Mennesker og maskiner De færreste psykologer har en ... - Elbo

More documents

Recommendations

Info

faresignaler om træthed og belastning. Og det er dette, der ifølge forskeren, sender soldater på psykiatrisk afdeling eller ud i skoven. - Når folk siger, at de kommer over noget, så tænker jeg, man kommer ikke over noget. Traumer og udfordringer er noget, man kommer igennem. Faezeh Zand fortæller, at træning i resiliens ikke er et spørgsmål om at blive bedre til at hoppe over udfordringer og belastninger. Det handler i højere grad om at lære af fortidens mønstre og reflektere. - Men man får nogle ar, og det behøver ikke gøre ondt altid. Det er et tegn på, at man kan se, man har haft udfordringer og lært noget. Og det er den klogskab, der gør, man oparbejder resiliente færdigheder. Resilient i forhold til hvad? spørger hun. Man kan ikke være resilient hele vejen rundt. Alt koster noget. - Taler vi resiliens i forhold til en ledergruppe, der skal trænes til at være mere modstandsdygtige eller kampsoldater? Eller kunstnere? Faezeh Zand påpeger, at alt afhængig af hvilket formål personer har i deres liv, vil måden at opøve resiliente færdigheder også variere. Hvis en person skal trænes til at være resilient, så er det rigtig vigtigt, hvad det er, netop denne person gerne vil opnå. Og hvor meget hun er villig til at betale for det. Hvad vil du undvære i dit liv? Man kan ikke få det hele. Man bliver nødt til at undvære noget, siger hun. Vi kan ikke lovgive stress væk Organisationspsykolog Anders Myszak er enig i, at vi ikke kan pakke mennesker ind i vat og så krydse fingre for, at de undgår stress. - Historisk set har vi mere lovgivning som regulerer arbejdslivet end tidligere – men alligevel rapporteres der mere stress, social eksklusion og mobning end tidligere. Som psykolog finder jeg det interessant, at selv om vi prøver at lovgive os frem til et godt arbejdsliv, så resulterer dette ikke nødvendigvis i et godt arbejdsliv. Det siger mig, at der findes processer, som vi ikke har forstået, og som er svære at lovgive væk. Disse processer er i høj grad sociale processer. Anders Myszak mener især, at fænomenet resiliens er brugbart, når vi ser på forskellene mellem, hvorfor nogle går ned med stress, mens andre går glade hjem fra arbejde. - Resiliens er ikke en panacea (legendarisk lægemiddel, der helbreder alle sygdomme, Red.) understreger Anders Myszak. SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 Samtidig synes han, at fænomenet er spændende og aktuelt at beskæftige sig med i det moderne arbejdsliv. - Vi har ikke nogen eksakt opskrift på resiliens. Men vi har nogle komponenter og forstår delvis, hvordan de fungerer. En af de individuelle komponenter er kognitiv færdighed, også kaldet IQ. Derudover ved vi, at mennesker med optimistiske attribu- tionsstile generelt klarer sig bedre. Mennesker, som har mål, mening, vision i deres liv, vil klare sig længere – fordi de som regel er mere udholdende Samtidig mener Anders Myszak ikke, at vi skal forstå resiliens som et individuelt fænomen. - Man kan få ideen, at resiliens kun handler om individet – men det er individet i en sammenhæng. Det er i samspillet mellem individ og miljø, resiliens opstår. Myten om ’Happy go lucky’ I kølvandet på den positive psykologi mener Anders Myszak, at der er opstået nogle uheldige myter. Han fastslår, at myterne er vigtige at forstå og aflive, når det handler om resiliens. - Resiliens handler ikke om at polstre mennesker, men om at se, hvordan verden faktisk er og blive bedre til at agere hensigtsmæssigt i den. Udfordringen er ofte menneskers tro på at kunne forudsige fremtiden og beskytte sig fuldstændig. I mange tilfælde skaber det nogle uheldige forestillinger om, at det er muligt og ønskværdigt at undgå alt, som er negativt. Men det mener jeg ikke er løsningen. Der er en stor mængde ting, jeg ikke kan forudsige. Om det er i forhold til en økonomisk krise eller at blive kørt ned af en taxa i København. Som organisationspsykolog hjælper han derfor sine klienter med at få en balanceret og pragmatisk forståelse af interaktionen mellem det positive og negative af fortolkningerne af en situation. Det centrale er at sætte den enkeltes styrker i spil og lade personen reflektere. - Det er meget tydeligt, at for at være resilient er det vigtigt at kende til, hvem man er, og hvordan man interagerer med omverdenen. Man er havnet der, hvor man er, på grund af noget. Og den grund er ikke uvæsentlig, mener Anders Myszak. Kendskabet og brugen af styrker kan være det, der gør, at man bliver i stand til at rykke ved noget. Viden om, hvad der er naturligt for én at gøre, og viden om, hvad der giver energi, kan være en måde at opøve sin resiliens på. Sundhed på jobbet I foråret 2012 deltog virksomheden Hartmanns i samarbejde med Københavns Universitet i et pilotprojekt om sundhed på jobbet. Projektets udgangspunkt var at styrke den enkeltes resiliens. På baggrund heraf vandt Hartmanns efterfølgende GPW livsbalanceprisen. Medarbejderne mærkede på egen krop, hvordan et fokus på både fysisk, psykisk og social sundhed påvirkede dem selv og fællesskabet. På fire måneder faldt både blodtryk og oplevelsen af stress hos samtlige deltagere.
Paw Larsen er jobkonsulent i Hartmanns. Han deltog i projektet og fortæller, at han lærte meget af at have fokus på resiliens i arbejdslivet. - Du er aldrig 100 % sikker i det her job – derfor handler det om at være rimelig godt klædt på, siger han. Hans arbejdsliv rummer mange uforudsigelige situationer. Til daglig underviser han jobsøgende i at komme tættere på arbejdsmarkedet. Mange har både sociale og psykologiske problemstillinger. Det betyder, at han mentalt er nødt til at forberede sig på sin dag. I Paw Larsen øjne kan forberedelse godt sidestilles med at være en slags vaccine mod stress. - Forberedelsesdelen dækker måske 70 %. Du kan ruste dig ved at kende dig selv, tage pauser og spørge: Hvordan ser min dag ud? Bruge din sunde fornuft og sænke din overligger engang imellem. Rustet gennem stress? Inden projektet gik i gang, havde Paw Larsen haft en periode, hvor han ofte tog arbejdet med hjem. Venner måtte vente. Og sofaen kaldte. Professionelle samtaler med en psykolog i løbet af sundhedsprojektet gav ham imidlertid mulighed for at få reflekteret over situationen. Dette gjorde en stor forskel. Han fandt nye måder at håndtere forskellige situationer på. Den frigjorte energi betød, han nærmest flød over af overskud over for kollegerne. - Når vi populært sagt står i lort til halsen, er det med at erkende det. Det er arbejdspladsens ansvar at lytte og kunne lave en rammesætning, men ikke dens ansvar at styre, om man får stress eller ej – det er ens eget ansvar at sige fra. Der tror jeg, at arbejdspladsens største ansvar er at lave en forventningsafstemning, være involverende og nysgerrige. LITTERATUR Casey, G.W. (2011). Comprehensive Soldier Fitness. A Vision for Psychological Resilience in the U.S. Army. American Psychologist, 66: 1-3. Eidelson, R.; Pilisuk, M. & Solds, S. (2011). The Dark side of ‘Comprehensive Soldier Fitness’. Psychologists for Social Responsibility Blog, side 1-10. Eidelson, R. & Solds, S. (2012). Does Comprehensive Soldier Fitness work? CSF research fails the test. www.ethicalpsychology.org. Lengnick-Hall, C.A. et al. (2011) Developing a capacity for organizational resilience through strategic human resource management. Human Resource Management Review 21, 243-255. 2010 Elsevier Inc. Zand, F. (2011). ”Resilience.” København: Gads Psykologiske Leksikon. Zand, F. (2007). Et Studium i Resiliens. Afghanske kvinders psykosociale udvikling i Danmark og Iran. Ph.d. afhandling, Københavns Universitet, Institut for Psykologi. Zand, F. (2011) Forudsigelig Resiliens. Post.doc afhandling. Københavns Universitet, Institut for Psykologi. For Paw Larsen kan små doser stress godt ruste ham til at blive bedre. Men uden refleksionstid kommer man imidlertid ikke langt. - Det, jeg tror, er vigtigt med de små doser, er, at vi også tager det seriøst og snakker om det. Og så går ind og siger: ’Okay hvad var det lige der skete?’ – ’Vil vi have sådan en dag i morgen’? Og hvad gør vi næste gang? Paw Larsen peger på, at stress blandt andet kommer, når han glemmer at reflektere: Der skal være de huller i kalenderen, hvor man sætter sig ned, tager sig refleksionstid og runder sin dag af. Han lærte især, at hans krop har brug for hvile. Fred. For eksempel ti minutter til at trække vejret og mærke efter. Bare at tillade sig selv at slappe af eller gå ud og kigge på himlen i en halv time. - I løbet af sundhedsprojektet begyndte vi at holde flere korte pauser. Komme ud og snakke om nogle andre ting – gå en tur uden for virkede fantastisk godt. Hans omgivelser lagde mærke til, at der skete en forandring. - Min mor, far og lillesøster bemærkede, at jeg begyndte at ringe mere til dem. Vi fik mere spændende samtaler, og jeg fik mere overskud til træning, lyst til at lave ting efter arbejde med mine venner. Jeg blev mere social. Paw Larsen er ikke i tvivl. Det kan betale sig at have fokus på resiliens i arbejdslivet. Vaccinen mod stress findes ikke. Men psykologer, der opøver andres resiliente færdigheder, er godt på vej til at ruste dem, der har brug for at blive rustet. Ditte Darkó, stud.psych. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 7
Page 1 and 2: Mennesker og maskiner De færreste
Page 3 and 4: › REDAKTIONELT FYLD TASKEN MED J
Page 5: øje. Det er ligesom intelligens. V
Page 9 and 10: met fra gulv til loft. Indvendig st
Page 11 and 12: INVITATION til en anderledes genera
Page 13 and 14: Pyt lille Lotte! H vor verden er fo
Page 15 and 16: Jeg er en ’clicker’, som elsker
Page 17 and 18: hvor hele meningen med tilværelsen
Page 19 and 20: 1.000 akademikere mister dagpengere
Page 21 and 22: › ANMELDELSE Skam i livet - Skam
Page 23 and 24: Hvem går hvis ærinde? Der er noge
Page 25 and 26: Moltsen, Gitte T. Olsen (sekretær)
Page 27 and 28: præger familier/parforhold, hvor v
Page 29 and 30: Fra Studieliv til Karriere Ofte
Page 31 and 32: › DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER
Page 33 and 34: university of copenhagen Professors
Page 35 and 36: TEAM “RÅDGIVNING, SUPPORT OG UND
Page 37 and 38: Region Hovedstadens Psykiatri Liais
Page 39 and 40: Stud.psych. Lærke Krogh Stud.psych

Mennesker og maskiner De færreste psykologer har en ... - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?