Skik og brug for vikinger - Karen Krarup

Men man kan – med historierne om de mange kultursammenstød – godt
tillade sig at konkludere, at skandinaviske bestyrelsesmedlemmer næppe
bruger mange minutter på at overveje, om nationale forskelle, myter og
fordomme kan være en trussel mod det fremtidige samarbejde? I Telenor
bad man faktisk en antropolog nedfælge iagttagelser fra forhandlinger-
ne med Telia. Alligevel kiksede fusionen og udviklede sig til et nationalt
skænderi, hvor svensk arrogance og norsk stolthed bragede sammen.
At forstå, at man ikke forstår
Kunsten er, som den svenske virksomhedskonsulent Anita Ekwall udtryk-
ker det, at forstå, at man ikke forstår. At forstå, at man ikke forstår, er et
godt udgangspunkt for de møder med andre kulturer, flere og flere kom-
mer til at deltage i. Det er i mødet med ”de andre”, at man bliver klar over,
hvem man selv er. Og at der findes andre måder at gøre tingene på. Som
forhandlingsleder, der skal sikre enighed rundt om mødebordet i direkti-
onslokalet. Som afdelingschef, der skal motivere sine medarbejdere. Og
som ganske almindelig medarbejder, der blot vil snuppe en kaffepause og
opdager, at pauser ikke holdes på præcis samme måde i Göteborg og i
Aalborg.
– De fælles skandinaviske værdier kan bære et langt stykke hen ad
vejen. Der er en hel masse, vi ikke behøver at forklare hinanden, men der
er også forskelle, der har slået mig. For eksempel, at der i Danmark er me-
get mere fokus på økonomien, mens svenskerne er meget mere fokusere-
de på processen, siger Claes Nilas, der er departementschef i det danske
integrationsministerium. I sin tid i Justitsministeriet deltog han i masser af
møder om det nordiske lovsamarbejde, og som direktør for Hovedstadens
Udviklingsråd i 2000-2004 var dansk-svenske møder hverdag.
– Det er måske en kliché, men svenskerne er en anelse mere stive og
formelle end os. De holder mange forberedende møder. Svenskerne kan
jo juble over, at en sag er røget ud i høring! Danskerne møder bare op, og
siger, hvad vi har på hjerte. Danskerne vil have resultater, og så skriver vi
præmisserne bagefter. Som dansker har du den der ”det går sgu nok alt
sammen”, ellers tager vi det mañana. Den går ikke i Sverige, mener Claes
Nilas, der til gengæld peger på, at de tålmodige svenskere er mere åbne
overfor at lade alle komme til orde:
– Svenskere er meget mere tolerante end danskere. De har den der
socialdemokratiske tilgang til tingene, alle skal have plads og mulighed for
at udtrykke sig. Det er en selvfølge, at man giver en pose penge til teater-
gruppen, der vil spille et fuldstændigt sindssygt stykke eksperimentaltea-
ter, som kun ti mennesker i regionen gider se, siger Claes Nilas.
Lille respekt
De skandinaviske lande er, trods mange ligheder og overvældende enig-
hed om værdier, samfundsform og forestillinger om det gode liv, vidt for-
skellige. Landenes historie afspejler sig i den måde, man har indrettet sit
arbejdsmarked på og ikke mindst i den måde, man omgås hinanden på.
Erhvervslivet i Danmark, Norge og Sverige har trods tætte bånd og stor
eksport til hinanden udviklet sig meget forskelligt.
I Sverige dominerer eksporten og storindustrien, der er vokset frem
af en let tilgang til råvarer og kollektivets arbejde. Derfor er svensk tanke-
gang også i forhandlinger ofte præget af såvel internationalt udsyn som
en søgen efter konsensus. Man tænker sig godt om, før man beslutter sig
for at gå videre – i samlet flok.
I Danmark har forædling af den eneste råvare, man havde i rigelig
mængder, nemlig jord, sammen med handel med omverdenen altid været
måden at overleve på. Som et lille land med en strategisk vigtig placering
som indgangsporten til Østersøen, udviklede danskerne sig til hurtige
spillere. Man tabte sine krige, men formåede at sælge sine varer alligevel.
Man er utålmodig – for hvem ved, hvilke kommercielle muligheder der ven-
ter omkring næste hjørne?
I Norge har store afstande og afsondrethed skabt et arbejdsmarked,
der i mange år var præget af trange kår, små virksomheder og isolerede fi-
12 Når vikinger slås 13