Nyt og Nyttigt - Bupl

24. november 2011 42. årgang l www.boernogunge.dk 

Børn& 

unge20 

Nyt og 

Nyttigt 

Pædagoger bruger og opfinder 

masser af ny teknologi. 

Kommuner ser passivt til. 12-25 

Tidlig julegave: 1500 flere pædagoger fra 2013 

Skadet for livet af voldsomt barn 

Adopterede børn har særlige behov 

4 

6 

34

2 

kort nyt indhold 

Vi vil have flere pædagoger 

Regeringens udspil til finanslov indeholdt et forslag om at fremrykke 

offentlige investeringer til renovering af blandt andet 

daginstitutioner og skoler for 3,9 milliarder kroner. Spørger man 

forældrene, vil 70 procent hellere have flere pædagoger end renovering. 

Det viser en undersøgelse blandt 1047 forældre til børn 

fra 0-6 år, som Epinion har lavet for BUPL. BUPL’s formand, 

Henning Pedersen, kan godt forstå forældrene. 

»Undersøgelsen er udtryk for forældrenes frustration over, at 

deres børn igen og igen bliver ofre for besparelser,« siger han. 

Formanden mener, at forældrenes svar i undersøgelsen skal ses i 

lyset af et stort behov for renovering af landets daginstitutioner. 

»Der er meget store problemer med nedslidte og utidssvarende 

institutioner i dag. Det oplever forældrene hver dag, når de afleverer 

deres børn. Alligevel prioriterer langt de fleste forældre 

flere pædagoger til deres børn frem for forbedringer af de fysiske 

forhold. Det viser, at behovet for flere pædagoger er endnu mere 

akut,« siger Henning Pedersen. 

Kræver skatteløft indfriet 

Socialdemokraterne og SF gik til valg på at fjerne fradragsloftet 

på 3000 kroner for fagforeningskontingent, 

som VK-regeringen indførte. Men løftet findes hverken i 

regeringsgrundlaget eller finanslovsforslaget. Det skuffer 

fagbevægelsen, skriver Jyllands-Posten. 

»Det var et forslag, som lå lige på den flade hånd, så det er 

både overraskende og skuffende, at det ikke er med,« siger 

FOA’s formand, Dennis Kristensen. 

HK’s formand, Kim Simonsen, bakker ham op. 

»Loftet var et ideologisk korstog mod fagforeningerne. Loftet 

gør det sværere for os at få medlemmer, så det er ærgerligt, at 

regeringen ikke har det med i finanslovsudspillet,« siger han. 

Politisk ordfører, Magnus Heunicke (S) er usikker på, om loftet 

kan fjernes. Han spiller bolden videre til de trepartsforhandlinger, 

som forventes at begynde i foråret. 

»Vores mål er stadig, at loftet skal ændres, for det er til skade 

for den danske model,« siger han til Jyllands-Posten. 

BØRN&UNGE | NR. 20 | 24. november 2011 

Chiparmbånd skaber vild debat 

En idé om at udstyre både børn og ansatte med en chip, så det automatisk 

registreres, hvem der er hvor, møder voldsom modstand. 

Idéen kommer fra fem institutioner i Silkeborg og Skanderborg, som 

længe har arbejdet på at finde højteknologiske løsninger, som kan give 

de ansatte mere tid til børnene. De fem har for eksempel udviklet en 

vugge robot, og på skitseblokken ligger nu også idéen om chippen på børn. 

Idéen skydes ned af både BUPL, forældreorganisationen FOLA og børneog 

undervisningsminister Christine Antorini (S). Hun vurderer, at det 

er i strid med lovgivningen at udstyre børn med en chip. Men de to 

kommuners politikere og en af idékvinderne, Lisbeth Højvang, leder af 

Børnehaven Porskjær i Galten, har ikke givet op. Hun mener, at chippen 

både giver tryghed og letter pædagogerne for manuelt at krydse børnene 

ind og ud på et skema. 

»Tanken om en chip på børn kan virke skræmmende og uetisk, men 

det frigiver tid fra en rutineopgave til omsorg for børnene,« siger hun 

til Jyllands-Posten. 

Læs interview med de opfindsomme pædagoger på side 20-21. 

Eksperter: Nedslidte svigtes 

En række eksperter retter nu en sønderlemmende kritik mod den 

nye seniorførtidspension, som træder i kraft den 1. januar. Seniorførtidspensionen 

er lanceret som en hjælp til nedslidte, som bliver 

ramt af udfasningen af efterlønnen. Men ordningen kommer ikke til 

at virke, lyder kritikken. Formanden for Foreningen af Socialchefer, 

Ole Pass, tror, der komme masser af mange klagesager. 

»Man skaber falske forventninger hos folk, som tror, de kan få denne 

seniorførtidspension. Jeg forventer, at hovedparten af dem, der henvender 

sig, vil få afslag,« siger han til Berlingske Tidende. 

LO betegner seniorførtidspensionen som ’usolidarisk og asocial’ og 

peger på, at begrebet nedslidning bør defineres nærmere. Socialrådgiverne 

kritiserer loven for manglende præcisering af, hvad der 

er det nye i ordningen udover betegnelsen ’senior’. 

»Mange er blevet stillet i udsigt, at de kan få en seniorførtidspension, 

når de ikke kan få efterløn. Det har skabt en forventning om, at det 

er nemt, og så vil mange blive skuffede over afslag, siger formanden 

for socialrådgiverne, Bettina Post. 

Ballonaktion for mere personale 

I har lovet at forbedre kvaliteten af dagtilbuddene. Husk det nu. 

Det var budskabet til regeringen fra fem organisationer, der enten repræsenterer de ansatte 

i institutionerne, forældrene eller de studerende. En af organisationerne bag aktionen 

var BUPL. 

Budskabet blev sendt af sted med 3000 balloner på Christiansborg Slotsplads i sidste uge. 

Tallet 3000 er ingen tilfældighed. Det er antallet af pædagoger, som Radikale Venstre har 

sagt, der skal ansættes i institutionerne, hvis kvaliteten skal forbedres. Og som Enhedslisten 

forsøger at holde regeringen fast på under forhandlingerne om næste års finanslov. 

På de hvide balloner var trykt en and, som skulle symbolisere, at løftet om 3000 flere pædagogiske 

medarbejdere forhåbentlig ikke er en and. Ud over BUPL var de ballonaktionerende 

organisationer FOA, LFS, KFO og PLS. 


Børn& 

unge20 

Nyt og 

Nyttigt 

Pædagoger bruger og opfinder 

masser af ny teknologi. 

Kommuner ser passivt til. 12-25 

BØrn&UngE 

Blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5100 

E-mail: b&u@bupl.dk 

www.boernogunge.dk 

Ansvarshavende redaktør 

Ida Thuesen Nielsen (ITN) 

redaktionschef 

Lene Søborg (SØB) 

Journalister 

Vibeke Bye Jensen (BYE) 

Steffen Hagemann (SBH) 

Trine Vinther Larsen (TVL) 

Gitte Rebsdorf (GIR) 

Signe Strandby Nielsen (SIN) 

grafisk design og layout 

Eva Krebs Larsen (EKL) 

Korrektur 

Karen Altschul 

Forsidefoto 

Gitte Sofie Hansen 

Annoncer 

Marianne Földvary (MAF) 

Niels Juul Pedersen (NJP) 

Tryk 

Stibo Graphic 

Kontrolleret oplag: 66.726 

ISSN: 0006-5633 

Udgiver 

Tidlig julegave: 1500 flere pædagoger fra 2013 4 

Skadet for livet af voldsomt barn 6 

Adopterede børn har særlige behov 34 

p1_forside.indd 1 21-11-2011 14:12:43 



Telefon: 3546 5000 (kl. 9-15) 

E-mail: bupl@bupl.dk 

www.bupl.dk 

Forretningsudvalget 

Formand 

Henning Pedersen 

næstformand 

Birgitte Conradsen 

Hovedkasserer 

Kim Morten Jørgensen 

Faglige sekretærer 

Allan Baumann 

Lasse Bjerg Jørgensen 

Lis Pedersen 

Tonny Andersen 

Børn&Unge 2011 

Børn&Unge udkommer 22 gange i år. 

Bladet udkommer i følgende uger: 

2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 23, 25, 32, 

34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51. 

Redaktionen påtager sig intet ansvar 

for tekster, der indsendes uopfordret. 

Vi gør opmærksom på, at alle artikler 

og læserindlæg, lægges på boernogunge.dk 

og derfor optræder frit 

tilgængeligt på internettet. 

Hvis du har problemer med leveringen 

af Børn&Unge, skal du sende en 

mail til: levering@bupl.dk 

Foto: Jens Hasse 

20 

Vi skal øve os i at lade 

være med at tænke, at en idé 

er for lille til, at den kan bruges. 

Vi skal komme frem med vores 

ideer, for en lille idé kan måske 

bruges flere steder. 

Ulla Kjærsgaard Lindhøj, pædagog, 

børnehaven Porskjær, Skanderborg 

Artikler 

4 En halv millard til børnene 

6 skadet for livet af voldsomt barn 

8 inklusion gør pædagoger syge 

10 BUPl i krig mod staten 

11 Principiel sag vundet i Højesteret 

30 Verdens største bogmesse viser vej 

32 Det vigtige ordforråd 

34 Thoke trives hos solsikkerne 

36 Følelserne forstyrres af fortiden 

37 ny håndbog om adoption 

39 ledige får job via a-kassen 

Øjeblikket 

26 robot vugger Hugo i søvn 

Ny opfindelse fra idérige midtjyske pædagoger 

vugger småbørn i søvn. Det giver overskud til 

andre børn. 

Faste sider 

28 Opslagstavlen 

40 nye fagbøger 

41 Tegneserie 

43 BUPl mener 

Søndag kunne vi fejre en stor sejr for vores område, 

skriver Allan Baumann, medlem af BUPL’s 

forretningsudvalg. 

TEMA 

DigiTAlisEring 

12 intro 

14 Et moderne eventyrrum 

En institution i Sønderjylland har udviklet 

et avanceret digitalt læringsrum for 

børn i førskolealderen. 

18 iPads skaber begejstring 

En daginstitution i Veksø har investeret 

i to iPads til deres vuggestue- og børnehavebørn. 

20 Her flyver idéerne vildt 

Fem institutioner i Midtjylland idéudvikler 

teknologiske løsninger, der giver 

pædagogerne mere tid til børnene. 

23 Kommunerne svigter 

pædagogikken 

Kommunerne har ingen strategi eller 

plan for digital pædagogik, viser ny 

undersøgelse. 

24 Drop berøringsangsten 

Kast jer ud i den nye teknologi. Det er 

bare et hjælpemiddel, lyder rådet til pædagoger 

fra underviser Frank Støvelbæk. 

Foto: Lene Esthave 

34 

3

4 

finanslov 

500 millioner til 

1500 nye pædagoger 

Ny finanslov betyder, at kvaliteten i daginstitutionerne skal forbedres med 500 millioner 

kroner om året. BUPL glæder sig både på børnenes og pædagogernes vegne. 

Af Lene Søborg les@bupl.dk 

En af de allersidste brikker i det gigantiske 

finanslovs-puslespil faldt på plads søndag. 

Og det var en brik, som skaber optimisme 

hos pædagoger. 

Regeringspartierne og Enhedslisten blev 

søndag enige om at tilføre daginstitutions- 

området 500 millioner kroner om året fra 2013 

og frem. Aftalen indeholder en formulering 

om, at der på længere sigt skal arbejdes frem 

mod minimumsnormeringer. Udmøntnin- 

gen af aftalen skal forhandles med Kommu- 

nernes Landsforening (KL). 

»Vi er meget glade for aftalen, som kan 

sikre et tiltrængt kvalitetsløft i daginstitu- 

tionerne. Regeringen foretager et markant 

retningsskifte, som kan blive en ny start på 

vores område efter mange års nedskæringer,« 

siger BUPL’s formand Henning Pedersen. 

pædagoger sikrer kvaliteten. Ifølge 

aftalen skal de 500 millioner kroner bruges 

til at højne kvaliteten og ansættelse af cirka 

1500 nye pædagogiske medarbejdere i institutionerne. 

Det kan nu være op til forhandlingerne 

med kommunerne, om ’pædagogisk 

personale’ er uddannede pædagoger eller pædagogmedhjælpere. 

»Hvis den faglige kvalitet virkelig skal løftes, 

og inklusionsopgaven skal lykkes, bør 

man ansætte uddannede pædagoger,« siger 

Henning Pedersen. 

»Vi ville selvfølgelig gerne have 

haft minimumsnormeringer med 

nu, men retningen i finansloven 

er helt rigtig og positiv, og den 

skal vi bygge videre på. 

Henning Pedersen, formand BUPL 

Han ser derfor gerne, at pengene øremærkes 

til de kommuner, som vil bruge millionerne 

til et reelt løfte af kvaliteten i institutionerne. 

»Ellers risikerer vi, at der sker det samme, 

som da den forrige regering forsøgte at få 

kommunerne til at afskaffe lukkedage. De 

gav bare kommunerne en pose penge og håbede 

på det bedste, men uden held,« siger 

Henning Pedersen. 

minimumsnormeringer venter. Pædagogernes 

og forældrenes krav har længe 

været, at der blev sat konkrete tal på, hvor 

mange børn der må være pr. voksen, også 

kaldet minimumsnormeringer. 

I finanslovaftalen er det med som en hensigtserklæring. 

»Vi ville selvfølgelig gerne have haft minimumsnormeringer 

med nu, men retningen 

i finansloven er helt rigtig og positiv, og den 

skal vi bygge videre på. Det glæder vi os over, 

både på børnenes og pædagogernes vegne. Jeg 

har en klar forventning om, at vi kan få genansat 

mange af de pædagoger, som er blevet 

fyret de seneste år,« siger BUPL’s formand. n 

 

Læs også ’BUPL MENER’ side 43. 

Grafik: Colourbox 

så mangE pædagogEr kan man få 

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der 

6.525 daginstitutioner i Danmark 2010. 

Hvis de 1500 nye stillinger skal deles 

matematisk ligeligt ud til alle, kan hver 

fjerde vuggestue, børnehave og integrerede 

institution ansætte en ny pædagog 

fra 2013. Kilde: Politiken.dk 

sådan står dEr i aftalEn 

Her er den tekst, som Enhedslisten og regeringspartierne er blevet enige om: 

• Regeringen og Enhedslisten er enige om, at der er brug for dagtilbud 

af høj kvalitet. Parterne er derfor enige om at prioritere 500 millioner 

kroner til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. 

• Bedre normeringer i dagtilbud skal understøtte, at børn får en god 

start på livet, hvor de har en tryg hverdag og bliver set og anerkendt. 

Dagtilbud udgør således en stor del af mange børns hverdag, og det 

er her, grundstenen til en god skolegang bliver lagt. 

• Børn har brug for tryghed, udfordring, leg og samvær med voksne. De 

afsatte midler skal øge kvaliteten i dagtilbuddene. 

sagt om aftalEn 

pædagogerne 

»Særdeles glædeligt og tiltrængt. Men samtidig en seriøs 

reminder til diverse ansatte inden for den sociale sektor 

om, at det aldeles ikke er ligegyldigt, at man lige tænker 

sig godt om, når man sætter sit kryds ved blandt andet 

Folketingsvalg. Men midt i glæden så er det samtidig 

ekstremt beskæmmende at læse den tidligere konservative 

socialministers reaktion på nyheden. En udtalelse 

som én gang for alle understreger den afgrundsdybe 

forskel i forhold til social indsigt og ikke mindst menneskesyn 

i forhold til borgerlige partier og så andre politiske 

partier med en social profil.« 

Elmer Pedersen på bupl.dk/nyheder 

»Håber pengene ’øremærkes’ til kommunerne, så det ikke 

går som så ofte før, at de forsvinder ned i den store kommunale 

fælleskasse! Der skal gives et løft til institutionerne 

– det er på høje tid, og jeg håber det lykkes denne 

gang!« 

Birthe Møller på Børn&Unges Facebook-side 

»1500 ekstra pædagoger på landsplan er næppe nok til 

at dække det efterslæb, der er bygget op efter 10 år med 

stort set konstante besparelser i kommunernes økonomi. 

Men det er en god start.« 

Liselotte Thomsen, formand BUPL Nordjylland 

• Løftet til dagtilbudsområdet finansieres af de 3 milliarder kroner 

fra højere skatter og afgifter med videre, der kan anvendes på højt 

prioriterede områder, herunder velfærdsforbedringer, uddannelse, 

forskning, sundhed og borgerrettede initiativer i kommunerne. 

• Regeringen udmønter de afsatte midler i aftalen om kommunernes 

økonomi for 2013. Samtidig vil regeringen drøfte med kommunerne, 

hvordan de afsatte midler kan øge kvaliteten på dagtilbudsområdet, 

blandt andet ved at der over tid stilles krav om minimumsnormeringer. 

Kilde: Finansministeriet.dk 

Da finanslovsaftalen var på plads søndag formiddag, var der mange, som havde meninger om resultatet, ikke mindst om de ekstra ressourcer til 

daginstitutionsområdet og minimunsnormeringer. Her er nogle af reaktionerne. 

kommunernes landsforening (kl) 

»Man kan roligt kalde det en udgiftsbombe. Det er en 

risiko, der er til at forstå.« 

Jan Trøjborg, formand Kommunernes Landsforening (om at der på sigt 

skal indføres minimumsnormeringer). 

regeringen 

»Det er en rigtig god dag for Danmarks børn. Vi kan 

gøre meget mere for de allermindste børn, der tilbringer 

mange timer i daginstitution hver dag. Aftalen er et klart 

udtryk for vores ønske om at prioritere børn.« 

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) 

oppositionen 

»Det er en mærkelig måde at belønne de kommuner, som 

gør det skidt. Hvis det bare er sådan, at de kommuner, 

der har skåret i antallet af pædagoger, nu får tilført flere, 

så går man ind og belønner de kommuner, der har gjort 

det dårligere end andre.« 

Benedikte Kiær (K), politisk ordfører 

forældrene 

»1.500 er selvfølgelig ikke nok, og det tror jeg, at alle er 

enige om. Men det er en fin start.« 

Lars Klingenberg, formand FOLA, forældrenes organisation. 

BØRN&UNGE | NR. 20 | 24. november 2011 5

6 

inklusion 

En støttepædagog har fået knap 800.000 kroner i erstatning i en 

usædvanlig sag, hvor hun er blevet bidt, sparket og spyttet på af et 

mindre barn. Barnet kom efterfølgende på en specialinstitution. 

Af Gitte Rebsdorf, gir@bupl.dk / Illustration: Mikkel Henssel 

skadet for livet af voldsomt barn 

Arbejdet med børn, der har brug for specialhjælp, 

kan give give skader for livet. 

Det har en 56-årig pædagog fra jylland måtte 

sande. Hun har i et halvt år været støttepæ- 

dagog for en seksårig dreng, som havde en 

meget voldsom adfærd. Pædagogen blev bidt, 

sparket og spyttet på og måtte hver eneste dag 

i et halvt år tackle det krævende barn alene 

uden kollegernes bistand. 

Kombinationen af at skulle være støttepædagog 

for et ualmindeligt voldsomt barn uden 

at få kollegial sparring blev fatal for pædagogen. 

Hun bukkede under for det psykiske 

pres, som hun blev udsat for dagligt, og har 

som en af de første pædagoger fået anerkendt 

en arbejdsskade på grund af det stærkt belastende 

arbejde med et mindre barn i en 

almindelig daginstituion. 

»Sagen er usædvanlig, fordi arbejdsskadestyrelsen 

har anerkendt, at arbejdet 

med små børn kan udgøre en fare. Det har 

vi ikke set tidligere inden for normalområdet,« 

siger sagsbehandler i BUPL Annemarie 

Lennertz, som har kørt sagen for pædagogen. 

Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt, at 

pædagogen har fået varigt mén af sit arbejde, 

og at hun har tabt mere end halvdelen af sin 

erhvervsevne. Den samlede erstatning til 

kvinden er på knap 800.000 kroner. 

velestimerede pædagoger går ned. Den 

56-årige pædagog har været stærkt påvirket 

af sagen, og hun ønsker ikke at rippe op i den 

igen. Derfor vil hun gerne være anonym, men 

redaktionen kender hendes identitet og har 

læst alle sagsakterne. 

Af dem fremgår det, at problemerne opstod 

umiddelbart, efter at hun var begyndt 

sit nye arbejde i efteråret 2006. Hun mødte 

en dreng, som hun havde fået til opgave at 


hjælpe, men som var voldelig over for hende, 

og som hun havde svært ved at tackle. Fysisk 

blev hun udsat for bid, nap og spark fra 

drengen, som også angreb hende verbalt og 

kunne finde på at råbe ukvemsord som ’pik’ 

eller ’møgkælling’ efter hende. Det kunne 

ske op til 10 gange dagligt. 

Umiddelbart kan det måske virke mærkværdigt, 

at en faglært pædagog ikke er i stand 

til at tackle et aggressivt seksårigt barn. Men 

det er meget voldsomt at blive udsat for både 

fysisk og psykisk vold, fastslår den ledende 

overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 

på Bispebjerg Hospital, Lilli Kirkeskov. 

»Selv velestimerede pædagoger har svært 

ved at klare sådanne situatoner. Det er en 

meget voldsom påvirkning, og derfor ser vi 

også, at pædagogerne går ned med stress, når 

de bliver udsat for sådanne arbejdsforhold,« 

siger Lilli Kirkeskov. 

Sagsbehandler i BUPL Annemarie Lennertz 

har fulgt sagen med den 56-årige pædagog 

tæt. Hun oplyser, at flere og flere pædagoger 

slås med lignende problemer, og at mange 

bebrejder sig selv, at de ikke er i stand til at 

klare opgaven. 

»Vi har kendt til disse sager i nogle år, og der 

er tale om et alvorligt problem. Pædagogerne 

kan se, at børnene ikke får den rigtige hjælp. 

Men de kan ikke give barnet hjælpen under 

de givne rammer, og så føler de sig ramt på 

deres faglighed. Det er meget udmattende. 

Hverken pædagoger eller børn får den hjælp, 

de har brug for,« siger hun. 

blev lovet supervision. Pædagogen fra 

Jylland blev ikke alene udsat for bid, spark og 

verbale angreb. Hun stod også fuldstændig 

alene med opgaven. Kollegerne i børnehaven 

ville intet have med drengen at gøre, og hvis 

ikke den seksårige dreng var blevet hentet, 

når pædagogen havde fri, måtte hun blive 

ekstra, fordi de andre pædagoger afviste at 

tage over. På den måde vidste pædagogen heller 

aldrig, hvornår hun havde fri. 

Da hun blev ansat, var hun blevet lovet supervision, 

men den blev aldrig iværksat. Hun 

var helt alene om at håndtere de vanskelige 

situationer med drengen, og det er uhørt, 

mener ledende psykolog på Arbejdsmedicinsk 

Klinik i Aalborg Pia Ryom. 

»Det er afgørende, at pædagogerne har mulighed 

for supervision og debriefing, når de 

arbejder med specialbørn. Hvis de går alene 

med problemerne, risikerer vi, at de oparbejder 

uhensigtsmæssige overlevelsesstrategier 

som for eksempel uvilje mod barnet. Det strider 

imod deres uddannelse og den opgave, de 

er blevet stillet overfor, og det rammer dem 

derfor på deres faglighed,« siger Pia Ryom. 

I den konkrete sag fra Jylland led alle parter 

under, at der ikke var den rigtige hjælp. Den 

seksårige dreng fik ikke den hjælp, han havde 

brug for. Og det gav både de ansatte og de 

andre børn i institutionen store problemer. 

En dag i slutningen af marts 2007, et halvt år 

efter at pædagogen var begyndt sit job som 

støttepædagog, gik det helt galt. 

leder gik forbi uden at hjælpe. Pædagogen 

var på legepladsen sammen med drengen. 

Han befandt sig inde i et legehus og begyndte 

at slå på nogle af de andre børn, som var bange 

for ham. Da pædagogen ville hente ham ud, 

begyndte han også at slå, sparke og kradse 

hende. Flere kolleger så, hvordan pædagogen 

blev slået, men ingen kom for at hjælpe. Heller 

ikke lederen. Da det endelig lykkedes pædagogen 

at få drengen ud fra legehuset, løb han 

blot over i et andet legehus for at gemme sig. 

»Pædagoger, som har svære 

arbejdsforhold på grund af 

arbejdet med specialbørn, 

kan blive depressive eller få 

angst. Mange føler sig også 

udbrændte. Når det er nået 

så vidt, er der ofte ikke så 

meget andet at gøre end at 

skifte branche. 

Pia Ryom, ledende psykolog, Arbejdsmedicinsk 

Klinik, Aalborg 

Episoden fik pædagogen til at bryde fuldstændig 

sammen. Hun græd og måtte gå 

indenfor, men heller ikke her fik hun hjælp 

fra sine kolleger. Næste morgen hentede hun 

sine ejendele i institutionen og meldte sig 

syg. Hun har ikke siden kunnet genoptage 

sit arbejde. 

Arbejdet som støttepædagog for den følelsesmæssigt 

skadede dreng gav den 56-årige 

pædagog angst og søvnproblemer. Hun fik 

også svært ved at koncentrere sig og huske 

og var udtalt træt. Det er alt sammen typiske 

reaktioner, oplyser psykolog Pia Ryom. 

»Pædagoger, som har svære arbejdsforhold 

på grund af arbejdet med specialbørn, kan 

blive depressive eller få angst. Mange føler 

sig også udbrændte. Når det er nået så vidt, 

er der ofte ikke så meget andet at gøre end at 

skifte branche,« siger Pia Ryom. 

Nu er der sat punktum i sagen for støttepædagogens 

vedkommende. 

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte i år, at 

hun er blevet skadet af sit arbejde med den 

seksårige dreng, og at hun har fået en såkaldt 

uspecifik belastningsreaktion. n 

ErstatningEns størrElsE 

arbejdsstyrelsen har afgjordt, 

at pædagogens tab af erhvervsevne 

er 65 procent. Det har 

givet en her og nu erstatning på 

671.000 kroner. Derudover får 

pædaogen en erstatning for varigt 

mén. Méngraden er fastsat 

til 15 procent, og det giver en 

erstatning på 100.000 kroner. 

7

8 

inklUsion 

»Hvis det skal lykkes at 

inkludere disse børn i 

normalområdet, kræver 

det, at der bliver afsat 

kvalificeret personale 

til arbejdet, og at man 

sørger for at etablere et 

fagligt miljø. 

Kim Morten Jørgensen, 

BUPL's forretningsudvalg 

BØRn&UnGE | NR. 20 | 24. november 2011 

inklusion gør 

pædagoger 

syge 

Flere pædagoger går ned med stress, fordi de 

skal rumme specialbørn. Inklusion af børnene 

sker ofte uden de nødvendige ressourcer, viser 

nye tal. Det er en fejlslagen politik, som skader 

både børn og pædagoger, lyder det fra de arbejdsmedicinske 

klinikker. 

Af Gitte Rebsdorf@bupl.dk 

Stress, sygemeldinger og arbejdsskader 

rammer nu i stigende grad 

pædagoger, der arbejder med inklusion. 

Det ser man ude på de arbejdsme- 

dicinske klinikker, hvor personalet 

møder flere pædagoger, som har fået 

skader på grund af deres arbejde med 

inklusion af børn i almindelige dag- 

tilbud. 

»Vi ser flere eksempler, hvor børnene 

er blevet fejlanbragt i en almindelig 

børnehave uden den nødvendige hjælp. 

Det rammer både børn og pædagoger. 

Ingen af dem får den hjælp, de har brug 

for, og det er et udtryk for en helt fejl- 

slagen politik,« siger ledende overlæge 

på Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg, 

Lilli Kirkeskov. 

Hun får opbakning af sin kollega i 

Nordjylland Pia Ryom fra Arbejdsme- 

dicinsk klinik i Aalborg. 

»Vi har ikke tal for, hvor stort proble- 

met er. Men det er i sig selv en belast- 

ning at arbejde med disse børn, og hvis 

rammerne ikke er i orden, kan det give 

helbredsskader hos pædagogerne,« si- 

ger Pia Ryom, som er ledende psykolog. 

En undersøgelse fra Arbejdstilsynet, 

som blev offentliggjort tidligere på 

året, bekræfter, at det er en belastning 

for pædagoger at inkludere specialbørn 

i almindelige dagtilbud. Arbejdstilsy- 

net gennemførte en særlig indsats i 

børne- og ungeinstitutioner med fokus 

på det psykiske arbejdsmiljø. Den ind- 

sats førte til, at der blev givet 30 påbud 

til daginstitutioner og døgninstitu- 

tioner med udsatte børn. Undersøgel- 

sen viste, at personalet skulle hånd- 

tere børn og unge med uforudsigelig 

adfærd og børn med svære sociale og 

psykiske problemstillinger. Det viste 

sig også, at pædagogerne ikke fik supervison 

og kollegial og ledelsesmæssig 

opbakning. 

en spareøvelse. Kommunerne har 

de seneste år lukket mange specialtilbud. 

Det er sket, efter at kommunerne 

har overtaget institutionerne fra de 

gamle amter, der blev nedlagt. Nu 

forsøger man så i stedet at inkludere 

børn med særlige behov i de almindelige 

børnehaver og vuggestuer, men det 

sker ofte uden de nødvendige ressourcer. En 

ny undersøgelse, som Epinion har foretaget 

for BUPL, viser, at kun syv procent af kommunerne 

vil afsætte midler til ekstra personale 

på næste års budget. Det sker samtidig med, 

at 70 procent af kommunerne siger, at de vil 

øge inklusionen. 

Medlem af BUPl’s forretningsudvalg Kim 

Morten Jørgensen mener, at kommunernes 

politik er stærkt kritisabel. 

»Det er et udtryk for, at kommunerne ikke 

har noget mål for inklusionen, men at det 

alene sker for at spare penge. Hvis det skal 

lykkes at inkludere disse børn i normalområdet, 

kræver det, at der bliver ansat kvalificeret 

personale til arbejdet, og at man sørger for 

at etablere et fagligt miljø, så den enkelte 

pædagog ikke skal klare opgaven alene«, siger 

Kim Morten Jørgensen. 

Lilli Kirkeskov fra Arbejdsmedicinsk Klinik 

på Bispebjerg er enig. 

»Problemet er, at kommunerne ikke har de 

rigtige tilbud, og at de bruger inklusion som 

et spareprojekt. Der er brug for specialister på 

dette område, men det er der ikke råd til, og 

derfor ser vi disse meget kedelige sager. Det 

går også ud over de andre børn i institutio- 

nen, fordi der går ressourcer fra dem«, siger 

overlægen fra Bispebjerg. 

bryder sammen. Pædagogerne kommer 

typisk på de arbejdsmedicinske klinikker, 

efter at de har været hos deres egen læge, som 

så har henvist dem. De kommer, fordi de er 

gået ned med stress og er blevet sygemeldt, 

eller fordi de er brudt sammen på grund af 

voldsomme hændelser på deres arbejde. 

Psykolog Pia Ryom fra Arbejdsmedicinsk 

klinik i Aalborg mener, at arbejdet med at 

inkludere specialbørn i normale dagtilbud 

er så krævende, at det er nødvendigt at sætte 

grænser for det. 

»Arbejdet er så belastende, at det ville være 

godt at etablere ansættelser, der er åremålsbestemt, 

så den enkelte pædagog kun kan 

arbejde inden for dette felt i et vist tidsrum. 

Det vil være med til at beskytte pædagogerne,« 

siger hun. 

Men undersøgelsen fra Epinion dokumenterer, 

at problemerne blot vil blive større næste 

år, hvor der skal inkluderes mere, uden at 

ressourcerne følger med. Netop personale er 

afgørende for, at inklusion kan lykkes, mener 

Kim Morten Jørgensen fra BUPL. 

Videreuddannelse... 

Eektiv kompetenceudvikling og videreuddannelse starter med en åben, interesseret dialog. 

Sammen afdækker vi behovet og optimerer mulighederne. 

Ledelsesudvikling Diplomuddannelser Kurser Konferencer 

Temadage Foredrag Konsulentbistand Udviklingsprojekter 

»Det er vigtigt, at andelen af uddannede 

pædagoger bliver øget, sådan at det faglige 

niveau kommer op. Det er især vigtigt, når 

man arbejder med børn, der har specielle behov. 

Ellers får børnene ikke den hjælp, som 

de har krav på. Formålet med inklusionen 

skulle jo gerne være at forbedre børnenes 

livsbetingelser,« siger han. n 

Hvad har I behov for? 

Gå ind på ucsyd.dk/videre og se, hvad vi foreslår som oplæg til en dialog om 

jeres præcise behov. 

University College Syddanmark 

ucsyd.dk/videre 

UDDANNELSE 

PÅNÆRT 

HOLD 

9

10 

bupl_annonce_2012:Layout 1 06/10/11 15:27 Side 1 

Vi gentager succes’en 

STUDIETUR TIL CUBA 

2012: uge 13 og 14 • uge 46 og 47 

14 dage • Pris 14.900 kr. Incl: Fly tur-retur 

Rundrejse i Cuba • Halvpension • Dobbeltværelse med bad 

Program • Dansk tolk/guide • Visum 

6 dage i Havana, 3 dage i Pinar del Rio 

og 4 dage i Trinidad 

Yderligere oplysninger: Brian Rasmussen, tlf: 2241 3049 

eller Bogforlaget Frydenlund, tlf.: 3393 2212 

www.frydenlund.dk 

Inden afrejse afholdes informationsmøde. 

www.bupl.dk 

nyt fRa REttEn 

Tre forbund trækker regeringen i retten på 

grund af forringelsen af efterlønnen. Sagen 

kan ende ved menneskerettighedsdomstolen. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk 

BUPl trækker 

staten i retten 

Foto: Colourbox 

Hvis efterlønnen bliver forringet, vil det ramme pædagoger hårdt. 

Det har fået BUPL til at gå sammen med FOA og Fødevareforbundet 

NNF om at rejse en sag mod den danske stat. 

Formanden for BUPL, Henning Pedersen, forklarer, at BUPL går med 

i sagsanlægget, fordi man ønsker at holde liv i debatten om efterløn, 

der vil blive voldsomt forringet, hvis tilbagetrækningsreformen bliver 

vedtaget. Samtidig ønsker de tre forbund at presse på for at finde en 

løsning, der skaber økonomisk sikkerhed for de medlemmer, der 

ikke kan arbejde frem til pensionsalderen. 

»Efterlønnen har været en god mulighed for, at ældre pædagoger 

har kunnet trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i god ro og orden. 

De nye ændringer vil reelt være en afskaffelse af efterlønnen for vores 

medlemmers vedkommende. For det første vil de kun kunne få efterløn 

i tre år, og mange af dem vil opleve, at der sker en modregning i 

deres pensionsopsparing. Og så har de jo ikke et reelt alternativ. Den 

seniorpensionsordning, som man vil sætte i stedet for efterlønnen, 

har de samme kriterier, som der i dag er for førtidspensionen, og 

det kan de fleste af vores medlemmer ikke gøre brug af,« siger han. 

villig til at gå langt. Efter af have fået juridiske vurderinger af 

menneskerettighedsadvokat Tyge Trier og professor Kirsten Ketscher 

har BUPL ment, at der er grundlag for at indgå i en retssag mod den 

danske stat. 

Retssagen vil blive anlagt ud fra en konkret personsag, og den vil 

starte med et erstatningskrav for det økonomiske og eventuelt sociale 

tab, personen har haft på grund af tilbagetrækningsreformen. 

Sagen vil sandsynligvis løbe i fire-fem år, da den først skal anlægges 

ved to danske retsinstanser. Taber de tre forbund sagen her, 

vil de fortsætte ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 

Henning Pedersen tror ikke, at initiativet vil få partierne i Folketinget 

til at rulle tilbagetrækningsreformen tilbage, men tager 

alligevel de store juridiske skridt for at fastholde fokus på behovet 

for efterlønnen. 

»Vi er villige til at gå langt for at gøre opmærksom på, at tilbagetrækningsreformens 

forringelser er til stor skade for vores medlemmer,« 

siger han. n 

Højesteret giver 

pædagog 

oprejsning 

Pædagog får 50.000 kroner for en psykisk skade 

efter chikane på en personaleweekend. Det har 

Højesteret besluttet. Sagen er principiel og får 

betydning for andre, siger BUPL’s advokat 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk 

En personaleweekend, som skulle løse problemer 

med dårligt psykisk arbejdsmiljø i 

en fynsk børnehave, fik den modsatte effekt. 

En af pædagogerne oplevede at blive fyret 

af lederen for øjnene af sine kolleger. Efter 

den fatale weekend blev hun sygemeldt med 

angst og depression. Senere udviklede hun 

andre symptomer på posttraumatisk stress. 

I sidste uge fastslog Højesteret, at arbejdsgiveren, 

Odense Kommune, har ansvaret 

for den kvindelige pædagogs sammenbrud. 

Ifølge dommen var det til at forudse, at den 

uforsvarlige afvikling af personaleopholdet, 

som fandt sted for syv år siden, ville give pædagogen 

en psykisk skade. Odense Kommune 

blev derfor dømt til at betale 50.000 kroner 

til pædagogen plus sagens omkostninger. 

Højesteret kom frem til, at kvindens skade 

falder ind under begrebet ’personskade’ i erstatningsansvarsloven: 

’Den uforsvarlige afvikling af personaleweekenden 

medførte en betydelig forøgelse af 

risikoen for en psykisk skade af den indtrådte 

karakter hos en medarbejder, som ledelsen 

må have forstået befandt sig i en psykisk anspændt 

situation’, står der i dommen. 

Pædagogens arbejdsskade er blevet anerkendt, 

og Ankestyrelsen har tilkendt en 

erstatning på 110.304 kroner. Der er også en 

erstatning på grund af tabt erhvervsevne på 

vej til pædagogen. 

Men BUPL, som fører sagen for pædagogen, 

mente, at Odense Kommune var ansvarlig for 

skaden, og det førte til et krav på erstatning 

til pædagogen efter Erstatningsansvarsloven. 

et frygteligt forløb. Den usædvanlige 

sag startede i 2004, hvor alle ansatte i børnehaven 

var samlet til en personaleweekend. 

Udgangspunktet var et dårligt psykisk arbejdsmiljø, 

som der nu skulle gøres noget ved. 

Odense Kommune havde allieret sig med en 

ekstern supervisor, men noget gik helt galt. 

Pædagogen havde inden mødet været syg 

på grund af dårlig ryg, og hun satte på mødet 

gang i en diskussion om vikardækning. 

Selvom hun ønskede at stoppe snakken, bombarderede 

supervisoren hende med spørgsmål 

(har et vidne fortalt i retten), og hver enkelt af 

hendes kolleger skulle svare på, om de kunne 

’rumme’ kvinden. 

Det endte med, at flere græd, og til sidst 

sagde lederen, at pædagogen måske ikke 

skulle arbejde i børnehaven. 

dybt krænkende. BUPL har fokus på, at 

det er arbejdsgiverens ansvar at sikre et godt 

psykisk arbejdsmiljø. Derfor mener Henning 

Pedersen, formand for BUPL, at det har været 

nødvendigt at få sagen prøvet i Højesteret. 

»Vi har ønsket at føre den sag hele vejen, 

fordi det er en meget voldsom begivenhed, 

som ét af vores medlemmer har været ude 

for, og som har fået alvorlige konsekvenser. 

nyt fRa REttEn 

Forløbet var helt ude af kontrol, og det er dybt 

krænkende, at man kan blive udsat for en 

sådan behandling. Og det har vi selvfølgelig 

været nødt til at reagere på,« siger han. 

Højesterets dom vil få betydning i fremtidige 

sager, mener advokat Søren Kjær Jensen, 

der har ført pædagogens sag i retten. 

»Højesteret traf en usædvanlig afgørelse. 

Dommen udløser ikke noget skybrud eller en 

lavine. Men en forhindring, der hidtil har 

været, for at få erstatning i denne type sager, 

er nu væk,« siger han. 

Hidtil har man kun har kunnet få erstatning 

for en psykisk skade, hvis den er opstået 

i forbindelse med en fysisk skade eller en trussel 

om en fysisk skade som for eksempel ved 

et røveri. Erstatningskrav for psykiske skader 

i forbindelse med mobning eller chikane er 

tidligere blevet afvist. 

I BUPL er der stor tilfredshed med dommen, 

fordi den har betydning for den berørte pædagog, 

og fordi den får principiel betydning for 

alle andre lønmodtagere i samme situation. 

»Vi er glade for dommen, for vores synspunkt 

har hele tiden været, at der bør være 

mulighed for erstatning, også ved psykiske 

arbejdsskader,« siger Henning Pedersen, formand 

for BUPL. 

Odense Kommune skal ikke alene betale 

50.000 kroner til pædagogen. Kommunen skal 

også betale sagens omkostninger på 178.000 

kroner n 

BØRN&UNGE | NR. 20 | 24. november 2011 11 

Modelfoto: Colourbox

12 

tEma 

Børnene er vilde med at komme ind i det højteknologiske 

meeWee-rum, som den sønderjyske Idrætsinstitution i 

Hoptrup har udviklet sammen med forskere og fortællere. 


Pædagoger eksperimenterer 

med ny teknologi 

som aldrig før. Nogle arbejder 

med pædagogikken, andre 

med praktiske opfindelser, 

som giver overskud til 

pædagogikken. Børn&Unge 

har besøgt tre pæda gogiske 

projekter, der sprudler af 

legelyst og nytænkning. 

Idéerne skal også komme fra 

pædagogerne selv, for kommunerne 

satser stort set 

udelukkende på skolen, når 

det handler om digital pædagogik. 

13

14 

digitalisering 

Et moderne 

eventyrrum 

P 

å en lukket dør i Den Sønderjy- 

ske Idrætsinstitution i Hoptrup 

hænger et skilt: 

'Et moderne eventyr tager sin 

begyndelse. Hop i den flyvende 

kuffert og tag med på en inspirerende rejse ud 

i DSI's forunderlige univers', står der. 

Bag døren er et lille mørkelagt lokale. 

MeeWee-rummet bliver det kaldt. Uden børn 

kan det forveksles med et ordinært puderum, 

men det er i virkeligheden et pædagogisk eks- 

perimentarium, som institutionens leder, 

Annie Thyrrie Jørgensen, og hendes 10 med- 

arbejdere forventer sig meget af. 

I MeeWee-rummet skal historiefortælling, 

fysisk bevægelse og digital teknologi gå op i 

en højere enhed og skabe en ny ramme for 

læring gennem leg for børn i førskolealderen. 

I dag hedder de heldige vindere af en for- 

middag i MeeWee Jeppe, Emil, Sune og Hart- 

vig. Børnene er vilde med rummet, men de 

kommer kun derind i grupper på fire og kun 

sammen med en voksen. Det er pædagog 

Mette Jørgensen i dag, og hun sidder på en 

pude på gulvet og følger med i deres leg. 

Et udvidEt læringsbEgrEb. Den Sønderjyske 

Idrætsinstitution er en ny integreret 

børneinstitution med 54 børn i alderen 0-6 år. 

Institutionen har udviklet og udvikler stadig 

rummet i samarbejde med de to historiefortællere 

Erling Hjernø og Jens Peter Madsen fra 

firmaet TRESS, der er specialiseret i udstyr 

til sanse- og bevægelsesrum, plus forskere fra 


En integrerede børneinstitution i Sønderjylland har fået 

500.000 kroner i EU-støtte til at udvikle et digitalt læringsrum 

for børn i førskolealderen. MeeWee-rummet skal 

stimulere børn sprogligt og motorisk og samtidig lære dem 

IT på småbørnsniveau. 

Af Ulla Skovsbøl, b&u@bupl.dk / Foto: Lene Esthave 

University College Lillebaelt (UCL) og projektet 

Kids n' Tweens. 

»Det er tanken, at rummet skal hjælpe med 

at opfylde de krav, der er til, hvad børn skal 

lære i institutionstiden, og samtidig udvikle 

deres kreative og innovative sider gennem 

leg,« forklarer chefkonsulent Michael Bjørn, 

som er ansat ved både UCL og Kids n' Tweens. 

Han har udviklet det pædagogiske indhold 

i MeeWee og håber, at erfaringerne fra rummet 

kan bane vejen for en mere nuanceret opfattelse 

af, hvad læring på børnehave niveau 

er. Michael Bjørn mener diskussionen om fri 

leg og ’hippiepædagogik’ under den forrige 

regering med al tydelighed viser, at der er 

brug for et opgør med forestillingen om leg 

og læring som hinandens modsætninger. 

»Jeg vil slå et slag for et udvidet læringsbegreb, 

hvor vi opfatter legen som middel til 

at udvikle viden og kompetencer. Legen kan 

styrke børns selvværd og skabertrang og gøre 

dem til de innovative voksne, der er brug for 

i fremtidens globale samfund,« siger han. 

Institutionens leder, Annie Thyrrie Jørgensen, 

er enig, og hun ser allerede mange 

muligheder i rummet. 

»Vi tænker alle læreplanstemaerne ind her. 

Børnene bliver både sprogligt stimuleret af 

at høre historier, de laver deres egne fortællinger, 

de styrker deres sociale kompetencer 

ved at omsætte dem til leg, og samtidig er 

legen fin motorisk træning,« siger hun. 

MeeWee-rummet blev taget i brug i september 

2011. Der er puttet en halv million kroner i 

udviklingsarbejdet. Størstedelen kommer fra 

en EU-pulje via projektet Kids n' Tweens, men 

tanken er, at MeeWee med tiden skal blive en 

pakkeløsning til en pris, der er overkommelig 

for almindelige daginstitutioner. 

appEllErEr til fantasiEn. I voksenhøjde 

er der en smal glastribe i væggen, så 

pædagoger, forældre og forskere kan følge 

med i, hvad der foregår i det lille mørke rum. 

Det bliver der god brug for om kort tid, når 

fem bachelorstuderende fra pædagoguddannelsen 

på UCL skal i gang med feltstudierne til 

deres specialer om, hvordan børnene bruger 

rummet, og når deres vejleder skal evaluere 

projektet. 

Indenfor er de fire drenge på sejltur med 

en lille færge. Motoren dunker. PUUF!! Der 

sendte skorsten en tyk mørk sky ud på den 

lyse himmel. Det er turistbåden Hjejlen, 

som sejler på Julsø ved Silkeborg, men i dag 

vrimler det ellers så fredelige farvand noget 

overraskende med hajer. Jeppe, Emil og Sune 

er kravlet højt op i stævnen og jubler, og hajen 

Hartvig raser nede i vandet, mens den fredelige 

søbred glider forbi. Eller rettere sagt, 

sådan virker det. I virkeligheden er det en 

film, som bliver vist på en af væggene. 

»Jeg er en meget sulten haj,« hujer Hartvig 

og hopper fra det ene bløde legeredskab på 

gulvet til det næste. Det er isflager, erklærer 

han, og hajen er lidt af et hoppedyr. Mette 

Jørgensen følger med i drengenes leg uden at 

blande sig nævneværdigt. 

 

Drengene Emil, Jeppe og Sune 

har det herligt, mens de leger 

med hajer i Silkeborgsøerne. 

DSI – Den SønDerjySke 

IDrætSInStItutIon 

• 54 børn i alderen 0-6 år 

• 11 medarbejdere 

• Åbnet som integreret institution i 

2007 

• Certificeret som idrætsinstitution af 

DIF og Peter Sabroe Seminariet. 

MeeWee rooM 1 

Pædagogisk udviklingsprojekt i 

samarbejde mellem: 

• DSI – Den Sønderjyske Idrætsinstitution 

• Madsen & Hjernø (to fortællere) 

• Kids n' Tweens (udviklingsprojekt 

støttet af EU og Region Syddanmark) 

• UCL, University Center Lillebaelt. 

Det får børnene I ruMMet: 

• narrativt: Sproglig stimulering 

gennem fortælling 

• Motorisk: Motorisk stimulering 

gennem leg 

• Digitalt: Fortrolighed med digital 

teknologi. 

15

DIGItalISERING 

»I starten satte jeg lege i gang med den her 

aldersgruppe, for de små skal have idéer til, 

hvad man kan opleve, når man for eksem- 

pel er ude at sejle. De større børn har flere 

erfaringer at trække på, så de kan bedre selv 

finde på. Men nu kan de små også, og derfor 

er jeg mere tilbageholdende med at blande 

mig,« forklarer hun. 

så Er dEr vandfald. »Må jeg trykke på 

vandfaldet,« spørger Jeppe. 

Det må han gerne, og den lille dreng trimler 

over i hjørnet til en skærm på væggen. 

Den er helt enkel og betjenes ved berøring. 

Lige nu står der ’scenery’ på den, og her er tre 

HvaD er Der I ruMMet? 

1. teknisk udstyr 

1 touchscreen (berøringsskærm) 

4 små højtalere – en i hvert hjørne 

1 stor højtaler på den ene langside 

1 webcam 

2 projektorer, som kaster billeder op på væggen 

LED-lys i loftet, som lyser i forskellige farver og 

skaber stemninger til scenografierne. 

2. Gulvbelægning 

Skumplast på gulvet 

Pædagog Mette Jørgensen og 

Emil på sejltur med Hjejlen i 

MeeWee-rummet. 

valgmuligheder: Sejltur med Hjejlen, biltur 

i byen og vandfald. 

Jeppe trykker uden tøven på ikonet med 

vandfaldet, og den lyse himmel, skibet og den 

fredelige sø, er med et forsvundet og erstattet 

af et blidt, grønt mørke. Vi er i en regnskov, 

hvor vandfald bruser. Men vandfaldssceneriet 

fungerer ikke helt, som det skal endnu, på 

grund af tekniske problemer. 

»Prøv den med bilen,« lyder opfordringen 

fra Mette Jørgensen. 

Jeppe vælger det tredje ikon, og nu kører vi 

på en trafikeret grå vej gennem en by et sted i 

Østjylland. Det er ikke helt så sjovt som sejlturen, 

så Jeppe trykker i samråd med Mette 

Et rødt faldunderlag 

Et grønt kunstgræs gulvtæppe, som kan 

lægges ud og blive skovbund eller lignende 

Blåt gulvtæppe, som kan være hav 

3. fast modul 

Fast hjørnemodul med et ”dæk” øverst, bygget 

i træ og beklædt med skumplast. Man kan 

kravle ind i det i bunden og bruge det som hule 

eller kravle op på det for at holde udkig med 

hajer eller springe ud osv. Oven på hjørnemodulet 

er der to løse trekantede skumplastmo- 

på ’storybox’ i stedet. Her er der 10 ikoner. 

Det er ikke nødvendigt at kunne læse, man 

skal bare kunne genkende billedet fra den 

historie, man helst vil høre. Han vælger et 

med tre bjørne, og frem på væggen toner nu 

en fiffig fortæller med et venligt rundt ansigt. 

Mens hun stille og roligt tager tilløb til 

historien om Guldlok og de tre bjørne, pakker 

hun en kasse ud. Den er dekoreret med store 

gule solsikker, og op af den dukker der tre 

senge og tre små skåle, den ene mindre end 

den anden. Jeppe vil gerne trykke videre. Men 

de andre har sat sig til rette på de høje puder, 

som før var isflager, og følger opmærksomt 

med i historien. 

duler, som kan sættes oven på dækket, så de 

danner et bjerg. 

4. Motoriske redskaber 

Rummet har en række motoriske lege- og 

siddemoduler. De er i forskellige materialer, 

oppustelige eller af hårdt skum materiale. 

• Stor 'fat-boy' pude med Krø yerkugler indeni – 

et blødt fleksibelt redskab, man kan hoppe i, 

bruge som sækkestol eller forme efter behov. 

• 2 blomsterformede 'bolde' – de kan bruges til 

at sidde på, lege eller kaste med 

Fortælleren finder tre små umage stole i 

kassen. Hvem tror I skal sidde der? Hun ser 

spørgende på dem oppe fra væggen. Man kan 

svare eller lade være. Hun er der jo ikke i virkeligheden, 

selvom hun virker ret livagtig, men 

børnene svarer og reagerer på hende, som om 

hun var virkelig. 

tEknologi i børnEhøjdE. »Normalt er 

der ikke særligt gode muligheder for at bruge 

digitale medier sammen med de 0-6-årige. 

Der er PlayStation og computerspil, og ingen 

af delene er vi særligt begejstrede for som 

pædagoger,« siger Annie Thyrrie Jørgensen. 

»Her har vi derimod fået et digitalt indhold, 

som kan bruges konstruktivt, og vi har selv 

en unik indflydelse på indholdet. Børnene 

bliver fortrolige med at trykke på knapperne 

og håndtere en computer, og vi lever op til 

kravet om, at de skal lære IT,« siger hun. 

Børnenes interaktion med mediet og den 

måde, som de bagefter integrerer det, som de 

hører, i deres fysiske leg, skal de pædagogstuderende 

fra UCL se på i deres specialer. 

Det er også et emne, som interesserer de to 

idémænd fortællerne Madsen & Hjernø. Det 

er dem, som har udvalgt damen på væggen 

og ni andre historiefortællere, som børnene 

kan høre og se i digital version. 

»Som fortællere er vi optagede af, hvordan 

den mundtlige fortælling kan klare sig i de 

moderne medier. Den stammer jo fra en tid, 

hvor mediet var selve den fysiske tilstedeværelse, 

men vi har spurgt os selv, om der 

også kan findes et digitalt nærvær. Det er 

det, vi gerne vil afprøve her,« forklarer Jens 

Peter Madsen. 

lyttE og hoppE. Men før de selv kan digte 

og fortælle, må børnene lytte. Jeppe følger 

først lidt med i historien om Guldlok, men 

• 2 elipseformede moduler – bygget af et hårdt 

skelet, men bløde at sidde på. Minder om et 

øje. Man kan vippe på dem, bruge dem som 

båd eller taburet 

• 6 runde nubrede plastik bolde, som kan pustes 

op. Man kan kaste med dem og bruge dem som 

fx granater eller søpindsvin 

• 2 flade oppustelige flade gummimoduler. Man 

kan balancere på dem. De styrker børnene 

motorisk 

• 'Skildpaddeskjold'. Fladt i bunden, så det kan 

så begynder han at hoppe rundt i legeredskaberne. 

Det generer ikke de andre. 

»De kan bevæge sig, mens de lytter, hvis 

de vil. Det er rart for nogle, og det forstyrrer 

ikke de andre,« siger Mette Jørgensen fra sin 

plads på gulvet. 

Bevægelse bliver altid positivt modtaget 

her, for fysisk aktivitet er en vigtig del af 

hverdagen i idrætsinstitutionen. Sune, Emil 

og Hartvig snakker med, mens de lytter til 

historien. Bjørnemor laver risengrød, og nu 

er de alle fire fanget ind af historien. 

»Nøj, nu har hun spist det hele,« udbryder 

de, mens Guldlok går ind for at finde en passende 

stol. 

Nøøj, siger bjørnefar. Nøøøj, siger bjørnemor 

og nøøøøøøj siger Lillebjørn. Guldlok 

vælter en af stolene. 

»Åhh nu har hun ødelagt den,« udbryder 

Jeppe bekymret. 

lEg i fortælling. Pædagogerne oplever, 

at de fortællere, som har remedier med i deres 

historier, har en højere stjerne hos børnene 

og ansporer mere til leg end dem, der bare 

fortæller en historie. 

»Vi er meget interesserede i spændingsfeltet 

mellem storytelling og bevægelse. 

Histo rierne kan inspirere til leg, og legen 

fører til bevægelse. Det kan vi se, nu hvor 

de er begyndt at bruge rummet,« siger Annie 

Thyrrie Jørgensen. 

»Men hvordan de to ting i fællesskab kan 

højne børnenes læring, det håber vi at finde 

ud af sammen med forskerne,« 

Hun vil gerne have flere historier på computeren 

og helst nogle, der lægger mere op til 

bevægelse, så det bliver nemmere for børnene 

at kombinere dem med fysisk aktivitet. 

MeeWee-rummet er populært hos børnene, 

men det er ikke færdigudviklet. Næste trin 

ligge på gulvet. Oppusteligt. Bruges meget 

som havskildpadde, redningsbåd eller balanceredskab 

• 2 mindre 'pøller' i gummi, som man kan gå på, 

når der er kviksand, eller man kan tage dem på 

hovedet og blive en hammerhaj 

• 2 lange 'pøller' i oppusteligt gummi. Søpølser, 

missiler eller kasteskyts 

• 2 trekanter, der kan bruges som hajtænder 

• Sammenklappeligt siddemodul, der kan være 

en blød kasse eller en stol. 

hedder video og webcam. Børnene skal lære 

at filme hinanden med simple kameraer og 

lave små videoer af deres leg. 

»De kulturelle udtryksformer er noget, vi 

stadig mangler at integrere, hvis rummet skal 

opfylde de pædagogiske læreplaner, men det 

kommer. Vi har for eksempel en idé om at få 

kontakt til en børnehave i Kina, så vores børn 

kan følge med i de kinesiske børns hverdag 

via webcam,« siger Annie Thyrrie Jørgensen. 

Kina er en anderledes verden. Der er hajer 

både i havet og i suppen, men i MeeWeerummet 

er de fire drenge også godt med, hvad 

hajer angår. 

»Vi skal op i masten,« jubler Emil. Han kravler 

op på pudestævnen sammen med Sune, 

væk fra den hajfyldte Silkeborgsø. Hartvig 

vil ikke være haj denne gang, så han kravler 

også op. Kun Jeppe bliver nede. 

»Jeg er ikke en farlig haj, men en glad haj,« 

forklarer han de andre. 

»Hej haj,« siger Hartvig og omfavner ham. 

Sammen med Sune begynder han at fodre 

hajen ved at smide små skumgummipuder 

hen til den. Jeppe er bare ikke haj længere. 

Nu er han en skeletfisk, fortæller han. Det 

varer dog kun et øjeblik, så sprutter de alle 

fire pludselig rundt på gulvet – de er blevet 

til blæksprutter. Det er åbenlyst, at legene i 

rummet har udvidet de treåriges ordforråd 

med en maritim dimension. 

Men så er det slut. Ingen leg varer evigt. 

Uden for det virtuelle rum venter de konkrete 

madkasser med leverpostej og gulerødder. 

Modvilligt forlader de fire små det mørke 

rum med de mange muligheder. Det er tid 

til frokost sammen med de andre børn i den 

virkelige verden. n 

16 BØRN&UNGE | NR. 20 | 24. november 2011 

17

18 


Der er kamp om tiden med de to 

iPads, som Børnehuset Brøndsted 

har indkøbt. 

En daginstitution i Veksø har investeret i to iPads til deres vuggestue- og 

børnehavebørn. Daginstitutionens leder mener, at iPads er et godt læringsredskab 

og en sjov måde at introducere børnene for it på. 

Af Laura Philbert, lap@bupl.dk / Foto: Gitte Sofie Hansen 

iPads skaber begejstring 

Små buttede børnefingre rækker 

ivrigt ud efter den fedtede skærm 

på bordet. »Nu’ det mig tur!,« råber 

Emil på tre år til Bella, en af de store 

piger på fem år. Hun er i færd med 

at regne ud, hvad de otte jordbær plus de otte 

kirsebær på skærmen giver. 

Bella leger med en af de to iPads, som Børnehuset 

Brøndsted har indkøbt til daginstitutionens 

børn. Emil må utålmodigt vente i 

køen af børn, der har svært ved at kontrollere 

deres begejstring over det nye legetøj. 

Det er den daglige leder af daginstitutionen, 

Kim Byrding, der har taget initiativ til nyanskaffelsen. 

Ligesom børnene har Kim Byrding 

svært ved at få armene ned igen. 

»De forskellige applikationer lærer børnene 

at forstå former, farver, tal og bogstaver. Det 

kan man også arbejde med på andre måder 

uden en iPad. Den store forskel er, at børnene 

med en iPad også lærer at forholde sig til it,« 

forklarer Kim Byrding. 

»Nu må du lige tage det lidt stille og roligt,« 

siger pædagog Dorthe Friedrichsen beroligende 

til Emil. 

MErE fokus på læring. Fra daginstitutionens 

store have kan man se lige over til Veksø 

Skole, hvor de ældste af børnehavebørnene 

skal starte til august næste år. Især de store 

børn kan ifølge Kim Byrding lære meget af at 

bruge iPads. 

»Vores børn helt ned til toårsalderen bruger 

iPads, og når vi kommer op i børnehavealderen, 

begynder vi at arbejde med tal, bogstaver, lyd 

og sprog.« fortæller Kim Byrding. 

Et eksempel er talspillet, som Bella er i færd 

med. Her gælder det om at vælge det tal, der 

passer til antallet af frugter på skærmen. Bella 

skal vælge mellem en lang række tal, som hun 

et ad gangen trækker ned i en boks, indtil hun 

når frem til det rigtige tal. 

Efter et par fejlslåede forsøg med opmuntringer 

som ’en gang til’ og ’prøv igen’ fra den 

talende iPad lykkedes det Bella at finde frem til 

svaret 16. iPaden jubler som belønning. 

»Til vuggestuebørnene er der applikationer, 

som hjælper dem med at lære former og far- 

ver,« siger Kim Byrding og fortæller, at valget 

faldt på iPad 2-tablets, fordi de har det største 

udbud af applikationer, der fokuserer på leg 

og læring for børn. Børnene kan for eksempel 

tegne, filme, fotografere, lege et vendespil og 

få læst historier højt fra iPaden. 

Pædagog Anja Knudsen er også glad for den 

nye tilføjelse til daginstitutionens lege- og læringsaktiviteter. 

»iPaden er mere appetitlig end almindelige 

spil. Der er masser af lyde og farver, og 

så er det hele samlet i én enhed. Børnene har 

efter hånden spillet de samme spil en million 

gange, men på iPaden kan man bare slette en 

applikation og købe en ny for seks kroner. Så 

der er mere variation,« siger Anja Knudsen. 

Hun fortæller desuden, at de i daginstitutionen 

er begyndt at fokusere mere på læring 

med tal og bogstaver, efter at de har fået iPads. 

»Samtidig er det blevet mere tydeligt for 

os, hvor vi skal hjælpe det enkelte barn. For 

eksempel bliver det mere synligt, at et barn 

har svært ved at lære tallene, hvis det ikke 

kan finde ud af simple regnestykker i en applikation. 

Så kan vi gøre en ekstra indsats for 

at lære barnet tallene fra 1 til 10, inden det 

skal begynde i skole,« forklarer Anja Knudsen 

og tilføjer, at det også er blevet nemmere at 

se, hvordan hvert enkelt barn lærer bedst. For 

eksempel auditivt eller visuelt. 

Femårige William, hvis yndlingsapplikation 

på iPaden er et bilspil, mener også, at legen 

med iPads er en lærerig aktivitet. 

»Man kan lære at køre i bil!,« fortæller han. 

lEt soM En lEg. Børnehuset Brøndsted har 

i forvejen en computer til børnene, men Kim 

Byrding peger på, at det er langt nemmere for 

både børn og personale at navigere rundt i en 

iPad. 

»Børnene kan lynhurtigt afkode, hvordan 

den fungerer. Det samme gælder for de voksne. 

På den måde udvikler både børn og personale 

nogle it-kompetencer meget hurtigere, end de 

ville med en traditionel pc.« 

»Sammenlignet med en pc, der krævede en 

masse it-færdigheder, er den IT-forskrækkelse, 

der måske har været hos personalet, forduftet, 

efter at pædagogerne har opdaget, hvor nemt 

det er at bruge en iPad,« forklarer Kim Byrding, 

der kun har givet personalet en kort introduktion 

til de digitale nyanskaffelser. 

Ifølge Anja Knudsen er nogle af børnene allerede 

hjemmefra vant til at manøvrere rundt 

i en iPads styresystem. 

»Flere af forældrene har en iPad, som børnene 

har været i kontakt med. Men andre har 

aldrig prøvet det før. De hamrer lidt hårdt i 

skærmen til at starte med,« siger hun. 

»Men børnene er gode til at hjælpe hinanden 

og vise, hvordan spillene fungerer,« tilføjer 

pædagog Dorthe Friedrichsen. 

Ifølge Kim Byrding er netop kompetencer 

inden for IT-området en vigtig faktor i børnenes 

brug af iPads. 

»Det er vores lille håb, at vi kan styrke itsamarbejde 

mellem daginstitution og skole. 

Så børnene får nogle it-kompetencer hos os, 

som de kan bruge i skolen,« siger Kim Byrding 

og fortæller, at han vil dele daginstitutionens 

erfaringer med iPads med kommunen. 

børnEnE dokuMEntErEr. Glasdøren i 

indgangen til Børnehuset Brøndsted er prydet 

med tegninger i alle regnbuens farver. Lige 

inden for døren står en computer. Her kan børn 

og forældre krydse børnene af digitalt, når de 

kommer og går. På skærmen er der bogstaver 

og billeder af børnene, så de små også nemt 

kan regne systemet ud. Daginstitutionen arbejder 

også med at styrke kommunikationen 

med forældrene på nettet, så de kan følge mere 

med i børnene hverdag. 

»Vi vil gerne inkludere børnene i kommunikationen. 

Med iPads kan børnene være med 

til at dokumentere, hvad de har lavet i løbet 

af dagen i form af tegninger, billeder og små 

videoklip, som vi kan overføre til nettet. Så er 

det ikke kun personalet, der dokumenterer, 

men også børnene,« siger Kim Byrding. 

Da Anja Knudsen for nylig var en tur i skoven 

med de store børnehavebørn i Uglegruppen, 

havde de iPads med sig. 

»Børnene var med til at filme turen i skoven, 

og bagefter viste vi optagelserne for børnene 

og forældrene. Det er sjovt for dem selv at dokumentere 

deres oplevelser,« fortæller hun. 

»Vi sender en bamse med børnene hjem, så 

de kan fortælle, hvad de har lavet med bamsen. 

Men det kunne være fedt at sende børnene 

hjem med en iPad, som de kunne optage med. 

Så kunne personalet og de andre børn få et 

indblik i deres dagligdag derhjemme,« tilføjer 

Anja Knudsen. 

ingEn firkantEdE øjnE. Under frokosten 

bliver der læst højt, men denne gang af en pædagog, 

ikke af en iPad. Tegninger af alfabetets 

bogstaver fra ’Alle tiders ABC’ hænger på en 

dør. Kim Byrding understreger da også, at 

Pris 

Børnehuset Brøndsted har købt to iPad 2-tablets 

til en pris af cirka 8000 kroner i alt. 

tablet computer 

En ’tabletcomputer’ er en lille bærbar computer 

i form af en skærm med touchscreen. Apples 

tabletcomputer kaldes for en iPad. Man kan 

også få tablets af andre mærker end Apple. 

applikationer 

Apples iPad har det største udbud af applikationer 

til børn. Applikationer, også kaldet ’apps,’ 

er de programmer eller spil, man kan få til sin 

tablet-computer. 

en videnskabelig tilgang 

Børnehuset Brøndsteds brug af iPad ligger i 

forlængelse af Egedal Kommunes arbejde med 

begrebet ’science’, som også har betydning på 

daginstitutionsområdet. ’Science’ er en naturvidenskabelige 

tilgang, og herunder ligger også 

et ønske om, at børnene får et kendskab til It. 

iPads ikke skal overtage andre former for leg 

og læring, men skal ses som et supplement. 

»Vi har to iPads til cirka 80 børn. De sidder 

med dem i grupper, hvor de kan være tre om 

hver, så det er begrænset, hvor meget de får 

lov til at fylde,« forklarer Kim Byrding, der dog 

godt kunne tænke sig, at daginstitutionen fik 

et par stykker til. 

En lille pige, der har sneget sig ind i rummet, 

prøver at nå frem til den ene iPad, men hun er 

en af Uglerne, og ligenu har Lopperne førsteret. 

Anja Knudsen fortæller, at legen med iPads 

endnu ikke er organiseret på en bestemt måde. 

»Børnene siger selv til, hvis de har lyst til 

at lege med dem, men fordi de er så mange, 

bliver det allerhøjst til et kvarter pr. barn på 

en dag. Og så har vi jo også alle mulige andre 

aktiviteter,« fortæller Anja Knudsen. 

Udenfor leger nogle af børnene på den nye 

trælegeplads, hvor efterårssolen og den friske 

vind gør de runde kinder røde. Indendørs runder 

pædagog Dorthe Friedrichsen iPad-legen 

af. Nu er det blevet tid til frokost. 

’Hvorfor frokost?’ og ’Det er jo min tur’, lyder 

det skuffet fra børnene. n 


20 


Her flyver idéerne vildt 

Alle medarbejdere i fem institutioner har været med 

til at udvikle nye måder at gøre hverdagen lettere. Målet er 

blandt andet at forbedre arbejdsmiljøet. Fra venstre er det: 

Berit Rømer Hansen, Anette Helles, Girsti Holm Nielsen, 

Bettina Kuntz, Ulla Kjærgaard Lindhøj og Lisbeth Højvang. 

De InnovatIve InStItutIoner 

I Silkeborg Kommune: 

Børnehuset Lynghøjen, Frederiksberggården, 

Arnen og Tyttebærhuset. 

I Skanderborg Kommune: 

Den integrerede institution Gyvelhøjen 

og Børnehaven Porskjær. 


Fem institutioner i Silkeborg og Skanderborg samarbejder 

om at udvikle teknologiske løsninger, der giver pædagogerne 

mere tid til børnene. Det har foreløbig ført til en 

robot, der vugger børnene, mens computere, som børnene 

kan håndtere uden hjælp, er på vej. 

Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse 

En dreng ligger i en krybbe og 

skal sove. Han falder bedst i 

søvn, hvis krybben bliver vugget 

rytmisk op og ned. Det plejer 

at være en opgave for en pædagog 

eller medhjælper, men i Lynghøjen i Sejs 

ved Silkeborg er hænder blevet afløst af en 

vuggerobot: en maskine, der er gjort fast til 

krybbens håndtag og vipper den op og ned. 

»Den voksne, som ellers vippede krybben, 

skulle sørge for at holde sig ude af barnets 

synsfelt og være stille. Der er ikke meget 

pædagogik i den opgave. Det er bedre at få 

en maskine til det, så pædagogen kan bruge 

sin tid med andre børn,« siger leder Girsti 

Holm Nielsen. 

Vuggerobotten er det første konkrete resultat 

af, at fem institutioner i Silkeborg og 

Skanderborg i fællesskab har ladet idéerne 

flyve med det klare formål at få mere tid sammen 

med børnene. Den er udviklet sammen 

med et privat firma, og institutionerne har 

flere idéer, der er i gang med at blive omsat 

til virkelighed. 

Det er blandt andet computere med brugervenlig 

touchscreen, som børnene kan betjene, 

uden at en voksen skal bruge tid på at starte 

den og finde programmerne, og musikanlæg, 

som styres centralt fra børnehavens computer 

med en fjernbetjening. 

»Det kan frigøre tid, at man ikke skal rode 

med computeren eller musikanlægget. Det 

betyder, at den voksne kan være et andet sted 

eller være sammen med børnene om aktiviteten 

på en meget mere nærværende måde,« 

siger Ulla Kjærgaard Lindhøj, der er pædagog 

i børnehaven Porskjær. 

Det gavner både børn og voksne. 

»Vi er færre, end vi har været, men vil stadig 

gerne gøre arbejdet godt. Vi gør det for børnene 

og vores egen skyld. Det handler også om 

faglig stolthed,« siger Ulla Kjærgaard Lindhøj. 

Startskuddet til de mange idéer lød, da 

de to ledere Girsti Holm Nielsen og Lisbeth 

Højvang deltog i Velfærdens Innovationsdag, 

som Ugebrevet Mandag Morgen arrangerer. 

»Vi var de eneste fra daginstitutionsverdenen. 

Til gengæld var der mange fra 

ældre- og sundhedssektoren, som er gode 

til at udnytte teknologien. Vi blev inspireret 

og snakkede i den næste tid om, hvordan vi 

kunne arbejde videre med det,« siger Lisbeth 

Højvang, der er leder af institutionerne Porskjær 

og Gyvelhøjen i Skanderborg Kommune. 

kan gørEs sMartErE. De to ledere allierede 

sig med Midtlab, en enhed under 

Region Midtjylland, der arbejder med innovation 

i det offentlige. Det førte til en fælles 

konference, hvor alle medarbejdere fra fem 

daginstitutioner deltog. 

Her var der blandt andet oplæg om velfærdsteknologi, 

fremtidens læringsmiljø og innovation, 

som eksperter fra Aarhus Universitet 

og ingeniørhøjskolen i Herning stod for. 

Konferencen bød også på fælles idéudvikling. 

»Vi spørger os selv: Hvad tager tid, og hvad 

vil vi gerne have hjælp til? Hvad kunne vi 

tænke os at gøre smartere?« fortæller Girsti 

Holm Nielsen. 

Næste skridt er at omsætte det til mere 

konkrete løsningsforslag. Nogle gange klarer 

institutionerne det selv, mens det i andre 

tilfælde foregår i samarbejde med kommunernes 

it-afdelinger eller private firmaer. 

»Vi kommer med den pædagogiske vinkel. 

De kommer med den tekniske, og de er meget 

positive. Meget kan lade sig gøre, når vi 

kombinerer personalets viden om udfordringerne 

i hverdagen med teknikernes viden om, 

hvad der teknisk kan lade sig gøre,« fortæller 

Lisbeth Højvang. 

I det samarbejde kommer pædagogerne 

nogle gange til at være tilbageholdende. 

»Vi skal øve os i at lade være med at tænke, 

21

22 


at en idé er for lille til, at den kan bruges. Vi 

skal komme frem med vores idéer, for en lille 

idé kan måske bruges flere steder,« siger Ulla 

er meget kritiske,« siger Anette Helles, leder 

af institutionerne Frederiksberggården og 

Arnen i Silkeborg. 

At børn får lov til at lege med digitale redskaber 

i institutionerne, skyldes stort set kun pædago- 

Kjærsgaard Lindhøj. 

giske ildsjæle. Kommunerne har ingen strategi 

eller plan for digital pædagogik. 

kan ikkE ErstattE MEnnEskEr. Samarbejdet 

mellem de fem institutioner har skabt 

forandringer, som ikke kræver nye opfindelser. 

De har simpelthen kopieret nogle af hinandens 

idéer. 

I Tyttebærhuset i Sejs har man aftalt med 

forældrene, at de helst ikke skal ringe til institutionen, 

hvis de vil snakke. I stedet sender 

de en sms, og så ringer pædagogerne dem op, 

når de har tid. 

»Telefoner stresser, og det går ud over den 

aktivitet, man har med børnene, fordi man 

prioriterer telefonen. På denne måde kan vi 

konstatere, at der tikker en sms ind, og så 

reagere, når det passer,« fortæller leder Berit 

Rømer Hansen. Hun fortalte de andre ledere 

om metoden, hvorefter de andre indførte systemet. 

Pædagogerne forsøger at arbejde fordomsfrit 

og ikke afvise idéer, inden de er afprøvet, eller 

fordi omverdenen måske vil reagere negativt. 

Således er de i øjeblikket i gang med at under- 

Giv et barn en hobby i naturen 

søge mulighederne for, at en chip på børn og 

medarbejdere kan registrere, når de kommer 

og går i institutionen, sådan at ingen behøver 

at bruge tid på at skrive det ned. Halvt i sjov 

foreslog nogle medarbejdere også at lave en 

vinkerobot, fordi de netop bruger meget tid 

»Vi skal øve os i at lade 

være med at tænke, at en 

idé er for lille til, at den kan 

bruges. Vi skal komme frem 

med vores ideer, for en lille 

idé kan måske bruges flere 

steder. Ulla Kjærsgaard Lindhøj, pædagog 

på at vinke med børnene. Den idé bliver dog 

ikke udviklet. 

»Her går grænsen. Teknologien må ikke 

erstatte menneskelig kontakt,« siger Berit 

Rømer Hansen. 

Samtidig er det et krav, at der er et klart 

formål med at bruge teknologien. 

»Når børnene spiller computerspil, skal det 

have et klart læringsmål. Hvis børnene ikke 

lærer noget af et spil, skal vi ikke have det. Vi 

Gå på skattejagt 

med mobilen 

GUIDE TIL GEOCACHING er den oplagte julegaveidé! 

Startpakken indeholder: 

• Flot og grundig guide – sådan kommer du i gang 

• Opsætning af smartphone eller GPS 

• Bag om hobbyen og de mange oplevelser, der ligger og venter 

• Seks fantastiske oplevelser med geocaching 

• Medlemskab af Natur & Ungdom – Danmarks grønne 

forening for børn, unge og familier (normalpris kr. 210) 

Kr. 195,- Bestil på www.nogu.dk 

glEM frygtEn. Formålet med de mange 

idéer er først og fremmest at få mere tid med 

børnene. Pædagogerne frygter ikke, at det vil 

få politikere og forvaltning til at fjerne yderligere 

ressourcer fra institutionerne. 

»Vores udgangspunkt er ikke, at forvaltningen 

kommer og tager vores tid og penge. Vi får 

ikke flere penge, men der er ingen grund til at 

sidde på hænderne og ikke gøre noget af frygt 

for, at de tager den tid, vi lige har vundet,« 

siger Anette Helles. 

Samtidig bliver medarbejderne gladere af 

at være konstruktive. 

»Selvom det er småting, så prøver vi at 

gøre noget. Det er sjovt og skaber gejst,« siger 

Bettina Kuntz, der er pædagog i den integrerede 

institution Gyvelhøj. 

Næste trin er måske at udvikle en maskine, 

som kan minimere den tid, pædagogerne bruger 

på at give børn tøj på. Pædagogerne håber, 

at en maskine kan placere flyverdragternes 

stropper under vinterstøvlerne, uden at pædagogerne 

behøver at være involveret i det. n 

▼ 

▼ 

▼ 

▼ 

Danmarks grønne forening for børn, unge og familier 

Læs mere på www.nogu.dk 

Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk 

Kommunerne svigter 

digital pædagogik 

I 

MeeWee-rummet i Den Sønderjyske 

Idrætsinstitution er fire drenge taget 

på sejltur med en lille færge, leger de. 

De blander historiefortælling, digital 

teknologi og fysisk bevægelse til en 

inspirerende læringscocktail. 

En vuggerobot vugger blidt børnene i søvn i 

Børnehuset Lynghøjen og giver pædagogerne 

mere tid til at være sammen med børnene. 

Og i Børnehuset Brøndsted lægger femårige 

Bella otte jordbær og otte kirsebær sammen 

på den trykfølsomme iPad. 

De tre institutioner har på hver sin måde 

fundet frem til digitale hjælpemidler, der gør 

hverdagen og pædagogikken lidt bedre. Fælles 

for institutionerne er også, at alle initiativer 

udspringer af institutionernes åbenhed og 

nysgerrige pædagogers lyst til at inddrage 

nye muligheder i pædagogikken. 

Der er ingen kommunale strategier, handleplaner 

og politikker, som presser pædagogerne 

til de nye initiativer. For kommunerne 

svigter udviklingen af den pædagogik, 

der tager udgangspunkt i digitale værktøjer 

som computere, tablets og computerspil. I 

kommunalbestyrelserne og på forvaltningsplan 

sker der nemlig ikke rigtig noget, som 

fremmer den slags pædagogik. 

»De færreste kommuner har en handleplan 

eller en strategi for digital pædagogik,« siger 

Berndt Hubert, pædagogisk konsulent 

på Professionshøjskolen UCC i København. 

Han har netop lavet rapporten ’Undersøgelse 

af kommunernes digitaliseringspolitik på 

dagtilbudsområdet’. 

kun folkEskolE. Samme konklusion kan 

man drage af at kigge på den fælleskommu- 

nale digitaliseringsstrategi. Den viser, at 

indførsel af digitale læringsmidler i folkeskolen 

er højest prioriteret i kommunerne. 75 

procent af kommunerne angiver det som det 

vigtigste i deres digitale prioritering. 

Dag- og fritidsinstitutioner er slet ikke 

nævnt i pædagogisk sammenhæng. Digital 

pædagogik er ikke en del af den fælleskommunale 

digitaliseringsstrategi. 

Så det er ikke overraskende, hvis pædagogerne 

føler sig forsømt, medgiver Kjeld 

Romer Larsen, chefkonsulent i Kommunernes 

Landsforenings (KL's) Center for borgerbetjening 

og it-politik. 

»Man skal nok lige gøre sig nogle erfaringer 

med, hvad det er, man vil efterspørge i folkeskolen, 

før man sætter sig ned og spørger: ’Når 

vi efterspørger det her i folkeskolen, hvad er 

det så, vi skal efterspørge i daginstitu tionen’,« 

siger han. 

Der er heller ingen strategi for, hvordan 

kommunerne gennem efteruddannelse skal 

gøre pædagogerne klar til at bruge digitale 

værktøjer. Men bare fordi der ikke er en strategi, 

så udelukker det ikke eksperimenter, 

understreger Kjeld Romer Larsen. 

»Strategien foregiver ikke at være altfavnende, 

så der vil også køre en masse andre 

projekter ved siden af. Hvis nogen synes, at 

pædagogik skal digitaliseres i daginstitutionerne, 

og de laver gode projekter, kan de 

sagtens leve. Der er et liv over, under og efter 

den her strategi.« 

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 

har som administrativt mål, at 90 

procent af alle daginstitutioner i 2015 bruger 

digital kommunikation mellem forældre og 

institution. For at få så mange institutio- 

ner med vil der være behov for et fælles itsystem 

for alle institutioner. Et system som 

skoleintra, som alle folkeskoler benytter sig 

af, kunne være et brugbart værktøj for daginstitutioner, 

vurderer Kjeld Romer Larsen. 

digitalE analfabEtEr. Bernt Huberts 

undersøgelse, som 54 af landets 98 kommuner 

har deltaget i, viser kun, hvad kommunerne 

gør – eller rettere ikke gør – på politisk niveau 

og i forvaltningerne, understreger han. Men 

mange kommuner gør i de åbne besvarelser 

opmærksom på, at de er i gang på den ene 

eller anden måde. 

»Det kommer, kommer, kommer, siger de, 

men vi har ikke rigtigt set noget endnu,« siger 

Bernt Hubert. 

Kommunerne stiller kun krav til institutionerne 

på det administrative plan, hvor ledere 

og souschefer skal honorere kommunens krav. 

»Pædagogisk set får de lov til at håndtere 

det selv. Det er ikke en pædagogisk kontekst, 

det er en administrativ,« siger han. 

Han beklager, at kommunerne ikke er 

bevidste om det digitale i den pædagogiske 

verden. 

»Børn er nærmest omklamret af medierne, 

og hvis ikke de har måder at håndtere og forholde 

sig til dem på, er de ilde stedt. De er 

nødt til at have en kritisk, analytisk tilgang 

til den måde, medierne behandler dem på,« 

mener Bernt Hubert. 

Han mener, at digital pædagogik ikke er 

et valg, men et vilkår. 

»Vi vælger ikke, om vi skal lære børn at 

læse og skrive. Det er en kulturteknik, der er 

nødvendig. Det er digitalisering også, ellers 

er man digital analfabet,« fastslår han. n 


24 


Drop berøringsangsten nu 

De digitale hjælpemidler skal 

ikke behandles med en sær- 

lig ærefrygt. Tværtimod er 

det bare at kaste sig ud i det, 

hvis man har lyst til at bruge 

computere, computerspil, digitalkameraer og 

andet elektronisk isenkram i pædagogikken. 

Rådet kommer fra Frank Støvelbæk, der 

underviser på linjefaget ’medie, kreativitet 

og digital kultur’ på Pædagoguddannelsen 

Sydhavn under UCC. Det er landets eneste 

digitale linjefag, men Frank Støvelbæk håber, 

at linjefaget vil blive implementeret over 

hele landet. 

»Det er, som om vi fokuserer fuldstændigt 

på hjælpemidlet i stedet for at fokusere på, 

hvad vi gør. Lad være med at tage udgangspunkt 

i det digitale og sætte det op på en piedestal 

og gøre det til noget specielt. Se på, 

om der er noget af det her isenkram, der kan 

være sjovt at lege med i forhold til børnene,« 

siger Frank Støvelbæk. 

Han mener, at den digitale pædagogik primært 

er befolket af jubelidioter og skeptikere. 

I begge lejre glemmer folk at overveje, hvorfor 

de overhovedet bør gå i gang med at bruge 

digitale værktøjer i pædagogikken. 

»Alle jubelidioterne, inklusive mig selv, 

er jo sådan nogle, som hele tiden bruger 

meget tid på at fortælle, hvor fantastisk det 

digitale er, fordi vi hele tiden skal overbevise 

skeptikerne. Så der sker nul og en skid, fordi 

jubelidioterne er ved at falde i svime over det, 

de laver, mens skeptikerne slet ikke vil røre 

ved det. Derfor får man ikke den pædagog, 

som reflekterer over, hvorfor man nu skal gå 

i gang,« siger han. 

Kast jer ud i den nye teknologi. Det er et bare et 

hjælpemiddel, lyder rådet til landets pædagoger 

fra underviser Frank Støvelbæk. 

Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk 

Frank Støvelbæks største frygt er, at der 

sker det samme som på idrætsområdet, hvor 

idrætsbørnehaver skyder op som paddehatte, 

nemlig at der kommer en hel masse specialiserede 

digitale børnehaver og mediefritidshjem. 

»For den digitale kultur er i alt muligt. Det 

er et ganske almindeligt hjælpemiddel.« 

taktil tilgang. Et filmprojekt, hvor børnene 

optager filmene på mobiltelefonens 

kamera, bliver ikke mere spændende af, at 

det bliver optaget på en mobiltelefon, mener 

Frank Støvelbæk. Fokus må være på at 

fortælle historier og være skabende, uanset 

teknikken. 

Barnet har en taktil måde 

at starte udvikling på, og 

derfor er touchskærmen helt 

fantastisk. Men det er ikke, 

fordi det er en iPad, at det 

er smart. Det er, fordi børn 

lærer gennem berøring. 

Frank Støvelbæk, underviser 

Derfor er der heller ikke grund til at falde i 

svime over små børn, som leger med en iPad. 

»Barnet har en taktil måde at starte udvikling 

på, og derfor er touchskærmen helt 

fantastisk. Men det er ikke, fordi det er en 

iPad, at det er smart. Det er, fordi børn lærer 

gennem berøring,« siger han. 

Pædagoger ved i forvejen en masse om de 

ting, der er vigtige i digital pædagogik. Det 

handler nemlig om æstetiske læreprocesser, 

om at sætte aktiviteter i gang, om børnenes 

forudsætninger og om, hvilken type børn 

man vil lave aktiviteter med. 

Især det sidste er vigtigt, fordi der også 

på det digitale område er forskel på børns 

interesser. 

»Det ene barn kan lide at tegne, det andet 

kan lide perleplader, mens den tredje vil ud at 

kravle på legepladsen. Sådan er det også med 

det digitale,« siger Frank Støvelbæk. 

En god start. Står man lidt famlende over 

for, hvor og hvordan man skal begynde, anbefaler 

Frank Støvelbæk, at man begynder 

med digitalkameraer. Læg dem frem, og lad 

dem være til fri afbenyttelse. 

»Og så skal man være åben over for, at det er 

et barns måde at udtrykke sig på,« siger han. 

Når barnet har taget billeder, kan man kigge 

på billederne sammen og snakke om dem. 

Man kan lægge dem ind i computeren og lege 

med dem i billedbehandlingsprogrammer. 

Eller man kan begynde at spille små spil, 

for eksempel Angry Birds, med børnene. 

Men først og fremmest kræver det, at man 

gider engagere sig i børnenes leg, når den 

finder sted på computere og nintendoer. 

»Hvis et barn tegner, så vil enhver pædagog 

læne sig ind over barnet og se, hvad det tegner. 

Hvis et barn spiller nintendo, så synes 

pædagogen, at barnet spilder tiden, og kigger 

slet ikke over skulderen og går slet ikke ind i 

det univers, som barnet er ved at udfolde sig 

i,« mener Frank Støvelbæk. n 

Links til sider om pædagogik 

og computere: 

• digitalkultur.dk 

• mediaplaying.eu 

• kortlink.dk/bupl/9y4y 

tIP: en GoD leG for PIGer 

Hvordan kombinerer man computerens 

(ofte) stillesiddende univers med andre 

aktiviteter? 

Underviser på linjefaget ’medie, kreativitet 

og digital kultur’ Frank Støvelbæk anbefaler, 

at man sender børnene ud for at tage billeder 

med digitalkameraet. De skal måske finde det 

flotteste sted i børnehaven eller det mest hemmelige. 

Når billedet er taget, skal det printes og klippes 

i stykker, så man har et puslespil. 

Derefter kan man bede andre børn samle puslespillet. 

Når de har gættet, hvad det er, skal de 

gå hen og tage præcis det samme billede, som 

der er på puslespillet. 

»Det er billedskabende, og piger er fuldstændig 

vilde med det. De kan bruge timer på sådan 

noget. Det er Barbie-world sat om til deres 

virkelighed,« siger Frank Støvelbæk. 

Weekendpension 

Spar ekstra op til pension … 

… se hvad det bliver til 

på weekendpension.dk 

www.bupl.dk 


Foto: Gitte Sofie Hansen 

Foto: Gitte Sofie Hansen

øjebLikket 

26 

bøRn&unge | NR. 20 | 24. november 2011 

Robot vuggeR Hugo i søvn 

enkelte børn har svært ved at finde til drømmeland i en krybbe, 

der står bomstille. Derfor bruger pædagoger landet over tid 

på at vugge krybber op og ned, mens de venter på, at børnene 

sover. sådan er det ikke længere i børnehuset Lynghøjen i sejs 

ved silkeborg. Her kan Hugo og hans kammerater nu slumre ind, 

mens en robot vugger krybben op og ned. imens kan pædagogen 

tage sig af de børn, som ikke skal sove. 

Der er babyalarm i krybberne, og pædagogerne holder opsyn 

med børnene, så de ikke er overladt til robotten. De fleste børn, 

der sover i institutionen, falder i søvn uden hjælp fra hverken 

voksne eller robotten. 

Af Mikkel Kamp, b&u/bupl.dk / Foto: Jens Hasse 

27

28 

Vi tilbyder også pædagogmedhjælpere 

med erfaring fra institutionsområdet 

Vi tilbyder vikarer til: 

INSTITUTIONER 

Dag- døgn- og specialinstitutioner 

SKOLER 

Folkeskoler, specialskoler 

Vi tilbyder også pædagoger til: 

FAMILIEBEHANDLING 

Støtte, rådgivning og behandling til børn, unge og familier 

Vi vægter høj kvalitet, lyst, fl eksibilitet og respekt. 

* Pædagogisk vikarbureau har overenskomst med: BUPL, SL, PMF, 

LFS samt LC og Danmarks Lærerforening. 

København: Rovsingsgade 88 2. sal · 2200 KBH N 

Århus: Ryesgade 20 3. th. · 8000 Aarhus C 

TLF.: 70 27 12 18 · WEB www.pvb.dk · email pvb@pvb.dk 

opslagstavlen - DIn sIDe 

På opslagstavlen bringer vi informationer, og 

også meget gerne efterlysninger, tips og gode råd 

fra pædagoger. Har du også et sjovt citat fra et 

barn eller en ung – eller måske fra en kollega – så 

send det til Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 

Kbh. Ø eller på mail til: b&u@bupl.dk. 

Gå og 

støt 

Det er blevet en tradition for mange mennesker at indlede 

julemåneden med Julemærkemarchen. Marchen finder 

sted hvert år den første søndag i december, og i år forventes 

flere end 20.000 at deltage. Der er 63 startsteder fordelt 

over hele landet, og der er start mellem klokken 9 og 11. 

Startgebyr er 55 kroner inkl. julemærkemedalje, 25 kroner inkl. julemærkediplom. 

Pengene går til Julemærkefonden, som administrerer 

landets fire julemærkehjem. Hjemmene tilbyder årligt 700 børn et 

pusterum i hverdagen, og hjælper dem med at ændre mønstre og 

vaner, så selvværdet og livsglæden øges. De senere år har årsagerne 

til opholdet ofte handlet om ensomhed, overvægt og mobning. På 

julemærkehjemmene får børnene redskaber til at tackle hverdagen, 

og de får glæden ved livet igen. 

læs mere på www.julemaerkemarchen.dk 

Konference: Find traumer 

Der er en meget begrænset viden om, i hvilken grad små børn påvir- 

kes af traumatiske og stressfulde oplevelser. De fagpersoner, som 

kommer i kontakt med små børn, har behov for viden og redskaber, 

som de kan bruge til vurdering af barnets tilstand og hjælpebehov. 

Derfor afholder Videnscenter for Psykotraumatologi en konference 

vedrørende identificering og vurdering af traumer hos små børn. 

På baggrund af de redskaber, der præsenteres på konferencen, vil vi 

tre måneder efter konferencen afholde en workshop for interesserede 

deltagere, hvor erfaringer med at bruge disse redskaber samles 

og udmønter sig i anbefalinger om deres brug. 

Oplysninger om konferencens mange forskellige internationale 

forskere og eksperter i småbørnstraumer kan ses på konferencens 

hjemmeside. 

Målgruppen er fagfolk, som til daglig arbejder med små børn i alderen 

0-5 år. 

16.-17. januar 2012, kl. 9-17. Syddansk Universitet, Campusvej 55 i Odense, 

auditorium 100. 

Deltagergebyret er 500 kr. (inkl. frokost begge dage). Tilmelding sker ved at 

indbetale konferencegebyr på reg.nr. 9395, konto nr. 0007111959 med tydelig 

angivelse af navn og e-mail-adresse senest den 6. Januar. 

læs mere på www.sdu.dk/psykotraume 

ny forskning samlet ét sted 

For første gang samles forskning om børn i dagtilbud ét sted. Dan- 

marks Evalueringsinstitut (EVA) lancerer i samarbejde med svenske 

Skolverket og norske Kunnskapsdepartementet en database, der indeholder 

kvalitetsvurderet forskning fra Danmark, Norge og Sverige. 

»Tanken er at gøre det lettere at inddrage viden om, hvad der virker, eller 

om sammenhængen mellem en indsats og børnenes udbytte af den,« 

fortæller Anne Kjær, områdechef på EVA. 

Databasen henvender sig til studerende, undervisere og forskere, men 

også til pædagogiske konsulenter, pædagogiske ledere eller politikere, 

der kan have brug for at skaffe sig et overblik eller finde specifikke 

resultater. 

»Det kan være, at den pædagogiske leder har behov for at blive opdateret 

inden et temamøde med sine medarbejdere eller med politikerne i 

kommunen. Her er det oplagt at gå på databasen og søge på de relevante 

nøgleord,« forklarer Anne Kjær. 

Studerende kan bruge databasen i forbindelse med deres opgaver, og 

underviserne vil på samme vis kunne bruge forskningsresultaterne 

til at sikre opdateret undervisning. Men databasen er for alle med 

interesse for området. Man behøver ikke et særligt log-in, men kan 

blot søge på de ord, der har éns interesse. 

Klik ind på www.nb-ecec.org 

De store tumler i trafikken 

Næsten to gange om ugen må politiet ringe på hos forældre for at 

fortælle dem, at deres søn eller datter er omkommet i trafikken. Samtidig 

kommer næsten 1000 børn og unge hvert år alvorligt til skade 

i trafikken. Det er baggrunden for, at DR og Rådet for Sikker Trafik i 

samarbejde med en række andre parter til januar lancerer en kampagne 

med det formål at øge fokus på trafiksikkerhed for de 9-15-årige. Det 

er nemlig først, når de er ved indgangen til teenageårene, at børnene i 

stort tal kommer alvorligt til skade i trafikken. Paradoksalt nok er det 

på samme tidspunkt, at både forældre og skole mister fokus på børnenes 

trafiksikkerhed. 

Kampagnen vil først og fremmest have tre målgrupper i tale: 

• Børn i alderen 9-15 år 

• Forældre til børn under 15 år 

• Skoler. 

I forbindelse med kampagnen oprettes der også et undervisningssite 

til grundskolens 7.-8. klasser. Undervisningsmaterialet er estimeret til 

et tidsforbrug på mellem 5 og 11 skoletimer, alt efter hvilken vej læreren 

vælger i materialet. Det er tilrettelagt med fagene dansk og it- og medie 

som målgruppe, men kan også benyttes i færdselsundervisningen. 

Undervisningssitet og hovedparten af kampagnen lanceres i midten af 

januar 2012. 

Red Barnet søger frivillige børnefaglige 

konsulenter til Red Barnets venskabsfamilieprogram 

i København og Århus 

Har du tid til frivilligt, ulønnet arbejde og vil du gøre 

en forskel for børn med behov for et ekstra familienetværk, 

så er dette måske noget for dig. 

Det er et krav, at du har erfaring med socialt arbejde 

og forældresamarbejde. Du er måske uddannet pædagog, 

socialrådgiver eller har en anden faglig relevant 

uddannelse. Du er måske på efterløn eller pension. 

Opgaverne er: 

• Besøg hos børn og forældre, som ønsker at få en 

venskabsfamilie. 

• Være kontaktperson for forældre og venskabsfamilier. 

• Deltage i første kontaktbesøg mellem forældre og 

venskabsfamilier. 

• Være kontaktperson for forældre og venskabsfamilier 

i forløbet, yde rådgivning til forældre og venskabsfamilier. 

Red Barnet yder træning og supervision til dig som 

konsulent. Transport og telefonudgifter refunderes. 

Du vil indgå i et team med de øvrige frivillige børnefaglige 

konsulenter samt ansatte i Red Barnet. 

Red Barnets venskabsfamilier åbner deres hjem for 

børn med behov for et ekstra familienetværk. 

Læs mere om Red Barnets venskabsfamilier på 

www.redbarnet.dk eller kontakt projektkoordinator 

Mette Hingebjerg på telefon: 88 24 85 72. 

Det livgivende vand 

Friskt koldt vand, uden spild. Flere institutioner er 

begyndt at bruge vandkølere for at begrænse 

vandspildet, men også for at sikre rent vand uden 

bakterier. EasyWater leverer løsninger til 

institutioner i hele landet. Køb eller leje fra: 

kr. 69,- mdr. 

Tornballevej 111 · 8381 Tilst · www.easywater.dk 

Telefon: 29 12 16 17 · mail: info@easywater.dk 


REFRESH

30 

læsepædagogik 

tyskland 

Den årlige bogmesse i Frankfurt er verdens største af sin slags. Den huser 7400 udstillere fra 

106 forskellige lande, og den besøges af knap 300.000 besøgende og flere end 10.000 journalister. Messen 

er én stor markedsplads for køb og salg af rettigheder, bøger og multimedier fra forlag til forlag, agent til 

agent. Kun én enkelt dag bliver dørene åbnet for bogelskende læsere uden for branchen. Messen spænder 

vidt og favner alle litterære genrer både til voksne og børn. Den er et pejlested for nye litterære tendenser 

og trends. Børn&Unge var med på bogmessen og kan her præsentere de fem væsentligste tendenser, når 

det handler om børn og unges læsning. 

Af Amrit Maria Pal Hansen, b&u@bupl.dk 

Verdens største messe viser vejen 

1. lydbøger 

1. Lydbøger 

Lydbøger, som har udviklet sig drastisk 

i de senere år, er en anden måde 

at læse på. Fra at have været noget, man 

hørte i store, klodsede båndoptagere, er 

det blevet til cd’er og lydfiler, man kan 

downloade til sin mp3-afspiller, mobil 

eller Ipod. Det er en gave, særligt til den 

læsesvage, at lydbøgerne er blevet et hit, og at det tilmed 

ser sejt ud, gør lydbøgerne endnu mere attraktive. Den 

læsesvage kan gå rundt og ligne alle mulige andre, mens 

han eller hun arbejder med at få udvidet ordforrådet og 

dermed få større glæde af at læse. Man skal vænne sig 

til at høre lydbøger, for det kræver stor koncentration at 

lytte. Hvis man ikke har sprog nok til det og måske har 

koncentrationsvanskeligheder, kan det være svært at fastholde 

koncentrationen. For den læsesvage er lydbøger ikke 

en smutvej. Det er snarere en omvej, men det kan være 

en god vej at gå for at få flere ord, erfaringer og viden. 

2. pop-op-bøger 

2. Pop-op-bøger 

Vi kender dem fra vores barndom. Bøger, 

der folder sig ud, når man åbner dem. Men 

også de har udviklet sig og minder nu mest 

af alt om små kunstværker i børnehøjde. 

Store slotte, kareter og landskaber opstår, 

når barnet bladrer, og bøgerne inviterer 

barnet til at kigge indenfor i bogens univers 

og selv være en aktiv del af historien. 

Pop-op-bøgerne pirrer barnets nysgerrighed og stimulerer 

barnet sprogligt, så barnet måske får lyst til at fortælle 

sig egen historie ud fra pop-op-figurerne. Det er med til at 

udvikle en god læseselvtillid, når barnet kan fortælle en 

historie ved at ’læse’ ud fra billederne alene. Med andre 

ord hjælper billederne barnet til at forstå, hvad der sker 

i historien, og barnet får en fornemmelse af, hvordan 

en tekst er skruet sammen med begyndelse, midte og 

slutning. Bagefter kan den voksne læse teksten højt og 

sammen med barnet tage sig en snak om for eksempel, 

at ’forfatteren havde godt nok lavet en kedelig historie i 

forhold til den, du havde lavet’. Man kan også lade barnets 

historie hvile i sig selv. 

3. multimediebøger 

3. Multimediebøger 

Vi kender bøger, hvor man skal parre billeder i en 

bog ved at trykke med en pen på en mørk cirkel, og 

hvis man har parret rigtigt, lyser begge billeder. De 

findes stadig, men nu i en langt mere avanceret form 

end tidligere. Der er stadig en pen, som barnet skal 

pege med, men de små pegefelter er borte, for nu virker 

pennen overalt på en side. Uanset hvor du sætter 

pennen, kommer der enten en lyd – for eksempel en dyrelyd – en lille 

fortælling eller en oplysning. Det er super sjovt for alle børn, men især 

for de læsesvage eller for børn med koncentrationsvanskeligheder. 

Her er der nemlig både lyde, billeder og tekst at støtte sig til. Det helt 

smarte er, at bøgerne findes både som skøn- og faglitteratur, for de 

læsesvage vælger oftere faglitteratur. 

Lyden er fin og ikke alt for høj, så barnet kan koncentere sig, og 

oplysningerne er konstruktive og ikke fordummende. Et hit for mange 

aldersgrupper og for mange forskellige børn. 

En anden grund til at vælge dette medie er, at det stort set er selvinstruerende 

og ikke kræver voksenkontakt. Desværre er normeringen 

i institutionerne ofte ikke god nok til, at man kan gå fra med et 

enkelt barn tit nok, så barnet skal kunne få ord ind på egen hånd. 

Det er dog stadig vigtigt at tale med barnet om det læste, når der 

er tid til det, så barnet ikke bliver hægtet af, hvis indholdet nogle 

steder er lidt svært. 

En del læseapplikationer (apps) til Ipod og 

Ipads fokuserer på, at børn skal lære bogstaverne 

og deres lyde at kende. Det er imidlertid 

ikke nok. En grundlæggende læseglæde 

opnås nemlig kun ved, at barnet også forstår 

det, der bliver læst. Ét er at få lært bogstaverne 

og automatiseret dem, noget andet og mere betydningsfuldt 

er, at barnet får en positiv oplevelse ud af 

at læse, fordi dets ordforråd er stort nok til, at det kan 

forstå det læste. En applikation, der fortæller en historie 

med små indbyggede opgaver til barnet, kommer vi til 

at se mere til i fremtiden. For eksempel app-historien 

om Askepot, hvor barnet hører historien blive læst op, 

samtidig med at det kan interagere med historien ved 

på skærmen at ’trække’ i ting med fingeren og hjælpe 

Askepot med eksempelvis at rydde op. Det støtter barnet 

i at føle ejerskab over en historie, og det hjælper barnet 

til at sætte ord på tingene. En lille sjov ting er desuden, 

at barnet kan se sig selv og spejle sig i historien ved hjælp 

af Ipaden/Ipodens kamera. 

5. bøger med software 

5. Bøger med software 

Et forlag fra Sydkorea havde en anderledes 

bog med på messen. I udgangspunktet ligner 

det en almindelig billedbog – med computerskærm 

med kamera lige i nærheden af 

bogen. På hvert opslag i bogen ses en lille 

grå firkant. På den firkant sætter barnet en 

tilsvarende, løs firkant. Og når barnet så 

holder bogen op foran computerskærmen, ’rejser’ billedet 

fra bogen sig op på skærmen og bliver ’levende’. Ikke 

bare ser man de ting inde i skærmen, som er på bogsiden 

– der kommer også nye figurer, som udvider historien. 

Man kan vende og dreje bogen foran skærmen og på den 

måde komme ind bag ved et hus, kigge ind ad vinduerne 

osv. Samtidig læses en historie højt, og alt dette sker på 

grund af den medfølgende cd med software, som man 

forinden installerer på computeren. En virkelig sjov og 

fascinerende læseoplevelse, der dog ikke fås i Danmark 

endnu, men som peger i retning af læseoplevelser, der 

er markant anderledes, end vi har set tidligere. 


4. apps

32 

LæSEPædAGoGiK 

Alle har råd til et 

ordforråd 

Selvom det i de fleste institutioner 

er knapt med ressourcerne, er der 

dog én ting, som stadig er gratis at 

give børnene: Et ordforråd. Lige- 

som børn skal lære at gå, skal de 

også lære at læse og skrive – det er en funda- 

mental forudsætning for at kunne begå sig i 

vores samfund. I forskningsverdenen er man 

blevet mere og mere opmærksom på ordfor- 

rådets grundlæggende betydning for børns 

læseglæde. Højtlæsning og en snak om det 

læste er en af måderne at gøre barnet klar til 

selv at læse på, fordi det giver en dybere forståelse 

af det læste. Det fastslår pæda gogisk 

konsulent og redaktør af Læsepædagogen Lis 

Pøhler. 

Mens bogfolk fra hele verden besøger verdens 

største bogmesse i Frankfurt, sidder Lis 

Pøhler hjemme i Danmark og arbejder med 

sin kæphest gennem de seneste 20 år: Børn 

og læsning. 

Ord ind mange gange. Lis Pøhler fortæller, 

at et gennemsnitsmenneske skal høre et 

ord cirka 60 gange, før det sidder fast. Nogle 

skal høre ordet 500 gange, mens andre kun 

skal høre det 10 gange. Sagt på en anden måde 

skal barnet have ordene ind mange gange, 

før de bliver en aktiv del af dets ordforråd. 

Ud over at et godt ordforråd højner selvværdet, 

fordi barnet forstår sin omverden og kan 

sætte ord på den, giver det også læseglæde, 

hvilket i sidste ende er en afgørende faktor 

Pædagoger spiller en stor rolle, når børn skal udvikle 

deres ordforråd. Nærvær, snak og engagement er 

nøgleordene, siger pædagogisk konsulent Lis Pøhler. 

Af Amrit Maria Pal Hansen b&u@bupl.dk 

for at kunne gennemføre en uddannelse. Og 

barnet gør sit for at blive klogere på sprog – 

undersøgelser viser nemlig, at det, at et lille 

barn peger, hænger uløseligt sammen med 

opbygningen af et ordforråd. 

»Bøger er en kilde til stimulering 

af ordforrådet, fordi 

jeg, den voksne, bruger ord 

sammen med barnet, som 

jeg ellers ikke ville bruge 

naturligt. 

Lis Pøhler, pædagogisk konsulent 

»Når barnet peger på et fælles tredje – og det 

kan være alt muligt uden for barnet og den 

voksne – opstår der en masse ritualer, som 

er meget vigtige for små børns udvikling af 

ordforrådet, fordi den voksne pr. automatik 

sætter ord på det, som barnet peger på: ’Ja, der 

er et svømmebassin, ja, det er kaffekanden, 

ja, der er far’. Dermed kommer ordene strømmende 

til barnet. Det er altså ikke pegningen 

i sig selv, der gør det, men den respons, barnet 

opnår ved at pege. Et godt forhold til at læse 

starter med to ting: Samværet, hvor barnet 

mærker, at den voksne er glad og tryg ved 

læsningen, og så alle ordene. De to ting kan 

ikke skilles ad,« pointerer Lis Pøhler. 

masser af højtlæsning. Snakken og 

nærkontakten er altafgørende for udvik- 

lingen af det vigtige ordforråd. Derfor er 

det så betydningsfuldt, at højtlæsning og 

arbejdet med at stimulere barnets ordforråd 

allerede sker i 0-3-års alderen. Jo tidligere, 

jo bedre. Her er det nemmere at opnå en til 

en-kontakten, der er så vigtig for at kunne 

snakke om det læste, end senere i livet – både 

i forhold til forældrene, men også i forhold 

til det pædagogiske arbejde, da normeringen 

ofte er bedre i vuggestuer end i børnehaver. 

»Bøger er en kilde til stimulering af ordforrådet, 

fordi jeg, den voksne, bruger ord 

sammen med barnet, som jeg ellers ikke ville 

bruge naturligt. For eksempel sætningen: 

’De skyller det ned med brus og likør’. Det 

ville man jo aldrig naturligt sige til et barn, 

man ville sige sodavand i stedet for ’brus’. Så 

jeg putter en masse ord ind i vores samvær, 

som ikke ville komme ad anden vej. Bøger 

er fabelagtige, fordi vi kan komme så langt 

omkring. Vi kan få mus til at tale og folk til 

at dø, uden at der sker noget ved det,« siger 

Lis Pøhler. 

læs mellem linjerne. Ifølge Lis Pøhler er 

kunsten ikke at lære de 28 bogstaver og deres 

lyde, men at forstå, hvilken nytte bogstaverne 

er til. Og det er det, som er svært at lære børn: 

At læse for at forstå, hvad der står mellem 

linjerne. Allerede når de starter i skolen, 

skal de have ind på rygmarven, at der står 

noget på linjerne, men at der også er en hel 

masse ekstra, der skal forstås i form af mo- 

rale, følelser og stemninger. Nuancerne får 

børn netop gennem det at tale med en voksen 

om teksten, og det skal gerne ske, fra barnet 

ligger på puslebordet, til det selv kan læse. 

»Første gang, børn hører en bog, er de interesserede 

i selve historien: Hvem er Kasper 

Kanin, kommer han gennem skoven, og kommer 

han hjem og får kage? Men efterhånden 

som de ved, at han kommer hjem og får kage, 

begynder de at koncentrere sig om andre ting, 

som er spændende i historien. Og det er også 

derfor, at de vil høre historien mange gange, 

fordi de selv begynder at danne spor fra den 

konkrete handling til alt det, der ligger nedenunder. 

I starten kan man sige, at for det 

2-3-årige barn er det nok bare at kunne holde 

fast i, hvad der sker, og finde ud af måske at 

kunne identificere sig med lidt af historien 

eller at kende ordene. Næste skridt er at lære 

at danne billeder inde i hovedet. Her begynder 

de at danne de forbindelser i hjernen, der gør, 

at de er i stand til at lave deres egen indre 

film. Og vi ved, at det er en forudsætning for 

at kunne forstå en tekst,« siger Lis Pøhler. 

Forskning viser, at en vigtig faktor for at 

kunne forstå en tekst netop er inferens: det 

at kunne læse mellem linjerne. Lis Pøhler 

kommer i denne sammenhæng med følgende 

eksempel: 

»'Han åbner køleskabet og tager mælken’. 

Her skal barnet kunne konkludere, at der er en 

dør i køleskabet. En slutning, som vi voksne 

tager fuldstændig for givet. Et andet eksem- 

• Pædagogisk konsulent på Nationalt Videnscenter for Læsning. Centret 

har blandt andet som mål at styrke læse-, skrive- og sprogkompetencer 

på nationalt plan. 

• Ansvarshavende redaktør af Læsepædagogen. Et tidsskrift, der 

indeholder såvel teoretiske artikler om læsning og læseundervisning 

som praktiske/pædagogiske forslag. 

• Forfatter til bøger om undervisning i læsning og skrivning. 

• Pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet 2004-2007 

• Specialundervisningskonsulent i Glostrup Kommune, 1994 – 2004. 

• Lærer i folkeskolen, 1982 – 1994. 

pel er ’H.C. Andersen er født i Odense, som 

er Danmarks tredjestørste by’ – altså er H.C. 

Andersen født i Danmark. De konklusioner, 

som barnet skal skabe i teksten, og som vi andre 

overhovedet ikke registrerer, at vi drager, 

drager børn selv langt oppe i skoleforløbet. 

Blandt de børn er der flere, der falder fra. Det 

kan der selvfølgelig også være andre grunde 

til, for eksempel sociale vanskeligheder eller 

koncentrationsvanskeligheder, men vi ved, 

at de skal kunne læse og skrive for at gebærde 

sig i samfundet, og det skal vi hjælpe dem 

med genem nærkontakten.« 

jumbObOgen er OKay. Mange børn, der 

kan lide at læse, slipper læsningen af romaner 

i en periode, men det bekymrer ikke Lis 

Pøhler. Hun peger på, at de læser på andre 

måder og får læst for eksempel manualer til 

rollespil, chat på nettet, sms’er, sportsreportager 

i lokalavisen, brugsanvisninger og så 

videre. 

»De behøver altså ikke at sidde og svømme 

ud over Søren Kirkegaards samlede værker 

som 12-årige, og mange børn er måske lidt 

flove over at sige, at de helst vil læse jumbobøger, 

men det er fint at læse jumbobøger. Og 

det er en god ting for den sprogsvage, fordi der 

kommer lidt støtte til teksten i billederne. Og 

selv om de ikke kan alle ordene, får de læst, 

og det er det væsentligste. Det gør ikke så 

meget, hvad børn læser – bare de læser.« n 

6 måder at styrke 

børns ordforråd og 

læseglæde på 

❶Dialogisk oplæsning: At du 

taler med børnene om det, 

du læser højt, og skaber en 

dialog omkring bogen, så barnet på 

den måde ’læser med’. 

❷Lad barnet fortælle en historie 

ud fra billederne i en bog. Det 

giver barnet en fornemmelse 

af, hvordan en historie er skruet sammen, 

det får øvet sit ordforråd, og det får blod på 

tanden til at læse bogstaver. Husk at give 

barnet tid til at formulere sig. 

❸Hav papir og blyanter liggende 

fremme, så barnet kan ’skrive’ 

til det, det får læst højt eller 

synger. Og tegn, og skriv gerne selv, det 

inspirerer barnet. For eksempel: ’Nu tegner 

jeg til Ved vejen lå et hus. Jeg tegner et 

hus, en mand og en kone.’ På den måde 

har du og barnet arbejdet med læsning og 

skrivning på en legende måde, uden at du 

sidder og underviser i det. 

❹Tag på biblioteket, eller hiv 

biblioteket ind i institutionen, 

og gør bøgerne tilgængelige for 

børnene. Hvis I skulle være så heldige at 

have computere, iPads eller MP3-afspillere 

med lydbøger, så lad dem være en naturlig 

del af hverdagen. Børnene skal læse, de 

skal tale, de skal skrive, og de skal lytte, og 

de skal gøre det hele i en sammenhæng. 

❺Bliv inde på stuen med dit 

skrivearbejde, og lad dermed 

børnene opleve det at skrive 

som en naturlig del af hverdagen. 

❻Spil brætspil – det bringer masser 

af ord med sig. I kan for eksempel 

snakke om turtagning, 

retninger og tælle frem og tilbage. Der er 

mange funktioner med i spil, som er med 

til at stimulere ordforrådet. Og det samme 

gør sig gældende med sange. 

Kilde: Lis Pøhler, pædagogisk konsulent og redaktør af 

Læsepædagogen. 


lis poehler

34 

adoption 

Thoke trives i Solsikkerne 

Da Dorthe Bak blev kontaktperson for Thoke, stod det hurtigt 

klart, at han var præget af sin baggrund som adopteret. I dag går 

han i en specialgruppe, for her er der den ro, han har behov for. 

Af Signe Strandby Nielsen, sin@bupl.dk / Foto: Hung Tien Vu 

T 

hoke er fire år og bor med sine 

forældre og lillesøster i Nyborg. 

Han elsker at gå i svømmehal 

len og lege på Nyborg Strand, 

hvor familien surfer sammen. 

Hjemme hygger Thoke sig med sin togbane 

og Bamse og Kylling, og han hjælper meget 

gerne til i køkkenet. Og så er han et af de 

cirka 500 børn, der hvert år adopteres fra udlandet. 

De første år af sit liv tilbragte Thoke i 

Sydafrika. Han kom som toårig til Danmark 

sammen med sin lillesøster Noma. Thoke er 

en forkortelse af hans sydafrikanske navn. 

Som alle andre danske børn på fire år går 

Thoke i børnehave. Han begyndte i den integrerede 

institution Provst Hjortsvej i vuggestuen 

og går i dag i specialgruppen Solsikkerne. 

Sund reaktion. Thoke var ikke solsikkebarn 

fra starten, for han begyndte sit børnehaveliv 

i Det Røde Hus. Efter en rolig indkøring 

fra vuggestuen viste det sig hurtigt, at 

hverdagen med 28 andre børnehavebørn var 

for stor en mundfuld for ham. 

Når pædagogerne stillede krav til Thoke, 

strittede han ofte imod. Hvis han blev bedt 

om at vaske hænder før maden, kunne han 

reagere voldsomt ved at slå og banke i gulvet. 

Thokes kontaktperson Dorthe Bak var ked af 

de vanskelige situationer. 

»Det er hårdt at se et barn slå på sig selv, og 

vi var ret frustrerede. Vi måtte jo ikke holde 

ham, så det var svært at gøre noget,« siger 

hun. 

Dorthe Bak var overbevist om, at Thokes 

adfærd skyldtes de mange skift i hans liv, 

deriblandt to år på sydafrikanske børnehjem. 

Børnehaven søgte sammen med Thokes 

forældre om støttetimer, og han blev tildelt 

30 timer om ugen, som Dorthe Bak fik. 

Hun havde ingen erfaring med adoptivbørn 

og syntes selv, hun var ’ret grøn’ på området. 

Dorthe Bak googlede på livet løs for viden om 

adopterede børn. Men gennembruddet kom 

først, da Thokes forældre, Anne Mette og Knud 

Qvist, arrangerede et møde med adoptionsrådgiveren 

Michel Gorju. 

»Jeg så helt anderledes på Thoke efter mødet. 

Før tænkte jeg ofte, at det var synd for 

ham. Men sådan skal man ikke tænke. Det 

er godt for ham, at han er kommet herop med 

sin søster og har fået en sød mor og far,« siger 

hun. 

Michel Gorju kunne også fortælle Dorthe 

Bak, at det var sundt, at Thoke reagerede på 

ting, han ikke havde lyst til. Det var et tegn 

på, at han mærkede sig selv. Det gjorde han 

ikke tidligere, fordi han hele tiden arbejdede 

på at tilpasse sig omgivelserne ved at undertrykke 

sine egne behov. 

Dorthe Bak kunne nu se anderledes positivt 

på de situationer, hvor Thoke reagerede ved at 

slå ned i gulvet. Hun vidste fra Michel Gorju, 

at der var en mening med Thokes adfærd, og 

at han havde brug for, at hun gav plads til 

hans frustration og italesatte den. 

MuSik på legepladSen. Med støttetimerne 

kunne Dorthe Bak for alvor give 

Thoke den støtte, han havde brug for til at 

fungere sammen med de mange andre børn. 

Hun forberedte ham på, hvad der skulle ske 

om lidt i børnehaven. Det betød, at han blev 

mindre stresset og havde bedre overblik over 

hverdagen. Hun stod desuden på sidelinjen i 

legesituationer og satte ord på de andre børns 

reaktioner. 

De mange andre børn i Det Røde Hus kunne 

blive for meget for Thoke, som havde svært 

ved den frie leg uden klare rammer. Han trak 

sig tilbage med en bog eller bad om at høre 

musik, når der var gang i den på legepladsen. 

Så tændte Dorthe Bak for cdafspilleren, og 

Thoke sang med på PaPapegøje, som han 

kunne udenad. 

ro i SolSikken. Da ansøgningen om støttetimer 

skulle forlænges efter tre måneder, 

blev det til et afslag. Nyborg Kommune vurderede, 

at det var bedre for Thoke at komme 

i specialgruppen. 

Den udmelding var en stor overraskelse for 

Thokes forældre, som før havde afvist, at deres 

søn skulle over til Solsikkerne. 

De lænede sig op ad Michel Gorjus anbefaling 

om, at Thoke skulle have hjælp i normalgruppen, 

hvor han kunne spejle sig i normalt 

fungerende børn. 

»Thoke er normaltbegavet, kvik og rørig. 

Sprogligt er der ikke de store problemer længere. 

Han er fuldt på højde med alle mulige 

andre på hans alder, men følelsesmæssigt er 

han bagud,« siger Anne Mette Qvist. 

Forældreparret tog en tænkepause i sommerferien 

og kortlagde Thokes behov sammen 

med Michel Gorju. De kom frem til, at han 

havde brug for ro, forudsigelighed og muligheden 

for at trække sig tilbage fra larm 

og uro. Alle punkter ville blive imødegået i 

specialgruppen. 

Anne Mette og Knud Qvist besluttede derfor, 

at Thoke skulle begynde på solsikkestuen 

efter ferien, og det har de ikke fortrudt. 

Svært at give Slip. Også Dorte Bak er glad 

for, at Thoke kom i specialgruppen, hvor han 

i dag trives. Men det var ikke let at give slip 

på en dreng, som hun var blevet knyttet til. 

»Thoke er bare en dejlig dreng. Lige så 

mange udfordringer der var, lige så mange 

gode ting, er der. Når man bruger sig selv som 

pædagog, kommer man tæt på børnene, og 

det er svært ikke at involvere sig,« siger hun 

og glæder sig over, at hun stadig har kontakt 

til Thoke i børnehuset. 

normalt er der vild 

aktivitet i Solsikkernes 

tumlerum, og børnene 

hopper, springer og 

'går på væggene'. Men 

her nyder dorthe Bak 

(tv.) og Lena petersen 

(th.) en rolig stund med 

thoke. 

Efter tre måneder i solsikkegruppen er Thokes nye 

kontaktperson Lena Petersen stadig ved at lære ham 

at kende. Hun bruger sine erfaringer med plejebørn 

til at imødekomme hans behov. Lena Petersen ser 

nemlig mange ligheder mellem adoptivbørn og 

plejebørn. 

»Plejebørn er også flyttet fra deres biologiske 

familie og har derfor oplevet et tidligt svigt. De 

har ikke mødt den helt nære menneskelige kontakt 

som spædbørn, og det kan give tilknytningsmæs 

sige og følelsesmæssige forstyrrelser,« siger hun. 

En af Lena Petersens opgaver er at sikre, at Thoke 

ikke længere er på ’overarbejde’ for selv at klare 

tilværelsen. 

»Vi gør meget ud af at fortælle ham, at det er os, der 

har ansvaret. De børn, der har oplevet svigt, vil gerne 

have kontrol. Det er en af deres overlevelsesstrategier. 

Det prøver vi at tage os af,« fortæller hun. 

Noget tyder på, at det virker. Thoke har fået mere 

ro og er begyndt at sige, at Lena passer på ham. n 


36 

adoption 

Mange adopterede børn har følelsesmæssige forstyrrelser, 

fordi de manglede voksenkontakt som spæde. Det betyder, 

at deres udvikling ikke altid matcher deres alder, siger 

adoptionsrådgiver Michel Gorju. 

Af Signe Strandby Nielsen, sin@bupl.dk / Foto: Lisbeth Hjort 

Følelserne forstyrres 

af fortiden 

Alder er bare et tal, siger man. 

Den gamle sandhed er vigtig 

at huske på, når man har med 

adopterede børn at gøre. 

Det fortæller Michel Gorju, 

der er uddannet socialpædagog og familie 

terapeut. Han rådgiver adoptivfamilier og 

underviser fagfolk i adopterede børns særlige 

livsvilkår. 

Selvom et barn på papiret er et børnehave 

barn, kan det rent følelsesmæssigt være på 

alder med et spædbarn eller et vuggestue 

barn. Det skyldes de svigt, der er en del af 

barnets historie. 

Når pædagoger møder et adopteret barn 

i en daginstitution, skal de derfor være op 

mærksomme på, at det kan have brug for at 

blive mødt som et langt yngre barn. 

»Hvis man møder barnet med en forventning 

om, at det kan nogle bestemte ting som 

treårig, så oplever det at være forkert og ikke 

at leve op til den voksnes forventninger, siger 

Michel Gorju. 

perler på en Snor. Et barns følelsesmæssige 

og sansemæssige udvikling begynder, 

så snart det er født og møder sine forældre 

for første gang. 

Men for mange adopterede børn sættes 

udviklingen i stå, fordi tilknytningen mellem 

barn og forældre er blevet brudt, mens 

de var ganske små. De er for eksempel blevet 


afleveret på et hospital eller har mistet deres 

forældre på grund af sygdom, fortæller 

Michel Gorju. 

Det er helt basale ting som den trygge genkendelse 

af forældrenes stemmer og dufte, 

som børnene mangler at opleve, og det sætter 

spor. 

»Den sansemæssige og følelsesmæssige 

udvikling er som perler på en snor. Barnet 

gør sig hele tiden nye erfaringer og kan genkende 

ting, som det bygger videre på. Hvis 

barnet ikke kan genkende noget som værende 

trygt, bliver det ved med at lede efter noget 

trygt og godt eller det trækker sig ind i sig 

selv,« siger han. 

Et barn på børnehjem kan have svært ved at 

finde en tryg relation med en voksen. Der er 

simpelthen for få voksne til at imødekomme 

børnenes behov. De oplever derfor ikke samspillet 

med en voksen, der ’læser’ og reagerer 

på deres adfærd og sætter ord på tingene. 

Det betyder, at børnene senere hen skal 

have hjælp til at mærke sig selv. Også i en 

alder, hvor vi forventer, at de selv er i stand 

til at tolke kroppens signaler og de sociale 

relationer, de er i. 

Et barn, der har været på børnehjem kan 

for eksempel have svært ved at regulere sult 

og mæthed. De har ikke lært at mærke efter, 

om maven er fuld eller tom, og de har været 

sultne, uden at det blev opdaget af en voksen. 

Når et adopteret barn får en ny familie, skal 

Pædagoger skal hjælpe børnene med at 

mærke sig selv, siger Michel Gorju. 

den trygge relation mellem barn og forældre 

etableres fra bunden af. Det kan være vanskeligt, 

da barnet har erfaret, at voksne svigter. 

Mange adopterede børn hægter sig på hvilken 

som helst voksen, fordi de har lært, at 

voksenkontakt ikke er en selvfølge. Adoptivforældre 

kan opleve, at deres barn hopper op 

på skødet af helt fremmede, fordi de endnu 

ikke skelner mellem postbuddet, kassedamen 

og de nære voksne i hjemmet. 

Hold lidt igen. I daginstitutionen vil 

nogle børn også henvende sig meget til de 

voksne, men man skal som pædagog holde 

lidt igen med kropskontakten. 

»Man får som voksen selvfølgelig lyst til 

respondere, når et barn inviterer til kontakt. 

Men det er vigtigt, at man ikke nødvendigvis 

holder dem helt tæt ind til sig. I stedet skal 

man spejle og sætte ord på barnets følelser,« 

siger Michel Gorju. 

På den måde er man som pædagog med til 

at genoprette barnets udvikling og støtte den 

vanskelige tilknytningsproces til forældrene, 

fortæller adoptionsrådgiveren. n 

 

Hvis du vil vide mere: 

www.adoption.dk 

’Adoption fra a-z’, af Kirsten Elley, 

JP Bøger, 2003 

Ny bog giver gode råd til, hvordan man støtter adopterede 

børn. Børnenes forhistorie vil altid være en del af deres liv, 

og de har behov for øget opmærksomhed. Det fortæller en af 

bogens forfattere, der selv er adoptivmor og socialpædagog. 

Af Signe Strandby Nielsen, sin@bupl.dk 

Børn med en særlig historie 

Ny håNdbog 'Adoptionshåndbogen 

- Det adopterede 

barn i familien, i dagtilbud og 

skole' af Iben Krarup Høgsberg 

og Anette Buch-Illing 

(red.). Udkommer på Hans 

Reitzels Forlag til januar. 

Bogen er et opslagsværk med 

praktiske handlingsanvisninger 

og cases. Den kommer 

blandt andet ind på børnenes 

overlevelsesstrategier, 

tilknytningsprocessen, og 

angsten for at miste. 

Er adoptivbørN spEcialbørN? 

For mange pædagoger byder mødet med et adopteret 

barn på nye udfordringer. Som alle andre 

børn har de hver deres unikke historie, men alle 

adopterede børn er præget af, at de er blevet adskilt 

fra deres biologiske familie. Børnene reagerer forskelligt 

på deres svære start i livet, og selvom man 

vil det bedste, kan det være svært at vide, hvordan 

man bedst støtter det enkelte barn. Det gælder både 

for pædagoger, lærere og forældre. 

De to adoptivmødre Iben Krarup Høgsberg og psykolog 

Anette BuchIlling har derfor bedt en række 

eksperter om at bidrage til en ny håndbog til alle, 

der har med adopterede børn at gøre. Bogen er netop 

blevet præsenteret på årets BogForum i København 

og udkommer til januar. 

BeHov for viden. Adopterede børn har som udgangspunkt 

flere ligheder med udsatte børn, fortæller 

Iben Krarup Høgsberg, der som socialpædagog 

har arbejdet med anbragte børn i flere år. 

»Det er en lille overset gruppe, der har samme sårbarhed 

som for eksempel præmature børn og anbragte 

børn. Deres adfærd er formet meget tidligt i livet, 

fordi de er blevet adskilt fra deres biologiske mor og 

derfor har et tab som grundvilkår. Mange af dem 

har også andre risikofaktorer med sig, såsom underernæring 

og understimulering,« fortæller hun. 

Iben Krarup Høgsberg håber derfor, at håndbogen 

kan bidrage til større viden på området. Det kræ 

Ifølge adoptionsrådgiver Michel Gorju har adopterede børn ikke nødvendigvis 

behov for at gå i en specialinstitution eller i en specialgruppe, 

selvom de kan have følelsesmæssige forstyrrelser på grund af tidlige svigt. 

Små institutioner kan sagtens rumme et adopteret barn og sammen med 

forældrene genetablere den udvikling, der er gået tabt i barnets tidlige 

levetid. Det vurderer familieterapeut Michel Gorju. 

»Dybest set handler det om, at der i den almindelige daginstitution er 

sparet så mange personaletimer, at man faktisk ikke har mulighed for at 

ver nemlig indsigt og forståelse at støtte børnenes 

udvikling. Man kan som pædagog nemt overse, at 

et adopteret barn har brug for støtte, fordi det på 

børnehjemmet har lært at klare sig selv og tilpasse 

sig. Barnet smiler, søger ikke voksenkontakt og ser 

ud, som om,det leger fint. 

»Det kræver meget som pædagog at se igennem 

de roller, barnet har påtaget sig. Mange af børnene 

er ensomme indeni og har forsat en følelse af, at 

de skal klare sig selv,« siger Iben Krarup Høgsberg. 

gang i vækSten. Adoptionshåndbogen har et 

særskilt afsnit om start i dagtilbud og skole. En almindelig 

indkøring er nemlig ikke tilstrækkelig for 

adopterede børn. De har behov for længere tid til at 

fordøje alt det nye. Ellers risikerer man, at angsten 

fra de tidligere tab reaktiveres og stresser barnet. Man 

skal også være opmærksom på ikke at overstimulere 

barnet, der ofte kommer fra et lukket børnehjemsmiljø 

eller en plejefamilie med en anden levestandard 

og kultur end herhjemme, fortæller forfatteren. 

Hvis man som forælder og pædagog giver et adopteret 

barn den rigtige støtte, vil man opleve, at det 

udvikler sig i en positiv retning og tager de nye omgivelser 

til sig. 

»Som adoptivmor er det jo helt fantastisk at se sit 

barn folde sig ud. Der kommer liv i øjnene, smil på 

læben, sul i kinderne og gang i væksten,« fortæller 

Iben Krarup Høgsberg. n 

skabe den ramme som børnene har brug for,« siger Michel Gorju. 

Hans erfaring er, at nogle adopterede børn har stor glæde af specialinstitutioner, 

fordi de her får dækket deres behov for voksenkontakt, ro og en 

struktureret hverdag. 

Ifølge en ny undersøgelse fra det kommunale og regionale evalueringsinstitut 

(KREVI) har adopterede skolebørn mere end dobbelt så stor 

sandsynlighed for at komme i specialskole eller specialklasse som ikkeadopterede 

børn. 

37

38 

Stress 

rammer individuelt men 

skal løses i 

fællesskab 

Tag snakken på arbejdspladsen 

og kom videre sammen på: 

Scan koden 

og se tv-spottet med 

Jacob der møder 

chefen i elevatoren. 

Et vikariat kan være et vigtigt 

skridt for en arbejdsløs pædagog, 

der vil ind på arbejdsmarkedet. 

Men selv vikariater kan være 

svære at få fingre i. En af vejene 

går gennem akassen, som sætter ledige og 

institutioner med behov for kvalificeret ar 

bejdskraft i kontakt med hinanden. 

Det oplevede pædagog Laila Nielsen, der har 

været uden fast job, siden hendes stilling som 

tale og sprogkonsulent i Varde Kommune 

blev nedlagt for omkring to år siden. 

»Esbjerg Kommune manglede vuggestue 

pladser. En institution tog ekstra børn ind 

i en periode og havde derfor brug for en pæ 

dagog. Jeg kom til en samtale og begyndte 

dagen efter,« fortæller hun. 

Laila Nielsen arbejdede i vuggestuen i tre 

måneder, og det har indtil videre ikke ført 

mere arbejde med sig. Alligevel er hun godt 

tilfreds med forløbet. 

»Jeg kan skrive på mit cv, at jeg har arbejdet 

i en vuggestue. Jo mere, der står, jo bedre. 

For mig er det fint at begynde et nyt sted fra 

den ene dag til den anden. Som talesprogpædagog 

er jeg vant til at arbejde selvstændigt,« 

siger hun. 

færre vikariater. Når akassen formidler 

kontakt mellem institutioner og ledige, 

foregår det ofte sådan, at en institutionsleder 

ringer med en vikarstilling på alt fra én dag 

til et halvt år. Sagsbehandlerne kender de 

ledige og har deres cv. Derfor kan de matche 

de ledige, der passer bedst til jobbet, fortæller 

sagsbehandler Anna Fransen fra BUPL’s 

akasse i Sydjylland. 

»Vi kigger på deres cv og den enkeltes kompetencer 

og sætter typisk institutionerne i 

kontakt med de ledige, som vi vurderer, passer 

bedst til jobbet,« siger hun. 

Kommunernes barberede budgetter betyder 

dog, at antallet af ledere, der henvender sig 

i akassen, er faldet. 

joBforMidLing 

Ledige får job via a-kassen 

BUPLs a-kasse sætter 

institutioner, der skal 

bruge en vikar, i kontakt 

med ledige. Institutionerne 

får kvalificeret arbejdskraft 

fra dag til dag, 

og de ledige kan skrive et 

vikariat på deres cv. Men 

antallet af vikariater 

skrumper. 

Af Mikkel Kamp b&u@bupl.dk 

MaNglEr i EN vikar? 

Mangler din institution 

en pædagog eller en vikar, 

kan du kontakte din 

lokale BUPL-a-kasse eller 

indsende din jobordre 

digitalt på 

www.bupl.dk/jobordre 

»Det kan komme i stimer. Der kan være to 

på en uge, hvorefter der ikke sker noget i tre 

uger. Men det er helt klart faldet de seneste 

år. For tre år siden var der måske dobbelt så 

mange, der ringede med vikariater,« fortæller 

Anna Fransen. 

Der er dog stadig vikariater, og for lederne 

kan det betale sig at ringe til akassen. 

»De får høj prioritet. Vi rykker ofte ud den 

samme dag, og så kan vi matche de ledige 

med institutionen, fordi vi kender dem så 

godt,« siger Anna Fransen. 

Laila Nielsen er enig i, at akassen efter 

flere samtaler har et godt kendskab til, hvad 

hun vil og kan. Akassen har også hendes cv. 

Det samme har jobcentret, men det har ikke 

givet gevinst. 

»De siger, at de har sværere og sværere ved at 

finde job til ledige, så de kan kun tilbyde mig 

et fire ugers kursus i at skrive ansøgninger. 

Hvis jeg skal finde et arbejde, skal jeg selv 

gøre det. Så det gør jeg,« siger hun. n 


Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

40 

fagbøger 

ØjEBlikkEt 

24 

’Pædagogisk arbejde 

med udsatte børn i 

børnehaven’ af Kirsten 

Elisa Petersen. Akademisk 

Forlag, 256 sider, 

vejl. pris 269 kroner. 

’Børneperspektiver – 

Børn som ligeværdige 

medspillere i socialt og 

pædagogisk arbejde’ 

af Hanne Warming. 

Akademisk Forlag, 

228 sider, vejl. pris 269 

kroner. 

’Børns opvækst – Udviklingspsykologiske 

perspektiver’ af Leif 

Askland og Svein Ole 

Sataøen (oversat fra 

norsk). Hans Reitzels 

Forlag, 290 sider, vejl. 

pris 350 kroner. 

REttELSE 

FlUGtEN FRa sUltEN 

En mor og hendes tre børn er på flugt fra sulten. De er på vej til et 

modtagecenter på grænsen mellem Etiopien og somalia, hvor de 

kan få hjælp for første gang. På afrikas Horn har sultkatastrofen 

ramt flere end 13 millioner mennesker. Halvdelen af dem er børn. 

Fotografen jan Grarup, som er kendt for sine kompromisløse 

billeder fra krigs- og kriseramte områder i hele verden, har været 

i Etiopien for Red Barnet. Hans billeder dokumenterer katastrofens 

omfang, både for samfundet og den enkelte. 

Man kan støtte Red Barnets indsats med 50 kroner ved at sms'e 

’katastrofe’ til 1277. Man kan også ringe til tlf. 9056 5756 og støtte 

med 150 kroner. 

Foto: Jan Grarup/NOOR images for Red Barnet 


p24-35_ojeblikket_lektiecafe_opslagstavlen_minipanel.indd 24-25 21-11-2011 10:49:55 

25 

Af Vibeke Bye Jensen 

Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger. 

Bogen handler om pædagogers arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven. 

Formålet er at bidrage til viden, som kan medvirke til at udvikle og kvalificere dette 

ofte vanskelige pædagogiske arbejde. Følgende spørgsmål udforskes og besvares: 

Hvordan tænker og handler pædagoger, når de arbejder med og tilrettelægger 

hverdagen med socialt udsatte børn? Hvilke kompetencer er pædagogerne i 

besiddelse af for at kunne arbejde med denne gruppe børn? Og hvordan foregår 

det i dagligdagen, når det pædagogiske arbejde retter sig mod socialt udsatte 

børn? Hvilke vanskeligheder står pædagogerne med, når de både skal rumme 

almindelige børn og samtidig arbejde på at hjælpe udsatte børn? Bogen afsluttes 

med forslag til, hvordan man i daginstitutioner kan arbejde fremadrettet med at 

kvalificere arbejdet med udsatte børn. 

Bogen giver konkrete metoder til, hvordan pædagoger, lærere og socialarbejdere 

i praksis kan inddrage børns perspektiver. Med afsæt i nyere barndomsforskning 

og narrativ teori beskriver forfatteren betingelser, muligheder og begrænsninger 

i børnesamtaler og i den daglige observation og deltagelse. Hun gennemgår, 

hvordan man kan tilrettelægge og agere i mødet med barnet, så man får indblik i 

og støtter op om barnets perspektiv. Gennem eksempler og øvelser vises de udfordringer, 

der knytter sig til at inddrage børns perspektiver i praksis i daginstitutioner, 

skoler og i socialt arbejde med anbragte børn og unge. 

Bogen giver en grundlæggende indføring i børns udvikling og deres samspil med 

omgivelserne. Indholdet er ordnet efter livstemaer, der repræsenterer de store 

menneskelige udfordringer, som børn møder i deres opvækst: At være i verden, 

at være i samspil, at forstå sig selv som sig selv og at for forstå omverdenen. De 

aktuelle livstemaer behandles grundigt og sættes ind i en pædagogisk kontekst. 

Bogen indledes med et kapitel om at forstå udviklingspsykologi og rundes af med 

et kapitel om at forstå børn. Og forfatterne viser, hvordan nye perspektiver på og 

teorier om børns udvikling kan bruges i arbejdet med børnehave- og skolebørn. 

En tidlig nisse 

I Børn&Unge nr. 19 på siden ’ØJEBLIKKET’ kunne man se et foto fra Afrika. I billedteksten 

stod, at man kunne støtte Red Barnets indsats i området ved at sms’e til 

et bestemt nummer. Sættenissen havde åbenbart været på spil, for i teksten stod, 

at man støtter med 50 kroner, hvis man sms’er til Red Barnet. Det er ikke rigtigt! 

Man støtter med 150 kroner Vi beklager fejlen. Her er den rigtige tekst: 

Du kan støtte Red Barnet: sms ’katastrofe’ til 

1277, og støt med 150 kroner (+alm. telefontakst). 

Eller ring 9056 5756 og støt med 150 kroner. 

Få overblik over din PBU-pension 

– log ind med NemID 

Vi er gået i luften med en ny hjemmeside 

på www.pbu.dk. Her kan du få info og nyt 

fra PBU. Og så kan du få et fuldt opdateret 

overblik over din pension og dine forsikringer 

– 24 timer i døgnet, lige når du har lyst … 

Sæt strøm til din pensionskasse 

– læs mere på www.pbu.dk/digital 

tegneserie 


42 

Marte Meo 

Informationsmøde 

5. december 2011 

MarteMeoUddannelse.dk 

________________________ 

20 71 97 17 

Marte Meo Kommunikation 

slp@mmcom.dk 

Bajrami Bolsjer 

Alt til bolsje fremstilling. 

Naturlige råvarer & redskaber. 

Se mere på 

www.bajramibolsjer.dk 

Betaling med dankort, faktura eller ean. 

Rytmik, dramatik 

og bevægelse 

Mister Magimuk CD 

(ofte spillet i Lille Nørd 

på TV og i Oline på DR). 

Af Bodil Heister 

(komponisten 

til Jul på Slottet). 

Aktiviteter med musik 

til rytmik, dramatik 

og bevægelse. 

Tilbud kr. 80,- + moms 

Læs mere på: 

www.bodilheister.dk 

bheister@post.tele.dk 

( ( 

STØJ? 

(( 

Køb på nettet: Lydøre, 

opslagstavler, lydlofter 

eller skærmvægge. 

www.arbejdsro.dk 

Alpha Akustik 

Sjælland: 70 26 14 12 

Jylland/Fyn: 29 91 70 26 

til dine nøgler 

bestil på: 

www.bupl.dk/butikken 

( 

LæsErBrEVE 

Skriv til Børn&UngE 

læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk 

Skriv højst 2400 enheder. redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. vi optager ikke anonyme 

indlæg. Du skal opgive navn og adresse. læserbrevene bliver også lagt ud på www.boernogunge.dk 

Kommentér nyheder på nettet 

På BUPL’s hjemmeside kan du læse nyheder, som har relevans for pædagoger. I bunden af 

nyhederne kan du skrive din mening om nyheden. Og alle indlæg er velkomne, blot de er 

relevante for historien. Her er et pluk af de kommentarer, som læserne har skrevet til netnyhederne 

på BUPL.dk inden for de seneste 14 dage. 

OM HIStORIEn OM HIStORIEn 

'Efterløn: BUPL trækker den danske 

stat i retten’ 

Tusind tak, fordi I støtter op om NNF og FOA. 

Det glæder mig virkelig, at BUPL har taget 

dette skridt. Siden januar har dette fyldt en stor 

del af manges tanker og forringet ens livskvalitet, 

for man gik og troede, at man lige ’nåede 

med’ og kunne gå som 60-årig efter den sidste 

reform. Og man havde planlagt sit liv som 

efterlønner. Jeg (født 1958) fik lige tre år mere på 

arbejdsmarkedet efter forringelsen. 

Jeg er skam glad for mit job i en vuggestue, 

men har diverse skavanker og kunne lige klare 

den, til jeg blev 60 år, men nu må jeg så vente, 

til jeg bliver 63. 

Der skal vel også være plads til et liv efter 

arbejdet, et seniorliv, hvor man kan dyrke sine 

interesser. Som det er nu, er der ikke overskud 

til meget andet end arbejde i hverdagen. Vi har 

endda for første gang i vores liv købt hus. Det 

skete ét år før forringelserne kom på tale. Vi 

købet i den tro, at økonomien var til det. Nu går 

vi og frygter, at vi må sælge igen, når vi går på 

efterløn – med de modregninger, vi bliver stillet 

i udsigt. 

Så endnu en gang tak. Jeg er stolt af jer, også 

hvis vi ikke vinder. Bare det, at I har taget dette 

initiativ! 

Pia Holm 

Tak, fordi I tager kampen op for vores økonomiske 

fremtid som efterlønnere. Vi pædagoger 

med vores pensionsniveau halter i forvejen 

bagud set i forhold andre erhvervsområder med 

uddannelser på et bachelorniveau. 

Else Marie Linneberg 

Læs bladversionen af historien på side 8 

'Erstatning: BUPL vandt i Højesteret' 

Jeg glæder mig på medlemmets vegne over, at 

hun fik medhold i Højesteret omkring ledelsens 

mobning af hende. Hvor var hun heldig, at hun 

havde et enkelt vidne, der ikke var bange for, at 

det ville resultere i negative konsekvenser (for 

vidnet). Sådan et udtryk for solidaritet er ganske 

usædvanligt nu om dage, hvor alle holder 

godt fast på den pind, som de sidder på, af frygt 

for konsekvenser som for eksempel en fyring på 

grund af nedskæringer. 

J. Skareløkke 

Læs bladversionen af historien på side 9 

OM HIStORIEn 

’Husk nu pædagogerne’ 

Det er meget vigtigt, at vi får en minimumsnormering 

i institutionerne, men det skal ikke 

bare være personale, men også hvor mange af 

timerne, der skal være pædagogtimer. I vores 

kommune har vi landets dårligste normering. 

Vi har ca. 9,5 barn pr. voksen i børnehaven. 

Meget utlifredsstillende, og børnene er 2 år og 

10 måneder, når de starter i børnehaven. 

Inger Henriksen 

Hvis du abonnerer på BUPL’s nyhedsbrev, får du 

nyhederne serveret sammen med anden relevant 

information i din egen mailboks. Læs mere om nyhedsbrevet 

på www.bupl.dk 

Af Allan Baumann, Medlem af forretningsudvalget 

Søndag kunne vi fejre en stor sejr for vores område. Regerin- 

gen og Enhedslisten blev enige om at afsætte en halv milliard 

kroner til flere pædagoger fra 2013. Det svarer rundt regnet til 

1500 pædagoger flere end i dag. 

Det er et resultat, jeg er stolt over. BUPL har målrettet kæmpet for 

flere pædagoger til børnene, både før, under og efter valget. Vi har 

med et systematisk lobbyarbejdet været med til at påvirke politikerne 

til at prioritere børnene i en tid, hvor det er næsten umuligt at hente 

flere penge til forbedringer af den offentlige velfærd. Vi har holdt 

fast i vores krav og holdt politikerne fast på deres løfter om flere 

pædagoger – også da de begyndte at løbe fra dem. 

Aftalen er et godt første skridt til at vende den nedgangs- og for- 

faldsstemning, som har hersket de seneste år i hele den offentlige 

velfærd, hvor det har mest handlet om nedskæringer, og hvor alle 

menneskelige relationer er blevet reduceret til enten straf eller belønning. 

Tag vores eget område! Vores verden har de seneste mange år handlet 

om færre ressourcer, kontante forandringer af strukturerne, et 

væld af meningsløse dokumentationskrav og et stigende antal pædagogiske 

koncepter, som fratager pædagoger myndigheden over 

det pædagogiske arbejde. 

Hvad skal der så til for at vende den udvikling? 

Først og fremmest flere pædagoger, og de 1500 vil være et godt bidrag. 

Al viden og forskning peger på, at dygtige pædagoger – og nok 

af dem – er forudsætningen for at løfte overliggeren, så vi sikrer alle 

børn og unge de bedste muligheder for at udvikle deres potentialer. 

bupl mener 

" 

Vi kan naturligvis ikke tage hele æren, men 

vores insisteren på viden, faglighed og dygtige 

pædagoger har spillet en stor rolle. 

1500 pædagoger: Et rigtig godt første skridt 

Og ok, kan vi ikke få alle på en gang, så lav en plan, som rækker et 

par år ud i fremtiden. Konkrete forslag om flere pædagoger kombineret 

med en fremtidsplan er første forudsætning. 

Anden forudsætning er skabelsen af en anden tilgang til børn. 

Børn og unge er ikke objekter, som konstant skal måles, vejes og 

rangordnes. Børn og unge er små mennesker, som har ret i sig selv, 

og de skal behandles som sådan. Derfor: Fjern måleriet, skemaerne 

og blanketterne. Sats på pædagogernes faglighed. Pædagoger 

er dygtige, de både vil og kan, men det kræver tillid til vores viden 

og kompetencer, og at pædagogikken og dermed fagligheden ikke 

presses ned i skemaer, kasser og koncepter. 

Tredje forudsætning: Et opgør med forestillingen om, at strukturforandringer 

er vejen til bedre pædagogik. Konstante strukturforandringer 

skaber ikke bedre kvalitet, det skaber usikkerhed, forvirring 

og flytter fokus væk fra det væsentlige – pædagogikken. Det betyder 

ikke, at strukturer er uvæsentlige, tværtimod. Så derfor: Skab dialog 

og samarbejde med pædagogerne om, hvilke strukturer, der bedst 

hjælper pædagogikken på vej. Formålet med institutionerne er en 

tryg for udfordrende hverdag for børn og unge. Hvilke strukturer 

skaber de bedste forudsætninger for at indløse det formål? Spørg 

pædagogerne. Vi er de nærmeste til at vide det. 

Nu er processen med at indfri den første forudsætning startet, det 

er godt og rigtigt. Vi kan naturligvis ikke tage hele æren, men vores 

insisteren på viden, faglighed og dygtige pædagoger har spillet en 

stor rolle. Derfor bør strategien fortsættes og intensiveres, så de to 

andre forudsætninger også indløses. n 


44 

LØNSIKRING 

ET NYT MEDLEMSTILBUD HOS BUPL OG BUPL-A 

Ingen kan sikre sig helt mod arbejdsløshed – men 

du behøver ikke at miste hele din indkomst, fordi 

du mister din løn. 

Som medlem af BUPL og BUPLs a-kasse kan du 

nu selv være med til at begrænse de økonomiske 

konsekvenser af ledighed. Det kan du gøre ved 

at tegne en lønsikring. 

Udbetalinger fra forsikringen vil være et supplement 

til de dagpenge, som du får fra a-kassen, når du 

er arbejdsløs. Som arbejdsløs vil dagpengene 

fra a-kassen højst udgøre 16.600,- kr. om måneden 

før skat. 

BUPL har sammen med Europæiske Rejseforsikring 

A/S udviklet et tilbud om lønsikring. Vi har lagt vægt 

på, at forsikringen er: 

• Frivillig for det enkelte medlem 

• Fleksibelt opbygget, så den tilgodeser 

individuelle behov 

• Overskuelig for medlemmerne 

• Enkel – og dermed billig – at administrere 

• Finansieret af de medlemmer, der vælger 

ordningen 

Du kan få fl ere oplysninger på www.bupl.dk 

Her kan du se forsikringsbetingelserne og 

læse mere om hvad ordningen går ud på 

– bl.a. priser og dækning. 

Din tilmelding til forsikringen sker på 

www.bupl.dk 

Tilbuddet om lønsikring træder i kraft 

pr. 1. juli 2011. 


Jobannoncer 20 

Genopslag, Vuggestue pædagog 

• Kan Du lide at lege med børn i alderen ½-3 år? 

• Føler du kærlighed og kreativitet boble sammen med 

½-3årige + os andre gamle? 

• Kunne du tænke dig at arbejde med Marte Meo? 

• Kan du refl ektere og ændre adfærd i forhold til den 

ny viden (positiv psykologi og neurologi), vi får på 

bordet i disse år? 

• Har du arbejdet med vuggestuebørn i en årrække, og 

vil du gerne være i en lille hyggelig, privat vuggestue 

med stor have? 

• Går du ind for skæld ud fri zoner for? 

Hvis du kan svare ja til dette, så kik på vuggestue.com 

og skriv til kontakt@vuggestue.com, inden d.8.12.11 

Du er velkommen til at ringe og tale med Lea eller Susan 

på nr. 40450191. 

Ansættelse sker efter overenskomst imellem LDD og 

BUPL, for private institutioner. 

Der vil være samtaler i uge 50. 

Usserød Vuggestue 

Ahornvej 50 A 

2970 Hørsholm 

bØrn&UnGe 

annonceafdelingen 

blegdamsvej 124 


Telefon: 3546 5260 

Telefax: 3546 5099 

e-mail: bua@bupl.dk 

Er du kunde hos BUPL? 

Så husk at oplyse jeres nye EAN nr. 

Ring 3546 5000 eller gå ind på www.bupl.dk/ean 

og oplys jeres nye EAN nr. 

Ftp adresse: ftp.bupl.dk 

brugernavn: annonce 

Kodeord: Job2010 

Indleveringsfrist 

stillingsannoncer 

Torsdag kl. 12:00 - 1 uge 

før bladet udkommer. 

Fristen gælder også 

rettelser og standsninger. 

Alle stillingsannoncer indgår 

automatisk i bladets 

postnummerinddeling. 

. 

Kunne du tænke dig at arbejde med børn og 

deres familier? 

”Flerfamiliegrupper” betyder, at der gives støtte til fl ere 

børn og familier på en gang. Støtten gives i kendte og 

trygge omgivelser i børnenes daginstitution, hvor forældrene 

har deres daglige gang. 

I forløbene deltager fl ere familier sammen med dig, en 

tale- og hørekonsulent, en psykolog og en pædagog, 

hvor I sammen sætter fokus på de indbyrdes relationer 

i familierne og deres betydning for barnet. 

Vi har brug for en pædagog med en gennemsnitlig 

arbejdstid på 21 timer om ugen, i en toårig periode. Vi 

forventer, at du tiltræder 15. januar eller snares derefter. 

Du skal: 

• Være ansvarlig for etablering af ”Flerfamiliegrupper” 

• Samarbejde med ledelse og medarbejdere på dagtilbudsområdet 

• Samarbejde med konsulenter og psykologer fra PPR 

• Deltage aktivt i de enkelte forløb 

• Følge op på de tiltag der igangsættes 

• Være uddannet pædagog, gerne med erfaring i projektforløb 

Se det fulde opslag på www.brk.dk/job. 

Her ser du også hvem du skal kontakte for at høre mere 

om dette spændende job. 

Ansøgningsfrist den 30. december 

e-mail: bua@bupl.dk 


Priser: 

Excl. moms. 

Stillingsannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 17,90 

Tekstsideannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 13,60 

Pædagog til 

”Flerfamiliegruppe projekt” 

på Bornholm 

abonnement: 

Ring på tlf. 3546 5000 

Institutionsabonnement: 

Pris pr. år: Kr. 790 

Kvartalspris: Kr. 280 

Privat abonnement: 

Pris pr. år: Kr. 630 

Kvartalspris: Kr. 220 

Løssalg: Kr. 40 

Kontrolleret oplag: 

(01.07.10-30.06.11) 

66.782

HVEM TRÆFFES HVOR 

BUPL – BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND 

Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø, tlf. 3546 5000, E-mail: bupl@bupl.dk 

FORRETNINGSUDVALG 

FORMAND 

Henning Pedersen 

NÆSTFORMAND 

Birgitte Conradsen 

HOVEDKASSERER 

Kim Jørgensen 

FAGLIGE SEKRETÆRER 

Allan Baumann 

Lasse B. Jørgensen 

Lis Pedersen 

Tonny Andersen 

FAGFORENINGER 

BUPL HOVEDSTADEN 

Rosenvængets Alle 16, 3. 


tlf. 3546 5750 

fax 3546 5775 

E-mail: 

hovedstaden@bupl.dk 

man.-ons. 10-16, 

tors. 12-17, fre. 10-13 

FORMAND 

Henriette Brockdorff 

HB-MEDLEMMER: 

Erik Steppat 

Mia Skou Jørgensen 

BUPL STORKØBENHAVN 

Lindevænget 19 

2750 Ballerup 

tlf. 3546 5300 

fax 3546 5301 

E-mail: 

storkobenhavn@bupl.dk 

man.- tors. 10-15, fre. 10-13 

FORMAND: 

Michael Egelund 

HB-MEDLEMMER: 

Randi Tielbo 

Charlotte Stendorf 

BUPL NORDSJÆLLAND 

Østergade 4 A 

3400 Hillerød 

tlf. 3546 5700 

fax 3546 5740 

E-mail: nordsj@bupl.dk 

man.-tors. 9-14, fre. lukket 

FORMAND: 

Lars Christensen 

HB-MEDLEMMER: 

Dorte Djurslev Jensen 

Connie Madsen 

BUPL MIDTSJÆLLAND 

Nykobbelvej 1 

4200 Slagelse 

tlf. 3546 5810 

fax 3546 5811 

E-mail: midt@bupl.dk 

man., ons., fre. 9.30-12 

og 13-15, tors. 9.30 og 

13-18, tirs. lukket 

FORMAND: 

Bertha Langhoff 

HB-MEDLEMMER: 

Jette W.Jørgensen 

Kay Abrahamsen 

BUPL SYDØST 

Kirketorvet 11 

4760 Vordingborg 

tlf. 3546 5460 

fax 3546 5499 

E-mail: 

sydoest@bupl.dk 

man. lukket, tirs.-fre. 9-14, 

ons. også 15-17 

FORMAND: 

Ulla Smedegaard 

HB-MEDLEMMER: 

Mette Gerdø Kristensen 

Helle D. Olsen 

BUPL BORNHOLM 

Storegade 38 

3700 Rønne 

tlf. 3546 5590 

fax 3546 5594 

E-mail: 

bupl-bornholm@bupl.dk 

man. lukket, tirs.-tors. 9-15, 

fre. 9-13.30 

FORMAND: 

Tomas Nielsen 

HB-MEDLEM: 

Henrik Kofoed Hansen 

BUPL FYN 

Bornholmsgade 1 

5000 Odense C 

tlf. 3546 5830 

fax 3546 5831 

E-mail: 

bupl-fyn@bupl.dk 

man., ons., fre. 9-13.30, 

tors. 9-12 og 13-16, 

tirs. lukket 

FORMAND: 

Lars Søgaard Jensen 

HB-MEDLEMMER: 

Katrine Gryndahl 

Anette K. Lukasiewicz 

BUPL SYDJYLLAND 

Gejlhavegård 14 B 

6000 Kolding 

tlf. 3546 5400 

fax 3546 5401 

E-mail: 

sydjylland@bupl.dk 

man.-tors. 9-14, fre. 9-13 

FORMAND: 

Elisa Rimpler Bergmann 

HB-MEDLEMMER: 

Ulla Koustrup 

Lasse Birkelund 

SYDSLESVIG 

Harreslev Børnehave 

Süderstr. 90 

24955 Harreslee 

tlf. +49(0) 4615-0475 

E-mail: int@bupl.dk 

FORMAND: 

Ingelise Thiel 

BUPL ØSTJYLLAND 

Mindegade 12 B 

8000 Århus C 

tlf. 3546 5600 

fax 3546 5602 

E-mail: 

ostjylland@bupl.dk 

man.-ons. 9-13, 

tors. 13-17, fre. lukket 

FORMAND: 

Anne Grethe Rosenberg 

HB-MEDLEMMER: 

Else Marie Møller 

Kim Ager 

BUPL ÅRHUS 

Mindegade 12 

8000 Århus C 

tlf. 3546 5650 

fax 3546 5680 

E-mail: 

bupl-aak@bupl.dk 

tlf.åben: man. 12-14, 

tirs., ons. 9-14, 

tors. 12-16, fre. 9-13 

kontoråben: man. lukket, 

tirs., ons. 9-15, tors. 9-16, 

fre. 9-13 

FORMAND: 

Henning Truelsegaard 

HB-MEDLEMMER: 

Carin Weibull 

Ulla Nygaard 

BUPL 

MIDTVESTJYLLAND 

Stationsvej 8 

7500 Holstebro 

tlf. 3546 5555 

fax 3546 5575 

E-mail: 

midtvestjylland@bupl.dk 

man.-tors. 9-14, fre. lukket 

FORMAND: 

Jens Jensen 

HB-MEDLEMMER: 

Jonna Uhre 

Pia Villesen 

BUPL NORDJYLLAND 

Niels Jernes Vej 8B 

9220 Aalborg Øst 

tlf. 3546 5500 

fax 3546 5501 

E-mail: 

bupl-nordjylland@bupl.dk 

man.-ons. og fre. 9-13, 

tors. 12.30-16 

FORMAND: 

Liselotte Thomsen 

HB-MEDLEMMER: 

David Nordstrøm 

Linda Bisgaard 

BUPL’S LEDERFORENING 



FORMAND: 

Sanne Lorentzen 

HB-MEDLEMMER: 

Sanne Lorentzen 

Joan Frausing 

Henvendelse til lokal 

lederforening samt lokal 

lederrådgivning: Se 

kontaktoplysninger under 

din lokale fagforening 

BUPL’S CENTRALE 

LEDERRÅDGIVNING 

Åben man. og tors. 

kl. 10.00-15.00 på 

tlf. 3546 5160 

STUDIESEKTIONEN PLS 

Bredgade 25 X 

1260 København K 

tlf. 3546 5880 

fax 3546 5892 

E-mail: 

pls@p-l-s.dk 

tlf.tid: man.,tirs. og tors. 

10-15, 

onsdag og fredag lukket 

HB-MEDLEMMER: 

Jonas Rasmussen 

PENSIONISTSEKTIONEN 

Kontaktpersoner: 

Jylland: 

Helle Fabricius 

Farversmøllevej 27 

6200 Åbenrå 

tlf. 2037 1898 

Sjælland: 

Benthe Vissing 

Grønnegården 555 A, st.th. 

2670 Greve 

tlf. 4369 0551 

RETTELSER TIL 

”HVEM TRÆFFES 

HVOR” SENDES 

TIL E-MAIL: 

BOGU@BUPL.DK 

Nyt job 

www.bupl.dk 


www.bupl.dk 


www.bupl.dk 


www.bupl.dk 


www.bupl.dk 


www.bupl.dk 


www.bupl.dk 


www.bupl.dk 


www.bupl.dk 


www.bupl.dk 


www.bupl.dk 


www.bupl.dk 


www.bupl.dk 


www.bupl.dk 

INSTITUTIONSLEDER - Børnehaven Engblommevej 

Børnehaven Engblommevej søger visionær leder med faglighed og 

samarbejde som naturlige grundsten i arbejdsfællesskabet 

Børnehaven Engblommevej er en velfungerende selvejende institution med 45 

børn og 7 ansatte. Børnehaven er opdelt på 2 stuer, har gode indendørs 

og udendørs faciliteter og dejlige grønne omgivelser i nærmiljøet. 

Børnehaven er inde i en omlægningsperiode hvor Dansk Kvindesamfund, der 

har været med siden institutionens start, er ved at udtræde af samarbejdet. 

Børnehaven skal fortsætte som selvejende institution med forældreledet 

bestyrelse. 

Institutionen er tilknyttet Danske Daginstitutioner med administrativ hjælp og 

rådgivning. Som leder indgår du i lokalt samarbejde, hvor du kan sparre med 

ledere fra andre selvejende institutioner i kommunen. 

Du er uddannet pædagog, helst med ledererfaring. Som person er du varm, 

åben, rummelig og imødekommende overfor børn, forældre, personale og 

andre samarbejdspartnere. Du kan lide af have fl ere bolde i luften og har lyst 

til at udvikle institutionen med de givne midler og kan se muligheder fremfor 

forhindringer. 

Dine primære arbejdsopgaver er ledelse, administration og pædagogisk faglig 

og menneskelig udvikling. Du vil til dels indgå i normeringen på den ene stue. 

Vi forventer at du 

• Er synlig, handlekraftig, troværdig, klar og åben i din kommunikation 

• Har visioner og er imødekommende for andres bidrag, med respekt for 

børnehavens traditioner 

• Er inspirerende for dine medarbejdere og kan se personalegruppens 

forskellige kompetencer 

• Skaber klare veje til opstillede mål og kan uddelegere opgaver 

• Kan tage fat om evt. problemer inden de når at udvikle sig 

• Har kendskab til økonomistyring 

• Prioriterer fagligheden højt 

Vi kan tilbyde 

• Et udfordrende, ansvarsfuldt, sjovt og spændende job i dejlige omgivelser 

• Grundlaget for at videreudvikle institutionens profi l og pædagogik 

• Større handlefrihed og fl ere muligheder end i en kommunal institution 

• En engageret personalegruppe, som er fagligt orienteret 

• Støtte og sparring fra bestyrelse og paraplyorganisation 

Ansøgningsfrist: 1. december 2011. 

Ansøgning sendes til: Børnehaven Engblommevej DKS, Engblommevej 34, 

4000 Roskilde, Mrk. Bestyrelsen. Henvendelser angående stillingen kan rettes 

til bestyrelsesformand Kirsten Bjerager tlf.: 61 34 94 47, eller bestyrelsesmedlem 

Nikolaj Borlund tlf.: 29 76 37 93. 

Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 49 og 50. Stillingen ønskes besat 

1. januar 2012 eller snarest derefter. Løn og ansættelse efter overenskomst 

med BUPL, som forhandler med kommunen. Referencer, straffe- og børneattest 

indhentes efter aftale. 

Næste nummer af BØRN&UNGE udkommer 

8. december 2011 

med deadline torsdag den 1. december 2011, kl. 12.00 

46 BØRN&UNGE | NR. 20 | 24. november 2011 

47

WeekendpensionMail til 

info@weekendpension.dk 

eller ring på 

70 11 20 11 

Sidste chance for 

indbetaling i år 

Glædelig 

Jul 

Indbetal til Weekendpension og få mere til dig selv senere i 

livet. Du får skattefradrag for indbetalingen. 

Sidste øjeblik? Ingen problemer! Du kan komme hurtigt i 

gang. Der er flere muligheder: 

• Overfør et beløb til reg.nr. 2149 konto nr. 89 73 54 23 71. 

Husk cpr.nr. i meddelelsesfeltet eller 

• Indbetal med dankort på www.weekendpension.dk 

Indbetal inden den 28. december 2011, så får du 

automatisk fradraget i år.

Nyt og Nyttigt - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?