det er dybt proble- har problemer med kvinder, der<br />

hun, hun hellere må afkræfte historimatisk. For det første chokerer viser hud på scenen.<br />

en.«<br />

det mig, at det er sådan et kvinde- »Er det fordi, de bliver op-<br />

»Vi har ikke flyttet noget som syn Outlandish står for – og for det stemt? For ærlig talt, så synes jeg,<br />

helst. Så må det være noget internt andet chokerer det mig, at DR går vi må til at kalde tingene, hvad de<br />

med på den. Det er jo ren censur,« er. Det vil jeg enormt gerne have<br />

Den norske san-<br />

siger hun, og fortsætter:<br />

svar på,« siger hun.<br />

Outlandish er for deres<br />

ger Herborg Hvad synes du om »Det viser jo bare, hvor vi er Desuden stiller hun spørgsmåls- stærke religiøse holdnin-<br />

Kråkevik var ik- kravet fra Outlandish? henne. Dette muslismske korstog tegn til Outlandishs holdninger.<br />

ger. Bl.a. har de ved tidligeke<br />

tildækket<br />

er blevet en glidebane, og vi må »Som forældre må vi nu til at re koncerter fået arrangø-<br />

nok efter Out-<br />

ikke ligge <strong>under</strong> for sådanne hold- spørge: Er det musik, vi gerne vil rerne til at lukke for udlandishs<br />

smag.<br />

skænkningen af alkohol,<br />

SMS 1231 DITBT<br />

Foto: All Over<br />

mens de var på scenen.<br />

Press-Getty<br />

Arkivfoto: All Over Press-<br />

Images Europe<br />

Mail dit@bt.dk<br />

Getty Images Europe<br />

sanger blev flyttet fra scenen, fordi hun havde for bare skuldre<br />

ninger. Hvorfor kunne Outlandish have, vores børn hører? Sådan et<br />

ikke flytte sig? På den her måde kvindesyn skal mine børn ikke<br />

sender man et signal til kvinder, at lære,« siger hun. Heinel<br />

gamle damer, der er bange for dem. Det er også<br />

unge mennesker, jeg kender, der går en bue uden-<br />

om. Men hvis man siger, man ikke er racist, så skal<br />

man da heller ikke være bange for dem. Man skal<br />

tro på, at de er ligesom os, mener han.<br />

Aydin Soei og Norma Martinez giver ham ret<br />

7


og pointerer, at medierne i langt højere grad burde<br />

bruge indvandrere som almindelige kilder, ligesom<br />

alle andre danskere bliver brugt, når det eksempel-<br />

vis handler om at finde den billigste tandlæge:<br />

- Indvandrere går altså også til tandlægen,<br />

<strong>under</strong>streger Aydin Soei, der kun kan ryste på<br />

hovedet af de journalister, der med vilje fravæl-<br />

ger indvandrere som kilder, fordi læserne ikke vil<br />

bryde sig om det eller ikke kan identificere sig<br />

med dem.<br />

Tre uger med indvandrere som kilder<br />

Sådanne fordomme er én af grundene til, at de to<br />

unge journalister, sammen med yderligere to,<br />

stiftede foreningen for ”Journalister med Minoritets-<br />

baggrund” i foråret 2007. Konsekvensen af fordom-<br />

mene er nemlig, at de unge indvandrere får fordom-<br />

me om medierne. Og det gavner på ingen måder<br />

integrationen:<br />

- Vi vil gerne denne uvidenhed om de nye, frem-<br />

MEDIER UNDER PRES<br />

mede danskere til livs, og vi forsøger så at mane de<br />

tungtvejende fordomme til jorden. Med afsæt i vores<br />

fælles professionelle baggrund som journalister og<br />

identiteten som ’de nye danskere’, ønsker vi at for-<br />

tælle om en hverdag i medierne, som også lukker<br />

op for muligheder og udfordringer, forklarer Aydin<br />

Solei, da workshoppen er slut.<br />

Og ifølge de to journalister er det meget forskel-<br />

lige reaktioner, de får på de forskellige skoler rundt<br />

om i landet. Nogle steder er eleverne meget over-<br />

raskede over at opdage, hvordan medier og journa-<br />

lister kan vinkle historier og dermed påvirke det<br />

budskab, artiklerne sender. Andre steder, som her<br />

på Frederiksberg, er eleverne godt klar over, at det<br />

ikke er alt, hvad medierne skriver, som man skal tro<br />

på. Slet ikke om indvandrere. Man skal i hvert fald<br />

forholde sig kritisk til journalistikken.<br />

- Jeg blev meget overrasket over at høre, at der er<br />

nogen, der ikke stoler ligeså meget på, hvad kilder<br />

og eksperter med anden etnisk baggrund siger, som<br />

hvis de var ’danske’ kilder. Bare fordi de er ind- ➔


10<br />

MEDIER UNDER PRES<br />

Projektet<br />

”<strong>Medier</strong>ne og<br />

de nye danskere<br />

– fordomme, fakta<br />

og fiktion” er en<br />

foredrags- og<br />

workshoprække, der afholdes<br />

af unge danske journalister med<br />

minoritetsbaggrund. Aktiviteterne<br />

henvender sig til unge i de dan-<br />

ske folkeskoler og gymnasier<br />

og omhandler fakta, fordomme<br />

og fiktion i medierne relateret til<br />

spørgsmål omkring ”de nye dan-<br />

skere” og integration.<br />

Projektet henvender sig til<br />

elever fra 8. klassetrin i folke-<br />

skolen til 3.g på gymnasierne<br />

landet over.<br />

For yderligere oplysninger, kon-<br />

takt mjournalister@gmail.com<br />

Om foredragsholderne<br />

Til skolebesøg er der foreløbigt<br />

tilknyttet fem journalistuddannede<br />

foredragsholdere med minoritets-<br />

baggrund og erfaring inden for<br />

➔<br />

vandrere. Det har jeg tænkt meget<br />

over siden, at det virkelig kan være<br />

sådan, siger 14-årige Gyrithe.<br />

Både hun og veninden Cathrine<br />

på 13 år ser mange indvandrere i<br />

deres hverdag i København, så de<br />

synes ikke, at der er noget mærkeligt<br />

ved dem. Cathrine foreslår,<br />

at man tre uger i træk kun bruger<br />

indvandrere som kilder i medierne,<br />

for så vil uvidende danskerne forstå,<br />

at de er helt almindelige mennesker.<br />

n<br />

OM ’JOURNALISTER MED MINORITETSBAGGRUND’<br />

landsdækkende radio, tv og<br />

aviser:<br />

Aydin Soei er 25 år, journalist fra<br />

Syddansk Universitet. Har arbejdet<br />

halvandet år som journalist på<br />

Dagbladet Information og et halvt<br />

år på P3 nyheder. Har sammen<br />

med Jesper Dehn Møller skrevet<br />

”Skyld: Historien bag mordet<br />

på Antonio Curra”, Lindhardt &<br />

Ringhof.<br />

Nagieb Khaja er 27 år, journalist<br />

fra Syddansk Universitet. Har<br />

været freelance-skribent, chefredaktør<br />

på Döner Magazine samt<br />

dokumentarist på DR Ung. Er nu<br />

ansat på TV2 nyhederne.<br />

Fikré Filali el-Gourfti er 29<br />

år, journalist fra Danmarks<br />

Journalisthøjskole. Har arbejdet to<br />

år på Politiken og er nu freelancer.<br />

Norma J. Martinez er 28 år, journalist<br />

fra Roskilde Universitetscenter.<br />

Har været journalistpraktikant på<br />

Dagbladet Information i knapt et<br />

år.<br />

Helen Hajjaj er 26 år, journalist<br />

fra Syddansk Universitet og i dag<br />

ansat på Deadline, DR 2.


Af journalist Andrea Bak<br />

Udbuddet af tv-nyheder er vokset og vokset de<br />

seneste år. Hvor man førhen var nødt til at holde<br />

sig til TV-avisen på DR, er det i dag muligt at se tv-<br />

nyheder døgnet rundt, oven i købet på dansk.<br />

Den 1. oktober 1988 sendte TV2 sin første<br />

nyhedsudsendelse og brød dermed DRs monopol.<br />

Dette kom til at betyde en helt ny måde at lave tv-<br />

nyheder på.<br />

- Hvor nyhedsformidlingen i 60’erne primært<br />

handlede om at afspejle samfundet, og i 70’erne om<br />

at bedrive <strong>under</strong>søgende og kritisk journalistik,<br />

handler det i dag i højere grad om at fortolke, siger<br />

Stig Hjarvard, der er professor i film- og medievi-<br />

denskab ved Københavns Universitet, og som har<br />

analyseret nyhedsformidlingen i dansk tv gennem<br />

mange år.<br />

Men det handler i høj grad også om at indfange<br />

seerne og holde deres fokus. Og det er ikke nemt i<br />

en tid, hvor der lynhurtigt kan zappes over på en<br />

anden kanal. Derfor er indholdet i TV-avisen og<br />

TV2 Nyhederne i dag præget af en direkte fortæl-<br />

leform, kilder, der kan levere et letfatteligt budskab<br />

og en høj grad af identifikation hos seeren.<br />

Birte og René<br />

Nyheder<br />

i øjenhøjde<br />

- I midten af 90’erne overhalede TV2 Nyhederne<br />

TV-avisen på seertal, og TV-avisen har siden prø-<br />

vet at indhente efterslæbet hos konkurrenten. Det<br />

har betydet, at de nu er begyndt at målrette deres<br />

MEDIER UNDER PRES<br />

Det er længe siden, at tv-nyheder blot informerede borgerne om samfundet.<br />

Moderne tv-nyheder skal fænge og skabe genklang hos seeren, men uden at gå<br />

på kompromis med hverken relevans eller kvalitet.<br />

udsendelser mere direkte til seeren, siger Stig<br />

Hjarvad.<br />

TV-avisen målretter deres udsendelser klokken<br />

18.30 og 21 mod henholdsvis ’Birte’ og ’René’, som<br />

på hver deres måde skal repræsentere to forskellige<br />

typer af mennesker, og to forskellige typer måder<br />

at se nyheder på.<br />

rer:<br />

Henrik Keith Hansen, chef for TV-avisen, forkla-<br />

- Vi oplevede et fald i seertallet til vores 18.30-<br />

udsendelse, og især viste vores seer<strong>under</strong>søgelser,<br />

at vi havde for dårligt fat i folk i provinsen, i kvin-<br />

derne og de lavtuddannede. Når vi spurgte folk,<br />

så var svaret, at TV-avisen var abstrakt, tung og<br />

gammeldags, og at den var svær at forstå. Det var<br />

vi som public service kanal selvfølgelig nødt til at<br />

tage seriøst, så der er noget for alle, siger han.<br />

Han forklarer, at ’Birte’-modellen er en 49-årig<br />

hjemmesygeplejerske fra Vejle, som bor i eget hus<br />

sammen med sin mand, og som har to voksne<br />

børn, som er flyttet hjemmefra. Hun interesserer<br />

sig fortrinsvis for det nære, men også for interna-<br />

tionalt stof, hvis det er formidlet konkret og for–<br />

ståeligt. ’Birte’ er en af de seere, der er svære at ind-<br />

fange og fastholde, for klokken 18.30 har hun travlt<br />

med at lave mad og ordne ting derhjemme og ser<br />

kun de indslag, der fanger hendes interesse.<br />

’René’ derimod er nemmere at fange og fast-<br />

holde. Han er 34 år, selvstændig erhvervsdrivende<br />

og bor i Roskilde med sin kone og deres tre små<br />

børn. Han har en travl hverdag, og klokken 21, når ➔<br />

11


1<br />

MEDIER UNDER PRES<br />

START MED DET SAMME<br />

Klik ind på ekstrabladet.dk/skole – så er du i gang! Dine elever kan enten<br />

producere deres egen 4/8 siders avis med ‘Redaktionen’, det kræver mindst 5<br />

<strong>under</strong>visningsdage – eller de kan spille det virkelighedstro dilemmaspil ‘Velkommen<br />

på forsiden’, hvor eleverne må tage stilling til nogle af de mange overvejelser, der<br />

gøres på en rigtig avis, når forsiden skal skrues sammen – det kræver 4 lektioner.<br />

Eller allerbedst: Start med ‘Velkommen på forsiden’ og fortsæt med ‘Redaktionen’.<br />

ekstrabladet.dk/skole


➔<br />

der er ro i hjemmet, vil han gerne fordybe sig og<br />

informeres om politik, erhvervsstof og internatio-<br />

nale forhold.<br />

Den tidlige TV-avis repræsenterer således bred-<br />

den, og den sene dybden.<br />

Højreb og sushi<br />

Strategien er den samme hos TV2 Nyhederne, der<br />

dog ikke opererer med de samme rollemodeller<br />

som TV-avisen. Her bruger souchef Hans Peter<br />

Blicher i stedet analogierne ’højreb’ om udsendel-<br />

sen klokken 19 og ’sushi’ om udsendelsen klokken<br />

22.<br />

- Begge retter er lige gode, men meget forskelli-<br />

ge, og de henvender sig til et forskelligt publikum,<br />

siger han.<br />

Udover klassiske journalistiske værdier inden<br />

for nyhedsformidling som væsentlighed og identi-<br />

fikation, opererer TV2 Nyhederne efter værdierne<br />

nærhed, personlighed og handlekraft.<br />

- Nærheden er især vigtig. Vi skal formidle<br />

historien på en måde, så den bliver forståelig og<br />

føles vedkommende, også selv om det måske ikke<br />

kommer én direkte ved. Derfor bruger vi i høj grad<br />

mennesker til at illustrere problemstillingerne,<br />

fx får vi hellere en flygtning fra Myanmar, der<br />

nu bor på Sydfyn, til at fortælle om forholdene i<br />

Myanmar,” siger Hans Peter Blicher.<br />

- Personlighed handler om udtrykket i en<br />

nyhedsudsendelse – at mennesker taler til men-<br />

nesker. Vi er som afsendere vigtige for budskabet,<br />

og derfor synes vi fx, det er fantastisk at have en<br />

personlighed som Ulla Terkelsen, siger han.<br />

Tendens: Form over indhold<br />

Hverken Stig Hjarvard, Henrik Keith Hansen eller<br />

Hans Peter Blicher mener, at emnerne i nyhedsud-<br />

sendelserne har ændret sig væsentligt.<br />

Stig Hjarvard peger dog på, at der er kommet<br />

MEDIER UNDER PRES<br />

”Angsten for at kede seerne har rykket ved en delikat balance, og hr. og fru Danmark<br />

gør klogt i at have de kritiske briller på til aftenkaffen og Nyhederne.”<br />

Studievært Lasse Jensen i Jyske Bank Nyt 3/2007<br />

mere kriminalstof og lignende emner, der lettere<br />

kan gøres nærværende for seeren. Der bliver stadig<br />

sat fokus på svære emner som fx EU, og det er pri-<br />

mært vinklingen og formidlingen, der er anderle-<br />

des end førhen.<br />

Alle tre er også enige om, at nutidens nyhedsud-<br />

sendelser klart er at foretrække frem for fx 70’ernes<br />

TV-aviser, der af mange kritikere fremhæves som<br />

værende meget bedre.<br />

- Det er ulideligt at se en nyhedsudsendelse fra<br />

dengang. Det var højrøvet og bedrevidende tv, og<br />

det var slet ikke så kritisk, som det får skyld for af<br />

mange i dag. Meget af det var ren mikrofonholder-<br />

journalistik og ’undskyld hr. minister, må jeg stille<br />

Dem et spørgsmål?’, siger Hans Peter Blicher.<br />

- Jeg har lavet tv-nyheder siden 1985, og jeg er<br />

meget imponeret over de unge journalister. Der<br />

forlanges meget mere af dem. Produktions<strong>pres</strong>set<br />

er større, og det er mere kompliceret at lave<br />

nyheder, for dem vi interviewer, fx politikere og<br />

erhvervsledere, bliver hele tiden dygtigere til at<br />

håndtere medierne, siger han.<br />

- Men det stigende fokus på formen i udsen-<br />

delserne har alligevel en slagside, mener Stig<br />

Hjarvard.<br />

- Jo mere vægt der lægges på formen, at det skal<br />

være dynamisk og <strong>under</strong>holdende, jo mere nedto-<br />

nes diskussionen af årsag og virkning, siger han.<br />

Og sagen om TV-avisens journalist, Jeppe<br />

Nybroe, der bevidst løj for åben skærm og efterføl-<br />

gende mistede sit job, er også direkte udsprunget<br />

af denne tendens.<br />

- Igen er det formen, der får lov at bestemme, så<br />

reporteren som person bliver vigtigere end det, der<br />

rapporteres om, siger Stig Hjarvard og tilføjer:<br />

- Det er en svær balancegang at fortælle noget<br />

væsentligt og samtidig holde fast i publikum. Det<br />

nytter jo ikke at fortælle en masse væsentligt, hvis<br />

der ikke er nogen, der gider lytte. n<br />

1


1<br />

MEDIER UNDER PRES<br />

Af chefredaktør Lisbeth Knudsen,<br />

Berlingske Tidende<br />

Troværdighed<br />

i samarbejde med<br />

Aldrig nogensinde har det været så nemt som i dag<br />

at tjekke troværdigheden af de danske medier og<br />

holde journalisterne i ørerne, fordi mange kilder<br />

selv er blevet publicister på nettet. Aldrig nogensin-<br />

de er nyheder og rygter vandret så hurtigt fra medie<br />

til medie verden rundt som i dag. Aldrig nogen-<br />

sinde har der været anvendt så sofistikerede meto-<br />

der til - og aldrig nogensinde har der været så hård<br />

konkurrence om - at få adgang til den eftertragtede<br />

plads i mediebilledet. Og aldrig nogensinde har de<br />

danske medier kæmpet så indædt med at gennem-<br />

skue manipulation, spin og medielobbyisme som i<br />

dag. Der ansættes flere og flere journalister med det<br />

formål at påvirke andre journalister. Virksomheder,<br />

organisationer og institutioner udarbejder kom-<br />

munikationsstrategier og vælger ledere efter medie-<br />

mæssig gennemslagskraft som aldrig før. Og samti-<br />

dig opstår der flere og flere nyhedskanaler uden om<br />

de professionelle medier, fordi pladsen er trang i de<br />

foretrukne og attraktive, rigtige medierum.<br />

Troværdighed er det vigtigste vi har i de profes-<br />

sionelle, seriøse medier. Det bliver mere og mere<br />

vores rolle at certificere og verificere nyheder og<br />

informationer, som svømmer rundt i et mere uauto-<br />

riseret medielandskab af ikke-professionelle eller<br />

nyhedsudbydere, der ikke er bundet af den frie<br />

<strong>pres</strong>ses sædvanlige etiske standarder. Borgerne<br />

søger hen til medier, meningsmagere og nyhedsudbydere,<br />

som de har tillid til. Men opgaven med tro-<br />

værdigheden og uafhængigheden er voksende, og<br />

vi <strong>pres</strong>ses af de uautoriserede nyhedskanaler.<br />

Direkte og indirekte <strong>pres</strong><br />

I medierne arbejder vi med begreber som<br />

kildekritik, dokumentation, vidner og<br />

interessenter. Vi dyrker stadig den<br />

klassiske sandhedssøgende metier<br />

uden hensyntagen til, at verden<br />

omkring os er forandret.<br />

I moderne medielobbyisme<br />

arbejder man med, hvordan man<br />

indirekte kan påvirke medierne<br />

gennem skjulte ambassadører<br />

for en sag, som ikke er tilknyttet<br />

den organisation eller det<br />

parti, der gerne vil have sagen<br />

frem. Hvordan man kan sætte<br />

en sag på dagsordenen med brug af<br />

indirekte fortalere eller menneskelige<br />

eksempler, som kan vække interesse for<br />

emnet, for at partiet eller interesseorganisationen<br />

dernæst kan gå ud og gribe bolden og sende<br />

den i mål ved at stå frem som dem, der kan løse<br />

problemet.<br />

Der arbejdes med, hvordan man via patientorganisationer,<br />

såkaldte vidneudsagn eller forbrugerudsagn<br />

kan <strong>under</strong>støtte et konkret produkt i offentligheden<br />

og nedbryde muren i forhold til at få produktomtale<br />

i de uafhængige, betydningsfulde<br />

medier.<br />

De unge medieforbrugere søger til netsider som


læserne<br />

ILLUSTRATIOn LOTTE KIRKEBY<br />

My Space og You Tube, hvor brugerne selv leverer<br />

deres nyheder, video-stumper og indslag af dagens<br />

fortællinger verden rundt i konkurrence med de<br />

professionelle, og hvor professionelle sniger sig ind<br />

med deres materiale for at fange de unges opmærk-<br />

somhed og blande sig i det nye medieunivers. Det<br />

MEDIER UNDER PRES<br />

samme gælder<br />

blogs, som også<br />

i høj grad har en<br />

tiltrækningskraft<br />

på unge med lyst til<br />

at kende holdningerne<br />

bag nyhederne. De mest<br />

kendte bloggere bliver nu<br />

tilbudt astronomiske summer<br />

for at opgive deres uafhængighed<br />

og blive en del af det professionelle<br />

meningsunivers.<br />

Åbenhed og dialog er vejen frem<br />

Hvad gør vi i de professionelle medier ved udfor-<br />

dringerne? Vi må revurdere hele vores kontakt til<br />

omverdenen, til læserne, lytterne og seerne. Lige<br />

som vi kommer til at indlemme borgerne mere<br />

direkte i tilblivelsen af historierne og i selv at levere<br />

nyheder og historier ind til aviserne, så må vi også ➔<br />

1


1<br />

MEDIER UNDER PRES<br />

Tilbud til eleverne på 3.–8. klassetrin<br />

Spencer Platt, USA, Getty Images<br />

En af de måder, hvorpå vi lærer om verdens<br />

begivenheder, er gennem de fotografier vi ser<br />

i avisen. World Press Photo er verdens bedste<br />

<strong>pres</strong>sefotos. Billederne tager os med gennem<br />

forfærdelige, smukke og fascinerende begivenheder.<br />

Se & lær<br />

Fotojournalistik spiller en vigtig rolle i udviklingen<br />

af vores opfattelse af verden. Til World<br />

Press Photo udstillingen er der udarbejdet<br />

skolemateriale for de 8-12 årige som hjælper<br />

eleverne på vej med at tage stilling og forholde<br />

sig til billederne.<br />

Se udstillingen og få<br />

<strong>under</strong>visningsmateriale<br />

til hele klassen<br />

for 20 kr. pr. elev.<br />

Koordineret tilmelding på tlf. 33 29 81 19<br />

i udstillingens åbningstid eller på<br />

email: recep@oeksnehallen.dk<br />

WPP samt særudstillingen<br />

Politikens Øjenvidner<br />

2. <strong>november</strong>-16. december<br />

Mandag-søndag 11-18, onsdag 9-21<br />

Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V<br />

www.oeksnehallen.dk<br />

➔<br />

aktivt involvere læserne og brugerne i åbenhed<br />

omkring vores journalistiske mellemregninger,<br />

vores vanskelige valg og vores prioriteringer.<br />

Hvis vi kigger på tendensen i udlandet bruger<br />

stærke seriøse medier nu aktivt samspillet med<br />

læserne på nettet i den kulegravende journali-<br />

stik til at afsløre ting, som nogen gerne vil holde<br />

skjult. Og bagsiden af den medalje er, at det<br />

faktisk også er aktive borgergrupper på nettet,<br />

der i et par konkrete tilfælde i USA har afsløret<br />

medier og journalister i at snyde på vægten og<br />

manipulere med sandheden i historier eller bil-<br />

leder.<br />

Et lille antal på godt 100 aviser verden over<br />

har valgt at løse udfordringen med troværdig-<br />

heden ved at ansætte en læsernes ombudsmand<br />

eller læsernes redaktør til at kigge selvkritisk og<br />

grundigt på det pågældende medies etik og prio-<br />

riteringer og til at besvare kritiske henvendelser<br />

fra k<strong>under</strong>ne. Jeg tror ikke, at det er vejen frem.<br />

Jeg tror, at vi skal tage fat på at realisere en hel<br />

ny dialog og åbenhed i forhold til læserne, som<br />

giver k<strong>under</strong>ne en adgang til at kigge os nærme-<br />

re efter i kortene, og som forpligter både journa-<br />

lister og redaktører til at være meget mere åbne,<br />

end vi er i dag, om vores arbejde. På Berlingske<br />

Tidende arbejder vi med nye ideer om, hvordan<br />

vi kan involvere læserne direkte i baggrund og<br />

tilblivelse af vores større satsninger og med ideer<br />

om at lægge dokumentationsmateriale, svære<br />

etiske valg og diskussioner ud til debat med<br />

læserne i større udstrækning.<br />

Vi bliver nødt til at erkende, at læserne i<br />

mange tilfælde på konkrete specialer er klogere<br />

end os. At mange har en indsigt, som vi kunne<br />

have stor glæde af at trække på. At mange pro-<br />

blemstillinger er så komplicerede i dag, at der<br />

ikke er en nem sort og hvid side af sagen. Derfor<br />

tror vi på, at læserinvolvering i fremtiden ikke<br />

bare handler om at have en rulle kørende med<br />

meningstilkendegivelser til dagens historie. Vi<br />

tror på, at aviser i fremtiden vil få aktiv glæde af,<br />

at læserne føler et ægte fællesskab med produk-<br />

tet, og at det ikke kun er en hvilken som helst til-<br />

budsvare på hylderne i mediesupermarkedet. n


Af mediesociolog<br />

Ida Schultz, RUC<br />

”The Colbert Report”<br />

ligner et talkshow som så<br />

mange andre. Vi er i et<br />

elegant kongeblåt studie.<br />

Foran et skrivebord prydet<br />

med et logo der spejler det amerikanske flag sid-<br />

der værten, Stephen Colbert. Mørkhåret, diskrete<br />

briller, autoritativ fremtoning og ulasteligt klædt i<br />

jakkesæt, skjorte og slips.<br />

Stephen Colbert er konservativ kommentator.<br />

Eller rettere. Skuespilleren Stephen Colbert spiller<br />

den ultra konservative og højreorienterede vært<br />

Stephen Colbert, der i mistænkelig grad ligner den<br />

politiske kommentator Bill O’Reilly fra Fox news.<br />

Talkshowet er hårdt, kontant, og gæsterne bliver<br />

flået. Ingen får lov til at besøge The Colbert Report,<br />

uden deres blødsødne holdninger bliver konfronteret.<br />

”Angrebsjournalistik” har Stephen Colbert<br />

kaldt det. ”En kynisk, manipulativ demagog” er<br />

figuren Colbert blevet kaldt af en af forfatterne til<br />

showet. Herhjemme kan vi opleve Stephen Colbert,<br />

når han gæster Jon Stewart i ”The Daily Show” der<br />

sendes langt over sengetid på DR 2. ”Fake news”<br />

hedder genren.<br />

I sidste måned var Bjørn Lomborg inviteret i<br />

studiet for at tale om sin nye bog ”Cool it”.<br />

”Global opvarmning?” siger Stephen Colbert<br />

nedladende, da Lomborg begynder at fortælle om<br />

bogen, og fortsætter: ”Jeg tror, at du og jeg har<br />

den samme holdning til global opvarmning: Ja. Det<br />

sker.”, og i en ironisk tone med opgivende arme<br />

“Big deal?!”.<br />

Lomborg svarer ”Jamen, det ER et problem”. Det<br />

KLUMME<br />

Manipulerende mediesatire<br />

MEDIER UNDER PRES<br />

lader Colbert sig dog ikke gå på af. “Og hvad så?<br />

Jeg bor ikke i Arktis”. Bjørn Lomborg siger ”Men..”<br />

og Colbert afbryder ham og ser ud på publikum:<br />

”nogen andre der bor i Arktis?”. ”Polarbjørne”<br />

svarer Lomborg ikke uden humor, hvorefter Colbert<br />

hånligt efterligner et grædende barn og siger<br />

”Polarbjørne buuhuuhuuu”. Bjørn Lomborg forsøger<br />

tappert at komme igen. ”Min pointe er, at der VIL<br />

være problemer…”. ”Hvad” råber Colbert, før<br />

Lomborg har nået at forklare sig. ”Vent..” siger<br />

Lomborg, men Colbert er allerede over ham igen.<br />

”Hvad er det værste, der vil ske?”. Lomborg prøver<br />

at begynde forfra. ”Global opvarmning ER faktisk<br />

et problem. Det er bare ikke verdens <strong>under</strong>gang.”<br />

Manipulerende? Ja. I hvert fald manipulerende<br />

over for gæsterne. Så manipulerende at Bjørn<br />

Lomborg bruger mere tid på at argumentere for,<br />

at global opvarmning er et problem, end på at<br />

argumentere for synspunkterne i hans bog. Hvorfor<br />

går Lomborg med til det? Måske fordi The Colbert<br />

Report har omkring 1 million seere hver aften.<br />

Måske fordi seerne ikke er hvem som helst. The Pew<br />

Center har <strong>under</strong>søgt amerikaneres vidensniveau<br />

og nyhedsforbrug. Konklusionen er klar. De mest<br />

velinformerede ser The Colbert Report og The Daily<br />

Show, hvorimod de mennesker med den ringeste<br />

viden om fx politik og samfundsforhold ser Fox<br />

news og lokale nyheder.<br />

Manipulerende? Ja. Stephen Colbert manipulerer<br />

groft med sandheden, med sine gæster og med<br />

rollen som mediekommentator. Men manipulerer<br />

han med sit publikum? nej. nutidens nyhedsforbrugere<br />

kan sagtens gennemskue ironi og sarkasme<br />

– og bliver måske endda klogere af det.<br />

1


1<br />

MEDIER UNDER PRES<br />

Når konkurrencen<br />

udløser sjusk<br />

og forvrængning<br />

Af journalist Erik Valeur<br />

Danske nyhedsmedier har i mange år konkurreret<br />

med hinanden på to måder, der kan synes para-<br />

doksale:<br />

En defensiv, der har med forsigtighed, vane<br />

og traditioner at gøre og derfor fastholder mange<br />

stivnede, traditionelle strukturer i aviser, radio og<br />

fjernsyn.<br />

En offensiv, der sigter mod udvikling af den<br />

enkelte artikel eller udsendelse inden for den tra-<br />

ditionelle ramme, idet man i ofte desperat kapløb<br />

med konkurrenterne forsøger at gøre formen og<br />

indholdet særlig appetitvækkende, dramatisk og<br />

iøjnefaldende.<br />

Jeg har selv været ansat på både aviser, radio<br />

og fjernsyn, og vi journalister har ofte grinet af<br />

det, der prægede et klassisk formiddagsredakti-<br />

onsmøde: Vi havde alle sammen skimmet konkur-<br />

renternes medier igennem for at sikre os, at de ikke<br />

havde udsendt noget, vi ikke selv havde tænkt på<br />

- eller talt med kilder, vi også kunne have talt med.<br />

Fra redaktørens bordende var strategien – år ud<br />

og år ind – at følge de samme hovedstrømme som<br />

konkurrenterne, dække de samme stofområder<br />

og ’opruste’ med de samme sektionstyper på de<br />

samme ugedage og tilføje de samme nye ’platfor-<br />

me’ (fx internet) i næsten samme opsætning.<br />

I den tradition forsøger medierne at ligne hin-<br />

anden så meget som muligt, og det skyldes dels<br />

mange mediechefers frygt for risikoen ved at lave<br />

noget ’uforudsigeligt’ – for tænk hvis det gav bag-<br />

slag – dels at mange mediefolk grundlæggende<br />

opfatter læsere, lyttere og seere som mere tung-<br />

nemme, end de reelt er, og derfor ikke regner med,<br />

de vil forstå vanskeligere, grundigere eller mere<br />

eksperimenterende formater med et mere dristigt<br />

og anderledes indhold, end de er vant til.<br />

<strong>Medier</strong> er med andre ord hamrende konserva-<br />

tive, når det gælder de store linjer.<br />

Overlevelseskrig og manipulationer<br />

Men man skal jo stadig forsøge at overgå konkur-<br />

renterne. Og her opstår mediernes særlige problem.<br />

Det, der nemlig sker i den hårde konkurrence på<br />

mediemarkedet, er, at vi overfører konkurrence-<br />

momentet til den enkelte artikel eller indslag. Her<br />

forsøger alle medier – med snart sagt alle midler<br />

– at overgå konkurrenterne med ’solonyheder’, der<br />

indeholder stadig større dramatik og tættere per-<br />

soncentrering i mere og mere forenklede problem-<br />

stillinger.<br />

Denne udvikling suppleres med et krav om<br />

endnu kortere enheder, hvor nyhederne altså skal<br />

fortælles på stadig færre artikellinjer og indslagsse-<br />

k<strong>under</strong>. Det skal endelig gøres i et højere og højere<br />

tempo, hvor den enkelte journalists produktivitet i<br />

øjeblikket stiger år for år på de allerfleste medier,


”<br />

Løgnehistorier<br />

Mors-sagen<br />

”Det tager børn da ikke skade af” blev vist på<br />

DR1 i 2003. Udsendelsen handlede om privat<br />

børneparkering i puljepasningsordninger på<br />

Mors og viste klip af et barn, der fik en lussing.<br />

Senere blev det afsløret, at klippet var manipu-<br />

leret. Barnet blev ikke slået, og DR undskyldte.<br />

triple A-sagen<br />

TV2-Nyhederne havde den 17. og 18. juli 2005 et<br />

indslag om indvandrerbanden Triple A. I udsen-<br />

delsen viftede et bandemedlem med et gevær<br />

og sagde: ”Vi overtager fucking Sjælland og<br />

København”.<br />

Efterfølgende trak hovedkilderne deres udsagn til-<br />

bage, og politiet benægtede bandens eksistens. TV2<br />

fastholdt sin historie. Efter længere tids forsøg på<br />

at dokumentere historien måtte nyhedschef Michael<br />

Dyrby beklage, at TV2 havde<br />

”<br />

bragt de to indslag. Souschef Lotte<br />

Mejlhede gik af.<br />

mens ’fejlfinderne’ på redigeringssiden får stadig<br />

dårligere betingelser. Kvantiteten og fejlmængden<br />

øges, kvaliteten og pålideligheden daler.<br />

Når Danmark er særlig sårbar over for heftig<br />

mediekonkurrence, skyldes det vores lidenhed<br />

som nation og sprogområde. Et dansk medie opnår<br />

sjældent noget stort publikum rent antalsmæssigt,<br />

og ressourcerne til hver enkelt avisside eller ind-<br />

slagsminut er derfor forholdsvis skrabede. I de rene<br />

overlevelseskrige som p.t. hersker på både avismar-<br />

kedet og blandt de elektroniske medier, øger man<br />

tempoet og produktiviteten for at spare hårdt på<br />

bemandingen og omkostningerne. Sammenholdt<br />

med kravet om mere spænding, dramatik og ’rama-<br />

sjang’ i de enkelte indslag og artikler får man en<br />

særdeles eksplosiv cocktail, der oftere og oftere<br />

resulterer i to ting: Sjusk eller ren manipulation.<br />

MEDIER UNDER PRES<br />

Der har i de senere år været flere store sager som<br />

Mors-sagen i DR og Triple A-sagen i TV 2, hvor<br />

konkurrencemomentet udløste deciderede løgnehi-<br />

storier. I det daglige er der masser af overdrivelser<br />

og stramninger, fordi medierne gør alt og af og til<br />

lidt mere for at fange deres publikums opmærk-<br />

somhed. Når flere og flere kilder i de senere år er<br />

begyndt at bede om at få det, de har sagt, til gen-<br />

nemlæsning og godkendelse, inden avisen trykker<br />

det, skyldes det desværre ikke kun en øget fokus<br />

på at styre og ’spinne’ medierne, men i høj grad<br />

også at medierne ofte strammer udtalelser, klipper<br />

vigtige nuancer fra, eller bare i deres hastværk mis-<br />

forstår det, der er blevet sagt.<br />

Det kritiske stof forsvinder<br />

Det øgede sjuskeri opstår naturligt nok som følge<br />

af tempoforøgelsen. Det særlige er, at produktfejl<br />

i medier ikke så nemt kan opdages af k<strong>under</strong>ne,<br />

mens en skofabrik, der sendte støvletter ud med<br />

hængende hæle, hurtigt ville gå rabundus og der-<br />

for måtte højne kvaliteten i stedet for. <strong>Medier</strong> kan<br />

komme afsted med en del sjusk og forvrængninger,<br />

fordi modtagere uden særlig indsigt ikke opdager,<br />

der er noget galt. Ofte er det umuligt for modtager-<br />

ne at kræve den kvalitet, de kunne have fået, men<br />

ikke får, fordi de fleste medier netop på overfladen<br />

ligner hinanden.<br />

Lige nu betyder konkurrencen, at den grundige<br />

journalistik, den kritiske og <strong>under</strong>søgende, som er<br />

dyr og tidskrævende at lave, lever et pauvert liv.<br />

Det paradoksale er, at det er den type journalistik,<br />

der altid bruges til at begrunde tilstedeværelsen<br />

af en fri <strong>pres</strong>se. Samtidig optager medierne mere<br />

og mere reklamestof fra både spindoktorer og<br />

erhvervsvirksomheder, fordi det giver nemme, hur-<br />

tige og gratis nyheder. n<br />

Erik Valeur er forfatter til bogen<br />

”60 skarpe skud mod <strong>pres</strong>sen”, Ajour 2007.<br />

www.djh.dk/ajour<br />

1


MEDIER UNDER PRES<br />

0<br />

Af journalist Louise Zabel<br />

Billedet på fjernsynsskærmen<br />

viser en konvoj med de sidste<br />

danske soldater, der kører ud<br />

af lejren i Irak. Eller var de på<br />

vej ind i Irak? Historien om tv-<br />

journalisten Jeppe Nybroe, der<br />

manipulerede med billederne til<br />

et indslag i TV-avisen den 29.juli<br />

2007 om den danske tilbagetræk-<br />

ning af soldater i Irak, buldrede<br />

hen over medierne i sensom-<br />

meren.<br />

Selv om medieeksperter<br />

ikke mente, der var tale om<br />

grov manipulation, herskede<br />

der alligevel ingen tvivl om, at<br />

DRs troværdighed havde lidt et<br />

ordentligt knæk. Og episoden er<br />

desværre bare en del af en kede-<br />

lig tendens, mener chefredaktør<br />

Palle Weis fra Information.<br />

- Jeg synes da, de journalis-<br />

tiske dyder generelt er <strong>under</strong><br />

<strong>pres</strong>, fordi vi oplever en ekstrem<br />

konkurrence i de her år. Især de<br />

elektroniske medier, hvor der<br />

GOD PRESSESKIK<br />

Journalistik<br />

’Tilstræbt objektivitet’ har længe været et helligt begreb i journalistikken, for nyheder skal<br />

da tale sandhed. Men i den virkelige verden træffer journalisterne valg, når de vinkler,<br />

finder kilder og i det hele taget bestemmer, hvad indholdet skal være. Derfor er der mere<br />

mening i at tale om fairness, balance og dokumentation, mener tre chefredaktører fra hhv.<br />

Ekstra Bladet, Information og Aarhus Stiftstidende<br />

har været nogle eksempler på<br />

det seneste. Det er meget nemt at<br />

sige, at det bare er et spørgsmål<br />

om Jeppe Nybroes personlige<br />

moral og etik. Men det er det<br />

jo ikke. Det er jo en fødekæde,<br />

og selv Jeppe Nybroe kan være<br />

<strong>under</strong> <strong>pres</strong>, mener Weis og hen-<br />

tyder til den øgede konkurrence<br />

om at være først og skarpest.<br />

Skelnen mellem<br />

opinion og information<br />

Når journalister taler om journa-<br />

listiske dyder, handler det som<br />

oftest om, at de historier, der<br />

bringes skal være sande. Eller i<br />

hvert fald faktuelt rigtige. For der<br />

er ikke længere mange journali-<br />

ster, der mener, at objektiviteten<br />

er mulig at opnå, når en artikel<br />

skal udvælges, vinkles, kilderne<br />

skal findes og historien skæres<br />

til.<br />

Det gælder også på nicheavi-<br />

sen, Information, der er kendt<br />

som en uafhængig avis, men<br />

med historier der oftest hører<br />

hjemme på en venstreorienteret<br />

dagsorden:<br />

- Vi gør meget ud af at være<br />

et uafhængigt medie. En opposi-<br />

tionsavis. Og det forsøger vi da<br />

at leve op til, uanset hvem der<br />

sidder i regeringen. Når det så er<br />

sagt, så positionerer alle aviser<br />

sig jo, og vi er jo en centrum-<br />

venstre avis, der giver stemme<br />

til venstrefløjen, hvor den nu<br />

ligger. Og det kan da mærkes i<br />

udvælgelsen af historier. Men<br />

når historien er valgt, er efter-<br />

kritikken af selve indholdet høj<br />

på avisen. Man får klar besked,<br />

hvis journalistikken ikke er god<br />

nok. Fx hvis man tager parti i<br />

historien og har glemt at høre<br />

modparten eller ikke har kilder<br />

nok, mener Palle Weis.<br />

Han synes, det vigtigste er, at<br />

læserne kan skelne mellem gen-<br />

rerne, dvs. hvad der meninger,<br />

og hvad der er fakta. Det sker,<br />

at tingene bliver blandet sam-<br />

men, men så er det vigtigt at få<br />

korrigeret med det samme for at


skal være fair<br />

JACOB EHRBAHn/POLFOTO<br />

bevare troværdigheden i forhold<br />

til læserne.<br />

Ingen mikrofonholdere tak<br />

Også på Aarhus Stiftstidende<br />

tager man læsernes tillid alvor-<br />

ligt. Særligt fordi læserne ”fysisk<br />

er meget tæt på”, som chefredak-<br />

tør Per Westergaard udtrykker<br />

det. Derfor har Stiften, ligesom<br />

de fleste andre dagblade, ned-<br />

skrevne regler for den gode jour-<br />

nalistik, ligesom den bliver dis-<br />

kuteret på den daglige efterkritik.<br />

- Vi har da et ønske om at lave en<br />

tilstræbt objektiv version af de<br />

ting, vi skriver om. Jævnligt dis-<br />

kuterer vi på vores redaktions-<br />

møder, hvor langt vi må gå med<br />

MEDIER UNDER PRES<br />

subjektive elementer i en artikel.<br />

Vi vil gerne holde styr på de<br />

journalistiske genrer, så menin-<br />

ger og fakta ikke bliver blandet<br />

sammen. Og så skal vi for alt i<br />

verden undgå at være mikro-<br />

fonholdere, siger Westergaard<br />

og tænker tilbage på en proble-<br />

matisk artikel, der blev bragt i<br />

Aarhus Stiftstidende for et års tid<br />

siden.<br />

Forsiden var prydet med et<br />

meget følelsesladet og dramatisk<br />

billede af en indvandrer, der var<br />

hospitalsindlagt, men blev hentet<br />

af politiet, fordi han skulle udvi-<br />

ses af Danmark.<br />

- Problemet var, at historien<br />

altoverskyggende byggede på,<br />

hvad ham i hospitalssengen<br />

sagde. Det var slet ikke lykke-<br />

des at komme igennem og få de<br />

offentlige myndigheders syn på,<br />

hvorfor han skulle udvises. Og<br />

så fremstår historien, som om<br />

vi alene optræder som, hvad jeg<br />

vil kalde nyttige idioter, fordi<br />

vi bliver spændt for en bestemt<br />

sag endda af en bestemt støt-<br />

teforening, der arbejder meget<br />

bevidst på at skabe et bestemt<br />

billede i medierne af, at nogle<br />

Chefredaktør Palle Weis med<br />

information, der i disse nedgangstider<br />

har et stabilt oplag.<br />

1


MEDIER UNDER PRES<br />

bestemte enkeltpersoner eller<br />

grupper bliver forfulgt. Men det<br />

dur bare ikke, fordi det skaber<br />

ridser i vores troværdighed, siger<br />

chefredaktøren, der beklager, at<br />

problemet først blev opdaget på<br />

redaktionen dagen efter, da avi-<br />

sen lå på bordet.<br />

- Læsernes skal kunne for-<br />

vente af os, at vi belyser sagen<br />

ud fra en elementær journalistisk<br />

fairness, hvor vi som minimum i<br />

sådan nogle følelsesladede eller<br />

kontroversielle sager søger for, at<br />

mindst to parter og gerne flere<br />

bliver hørt, så læseren bedre kan<br />

være med til at beslutte, hvad<br />

vedkommende selv skal mene<br />

om det, siger Per Westergaard.<br />

En stolt kunde i Pressenævnet<br />

Det samme gælder for formid-<br />

dagsbladet Ekstra Bladet, der<br />

ellers er kendt for at gå lige til<br />

stregen. Og nogle gange over<br />

den. Det er sket en håndfuld<br />

gange det sidste år, at avisen har<br />

fået ”én på tuden”, som chef-<br />

redaktør Bent Falbert udtrykker<br />

det, mens 15-16 <strong>pres</strong>senævns-<br />

sager er vundet af avisen.<br />

Chefredaktøren er stolt af, at<br />

være den største kunde hos<br />

Pressenævnet, der årligt har<br />

omkring 150 sager, hvoraf 20 til-<br />

falder Ekstra Bladet. Og han afvi-<br />

ser blankt at tale om at tilstræbe<br />

objektiviteten. Falbert vil hellere<br />

tale om fairness.<br />

- Vi tror ikke på tilstræbt<br />

GODE RÅD OM PRESSESKIK<br />

1. Vær kritisk over for dine kilder. Tjek motiver, afhængighed, viden og doku-<br />

mentation.<br />

2. Kom så tæt på sandheden som muligt. Se på sagen fra alle sider og tjek<br />

dine oplysninger med mindst to af hinanden uafhængige kilder. Kritik skal<br />

altid efterprøves, også af den der kritiseres.<br />

3. Alle har ret til en fair behandling, også dem vi ikke bryder os om.<br />

4. Gå direkte til kilden. Det er ikke nok at have hørt historien fra en anden.<br />

Undgå så vidt muligt anonyme kilder.<br />

5. Vi har ytringsfrihed, men ikke ytringspligt. Du behøver ikke fornærme<br />

andre, bare fordi du kan.<br />

6. Bring ikke billeder, du ikke selv ville være med på, med mindre vægtige<br />

grunde taler for det.<br />

7. Tag hensyn til sårbare kilder, der ikke kender virkningerne af deres<br />

udtalelser.<br />

8. Spil med åbne kort – og drop skjulte dagsordener over for kilderne.<br />

9. Lad være med at lyve, digte og dramatisere. Historien fortæller sig selv<br />

– hvis den er der.<br />

10. Bring først din historie, når du er helt sikker på, at den holder.<br />

Spørg hellere en gang for meget. Og hvis du laver fejl, så indrøm dem.<br />

Kilde: Centerleder Troels Mylenberg, Syddansk Universitet, lektor Asbjørn<br />

Slot Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole samt lektor Anne Lea Landsted,<br />

Roskilde Universitetscenter.<br />

Læs de tre journalistskolers<br />

bud på <strong>pres</strong>seskik i deres fulde<br />

længde på:<br />

www.avisnet.dk/<strong>pres</strong>seskik<br />

- Vi skal ikke optræde som<br />

nyttige idioter, siger chef-<br />

redaktør Per Westergaard,<br />

Århus stiftstidende.<br />

TOM InGVARDSEn/SCAnPIx


objektivitet. Jeg tror, det er<br />

ved at være mange år siden,<br />

man i medieteorien forlod den<br />

forestilling. Det kan ikke lade<br />

sig gøre. Alene af den grund,<br />

at når du vælger oplysninger<br />

i din artikel, så udelukker du<br />

nogle andre.<br />

Men hvad gør I så på Ekstra<br />

Bladet?<br />

- Det, du kan gøre, er at<br />

være fair. Man må gerne i<br />

Ekstra Bladet kunne se, hvem<br />

vi holder med i en eller anden<br />

konflikt. Når vi skælder ud på<br />

en virksomhed for at snyde<br />

forbrugerne, så kan man sag-<br />

tens se, at det er vinklet fra for-<br />

brugernes side. På den måde er<br />

vi ikke objektive. Det vigtige<br />

er, at vi spørger dem, vi ankla-<br />

ger, hvad de synes. Upartisk<br />

nej, fair ja.<br />

Fairness er blevet et overordnet<br />

paraplybegreb<br />

Og fairness er et begreb, chef-<br />

redaktørernesammenstem- mende kan nikke genken-<br />

dende til, når det drejer sig<br />

om den gode <strong>pres</strong>seskik. Det<br />

viser en spritny <strong>under</strong>søgelse,<br />

som to forskere fra Syddansk<br />

Universitet har foretaget denne<br />

sommer, og som bliver offent-<br />

liggjort i næste nummer af<br />

tidsskriftet ’Journalistica’.<br />

Med udgangspunkt i ame-<br />

rikansk forskning om fairness<br />

og en rundspørge blandt chef-<br />

redaktører på ti af Danmarks<br />

største dagblade, har de <strong>under</strong>-<br />

søgt, hvad redaktører mener,<br />

journalisten skal gøre for at<br />

lave ’fair’ journalistik.<br />

- Fairness bliver et meget bredt<br />

begreb. Chefredaktørerne læg-<br />

ger forskellige betydninger<br />

i det, så det bliver sådan et<br />

overordnet paraplybegreb, som<br />

kendetegner god journalistik”,<br />

siger den ene af <strong>under</strong>søgel-<br />

sens forfattere, Lise Lyngbye,<br />

der er journalistisk lektor fra<br />

Syddansk Universitet, og fort-<br />

sætter:<br />

- Men grundlæggende er<br />

der tre ting, der går igen. Det<br />

ene er, at journalisten skal<br />

være neutral og på ingen måde<br />

lade sin egen mening skinne<br />

igennem. Det andet er, at artik-<br />

len skal være afbalanceret,<br />

sådan at flere forskellige parter<br />

bliver hørt, så virkeligheden<br />

ikke bliver fordrejet. Og ende-<br />

lig den tredje, at journalisten<br />

skal stræbe efter den største<br />

viden, så man kommer tættest<br />

på fakta. Det er ikke nok bare<br />

at høre for og imod. n<br />

Chefredaktør Bent Falbert<br />

på vej til østre Landsret til<br />

behandling af en af de sager,<br />

som ekstra Bladet vandt.<br />

JOHnnY FREDERIKSEn/POLFOTO<br />

MEDIER UNDER PRES


MEDIER UNDERVISNING<br />

UNDER PRES<br />

Af cand. mag. journalist<br />

Søren Søgaard<br />

Kender du det? Du sidder foran din computer-<br />

skærm, og du ved egentlig godt, hvad du vil sige,<br />

men der kommer ingenting ud, eller også er det,<br />

der kommer ud, noget andet end det, du havde<br />

tænkt: for lidt, for tyndt, forkert.<br />

Visse pædagoger sætter spørgsmålstegn ved,<br />

om skriveblokeringer overhovedet findes, eller<br />

om det bare er en fiks måde at sno sig uden om<br />

en skriveopgave på, hvis man ikke er parat til den<br />

eller har lyst til at løse den.<br />

Men som englænderne siger: ”The proof of the<br />

pudding is in the eating.” Man skal ikke beskæf-<br />

tige sig med skrivning og skrivere i særlig lang tid,<br />

før det står klart, at skriveblokeringer er meget vir-<br />

kelige. Og det bliver også hurtigt klart, at de kan<br />

være af meget forskellig karakter og derfor skal<br />

behandles forskelligt.<br />

Ved en skriveblokering forstår vi her en tilstand,<br />

hvor du sådan set har evnen til at skrive, men hvor<br />

en eller anden psykologisk blokering forhindrer, at<br />

du kommer i gang eller gennemfører dit skrivepro-<br />

jekt. Der kan være grund til at skelne mellem fire<br />

hovedtyper:<br />

- OM SKRIVEBLOKERINGER OG SKRIVEANGST<br />

Når ordene<br />

strejker<br />

● En blokering, som skyldes almindelig forvirring<br />

● En blokering, som skyldes manglende fokus<br />

● En stofblokering, som i virkeligheden kan være<br />

beslægtet med den alvorligste, nemlig:<br />

● En egentlig skriveblokering eller skriveangst med<br />

deraf følgende undgåelsesadfærd<br />

For at tage det alvorligste problem først, nemlig<br />

skriveangst, ser det ud til, at problemet b<strong>under</strong> i<br />

personlige oplevelser med indlæringen af skrift-<br />

sproget, som har gjort skrivningen ulystbetonet og<br />

angstfyldt. Det er det, Aksel Sandemose taler om i<br />

romanen En flygtning krydser sit spor:<br />

”Angsten for det urigtige havde forhindret mig<br />

i at skrive […] Jeg kan aldrig tilgive, hvordan mine<br />

første stile – som jeg skrev med lyst og glæde<br />

– blev sværtet til med røde streger af en dum<br />

mand. Han gjorde mig ulykkelig og ude afstand<br />

til at udtrykke mig. Stil kan man ikke lære et barn<br />

– man kan kun ødelægge den, som barnet allerede<br />

har.”<br />

Og ligesom ved andre fobiske tilstande, som f.eks.<br />

klaustrofobi eller socialfobi, udløser angsten en<br />

undgåelsesadfærd, som skal forhindre ubehaget<br />

og angsten. Vi kender disse skrivere som mini-<br />

malskrivere, dvs. skrivere, som skriver så lidt som


muligt, så kort som muligt og så sjældent som<br />

muligt for at begrænse ubehagets omfang.<br />

Stofblokeringen har berøringsflader med skrive-<br />

angsten på den måde, at fordybelse i stofindsam-<br />

ling og læsning kan være en undgåelseshandling.<br />

Så længe man læser og samler ind, kan man bilde<br />

sig selv ind, at man arbejder og får noget fra hån-<br />

den. Men samtidig hober stoffet sig op foran skrive-<br />

ren som en uoverstigelig hindring af informationer<br />

og tilgange, som gør det stadig mere umuligt at<br />

komme i gang.<br />

Stofblokeringer kan også udløses af de to første<br />

blokeringer, forvirring og manglende fokus, som<br />

har at gøre med den måde, skriveprocessen gribes<br />

an på. Mange skrivere har kun ringe indsigt i skri-<br />

veprocessen og har kun én skrivestrategi, som de<br />

oven i købet ikke nødvendigvis ved ret meget om,<br />

men accepterer som den måde, de nu engang gør<br />

tingene på. Forvirring er et resultat af, at skriveren<br />

forsøger at gøre alting på samme tid, hvilket man<br />

også kan kalde ”alt bøvlet på én gang”: Samtidig<br />

med at de vanskelige og meget definitive ord skal<br />

skrives på papiret eller tastes på computerskær-<br />

men, skal skriveren finde ud af, hvad han egentlig<br />

vil sige og hvorfor (fokus), hvilket stof, han vil<br />

anvende, hvordan teksten skal organiseres, og om<br />

det, han skriver, nu også er korrekt med hensyn<br />

MEDIER UNDERVISNING<br />

UNDER PRES<br />

til alle de mekaniske konventioner som stavning,<br />

tegnsætning osv. Og hvis skrivningen starter uden<br />

et klart fokus, bliver hele processen som en hver-<br />

dagsmorgen på Helsingørmotorvejen.<br />

Skriv skriv skriv<br />

Hvad kan den skriveblokeringsramte gøre? Først<br />

og fremmest rent faktisk at skrive. Fobier kureres<br />

bedst med eksponeringsterapi, dvs. at man i sti-<br />

gende doser udsætter sig selv for det angstfrem-<br />

kaldende, indtil man opdager, at det ikke er farligt,<br />

og at man godt kan håndtere det. Skriv derfor om<br />

hvad som helst hver dag på et bestemt tidspunkt og<br />

i et fastsat tidsrum. Skriv til dig selv uden at tænke<br />

på skrivningens kvalitet eller på mekanikken, men<br />

koncentrer dig om at få så meget som muligt ned<br />

på papiret (eller skærmen) i den afsatte tid. Skriv<br />

så hurtigt, du kan, så din indre kritiker ikke får lov<br />

til at lamme dig. Stofblokeringer kan også skrives<br />

væk: Specialeopgaver skal f.eks. ikke læses, men<br />

netop skrives, og skrivning bør være en del af<br />

arbejdsprocessen fra den første dag.<br />

Det vigtigste er ikke at skrive godt, det vigtigste er at<br />

skrive:<br />

● Skriv med det samme - vent ikke på inspiration eller<br />

tjek.<br />

Findes skriveblokeringer? Hvis<br />

du lider af sådan en, er du ikke<br />

i tvivl. Men hvor kommer de<br />

fra, og hvad kan man gøre ved<br />

dem? Svaret er ikke enkelt, men<br />

trøst dig: Du kan snakke og<br />

især skrive dig ud af dem.


MEDIER UNDERVISNING<br />

UNDER PRES<br />

● Øv dig med fri skrivning. Skriv i 10 minutter hver<br />

dag om hvad som helst, som falder dig ind, eller som<br />

du har oplevet. Det er lettere, end du tror.<br />

● Skriv om noget, som interesserer dig, men gør det<br />

med slukket skærm, så du ikke bliver fristet til at gå<br />

tilbage og kritisere. Det er forbudt at gå i stå, men<br />

skulle det alligevel ske, skriver du bare om det, indtil<br />

tiden er gået.<br />

● Skriv logbog hver dag om dagens oplevelser og<br />

dine tanker og følelser i forbindelse med dem.<br />

● Skriv et brev til dig selv om din dag eller uge.<br />

● Skriv så hurtigt, du kan, og sæt dig kvantitative<br />

(sider eller tid)og ikke kvalitative (er det nu også godt<br />

nok?) mål.<br />

● Skriv altid der, hvor det er nemmest, og hvor du<br />

har mest at sige.<br />

● Del store opgaver op i mindre kasser og skriv i<br />

hver kasse for sig.<br />

● Bland aldrig skrivning og redigering sammen:<br />

Først skal du være kreativ, derefter kan du være kri-<br />

tisk.<br />

Bliv bevidst om skriveprocessen<br />

Det andet, en skriver kan gøre, er at<br />

blive mere procesbevidst, altså at lære<br />

mere om skrivning som et håndværk.<br />

En møbelsnedker vil aldrig finde på at<br />

save, lime, hamre og høvle på samme<br />

tid, men arbejde sig igennem sit pro-<br />

jekt fra begyndelsen til enden efter en<br />

fastlagt og gennemprøvet metode. For<br />

at sådan en arbejdsproces skal kunne<br />

fungere ordentligt, må snedkeren<br />

begynde med en klar idé om, hvad det<br />

er for et produkt, han ønsker at frem-<br />

bringe, hvilke metoder og redskaber<br />

han har til rådighed, hvilken frem-<br />

gangsmåde han vil følge, og hvilke<br />

færdigheder han er i besiddelse af.<br />

Eller sagt på en anden måde: Han må vide,<br />

hvad han gør, og hvordan han gør det i hver af<br />

arbejdsfaserne frem mod det færdige produkt, og<br />

sådan er det også med skrivere, uanset hvilken<br />

skrivestrategi, den enkelte skriver benytter sig af.<br />

Tips til afklaring af skriveprocessen:<br />

● Fortæl en person, som gider høre på, hvad du<br />

har at sige, om den måde, du skriver på. Afslut beret-<br />

ningen med at skitsere din skriveproces på et stykke<br />

papir.<br />

● Del din proces op i adskilte faser og sæt navn på<br />

dem.<br />

● Forklar hver enkelt fase i din skriveproces for en<br />

anden og gør rede for, hvilke værktøjer du har til at<br />

løse dine problemer med.<br />

● Skriv med slukket skærm i 10 minutter om, hvad<br />

du gerne ville lære at gøre bedre som skriver.<br />

Tal før du skriver<br />

Det tredje, en skriver kan gøre, er at tale med<br />

nogen om det, han eller hun er i færd med eller<br />

tænker på at gøre. Talesproget er tættere på tan-<br />

ken, og det, du gerne vil skrive og gøre, kan med<br />

fordel tales frem, før du forpligter sig på skrift. Jo<br />

mere du taler om din skrivning, før du udfører<br />

den, jo bedre bliver du, både til at fokusere og til<br />

at håndtere processens forskellige arbejdsfaser.<br />

Derfor bør du aldrig skrive noget, før du har talt<br />

med nogen om det.<br />

Tips til at tale skrivningen i gang:<br />

● Fortæl en anden om din tur til indkøbscentret. Skriv<br />

derefter din fortælling ned.<br />

● Fortæl en anden, hvilket fokus din opgave skal<br />

have. Skriv det derefter ned som et ultrakort resume<br />

eller et hovedspørgsmål, som skal besvares.<br />

● Fortæl en anden, hvilket stof du har tænkt dig at<br />

inddrage, og hvorfor. Opstil derefter en liste over stof-<br />

fet.<br />

● Fortæl en anden om den måde, du har tænkt dig<br />

at organisere din tekst på. Lav derefter en skitse over<br />

tekstens struktur.<br />

Det vigtigste er at gå i gang! Og for resten: Hvis du mang-<br />

ler noget at skrive om og en form at skrive i, kan du roligt<br />

gå i gang med de journalistiske genrer. Det bedste middel<br />

mod skriveblokeringer er nemlig at skrive om virkelighe-<br />

den! n


Af lektor, forfatter og journalist Bo Tao Michaëlis<br />

Læg mærke til <strong>under</strong>titlens drilske, <strong>under</strong>fundige<br />

ordspil – klassiske nyheder! Typisk John Chr. Jørgensen,<br />

der godmodigt godt kan lide at drille sin læser, og<br />

netop gør det her med elegance, raffinement. En nyhed<br />

kan jo i bund og grund aldrig være klassisk, hvis ordet<br />

skal tages for pålydende, noget forbilledligt, eksem-<br />

plarisk og med et k som i kanon, rettesnor og regelsæt.<br />

Hver nyhed er da sin egen, stil, sprog, lejlighed?<br />

Spøg til side, ’Journalistik med stil’ er just en bog,<br />

som handler om det faktum, at flere og flere journali-<br />

ster bliver forfattere med hensyn til at skrive. Ikke kun<br />

journalistiske forfattere, såsom Leif Davidsen, Hanne-<br />

Vibeke Holst og Morten Sabroe, men også i deres<br />

metier, deres daglige gøren og laden ved bladhusets<br />

skærme og skrivetøj. At forfatte er jo at fortælle,<br />

og vejen ad hvilken til denne trend og udvikling er<br />

kernen i Jørgensens både velskrevne og velturnerede<br />

(lære)bog.<br />

Vi begynder selvfølgelig med de klassiske nyheder,<br />

reporteren som viser sagen uden at sætte den for<br />

dagen i et episk og fortolkende design, som ligner<br />

tonen i novelle eller roman. Så kommer vi frem<br />

til ’ new Journalistik og litterær journalistik’ altså<br />

hele 1960ernes gonzo-æra og frem, den journalistiske<br />

new yorker-skole fra Columbia-universitetet<br />

og omegn ude på Østkysten med alle dens hurtigskrivende<br />

drengerøve m/k.<br />

Det er flotte og informative 25 sider, som<br />

sætter skolen på skinner, peger dens fordele og<br />

mangler ud og udstikker dens danske elever fra<br />

hardcore fundamentalister til mere fragile og<br />

blide medløbere. Vi nævner ikke navne, men de<br />

der alle, dem som vi herhjemme forbinder med<br />

stilen, hvor det gælder om at vise, ikke fortælle.<br />

Og så bliver det alligevel måske mere det sidste<br />

end det første.<br />

Jørgensen ser nemlig den periodes og tids<br />

MEDIER ANMELDELSE<br />

UNDER PRES<br />

Den journalistiske rokade<br />

fortællende journalistik som en modstrøm, et skelsættende<br />

skridt i en anden retning end både den jegfortællende<br />

new journalism og dens lillesøster i sympatisk<br />

tomgang og parfumeret smalltalk, den causerende<br />

journalistik. Således er der i Jørgensens optik og<br />

fokus klart tale om en rokade i både stil, indhold og<br />

placering.<br />

Historisk kan han således med tungen lige i munden<br />

konstatere, at Politiken har rykket sin leder om på<br />

forsiden. Der stod den faktisk fra start, indtil Henrik<br />

Cavling i 1905 flyttede den ind i anden sektion. Og<br />

det er ikke alt. nyhederne overlader man med hensyn<br />

til spot og spontanitet, den hurtige kommentar, den lige<br />

så hurtige oversigt til de senmoderne medier, fjernsyn<br />

og IT.<br />

Til gengæld er aviserne nu i gang med noget, vi<br />

kunne kalde for eksponeret og episk sammenhængskraft.<br />

Hvordan hænger tingene sammen, både i den<br />

korte novelleform og som den store fortælling? Det er<br />

fint lagt ud og eksemplarisk stillet op. Jørgensen tager<br />

ikke markant stilling til, om udviklingen er entydig og<br />

udelukkende positiv. Det kan du læse mellem linierne,<br />

og der står faktisk<br />

næsten lige så<br />

meget, som i den<br />

åbenbare og begavede<br />

gennemgang,<br />

der står fejret og<br />

pudset direkte på<br />

bogens linier og<br />

sider.<br />

n John Chr.<br />

Jørgensen:<br />

Journalistik med stil.<br />

Fra klassiske nyheder<br />

til fortælling.<br />

Ajour 2007 139 sider<br />

Pris: 248 kroner


MEDIER ANMELDELSE UNDER PRES<br />

Pris til bog om journalistik<br />

- Jeg har nok lidt af et lærer-gen i mig, da<br />

min mor er folkeskolelærer, siger den 30-<br />

årige journalist, Andreas Hansen, hvis bog<br />

”Fem trin til artiklen” landede på en delt<br />

andenplads i kampen om Undervisnings-<br />

middelprisen 2007. Prisen blev overrakt<br />

af <strong>under</strong>visningsminister Bertel Haarder på<br />

Dansk Skolemuseum i København.<br />

Andreas Hansen skrev første del af<br />

bogen som hovedopgave på Danmarks<br />

Journalisthøjskole. Oplægget sendte han<br />

til Avisen i Undervisningen, som straks så<br />

bogens kvaliteter.<br />

- Det er faktisk meget enkelt, siger den<br />

unge forfatter. Hvis noget af det, jeg skri-<br />

ver, giver mig en forkert mavefornemmelse,<br />

så går jeg ud fra, at det samme vil ske hos<br />

Andreas Hansen (tv) fik 10.000 kroner for den<br />

delte andenplads.<br />

min læser.<br />

”Fem trin til artiklen” var oppe imod 33<br />

indsendte materialer fra 20 forskellige for-<br />

lag. n<br />

Læs mere og download trin1: www.aiu.dk<br />

NYHED<br />

IDE<br />

RESEARCH<br />

INTERVIEW<br />

FORMIDLING<br />

LAYOUT<br />

De fem trin fører eleverne<br />

frem til en færdig nyhedsartikel.<br />

Eleverne kan vælge opgaver,<br />

som tager hensyn til, at de<br />

lærer på forskellig måde.<br />

Bogen er indtalt på to cd’er,<br />

som er placeret i lommer<br />

på indersiden af omslaget.<br />

For elever fra 6. klasse og<br />

opefter.<br />

Pris: 105 kr. 25% rabat ved<br />

bestilling af 20 stk. og derover.<br />

Bestil bogen<br />

Fem trin til artiklen<br />

på www.aiu.dk/udgivelser<br />

Avisen i Undervisningen<br />

Skindergade 7<br />

1159 København K<br />

Telefon: 3397 4000<br />

Bøger om journalistik, medier og verden<br />

www.djh.dk/ajour<br />

FOTO/JAKOB CARLSEn


Bog med dybde<br />

og sammenhænge<br />

Af lektor Henrik Adrian, Herlev Gymnasium<br />

Massemedier indgår som tema i flere af gymnasiets<br />

fag.<br />

Finn Rasmussen er kultursociolog og har i mange<br />

sammenhænge arbejdet med medier, udviklingsforhold<br />

og informationsvirksomhed. Han har tidligere skre-<br />

vet en grundbog til samfundsfags<strong>under</strong>visningen om<br />

”Massemedier- nyhedsformidling og menings-<br />

dannelse” (Columbus 1996) og sammen med<br />

Birgitte Tufte: ”Tæt på medier og samfund”<br />

(Columbus 2001), der er en kortfattet tema-<br />

bog om moderne medier og deres politiske<br />

betydning. Begge fremstillinger var skrevet for<br />

elever uden større forudsætninger og gav et<br />

skub til egne analyser og skabte interesse for<br />

at gå videre med feltet.<br />

”Massemedier og politisk kommunikation”<br />

er en langt mere omfattende og grundig frem-<br />

stilling og når langt omkring medietemaet og<br />

de politiske sammenhænge. Fremstillingen er<br />

stadig let læselig, men er fagligt uddybende<br />

og anvender de mange begreber, som indgår<br />

i den mere seriøse del af mediediskussionen.<br />

når man har hørt på Lasse Jensens<br />

”Mennesker og medier” (P1) eller set på<br />

”Jersild og Spin”(DR2) er det på tide at bruge bogen og<br />

selv lade klassen gennemføre egne analyser.<br />

Fremstillingen er inddelt i 8 hovedafsnit, der delvis<br />

kan læses uafhængigt af hinanden efter behov i <strong>under</strong>-<br />

visningen.<br />

Afsnittene ”Valgkampagner og hverdagsspin”,<br />

”Interesseorganisationer og strategier for politisk ind-<br />

flydelse” og ”Mediebrug og meningsdannelse” er helt<br />

opdaterede med modeller og ny viden fra <strong>under</strong>sø-<br />

gelser og den faglige mediediskussion. Det er nu klart,<br />

at vi i Danmark besidder uddannelse og forskning i<br />

MEDIER ANMELDELSE<br />

UNDER PRES<br />

mediesammenhænge med både udblik og forståelse<br />

for de komplekse sammenhænge mellem politikere og<br />

partier, vælgere og medier og forskellige former for<br />

medieejere. Det er spændende at læse Finn Rasmussens<br />

mange eksempler, og selvom antallet af modeller og<br />

teoretiske begreber ind i mellem tager overhånd for en<br />

mere utrænet læser, er det fremragende forsknings- og<br />

spindoktorformidling, der her præsteres.<br />

Med Danmark som<br />

krigførende part har for-<br />

fatteren afslutningsvis et<br />

afsnit om ”Krig, konflikt<br />

og mediernes rolle”.<br />

Der er selvfølgelig også<br />

mere traditionelle over-<br />

vejelser om nyhedskriter-<br />

ier og journalisternes<br />

arbejdsform.<br />

Bogen sikrer, at vi<br />

nu til hf- og gymna-<br />

sie<strong>under</strong>visningen i<br />

samfundsfag har en<br />

fremstilling, der giver<br />

både dybde, teoretiske<br />

sammenhænge og<br />

velovervejede modeller, som læserne selv kan arbejde<br />

videre med. Bogen er uundværlig for både lærere,<br />

elever der skriver selvstændige opgaver i feltet og for<br />

de politikere og opinionsskabere, der lige har brug for<br />

en opdatering og en kort oversigt.<br />

Der er fine litteraturhenvisninger og et indeks, der<br />

kunne være bedre, til hjælp.<br />

n Finn Rasmussen:<br />

Massemedier og politisk kommunikation<br />

Columbus 2007 205 sider<br />

Pris: 190,25 kr.


MEDIER ANMELDELSE<br />

UNDER PRES<br />

0<br />

Af Henrik Poulsen,<br />

forfatter og direktør for Semandus<br />

Svært at gå<br />

verdens foranderlighed aflæses tydeligst i medi-<br />

erne. Halveringstiden på eksisterende medieforma-<br />

ter, -platforme og -netværk er kraftigt indskrænket,<br />

og mens dette skrives, kommer nye former til.<br />

<strong>Medier</strong>ne har ændret karakter, de er blevet<br />

flydende og foranderlige, og de går på tværs, og<br />

den traditionelle autoritet er brudt ned. Alle har<br />

adgang. Frem og tilbage. Det massekommunike-<br />

rende samfund har ændret sig til et netværks-<br />

samfund. Derfor er medieforskningen en af vores<br />

væsentligste tilgange til at forstå vores samtid.<br />

På tværs af medierne er en antologi, bestående<br />

af 13 artikler fra forskningsmiljøer og innovative<br />

mediehuse, der forsøger at fange fuglen i flugten.<br />

Læseren bringes gennem syv temaer:<br />

Definitioner, Management, strategier & udfor-<br />

dringer, Produktion, organisation & redaktion,<br />

Fiktionsunivers & brugssynergier, Sprog & udtryk<br />

samt Værktøjer – der tilsammen danner en ramme<br />

om bogens emne: tværmedialitet. Begrebet dæk-<br />

ker over det fænomen, at medier konvergerer, både<br />

på formater, platforme, netværk med henblik på at<br />

styrke mediestrategierne. Hver artikel er udstyret<br />

med en lille præambeltekst, og det er fint.<br />

Gennem casestudier og rapporter fra store<br />

mediehuse som fx NRK indkredses emnet, men<br />

dog uden at et samlet overblik skabes. Dertil er<br />

bogen både for ambitiøs og for lidt ambitiøs. Den<br />

vil dække flest mulige aspekter gennem konkrete<br />

cases og analyser, men jeg savner en introduktions-<br />

artikel, der binder det hele sammen, og jeg savner<br />

et register, der gør det muligt for den læser, der vil<br />

gå på tværs i artiklerne, at finde sammenhænge.<br />

Et eksempel er anvendelsen af Bolter & Grusins<br />

begreber om immediacy, hypermediacy og reme-<br />

diation. Flere af artiklerne henviser hertil, og netop<br />

derfor ville det være fint, hvis læseren med afsæt i<br />

et register kunne afsøge deres placering i tværme-<br />

diale landskab.<br />

Det er ofte vilkårene for den type udgivelser,<br />

der sammensættes af papers, bundet op på kon-<br />

krete forskningsprojekter og udviklingsarbejder,<br />

at redaktionen indskrænkes til at sammensætte<br />

buffeten. Når jeg anfører dette selvindlysende fak-<br />

tum, skyldes det, at bogen anmeldes i et blad, der<br />

henvender sig til <strong>under</strong>visere i ungdomsuddan-<br />

nelserne.<br />

Med artiklerne får vi både medieproducen-<br />

tens, medieorganisatorens, mediefortolkerens og<br />

medieanalytikerens eksempler på tværmedialitet.<br />

Artiklerne er skrevet af (overvejende norske) prak-<br />

tikere, der teoretiserer, og af (overvejende danske)<br />

teoretikere, der dykker ned i praksis. Det er på en<br />

gang bogens styrke og svaghed. Den tegner alt<br />

efter smag og behag et diversivt eller et kaotisk bil-<br />

lede af emnet.<br />

når dette er sagt, skal jeg <strong>under</strong>strege, at de<br />

enkelte artikler er spændende og aktuel læsning.<br />

Ikke mindst er det interessant at følge, hvordan de<br />

store tunge mediehuse forsøger at vende super-<br />

tankeren, så de kan imødekomme de nye behov.<br />

Interessante eksempler på en omformatering af<br />

nyhedsbegrebet er de to afsluttende artikler, der<br />

begge tager udgangspunkt i det forhold, at medie-<br />

husene nu rummer adskillige medieplatforme, der<br />

selvfølgelig kalder på forskellige nyheder.<br />

Tilsammen anskueliggør artiklerne emnets<br />

kompleksicitet fra den enkelte medieteksts præg<br />

af remediation (fx Bo Kampmann Walther: Jack is<br />

back (i alle medier) – og han har travlt) til tværme-<br />

dialitetens nedslag i mediehusets ledelse og organi-


på tværs<br />

sation (fx Ivar John<br />

Erdal: Lokomotiver<br />

og sugerør: Om<br />

medieplattfor-<br />

menes roller i en<br />

allmennkringka-<br />

stersnyhetsorgani- sasjon).<br />

Bogens vinkel<br />

er absolut pro-<br />

ducentens eller<br />

kommunikations-<br />

designerens. Kun i<br />

ringe grad belyses<br />

brugernes profiler.<br />

Hele det mediean-<br />

tropologiske felt,<br />

der omfatter hver-<br />

dagsstudier (hvem<br />

og hvornår og hvordan anvendes mobiltelefonen i<br />

den tværmediale kommunikation?) berøres kun i<br />

meget begrænset omfang. Især når bogen henven-<br />

der sig til ”studerende ved journalistuddannelser<br />

samt medievidenskabelige og kommunikative<br />

uddannelser”, er dette felt ikke uinteressant. Det er<br />

i sidste ende brugernes adfærd og medievaner, der<br />

ligger bag bestræbelserne på at skabe tværmedia-<br />

litet.<br />

i afdelingen for definitioner optræder to artik-<br />

ler (Anja Bechmann Petersen: Tværmedialitet som<br />

kommunikationsform og Bo Hovgaard Thomasen:<br />

Tværmedial kommunikation i flermedie-koncep-<br />

ter), hvis opgave er at udrede de grundlæggende<br />

begreber.<br />

Tværmedialitet drejer sig om samspil mellem<br />

medierne, en slags arbejdsdeling, så den gensidige<br />

MEDIER UNDER ANMELDELSE<br />

PRES<br />

kommunikation, der ønskes, tilrettelægges i bedst<br />

mulig overensstemmelse med medieplatformenes<br />

muligheder og brugernes adfærd. Det handler altså<br />

ikke om at sende det samme på flere kanaler.<br />

Begge artikler tager udgangspunkt i analyser<br />

af eksisterende tværmedial kommunikation (DR<br />

Spam og DR Boogie). De leverer på hver deres<br />

måde grundlaget for at forstå tværmedialitetens<br />

karakter, men det bliver op til læseren selv at fast-<br />

holde systematikken herfra i de følgende artikler,<br />

da de beskriver emnet ud fra andre udgangspunk-<br />

ter.<br />

n Anja Bechmann Petersen &<br />

Steen K. Rasmussen (red.):<br />

På tværs af medierne<br />

Forlaget Ajour 2007<br />

323 sider<br />

Pris: 268 kr.<br />

Bogen er absolut værd at læse til selvstudium.<br />

Stoffet er aktuelt og den aktuelle medie<strong>under</strong>-<br />

visning trænger til fornyelse. Men der forestår et<br />

større bearbejdningsarbejde for den lærer, der vil<br />

bruge nogle bogens pointer i sin <strong>under</strong>visning. n<br />

1


<strong>under</strong>visnings<br />

Ny<br />

<strong>under</strong>visningsavis<br />

om vores mad<br />

Der er mange ting at tænke over, når<br />

vi skal afgøre, hvad vi putter i munden.<br />

Især hvis:<br />

• vi gerne vil være sunde og slanke.<br />

• vi gerne vil undgå, at maden er fyldt<br />

med bakterier, der gør os syge.<br />

• vi har det bedst med vores samvittighed,<br />

når det kød, vi spiser, ikke<br />

kommer fra dyr, der har lidt, eller<br />

når vores grøntsager ikke er blevet<br />

behandlet med sprøjtegifte.<br />

Undervisningsavisen vores mad er<br />

skrevet til samfundsfag og biologi i<br />

8.- 9. klasse og giver viden om det,<br />

vi spiser og drikker.<br />

Undervisningsavisen<br />

• Temabaseret avis på 16-24 sider<br />

• Billigere end fotokopiering<br />

• I øjenhøjde med eleverne<br />

• Aktuelt og alsidigt<br />

Se alle <strong>under</strong>visningsaviser på<br />

www.<strong>under</strong>visningsavisen.dk.<br />

Her findes også gratis opgaver, oplæg<br />

til <strong>under</strong>visningsforløb, kvalitetskontrollerede<br />

links og medieliste.<br />

NAVN<br />

Kr. 450,- ex moms<br />

for klassesæt med 30 eks.<br />

SKOLE<br />

avisen<br />

Ja tak, jeg vil gerne købe ___ stk. klassesæt af vores mad<br />

ADRESSE<br />

POSTNR./BY<br />

Sendes til Klareboderne 5 • 1001 Kbh. K. • Bestil også på tlf. 33 75 55 60 • fax 33 75 57 22<br />

eller køb direkte på www.gyldendal.dk/uddannelse og få 4% online-rabat!<br />

<strong>under</strong>visningsavisen<br />

fra Gyldendal og Politiken

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!