Mennesker og maskiner De færreste psykologer har en ... - Elbo

Mennesker og maskiner 

De færreste psykologer har 

en skibssimulator stående i 

for hallen på deres arbejde. 

SIDE 8 

Click, click! 

Nogle mennesker har en særlig 

evne til at skabe kontakt. 

Læs om fænomenet clickere. 

SIDE 14 

22. marts 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Hele 

tiden på 

Vaccinen mod stress findes ikke, men psykologer kan hjælpe 

med at opøve modstandskraft – eller resiliens – mod stress. 

Inklusionen kommer 

Ulven er her allerede, og nu 

kommer inklusionen. Hvad kan 

psykologer bidrage med? 

SIDE 16 

6 

SIDE 4

› LEDER 

En rettidig indsats, der inddrager psykologhjælp, 

og kan give de ledige en bedre overgang til arbejds- 

tilbagefald.Mennesker 

markedet og dermed forebygge 

Én ud af fem 

En aktuel rapport fra OECD, ”Mental Health andWork – Denmark”, har afdækket 

omfanget af personer i den arbejdsdygtige alder med psykiske problemer. 

Undersøgelsen viser helt overordnet, at hver femte i den arbejdsdygtige 

alder i Danmark har psykiske problemer. Andelen svarer til OECD-gennemsnittet. 

Vi skal selvfølgelig ikke affinde os med et sådant tal. Der er enorme omkostninger 

– for både den enkelte og for samfundet – forbundet med, at psykiske lidelser 

holder tusindvis af danskere i den arbejdsdygtige alder helt eller delvis uden for arbejdsmarkedet. 

Rapportens skøn er, at psykiske problemer koster den danske økonomi 

45 mia. kroner årligt i tabt produktivitet, udgifter til sundhedsvæsen og sociale 

udgifter. Det er et rystende spild. 

OECD peger samtidig på nogle meget relevante udfordringer i den måde, vi i 

Danmark tager hånd om personer med psykiske problemer for at hjælpe dem tilbage 

på arbejdsmarkedet. Og det er vel at mærke en udfordring, som både jobcentre, 

kommuner og virksomheder skal gøre sig mere umage med. 

For eksempel kan landets jobcentre tage ved lære af de gode erfaringer, som visse 

jobcentre har med at gennemføre en særlig indsats over for ledige, der er sygemeldt 

på grund af en psykisk lidelse. Der er gode erfaringer med et tættere samarbejde 

mellem sagsbehandlere og psykologer. Nogle steder har man en 

psykolog med til samtalerne, og det giver i mange tilfælde 

en tryghed, at der er en med, som har forstand på den 

psykiske lidelse. 

Det gælder om at ruste de ledige bedst muligt til 

atter at kunne tage ansvar for deres eget liv og passe et 

arbejde. Her viser det sig, at en rettidig indsats, der 

inddrager psykologhjælp, kan give de ledige en bedre 

overgang til arbejdsmarkedet og dermed forebygge 

tilbagefald. Til gavn for den enkelte, arbejdsgiverne og 

for samfundet. 

OECD fremhæver i rapporten, at det danske 

system har et stort potentiale til at tackle udfordringerne 

med at få flere personer med psykiske problemer 

i job. Den vurdering kan vi godt tilslutte os, 

samtidig med at vi må undre os. Hvorfor blot 

potentiale? Og hvordan havner Danmark, 

trods det store potentiale, på en placering, 

der blot er gennemsnits? 

Eva Secher Mathiasen, 

formand for Dansk Psykolog Forening 

22. marts 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening 

6 

Hele 

tiden på 

Vaccinen mod stress findes ikke, men psykologer kan hjælpe 

med at opøve modstandskraft – eller resiliens – mod stress. 

SIDE 4 

maskiner 

Click, click! 

Inklusionen kommer 

De færreste psykologer har 

Nogle mennesker har en særlig 

Ulven er her allerede, og nu 

en skibssimulator stående i 

evne til at skabe kontakt. 

kommer inklusionen. Hvad kan 

for hallen på deres arbejde. 

Læs om fænomenet clickere. 

psykologer bidrage med? 

SIDE 8 

SIDE 14 

SIDE 16 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 


Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

Fax: 35 25 97 37 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Redaktion: 

Claus Wennermark, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Layout og Tryk: 

Jørn Thomsen Elbo A/S 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex. 

Trykoplag: 10.050 ex. 

Medlem af Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Colourbox 

Annoncer 2013 

Job- og tekstsideannoncer mv.: 

DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk 

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet 

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): 

Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06 

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’ 

Abonnement/2013: 1.300 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

7 2/4 19/4 

8 15/4 3/5 

9 29/4 17/5

› REDAKTIONELT 

 

FYLD TASKEN MED JOURNALISTISKE FÆRDIGHEDER 

Trænger du til et skift i karrieren, eller drømmer du 

om at få nye spændende opgaver i dit nuværende 

job? Som fagjournalist får du en unik mulighed for 

at kombinere din tidligere uddannelse og erhvervserfaring 

med en grundlæggende viden om journalistik 

og medier. Som færdiguddannet fagjournalist kan du 

blive medlem af Dansk Journalistforbund og dermed 

få pressekort. 

Læs i enten København eller Aarhus 

Du kan tage uddannelsen som 1-årigt fuldtidsstudie 

eller 2 år på deltid. På deltid kan du uddanne dig, 

mens du går på arbejde. 

For at blive optaget skal du som have en uddannelse 

på minimum bachelorniveau – eller tilsvarende 

– og mindst to års relevant erhvervserfaring efter 

endt uddannelse. 

Ansøgningsfristen er mandag 15. april, og der er 

studiestart i august 2013 

Kom og hør mere 

Kom til informationsmøde og hør mere om uddannelsen 

og hvad du kan bruge den til. Mød undervisere, 

tidligere studerende og få også praktiske informationer 

om ansøgningsprocedure og meget andet. Der er 

informationsmøde i: 

Aarhus onsdag den 3. april og 

København torsdag den 4. april 

Begge dage fra kl. 16.30-18.00 

Tilmeld dig informationsmødet og læs mere på 

dmjx.dk/fagjournalist 

X 

 

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 3

› RESILIENS Af: Ditte Darkó 

Psykologisk forskning viser, at modstandskraft hos kampsoldater kan 

forudsiges og trænes. Noget tyder på, at psykologer også kan anvende 

viden om resiliens til stressforebyggelse i erhvervslivet. 

Resiliens: 

VACCINEN 

MOD 

STRESS? 

L 

ivskraft, livsmod og modstandsdygtighed er tre ord, der ofte 

bruges synonymt om begrebet resiliens. Inden for psykologien 

defineres resiliens som menneskers evne til at overvinde 

belastninger og risikofaktorer i livet. Belastninger, som de 

fleste mennesker i mange tilfælde ellers bukker under for. 

Interessen for udvikling af resiliente færdigheder opstod i 

1940’erne inden for psykiatrien. Og efterhånden har nysgerrigheden 

bredt sig til flere forskellige psykologiske fagområder. 

- Resiliens er ikke noget, vi har. Det er ikke noget, vi er eller ikke 

er. Det er noget, vi gør, siger Faezeh Zand, som forsker i resiliens på 

Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Med inspiration og 

erfaring fra sin ph.d. om traumatiserede flygtninge forsøger hun i 

dag at identificere de forhold, der indebærer, at nogle mennesker er 

mere resiliente over for voldsomme oplevelser end andre. 

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 

- Så længe resiliens er noget, man gør, så må det også betyde, 

at det kan udvikles, siger Faezeh Zand. Derfor så hun i begyndelsen 

nærmere på, hvordan kampsoldater håndterede belastende situationer 

i livet forskelligt. Dybdegående undersøgelser af 20 

kampsoldaters liv og forhold har netop gjort hende opmærksom 

på visse faktorer, som kan være garant for, at soldaterne ikke udvikler 

uhensigtsmæssige reaktionsformer, når de kommer hjem 

efter krig. 

Resultaterne viser, at det er muligt at forudsige og træne soldaternes 

fremtidige resiliens. Faezeh Zand understreger, at det er 

vigtigt for hende at se resiliens i et udviklingsperspektiv og som et 

dynamisk fænomen. Det er en proces. Derfor vil hun også hellere 

tale om resiliente færdigheder end resiliens. 

- Resiliens er dynamisk, subtilt og svært at se med det blotte

øje. Det er ligesom intelligens. Vi er nødt til at give mennesker opgaver 

og se, hvordan de løser dem. Det samme gælder for resiliens. 

Vi kan ikke se, hvor resiliente folk er, før vi udfordrer dem i 

situationen. 

Amerikanske erfaringer 

Resiliens lyder som en god idé, ikke bare hvad angår kampsoldater. 

Ifølge Faezeh Zand må alle mennesker i stigende grad udvikle 

en social smidighed for at kunne tilpasse sig og navigere i verden 

i dag. I et moderne samfund som det danske stilles der krav om 

individualisme og selvforvaltning, udfordringer og muligheder for 

mange mennesker hver eneste dag. Forudsætningen for at kunne 

håndtere krav på en sund og værdig måde er, at man har udviklet 

resiliente færdigheder. 

BAGGRUND 

Forfatteren gennemfører samtidig med psykologistudiet 

en uddannelse i journalistisk formidling på 

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Artiklen 

udgør hendes eksamensopgave. Uddannelsen 

retter sig mod kandidatstuderende og har som 

mål at lære at formidle (svært tilgængeligt) 

akademisk stof ud fra journalistiske metoder og 

sprogbrug. 

- Men at være resilient i forhold til hvad? spørger hun. Man 

kan ikke være resilient hele vejen rundt. Alt koster noget. 

I den amerikanske hær er man imidlertid ikke meget for at gå 

på kompromis. I 2009 iværksatte hæren i samarbejde med den 

kendte psykolog Martin Seligmann det største nuværende forskningsprojekt 

om resiliens, kaldet Comprehensive Soldier Fitness. 

Projektet omfatter 1,1 mio. soldater. Udgangspunktet er, at soldaterne 

kan trænes til at være mere resiliente. Dette kræver, at de 

styrkes både fysisk, emotionelt, socialt og familiemæssigt. Endelig 

skal de også være spirituelt afklarede. 

- Det amerikanske resiliens-projekt er imidlertid blevet kritiseret 

af rigtig mange amerikanske psykologer, med Psychologists 

for Social Responsibility i spidsen, fortæller Faezeh Zand. For ønsket 

om at være sej og stærk kan betyde, at nogle lukker øjnene for 

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 5 

FOTOS: COLOURBOX

faresignaler om træthed og belastning. Og det er dette, der ifølge 

forskeren, sender soldater på psykiatrisk afdeling eller ud i skoven. 

- Når folk siger, at de kommer over noget, så tænker jeg, man 

kommer ikke over noget. Traumer og udfordringer er noget, man 

kommer igennem. 

Faezeh Zand fortæller, at træning i resiliens ikke er et spørgsmål 

om at blive bedre til at hoppe over udfordringer og belastninger. 

Det handler i højere grad om at lære af fortidens mønstre og 

reflektere. 

- Men man får nogle ar, og det behøver ikke gøre ondt altid. 

Det er et tegn på, at man kan se, man har haft udfordringer og lært 

noget. Og det er den klogskab, der gør, man oparbejder resiliente 

færdigheder. 

Resilient i forhold til hvad? spørger hun. 

Man kan ikke være resilient hele vejen rundt. 

Alt koster noget. 

- Taler vi resiliens i forhold til en ledergruppe, der skal trænes 

til at være mere modstandsdygtige eller kampsoldater? Eller kunstnere? 

Faezeh Zand påpeger, at alt afhængig af hvilket formål personer 

har i deres liv, vil måden at opøve resiliente færdigheder også 

variere. Hvis en person skal trænes til at være resilient, så er det 

rigtig vigtigt, hvad det er, netop denne person gerne vil opnå. Og 

hvor meget hun er villig til at betale for det. Hvad vil du undvære 

i dit liv? Man kan ikke få det hele. Man bliver nødt til at undvære 

noget, siger hun. 

Vi kan ikke lovgive stress væk 

Organisationspsykolog Anders Myszak er enig i, at vi ikke kan pakke 

mennesker ind i vat og så krydse fingre for, at de undgår stress. 

- Historisk set har vi mere lovgivning som regulerer arbejdslivet 

end tidligere – men alligevel rapporteres der mere stress, social 

eksklusion og mobning end tidligere. Som psykolog finder jeg 

det interessant, at selv om vi prøver at lovgive os frem til et godt 

arbejdsliv, så resulterer dette ikke nødvendigvis i et godt arbejdsliv. 

Det siger mig, at der findes processer, som vi ikke har forstået, 

og som er svære at lovgive væk. 

Disse processer er i høj grad sociale processer. Anders Myszak 

mener især, at fænomenet resiliens er brugbart, når vi ser på forskellene 

mellem, hvorfor nogle går ned med stress, mens andre går 

glade hjem fra arbejde. 

- Resiliens er ikke en panacea (legendarisk lægemiddel, der 

helbreder alle sygdomme, Red.) understreger Anders Myszak. 


Samtidig synes han, at fænomenet er spændende og aktuelt at beskæftige 

sig med i det moderne arbejdsliv. 

- Vi har ikke nogen eksakt opskrift på resiliens. Men vi har 

nogle komponenter og forstår delvis, hvordan de fungerer. En af 

de individuelle komponenter er kognitiv færdighed, også kaldet 

IQ. Derudover ved vi, at mennesker med optimistiske attribu- 

tionsstile generelt klarer sig bedre. Mennesker, som har mål, mening, 

vision i deres liv, vil klare sig længere – fordi de som regel er 

mere udholdende 

Samtidig mener Anders Myszak ikke, at vi skal forstå resiliens 

som et individuelt fænomen. 

- Man kan få ideen, at resiliens kun handler om individet – 

men det er individet i en sammenhæng. Det er i samspillet mellem 

individ og miljø, resiliens opstår. 

Myten om ’Happy go lucky’ 

I kølvandet på den positive psykologi mener Anders Myszak, at 

der er opstået nogle uheldige myter. Han fastslår, at myterne er 

vigtige at forstå og aflive, når det handler om resiliens. 

- Resiliens handler ikke om at polstre mennesker, men om at 

se, hvordan verden faktisk er og blive bedre til at agere hensigtsmæssigt 

i den. Udfordringen er ofte menneskers tro på at kunne 

forudsige fremtiden og beskytte sig fuldstændig. I mange tilfælde 

skaber det nogle uheldige forestillinger om, at det er muligt og 

ønskværdigt at undgå alt, som er negativt. Men det mener jeg ikke 

er løsningen. Der er en stor mængde ting, jeg ikke kan forudsige. 

Om det er i forhold til en økonomisk krise eller at blive kørt ned 

af en taxa i København. 

Som organisationspsykolog hjælper han derfor sine klienter 

med at få en balanceret og pragmatisk forståelse af interaktionen 

mellem det positive og negative af fortolkningerne af en situation. 

Det centrale er at sætte den enkeltes styrker i spil og lade personen 

reflektere. 

- Det er meget tydeligt, at for at være resilient er det vigtigt at 

kende til, hvem man er, og hvordan man interagerer med omverdenen. 

Man er havnet der, hvor man er, på grund af noget. 

Og den grund er ikke uvæsentlig, mener Anders Myszak. 

Kendskabet og brugen af styrker kan være det, der gør, at man bliver 

i stand til at rykke ved noget. Viden om, hvad der er naturligt 

for én at gøre, og viden om, hvad der giver energi, kan være en 

måde at opøve sin resiliens på. 

Sundhed på jobbet 

I foråret 2012 deltog virksomheden Hartmanns i samarbejde med 

Københavns Universitet i et pilotprojekt om sundhed på jobbet. 

Projektets udgangspunkt var at styrke den enkeltes resiliens. På 

baggrund heraf vandt Hartmanns efterfølgende GPW livsbalanceprisen. 

Medarbejderne mærkede på egen krop, hvordan et fokus 

på både fysisk, psykisk og social sundhed påvirkede dem selv og 

fællesskabet. På fire måneder faldt både blodtryk og oplevelsen af 

stress hos samtlige deltagere.

Paw Larsen er jobkonsulent i Hartmanns. Han deltog i projektet 

og fortæller, at han lærte meget af at have fokus på resiliens i 

arbejdslivet. 

- Du er aldrig 100 % sikker i det her job – derfor handler det 

om at være rimelig godt klædt på, siger han. Hans arbejdsliv rummer 

mange uforudsigelige situationer. Til daglig underviser han 

jobsøgende i at komme tættere på arbejdsmarkedet. Mange har 

både sociale og psykologiske problemstillinger. Det betyder, at han 

mentalt er nødt til at forberede sig på sin dag. 

I Paw Larsen øjne kan forberedelse godt sidestilles med at være 

en slags vaccine mod stress. 

- Forberedelsesdelen dækker måske 70 %. Du kan ruste dig 

ved at kende dig selv, tage pauser og spørge: Hvordan ser min dag 

ud? Bruge din sunde fornuft og sænke din overligger engang imellem. 

Rustet gennem stress? 

Inden projektet gik i gang, havde Paw Larsen haft en periode, hvor 

han ofte tog arbejdet med hjem. Venner måtte vente. Og sofaen 

kaldte. 

Professionelle samtaler med en psykolog i løbet af sundhedsprojektet 

gav ham imidlertid mulighed for at få reflekteret over situationen. 

Dette gjorde en stor forskel. Han fandt nye måder at 

håndtere forskellige situationer på. Den frigjorte energi betød, han 

nærmest flød over af overskud over for kollegerne. 

- Når vi populært sagt står i lort til halsen, er det med at erkende 

det. Det er arbejdspladsens ansvar at lytte og kunne lave en 

rammesætning, men ikke dens ansvar at styre, om man får stress 

eller ej – det er ens eget ansvar at sige fra. Der tror jeg, at arbejdspladsens 

største ansvar er at lave en forventningsafstemning, være 

involverende og nysgerrige. 

LITTERATUR 

Casey, G.W. (2011). Comprehensive Soldier Fitness. A Vision for Psychological Resilience in 

the U.S. Army. American Psychologist, 66: 1-3. 

Eidelson, R.; Pilisuk, M. & Solds, S. (2011). The Dark side of ‘Comprehensive Soldier Fitness’. 

Psychologists for Social Responsibility Blog, side 1-10. 

Eidelson, R. & Solds, S. (2012). Does Comprehensive Soldier Fitness work? CSF research fails 

the test. www.ethicalpsychology.org. 

Lengnick-Hall, C.A. et al. (2011) Developing a capacity for organizational resilience through 

strategic human resource management. Human Resource Management Review 21, 243-255. 

2010 Elsevier Inc. 

Zand, F. (2011). ”Resilience.” København: Gads Psykologiske Leksikon. 

Zand, F. (2007). Et Studium i Resiliens. Afghanske kvinders psykosociale udvikling i Danmark 

og Iran. Ph.d. afhandling, Københavns Universitet, Institut for Psykologi. 

Zand, F. (2011) Forudsigelig Resiliens. Post.doc afhandling. Københavns Universitet, 

Institut for Psykologi. 

For Paw Larsen kan små doser stress godt ruste ham til at blive 

bedre. Men uden refleksionstid kommer man imidlertid ikke 

langt. 

- Det, jeg tror, er vigtigt med de små doser, er, at vi også tager 

det seriøst og snakker om det. Og så går ind og siger: ’Okay hvad 

var det lige der skete?’ – ’Vil vi have sådan en dag i morgen’? Og 

hvad gør vi næste gang? 

Paw Larsen peger på, at stress blandt andet kommer, når han 

glemmer at reflektere: Der skal være de huller i kalenderen, hvor 

man sætter sig ned, tager sig refleksionstid og runder sin dag af. 

Han lærte især, at hans krop har brug for hvile. Fred. For eksempel 

ti minutter til at trække vejret og mærke efter. Bare at tillade 

sig selv at slappe af eller gå ud og kigge på himlen i en halv time. 

- I løbet af sundhedsprojektet begyndte vi at holde flere korte 

pauser. Komme ud og snakke om nogle andre ting – gå en 

tur uden for virkede fantastisk godt. Hans omgivelser lagde 

mærke til, at der skete en forandring. 

- Min mor, far og lillesøster bemærkede, at jeg begyndte 

at ringe mere til dem. Vi fik mere spændende 

samtaler, og jeg fik mere overskud til træning, lyst 

til at lave ting efter arbejde med mine venner. Jeg 

blev mere social. 

Paw Larsen er ikke i tvivl. Det kan betale 

sig at have fokus på resiliens i arbejdslivet. 

Vaccinen mod stress findes 

ikke. Men psykologer, der opøver 

andres resiliente færdigheder, er 

godt på vej til at ruste dem, der 

har brug for at blive rustet. 

Ditte Darkó, stud.psych. 


FOTO: COLOURBOX 

› FORBRUGERPSYKOLOGI Af: Bille Sterll 

Mellem 

mennesker 

og maskiner 

Design betyder meget for vores håndtering af hverdagen. 

Som psykolog undersøger Thomas Koester, hvordan mennesker 

tænker og føler – og det i et marked, som antropologer og 

ingeniører ellers sidder tungt på. 


D 

e færreste psykologer har en skibssimulator 

stående i forhallen på 

deres arbejde. Men det har Thomas 

Koester. 

Den store, hvide cylinder fylder rum-

met fra gulv til loft. Indvendig står to mand på broen af en supertanker 

og manøvrerer det gigantiske skib på plads ved en bøje omgivet 

af blåt hav, så langt øjet rækker, og bittesmå olieboreplatforme 

i horisonten. Fuldstændig som på et rigtigt skib. 

Thomas Koester er psykolog og faglig leder af afdelingen for 

anvendt psykologi hos FORCE Technology i Lyngby nord for København. 

Skibssimulatoren giver ham mulighed for at observere, 

hvordan mennesker arbejder og kommunikerer på skibets bro. 

FORCE Technology rådgiver andre virksomheder om udvikling 

og brug af teknologi i arbejdsprocesser, og afdelingens tre psykologer 

arbejder med sikkerhedspsykologi, designpsykologi og 

forbrugerpsykologi inden for alt fra skibsfart til planteskoler og 

privathospitaler. 

En typisk arbejdsdag for ham foregår i marken, ude hos kunderne. 

Nye bryster vises i 3D 

- Her er et meget godt eksempel på, hvordan jeg arbejder, siger 

Thomas Koester og breder en håndfuld fotografier ud på bordet. 

På det ene billede står en lyshåret kvinde med nøgen overkrop 

foran en skærm og et kamera. På det næste billede har kvinden taget 

sin røde bluse på og sidder nu sammen med en mand og studerer 

sig egen nøgne torso fra alle sider og vinkler på skærmen. 

Vi er på et privathospital i Århus, og skærmen viser, hvordan 

kvinden kommer til at se ud, hvis hun får opereret sine bryster 

større. I den proces følger Thomas Koester kvindens konsultation 

hos kirurgen på hospitalet. 

- Vi følger hele den beslutningsproces, hun gennemgår. Vi optager 

forløbet på video, og bagefter afspiller vi det for dem og beder 

dem reflektere over det og sætte deres egne ord på. Som om 

de ser sig selv i et spejl, vi holder op, fortæller Thomas Koester. 

Skærmen er en prototype, som skal testes. I stedet for at lægen 

tegner og fortæller og viser billeder af andre kvinders bryster, kan 

kvinden her på skærmen se præcis, hvordan hun kommer til at se 

ud, alt efter hvilke brystimplantater, hun vælger. Målet med observationen 

er at rådgive om designet og brugen af den skærm, 

kvinden ser sig selv på. Og samtidig at gøre processen til så god en 

oplevelse for kvinden som overhovedet muligt. 

- Vi interesser os især for kvindens beslutningsproces. Hun 

skal vælge mellem forskellige materialer, typer og størrelser af implantater. 

Det er et meget komplekst valg, som har store konsekvenser 

for hendes egen krop. Ud fra et psykologisk synspunkt er 

det meget interessant, siger Thomas Koester. 

Eneste informationspsykolog 

Siden konsultationen på hospitalet har Thomas Koester og en kollega 

mødt kvinden igen for at finde ud af, hvordan de forskellige 

elementer påvirker hendes beslutning. Som psykolog oplever Thomas 

Koester, at han har en række særlige kompetencer i forhold 

til andre faggrupper, der også arbejder med teknologisk rådgivning. 

- Mens en antropolog i højere grad ser på kommunikationen 

mellem læge og patient, så interesserer vi os mere for, hvad der 

foregår inde i hovedet på patienten. Hvordan oplever hun processen, 

og hvilken indflydelse har teknologien på hendes beslutning. 

Det forsøger vi at afdække. 

Psykologerne hos FORCE arbejder ofte kvalitativt, hvor de går 

helt tæt på den enkelte patient i stedet for at dele spørgeskemaer 

ud til flere. 

- Der er forskel på, hvad folk siger de gør, og tror de gør, og 

hvad de så rent faktisk gør. Når vi viser dem optagelserne, kan de 

se, at de gør noget andet, end de troede. På den måde når vi et spadestik 

dybere, og det er ret afgørende for vores forretning, siger 

han. 

Allerede da Thomas Koester læste psykologi på Københavns 

Universitet i 1990’erne, var han klar over, at hans karriereplaner 

gik i en anden retning end studiekammeraternes. 

- Jeg er nok ikke begyndt på studiet med helt de samme drømme 

og ønsker som mange af de andre, der gerne ville ud i en terapeutisk 

praksis. Det var slet ikke mig. Ret tidligt i studierne begyndte 

jeg at interessere mig for samspillet mellem mennesker og 

teknologi, siger han. 

Derfor valgte han den gren af studiet, som hed informationspsykologi. 

Og den fik hen stort set for sig selv. 

- Jeg tror, jeg var den eneste på min årgang. Det var en meget 

lille gren. Vi er vel højst 20-30 stykker i dag, som blev uddannet 

med det speciale. 

Forbrugerpsykologi er tabu 

Da vi besøger FORCE Technology, søger virksomheden endnu en 

psykolog til afdelingen. Jobopslaget lægger vægt på, at ansøgerne 

har erfaring med at udvikle og designe metoder, feltarbejde og test 

– og man må gerne have erfaring inden for forbrugeradfærd, design, 

arkitektur og sikkerhed. 

Umiddelbart lyder det ikke som en åbning for en hospitals- eller 

PPR-psykolog, som søger nye veje. Men ansøgere med traditionel 

klinisk baggrund kan sagtens lande i den rigtige bunke. 

- Det vigtigste er, at man har lyst til at arbejde med forbrugerpsykologi 

og ikke afviser det som underlødigt eller uetisk. De konkrete 

erfaringer kan man opbygge og dyrke i jobbet, men man må 

ikke være imod de ting, vi laver, siger Thomas Koester. 

Det møder han jævnligt kolleger, der er. Ligesom de ikke var 

mange, der valgte informationspsykologi på universitetet, er de 

heller ikke mange, der arbejder med forbrugerpsykologi i dag. 


FOTO: COLOURBOX 

Jeg er nok ikke begyndt på studiet med helt de 

samme drømme og ønsker som mange af de 

andre. Ret tidligt i studierne begyndte jeg at 

interessere mig for samspillet mellem mennesker 

og teknologi. 

Det er Thomas Koesters fornemmelse, at de fleste af hans studiekammerater 

snarere ville forsøge at tale kvinden fra privathospitalet 

fra at få lavet større bryster end – som han – at gå ind og 

hjælpe med at gøre processen til så god en oplevelse som muligt. 

- Jeg tror ikke, særlig mange psykologer er så begejstrede for 

forbrugerpsykologien. Måske fordi vi ved at udnytte forskellige 

psykologiske begreber og metoder kan manipulere folk til at forbruge 

mere. Det er lidt tabubelagt. Hos mange psykologer ligger 

det i kortene, at de skal hjælpe mennesker til en bedre livskvalitet, 

og det ikke udpræget det, forbrugerpsykologi går ud på. Det er et 

felt, der i nogle psykologers øjne ser ud til at dreje sig om forførelse, 

manipulation eller misbrug af psykologisk viden til at opnå noget 

bestemt, forklarer han. 

Selv ser han det ikke sådan. Men han oplever indimellem, at 

han blandt fagfæller ikke bliver opfattet som en rigtig psykolog. 

- Men dybest set er det jo også omdrejningspunktet inden for arbejdspsykologien, 

indvender han. Her handler det om at få folk til at 

arbejde bedre og mere effektivt, og der er en økonomisk gevinst for 

nogen i det. Det opfattes måske lidt uheldigt i nogle kredse. 

Når kunderne føler sig dumme 

Hvor mange af Psykolog Nyts læsere ved lige på stående fod, hvad 

Rubus idaeus og Antennaria dioica ’Rubra’ er? En del af kunderne 

i de havecentre, som Thomas Koester observerede sidste år, vidste 

det i hvert fald ikke. Havecentrene får hård konkurrence fra byggemarkeder, 

som også kan finde ud af at sælge planter som hind- 


bærbuske og kattefod. Så de ville gerne blive bedre til at få kunder 

i butikken. 

I et af havecentrene hang et skilt: Stauderne står alfabetisk med 

det latinske navn. 

Den oplysning kan havenørderne bruge. Mens alle andre ikke 

aner, hvordan de skal finde de planter, de søger. 

- Med den logik, som var gennemgående i det havecenter, risikerer 

man at støde novicerne fra sig. De føler sig dumme, og så 

går de hellere i byggemarkedet, hvor morgenfruer hedder morgenfruer, 

siger Thomas Koester. 

Kundernes kompetencer var et af temaerne i studiet af havecentrene. 

To centrale begreber inden for forbrugerpsykologien var 

et andet: Den utilitaristiske og den hedonistiske forbrugerstil. Havecentrene 

lægger vægten på den hedonistiske. 

- Her er geder, som børnene kan fodre, og bænke, hvor man 

kan sidde og nyde blomsterne. Et sted var der ligefrem hængekøjer 

og volierer med fugle. Men det der med lige at gå ind og hente 

en pose NPK-gødning, var der ikke lagt op til. De mennesker, der 

arbejder der, ser det ikke selv. Men når vi så holder et spejl op, får 

de stof til at tænke over, hvordan de gør tingene, og selv få ideer 

til at gøre det bedre, siger Thomas Koester. 

Efter 13 år som psykolog med speciale i sikkerhed, design og 

forbrug har hans eget faglige fokus flyttet sig. 

- I starten var jeg meget fokuseret på de kognitive elementer, 

på tankeprocesserne. I dag er det i højere grad de følelsesmæssige 

elementer, og hvordan teknologi, miljø og arkitektur påvirker mennesker, 

der interesserer mig. Det lyder måske lidt kryptisk … 

Han afbryder sig selv for at fortælle om det projekt, han drømmer 

om at gennemføre, når den rigtige kunde dukker op: 

Han drømmer om at undersøge og kortlægge de ritualer, der 

udspiller sig, når forældre putter deres børn i seng: Godnathistorien, 

yndlingspuden, sovedyret, lyset, der skal være tændt eller 

slukket ... 

- I sengelægningsritualet er fornuft og logik og alle de kognitive 

processer ikke i fokus. Her er vi inde i noget meget intimt og 

emotionelt, som også stiller nogle metodiske krav, fordi det er svært 

at observere, og derfor er det udfordrende, forklarer han. 

Psykologer gør en forskel 

Jo større rolle teknologien får i vores arbejde og hverdag, des mere 

bliver der brug for rådgivning som den, FORCE leverer, mener 

Thomas Koester. Og netop i synet på mennesket, som drives af følelser 

og impulser, oplever han, at psykologerne hos FORCE adskiller 

sig fra andre faggrupper i branchen. 

- Vi rådgav et stort arkitektfirma om indretningen af et hospital. 

Her var vores udgangspunkt, at patienter og pårørende ikke 

har deres fulde mentale evner. Hvis de er syge, utrygge eller kede 

af det, kan de have svært ved at modtage information, og det stiller 

ekstremt store krav til indretningen og designet. Hvis noget er 

den mindste smule svært at forstå, så skal folk på et hospital nok 

misforstå det, fordi de er optaget af noget andet.

INVITATION 

til en anderledes generalforsamling med 

fokus på dialog og involvering 

Hør også sociolog Henrik Dahls syn på 

demokrati og medlemskab 

Onsdag 24. april kl. 16 

På Radisson Blu Scandinavia Hotel 

Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C 

Tilmeld dig på 

www.mppension.dk/mpgf2013 

senest søndag 21. april 2013. 

PSYKOLOG PS PSY P SY SYY 

YKOL KOL OL OLOG OG NYT NY N NNYT T NR NR. . .6 . .6 . 6 | 2013 

013 01 013 01 013 01 013 01 013 113 

1 | SIDE IDE DE 11 1 

foto: Peer Elmelund-Præstekær

BAGGRUND 

- FORCE Technology 

FORCE er et af de ni danske GTS-institutter 

– GTS står for Godkendt Teknologisk 

Service. Institutterne arbejder almennyttigt 

med rådgivning inden for industri, 

byggeri, transport og den offentlige sektor. 

FORCE Technology rådgiver om teknologi, 

design og arbejdsprocesser, især 

i skibsfart, byggeri, jernbaner, medicinalindustri, 

olie og energibranchen og 

den offentlige sektor. 

- Psykologkampagnen 

Artiklen bringes i tilknytning til Psykologkampagnen, 

som retter opmærksomheden 

mod særlige profiler – dem, der 

ser og opsøger de jobmuligheder, psykologer 

ofte er mindre tilbøjelige til at 

rette blikket mod. Se psykologkampagnen.dk. 


Allerede da Thomas Koester 

læste psykologi i 1990’erne, var 

han klar over, at hans karriereplaner 

gik i en anden retning 

end studiekammeraternes. 

- Det var nyt for de her arkitekter. De antog, at folk handlede 

efter den samme logik i alle situationer. Vores udgangspunkt, at 

det gør man måske, men mennesket agerer også ulogisk og ufornuftigt, 

og det er der så nogle psykologiske forklaringer på, og dem 

vil vi afdække. 

Derfor gør psykologer en klar forskel i den højteknologiske 

verden, Thomas Koester arbejder med. Men de er sjældne. For det 

er i højere grad sociologer, antropologer og ingeniører, der rådgiver 

om teknologi og design.’ 

- En af barriererne er måske, at psykologer ikke interesserer 

sig nok for det her felt. Antropologerne har været ufatteligt gode 

til at brande sig som fag inden for rådgivning, og du ser stort set 

ikke et større projekt – det kan være byggeri af nye sygehuse eller 

renovering af Nørreport Station – uden en afdækning af brugere 

og brugerbehov, og her er antropologer og sociologer på banen. 

- Psykologerne har sovet lidt i timen. Det er i høj grad et felt, 

hvor vi kan bidrage, men vi har tænkt lidt for traditionelt, og så 

løber andre faggrupper med jobbene. 

Bille Sterll, journalist

Pyt lille Lotte! 

H 

vor verden er forunderlig og 

overrasker gang på gang. Da 

min århusianske veninde fødte 

for snart 30 år siden, var jordemoderen en 

mand. Den sjældne fødselshjælper viste 

sig ganske kompetent, og barnet kom 

godt til verden. 

Overraskelser kan også være dårlige 

og få én til at reagere panisk og uhensigtsmæssigt. 

Skandale kommer af det 

græske skandalon. Det betyder ’begivenhed, 

forhold eller andet, der vækker forargelse 

eller strider mod den almindelige 

moral’. Som sådan kan vel bedst betegnes 

den hakkekødsbombe, der sprang den 16. 

januar i Irland, hvor en burger viste sig at 

indeholde hestekød. Som bakterier i råt 

hakkekød en varm sommerdag spredte 

skandalen sig hastigt bl.a. til den svenske 

producent Findus, og den nu gamle nyhed 

får stadig forundrende stor opmærksomhed. 

Det er for så vidt i orden, at der hverken 

er fløde eller negre i skumboller, når 

bare det fremgår af deklarationen. Men at 

vildlede og føre bag lyset er amoralsk og 

kan få alvorlige konsekvenser, ikke 

mindst sundhedsmæssige. Skandaler skal 

frem i lyset, og selvfølgelig skal vi være 

opmærksomme som forbrugere og til 

stadighed kræve åbenhed, gennemsigtighed 

og dyrevelfærd. 

Der er bare noget med proportionerne 

her, der er lidt ligesom i vittigheden med 

KLUMMEN (LAT. COLUMNA) 

musen og elefanten, hvor musen siger: 

”Ih hvor vi gungrer”! 

Så sikkert som at halen følger hesten, 

kom satiren da også dejligt befriende, 

som i ”reklamen” hvor man ser heste 

løbe frit over engen med teksten ”Find 

us”! Mus kan nok smutte med, men der 

er næppe elefantkød i pizzahak. 

En ikke helt uvæsentlig og nærmest 

overset detalje er så også dén, at der mig 

bekendt ikke er rapporteret om noget 

som helst farligt eller usundt som medicinrester, 

listeria, salmonella eller andet 

mis- og betænkeligt, der ellers er store 

udfordringer i kød i dag. Storbritannien 

har nu fremsat forslag om stop af al kødimport. 

Tankevækkende, da netop UK 

selvforskyldt har været ramt af egne 

alvorlige kødskandaler. Hvad hjælper 

den skudsikre vest, hvis kuglerne støbes 

indefra? Hestekød er som sådan ganske 

harmløst, også i lyset af at kød i en færdigkøbt 

lasagne i det hele taget kan være 

lidt af et fund. Reaktionen synes ganske 

enkelt langt ude på folden. 

Hvad er egentlig problemet 

Alle børnene spiste pizza, undtagen Connie 

– det var hendes pony … 

Store brune øjne har appeal, og heste på 

vore breddegrader er i dag mere pynte- og 

legedyr end nyttedyr. Grænserne flyttes 

med tiden, og selv om de spiser hunde i 

Kina, så vil jeg indrømmet hellere nusse 

› KLUMME 

mine to end sætte tænderne i én. En hest er 

vel så stadig også mere et husdyr end et 

kæledyr; bare hovedet (!) kan være svært at 

have i fodenden. Uanset om man er til hest 

eller ej, så bør deklaration og indhold selvfølgelig 

stemme overens. 

Når det er sagt, viser overeksponeringen 

af lille Lotte i pizzahak, at pressen hellere vil 

skabe end skildre historie og har magt til 

det. Hundredtusinder af europæere rammes 

hvert år af madforgiftning og slipper i heldigste 

fald med tynd mave. Uden for Europa 

lever milliarder på tom mave. 

Den virkelig chokerende forsidebasker 

handler ikke om hestekød. Bæredygtighed 

er nøgleordet og hænger uløseligt sammen 

med proportioner. I stedet for at gå i panik 

og skyde spurve med kanoner kunne man 

jo nytænke eller bare deklarere hestekød i 

færdigretter. For hvad er egentlig problemet; 

skal kødet hellere destrueres og gå til spilde? 

Det handler om at se muligheder frem 

for begrænsninger. Som de tre rockere på et 

værtshus, der vil spille fire mandswhist. Én 

af dem henvender sig til en dværg i baren: 

”Spiller du kort”? ”Nej da! svarer dværgen 

– sådan er jeg bare!” 

Måske de også henter en take away 

pizza. Hvad vil du gerne have på din? 

Lene Bischoff-Mikkelsen, cand.theol. 

sognepræst i Agedrup, Odense, supervisor 

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i 

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at 

skrive om psykologi. 


› SÅ SIGER DET ’CLICK’ 

Sådan bliver du clicker 

Jeg opsøger bevidst mennesker, som ser interessante ud, hvis jeg fx 

alligevel sidder i en lufthavn alene. Der sker ofte noget magisk. 

J 

eg er en ’clicker’, som elsker at mingle 

og hurtigt lærer nye mennesker at 

kende. Uanset om det er i bussen, i en 

lufthavn eller i forbindelse med et møde 

på mit arbejde. Nu viser nyere forskning, 

at denne egenskab er vigtig, når man skal 

bygge et professionelt netværk op. Er du 

også en god clicker? 

Begrebet clicking dukkede op i Brafman 

& Brafman ”Click. The Forces Behind 

How We Fully Engage with People, 

Work and Everything We Do” (2010). Jeg 

har sammen med den danske psykolog 

Frans Ørsted Andersen udforsket fænomenet, 

og vi har skrevet lidt mere om det 

i vores bog ”Flow i hverdagen – navigation 

mellem stress, kaos og kedsomhed”, 

da vi gerne vil sprede viden om clicking. 

Især tror jeg, det kan være en nyttig egenskab 

i arbejdslivet både for ledere og 

medarbejdere. 

Brafman & Co. sætter forskellige 

psykologiske og sociologiske forskningsresultater 

sammen i begrebet click. Click 

bliver dermed en slags hybrid, som handler 

om, hvorfor vi mennesker kan komme 

i ’the zone’, en slags kollektivt flow, med 

nogle mennesker, men ikke med andre. 

Det lader til, at det er beslægtet med det 

gamle begreb ’at stikke hovederne sammen’. 

Og mænd, som har snakket sammen 

i partikorridorer eller på herreture, 

har nok oplevet megen clicking, men 

uden at bruge begrebet. 

Hvad forskningen viser, er, at vi alle 

kan clicke mere, hvis vi er åbne for dette. 

Selv opsøger jeg bevidst mennesker, 

som ser interessante ud, hvis jeg fx alligevel 

sidder i en lufthavn alene. Der sker 

ofte noget magisk, men ikke alle er parate 


MODELFOTO: COLOURBOX

Jeg er en ’clicker’, som elsker at mingle og hurtigt lærer nye 

mennesker at kende. Uanset om det er i bussen, i en lufthavn 

eller i forbindelse med et møde på mit arbejde. 

til at clicke. Det sidste år har jeg rejst land 

og rige rundt og holdt foredrag om flow i 

arbejdslivet. Heldigvis clicker jeg ofte, så 

jeg er sjældent alene. 

En meget bred betegnelse 

Clicking defineres af Brafman & Co. således: 

”En øjeblikkelig, dyb og meningsfuld 

forbindelse med et eller flere andre mennesker 

eller med verden omkring os”. 

Clicking er i lighed med flow i positiv 

psykologi et universelt menneskeligt 

fænomen, som i princippet kan opstå 

mellem alle mennesker, uafhængig af 

alder, sted, kultur og øvrig kontekst. Jeg 

vil påstå, at clicking handler om alle dybe 

forbindelser mellem mennesker – både 

venner, kolleger, holdkammerater, kærester, 

familie osv. 

Begrebet omfatter også forelskelse, 

kærlighed og erotik, men er en meget 

bred betegnelse på noget, som kan opstå 

for os alle. I Brafmans bog identificerer 

forfatterne fem såkaldte ’acceleratorer’, 

som er medvirkende til at bringe mennesker 

ind i click-zonen. 

Det er et herligt sted at være, og jeg 

oplever, at mit eget netværk stadig vokser. 

Jeg er for nylig blevet valgt til formand i et 

norsk professionelt netværk, som består af 

kvindelige iværksættere og ledere. Der 

håber jeg, at pigerne clicker med hinanden. 

Magi i luften 

En af de nævnte acceleratorer kalder Brafman 

& Co. ’resonans’, som de hævder 

inkluderer flowtilstanden. De øvrige acceleratorer 

for clicking er sårbarhed, nærhed, 

lighed og ’safe place’ (et sikkert sted). Ud 

over acceleratorerne har Brafman & Co. 

oplistet en række centrale forhold, som 

bidrager til at åbne for clicking. 

Disse faktorer beskriver de således: 

Magic matters. Vi skal være åbne for 

den magi, der kan ligge i luften, når vi 

møder andre mennesker, vi føler et stærkt 

fællesskab med. 

There’s power in vulnerability. Ved at 

vise sin sårbarhed åbner man sig for andre, 

og muligheden for clicking bliver større. 

Even a few feet make a big difference. 

Bogstavelig talt er fysisk nærhed vigtig, 

for at man kan clicke med andre mennesker. 

I en tid hvor mere og mere kontakt 

sker digitalt og via medier, er det vigtigt 

at huske den styrke, som ligger i nær 

kontakt ansigt til ansigt. 

The quality of being in the zone draws 

other people to us. Det at være i flow er 

med til at skabe forudsætningerne for 

clicking. 

Similarity counts. Vi behøver ikke 

være enige eller af samme nationalitet, 

profession, religion osv. – det vigtige er at 

finde noget, som forener os, hvis vi skal 

clicke: en fælles oplevelse, en fælles interesse, 

en fælles smag, en fælles hobby osv. 

En sådan øvelse kan åbne for, at clicking 

kan finde sted mellem meget forskellige 

mennesker. 

The environment can foster intimacy. 

De fysiske omgivelser har også betydning 

for clicking. 

Certain people are magnets. Ja, visse 

mennesker er magneter. Dette betyder 

ifølge Brafman & Brafman, at nogle er 

bedre til at clicke end andre. Dem kan vi 

lære af – det er især deres indlevelsesevne, 

som gør dem til magneter. Empati 

og aktiv lytning er en del av ’magneternes’ 

hemmelighed. 

Quick-set intimacy can bring out the 

best in us. Når vi er sammen med mennesker, 

som vi clicker med, kommer alle 

vores ressourcer og potentialer frem i 

lyset. 

REFERENCER: 

Nina Hanssen, forfatter og redaktør, 

www.flowcom.no 

Andersen, Frans Ørsted; Hanssen, Nina. (2013) Flow i 

hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed. 

Dansk Psykologisk Forlag. 

Brafman, Ori; Brafman, Rom (2010) The Forces Behind 

How We Fully Engage with People, Work, and Everything 

We Do. Crown Business, NY. 


› INKLUSION Af: Jytte Mielcke 

Fremtidens 

inkluderende skole 

Overgangen til den inkluderende helhedsskole ser bort fra etableret filosofisk, pædagogisk 

og psykologisk viden. Skal der lappes på manglerne, kan legeterapi være en af vejene. 

Skiftende regeringer har været optaget af at skabe ”verdens 

bedste folkeskole”, og at ”en af verdens dyreste folkeskoler 

skal blive en af verdens bedste”, og at ”vore børn skal være 

den dygtigste generation i danmarkshistorien” (Hansen, 2012). 

Med det formål at udvikle den bedste folkeskole har regeringen 

igangsat en række initiativer. Der skal tilvejebringes en helhedsskole 

med et inkluderende læringsmiljø, hvor hele specialundervisningsområdet 

også er omfattet. Omstillingen skal ske med 

udgangspunkt i forskningsbaseret viden. Endvidere er det planen 

at give lærere og pædagoger et kompetenceløft. 

Regeringen har etableret ”Det Nationale Ressourcecenter for 

Inklusion og Specialundervisning”, som skal skabe og opsamle 

mere viden om, hvordan man udvikler ”et inkluderende læringsmiljø 

og god specialundervisning”. Centrets vigtigste rolle er at 

bygge bro mellem forskning og praksis, skabe overblik over den 

eksisterende viden om inklusion og specialundervisning og udvikle 

ny viden om inkluderende læringsmiljøer/-metoder og kvalificeret 

specialundervisning i folkeskolen, blandt andet igennem 

forskningsbaserede udviklingsprojekter. 

Det er nødvendigt med nytænkning og metodeudvikling, så 

vi ikke blot får mere af det samme. Niels Egelund og Martin Spang 

Olsen skriver i et debatindlæg: ”Vi ved med sikkerhed, at skoledagen 

ikke opfylder børnenes mest grundlæggende behov, og vi ved, 

at den ikke understøtter deres indlæringsevne i tilstrækkelig grad” 

– og henviser til behovet for afveksling i form af fysiske og musiske 

aktiviteter. De gør samtidig opmærksom på, at folkeskolen ”af 

en eller anden grund ikke har ændret sig, siden almueskolen blev 

skabt i 1814.” (Politiken, 2013). 

Her ved 200-året for Kierkegaards fødsel kan det undre, at hans 

tænkning om den menneskelige eksistens og dannelse, som han 

også blev så ”verdensberømt” for, ikke har haft større indflydelse 

på folkeskolens dagligdag. Det handler nemlig ikke om at opfinde 


nye teorier og metoder og gebærde os som historieløse og kulturelle 

analfabeter, men at anvende og omsætte den filosofiske viden, 

vi allerede har tilgængelig. 

Inden for psykologien er der også gjort store teoretiske og forskningsmæssige 

landvindinger. Således har neurovidenskaben, attachment-teorien 

og den psykoanalytiske teoriudvikling, med repræsentanter 

som John Bowlby, Donald W. Winnicott, Allan Shore, 

Peter Fonagy og Bruce Perry, bidraget til større sammenhæng 

mellem udviklingspsykologien og den kliniske psykologi. 

Med vores viden om betydningen af den tidlige tilknytning og 

erfaring med mentalisering for hjernens udvikling og mulighederne 

for hensigtsmæssig påvirkning heraf er vi i dag i langt højere 

grad i stand til at vælge de nødvendige metoder til at fremme udvikling. 

Den legeterapeutiske metode, som senere vil blive omtalt, 

er af særlig betydning, idet den tager udgangspunkt i kommunikations- 

og samværsformer, der på samme tid møder barnet 

på et alderssvarende niveau og på de allertidligste udviklingsniveauer. 

Uddannelse og dannelse 

Det græske ord scholé betød oprindelig ”fristed”. Et sted, hvor man 

havde fri og ikke skulle tænke i ”nyttetænkning” eller ”statsforretninger. 

Løgstrup (1987) skriver, at det drejede sig om, at engagere 

sig og give sig hen til refleksioner over livet, betragtninger over 

tilværelsens store spørgsmål og erkendelsen af dens mangfol - 

dighed. 

En sådan hengivelse til ”det værdifulde” fordrer, ifølge Aristoteles, 

en langsomhed, ro og ”rådighed over tiden” (Hansen, 2008, 

side 341). Løgstrup mente ligesom Aristoteles, at den moderne 

skole også skulle tilrettelægges ud fra denne frirumstankegang. 

Schmidt (1999) skriver: ”Hvad der derimod er sket i det moderne 

samfund, er, at vi er endt som et ”arbejds- og ekspertsamfund”,

hvor hele meningen med tilværelsen er blevet centreret om vores 

arbejde og foretagsomme liv, og hvor oplysning er kommet til kun 

at omhandle, hvad vi kan vide, dokumentere og kontrollere. Der 

er tale om en nyttetænkning, hvor den enkeltes viden vurderes 

ud fra, hvad samfundet og politikerne aktuelt efterspørger og definerer. 

”Over for det kompetente menneskes virkelighedssyn står det 

dannede menneske, der har blik og sans for de livsfænomener, vi 

mennesker netop ikke kan forklare og kontrollere, men som alligevel 

har en afgørende betydning for vores oplevelse af livsfylde 

og livsmening”. Ånden har forladt det politiske liv. Vi er i dag i den 

grad styret af en teknokratisk og samfundsøkonomisk og materiel 

tænkning, der har tydeliggjort, hvor lidt plads og tid der gives 

til et ”åndsliv” i vores hverdag (ibid. s. 29-30). Det handler altså 

om at give større rum for en vekselvirkning mellem de to kultur- 

og vidensområder. 

Det er i dette overlapningsfelt mellem kultur og natur, undervisning 

og erfaring, fortælling og leg, at fællesskabet og kreativiteten 

får spillerum og det hele menneske tilgodeses. Herved styrkes 

både livsengagement og udvikling. 

”Mødet og ”det relationelle” 

I en kultur, hvor der også sættes fokus på de levede erfaringer gennem 

fortællingen, kunsten og legen, opstår de uventede og spontane 

øjeblikke, hvor sansningen og nærværet får plads og styrker 

motivationen for yderligere læring. 

Den nuværende tendens til effektivisering med de i forvejen 

skærpede krav til administration og krav om inklusion af børn 

med særlige behov, uden yderligere ressourcer, er en yderligere 

udfordring til lærerne. Man må frygte, at lærere i endnu mindre 

grad end før kan skabe det nødvendige møde med det enkelte barn. 

Undersøgelser og forskning viser, at relationen og nærværet har 

en helt afgørende betydning for at skabe udvikling og forandring. 

Det gælder ikke mindst børn med ærlige behov. 

Lærerens relation til barnet er af helt fundamental betydning. 

Goethe skrev: ”Vi kan kun kan lære af dem, vi elsker” (Hansen, 

s. 201). Kierkegaards filosofi om læring byggede også på lidenskaben 

og kærligheden. ”Den største sokratiske dyd er således at lade 

sig lede af en sådan kærlig opmærksomhed og lidenskab” (ibid.). 

Løgstrup fremhævede også relationens eksistentielle og nogle gange 

skæbnesvangre betydning. Kierkegaard understregede, som vi 

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 17 

FOTO: COLOURBOX

alle husker, vigtigheden af at møde det enkelte menneske, hvor 

det er. 

Den engelske psykoanalytiker Winnicott var optaget af, at barnet 

først må ”findes”, inden det opdrages. Specialundervisningstraditionen 

har primært haft fokus på det funktionelle og det faglige/kognitive 

og i mindre grad på betydningen af relationen og 

det eksistentielle og personlige. Den klientcentrerede legeterapi 

bygger på et menneskesyn, hvor relationen er helt central. 

Legeterapi i helhedsskolen 

Psykologen Carl Rogers, der betragtes som grundlægger af den 

klientcentrerede terapi, forklarer, at det at være til stede i den te- 

Skiftende regeringer har været optaget af at skabe ”verdens 

bedste folkeskole”, og at ”en af verdens dyreste folkeskoler 

skal blive en af verdens bedste”, og at ”vore børn skal være 

den dygtigste generation i danmarkshistorien” 

rapeutiske relation ikke kun handler om at være fortrolig med og 

gøre brug af psykologiske teorier og metoder, men også af, hvem 

vi er som personer og vores evne til at lytte og forstå og skabe et 

ægte og ligeværdigt menneskeligt møde. Rogers understreger den 

betingelsesløse accept og indlevelse i den anden og at følge dennes 

livsvej som et af terapiens helt grundlæggende principper. 

Axline, der også var en vigtig repræsentant, udviklede nogle grundlæggende 

principper for holdningen og relationen, som imødekommer 

grundlæggende behov hos barnet. 

Legeterapi har været en anvendt metode i mere end 70 år. I 

1960’erne blev theraplay udviklet USA som en intervention, der i 

særlig grad tilgodeser barnets tidlige udviklingsbehov. Metoden 

er først blevet kendt i Danmark inden for det sidste årti. Filialterapien 

blev udviklet i samme periode, som en variant af den klientcentrerede 

metode, hvor forælderen eller læreren er agenten i 

stedet for psykologen, der primært fungerer som superviser. I den 

amerikanske skole har legeterapi også været en anerkendt metode 

i forhold til børn med særlige emotionelle, sociale og kognitive 

vanskeligheder. 

Den legeterapeutiske metode har såvel i USA som internationalt 

dokumenteret sin effekt, ikke blot når det gælder barnets emotionelle 

og sociale udvikling, men også på det kognitive-/indlæringsmæssige 

område. Gennem legen og relationen udvikler barnet 

sin problemløsningsevne, kreativitet og evne til at reflektere, 

som er vigtige forudsætninger for indlæring. I legeterapien kommunikeres 

der også nonverbalt på højre hjernehemisfæreniveau. 

Der er tale om en kommunikation, der ikke forudsætter en moden 

hjerne med evne til at kommunikere og handle på et bevidst 

og abstrakt cortex/frontallapsniveau, men også møder barnet på 


et lavere og mere simpelt hjernestamme- og limbisk niveau. 

I Danmark har legeterapi været en interventionsform, som 

både praktiseres af psykologer uden specialistuddannelse og af 

psykologer med langvarig uddannelse i den psykodynamiske eller 

psykoanalytiske psykoterapi med børn. I USA er kravene for 

psykologer til specialistuddannelsen i legeterapi og supervision 

lige så omfattende som kravene til specialistuddannelserne i Danmark. 

Forskellen er, at andre faggrupper også kan tage legeterapiuddannelsen 

som overbygning på fx socialrådgiver-, pædagog- eller 

læreruddannelsen. 

Legeterapispecialet har en lang historie, der spænder over et 

bredt spektrum af teorier og metoder fra de mere strukturerede 

interventionsformer: theraplay, den kognitive/adfærds- 

og gestaltorienterede til de mere non-direktive 

metoder: den klientcentrerede og den psykody- 

namiske/psykoanalytiske psykoterapi. I USA er den 

legeterapeutiske metode implementeret som individuel-, 

gruppe- og filialterapeutisk intervention med 

baggrund i en stadig stigende evidensbaseret forskning 

også omfattet kontrolgrupper mv. 

Det er således særdeles relevant at medtænke 

den legeterapeutiske metode i den nye reformtænkning 

til imødekommelse af børn med særlige behov. Får vi ikke 

tilgodeset de svageste børns behov, rammer det også de mere velfungerende 

børns indlæring og trivsel. Den klientcentrerede/barnefokuserede 

legeterapeutiske metode skaber grundlag for et nyt 

eksistentielt møde og for en prægning af kulturen og de politisk 

definerede uddannelsesværdier, hvor hensynet til barnets væren, 

relationelle behov og dannelsesproces hen imod udvikling af egen 

drift og motivation får større plads i folkeskolen. 

De nye udviklingstendenser og rammevilkår i folkeskolen risikerer 

at blive yderligere stigmatiserende for børn med særlige 

behov, hvis den eksisterende uddannelseskultur fortsætter med 

vægten på målrettet kvalificering af den kommende arbejdskraft 

på bekostning af den eksistentielle dannelseskultur og frihed til 

udvikling. Den legeterapeutiske metode kan forebygge de værste 

konsekvenser af den igangværende reformering af folkeskolen. 

LITTERATUR 

Jytte Mielcke, klinisk psykolog, 

specialist og supervisor i psykoterapi og børnepsykologi 

Egelund, N. & Olsen, M.S. Helhedsskolen åbner for muligheder. Politiken, 

3. marts 2013. 

Geismar, E. (1928) Søren Kierkegaard: Livsudvikling og forfattervirksomhed, 

bind II. Gads Forlag. 

Hansen, F.T. (2008) At stå i det åbne. Hans Reitzels Forlag. 

Hansen, H.H. Statsminister efter statsminister har villet skabe ”verdens bedste 

folkeskole”. Kristeligt Dagblad, 3. oktober 2012 

Løgstrup, K.E. (2008) Den etiske fordring. Gyldendal. 

Winnicott, D.W. (2005) Playing and reality. Routledge.

1.000 akademikere mister dagpengeretten 

Ifølge nye tal fra AK-Samvirke er 1.004 

personer fra de fem akademiske a-kasser 

faldet ud af dagpengesystemet i løbet af 

de første knap to måneder af 2013. 

Tallene fordeler sig på 628 personer i 

januar og 376 personer i februar. Af dem 

er 32 psykologer. 

Ifølge AC’s ledighedsstatistik fra januar 

er der ikke udsigt til, at antallet af udfaldsramte 

i de kommende måneder vil 

stabilisere sig på væsentligt lavere niveau. 

Der er stadig mere end 2.500 akademikere, 

der risikerer at miste dagpengeretten i 

løbet af det næste halve år. 

Hvis konflikten kommer 

Ender overenskomstforhandlingerne 

mellem lærerne og KL i en konflikt? Det 

er uvist, når Psykolog Nyt går i trykken. 

Kun vides det, at kommunerne har varslet 

lockout pr. 1. april 2013. 

Men hvis konflikten kommer, kan 

den få betydning for en række psykologer. 

PPR-psykologer må fx ikke overtage 

opgaver, som lockoutede lærere skulle 

Hvordan skal man som psykolog med 

ydernummer forholde sig til den begrænsede 

økonomiske ramme, der er kommet 

på angst og depression? Det modtager 

Psykologforeningens sekretariat mange 

spørgsmål om. 

For at nævne typiske spørgetemaer: 

Hvad er en knækgrænse? Hvad er en 

højeste grænse? Hvornår rammer min 

praksis loftet? Hvad gør Dansk Psykolog 

Forening for at følge ordningen? Skal alle 

have udført, men vil fortsat kunne teste 

skoleelever og holde møder med forældrene 

(hvis PPR-ledelsen skønner det 

forsvarligt). 

Det ligger fast, at cand.pæd.psych.’er, 

hvis overenskomst henhører under 

Danmarks Lærerforening, i første omgang 

ikke bliver omfattet af lockout’en. 

Skulle den situation ændre sig, må cand. 

I tvivl om praksisoverenskomsten? 

psykologer til at lave en revurdering af 

lægernes diagnose/henvisning? Hvordan 

undgår jeg at komme ud i en honoraroverskridelse? 

Hvis en klient er fejlhenvist, 

hvad gør jeg så? 

Disse spørgsmål og mange flere tilsvarende 

kan du finde svar på i FAQ’en på 

www.dp.dk > Løn & arbejdsvilkår > 

Selvstændig > Praksisoverenskomst. 

amm & jc 

› I KORT FORM 

I alt har omkring 10.000 personer 

mistet deres dagpenge siden årsskiftet. 

Beskæftigelsesministeriet holder fast i 

et skøn på, at mellem 17.000 og 23.000 

langtidsledige vil miste retten til dagpenge 

i løbet af første halvår af 2013. 

jc 

psych.’er i PPR ikke påtage sig deres arbejde. 

I det seneste elektroniske nyhedsbrev 

fra Psykologforeningen (af 12. marts) er 

der redegjort yderligere for emnet. 

Nyhedsbrevet udsendes til alle medlemmer, 

der har oplyst mailadresse til foreningen. 

nl & jc 

Professionel 

profilering 

Hvordan bliver man som psykolog 

bedre til at markedsføre sine kompetencer? 

Uanset om man er i ledig eller 

i job, er selvstændig, ansat eller på jagt 

efter drømmejobbet, kan man trænge 

til inspiration og gode råd om, hvordan 

man med få fif bliver bedre til at 

markedsføre sig selv. 

Som led i Psykologkampagnen 

holder Dansk Psykolog Forening 15. 

april 2013 et forårsarrangement i 

København. Gode oplægsholdere 

inspirerer til brug af netværk og sociale 

medier. Vil du med? Så tjek www. 

psykologkampagnen.dk eller den mail, 

foreningen udsendte sidste uge. 

mlp & jc 

psykologkampagnen 

- sats på den menneskelige faktor 


› ANMELDELSE 

Når virkeligheden slår hårdt 

Der er en vej – selv når livet gør allermest ondt. Det viser den seneste bog fra den 

australske læge og terapeut Russ Harris. 

L 

ivet, når det er svært, er emnet for ”Når virkeligheden slår 

hårdt”. Og om at finde en vej, når vores aktuelle livsomstændigheder 

er belastende og livet ikke er som forventet. 

Der kan fx være tale om dødsfald i den nærmeste familie, 

sygdom, skader, skilsmisse eller en ulykke. Der kan også 

være tale om mindre ”dramatiske” former for slag fra virkeligheden 

såsom ensomhed, misundelse, skuffelse eller følelsen af at 

være afvist. Og uanset hvilken form det handler om, kan vi alle 

til tider opleve, at vi befinder os ved en kløft mellem den virkelighed, 

vi har, og den virkelighed, vi ønsker. 

Visse selvhjælpsbøger synes at hævde, at hvis blot man anstrenger 

sig og er tilstrækkeligt motiveret eller samler den fornødne 

viljestyrke, så kan man få alt, hvad man vil have i livet. 

Russ Harris mener i modsætning hertil, at vi ikke kan få alt, som 

vi ønsker. Sandheden er, at vi alle gennem livets gang på et eller 

andet tidspunkt vil opleve både skuffelse, tab, afvisning, frustration 

og aldring. Harris peger dog på, at der til trods herfor er en 

vej til et rigt og meningsfuldt liv. 

Vejen, som han taler om, går blandt andet gennem accept af 

livets og menneskets vilkår, selv-medfølelse, at ”kaste anker”, 

rette sin opmærksomhed mod nuet, ”træde tilbage” fra sine 

tanker og følelser og notere, hvor hjælpsomme de er samt at 

finde formål og handle ud fra ens værdier. Ellers kan livet let 

blive sat på pause, når alt synes vanskeligt. Vi kan blive så optaget 

af at forsøge at kontrollere vores tanker og følelser, at vi går 

rundt i en slags smertefuld smog, som forhindrer os i at forbinde 

os med de rigdomme, som livet også har at byde på. 

En af de bedste formidlere 

Bogen er opdelt i fem dele og afsluttes med en række arbejdsmaterialer. 

Der opfodres gennemgående til at tage små skridt i 

retning af ens værdier, uanset hvad livet måtte byde på. Til hvert 


BOGDATA 

Russ Harris: ”Når virkeligheden slår hårdt – Kom videre med ACT”. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2012. 244 sider. 328 kr. 

afsnit knyttes der en række praktiske øvelser, som er let tilgængelige 

og som giver læseren mulighed for at opleve og øve på de 

teknikker, som der peges på. Der kan være tale om åndedrætsøvelser, 

øvelser i nærvær, selv-medfølelse, at ”kaste anker” og 

”træde tilbage” fra tankernes og følelsernes smertefulde indhold 

samt skabe plads til det, som er. Der er desuden fokus på værdiafklaring 

samt opstilling af konkrete mål og handling i retning af 

det liv, man ønsker at leve og den person, man ønsker at være. 

Der henvises til en række menneskelige processer med høj 

genkendelighed, såsom oplevelsen af ikke at være god nok, at 

være utilstrækkelig og at føle sig ensom eller afvist. Gennem 

konkrete øvelser arbejdes der bogen igennem med læserens egne 

smertefulde oplevelser på en validerende, ikke-dømmende, støttende 

og anerkendende måde. ”Indre tilfredsstillelse betyder 

ikke, at vores vanskelige følelser forsvinder; det betyder, at vi 

ændrer vores relation til dem, således at de, når de opstår, ikke 

kan afholde os fra at være nærværende, leve med et formål og 

opleve livet som et privilegium.” 

Russ Harris er formentlig en af de bedste formidlere inden 

for sit felt, og tonen i bogen er både forfriskende, professionel, 

varm og personlig. Hans pointer understøttes af referencer til 

aktuel forskning, historier fra hans kliniske arbejde samt rammende 

citater, metaforer og poetiske anekdoter. Harris fortæller 

desuden om sine egne smertefulde oplevelser forbundet med sin 

søns autisme samt sin fars død, hvilket giver bogen et troværdigt 

og personligt præg. 

Bogen er en fremragende selvhjælpsbog og kan med fordel 

desuden læses af behandlere. Jeg anbefaler den varmt til alle, 

som interesserer sig for ACT og for arbejdet med at komme 

videre, når virkeligheden slår hårdt. 

Rikke Kjelgaard

› ANMELDELSE 

Skam i livet – 

Skam kan forstås som ”psykens smertesensor”. Lars J. Sørensen har skrevet en 

bog, som går fuldt i dybde og bredde med begrebet – i teori og hverdagspraksis. 

L 

ivserfaring, overblik og følsomme indsigter gennemstrømmer 

de nuancerede beskrivelser og analyser af skamfølelsernes 

omfattende virkninger og betydninger, som Lars J. 

Sørensen skriver om i sin nye bog, ”Skam – medfødt og tillært”. 

Forfatteren kommer langt omkring og i dybden om skam, 

skyld, selvværd og selvtillid, såvel i teoretiske som i meget konkrete 

eksempler på, hvorledes begreberne forekommer og fremtræder 

i hverdagslivet. Dette anskueliggøres konkret ved henvisning 

til gyldne øjeblikke i forskellige film og romaner. Således belyser 

bogen en meget dyb forståelse af empatiens væsen ved fortræffeligt 

valgte eksempler. 

I første del gennemgås skamfølelsernes fremtrædelsesformer. 

Der indkredses grundigt de typiske positioner og associerede 

følelser og processer, som opstår i forbindelse med skammens 

tilsynekomst i oplevelsen. I hele analysen er forfatteren optaget af 

kunstens, folkeviddets og ordenes betydninger i indkredsningen 

af skamfænomener. Udpluk: Skam kan forstås som ”psykens 

smertesensor”. Angst i forbindelse med skam kan opstå som en 

funktion af overstimulering, når den psykiske smerte ikke kan 

rummes i kontakten mellem selv og anden. Første del er mættet 

med vedkommende terapeutiske indsigter, som gives med ærbødig, 

forsigtig og sikker hånd. 

I anden del åbnes for en vifte af dybe indsigter i skammens 

natur (den angår væren) og skyldens (den angår gøren). 

Skamdannelsens uafgrænsethed, forladthed og narcissismemangel 

analyseres ind mod skyldens afgrænsende, narcissismemættede 

mulighed for at tage ansvar selv. 

Skam relateres til forskellige faghistorisk vigtige bidrag til 

forståelsen af selvets udvikling, og forfatteren fremhæver den 

neuroaffektive psykoterapis beskrivelser af kontaktforløb, som den 

mest respektfulde over for oplevelsen. Således også i en hurtig og 

dyb analyse af sammenhænge mellem skam & vold og skam & 

socialisering, hvor ”nervesystemshistorieforståelsen” fortsat fast- 

BOGDATA 

holdes som almenpsykologisk grundlag for skam og vold i alle 

kulturer. Her peges på, hvordan skam og skænding kan lede til 

selvskade, mord og selvmord. 

Fælles om det hele 

Afsnittet ”Livslystens psykoseksuelle landskab” præsenterer en 

fænomenologisk drejet, respektfuld opdatering af dele af psykoanalysens 

oprindelige, øjenåbnende og frigørende fortællinger om 

børns udvikling og den voksne personligheds mønstre. ”Fra barnet 

er født, rækker det ud med øjnene – intenst og med voldsom 

kraft.” Blikket i den orale fase er afgørende for al kontakt, især i 

skabelsen af skam og i helingen af den destruktive form for skam. 

I 3. del sættes skam i en behandlingsmæssig sammenhæng. 

Sørensens egen – analytisk-reflekterede -”forkerthedssensor” 

peger på farlige, aktualiserbare potentialer i de medicinske, procedurale 

forkortelser i de psykiatriske institutioner. Procedurer og 

sprog skal jo forvaltes varsomt i kontakten med medmennesket. 

Dette behov understreges ved at anvise, hvordan det er muligt at 

være i helende tilstedeværen i samhørigheden med patienten som 

medmenneske. ”Forkerthed” er med i skabelsen af de psykiske 

sygdomme – og skal ikke bare mødes som en følge af dem. 

Patienter skal ikke alene lyttes til, men om muligt mødes med 

kærlige øjne, mener Lars Sørensen. 

Skrivestilen er så nær og vedkommende, at den kan vække 

læserens egne, indre og associerende demonstrationer af det, der 

fortælles om. Ved genoptaget læsning afdækkes og fastholdes de 

almenmenneskelige dimensioner i dette oplevelige. Velgørende at 

føle sig guidet, set og mødt i genkendelsen og genkaldelsen af 

oplevelser, som er så flygtige, dramatiske og voldsomme i vort liv. 

Så er vi mere fælles om det hele igen? 

Lars. J. Sørensen: ”Skam – medfødt og tillært. Når skam fører til sjælemord”, 

Hans Reitzels Forlag, 2013. 183 sider. 250 kr. 

John Hartwich & Johnny Petersen

› NYE BØGER 

Maria Christensen & Svend Løbner Madsen: 

› Flerkulturelle rødder. 

Bogen kortlægger, hvilke faktorer – kulturelt og psykologisk 

– der spiller ind i dannelsen af den ny personlighedstype. 

Som noget helt nyt sammenholdes 

erfaringer fra flerkulturelle, som er vokset op i 

Danmark, med erfaringer fra danskere, som er vokset 

op i udlandet. Pointerne illustreres gennem interviews 

med mennesker, der har oplevet kulturskift og kulturchok 

på egen krop. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 200 sider, 278 kr. 

Mads Hermansen, Ole Løw & Vibeke Petersen: 

› Kommunikation og samarbejde – i professionelle 

relationer. 

Handler om, hvordan vi udvikler et givende samarbejde 

i professionelle relationer. Den indeholder både 

teori og en række praktiske øvelser. Bogen giver alle, 

der arbejder professionelt med andre mennesker viden 

om og vejledning i, hvordan de kan varetage dette 

arbejde. 3. udgave, blandt andet med mere læringsteori 

og narrativ teori. 

Akademisk Forlag, 2013, 237 sider, 299 kr. 

Bente Boserup & Anna Louise Stevnhøj: 

› Børn i skilsmisser. 

Hvert tredje barn oplever, at far og mor lever hver for 

sig, og alle fagpersoner vil med jævne mellemrum stå 

over for et barn, hvis forældre er midt i en skilsmisse. 

Hæftet, som foreligger i 2. udgave, beskriver, hvad 

børn i forskellige aldre har brug for fra skole og institution, 

når mor og far går fra hinanden. Hæftet indeholder 

desuden forslag til handleplaner og lovgivning 

og fortæller om de regler, der gælder for institutionens/skolens 

videregivelse af oplysninger etc. 

Børns Vilkår, 2012, 69 sider, 150 kr. 

(www.boernsvilkaar.dk) 

NYE BØGER 

præsenterer løbende de nye 

bogudgivelser primært inden 

for det psykologiske område. 

Det redaktionelle princip er at 

søge inspiration til omtalen fx i 

forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale – ikke 

redaktionens anbefaling af 

bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Nadja U. Prætorius: 

› Den etiske udfordring i en global tid. 

Giver et signalement af tiden og reflekterer over 

nødvendigheden af, at vi træder i karakter som engagerede 

borgere i opgøret med den herskende markedstænknings 

umyndiggørelse og reduktion af mennesket 

og menneskelige relationer. At vi hver især og 

i kollektive sammenhænge bidrager til udfoldelsen af 

vort menneskelige potentiale for at samarbejde og leve 

i gensidigt berigende og meningsfulde fællesskaber i 

respekt for hinanden og vore fælles livsvilkår. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 295 sider, 378 kr. 

Mikael Sonne & Jan Tønnesvang: 

› Integrativ Gestalt Praksis. 

Bogen viser, hvordan Integrativ Gestalt Praksis – med 

afsæt i en systematisk feltforståelse og et helhedsbegreb 

om mennesket – inkluderer de mest fundamentale 

grundprincipper fra gestalttilgangen i en integrativ 

begrebsramme, som muliggør dialog med andre 

former for teoretisk, empirisk og praktisk vidensudvikling 

om menneskelige livsprocesser. 

Hans Reitzels Forlag, 2013, 239 sider, 300 kr. 

Hanne Fredslund: 

› Evaluering i et narrativt perspektiv. 

Præsenterer en model for, hvordan indsatser kan 

blive vurderet eller evalueret i et narrativt perspektiv. 

Afsættet for narrativ evaluering er de konkrete fortællinger 

om indsatsen frem for generelle vurderinger af 

den. Vi skaber mening i vores erfaringer gennem fortællinger 

– og derfor kan fortællingerne bruges, når vi 

ønsker at evaluere en indsats. Formålet er at skabe de 

bedst mulige betingelser for det videre arbejde med at 

udvikle den indsats, der evalueres. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 176 sider, 248 kr.

Hvem går hvis ærinde? 

Der er noget, der gennem lang tid har undret 

mig, når det kommer til Dansk 

Psykolog Forenings rolle i varetagelsen af 

overenskomstaftalen med regionerne. Set 

fra mit perspektiv er der noget, der ikke 

hænger sammen … 

Jeg har vanskeligt ved at se, at Psykologforeningen 

kan undværes om forhandlingsbordet 

i forhold til udarbejdelsen af 

overenskomstaftalerne med Danske Regioner. 

Men – hvis foreningen skulle være 

tro mod, at de her forhandler på vegne 

af psykologer under et liberalt erhvervs 

vilkår og rettigheder, skulle man sætte alt 

ind på at få indskrevet den enkelte psykologs 

ret til at bestemme egenbetalingsdelen. 

Jeg undrer mig over Psykologforeningens 

position og rolle i processen, når 

der er ledige ydernumre til besættelse. 

Det er signalforvirring, at ansøgningen 

om et ydernummer skal sendes til Dansk 

Psykolog Forening, og hvor en af foreningens 

ansatte bruger tid på dette. Det er jo 

Danske Regioner, der har behov for psykologer! 

Hvorfor skal Psykologforeningen 

være med til at fastsætte kriterierne for, 

hvem der er kvalificeret nok til en kontrakt 

med Danske Regioner, og hvorfor 

skal foreningen være med til at ”ansætte” 

de psykologer, som regionerne har brug 

for? Denne konstruktion – at Psykologforeningen 

har indflydelse på udvælgelsen 

– ses ikke andre steder, hverken på 

private eller offentlige arbejdspladser. 

Konstruktionen forplumrer, at opgaven 

og ansvaret er regionernes, med det resultat, 

at selvstændige psykologer med 

og uden ydernummer retter deres frustration 

over den manglende sammen- 

hæng i ordningen mod vores egen forening! 

Har denne konstruktion indflydelse 

på, at mange oplever, at vores forening 

ikke arbejder for medlemmernes 

interesser i at skabe så ordentlige forhold 

for 1) selvstændige psykologer generelt, 

og 2) de psykologer, der arbejder for regionerne? 

Det kommer til at se ud, som om 

Psykologforeningen går regionernes 

ærinde. Hvordan kan det være, at foreningen 

føler sig pligtig til at sikre, at 

regionernes budgetter ikke bliver overskredet? 

Hvordan kan det være, at det for 

Eva Secher Mathiasen giver mening at 

skrive: ”Vi har forpligtet os til at forsøge 

at holde os inden for den økonomiske 

ramme?” Hvordan kan man overhovedet 

have accepteret en aftale om, at det er den 

enkelte psykolog, der bliver økonomisk 

straffet, hvis regionernes budgetter overskrides? 

Hvor bør de økonomiske styringspligter 

rettelig være placeret? Hos kunden 

(regionerne), hos henviserne (lægerne) 

eller hos leverandørerne (psykologerne)? 

Ville det ikke være reelt, at regionerne 

selv påtog sig ansvaret for at styre deres 

udgifter til psykologbehandlinger? De 

kan blandt andet sætte loft over antal 

henvisninger pr. år, og de kan reducere 

antallet af tildelte timer pr. henvisning. Så 

ville det også blive synligt, at vores samfund 

har en vis pose penge til behandling 

af psykisk mistrivsel, og at den p.t. ikke 

dækker behovet. 

Hvis vi som forening satte alt ind på 

at ændre styringsmekanismen, så det ikke 

er antallet af ydernumre, der styrer antallet 

af behandlinger, ville det støtte mulighederne 

for, at selvstændige psykologer 

› DEBAT 

reelt kan agere inden for et liberalt erhvervs 

vilkår og muligheder. Der kunne 

åbnes op for antallet af selvstændige psykologer 

med praksisoverenskomst. 

Ventelisteproblematikken ville blive 

fjernet fra den enkelte psykolog, og det 

vil ikke længere være psykologerne, der 

fremstår som flaskehalsen, når borgere 

med behov for psykologbehandling ikke 

kan komme i gang med behandlingen. 

Det vil blive synligt for enhver, at flaskehalsen 

rettelig er placeret hos og styres af 

regionerne. 

Tina Espander 

Kommentar: 

At Dansk Psykolog Forening lægger stor 

vægt på at være en del af udvælgelsen af, 

hvem der får tildelt ydernummer, er ikke 

tilfældigt. Det skyldes ønsket om at sikre, 

at ydernumrene tildeles de mest kvalificerede 

psykologer – og ikke gives ud fra 

rent administrative hensyn som geografi, 

handicapadgang og den enkelte psykologs 

pengepung. 

Det er rigtigt, som Tina Espander 

påpeger, at der på andre fagområder, som 

fx de privat praktiserende læger, ikke på 

samme måde er nedsat et bedømmelsesudvalg. 

Forklaringen er, at man har en 

formel uddannelse til speciallæge i almen 

medicin, som kvalificerer til at blive yder, 

og så er det geografien og den enkelte 

læges pengepung, der afgør, om vedkommende 

kan købe en lægepraksis og dermed 

få et ydernummer. 

Vi mener ikke, at et sådan system vil 

være hensigtsmæssigt, hverken for psyko- 


› DEBAT 

logerne eller for klienterne. Derfor 

holder vi fast på, at foreningen skal 

have to repræsentanter i bedømmelsesudvalget, 

der kan vogte over den faglige 

kvalitet blandt de ansøgere, som vælges. 

Når ansøgningerne skal sendes til 

Dansk Psykolog Forenings sekretariat, 

skyldes det en beslutning om at dele de 

forskellige sekretariatsopgaver, der 

ligger i forbindelse med praksisoverenskomsten. 

Danske Regioner er i stedet 

sekretariat for Landssamarbejdsudvalget 

og de enkelte regioner varetager 

sekretariatsfunktionen for de Regionale 

Samarbejdsudvalg. 

Den økonomiske ramme i udvidelsen 

af angst og depression er ikke stor 

nok. Det konstaterede vi allerede, da vi 

ved forhandlingerne af udvidelsen af 

aldersgrænserne blev præsenteret for 

rammen. Vi mente dengang og mener 

fortsat, at der er langt flere borgere, 

som kan få behov for en henvisning, 

end der er afsat midler tid. 

Når vi alligevel valgte at indgå en 

aftale med Danske Regioner og dermed 

forpligte os til den økonomiske ramme, 

skyldtes det, at vi ønsker at beholde 

behandlingen i psykologklinikkerne og 

at bevare vores overenskomst. Ved at 

sidde med ved bordet har vi en platform 

for senere ændringer – dvs. udvidelser 

– som vi selv har direkte indflydelse 

på. 

Psykologforeningen valgte altså at 

indgå aftalen og samtidig arbejde for, at 

der kommer flere penge til angst og 

depressionsbehandling. Dermed måtte 

vi acceptere, at der blev lavet en aftale 

med økonomistyring. Når det er sagt, 

mener vi ikke, at psykologerne skal 

sættes ned i honorar, men at vi skal 

overholde rammen for at vise, at behovet 

for psykologhjælp er langt større 

end det, der er afsat penge til. 

En kvoteordning over antallet af 

henvisninger pr. år kunne ligesom ven- 


telister illustrere et behov. Når kvoten 

er brugt, vil det tydeligt fremgå, at der 

ikke er penge nok til alle de borgere, 

som stadig står i kø for at få behandling. 

Det er en alvorlig konsekvens ikke 

at kunne få den behandling, man har 

brug for, og som man har fået stillet 

i udsigt. Vi vil derfor helst uden om 

dette scenarie, men må omvendt erkende, 

at det kan blive nødvendigt for 

at råbe politikerne op, som beslutter 

rammens størrelse. 

Ligesådan ville en nedsættelse af 

antal konsultationer pr. henvisning 

betyde, at flere klienter ikke vil kunne 

blive behandlet færdig. Dermed strider 

det mod vores høje krav til egen faglige 

kvalitet og etik. 

Ventelisterne er vores eneste værktøj 

i en tid, hvor samfundet ikke kan 

købe hele verden, men alle i stedet har 

et ansvar for at overholde rigets husholdningsbudget. 

Det er med dem i 

hånden, vi har en mulighed for at overbevise 

sundhedsministeren om, at behovet 

for behandling er langt større, 

end der afsat penge til. 

Eva Secher Mathiasen, formand 

KREDSE 

Kreds København-Frederiksberg 

› Generalforsamling/årsmøde 

Kredsen indkalder til ordinær generalforsamling/årsmøde 

fredag 24. maj 2013 kl. 

16.00 i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø. 

Dagsorden i henhold til vedtægterne. 

Styrelsen er villig til genvalg. 

Arno Norske 

Kreds Roskilde 

› Møde i Selvstændige Psykologer 

Rettelse: I Psykolog Nyt 5/2013 er der angivet 

forkert ugedag til mødet 30. april 2013. 

Mødet finder rettelig sted tirsdag 30. april 

2013 kl. 16-18. 

Birgit Bruun 

Kreds Ribe 

› Generalforsamling 

Kredsen indkalder til generalforsamling 

15. april 2013 fra kl. 16.30. Vi skal have 

valgt to nye medlemmer ind i styrelsen. 

I forbindelse med generalforsamlingen 

giver styrelsen et gratis oplæg om Internetbaseret 

Terapi ved Anne Sofie Bauer, 

såvel som en gratis middag. Arrangementet 

afholdes på Arbejdsmedicinsk afdeling 

AMA, Østergade 81-83, Esbjerg. 

Sidste tilmeldingsfrist er 1. april 2013 

til vinlof@cancer.dk. 

Vincent Löffler 

Kreds Nordjylland 

› Generalforsamling 

Kredsen holdt generalforsamling 22. 

november 2012. Formandens beretning 

og kassererens regnskab blev forelagt og 

godkendt. Ny styrelse blev valgt og konstituerede 

sig efterfølgende: Birgit Q. 

Lundager (næstformand), Kirsten J. 

Jensen (formand), Inge Balslev (kasserer), 

Lea S. Treebak, Kirstine B. Larsen, Anne 

Christina Møller (webmaster), Maren

Moltsen, Gitte T. Olsen (sekretær) og 

Maren Moltsen. 

Gitte Olsen 

Kreds Fyn 

› Nyhedsbrev 

Du kan tilmelde dig Kreds Fyns nyhedsbrev 

på dp.kreds.fyn@gmail.com eller 

følge os på Facebook, ”DP Kreds Fyn”. 

Malene Hinrichsen 

SELSKABER 

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

› Gratis foredrag 

Selskabet afholder onsdag 24. april 2013 

kl. 18-20 foredrag med Erik Hoffman, 

mag.art. i psykologi: ”Hjernens evolu tion: 

Fra krybdyrhjerne til menneskehjerne. 

Frontallappernes og hjerne-hemisfærernes 

rolle ved ændrede og højere 

bevidsthedstilstande”. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø. 

Yderligere oplysninger på www.kliniskhypnose.org. 

Inge Guldal 

Børne- og Familiepsykologisk Selskab 

› Fyraftensmøderække 

Selskabet afholder i løbet af 2013 fire 

fyraftensmøder med temaet ”Børne- 

familiepsykologisk praksis i forskellige 

arbejdskontekster”. Alle møder holdes i 

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 

27, København Ø kl. 17-20. Der vil 

være let forplejning. 

Pris for deltagelse for medlemmer af 

selskabet: Ét arrangement 50 kr. Alle fire 

arrangementer: 150 kr. Pris for deltagelse 

i ét arrangement for ikke-medlemmer: 

125 kr. Der kan betales kontant ved arrangementet, 

hvor det også er muligt at 

indmelde sig i selskabet. 

1. møde: mandag 29. april 2013 

”Flerfamilieterapi i kommunalt regi” 

(oplæg ved Tina Møllmann Jensen og 

Birgit Lynggård Hansen). 2. møde: torsdag 

30. maj 2013 ”Eksistentiel 

Familiebehandling i døgnregi” (oplæg 

ved Iver Hecht). 3. møde: onsdag 4. september 

2013 ”Theraplay i kommunalt 

regi” (nærmere følger). 4. møde: onsdag 

4. december 2013 ”Familiearbejde i psykiatrien” 

(nærmere følger). Opdateres 

også på www.dp.dk. 

Af hensyn til forplejning bedes man 

tilmelde sig til Annette Hejgaard på hejgaard@kabelmail.dk 

senest en uge før 

pågældende arrangement. 

Tina Møllmann Jensen 

ØVRIGT 

Forum for Eksistentiel Psykologi og Terapi 

› Studiekreds 

Emne: Foucault/Binswanger: Drøm & 

eksistens. Vi læser Foucaults 50 siders 

forord til Binswangers “Drøm & eksistens” 

med fokus på Foucaults forståelse 

af drøm & imagination, samt på forholdet 

mellem Heidegger, Binswanger & 

Foucault. Introducerende oplæg ved 

Anders Thingmand & Anders Dræby 

Sørensen. Tekster tilsendes ved henvendelse 

til anders@thingmand.dk. 

Tid og sted: Onsdag 10. og 24. april 

2013 kl. 19-21 på Københavns 

Universitet, CSS., Øster Farimagsgade 5, 

København. Lokale 10.1.01. Deltagelse er 

gratis. Læs mere: www.eksistentielpsykologi.dk. 

Emilie Strøm 

Det Danske Sigmund Freud Selskab 

› Foredrag 

Christian Dorph, digter og krimiforfatter, 

læser op og fortæller om sin bog ”En 

drøm om kærlighed”, som udkommer på 

Gyldendal i dette forår. Han taler desuden 

om sine inspirationskilder, 

› MØDER & MEDDELELSER 

Kierkegaard, Strindberg, Ernst Jünger 

m.fl. 

Tid og sted: Tirsdag 2.april 2013 kl. 

19.30-21.30 i Løngangstræde 37 B, 4. th. 

København K. Entré kr. 80, studerende 

40. Se mere på http://freudselskabet.dk. 

Tilmelding nødvendig til freudselskabet@ 

gmail.com. 

Bente Petersen 

SENIORTRÆF 

”Ældrebyrde” og ”Det grå guld” 

Det siges, at kært barn har mange 

navne. Som når seniorgruppen snart 

kaldes ældrebyrden og snart det grå 

guld! 

Seniortræf byder velkommen til 

forårets andet af tre møder lørdag 

20. april 2013 kl. 10.30 til 13.30 i 

Dansk Psykolog Forening, Kantinen 

i kælderen, Stockholmsgade 27, 

København Ø. 

På mødet lægges op til debat 

om, hvordan det opleves som seniorpsykolog, 

og som senior i det hele 

taget, at eksistere i spændingsfeltet 

mellem ældrebyrden og det grå guld. 

Psykologerne Annemarie Schrøder 

og Annette Arensø guider os igennem 

debatten. 

Af hensyn til oplysning om dørkode 

og bestilling af smørrebrød skal 

tilmelding ske til Heidi Strehmel, 

tlf. 35 26 99 55. Frist for tilmelding er 

17. april 2013. 

Nina Koeller & 

Anne O. Wilhelm-Hansen 


Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion 

VINGSTED 2013 

TEMA: 

Familier, børn, tab, traumer, kriser – udviklingsbelastende faktorer. 

Hvordan kobler vi den psykotraumatologiske viden med 

udviklingsteorien – og hvordan forholder vi os til disse felter 

i den kommunale praksis? 

Vingsted 2013 handler om kriser og traumer. Både om de akutte og 

livsomvæltende kriser og om de traumer, vi pådrager os gennem vedvarende 

belastninger og uhensigtsmæssige udviklingsbetingelser. 

Psykotraumatologien bliver i stigende omfang en del af den kommunale 

psykologs arbejdsfelt, og gennem en variation af workshops og temadage 

giver kurset en bred indføring i særlige forståelser og behandlinger 

af kriser og traumer. 

Temaerne: Du vil høre om den teoretiske forståelse af paradigmeskiftet 

fra krisepsykologi til psykotraumatologi, den psykotraumatologiske 

forståelse af krisen, traumet, efterreak tionerne og resiliensteorien, 

foruden konkrete behandlingsmetoder som Theraplay. 

I workshoppen kan du vælge at fokusere på behandlingsmetoden 

Somatic Experience, temaet stress og belastningsreaktioner eller på 

vold, der skaber traumatiserende opvækstbetingelser for mange børn 

og familier. Har du behov for inspiration til udviklingen af et kriseberedskab 

i din organisation, eller til hvordan du kan foranstalte grupper for 

børn i sorg og krise, er dette også mulige workshops i år. 

Tidspunkt: 

Tirsdag 24. september 2013 kl. 9.30 - torsdag 26. september kl. 16.00 

Sted: 

Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten, tlf. 75 86 55 33 

Målgruppe: 

Kommunalt ansatte psykologer – men alle psykologer er naturligvis 

velkomne. 

Kursusafgift: 

4.396 kr. + moms. 5.495 kr. inkl. moms. 

Tilmelding & info: 

Senest 24. maj 2013 via www.dp.dk/Ving sted. 

KRISER OG TRAUMER – Er der en psykolog til stede? 

Godkendelse: 

Temadagene er godkendt i henhold til Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelseskrav 

på det tvær gående modul: ”Sorg og krise hos 

børn”. 

Spørgsmål: 

Rettes til sekretær Vibeke Hjulmand, Dansk Psykolog Forening, 

tlf. 35 25 97 25, vih@dp.dk. 

Tirsdag 24. september 2013 

09.00-09.30: Ankomst. Kaffe og brød i forhallen 

09.30-10.30: Velkomst v/Niels Morre, formand for KAPS 

Plenum. Oplæg v/Pia Nystrøm og Berith Bro: 

Generelle tanker om den nationale strategi mod 

vold og om kriseberedskaber i det kommunale 

landskab 

10.30-12.30: Workshops – vælg én af følgende fem: 

Berith Bro, cand.psych., specialist og supervisor i 

psykotraumatologi: Ud af klinikken – Om psykologisk 

krisehjælpsorganisering og de behandlingsmæssige 

udfordringer i krisearbejdet. 

Om behandlingsmæssige udfordringer ved det akutte 

krisearbejde og det sub-akutte arbejde med traumer. 

Der ses bl.a. på de nødvendige kompetencer 

hos psykologen og på psykologrollerne i det akutte 

arbejde og krisestyringen. Desuden vigtige aspekter 

ved børns krisereaktioner, bærende principper for 

interventionsvalg – og meget mere. 

Birgitte Nørbo, cand.psych., specialist i klinisk 

psykologi, organisationspsykolog: Negativ stress 

– som tab af kontakt til umistelige menneskelige 

værdier. 

På workshoppen gennemgås forskellige perspektiver 

på negativ stress set i forhold til individ, gruppe, 

arbejdsplads/organisation/samfund. Workshoppen 

vil bl.a. komme omkring: Udfordringer og opmærksomhedspunkter 

i den kliniske praksis. Definition af 

stress og forskellen på travlhed og stress samt comorbiditet? 

Hvordan undgår vi at skabe stress ved 

at have fokus på stress? 

Jes Dige, konsulent ved Kræftens Bekæmpelse: 

Sorggrupper – behandling af sorg og kriser hos 

børn og unge. 

Om de mange forskellige aspekter, der er ved arbejdet 

med børn og unge i sorg. Workshoppen vil skabe 

en fælles nysgerrighed, som udfordrer tankerne over 

for vores egne dogmer og herskende ideer og teorier 

omkring børn og sorg. Workshoppen må gerne 

efterlade deltagerne med flere spørgsmål end svar 

– kan vi sammen skabe udfordringer, der sætter nye 

dagsordner? 

Pia Nystrøm, lektor i psykologi, master i organisationsudvikling: 

Volden som udløsende faktor for 

traumet hos barnet og familien. 

Beskæftiger sig med den særlige dynamik, som

præger familier/parforhold, hvor volden i større 

eller mindre grad er en del af hverdagen. Konsekvenserne 

af vold i familien, som eksempelvis 

udviklingstraumer, tab af selvværd/integritet, 

PTSD og en lang række andre alvorlige problematikker, 

som både børn og voksne kan udvikle, 

vil blive belyst. 

Tove Mejdahl, cand.psych., specialist og supervisor 

i børnepsykologi: Terapi med børn og 

familier med afsæt i SE-metoden. 

Belyser terapi med børn og familier med afsæt 

i Somatic Experience. Traumeteori kobles med 

tilknytningsteori, og ud fra det anvendes en 

ressourceorienteret og anerkendende tilgang i 

behandlingen af barn og familie. 

14.00-16.15 Workshops, fortsat 

17.00-18.00 Fagpolitisk indlæg v/KAPS-bestyrelsen 

18.30-19.30 Middag 

19.30- Generalforsamling i KAPS 

Onsdag 25. september 2013 

9.00-12.00 Temadag – fælles for alle. 

Ask Elklit, professor i klinisk psykologi, specialist 

og supervisor i psykoterapi og psykotraumatologi: 

Aspekter ved psykotraumatologien. 

Formålet er at give en grundlæggende forståelse 

af børns reaktioner på tab, sorg, kriser 

og traumer. Traumereaktioner vil belyses ud 

fra erfarings- og forskningsbaseret viden om 

reaktioner hos børn efter ekstraordinære hændelser 

eller pludseligt opståede livsforandringer. 

Herunder akutte belastningsreaktioner og risikofaktorer 

for udvikling af langtidsproblematikker. 

Med baggrund i aktuel forskning sammenlignes 

forskellige former for traumatisering, med 

vægt på at forstå det komplekse samspil mellem 

risikofaktorer i personligheden, i det sociale 

felt og af somatisk art. 

12.00-13.30 Frokost 

13.30-16.30 Temadag med Ask Elklit (fortsat) 

18.30- Festmiddag 

Torsdag 26. september 2013 

8.00-09.00 Morgenmad og tjek ud 

9.00-12.00 Individuel temadag. Vælg 1 eller 2 

Temadag 1: Jukka Mäkelä, childpsychiatrist and psychotherapist: 

Recovery from trauma. 

The first part of the day will cover research on 

positive psychology in the context of trauma 

and recovery: post-traumatic growth. Instead of 

trauma theory as such, there will be use of 

neuroaffective theory and concepts from interpersonal 

neurobiology. Positive experiences in 

relationships are necessary for post-traumatic 

growth, but trauma often diminishes the capa- 

city towards these. The specific therapeutic 

method of Theraplay will be used to demonstrate 

how active engaging, playful interaction 

can open a child to the new, secure and growth 

enhancing relationships. 

Temadag 2: Niels Peter Rygaard, cand.psych., privatpraktiserende: 

Forskning i traumer og resiliens 

omsat til praktiske metoder i psykologarbejdet. 

Kontinuiteten i relationer til småbørn er under 

pres. Tidlig separation og hyppige traumatiserende 

relationsbrud er ofte en kulturnorm snarere 

end en undtagelse. Psykologen møder dette 

vilkår i eget liv såvel som hos klienterne i form 

af usikre, angste forældre og sociale omsorgssystemer, 

som ikke kan samarbejde. Det ses hos 

en stor gruppe børn og unge, hvis opvækstvilkår 

producerer tab af mening, lavt selvværd, identitetsproblemer, 

angst mv. Hvordan kan vi aktivt 

møde disse udfordringer på forskellige ni veauer? 

Dette belyses ved erfaringer fra praksis. 

12.00-13.00 Frokost 

13.00-16.00 Temadag, fortsat 

16.00-16.10 Farvel og på gensyn. v/Niels Morre, formand 

for KAPS

› RUBRIKANNONCER 


D I SPUK 

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver 

RECEPTION 

ALLAN HOLMGREN FYLDER 60 

Og vil derfor gerne invitere venner, nuværende 

og tidligere kursister og forretningsforbindelser 

til reception 

MANDAG DEN 29. APRIL KL. 14-17 

i DISPUK, Strandvejen 202, 3070 Snekkersten 

60 ÅR 

EVIDENSBASERET 

BEHANDLING AF PTSD 

MED PROFESSOR EDNA FOA 

Prolonged exposure er en evidens baseret 

behandlingsmetode til PTSD. Den har evidens 

overfor PTSD som følge af ulykker, 

vold, seksuelle overgreb, krigstraumer mm. 

På 12 sessioner kan alvorlig PTSD behandles. 

Mød verdensberømte Edna Foa 

til workshop i Kbh. 22-25. oktober 2013. 

Deadline for tilmelding 15. april 2013. 

Mere information www.casper-aaen.com 

 

NARRATIV 

 

SAMTALEPRAKSIS 

 

 

– BASISUDDANNELSE 

FOR LEDIGE 

 

 

6 UGERS GRATIS* SELVVALGT UDDANNELSE TIL DIG DER 

 

VIL STYRKE DINE FÆRDIGHEDER I SAMTALEPRAKSIS I ET 

NARRATIVT PERSPEKTIV. 

 

Plot Konsultation udbyder nu denne uddannelse i narrativ 

 

samtalepraksis i samarbejde med Metropol. 

 

Læs mere om uddannelsen på www.plotkon.dk eller på 

 

www.metropol.dk, eller ring og hør mere om uddannelsen på 

telefon 3082 8126. 

 

*Uddannelsen er gratis for ledige på dagpenge i deres første ledighedsperiode.

Fra 

Studieliv 

til 

Karriere 

 

 

 

Ofte får vi i vores voksenkliniske praksis øje for, at der er relationer til børn som 

pårørende, som vi gerne vil adressere. Man kan i den situation vælge at arbejde 

med den formidlede relation, men det kan til tider være mere hensigtsmæssigt 

at invitere barnet eller børnene med til én eller flere samtaler. En del kan i 

den situation føle sig fagligt usikre på, hvordan man kan gå til denne opgave, 

og det er dette, som vi gerne vil arbejde med på denne kursusdag. 

I løbet af dagen vil vi også arbejde med, hvilke formål vi kan have for sådanne 

samtaler, samt hvilken forberedelse dette muliggør. Endelig vil der være et 

særligt fokus på de etiske udfordringer, det skaber at invitere børn med i samtaler. 

Underviser på kurset er psykolog Søren Balling. Han er til daglig ansat i Kræftens 

Bekæmpelses Kræftrådgivning i Lyngby. Han er specialist i børnepsykologi 

og har gennem mange år arbejdet med familieterapi. 

Praktiske oplysninger: 

Kurset afholdes tirsdag 21. maj 2013 kl. 10-17 i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø, lokale 2A. 

Pris 1.200,- kr. (inkl. moms) for medlemmer og 1.500,- kr. (inkl. moms) for ikkemedlemmer 

af selskabet inkl. forplejning på dagen. Max 20 deltagere. 

Tilmelding er bindende. Tilmeld dig på eg@sundhedspsykologi.org 

senest 22. april 2013. Ved offentlig ansættelse skal EAN-nummer oplyses med 

henblik på betaling. Du får mail om, hvorvidt du er optaget, forslag til litteratur 

samt instruktioner på hvordan du betaler. Vær opmærksom på, at din tilmelding 

først er endelig registreret, når vi har modtaget kursusbeløbet. 

Kurset kan søges godkendt til specialistuddannelser. 

 

MØDE I KØBENHAVN 

Mød Dansk Psykolog Forening – og bliv klogere på: 

Mød Eva Secher Mathiasen – formand for Dansk Psykolog Forening 

Hvad er Psykologkampagnen? 

Hvordan ser arbejdsmarkedet for psykologer ud? 

Hvad hvis jobbet lader vente på sig? 

Hvad du kan bruge Dansk Psykolog Forening til? 

AAK – A-kassen for akademikere – kommer også og giver gode råd. 

Alle psykologistuderende er velkomne – såvel medlemmer som ikke-medlemmer. 

Tid: Tirsdag 16. april 2013 – kl. 13-16. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø, Mødelokale 2A. 

Tilmelding: Mødet er gratis, men tilmelding er nødvendig senest 1 uge før arrangementet. 

Send tilmelding med dit navn og adresse til sekretær Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk. 

Lokaleleje i 

Aarhus 45-90 kr./t. 

samt plads på hjemmeside, 

der ligger i top på google. 

www.phuset.dk 

Allé Lægerne i Aarhus C 


DANSK PSYKOLOG FORENING 

Vi glæder os til at se dig! 

LÆKKER 

TERAPI-LEJLIGHED 

på Frederiksberg 

 

 

 

 

Kontakt: 40 12 66 44 



AT ARBEJDE SOM PSYKOLOG 

Et praksisnært kursus for ledige psykologer 

afholder kursus i 

Neuropsykologisk undersøgelsesmetode 

specielt i forhold til patienter med psykiske lidelser 

Målgruppe: Psykologer i meritforløb som specialpsykolog samt andre interesserede 

psykologer. 

Undervisere er alle neuropsykologer: 

Anders Gade, lektor, mag.art. Institut for Psykologi, KU 

Birgitte Fagerlund 

Kamilla Miskowiak 

Asmus Vogel 

Chr. Gaden Jensen 

 

 

Tid: 

Varighed: 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. 

Pris for 2 dage inkl. forplejning: 

Deadline for tilmelding: 

Ansøgningsprocedure: 

Du skal sende en mail til: Psykologisk-psykiatri@hotmail.com. 

Og skrive, at det omhandler tilmelding til kursus den 3.-4. juni 2013, dit navn og 

medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening. 

Såfremt dit arbejdssted skal betale og det skal ske via EAN, så skal du også 

skrive arbejdssted og EAN nummer, så sender vi en regning direkte. 

Skal du selv betale, så skal du indsætte kr. 5000,00 på vores konto i Lån og 

Spar Bank: 0400 4012612244 og angive ”neuropsyk. juni 2013”. 

Kursusledere: 

Ledende psykolog Birgitte Bechgaard, Psykiatrisk Center Hvidovre. 

Koordinerende psykolog Per Bjerregaard Knudsen, Psykiatrisk Center Amager. 


Styrk dine faglige kvalifikationer og opgrader dine muligheder 

for at få et udfordrende psykologjob. 

Få praktiske færdigheder der ruster dig til det psykologfaglige felt 

Tilegn dig viden og færdigheder indenfor kognitiv adfærdsterapi 

Få et fagligt netværk gennem mødet med andre ledige psykologer 

Få Fobiskolen.dk tilbydes en række spændende og fagligt 

udvikl ende kurser indenfor det psykologfaglige felt. Underviserne 

er psykologer med en kognitiv videreuddannelse og flere års 

erfa ring indenfor supervision, undervisning og terapi. 

Se mere på www.fobiskolen.dk eller ring på 33 16 12 00 

Fobiskolen.dk/Kognitivt Center Sjælland har 30 års erfaring med terapi, kursusvirksomhed og 

supervision på et kognitivt psykologisk grundlag. Underviserne på nærværende kursus er alle 

psykologer med en kognitiv videreuddannelse og flere års teoretisk og praktisk erfaring. 

Nørre Farimagsgade 45,2. 1364 Kbh K 

 

Nye kurser og uddannelser i CEKTOS: 

2-årig uddannelse i kognitiv terapi for voksne 

Start 20. jan 2014. Danske og internationale specialister bl.a. 

Prof. P. Gilbert (compassion-focused therapy), Prof. C.&A.Nezu 

(problemløsningsterapi) og Dr. F. Dattilio (parterapi). 

90 timers undervisning og 60 timers gruppesupervision. Samlet pris inkl. 

al forplejning: 49.500,- kr (beløb kan afdrages i 2 rater). 

2-årig uddannelse i kognitiv terapi for børn og unge 

Start 20. feb. 2014. Danske og internationale specialister bl.a. Prof. T. 

Ronen (vrede og aggression) og Prof. P. Stallard (angst og depression). 

90 timers undervisning og 60 timers gruppesupervision. Samlet pris inkl 

al forplejning 55.000,- kr (beløbet kan afdrages i 2 rater). 

5 kursusdage om kognitiv adfærdsterapi 

(Godkendt under anden teoretisk Referenceramme, 12.4.4.2.3) 

Start 7 okt 2013 med Specialister Pia Callesen og Lennart Holm introducerer 

til kognitiv terapi ink,. 3. bølge. Samlet pris med forplejning 8700,- kr. 

Mindfulness instruktørkursus (grundforløb) med Start 22. aug. 2013. 

Ialt 20 timer ink. al forplejning 5.838,- kr. 

Mindfulness Instruktørkursus II (retreat) fra torsdag den 18. april 

kl. 15.30 til søndag den 21. april ialt 4325,- kr. 

Alle uddannelser er godkendt af Dansk PsykologForening 

under specialistuddannelsen. 

Læs mere på www.cektos.dk

› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER 

› 3.4. Sorg og krise hos 

voksne 

Tid og varighed 

Torsdag 4. april – fredag 5. april 2013. 

Varighed: 12 timer. 

Sted 

Arosgården, Aarhus. Eksternat. 

Pris 

3.800,- ekskl. moms. 

Underviser 

Mai-Britt Guldin, cand.psych., ph.d., 

specialist i psykoterapi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i arbejds- og 

organisationspsykologi, gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, klinisk 

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, 

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, 

pædagogisk psykologi 

og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer. 

Kursusnr.: 130304 

› 10.6. Lovgivning og etik i 

relation til psykologarbejde 

inden for voksenområdet 


Mandag 8. april – tirsdag 9. april 2013. 


Sted 

Arosgården, Aarhus, Eksternat 

Pris 


Undervisere 

Jytte Gandløse, cand.psych., specialist 

og supervisor i psykoterapi og klinisk 

børneneuropsykologi. 

Jørn Nielsen, cand.pæd.psych., ph.d., 

specialist og supervisor i psykoterapi. 

Ny ordning 

Voksenmodulet – fælles for alle specialistuddannelserne 

på voksenområdet: 

10.6., 12 timer. 

Kursusnr.: 131006. 

OM KURSERNE 

› 3.3. Sorg og krise hos børn 


Torsdag 11. april – fredag 12. april 

2013. 


Sted 

Dansk Psykolog Forening, København. 

Eksternat. 

Pris 


Underviser 

Louise Svendsen, cand.psych., specialist 

i klinisk børnepsykologi og psykotraumatologi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi, 

klinisk børnepsykologi, 

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, 

pædagogisk psykologi og 

sundhedspsykologi: 3.3., 12 timer. 


Exners Rorschach System, 

grundkursus (voksne) 

Kursustype I 


Mandag 15. april – onsdag 17. april 2013. 


Sted 

Dansk Psykolog Forening, København. 

Eksternat. 

Pris 


Underviser 

Birgitte Skovgaard, cand.psych., specialist 

og supervisor i psykoterapi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelse i psykoterapi, 

voksne: 12.4.4.2.1., 18 timer. 

Specialistuddannelse i psykopatologi: 

13.4.4.2.2., 18 timer. 

NB. Godkendelserne er først gældende, 

når et fortsætterkursus er gennemført! 


Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2013. 

Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til 

kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. eller Vibeke Hjulmand, vih@dp.dk. 


› 3.5. Angst og depression 


Mandag 29. april – tirsdag 30. april 

2013. 


Sted 

Arosgården, Aarhus, Eksternat. 

Pris 


Undervisere 

Krista Nielsen Straarup, cand.psych., 

klinisk psykolog, specialist og supervisor 

i psykoterapi. 

Louise Meldgaard Bruun, cand.psych., 

specialist i psykopatologi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, klinisk 

børnepsykologi, psykopatologi, 

psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk 

psykologi og sundhedspsykologi: 

3.5., 12 timer. 

Kursusnr.: 130305 


! 

v 

D I SPUK 

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver 

NÅR DU SØGER JOB 

NARRATIV GRUPPETERAPI - 

VANSKELIGHEDER & VÆRDIER 

Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn 

Egenterapi i gruppe for 8 personer. Kan for psykologer tælle 

i nyt job, beder vi dig skrive til forhandling@dp.dk. 

som egenterapi i gruppe i specialistgodkendelse af psykoterapi 

Med Anne Romer 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via 

 

tlf. 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk. 

OMSORGEN FOR SIG SELV 

DISPUK’S GRUNDLOVSSEMINAR 2013 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

MED FILOSOF TODD MAY, USA 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved 

Dette seminar handler om noget så relevant som omsorgen for 

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og 

 

individuelle interesser. 

 

 

Holdnr. 818-13 (halv pris for DISPUK’s egne kursister) 

Stillinger i Psykolog Nyt 

INFOMØDE: HVAD ER NARRATIV TERAPI? 

Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet 

Denne eftermiddag vil give en kort introduktion til de 

ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler 

 

og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at un- 

 

Der vil efterfølgende være 1 times informationsmøde om 

dersøge dette, hvis der er tvivl. 

specialistuddannelsen 

Holdnr. 997-13 

Offentlig ansættelse: 


Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger, 

følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en 

 

DISPUK’s autorisationsgruppe for psykologer giver deltagerne 

tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhand- 

 

ler løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræ- 

 

sentanten eller Dansk Psykolog Forening på forhandling@dp.dk. 

med den narrative tænkning. Med Anne Romer 

Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med 


cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for 

forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og 

MØDER MED EFFEKT - MØDER MED MENING 

 

vejledning. 

 

Med Anne Romer & Sidsel Arnfred 

Privat ansættelse: 

& 

Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som for- 


handler løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst. 

Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den 

NARRATIV TERAPI OG SAMTALE FOR PSYKOLOGER & 

enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for pri- 

 

 

vatansatte samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kon- 

introduktion til narrativ teori og praksis i relation til terapi 

trakt, tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til 

 

dp@dp.dk. 

Med Anne Romer 


Praksiskandidatstillinger: 

NARRATIV PSYKOTERAPI 

Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidatstil- 

2-ÅRIG KLINISK SPECIALISTUDDANNELSE 

ling, og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som 

DISPUK er igennem mere end 20 år kendt for ufortrødent 

praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive 

at inddrage nyeste teoretiske ideer og metoder i sine 

selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psyko- 

 

logpraksis’er. Her rådgiver vi ikke. 

strukturalistisk og narrativt fundament. 

 

Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening 

 

 

for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vo- 

 

res hjemmeside www.dp.dk 

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser 

SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

university of copenhagen 

Professorship with 

Special Responsibilities 

in Visual Perception 

Department of Psychology 

We invite applications by psychologists with 

distinguished research records. 

Closing date: 1 April 2013 

Full announcement: See www.jobportal.ku.dk 

Information about the Department: http://www.psy.ku.dk/ 

www.ku.dk/english 

Lolland Kommune – PPR 

søger barselsvikar for psykolog 

PPR arbejder med en udviklingsproces, der går fra at være individcentreret, 

til i højere grad at medtænke den kontekst barnet indgår 

i og er en del af. Og da en af vores psykologer skal på barsel, søger 

vi en psykolog til et fuldtids barselsvikariat hurtigst muligt, der er 

interesseret i: 

At yde rådgivning og vejledning / konsultativ virksomhed til skoler 

og daginstitutioner i forbindelse med børns udvikling i miljøet. 

Samarbejde med skoler og daginstitutioner om indhold og 

udvikling. 

Rådgivning og vejledning af forældre, lærer og pædagoger. 

At forestå pæd.psyk. vurderinger og undersøgelser af børn og unge. 

Formidle psykologisk viden til eksterne - og interne samarbejdspartnere. 

Medvirke til at kvalificerer det tværfaglige samarbejde. 

Vi søger en medarbejder der: 

Kan arbejde selvstændigt 

Kan arbejde med egen såvel som andre faggrupper 

Er interesseret i børns og unges trivsel, udvikling og læring 

Er i besiddelse af relevante faglige kvalifikationer 

Har humoristisk sans 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter 

principper for Ny Løn. Hvis du har spørgsmål kan du kontakte 

Ledende psykolog Vibeke Fold på tlf. 5467 6510 – vimfo@lolland.dk 

Læs mere og søg stillingen på www.lolland.dk/job 

Ansøgningsfristen: 18. marts 2013 – samtaler: 22. marts 2013. 

københavns universitet 

www.ku.dk/ 

› STILLINGSANNONCER 

Ph.d.-uddannelserne på 

Det Samfunds videnskabelige 

Fakultet giver 

dig mulighederne! 

Netop nu har du mulighed for at søge et ph.d.stipendium 

i psykologi, statskundskab eller økonomi ved 

The Copenhagen Graduate School of Social Sciences på 

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns 

Universitet. Start 1. september 2013. 

Ansøgningsfrist den 1. maj 2013. 

Læs mere om karriereveje, studieordninger og 

ansøgningsprocedurer på http://samf.ku.dk/phd-skolen/ 

Her finder du også det fulde ansøgningsopslag og links til 

de enkelte institutters ph.d.-websites. 

Information: 

Økonomi: Informationsmøde den 3. april 2013 kl. 

10.00-11.00 på Center for Sundhed og Samfund, 

Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, 

Økonomisk Institut, Bygning 26, 2. sal, lokale 26.2.21. 

http://www.econ.ku.dk/phd/ 

Statskundskab: Informationsmøde den 4. april 2013 

kl. 15.00-17.00 på Center for Sundhed og Samfund, 

Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Institut 

for Statskundskab, Opgang E, 2. sal, lokale 4.2.26, 

”Frokoststuen”. http://polsci.ku.dk/uddannelser/phd/ 

Psykologi: Informationsmøde den 9. april 2013 fra kl. 

14.00 på Center for Sundhed og Samfund, 

Øster Farimagsgade 2A, 1353 København K, 

Institut for Psykologi, Kantinen på 1. sal. 

http://www.psy.ku.dk/Forskning/phd/ 

Opslaget i fuld ordlyd: Dette opslag er et uddrag, 

der ikke kan benyttes som grundlag for ansøgning. 

Det fulde opslag findes på http://samf.ku.dk/phd-skolen/ 

eller www.ku.dk/stillinger 



Ishøj Kommune 


Mød os på 

www.ishoj.dk 

Psykolog til mor/barn-tilbud 

samt opgaver i PPR søges 

Der opslås en fast stilling 18,5 timer/uge som psykolog 

ved PPR Center Ishøj/Vallensbæk til besættelse 

den 1. maj 2013 eller snarest derefter. 

Psykologen vil have en del af sine opgaver i Tolmiea, 

der er en del af Familieværkstedet og som henvender 

sig til sårbare familier med børn mellem 0 og 3 år i 

Ishøj og Vallensbæk kommuner. I den anden del af 

stillingen vil du indgå i PPR’s normale arbejdsopgaver 

med børn og unge i kommunen, hvor fokus i høj grad 

vil være at afsøge muligheder for at optimere børnenes 

udviklingsmuligheder i de almene tilbud. 

Se hele opslaget på www.ishoj.dk 

“Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. 

Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, 

handicap og etnisk baggrund til at søge” 

SE HELE 

OPSLAGET PÅ 

AAU.DK 

PH.D.-STIPENDIER 

DET HUMANISTISKE FAKULTET 

Ved Institut for Kommunikation, er der pr. 1. 

september 2013 eller snarest derefter to ledige 

stillinger som ph.d.-stipendiat inden for Psykologi, 

subsidiært Sociologi. Stillingerne tilknyttes forsk- 

ningsprojektet “Diagnostic Culture: The experience, 

history and social representation of depression 

and ADHD”. 

STILLINGSNUMMER: 562-00458 

ANSØGNINGSFRIST: 31. MAJ 2013 

Special psykologuddannelsen 

Uddannelsesforløb 

til specialpsykologuddannelsen 

i børne- og ungdomspsykiatri 

15 uddannelsesforløb til specialpsykologuddannelsen 

i børne- og ungdomspsykiatri opslås til besættelse pr. 

1. september 2013. 

Uddannelsesforløbene har en varighed af 4 år og består af 

1 års introduktionsuddannelse og 3 års hoveduddannelse. 

Uddannelsesforløbene er fordelt over alle 5 regioner i 

Danmark. 

Ansøgning om uddannelsesforløb foregår på: 

www.specialpsykologuddannelsen.dk hvor der findes 

opslag med forløbsoversigt, ansøgningsskema, faglig profil 

samt øvrig information om uddannelsen. 

Ansøgningen skal være Sekretariatet for Special psykolog 

uddannelsen i hænde senest den 12. april 2013 kl. 12.00. 

Ansøgere kan forvente svar på deres ansøgning 

senest med udgangen af uge 26, 2013. 

Vil du udvikle arbejdet 

med rådgivning og sparring 

af børn og deres familier? 

KØBENHAVNS KOMMUNE 

PSYKOLOGKOORDINATOR 

Den tværfaglige supportfunktion i Børne- og Ungdomsforvaltningen 

Område Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave søger en psykologkoordinator 

pr. 1. maj 2013 til at varetage opgaver i forhold til koordinering af 

områdets psykologfaglige support. Den tværfaglige supportfunktion 

består af psykologer, talehørelærere, støttepædagoger, sundhedsplejere 

og konsulenter, og vi arbejder med børn ml. 0-18 år og deres familier 

samt skoler og institutioner. 

ANSØGNINGSFRIST MANDAG DEN 8. APRIL 2013 

Læs det fulde stillingsopslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde 

“Politik og administration”. 

Københavns Kommune ser mangfoldighed som 

en ressource og værdsætter, at medarbejderne 

hver især bidrager med deres særlige baggrund, 

personlighed og evner. 

KØBENHAVNS 

KOMMUNE 

www.kk.dk/job

TEAM “RÅDGIVNING, SUPPORT OG UNDER- 

SØGELSE” (RSU) 

Teamleder 

VIL DU STÅ I SPIDSEN FOR VIDEREUDVIKLING AF 

FREMTIDENS MODEL FOR FOREBYGGELSE OG 

RÅDGIVNING? 

Center for Børn og Unge søger en ambitiøs, visionær og resultatorienteret 

teamleder til nyetableret tværfagligt og tværgående 

Team “Rådgivning, Support og Undersøgelse” (RSU). 

Du skal være leder for, og medudvikler af, et team på ca. 20 

medarbejdere bestående af psykologer, talepædagoger og 

ergo-/fysioterapeuter. 

Teamet arbejder med børn og grupper af børn og unge i de 

almene og specialiserede tilbud (dagtilbud og skole) 

Opgaverne består blandt andet i 

myndighedsopgaver på dagtilbuds- og skoleområdet 

interventionsopgaver som led i den forebyggende indsats 

understøttelse af udvikling af inkluderende læringsmiljøer 

og kommunale specialtilbud 

Du er uddannet psykolog (cand.pæd.psyk. eller cand psyk) 

eller har anden relevant videregående uddannelse og 

erfaring. Vi ser også gerne, at du har, eller er interesseret i at 

tage, en diplomuddannelse i ledelse. 

Læs uddybende beskrivelse i jobprofilen og mere om vores 

organisation på www.gribskov.dk 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte 

centerchef Lisbeth Due på mail LDPED@gribskov.dk eller 

telefon 7249 7191. 

Send din ansøgning elektronisk via kommunens hjemmeside, 

så vi har den senest søndag 14. april. 

Vi afholder 1. samtalerunde 23. april hvor vi udvælger til 2. 

samtalerunde 29. april. 

Læs mere om jobbet og send din ansøgning online på www.gribskov.dk/job 


TEAM “RÅDGIVNING, SUPPORT OG UNDER- 

SØGELSE” (RSU) 

Psykologer 

ER DU EN AF GRIBSKOV KOMMUNES NYE 

PSYKOLOGER? 

Center for Børn og Unge søger tre psykologer til nyetableret 

tværfagligt og tværgående Team “Rådgivning, Support og 

Undersøgelse” (RSU). 

Teamet ønsker psykologer, der har lyst til at være med til, at 

finde nye veje for en psykologfaglig praksis, der understøtter 

kommunens inklusionsstrategi, og som reelt giver et kvalitetsløft 

omkring de børn som befinder sig i en vanskelig position. 

Nye veje der bygger videre på og forstærker vores praksis 

med sparring, supervision og gruppeinterventioner i skoler og 

dagtilbud. 

Du er uddannet psykolog (cand.pæd.psyk. eller cand psyk), 

og du bliver en del af et team på ca. 20 medarbejdere 

bestående af psykologer, talepædagoger og ergo-/fysio- 

terapeuter. Teamet arbejder med børn og unge, og grupper af 

børn og unge, i de almene og specialiserede pædagogiske 

tilbud (dagtilbud og skole). 

Opgaverne består bl.a. i 

myndighedsopgaver på dagtilbuds- og skoleområdet 

interventionsopgaver som led i den forebyggende indsats 

understøtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer og 

kommunale specialtilbud. 

Læs uddybende beskrivelse af stillingerne i jobprofilen og om 

vores organisation på hjemmeside www.gribskov.dk 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte 

centerchef Lisbeth Due på mail LDPED@gribskov.dk eller 

telefon 7249 7191. 

Send din ansøgning elektronisk via vores hjemmeside, så vi 

har den senest 10. april. 

Vi afholder 1. samtalerunde 17. april hvor vi udvælger til 2. 

samtalerunde 24. april. 



PROFESSORAT 

I SOCIAL- OG 

PERSONLIGHEDS- 

PSYKOLOGI - 560391 

Ved Psykologisk Institut er et profes- 

sorat i Social- og personlighedspsykologi 

ledigt til besættelse pr. 

1. august 2013 eller snarest derefter. 

Professoratet er en varig stilling med 

forsknings- og undervisningsforpligtelse 

inden for faggruppens fagområde. 

Læs hele stillingsopslaget og søg 

online på http://bss.au.dk/da/ 

aktuelt/ledige-stillinger/ 

Ansøgningsfrist: 1/5/2013. 


PROFESSORAT 

I PÆDAGOGISK 

PSYKOLOGI 

- 560360 

Ved Psykologisk Institut er et profes- 

sorat i Pædagogisk Psykologi ledigt 

til besættelse pr. 1. august 2013 eller 

snarest derefter. 

Professoratet er en varig stilling med 

forsknings- og undervisningsforpligtelse 

inden for faggruppens fagområde. 





ADJUNKTUR 

TIL SOCIAL- OG 

PERSONLIGHEDS- 

PSYKOLOGI - 564234 

Ved Psykologisk Institut er en viden- 

skabelig stilling som adjunkt med 

tilknytning til det Social- og personlighedspsykologiske 

fagområde 

ledig til besættelse pr. 1. august 

2013 eller snarest derefter. 





Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrer 

resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2013 udgør 6.3 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt 

kan ses på www.au.dk

Region Hovedstadens Psykiatri 

Liaisonklinikken, 

Psykiatrisk Center København 

Psykolog 

til etablering af 

videnscenterfunktion 

for somatoforme/ 

funktionelle lidelser 

En nynormeret fuldtidsstilling som psykolog 

ved Liaisonklinikken, Psykiatrisk 

Center København er ledig til besættelse 

pr. 1. juni 2013. 

Region Hovedstadens Psykiatri har øget fokus på 

patienter med somatoforme/funktionelle lidelser 

og har i budgettet for 2013 afsat midler til at etablere 

en mindre videnscenterfunktion i tilknytning til 

Liaisonklinikken ved Psykiatrisk Center København. 

Den nye psykolog vil få en central rolle i etablering 

og drift af den planlagte videnscenterfunktion, 

hvis formål er at styrke forskning, undervisning og 

vidensspredning vedr. somatoforme/funktionelle 

lidelser. 

Derudover forventes det, at psykologen deltager i 

Liaisonklinikkens ambulante behandlingsopgaver 

og i den fortsatte udvikling af behandlingstilbuddet, 

samt i klinikkens interne og eksterne undervisningsaktiviteter. 

Se det fulde stillingsopslag på www.regionh.dk, 

under job med stillingsnummer: rh72973. 

Ansøgningsfrist 

Fredag den 12. april 2013, kl. 12.00. 


Praksiskandidat 

Tiltrædelse 1. maj søges til velfungerende 

psykologklinik i Frederikshavn 

Jeg søger: 

En dygtig, positiv og engageret psykolog, der har en vis 

erfaring i terapeutiske samtaler. 

Du skal have et rummeligt og empatisk menneskesyn, 

have humor og være ansvarsbevidst og loyal. 

Jeg tilbyder: 

Arbejde med egne klienter og god faglig supervision på såvel 

sagsarbejde som personlig og faglig udvikling. 

Et alsidigt og spændende arbejdsfelt med opgaver inden for 

både individuel terapi og arbejde i grupper. 

Jeg har ydernummer, samt mange samarbejdspartnere i både 

privat og offentligt regi. 

Timetallet vil blive min. 15 timer pr. uge med mulighed for flere 

timer. 

Send din ansøgning, gerne med foto, til lisebak@mail.dk inden 

25. marts. 

Ring evt. for yderligere info på 22 10 30 70. 

Aut. psykolog Lise Iris Bak 

Psykologklinikken, 

Thomas Bergsgade 8 

9900 Frederikshavn 


© STEVE MORELLO / WWF-CANON 


SMS NATUR 

TIL 1231 OG 

STØT MED 100 KR. * 

... eller giv et bidrag på www.wwf.dk 

*Det koster 100 kr. + alm. sms-takst. 

Udbyder af tjenesten: WWF Verdensnaturfonden. 

Svanevej 12, 2400 København NV. 

› INDMELDTE 

INDMELDTE 

Stud.psych. 

Line Aistrup 

Stud.psych. 

Bettina Strube Korning Andersen 

Stud.psych. 

Emil Hjertmann Andersen 

Stud.psych. 

Line Andersen 

Cand.psych. 

Signe Andersen 

Stud.psych. 

Line Vagner Ankersø 

Stud.psych. 

Louise Balle 

Stud.psych. 

Tina Brink 

Stud.psych. 

Christine Baes Christensen 

Stud.psych. 

Kate Christensen 

Stud.psych. 

Matilde Christensen 

Stud.psych. 

Stine Christensen 

Stud.psych. 

Ida Sofie Dircks 

Stud.psych. 

Line Strømø Erichsen 

Stud.psych. 

Cecilie Katarina Falk 

Stud.psych. 

Faduma Abdikhalif Farah 

Stud.psych. 

Trude Lindtveit Frøystad 

Stud.psych. 

Louise Christina Rørmose Gade 

Stud.psych. 

Mark Egeberg Gregersen 

Cand.psych. 

Signe Groth-Brodersen 

Cand.psych. 

Malene Grundahl 

Stud.psych. 

Nanna Grønning 

Stud.psych. 

Pernille Marie Gøtzsche 

Stud.psych. 

Eva Kjær Hansen 

Stud.psych. 

Sarah Hansen 

Stud.psych. 

Tobias Hasselby 

Stud.psych. 

Stine Hastrup 

Stud.psych. 

Julie Hauerberg 

Cand.psych. 

Rikke Ravn Skov Heunecke 

Stud.psych. 

Malene Deleuran Hollensberg 

Stud.psych. 

Karin Linnéa Holmblad 

Stud.psych. 

Inge Holm-Petersen 

Stud.psych. 

Anna Julie Højsgaard 

Stud.psych. 

Mathilde Lyngholm Jacobsen 

Stud.psych. 

Sofie Jacobsen 

Stud.psych. 

Lisbeth Jensen 

Stud.psych. 

Rókur av Fløtum Jespersen 

Stud.psych. 

Martin Juhl 

Stud.psych. 

Kamilla Elvine Juul 

Stud.psych. 

Camilla Jørgensen 

Stud.psych. 

Kübra Karakaya 

Stud.psych. 

Stine Kjelgaard 

Stud.psych. 

Mathias Hummelmose Koch 

Stud.psych. 

Mette Engelbrecht Kohls 

Stud.psych. 

Mikael Kongsbjerg 

Stud.psych. 

Simone Ruberg Kristensen

Stud.psych. 

Lærke Krogh 

Stud.psych. 

Thomas Lange 

Stud.psych. 

Janny Munk Larsen 

Stud.psych. 

Kristian Larsen 

Cand.psych. 

Karin Christina Nøhr Larsen 

Stud.psych. 

Ylva Lisedatter 

Stud.psych. 

Ditte Lolk 

Stud.psych. 

Kasper Hwiid Lopdrup 

Stud.psych. 

Asmund Karinssøn Lund 

Stud.psych. 

Katrine Bach Lund 

Stud.psych. 

Vinni Ottosen Lynggaard 

Stud.psych. 

Astrid Mortensen 

Stud.psych. 

Anne Maagaard-Petersen 

Stud.psych. 

Maria Sloth Markus 

Stud.psych. 

Milos Miljkovic 

Stud.psych. 

Amailie Musaeus 

Stud.psych. 

Marie Jose Nico 

Stud.psych. 

Anna Dencker Nielsen 

Stud.psych. 

Anders Nielsen 

Cand.psych. 

Mette Batsberg Nielsen 

Stud.psych. 

Ása Dam á Neystabø 

Stud.psych. 

Anam Nowdrarpour 

Stud.psych. 

Rikke Olsen 

Stud.psych. 

Sarah Ormstrup 

Stud.psych. 

Liljan Petersen 

Stud.psych. 

Christian Philips 

Stud.psych. 

Mie Ramsby 

Stud.psych. 

Nina Randby 

Stud.psych. 

Camilla Maria H. Rasmussen 

Stud.psych. 

Sofie Bregnhøj Rasmussen 

Stud.psych. 

Christiane Redsø 

Stud.psych. 

Trine Schmigelow 

Stud.psych. 

Julie Skovsgaard 

Stud.psych. 

Pia Marie Solberg 

Stud.psych. 

Mette Thomas Strand 

Stud.psych. 

Katrine Sværke 

Stud.psych. 

Gry Andersen Teichert 

Stud.psych. 

Anders Schmidt Thorsen 

Stud.psych. 

Isabelle Timshel 

Stud.psych. 

Emma Toke 

Stud.psych. 

Thilde Westmark 

Stud.psych. 

Elisabeth Liv K. Wistisen 

Stud.psych. 

Jasmin Wistoft 

Stud.psych. 

Christine Lolk Wolff-Sneedorff 

Stud.psych. 

Edina Zahirovic 

› INDMELDTE OG NYT JOB 


Stockholmsgade 27, 2100 København Ø 

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37 

Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk 

Mandag-torsdag kl. 10-16 

Fredag kl. 10-13 

Direktør 

Marie Zelander 

Aarhus-kontoret 

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C 

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17 

BESTYRELSE 

Formand: 

Cand.psych. Eva Secher Mathiasen 

esm@dp.dk 

Tlf. 35 26 99 55 

Cand.psych. Lotte Ahrensbach 

lotte.ahrensbach@gmail.com 

Tlf. 27 43 60 29 

Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen Børsen 

zeniaboersen@hotmail.com 

Tlf. 50 55 10 66 

Cand.pæd.psych. Rikke Halse 

khrikke@gmail.com 

Tlf. 40 46 93 29 

Cand.psych. Arne Grønborg Johansen 

agr@mail.tele.dk 

Tlf. 29 47 79 58 

Cand.psych. Rie Rasmussen 

rie@forum.dk 

Tlf. 29 71 45 30 

Cand.psych. Henriette Palner Stick 

henriettestick@yahoo.dk 

Tlf. 24 83 11 58 

Cand.psych. Anne Merete Strømming 

merete@stroemming.dk 

Tlf. 35 35 20 94 

Cand.psych. Claus Wennermark 

claus@psychotherapy.dk 

Tlf. 20 14 80 92 

Studenterrepræsentanter: 

Stud.psych. Malene Hollmann 

malenefrb@gmail.com 

Tlf. 28 59 36 94 

Stud.psych. Karen Vedel Nielsen 

karenvedel@hotmail.com 

Tlf. 26 70 27 64 

ETIKNÆVN 

Formand: 

Lisbeth Sten Jensen 

Næstformand: 

Jytte Gandløse 

Øvrige medlemmer: 

Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist 

Permin 

Suppleanter: 

Marius Kristensen. Mette Bentzen 

Telefonrådgivning 

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage 

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller 

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com 


INSPIRATION TIL 

BEDRE PRAKSIS 

NYE BØGER 

PSYKOLOGI I BØRNEHØJDE 

178 KR. 178 KR. 198 KR. 

VENT PÅ MIG! 

Mathilde og Oliver vejer 

for meget (4-8 ÅR) 

Af Anne Vibeke Fleischer og Rikke Mølbak 

Illustreret af Claes Movin 

To nye bøger i serien PSYKOLOGI FOR BØRN med tema om 

overvægtens indvirkning på barnets liv. 

ANDRE NYHEDER 

298 KR. 268 KR. 

Læs artiklen Flow i det moderne arbejdsliv af 

Nina Hanssen, i Psykolog Nyt nr. 2/2013. 

368 KR. 

En introduktion til Reuven Feuersteins teori og 

metode. Udkommer 15. april. 

PSYKOLOGI 

ORGANISATION 

PÆDAGOGIK 

INDENI OG UDENPÅ 

Mikkel og Laura vejer 

for meget (9-13 ÅR) 

FLOW I 

HVERDAGEN 

Navigation mellem 

stress, kaos og 

kedsomhed 

Af Frans Ørsted Andersen 

og Nina Hanssen 

DYNAMISK 

ASSESSMENT 

som psykologiskpædagogisk 

redskab 

Af Grethe Damon og 

Lars Røgilds (red.) 

FREDE FRØS FANTASTISKE TALE 

Af Michael Chissick. 

Illustreret billedbog om hvordan børn kan 

bekæmpe angst, vrede og anspændthed 

ved hjælp af vejrtrækningen. 

DET SKER IKKE 

FOR MIG 

Unge kvinders 

fortællinger om 

kærestevold 

Af Inger Glavind Bo 

Henvender sig til professionelle der er i kontakt 

med unge, der udsættes for kærestevold. 

SE DET 

NYE KATALOG 

PÅ DPF.DK 

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL 

1210 KØBENHAVN K 

TLF.: 4546 0050 

INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK 

AL HENVENDELSE TIL: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55 

SORTERET MAGASINPOST SMP

Mennesker og maskiner De færreste psykologer har en ... - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?