Mennesker og maskiner De færreste psykologer har en ... - Elbo

faresignaler om træthed og belastning. Og det er dette, der ifølge
forskeren, sender soldater på psykiatrisk afdeling eller ud i skoven.
- Når folk siger, at de kommer over noget, så tænker jeg, man
kommer ikke over noget. Traumer og udfordringer er noget, man
kommer igennem.
Faezeh Zand fortæller, at træning i resiliens ikke er et spørgsmål
om at blive bedre til at hoppe over udfordringer og belastninger.
Det handler i højere grad om at lære af fortidens mønstre og
reflektere.
- Men man får nogle ar, og det behøver ikke gøre ondt altid.
Det er et tegn på, at man kan se, man har haft udfordringer og lært
noget. Og det er den klogskab, der gør, man oparbejder resiliente
færdigheder.
Resilient i forhold til hvad? spørger hun.
Man kan ikke være resilient hele vejen rundt.
Alt koster noget.
- Taler vi resiliens i forhold til en ledergruppe, der skal trænes
til at være mere modstandsdygtige eller kampsoldater? Eller kunstnere?
Faezeh Zand påpeger, at alt afhængig af hvilket formål personer
har i deres liv, vil måden at opøve resiliente færdigheder også
variere. Hvis en person skal trænes til at være resilient, så er det
rigtig vigtigt, hvad det er, netop denne person gerne vil opnå. Og
hvor meget hun er villig til at betale for det. Hvad vil du undvære
i dit liv? Man kan ikke få det hele. Man bliver nødt til at undvære
noget, siger hun.
Vi kan ikke lovgive stress væk
Organisationspsykolog Anders Myszak er enig i, at vi ikke kan pakke
mennesker ind i vat og så krydse fingre for, at de undgår stress.
- Historisk set har vi mere lovgivning som regulerer arbejdslivet
end tidligere – men alligevel rapporteres der mere stress, social
eksklusion og mobning end tidligere. Som psykolog finder jeg
det interessant, at selv om vi prøver at lovgive os frem til et godt
arbejdsliv, så resulterer dette ikke nødvendigvis i et godt arbejdsliv.
Det siger mig, at der findes processer, som vi ikke har forstået,
og som er svære at lovgive væk.
Disse processer er i høj grad sociale processer. Anders Myszak
mener især, at fænomenet resiliens er brugbart, når vi ser på forskellene
mellem, hvorfor nogle går ned med stress, mens andre går
glade hjem fra arbejde.
- Resiliens er ikke en panacea (legendarisk lægemiddel, der
helbreder alle sygdomme, Red.) understreger Anders Myszak.
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013
Samtidig synes han, at fænomenet er spændende og aktuelt at beskæftige
sig med i det moderne arbejdsliv.
- Vi har ikke nogen eksakt opskrift på resiliens. Men vi har
nogle komponenter og forstår delvis, hvordan de fungerer. En af
de individuelle komponenter er kognitiv færdighed, også kaldet
IQ. Derudover ved vi, at mennesker med optimistiske attribu-
tionsstile generelt klarer sig bedre. Mennesker, som har mål, mening,
vision i deres liv, vil klare sig længere – fordi de som regel er
mere udholdende
Samtidig mener Anders Myszak ikke, at vi skal forstå resiliens
som et individuelt fænomen.
- Man kan få ideen, at resiliens kun handler om individet –
men det er individet i en sammenhæng. Det er i samspillet mellem
individ og miljø, resiliens opstår.
Myten om ’Happy go lucky’
I kølvandet på den positive psykologi mener Anders Myszak, at
der er opstået nogle uheldige myter. Han fastslår, at myterne er
vigtige at forstå og aflive, når det handler om resiliens.
- Resiliens handler ikke om at polstre mennesker, men om at
se, hvordan verden faktisk er og blive bedre til at agere hensigtsmæssigt
i den. Udfordringen er ofte menneskers tro på at kunne
forudsige fremtiden og beskytte sig fuldstændig. I mange tilfælde
skaber det nogle uheldige forestillinger om, at det er muligt og
ønskværdigt at undgå alt, som er negativt. Men det mener jeg ikke
er løsningen. Der er en stor mængde ting, jeg ikke kan forudsige.
Om det er i forhold til en økonomisk krise eller at blive kørt ned
af en taxa i København.
Som organisationspsykolog hjælper han derfor sine klienter
med at få en balanceret og pragmatisk forståelse af interaktionen
mellem det positive og negative af fortolkningerne af en situation.
Det centrale er at sætte den enkeltes styrker i spil og lade personen
reflektere.
- Det er meget tydeligt, at for at være resilient er det vigtigt at
kende til, hvem man er, og hvordan man interagerer med omverdenen.
Man er havnet der, hvor man er, på grund af noget.
Og den grund er ikke uvæsentlig, mener Anders Myszak.
Kendskabet og brugen af styrker kan være det, der gør, at man bliver
i stand til at rykke ved noget. Viden om, hvad der er naturligt
for én at gøre, og viden om, hvad der giver energi, kan være en
måde at opøve sin resiliens på.
Sundhed på jobbet
I foråret 2012 deltog virksomheden Hartmanns i samarbejde med
Københavns Universitet i et pilotprojekt om sundhed på jobbet.
Projektets udgangspunkt var at styrke den enkeltes resiliens. På
baggrund heraf vandt Hartmanns efterfølgende GPW livsbalanceprisen.
Medarbejderne mærkede på egen krop, hvordan et fokus
på både fysisk, psykisk og social sundhed påvirkede dem selv og
fællesskabet. På fire måneder faldt både blodtryk og oplevelsen af
stress hos samtlige deltagere.