Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer - DCA - Nationalt ...

More documents

Recommendations

Info

30 Afd. for Jordbrugssystemer forskningsindsatser 2001 Afdelingen er den eneste forskningsafdeling i Danmark, der har udvikling af hele jordbrugssystemet som arbejdsfelt. Det er målet gennem en helhedsorienteret forskningsindsats at skaffe øget viden om bæredygtige jordbrugssystemer, der forener ønsket om en optimeret ressourceudnyttelse og en hensigtsmæssig påvirkning af landets naturværdier med ønsket om en høj økonomisk effektivitet og til- I årene 2000 til 2002 afslutter afdelingen sit engagement i en række forskningsindsatser vedrørende bæredygtig udvikling i det åbne land. Indsatserne er meget tværfaglige med deltagelse af en række institutioner og drejer sig især om relationerne mellem jordbrugsproduktionen på den ene side og miljø-, natur- og landskabsforhold på den anden. En af disse indsatser er et større projekt under programmet Arealanvendelse – jordbrugeren som landskabsforvalter. Med udgangspunkt i en række konkrete landbrugsbedrifter i et sammenhængende drikkevandsområde ved Lemvig er den enkelte landmands muligheder og motivation for at indrage hensyn til grundvand og landskab i landbrugsproduktionen under gældende produktionsbetingelser undersøgt både ud fra en agronomisk og en driftsledelsesmæssig synsvinkel. De lokale rådgivere har været involveret i at afdække, hvorledes landmanden rådgivnings- og forskningsmæssigt bedst understøttes i at integrere disse hensyn i beslutningstagningen. I forbindelse med projektet afholdt afdelingen i maj 2001 en forskningsworkshop om italesættelse af landskabsspørgsmål. I projektet Arealanvendelse og landskabsudvikling belyst ved scenariestudier (ARLAS) blev der i 2001 udviklet forskningsværktøjer til scenarieanalyser af udviklingen i landbrugsproduktion, natur og miljø i det åbne land, men manglende fortsatte bevillinger på området gør, at videreudvikling til operationelle værktøjer til anvendelse i jordbrug og administration formentlig ikke kan ske. I forbindelse med projekterne om forholdene i det åbne land er der færdiggjort nye metoder til jordressourcekortlægning. Metoderne er blevet anvendt bl.a. i forbindelse med kortlægningsaktiviteter til at understøtte indsatsplaner vedrørende drikkevand og som grundlag vedrørende præcisionslandbrug. Man har herigennem bl.a. kunnet konstatere, at en meget betydelig del af de tidligere kortlagte områder ændrer klassifikation, når de nye metoder anvendes. Denne viden kan være af stor betydning ved vurdering af et områdes miljømæssige sårbarhed og produktionspotentiale. fredsstillelse af den enkelte jordbrugers værdigrundlag. Desuden er bæredygtige, optimerede produktionssystemer et centralt element med hensyn til at sikre fødevarernes kvalitet. Forskningen omfatter samspillet mellem produktion, miljø, natur, landskab og landdistrikt på alle niveauer fra mark/besætning over bedrift til region og nation. Afdelingen har 54 videnskabelige og 22 teknisk/administrative medarbejdere og var i 2001 opdelt i følgende forskergrupper: • Biometri • Informatik og jordbrugsmeteorologi • Jordressourcer og modellering • Arealanvendelse og geografisk analyse • Jordobservation og billedbehandling • Bedriftsudvikling og produktion I 2001 er arbejdet med livscyklusvurderinger blevet fortsat og udbygget. Der arbejdes med at udvikle vurderingsmetoder for energiforbrug (input, emissioner og miljøeffekter) til en samlet livscyklusvurdering af landbrugsprodukter. Det må vurderes, at dette arbejde i de kommende år bliver meget væsentligt i forbindelse miljøvurderinger på jordbrugsområdet. Inden for forskningen i økologisk jordbrug er der i 2001 iværksat et projekt vedrørende øget selvforsyning med foder. Projektet har som mål at optimere kendte produktionssystemer med henblik på at kunne leve op til nye regler på området. I forbindelse hermed blev der i oktober 2001 afholdt en temadag om økologisk kvægproduktion. Inden for økologisk svine- og fjerkræproduktion er der i 2001 startet projekter til belysning af nye produktionssystemer, hvor den animalske produktion i højere grad er integreret i arealanvendelsen. Afdelingens satsning på IT-baserede beslutningsstøttesystemer er blevet fortsat i 2001 med videre udbygning af PlanteInfo-systemet, som nu omfatter en lang række hjælpeværktøjer til planteavlen. Afdelingen anser disse metoder til formidling og forskningsbaseret rådgivning for at være en meget effektiv måde til at bringe forskningsresultater ud i praktisk anvendelse. Afdelingen har i 2001 arbejdet med en intern reorganisering. Hensigten er at fremme mulighederne for en forskningsindsats, som indebærer en sammenhængende systemudvikling og systembeskrivelse, herunder beskrivelse og modellering af alle elementer. Jordbrugssystemets dynamik skal indgå som en væsentlig faktor. Afdeling for Jordbrugssystemer er fortsat et naturligt omdrejningspunkt for så vidt angår myndighedsberedskabet på miljøområdet, og en del af baggrunden for reorganiseringen har været at give dette arbejde et yderligere kvalitetsløft. Det er således målet, at forbindelsen mellem myndighedsopgaverne og den egentlige forskningsindsats skal styrkes. Det spiller en central rolle for aftagerne af DJF’s viden, at videngrundlaget for konsekvensvurderinger af jordbrugsproduktionen på bedrifts-, regionalt og nationalt niveau udbygges. Afdelingen gennemfører i disse år en omfattende kompetenceudvikling. I 2001 blev 4 Ph.D.-studier med tilknytning til afdelingen således afsluttet med tildeling af Ph.D.-graden.
Styr på bedriftens kvælstof Brug af næringsstofbalancer som værktøj i landbrugets driftsledelse og til dokumentation af produktionens miljøforhold er under udvikling. Forskning baseret på data fra gårdstudier og bedriftsmodeller bidrager til en grundlæggende forståelse af omsætningen af næringsstof på bedriftsniveau. Endvidere udgør det grundlaget for at udvikle brugbare indikatorer for bedrifternes påvirkning af miljøet. Det er viden, der er nødvendig både for anvendelse af næringsstofbalancer som middel til at optimere den enkelte bedrift og i forhold til DJFs myndighedsberedskab. N-overskud, kg N/ha N-overskud og produktion Der følger et vist N-overskud med en given landbrugsproduktion. Overordnet er det således, at jo mere husdyrgødning, der anvendes i markdriften, desto større er N-overskuddet, se figur 1. Erfaringer fra studier af 7 bedrifter i Fabjerg-området ved Lemvig har dog vist, at der for en bedrift med en given husdyrtæthed er betydelige muligheder for at nedbringe Noverskuddet. En række tekniske og taktiske forhold påvirker dog mulighederne, f.eks. dårlig arrondering eller høj dyretæthed kombineret med stor andel af afgræsning. Driftslederens præferencer er også ofte afgørende for, hvad der kan ændres i forhold til hele bedriftens N-omsætning. Som et led i at udbrede forståelsen for og anvendelsen af kvælstofbalancer, er der etableret en internet-baseret præsentation af kvælstofomsætningen på de bedrifter, der deltager i Projekt Studielandbrug. I alt kan ca. 60 kvæg-, svine- og plantebedrifter med data fra 1997 til 2000 på den måde præsenteres i en interaktiv form. Brugeren kan selv vælge på hvilket niveau, næringsstofbalancen skal udtrykkes, og kan sammenligne bedrifterne 350 300 250 200 150 100 50 0 0 50 100 150 Konv. Øko. Liniær (alle) 200 250 Husdyrgødning ab lager, kg N/ha Figur 1. Kvægbedrifters N-overskud pr. hektar som funktion af husdyrtæthed udtrykt ved N i husdyrgødning ab lager, 27 bedrifter fra Projekt Studielandbrug, 1999 over år og se figurer, der beskriver nøglesammenhænge. Hjemmesiden er under udvikling og bliver tilgængelig i foråret 2002, se www.agrsci.dk/jbs/bepro. Produktorientering Den svineproducent, der i dag reducerer besætningens udskillelse af kvælstof, har ikke lov til at øge produktionen tilsvarende. Der er heller ikke merpris for mælk, der er produceret med et særligt lavt kvælstoftab pr. liter. Der er i dag således hverken i myndighedernes regulering eller i markedsforholdene noget stærkt økonomisk incitament til at have en høj effektivitet i bedriftens omsætning af kvælstof. Indførelsen af et sådant incitament fordrer, at den enkelte landmand f.eks. via et N-regnskab bliver i stand til at dokumentere N-effektiviteten og N-tabet fra sin produktion. Dermed rummer anvendelse af næringsstofbalancer i driftsledelsen og som dokumentation et alternativ til den nuværende detailregulering af landbrugets N-tab. Hidtil har der været mest fokus på den type næringsstofbalancer, man beregner på bedriftsniveau og udtrykker i forhold til bedriftens areal. DJF deltager dog også i projekter med fokus på mulige perspektiver i en produktorienteret miljøvurdering på landbrugsområdet. En produktorienteret tilgang tager udgangspunkt i, at produktet er årsagen til, at der tabes kvælstof. Produktet er samtidig den bedste fællesnævner for alle de led, der indgår i produktionen. Bedriftens N-overskud pr. produceret enhed udtrykker den belastning, der i alt effektueres, før produktet leveres videre til forarbejdning og konsum. Kvælstoftab fra produktion af de hjælpestoffer, som bedriften importerer, er således medregnet 300 350 N-overskud , g N/kg mælk (EKM) 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0 50 Afd. for Jordbrugssystemer (f.eks foder og gødning). Denne nye indikator har særlig interesse som fælles målestok, når man vil sammenligne forskellige måder at producere f.eks. en liter mælk. Sammenlignet med N-overskud pr. hektar, se figur 1, udviser N-overskud pr. kilo mælk på 27 kvægbedrifter fra Projekt Studielandbrug (1999) en større variation ved en given husdyrtæthed, se figur 2. Samtidig synes variationen uafhængig af husdyrtætheden. Variationen i N-overskud pr. produceret enhed er ikke analyseret færdig men indikerer, at N-overskud pr. produceret enhed rummer potentiale som indikator. Perspektiver Danmark har også i fremtiden brug for en animalsk produktion af en given størrelse. Derfor er det i et større perspektiv – f.eks. for landet som helhed – vigtigt, hvor effektivt den animalske produktion er forløbet med hensyn til miljøbelastning pr. produceret enhed. Mindre miljøbelastning pr. produceret enhed betyder plads til udvidet produktion eller mulighed for reduktion af den samlede miljøbelastning. Arealorienteringen er ikke dermed uinteressant i fremtiden, idet N-overskuddet pr. hektar udtrykker den belastning, der effektueres på den enkelte bedrift. Det lokale vandværk kan have særlige interesse i N-udvaskningen fra bedriftens arealer, eller der kan være særlige hensyn til følsomme naturtyper i de nære omgivelser. Den fremtidige udfordring bliver at operationalisere den viden, der kan hentes i et regnskab over bedriftens N-omsætning. 100 150 Figur 2. Kvægbedrifters N-overskud pr. kilo mælk (EKM) som funktion af husdyrtæthed udtrykt ved N i husdyrgødning ab lager, 27 bedrifter fra Projekt Studielandbrug, 1999 200 250 Husdyrgødning ab lager, kg N/ha Konv. Øko. 300 350 artikel af: Anders Højlund Nielsen 31
Page 2 and 3: Danmarks JordbrugsForskning Forskni
Page 5 and 6: Indhold Bestyrelse og direktion Udv
Page 7 and 8: Direkte udpeget af fødevareministe
Page 9 and 10: Bent Tholstrup Christensen, forskni
Page 11 and 12: Netværk for avanceret jordbrugstek
Page 13 and 14: Medarbejdere Figur 2. DJFs udgifter
Page 15 and 16: Hvem vil ikke gerne sætte tændern
Page 17 and 18: Mælkekvalitet - en kompleks affær
Page 19 and 20: Vi bevarer biodiversiteten hos vore
Page 21 and 22: Genomcentret I 2001 indviedes Genom
Page 23 and 24: Salmonella hos slagtesvin Et overor
Page 25 and 26: Mælkekirtlernes biologi I betragtn
Page 27 and 28: Frygt hos mink Kontrolleret avl af
Page 29: Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd
Page 33 and 34: I et andet scenarie er gødningsfor
Page 35 and 36: Fodring påvirker husdyrgødning En
Page 37 and 38: Gensplejsede medicinplanter Molekyl
Page 39 and 40: Børn som æbleforbrugere Børns in
Page 41 and 42: Rodkvalitet hos træer og buske Pro
Page 43 and 44: Virusresistens - gen for gen Viruss
Page 45 and 46: Økologisk produktion af grønsagsf
Page 47 and 48: Integrated Pest Management (IPM) i
Page 49 and 50: tion. Projektet er startet i 2001 m
Page 51 and 52: Afd. for Jordbrugsteknik API projek
Page 53: Den åbne stald I de senere år har
Page 56: Adresser DJF Foulum Postboks 50, 88

Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer - DCA - Nationalt ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?