Medier under pres, november 2007.pdf

MEDIER UNDERVISNING
UNDER PRES
Af cand. mag. journalist
Søren Søgaard
Kender du det? Du sidder foran din computer-
skærm, og du ved egentlig godt, hvad du vil sige,
men der kommer ingenting ud, eller også er det,
der kommer ud, noget andet end det, du havde
tænkt: for lidt, for tyndt, forkert.
Visse pædagoger sætter spørgsmålstegn ved,
om skriveblokeringer overhovedet findes, eller
om det bare er en fiks måde at sno sig uden om
en skriveopgave på, hvis man ikke er parat til den
eller har lyst til at løse den.
Men som englænderne siger: ”The proof of the
pudding is in the eating.” Man skal ikke beskæf-
tige sig med skrivning og skrivere i særlig lang tid,
før det står klart, at skriveblokeringer er meget vir-
kelige. Og det bliver også hurtigt klart, at de kan
være af meget forskellig karakter og derfor skal
behandles forskelligt.
Ved en skriveblokering forstår vi her en tilstand,
hvor du sådan set har evnen til at skrive, men hvor
en eller anden psykologisk blokering forhindrer, at
du kommer i gang eller gennemfører dit skrivepro-
jekt. Der kan være grund til at skelne mellem fire
hovedtyper:
- OM SKRIVEBLOKERINGER OG SKRIVEANGST
Når ordene
strejker
● En blokering, som skyldes almindelig forvirring
● En blokering, som skyldes manglende fokus
● En stofblokering, som i virkeligheden kan være
beslægtet med den alvorligste, nemlig:
● En egentlig skriveblokering eller skriveangst med
deraf følgende undgåelsesadfærd
For at tage det alvorligste problem først, nemlig
skriveangst, ser det ud til, at problemet bunder i
personlige oplevelser med indlæringen af skrift-
sproget, som har gjort skrivningen ulystbetonet og
angstfyldt. Det er det, Aksel Sandemose taler om i
romanen En flygtning krydser sit spor:
”Angsten for det urigtige havde forhindret mig
i at skrive […] Jeg kan aldrig tilgive, hvordan mine
første stile – som jeg skrev med lyst og glæde
– blev sværtet til med røde streger af en dum
mand. Han gjorde mig ulykkelig og ude afstand
til at udtrykke mig. Stil kan man ikke lære et barn
– man kan kun ødelægge den, som barnet allerede
har.”
Og ligesom ved andre fobiske tilstande, som f.eks.
klaustrofobi eller socialfobi, udløser angsten en
undgåelsesadfærd, som skal forhindre ubehaget
og angsten. Vi kender disse skrivere som mini-
malskrivere, dvs. skrivere, som skriver så lidt som