Skik og brug for vikinger - Karen Krarup

dem, man ellers forventede at ligne så meget. Måske fordi det er pinligt,
at man ikke ved mere om naboen? Måske fordi virksomhederne ikke aner,
hvordan man skal tackle kulturforskelle i Skandinavien?
I hvert fald er lysten til at tale om skandinaviske kultursammenstød
påfaldende lille på direktionsgangen – samtidig med at myterne om ”os og
dem” trives i bedste velgående i kontorerne længere nede i huset. Åben-
heden om den kulturelle dimension i enhver fusion er stadig ikke – heller
ikke i Skandinavien – imponerende, og de, der i en fusionsproces forsø-
ger at fokusere på kulturelle og nationale forskelle, bortdømmes ofte som
useriøse.
Der hersker, som Ebbe Lundgaard, der tidligere var dansk næstfor-
mand og formand i Coop Nordens bestyrelse, udtrykker det ”en stor blu-
færdighed omkring det kulturelle”.
– Det er svært at fortælle om, at vi var naive, og man udleverer nogle
problemer, vi slås med. Det er den romantiske opfattelse af Skandinavien
som en enhed, der slår igennem. Men vi er ikke ligeværdige, vi sidder på
nationale positioner. Så ja, der går landskamp i den, siger Ebbe Lundga-
ard.
Smilet stivner
Der er ingen grund til at pege fingre af hinanden. Og slet ingen grund til
skadefryd, når fusionen halter derudaf med flokke af frustrerede medar-
bejdere i halen. Men der er al mulig grund til at lære af hinanden – og hin-
andens fejl – hvis skandinavisk erhvervsliv skal bevare sin plads på ver-
denskortet. Kineserne har overtaget fabrikken, inderne kontoret. Europa
skal finde sin nye plads, Skandinavien måske sin helt egen.
Derfor er skandinaver nødt til at lære at arbejde endnu bedre sam-
men om at skabe den platform, der skal sende tre små lande med 19 mil-
lioner mennesker ud mellem seks milliarder verdensborgere.
I SAS har de diskuteret i 60 år. I Arla Foods har man, siden fusionen
mellem danske MD Foods og svenske Arla i 2000, på den hårde måde
lært noget om svenskere og danskere. Nordea, der tog finnerne med og
fusionerede fire nordiske bankvirksomheder i 2000, fik sin ligeværdige fu-
sion. Men også en træg start, hvor de myter om ”os og dem”, topledelsen
udtrykkeligt havde bedt alle om at se bort fra, selvfølgelig dukkede op.
Både SAS, Arla Foods og Nordea er på hver deres måde skandinavi-
ske succeser, der kæmper hårdt om en plads på det europæiske marked
– og gerne endnu mere. Alligevel kan man uden at overdrive sige, at de al-
le har været og er kulturelt udfordret. Ud over strategi, mission, vision, nye
fælles værdier og det daglige arbejde skal de dagligt forholde sig til an-
dres kultur. Det er svært. Også selv om Sverige ikke er Asien – men som
en medarbejder i Nordea bemærker, så ”begynder Østen jo for danskerne
i Malmø”. Det er sjovt at grine af hinanden, men smilet stiver, når den over-
kørte svensker pludselig ikke har lyst til at gå til flere møder med de langt
fra – som forventet – så gemytlige danskere. Åke Modig, tidligere svensk
koncerndirektør i Arla Foods med fem år på en dansk direktionsgang, fik
i hvert fald revideret sit typisk svenske syn på danskerne og deres ledel-
ses- og forhandlingsstil – som han i øvrigt trivedes glimrende med.
– Mine svenske venner sagde altid: ”Hvor herligt, at du arbejder i
Danmark. Danskere er så hyggelige”. Efter fem år i Danmark kan jeg klart
sige: Myten om den gemytlige, afslappede dansker holder ikke. Han fin-
des, men han befinder sig ikke på arbejde!
– Hvordan skal vi overhovedet kunne kommunikere, handle og for-
handle med hinanden, når vi er så tilbøjelige til at dømme hinanden hur-
tigt, spørger den svenske virksomhedskonsulent Anita Ekwall, der peger
på, at også drivkræfterne i Skandinavien er helt forskellige: I Danmark hyl-
der man individet og hurtigheden. I Sverige grundighed og samarbejde. I
Norge stolthed og selvstændighed.
Hun giver selv svaret på sit spørgsmål i en opfordring til at erkende,
at de kulturelle forskelle eksisterer. Også i Skandinavien. Derfor er risi-
koen for at misforstå hinanden stor, også selv om man forstår hinandens
1 Når vikinger slås 1
sprog.