Medier under pres, november 2007.pdf

➔
der er ro i hjemmet, vil han gerne fordybe sig og
informeres om politik, erhvervsstof og internatio-
nale forhold.
Den tidlige TV-avis repræsenterer således bred-
den, og den sene dybden.
Højreb og sushi
Strategien er den samme hos TV2 Nyhederne, der
dog ikke opererer med de samme rollemodeller
som TV-avisen. Her bruger souchef Hans Peter
Blicher i stedet analogierne ’højreb’ om udsendel-
sen klokken 19 og ’sushi’ om udsendelsen klokken
22.
- Begge retter er lige gode, men meget forskelli-
ge, og de henvender sig til et forskelligt publikum,
siger han.
Udover klassiske journalistiske værdier inden
for nyhedsformidling som væsentlighed og identi-
fikation, opererer TV2 Nyhederne efter værdierne
nærhed, personlighed og handlekraft.
- Nærheden er især vigtig. Vi skal formidle
historien på en måde, så den bliver forståelig og
føles vedkommende, også selv om det måske ikke
kommer én direkte ved. Derfor bruger vi i høj grad
mennesker til at illustrere problemstillingerne,
fx får vi hellere en flygtning fra Myanmar, der
nu bor på Sydfyn, til at fortælle om forholdene i
Myanmar,” siger Hans Peter Blicher.
- Personlighed handler om udtrykket i en
nyhedsudsendelse – at mennesker taler til men-
nesker. Vi er som afsendere vigtige for budskabet,
og derfor synes vi fx, det er fantastisk at have en
personlighed som Ulla Terkelsen, siger han.
Tendens: Form over indhold
Hverken Stig Hjarvard, Henrik Keith Hansen eller
Hans Peter Blicher mener, at emnerne i nyhedsud-
sendelserne har ændret sig væsentligt.
Stig Hjarvard peger dog på, at der er kommet
MEDIER UNDER PRES
”Angsten for at kede seerne har rykket ved en delikat balance, og hr. og fru Danmark
gør klogt i at have de kritiske briller på til aftenkaffen og Nyhederne.”
Studievært Lasse Jensen i Jyske Bank Nyt 3/2007
mere kriminalstof og lignende emner, der lettere
kan gøres nærværende for seeren. Der bliver stadig
sat fokus på svære emner som fx EU, og det er pri-
mært vinklingen og formidlingen, der er anderle-
des end førhen.
Alle tre er også enige om, at nutidens nyhedsud-
sendelser klart er at foretrække frem for fx 70’ernes
TV-aviser, der af mange kritikere fremhæves som
værende meget bedre.
- Det er ulideligt at se en nyhedsudsendelse fra
dengang. Det var højrøvet og bedrevidende tv, og
det var slet ikke så kritisk, som det får skyld for af
mange i dag. Meget af det var ren mikrofonholder-
journalistik og ’undskyld hr. minister, må jeg stille
Dem et spørgsmål?’, siger Hans Peter Blicher.
- Jeg har lavet tv-nyheder siden 1985, og jeg er
meget imponeret over de unge journalister. Der
forlanges meget mere af dem. Produktionspresset
er større, og det er mere kompliceret at lave
nyheder, for dem vi interviewer, fx politikere og
erhvervsledere, bliver hele tiden dygtigere til at
håndtere medierne, siger han.
- Men det stigende fokus på formen i udsen-
delserne har alligevel en slagside, mener Stig
Hjarvard.
- Jo mere vægt der lægges på formen, at det skal
være dynamisk og underholdende, jo mere nedto-
nes diskussionen af årsag og virkning, siger han.
Og sagen om TV-avisens journalist, Jeppe
Nybroe, der bevidst løj for åben skærm og efterføl-
gende mistede sit job, er også direkte udsprunget
af denne tendens.
- Igen er det formen, der får lov at bestemme, så
reporteren som person bliver vigtigere end det, der
rapporteres om, siger Stig Hjarvard og tilføjer:
- Det er en svær balancegang at fortælle noget
væsentligt og samtidig holde fast i publikum. Det
nytter jo ikke at fortælle en masse væsentligt, hvis
der ikke er nogen, der gider lytte. n
1