Sindssykeasylernes Virksomhet, 1908, Efter de fra asylerne ...

More documents

Recommendations

Info

1908. mere og mere gjeeldende. Bortset fra de oftere paapekte ulemper ved denne avdelings stadige overfyldning vil asylet med sammes nuværende størrelse aldrig formaa til enhver tid at skaffe plads for den slags syke, som det er størst behov for at faa anbragt her, nemlig dem, som overhovedet ikke eller kun ganske forbigaaende kan forpleies utenfor asyl. Hertil kommer, at det i den senere tid har vist sig praktisk talt umulig at faa saadanne syke ind i andre asyler, og en forandring heri kan ikke antages at ville indtræde, førend flere av de projekterte amtsasyler er traadt i virksomhet, hvilket neppe vil ske inden et tidsrum av flere aar. Det har derfor ikke kunnet undgaaes, at asylet har maattet avslaa at motta syke fra amtet i en række tilfælde, hvor indlæggelse efter de tilsendte oplysninger utvilsomt var hoilig paakrævet, til skuffelse saavel for lægen som for fattigstyrer inden amtet, idet det neppe var forutsat, at saadanne tilfælde skulde indtræffe, ialfald saa kort tid efter asylets grundlæggelse. Paa den • anden side liar belægget i koloniavdelingen, særlig i den for kvinder, vist en stadig minkende tendens, saaat kun ca. to tredjedele av kvindekoloniernes pladser var optat ved aarets utgang. Dette hænger i første række sammen med, hvad der hele tiden liar vist sig, at der er forholdsvis litet behov; for at faa rolige og arbeidsdygtige syke ind i asylet. Man kan av denne grund neppe paaregne at faa ialfald kvindekolonierne nogenlunde fuldt belagt i fremtiden, saafremt der ikke kan ske en stadig overflytning av rekonvalescenter og periodevis let disciplinerbare syke fra centralavdelingen, hvilket kun vil være mulig under forutseetning av dennes utvidelse. Jeg skal i denne forbindelse paapeke, at der ut fra samme erfaring for de planlagte nye amtsasyler i Smartlenene og S. Bei genhus er projektert betydelig storm centralavdelinger end paa Blakstad. Arbeidsvirksomheten bar i aarets lop Været drevet paa samme mate og i det væsentlige utvist de samme resultater som tidligere. Med gaardsarbeide og andet utearbeide av forskjellig slags har der daglig været sysselsat gennemsnitlig 15-20 wand; det hoieste antal paa en dag var 25, hvilket fandt sted under vaaronnen. Jeg kan i forbigaaende nævne, at den ogsaa i forrige indberetning omtalte patient, som i løpet av 1907 for den vwsentligste del utbedret den av vaarflommen i 1905 pa -t «Husjordet» forvoldte skade, ifjor opgrov, rørla og gjenfyldte drænsgrofter av en samlet længde paa over 700 meter. — Under gartnerens opsyn var 4-6 kvindepatienter i sommertiden beskjæftiget med beer - plukning, luking o. 1. — Endelig skal jeg - nævne, at alt skomakerarbeide be sorgedes udelukkende av asylets patienter. Til de sykes adspredelse holdtes de sedvanlige dansemorroer i aarets lop, og juleaften feiredes med juletræ paa de forskjellige avdelinger samt utdeling av smaagaver og julegotter. 47
48 1908. Av dr. Wefrings beretning for Hedemarkens amts sindssykeasyl paa Sanderud. Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés du département de Hedemarken (Sanderud). -- Asylet aapnedes for drift lste februar 1908. Av de i aarets løp indlagte 141 patienter er 61 overført fra andre asyler, nemlig 20 fra Gaustad, 38 fra Rotvold, 2 fra Kristiania asyls kvindeavdeling og 1 fra Dikemark. Av de øvrige 80 patienter liar 35 ikke tidligere været asylbehandlet og omfatter væsentlig nye akute tilfælde, omend enkelte hadde hat sin sygdom i længere tid. Resten — 45 — er overført fra privatpleie. De fleste av disse er kommet fra de saakaldte «private sindssykekolonier» paa Kongsvingerkanten og i Akershus amt. Det overveiende antal av disse fra kolonier og privatpleie har været dypt slovete demente patienter, hvoriblandt mange var urolige og urenlige eller hadde andre generende uvaner. Som folge herav blev asylets centralavdeling fyldt i løpet av nogen faa maaneder og liar senere været stadig overbelagt. Derimot er det gaat forholdsvis
Page 2 and 3:
_Norges OffiCielle Statistik, rækk
Page 4 and 5: nr. 105. For aarene 1899-1903 se No
Page 6 and 7: IV 1908. Side Oversigt over egteska
Page 8 and 9: 2 1908. Trondhjems hospitalsstiftel
Page 10 and 11: 4 1908. De for forste gang i et nor
Page 12 and 13: Asyler. Gaustad fKristiania kDikema
Page 14 and 15: S 1908. Sygdom. Absces Angina Appen
Page 16 and 17: 10 1908. Sygdom. Melancholia Mania
Page 18 and 19: 12 1908. Sygdom. Tils. Samtlige asy
Page 20 and 21: 14 1908. Sygdom. Melancholia Mania
Page 22 and 23: I 6 1908. Sygdom. Melancholia Mania
Page 24 and 25: 18 1908. Sygdom. Tilbake- liggende
Page 26 and 27: a.) ct e'Z' c., , r. ,-,) 6,-.4 ,..
Page 28 and 29: Z*C)1CFC17)WWZgE-igP4W ..... : : :
Page 30 and 31: 7..4 'PINT • NIAUOn i 1,-• r-1
Page 32 and 33: 26 1908. Iljemstavn. Bygderne Bygde
Page 34 and 35: .. = . • . -•-'7' , . • . 71
Page 36 and 37: :01 1908. Tabel XX. Liste over de o
Page 38 and 39: 32 1908. Aarsaker. e. Intoxikation,
Page 40 and 41: 34 1908. Tabel XXL Oversigt over de
Page 42 and 43: 36 1908. Asyl. Gaustad: Isolation 1
Page 44 and 45: 38 1908. 0,43 0,81 0,03 0,04 0,16 0
Page 46: 40 1908. Av dr. A. Lindboe's beretn
Page 49 and 50: 12 1908. andet, end det ban læste
Page 51 and 52: 44 1908. Der er imidlertid endnu et
Page 53: 4;1908. Av dr. T. Dahles beretning
Page 57 and 58: 50 1908. smaat med at faa belæg i
Page 59 and 60: 52 1908. Der har været foretat sek
Page 61 and 62: 54 1908. Av dr. L. Langbergs beretn
Page 63 and 64: 56 1908. varmtvandsbereder m. m.) o
Page 65 and 66: 58 1908. ved in dlæggelsen og en a
Page 67 and 68: (io 1908. forhør, uten at det lede
Page 69 and 70: 6 2 1908. gjennem et aapent gangvin
Page 71 and 72: 64 1908. pleier pupillerne at reage
Page 73 and 74: 66 1908. holder han ikke det læste
Page 75 and 76: 68 1908. egen tungsindig og ydmyg k
Page 77 and 78: 70 1908. Fra midten av mars utvikle
Page 79 and 80: 72 1908. mot dem for usedelighet. H
Page 81 and 82: 4 Forts. (Suite.)- Nr. 37. Socialst
show all

Sindssykeasylernes Virksomhet, 1908, Efter de fra asylerne ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?