Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer - DCA - Nationalt ...

More documents

Recommendations

Info

16 artikel af: Emøke Bendixen Afd. for Animalske Fødevarer Hvad svinets proteiner kan fortælle Ét af de langsigtede mål ved afdelingen er at optimere råvarekvaliteten af animalske produkter igennem en detaljeret forståelse af de mekanismer, der foregår i dyrenes celler. Én af vores tilgangsvinkler er at beskrive svinets proteiner ved hjælp af proteomanalyse; en teknologi der danner øjebliksbilleder af, hvad der sker med cellernes proteiner som følge af de betingelser, det enkelte dyr udsættes for. Denne artikel beskriver dels den teknologi, vi anvender, samt hvilken viden vi opnår, og hvorledes denne viden kan udnyttes til at optimere en ansvarlig husdyrproduktion, som resulterer i produktion af højkvalitetsprodukter. Hvad er proteomanalyse? I dag regner man med, at svin har ca. 30.000 funktionelle gener, der hver især kan give ophav til et eller flere unikke proteiner, der hver især har sin funktion i cellernes liv. Styringen af hvornår og hvor meget der produceres af de enkelte proteiner i de enkelte af dyrets celler er en dynamisk proces, der afhænger både af dyrets genetiske arv og af dets miljø. Denne dynamiske produktion og omsætning af cellens proteiner kaldes cellens proteom. Proteomanalyse er således analysen af de proteiner, der udtrykkes af et genom (arvemateriale) i en given celle på et givent tidspunkt. De seneste års kvantespring inden for beskrivelse af menneskers og dyrs genom samt udvikling af computerbaseret databehandling, har lagt grunden til, at proteomanalyseteknologien i dag er et af vore vigtigste redskaber i beskrivelsen af genernes funktion, og hvorledes arv og miljø spiller sammen om at styre cellernes funktion og dermed organismens livsbetingelser. Proteomteknologien Den proteomteknolgi, vi anvender, er en 2-dimensional (2D) adskillelse af den totale proteinmængde, der kan ekstraheres fra meget små vævsprøver, som f.eks. kan udtages med en lille nål uden gene for det levende dyr. 2D-separationen medfører, at hver enkelt type af cellens proteiner samles og fremstår som en unik plet i et komplekst pletmønster, der tilsammen viser et øjebliksbillede af cellens proteinstatus. Den enkelte plets intensitet fortæller, hvor meget cellen har produceret af det pågældende protein. Figur 1 viser et typisk 2D-billede af svinemusklens proteiner. Hvilken information kan vi aflæse i svinets proteom? Ved løbende at danne 2D-billeder under en proces, som dyret udsættes for (f.eks. et foderskifte eller en slagteproces), kan man ved hjælp af computerbaseret sammenligning af disse billeder beskrive de proteiner, der ligger til grund for en observeret karakter (f.eks. kødets mørhed). Ligeledes kan en sammenligning af 2Dbilleder fra dyr med forskellige gen-kombinationer finde frem til mekanismer, der udløses af de enkelte gener eller gen-varianter. Mange af vore svinemuskel-projekter tager sigte på at finde proteinmarkører, der giver information om kvaliteten af det producerede kød. Kødkvalitetsegenskaber er typisk afhængige af et multifaktorielt samspil mellem dyrets arv og miljø, og det er derfor ofte svært af finde frem til de enkelte årsager til en god eller dårlig kødkvalitet. Proteomanalyse af svinets muskelvæv vil kunne afsløre hvilke proteiner og gener, der ligger til grund for en lang række faktorer af betydning for produktion og kvalitet af kød. Er disse proteiner først beskrevet, bliver de til målbare markører, der har stor værdi f.eks. i kvalitetssortering af kød. En anden proces, der kan aflæses i dyrenes muskelceller, er, hvilke mekanis- Glycogen Phosphorylase 71kDa.1 Succinyltransferase 51kDa. Actin 40kDa. Phosphopyruvate hydratase 41kDa. Troponin T 38kDa. Actin 32kDa. Glycogen Phosphorylase 29kDa. Glycogen Phosphorylase 33kDa.1 2D-analyse af svinemuskel mer der udløses, når dyrene udsættes for stress. Beskrivelsen af stressmarkører vil gøre det muligt at undersøge dyrenes velfærd f.eks. under forskellige produktionsformer. Hvordan kan kendskabet til svinets proteom fremme en ansvarlig husdyrproduktion? Ved at kende de proteiner der ligger til grund for kødkvalitetsegenskaber, kan man undgå at bruge avlsdyr, der vil give ophav til f.eks. vanddrivende kød, kød der ikke mørner optimalt, eller har en dårlig smag. Proteinmarkører for disse egenskaber vil også tillade en effektiv kvalitetssortering af slagtekroppe. Ligeledes vil velkarakteriserede proteinmarkører for stress hos svin forbedre vores muligheder for at finde frem til produktionsbetingelser, der tager optimalt hensyn til dyrenes velfærd. Endvidere vil vi kunne undgå at anvende avlsdyr, der har en medfødt stressfølsomhed eller en aggressiv adfærd, der går ud over artsfællers velfærd. Ornelugtsproblemet er et andet eksempel, hvor vi kan opnå bedre produktionsbetingelser igennem proteomanalyse. Hvis vi finder de proteiner, der ligger til grund for ornelugtkarakteren, vil vi kunne undgå de avlsdyr, der giver ophav til den afvigende kødkvalitet, og vil derfor kunne undgå systematisk kastration i svineproduktionen. 5 6 7 Glycogen Phosphorylase 71kDa.2 Glycogen Phosphorylase 71kDa.3 Pyruvate Kinase 64kDa. Myosin Heavy Chain 56kDa. Troponin T 43kDa. Creatin Kinase 34kDa. Glycogen Phosphorylase 33kDa.2 Creatin Kinase 31kDa. Creatin Kinase 29kDa. Myokinase 27kDa. Figuren viser en typisk 2D-analyse af svinemuskelens proteiner. De markerede proteiner er i dette tilfælde proteiner, der ændres i løbet af kødets mørningsproces
Mælkekvalitet – en kompleks affære Mejeriindustrien har gennem de seneste år sat øget fokus på mælkens råvarekvalitet og muligheden for at tilpasse mælkens sammensætning med henblik på at producere højkvalitetsprodukter. Dette har betydet igangsættelse af en række større helhedsorienterede forskningsprojekter, der i dag gør afdelingen til den største danske aktør inden for forskning vedrørende mælkens råvarekvalitet. Indgangsvinklen til mælkeforskningen er, at man gennem tilpasninger i primærproduktionen kan forbedre kvaliteten af mælk som råvare. Projekter ved afdelingen omhandler emner som: • Oxidation i mælk • Proteolyse i mælk • Mælkens proteinsammensætning • Mælkens smag og aroma • Somatiske celler i mælk – betydning for mælkekvaliteten • Mekanisk behandling af mælk Oxidation i mælk Oxidation i mælk og mejeriprodukter er for mejeriindustrien en af de væsentligste årsager til holdbarhedsproblemer og kvalitetsfejl i deres produkter. Fra tid til anden opleves det, at drikkemælk har en nedsat holdbarhed, og at der optræder fejlsmag efter få dages lagring. Dette synes specielt at være et problem i økologisk mælk, hvor man ikke homogeniserer mælken. Endvidere har overgangen til udelukkende at benytte økologisk foder i forbindelse med den økologiske mælke- Dannelse af fedtoxidationsprodukter 0,4 0,3 0,2 0,1 0 produktion øget tilførelsen af flerumættede fedtsyrer til koen, hvilket er uhensigtsmæssigt i relation til mælkens oxidative stabilitet. Oxidative ændringer påvirker specielt smag og aroma ved dannelse af flygtige smagsaktive forbindelser udfra mælkens indholdsstoffer. Pro- og antioxidanter Mælkens oxidative stabilitet afhænger af en hårfin balance mellem pro- og antioxidative komponenter, således at mælkens holdbarhed kan forlænges ved henholdsvis et øget indhold at antioxidanter og/ eller et mindre indhold af prooxidanter. Tidligere forskning har hovedsageligt haft fokus på at forbedre mælkens antioxidative stabilitet ved at øge vitamin E indholdet gennem vitamintilskud. Forskning ved afdelingen peger på, at en række andre komponenter i lige så høj grad er ansvarlig for mælkens antioxidative kapacitet og vi har senest vist, at urinsyre virker som antioxidant i mælk. Indholdet af urinsyre kan øges gennem en strategisk fodring, og dette giver således en ny mulighed for at forbedre mælkens antioxidative kapacitet. Lys initierer oxidation Lys er en af de væsentligste årsager til igangsættelse af kvalitetsforringende oxidative processer i mejeriprodukter, og det tyder på, at den lyspåvirkning som ost udsættes for under fremstilling lav urinsyre, lys høj urinsyre, lys høj urinsyre, mørke lav urinsyre, mørke 0 3 6 9 12 Lyspåvirkning (timer) Afd. for Animalske Fødevarer på mejeriet, i visse tilfælde kan være tilstrækkelig til at fremkalde smagsfejl. Samtidig betyder den stigende anvendelse af gennemsigtige emballageformer større lyspåvirkning af produkterne i detailleddet. Flygtige forbindelser med afsmag dannet under oxidation af mælkefedtet har haft den største bevågenhed som følge af lysinitieret oxidation, men dannelse af methional og dimethyldisulfid udfra oxidation af aminosyren methionin har ligeledes stor betydning for lysinduceret smagsfejl i ost. I mælk har vi vist, at urinsyre kan mindske lysinitieret oxidation, se figur, og i den nærmeste fremtid vil det blive undersøgt om oste, der har et naturligt højt indhold af urinsyre, vil være mindre tilbøjelige til at oxidere, og dermed have en forbedret smag. MÆLK artikel af: Jacob Holm Nielsen & Henrik Østdal 17
Page 2 and 3: Danmarks JordbrugsForskning Forskni
Page 5 and 6: Indhold Bestyrelse og direktion Udv
Page 7 and 8: Direkte udpeget af fødevareministe
Page 9 and 10: Bent Tholstrup Christensen, forskni
Page 11 and 12: Netværk for avanceret jordbrugstek
Page 13 and 14: Medarbejdere Figur 2. DJFs udgifter
Page 15: Hvem vil ikke gerne sætte tændern
Page 19 and 20: Vi bevarer biodiversiteten hos vore
Page 21 and 22: Genomcentret I 2001 indviedes Genom
Page 23 and 24: Salmonella hos slagtesvin Et overor
Page 25 and 26: Mælkekirtlernes biologi I betragtn
Page 27 and 28: Frygt hos mink Kontrolleret avl af
Page 29 and 30: Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd
Page 31 and 32: Styr på bedriftens kvælstof Brug
Page 33 and 34: I et andet scenarie er gødningsfor
Page 35 and 36: Fodring påvirker husdyrgødning En
Page 37 and 38: Gensplejsede medicinplanter Molekyl
Page 39 and 40: Børn som æbleforbrugere Børns in
Page 41 and 42: Rodkvalitet hos træer og buske Pro
Page 43 and 44: Virusresistens - gen for gen Viruss
Page 45 and 46: Økologisk produktion af grønsagsf
Page 47 and 48: Integrated Pest Management (IPM) i
Page 49 and 50: tion. Projektet er startet i 2001 m
Page 51 and 52: Afd. for Jordbrugsteknik API projek
Page 53: Den åbne stald I de senere år har
Page 56: Adresser DJF Foulum Postboks 50, 88

Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer - DCA - Nationalt ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?