Skik og brug for vikinger - Karen Krarup

5 HURTIGE
Det historiske hænger
stadig ved
Stine Bosse, dansk koncernchef i forsikringsvirksomheden
TrygVesta, der er repræsenteret i Danmark, Norge, Sverige og
Finland. TrygVesta er Nordens næststørste udbyder af forsik-
ring med over to millioner kunder.
Hvor møder du i dit job forskellene mellem skandinaver?
Forskellene ligger først og fremmest i detaljen – og dér ligger Djævlen jo
som bekendt. Jeg møder især forskellene, når vi i TrygVesta arbejder med
forandringer. Som danskere er vi vant til at melde ud på en helt anden må-
de end nordmændene. I Norge er man ikke med på en aftale, med mindre
man har meldt positivt ud. Hvis nordmændene ikke er klar til at indgå afta-
len, så kan man opleve, at de bare ikke siger noget. I Danmark forventer vi,
at folk siger fra, hvis de ikke er enige. På den måde, synes jeg, nordmænd
og svenskere minder en del om hinanden.
Hvor ligner skandinaver hinanden?
Grundlæggende har vi en klar, fælles opfattelse af, at demokrati er vigtigt.
Det er en basisforudsætning for skandinaver, ligesom menneskeværd. Vi
deler mange holdninger til velfærd og er enige om, at virksomheder selv-
følgelig skal have en ordentlig økonomi, men også være steder, det er rart
at arbejde. Trivsel på arbejdspladsen er vigtigt for skandinaver – det må
gerne være spændende og sjovt at gå på arbejde. Og så skal der ikke væ-
re for langt mellem top og bund på arbejdspladsen. Skandinaviske ledere
indgyder ikke deres medarbejdere samme respekt, som ledere gør mange
andre steder i verden.
Hvor ligger de største forskelle?
Både nordmænd og danskere er meget lidt autoritetstro, men min erfaring
er, at nordmændene er lige en grad mindre autoritetstro end danskerne.
Nordmænd er i højeste grad uimponerede, og i Norge skal man virkelig
gøre sig fortjent til sit lederskab. I Norge er der ikke langt fra at være irri-
teret over en sag til decideret civil ulydighed. Det skal man som leder lige
vænne sig til …
Nordmænd er stolte mennesker, der er prægede af, at landet ikke
har været selvstændigt i så lang tid. Norske fjelde er høje, og man er ikke
på samme måde som i Danmark vant til sameksistens. Det gør noget ved
mennesker, når de lever isoleret. I samarbejder er man nødt til at vise re-
spekt for den norske kultur. Tag ikke fejl af det.
For eksempel havde vi til en ledersamling indbudt den norske san-
gerinde Sissel Kyrkjebø til at synge. Da hun sang Vestland, var ikke et øje
tørt, og da hun senere sang Nystemten, som er Bergens ”nationalsang”,
sang alle bergenserne i forsamlingen med. Mange af TrygVestas norske
medarbejdere er fra Bergen, og nordmændene gav udtryk for, at vi havde
vist stor respekt for dem og landet ved at indbyde en norsk sangerinde,
der oven i købet selv er fra Bergen. En norsk leder ville måske være me-
get bevidst om, at Sissel er bergenser – og der er ofte mere kant mellem
Oslo og Bergen, end der er mellem Danmark og Norge. Det kunne vi som
danskere se lidt bort fra.
I forhold til både svenskere og finner har jeg oplevet forhandlinger
som meget ligetil. Når man først kender spillereglerne for en forhandling i
Sverige og Finland og ved, at her er en aftale en aftale. Som dansker skal
man lige vænne sig til, at der ikke er noget tilbageløb – det, man er blevet
enige om, det holder man fast ved.
32 Når vikinger slås 33