Sindssykeasylernes Virksomhet, 1908, Efter de fra asylerne ...

1908.
bare ondt, om andre kunde de si noget godt. Hun hadde ogsaa set meget
stygt og mente, børnene hadde været her, og de skulde lide for hendes styghet!
Hun var stadig daarlig orienteret, visste ikke dag, men husket, hvad der var
sagt derom dagen i forveien, naar der henvistes hertil, og selv om hun
visste, hvor hun var, husket hun ikke navnet paa asylet og la det i en forkjert
ende av byen. Forestillingen om at skulle hoppe gik igjen endnu 5te dag.
9de august hadde hun klædt sig av og stod ganske naken ved doren, taus, men
oplyste dog, at hun skulde staa, til de kom og tok hende, og talte om, at hun
hadde brutt itu Kristi legeme og kastet utover vandet (ideassociation paa brød?).
Dagen efter trodde hun, det var juledag; senere fortalte hun, at manden var
druknet, og at det var hendes skyld, at de andre var syke, de kunde kappe
av hende livet! I graaveir var pupillerne ganske stive; til andre tider reagerte
de litt bedre.
Man stod her overfor en tilstand med mangelfuld orientering, svær erindringsmangel,
nedsat tænkeevne, let ængstelig stemning med selvbebreidelser, dels av
seksuelt og dels av religiøst indhold, hørselshallucinationer, tildels uten forbindelse
med stemningen, kanske synshallucinationer (hvis synerne da ikke var
erindringsbedrag), en stereotyp gjentat, bakvendt opførsel, uro væsentlig om natten,
om dagen en let stupor med nogen suggestibilitet. Av legemlige tegn var der
smaa kræfter, noget talebesvær, ofte ulike og næsten reaktionsløse pupiller,
forsterkede knaeskjælreflekster og epileptiske krampeanfald.
At der forelaa en diffus grovere hjernelidelse syntes utvilsomt, og i betragtning
av den sykes alder laa det nærmest at tænke paa en paralyse eller
en utbredt hjernesyfilis. En arteriosklerotisk sindssygdom med emollitioner efter
bloduttrædelser eller en utbredt hyalinsklerose av karrene i hjernebarken var
usandsynlig hos en, som ikke var mere end 46; der var ingen ydre tegn til
arteriosklerose. For en alkoholisk sindssygdom var der faa holdepunkter; der
var bl. a. ingen tremor, og billedet passet hverken til et langtrukket delirium,
en polyneuritisk lidelse eller en kronisk alkoholpsykose med vrangtanker. Mot
en traumatisk hjernelidelse talte bl. a. pupillernes forhold ; de kan vel efter en
hjernerystelse være ulike og reagere trægt for dagslys, men pleier dog at vise
god reaktion for sterkt kunstig lys. Var en skade gaat forut, vilde der vel
ogsaa været oplyst noget om den. Derimot kom en epileptisk sindssygdom i
betragtning, selv om man paa grund av den grove erindringsmangel ikke kunde
fæste lit til den sykes angivelse av, at hun hadde hat kramper i flere aar.
Valget stod da mellem en epileptisk dæmringstilstand (maaske med en haemorrhagisk
pachymeningit 1)) og paralyse. Hun skulde aldrig ha været forstyrret for, og
sygdommen syntes at være saa svær i forhold til den korte tid, den kunde
antages at ha varet, at diagnosen paralyse maatte siges at ha mest for sig, især da
pupillerne holdt sig haardnakket stive. Ogsaa i epileptiske dæmringstilstande
1) En saadan fandtes ved sektionen i novbr. 1909. Der var ingen arteriosklerose av
hjernekarrene. (Tilfoielse ved korrekturen).
63