Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer - DCA - Nationalt ...

More documents

Recommendations

Info

36 artikel af: Jørgen Djurhuus Afd. for Plantevækst og Jord Vanderosion Ved vanderosion forstås den proces, hvorved jord med overfladeafstrømning flyttes fra højere til lavere beliggende arealer. Overfladeafstrømning finder sted, når jordens infiltrationskapacitet overskrides. De fleste vil nok mene, at vanderosion ikke udgør noget problem i Danmark. Og det er da også rigtigt, at vanderosion normalt ikke er et problem, set fra landmandens synspunkt, se figur 1. Vanderosion kan imidlertid udgøre et miljøproblem, idet vanderosion kan medføre et tab af næringsrig jord til vandløb og søer, hvilket medfører forøget risiko for eutrofiering. Ved tab til vandløb og søer er det især jordens indhold af fosfor, der har betydning for eutrofieringen. Fosfor er primært bundet til jordens ler- og siltfraktion, som er de fraktioner, der har størst sandsynlighed for at blive skyllet ud i et vandløb eller en sø. Dette betyder, at selv relativt små jordmængder kan udgøre en risiko for eutrofiering. Som opfølgning på et projekt, hvor vanderosion blev målt i små parceller, blev der i 1993 startet et projekt, hvor vanderosion blev målt på udvalgte ’slopeunits’ under almindelig landbrugsdrift. Hovedformålet med projektet var at indsamle data til opbygning af et ekspertsystem til forudsigelse af erosion. Selve indsamlingen af data stoppede i år 2000, % 70 60 50 40 30 20 10 0 0 0,002-0,006 0,006-0,018 græs, brak og stubmark vintersæd, pløjet, stubharvet og juletræer antal observationer = 524 0,018-0,056 0,056-0,18 0,18-0,56 0,56-1,8 1,8-5,6 5,6-18 18-30 erosion, m 3/ha og udviklingen af ekspertsystemet, som Forskergruppen for Biometri, Afdeling for Jordbrugssystemer, har stået for, er nu færdig. Ekspertsystemet forudsiger sandsynligheden for, at der finder erosion sted, og beregner også den eroderede mængde jord. I figur 2 er der givet et eksempel på erosionssandsynligheden som funktion af bakkens hældning og længde. Figur 1. Procentvis fordeling af erosion i vinterhalvåret sandsynlighed for erosion, % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Det er tanken, at ekspertsystemet i første omgang skal anvendes af Afdeling for Jordbrugssystemer til kortlægning af erosion, f.eks. i samarbejde med et amt, som måtte ønske at få kortlagt et givet område med henblik på eventuelt dyrkningsmæssige tiltag for at reducere erosionen. sandjord, vintersæd sandjord, pløjet 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 99% fraktil af LS lerjord, vintersæd lerjord, pløjet Figur 2. Sandsynlighed for erosion i vinterhalvåret som funktion af 99% fraktil af LS. LS er et indeks, som kombinerer et areals hældning og opland. For de øvrige variable, der indgår i modellen gælder, at det er med vandstandsende lag; at nedbør og snesmeltning på frossen jord = 40 mm og antal dage med nedbør større end 30 mm = 1
Gensplejsede medicinplanter Molekylært landbrug Gennem de seneste 10-20 år har forskere med stor succes udviklet metoder til fremstilling af fremmede proteiner i gensplejsede planter. Udviklingen af gensplejsnings- og transformationsteknikkerne har gjort det muligt at overføre gener fra andre organismer til planter, i hvis arvemateriale de optages og udtrykkes som proteiner. Man kan således benytte planter som kemiske fabrikker til billig storskala fremstilling af komplekse produkter, som f.eks. human- og veterinærmedicin, enzymer, hormoner, vitaminer og plastprodukter. Konceptet med at benytte planter som grønne fabrikker til produktion af værdifulde materialer og stoffer betegnes molekylært landbrug. Fremstilling af medicinprodukter i gensplejsede planter Det er i mange tilfælde lykkedes at producere medicinske stoffer i landbrugsafgrøder som kartoffel, tobak, bønner, majs og hvede samt ukrudtsplanten gåsemad (latinsk navn: Arabidopsis thaliana). Der er eksempelvis fremstillet vacciner mod leverbetændelse, kolera og rabies samt antistoffer rettet mod sygdomme som caries og visse kræftformer. Der er også en lang række eksempler på planteproducerede farmaceutiske proteiner, som f.eks. hirudin, der modvirker blodpropdannelse, EPO, der benyttes ved blodmangel og human serum albumin, der anvendes i behandling af skrumpelever. Hidtil har industrien i vid udstrækning anvendt bakterier, gærceller og celler fra pattedyr til fremstilling af medicinprodukter. Imidlertid er der en række fordele ved at benytte planter. Planter er i stand til at udføre alle de kemiske processer, der kræves, for at producere både humane og animalske proteiner og hertil kommer, at et fremmed protein kan produceres i meget store mængder i planter med lave omkostninger. Der kræves i princippet kun vand, jordens naturlige indhold af næringsstoffer og sollys. Til sammenligning er produktion i gærceller og celler fra pattedyr meget omkostningskrævende. En anden stor fordel ved at benytte planter er, at produktionen hurtigt kan startes op fra frø, og at proteinerne i visse tilfælde også kan lagres i f.eks. frø eller kartoffelknolde. DJF aktiviteter Ved afdelingen gennemfører vi for øjeblikket undersøgelser, der har til formål at vurdere mulighederne for at producere medicinalprodukter til såvel veterinær anvendelse som til menneskebrug. Vi forsøger på nuværende tidspunkt at producere 4 forskellige menneskelige proteiner. Der er tale om mannan-bindende lektin, der indgår som et meget vigtigt element i det medfødte immunforsvar, heparin-bindende protein, som menes at have en betydning ved betændelsestilstande samt menneskeligt væksthormon. I et andet igangværende projekt arbejdes der på at producere et fjerde protein, nemlig et monoklonalt antistof rettet mod lungetuberkulose. Et sådant antistof rettet mod sygdomsfremkalderen Mycobacterium tuberculosis, vil repræsentere et vigtigt alternativ til den traditionelle antibiotikabehandling. Dette understreges yderligere af, at M. tuberculosis har udviklet multiresistens og på nuværende tidspunkt kun kan bekæmpes med ét antibiotikum. Endvidere forsøger vi at fremstille et svineprotein benævnt beta-defensin. Proteinet udskilles normalt i mundhulen og i tarmen hos svin og virker bakteriedræbende. Foder bestående af gensplejsede kartofler indeholdende svine-betadefensin kunne repræsentere et alternativ til brugen af vækstfremmere. Der arbejdes med 2 forskellige planter til produktion af medicinalprodukter, nemlig kartoffelplanten samt en vildplante ved navn gåsemad. Kartoffelplanten er udvalgt til produktion af fremmede proteiner, fordi den gensplejsede plante ikke krydser med andre kulturplanter eller vilde planter i den danske natur. Hertil kommer nogle tekniske betragtninger vedrørende overførsel af det fremmede gen til kartoffelplanten, hvor kartoffelplanten udmærker sig ved at være nem at arbejde med. Endvidere er der ved brug af kartoffelplanten mulighed for at producere fremmede proteiner udelukkende i knoldene, hvilket muliggør lagring af et medicinalprodukt, f.eks. ved lave temperaturer. Endelig er der i Danmark stor erfaring og ekspertise i kartoffeldyrkning. Transgene kartofler til grundvandsrensning Grundvand forurenet med herbicider og herbicid-nedbrydningsprodukter, er et stigende problem, både i Danmark og udlandet. Ved afdelingen har vi startet et nyt projekt, der sigter mod fremstilling af gensplejsede planter, som producerer antistoffer over for miljøskadelige stoffer – i dette tilfælde herbiciderne atrazin og dichlorbenil. Antistofferne, koblet til et filter, kan benyttes til rensning af forurenet vand. Folkelig accept Afd. for Plantevækst og Jord Det har igennem en længere årrække været almindeligt accepteret at benytte gensplejsede bakterier og gærceller til fremstilling af f.eks. medicinalprodukter og enzymer til fødevarefremstilling. Inden for de seneste 10 år har man også frembragt gensplejsede dyr som får og geder, der eksempelvis er i stand til at producere medicinalprodukter. Brugen af dyr har imidlertid mødt betragtelig modstand i mange lande, primært begrundet i etiske problemer. Det forekommer i den sammenhæng, at gensplejsede planter, især til fremstilling af human- og veterinærmedicinske produkter, langt nemmere vil kunne opnå en bred folkelig accept – selv i en tid, hvor gensplejsede planter som fødevarer er i stærk modvind. artikel af: Knud Larsen & Ove Damgaard Hansen 37
Page 2 and 3: Danmarks JordbrugsForskning Forskni
Page 5 and 6: Indhold Bestyrelse og direktion Udv
Page 7 and 8: Direkte udpeget af fødevareministe
Page 9 and 10: Bent Tholstrup Christensen, forskni
Page 11 and 12: Netværk for avanceret jordbrugstek
Page 13 and 14: Medarbejdere Figur 2. DJFs udgifter
Page 15 and 16: Hvem vil ikke gerne sætte tændern
Page 17 and 18: Mælkekvalitet - en kompleks affær
Page 19 and 20: Vi bevarer biodiversiteten hos vore
Page 21 and 22: Genomcentret I 2001 indviedes Genom
Page 23 and 24: Salmonella hos slagtesvin Et overor
Page 25 and 26: Mælkekirtlernes biologi I betragtn
Page 27 and 28: Frygt hos mink Kontrolleret avl af
Page 29 and 30: Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd
Page 31 and 32: Styr på bedriftens kvælstof Brug
Page 33 and 34: I et andet scenarie er gødningsfor
Page 35: Fodring påvirker husdyrgødning En
Page 39 and 40: Børn som æbleforbrugere Børns in
Page 41 and 42: Rodkvalitet hos træer og buske Pro
Page 43 and 44: Virusresistens - gen for gen Viruss
Page 45 and 46: Økologisk produktion af grønsagsf
Page 47 and 48: Integrated Pest Management (IPM) i
Page 49 and 50: tion. Projektet er startet i 2001 m
Page 51 and 52: Afd. for Jordbrugsteknik API projek
Page 53: Den åbne stald I de senere år har
Page 56: Adresser DJF Foulum Postboks 50, 88

Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer - DCA - Nationalt ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?