Sindssykeasylernes Virksomhet, 1908, Efter de fra asylerne ...

1908. 67
ikke noget bækken i den!» Hun viste saaledes ikke mangel paa snu omtanke
midt i sin forvirrede opførsel. En nat lop hun naken ut i regnen, en anden
nat banket hun paa døren, væltet sengen, kastet sengklærne omkring, trampet
og hoppet paa sengbunden, skrek og klædte sig naken. 13de og 14de september
hadde bun igjen krampeanfald. Hun begyndte derefter at bli roligere,
indskrænket sig til at staa op en times tid efter midnat nat efter nat og banke
paa døren, Ian om dagen stille og slap uten tiltak, snakket omtrent ikke av egen
drift, hadde intet at spørre eller be om, tok sig intet til, og da hun prøvtes med
strikning, maatte hun for det meste rekke op igjen. Uopfordret og mekanisk
rakte hun daglig frem haandleddet og tungen ved visiten; tildels sat hun og
hang over en salmebok. Nogen epileptisk karakter frembød hun ikke i denne
tilstand av stupor; hun var hverken pirrelig, rethaverisk eller egensindig.
Diagnosen søktes ogsaa støttet ved andre psykologiske undersøgelsesmetoder,
og saasnart den syke var bra nok til det, blev der anstillet associationsprøver.
Efter de faatallige erfaringer, man hittil har gjort om associationsvirksomheten,
væsentlig i klinikerne i Giessen og Zürich, frembyr de forskjellige
sindssygdomme hver sine karakteristiske træk. Allerede hos friske mennesker
kan man skjelne mellem forskjellige reaktionstyper, avhængige av alder, personlig
egenart og dannelsesgrad. Hos barn henføres forestillingerne gjerne til en bestemt
gjenstand, som de kjender av egen erfaring (Ziehen). Voksne reagerer
enten mest subjektivt (egocentrisk, personlig) eller mest objektivt (saglig, generelt);
dannede mere overfladisk, udannede mere efter mening og betydning og trænger
længere reaktionstid (Jung, Ricklin). Ogsaa oldinger bruker lang reaktionstid
og gjør mest bruk av indre associationer (Ranschburg & Bdlint).
Træge imbecille opfatter gjerne reaktionsordet som et spørsmaal, som skal
forklares, og svarer derfor med definitioner og tautologier og benytter ofte fuldstændig
uvæsentlige, ydre træk for at gjøre tingen tydeligere (Wehrlin). Hos
idioter træffer man, som rimelig er, bare værdiløse associationer fra det allernærmestliggende
omraade; der er faa forestillinger og liten avveksling i dem
(Wreschner).
Hos de hysteriske, som er typer paa den subjektive, egocentriske reaktionsmaate,
gir den store følsomhet og lette saarbarhet sig utslag i masser av følelsesbetonede
associationer. De merkes paa forlængelsen av reaktionstiden like til
bortfald av svar og reaktionens forflatning som følge av indre avledning (Jung):
dækreaktioner, ordsprog, fyldekalk, mere sjelden klangforbindelser.
Under manisk-depressiv sindssygdom er hemningen uttrykt ved forlænget
reaktionstid og liten avveksling i forestillingerne; nedtryktheten ved den farve,
den lægger over forestillingerne, i forbindelse med den sterkt egocentriske betoning
; oprømtheten ved de raske svar og den spontane videreassocieren, forflatningen
og klangassociationerne (Isserlin).
Ved kat atoni finder man stereotypier, talemanerer, vrængen paa ordene,
fork jerte svar og perseveration; uteladelser er hyppige, ikke fordi forestillingsmængden
er blit mindre, men av negativisme og mangel paa interesse,
Ved epilepsi endelig træffes utpræget egocentriske reaktioner, hyppig av en
5*