Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer - DCA - Nationalt ...

More documents

Recommendations

Info

38 Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer forskningsindsatser 2001 Ved afdelingen forskes der i nye produkter og produktionssystemer, der kan sikre danske prydplanter af høj kvalitet, produceret mindre miljøbelastende og mindre energikrævende. Aktiviteterne omfatter kultur- og disciplinorienteret forskning i potteplanter og snitblomster samt planteskole- og landskabsplanter. Den disciplinorienterede forskning omfatter formering, vækst og blomstringsfysiologi, stress- og post harvest fysiologi samt undersøgelser og udvikling af nye produktionssystemer både på friland og i væksthuse. Desuden Nye forsøg ved afdelingen viser, at solbærblade kompenserer med øget fotosyntese, når bladarealet reduceres. Når blade skades øger de restende blade fotosyntesen og formodes dermed at reducere skadens effekt på produktionen. Dette arbejde kan på længere sigt bruges til fastlæggelse af skadetærskler. I solbær ødelægger flere skadevoldere bladene og reducerer dermed fotosyntesen. Hypotesen i denne forskning er, at der opstår en stærkere “sink“ effekt på de resterende blade, som derfor øger produktionen af assimilater. Solbær har mange blade og forventes derfor at kunne tolerere en forholdsvis stor skade på bladene. Hypotesen er tæt på at kunne bekræftes. Når man kender mere til mekanismerne forventes det, at man kan undlade nogle sprøjtninger mod bladødelæggende svampe. Arbejdet med dynamisk klimastyring til potteplanter fortsætter, og der er opnået meget interessante resultater i form af energibesparelser, som ligger mellem 10-40% for diverse potteplantearter. Brug af dynamisk klimastyring til væksthusagurk viser også lovende resultater. Der blev i de første eksperimenter opnået 7% energibesparelse kombineret med næsten 10% merudbytte. I et samarbejde med hollandske gartnere er der gennemført lignende undersøgelser ved produktion af paprika. Her var der også tale om betydelig energibesparelse og merproduktion. I afdelingen er der gennem en årrække arbejdet med rodudvikling hos forskellige afgrøder for at kunne vurdere planternes evne til at opsamle næringsstoffer fra forskellige jordlag. Med nyt måleudstyr er vi i 2001 nået ned til en måledybden på 2,50 m. De første resultater viser, at der både blandt grønsager og efterafgrøder findes enkelte arter, der når denne dybde. Det giver nye muligheder for at reducere N tab og øge udnyttelsen af N, der er vasket ned i jordprofilen. fokuseres på forædlingsforskning og vævsfysiologi i landbrugs- og havebrugsplanter. Forskningen i vegetabilske fødevarer skal give ny viden om produktion og kvalitet af frugt, grønsager og andre vegetabilske fødevarer. Afdelingen udvikler og optimerer dyrkningssystemer til produktion af frugt og grønsager på friland og i væksthuse, ligesom der forskes i industrielle forarbejdningsprocesser, der skal forbedre produkternes sensoriske og ernæringsmæssige kvalitet. Forskningen omfatter bl.a. dyrkningsteknik, dyrkningsværdi, blomstrings- og vækstfysiologi, råvarekvalitet, opbevaring, produktudvikling samt udvikling af analysemetoder og proces- og forarbejdningsteknologi. Afdelingen består af 45 videnskabelige og 79 teknisk/administrative medarbejdere, og er opdelt i følgende forskergrupper: • Blomsterdyrkning og væksthusteknik • Forskergruppe for planteskoleplanter og forædling • Forskergruppe for grønsager • Forskergruppe for frugt og bær • Forskergruppe for fødevarekvalitet og naturstofkemi De fleste tropiske og subtropiske planter får kuldeskader ved temperaturer mellem 5-15 ºC. Mange potteplanter stammer fra disse klimazoner og kræver høje dyrkningstemperaturer. For at undersøge mulighederne for reduceret energiforbrug ved produktion af potteplanter, er det forsøgt at introducere GPAT-genet (glycerol-3-phosphate acyltransferase) isoleret fra Arabidopsis thaliana, som er kulderesistent. De første individuelle somatiske embryoer er transformeret med GPAT-genet fra A. thaliana, og det er der kommet 23 uafhængige planter ud af. Det er endnu for tideligt at forudse, om planterne tåler de lave temperaturer. Afdelingen anskaffede i slutningen af 2000 et lavfeldts NMR apparat til brug for identifikation af organiske stoffer. Dermed kan afdelingen identificere den kemiske struktur af organiske stoffer som isoleres fra planter. Mange af disse stoffer har stor betydning for planternes farve, duft og smag, og flere af stofferne formodes at have helbredsmæssig betydning. Investeringen var gjort mulig med bidrag fra en række fonde, herunder: Familien Hede Nielsens Fond, Fabrikant Mads Clausens Fond, Ingeniør K.A. Rohde og Hustrus legat, Direktør Ib Henriksens Fond og Købmand Sven Hansen og Hustru Ina Hansens Fond. Indtil videre har vi forsket i opbygning af fenoliske stoffer, der stabiliserer fiberstrukturen i rugkerner; undersøgelser af aromastoffer i gulerødder og identifikation af potentielt sundhedsgavnlige polyacetylener i gulerødder. Gennem 2001 har afdelingen været meget involveret i at skrive til den rapport, som Kirsten Jensen udvalget skal lave over gartneribrugets produktions- og miljøforhold. Kirsten Jensen udvalget er en udløber af det såkaldte Bichel-udvalg. Udgangspunktet er, at man ønsker at bidrage til at reducere input af hjælpestoffer til gartneriproduktionerne, herunder særligt pesticider. Det har været en spændende og anderledes opgave for forskerne at bidrage til dette analysearbejde.
Børn som æbleforbrugere Børns interesse og præference for mad er et emne, der er meget oppe i tiden, forårsaget af både kommercielle og sundhedsmæssige interesser. For produktudvikling af børnemadsprodukter er det vigtigt at kende til børns præference for produktet. Med hensyn til sundhed er det vigtig at lære børn at spise sundt, da “madvaner” bl.a. grundlægges i barndommen og disse vil have betydning resten af livet. Ved DJF arbejder vi med “udvikling af økologiske dybfrosne grønsagsprodukter til børn” og “undersøgelse af børns præference for æbler og holdninger til frugt”. I nærværende artikel beskrives indholdet i “børns præference for æblesorter”, der er medfinansieret af EUROFRU. Hvorfor er det vigtigt at kende til børns æblepræferencer? Kræftens bekæmpelse anbefaler, at børn indtager 4 styk frugt eller grønt om dagen med henblik på at forebygge kræft. For at få børn til at spise mere frugt, har der i skolerne været lanceret “frugtkvarter“, “æblemanden kommer“ etc. Da æbler er populære blandt børn, er det vigtigt at finde ud af, hvilke æblesorter, børn foretrækker. Vi har derfor undersøgt børns holdninger til frugt, kortlagt deres præference for 6 æblesorter med hensyn til udseende og smag og udført en sensorisk profil af æblerne med et trænet sensorisk panel. Undersøgelse blev udført på en fynsk skole med 146 deltagende børn i alderen 6-10 år. Hvordan er børns frugtvaner? 25% af børnene rapporterede, at de spiser æbler hver dag og 56% spiste æbler et par gange om ugen. For at få information om, hvilken slags frugt børn foretrækker, var et bord dækket med 5 slags frugt: Røde æbler (‘Gala‘), grønne æbler (‘Granny Smith‘), gul/grønne pærer (‘Alexander Lucas‘), klementiner og bananer. Børnene blev bedt om at kigge på frugten og fortælle hvilken frugt de helst ville spise. Over halvdelen af børnene valgte æbler, se figur 1. Halvdelen af børnene foretrak små æbler i forhold til store og medium størrelse. Halvdelen af børnene foretrak desuden æbler uden skræl, 21% foretrak med skræl, mens 27% havde ingen præference for med/uden skræl. Sensorik og præferenceundersøgelser Når man udfører præferenceundersøgelser anvendes forbrugeren som en “subjektiv dommer“. Forbrugeren giver sin personlige bedømmelse af produktet, der typisk udtrykkes ved “hvor godt man kan lide produktet“. “Objektive dommere“ anvendes til objektiv beskrivelse af et produkt. Her anvendes trænede dommere, der udgør et såkaldt sensorisk panel. Dommerne i et sensorisk panel er trænede i at kunne lave en objektiv sensorisk profilering, der f.eks. beskriver produktets udseende, tekstur, lugt og smagsegenskaber. Ved Forskningscenter Årslev er der etableret sensoriske faciliteter. Ved at koble de sensoriske profiler med børnenes præferencedata, får man beskrevet kvaliteten af de æbler, som børnene henholdsvis kan lide og ikke kan lide. Dette kan bidrage til forståelse af, hvilke kvalitetsegenskaber, der er betydende for børnenes valg af æbler. Hvilke æblesorter kan børn bedst lide? For hver af følgende 6 æblesorter: ‘Jonagold‘, ‘Gloster‘, ‘Elstar’, ‘Mutsu’, ‘Gala‘ og ‘Granny Smith‘ blev udseendet af hele æbler og smagen af udskårne æbler bedømt ud fra en 5-points ansigtsskala, se figur 2. Resultaterne viser, at mht. udseendet vælger de fleste børn æbler med kraftige farver: Enten de røde sorter (‘Gala‘, ‘Jonagold‘ eller ‘Elstar‘) eller den markant grønne ‘Granny Smith‘. For smagen kan børnene deles op i grupper, hvor den ene gruppe bedst kan lide æbler, der “smager af noget“ (‘Elstar‘, ‘Gloster‘ og ‘Jonagold‘), mens den anden gruppe kan lide æbler, hvor det er teksturen (høj sprødhed og saftighed), Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer rigtig godt lide der er bestemmende for præferencen (‘Granny Smith‘). En mindre gruppe foretrak søde æbler uden megen æblesmag (‘Gala‘). Endelig er der en stor gruppe, der syntes, at alle æblesorterne smager lige godt. Disse børn har altså med hensyn til smag intet “favoritæble“. Med hensyn til såvel udseende som smag er ‘Mutsu‘ og ‘Gloster‘ de mindst foretrukne æbler. Børn har altså forskellig præference for æblesorterne. Med henblik på at øge indtaget af frugt, og herunder æbler, er det vigtigt at øge børns og forældrenes bevidsthed omkring sortsforskelle, og hvad børnene bedst kan lide. pære 23% banan 11% klementin 8% rødt æble 27% grønt æble 31% Figur 1. Hvilken frugt foretrækker børn? Figur 2. Ansigtsskala til bedømmelse af henholdsvis udseende og smag/tekstur slet ikke lide artikel af: Anette Thybo & Birka Falk Kühn 39
Page 2 and 3: Danmarks JordbrugsForskning Forskni
Page 5 and 6: Indhold Bestyrelse og direktion Udv
Page 7 and 8: Direkte udpeget af fødevareministe
Page 9 and 10: Bent Tholstrup Christensen, forskni
Page 11 and 12: Netværk for avanceret jordbrugstek
Page 13 and 14: Medarbejdere Figur 2. DJFs udgifter
Page 15 and 16: Hvem vil ikke gerne sætte tændern
Page 17 and 18: Mælkekvalitet - en kompleks affær
Page 19 and 20: Vi bevarer biodiversiteten hos vore
Page 21 and 22: Genomcentret I 2001 indviedes Genom
Page 23 and 24: Salmonella hos slagtesvin Et overor
Page 25 and 26: Mælkekirtlernes biologi I betragtn
Page 27 and 28: Frygt hos mink Kontrolleret avl af
Page 29 and 30: Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd
Page 31 and 32: Styr på bedriftens kvælstof Brug
Page 33 and 34: I et andet scenarie er gødningsfor
Page 35 and 36: Fodring påvirker husdyrgødning En
Page 37: Gensplejsede medicinplanter Molekyl
Page 41 and 42: Rodkvalitet hos træer og buske Pro
Page 43 and 44: Virusresistens - gen for gen Viruss
Page 45 and 46: Økologisk produktion af grønsagsf
Page 47 and 48: Integrated Pest Management (IPM) i
Page 49 and 50: tion. Projektet er startet i 2001 m
Page 51 and 52: Afd. for Jordbrugsteknik API projek
Page 53: Den åbne stald I de senere år har
Page 56: Adresser DJF Foulum Postboks 50, 88

Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer - DCA - Nationalt ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?