Mennesker og maskiner De færreste psykologer har en ... - Elbo

met fra gulv til loft. Indvendig står to mand på broen af en supertanker
og manøvrerer det gigantiske skib på plads ved en bøje omgivet
af blåt hav, så langt øjet rækker, og bittesmå olieboreplatforme
i horisonten. Fuldstændig som på et rigtigt skib.
Thomas Koester er psykolog og faglig leder af afdelingen for
anvendt psykologi hos FORCE Technology i Lyngby nord for København.
Skibssimulatoren giver ham mulighed for at observere,
hvordan mennesker arbejder og kommunikerer på skibets bro.
FORCE Technology rådgiver andre virksomheder om udvikling
og brug af teknologi i arbejdsprocesser, og afdelingens tre psykologer
arbejder med sikkerhedspsykologi, designpsykologi og
forbrugerpsykologi inden for alt fra skibsfart til planteskoler og
privathospitaler.
En typisk arbejdsdag for ham foregår i marken, ude hos kunderne.
Nye bryster vises i 3D
- Her er et meget godt eksempel på, hvordan jeg arbejder, siger
Thomas Koester og breder en håndfuld fotografier ud på bordet.
På det ene billede står en lyshåret kvinde med nøgen overkrop
foran en skærm og et kamera. På det næste billede har kvinden taget
sin røde bluse på og sidder nu sammen med en mand og studerer
sig egen nøgne torso fra alle sider og vinkler på skærmen.
Vi er på et privathospital i Århus, og skærmen viser, hvordan
kvinden kommer til at se ud, hvis hun får opereret sine bryster
større. I den proces følger Thomas Koester kvindens konsultation
hos kirurgen på hospitalet.
- Vi følger hele den beslutningsproces, hun gennemgår. Vi optager
forløbet på video, og bagefter afspiller vi det for dem og beder
dem reflektere over det og sætte deres egne ord på. Som om
de ser sig selv i et spejl, vi holder op, fortæller Thomas Koester.
Skærmen er en prototype, som skal testes. I stedet for at lægen
tegner og fortæller og viser billeder af andre kvinders bryster, kan
kvinden her på skærmen se præcis, hvordan hun kommer til at se
ud, alt efter hvilke brystimplantater, hun vælger. Målet med observationen
er at rådgive om designet og brugen af den skærm,
kvinden ser sig selv på. Og samtidig at gøre processen til så god en
oplevelse for kvinden som overhovedet muligt.
- Vi interesser os især for kvindens beslutningsproces. Hun
skal vælge mellem forskellige materialer, typer og størrelser af implantater.
Det er et meget komplekst valg, som har store konsekvenser
for hendes egen krop. Ud fra et psykologisk synspunkt er
det meget interessant, siger Thomas Koester.
Eneste informationspsykolog
Siden konsultationen på hospitalet har Thomas Koester og en kollega
mødt kvinden igen for at finde ud af, hvordan de forskellige
elementer påvirker hendes beslutning. Som psykolog oplever Thomas
Koester, at han har en række særlige kompetencer i forhold
til andre faggrupper, der også arbejder med teknologisk rådgivning.
- Mens en antropolog i højere grad ser på kommunikationen
mellem læge og patient, så interesserer vi os mere for, hvad der
foregår inde i hovedet på patienten. Hvordan oplever hun processen,
og hvilken indflydelse har teknologien på hendes beslutning.
Det forsøger vi at afdække.
Psykologerne hos FORCE arbejder ofte kvalitativt, hvor de går
helt tæt på den enkelte patient i stedet for at dele spørgeskemaer
ud til flere.
- Der er forskel på, hvad folk siger de gør, og tror de gør, og
hvad de så rent faktisk gør. Når vi viser dem optagelserne, kan de
se, at de gør noget andet, end de troede. På den måde når vi et spadestik
dybere, og det er ret afgørende for vores forretning, siger
han.
Allerede da Thomas Koester læste psykologi på Københavns
Universitet i 1990’erne, var han klar over, at hans karriereplaner
gik i en anden retning end studiekammeraternes.
- Jeg er nok ikke begyndt på studiet med helt de samme drømme
og ønsker som mange af de andre, der gerne ville ud i en terapeutisk
praksis. Det var slet ikke mig. Ret tidligt i studierne begyndte
jeg at interessere mig for samspillet mellem mennesker og
teknologi, siger han.
Derfor valgte han den gren af studiet, som hed informationspsykologi.
Og den fik hen stort set for sig selv.
- Jeg tror, jeg var den eneste på min årgang. Det var en meget
lille gren. Vi er vel højst 20-30 stykker i dag, som blev uddannet
med det speciale.
Forbrugerpsykologi er tabu
Da vi besøger FORCE Technology, søger virksomheden endnu en
psykolog til afdelingen. Jobopslaget lægger vægt på, at ansøgerne
har erfaring med at udvikle og designe metoder, feltarbejde og test
– og man må gerne have erfaring inden for forbrugeradfærd, design,
arkitektur og sikkerhed.
Umiddelbart lyder det ikke som en åbning for en hospitals- eller
PPR-psykolog, som søger nye veje. Men ansøgere med traditionel
klinisk baggrund kan sagtens lande i den rigtige bunke.
- Det vigtigste er, at man har lyst til at arbejde med forbrugerpsykologi
og ikke afviser det som underlødigt eller uetisk. De konkrete
erfaringer kan man opbygge og dyrke i jobbet, men man må
ikke være imod de ting, vi laver, siger Thomas Koester.
Det møder han jævnligt kolleger, der er. Ligesom de ikke var
mange, der valgte informationspsykologi på universitetet, er de
heller ikke mange, der arbejder med forbrugerpsykologi i dag.
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 9