Sindssykeasylernes Virksomhet, 1908, Efter de fra asylerne ...

58 1908.
ved in dlæggelsen og en anden mistænkelig, uten at det sikkert kunde avgjøres
paa grund av hendes uro og umedgjørlighet.
For 3 syke, 1 mand og 2 kvinder, er som dødsaarsak opfort collaps eller
paralysis cordis. De indkom samtlige i sterkt omtaaket tilstand, var meget
urolige, motsatte sig al behandling og viste tildels næringsvægring. Under saadan
tilstand gik det hurtig nedover med kræfterne. Obduktionen gav intet nærmere
holdepunkt for bestemmelsen av dodsaarsaken.
En 32 aar gammel mand (lode av apoplexia cerebri. Han var av en noget
belastet siegt og hadde været inficeret med syfilis.
Han indkom i en ualmindelig sterk tilstand av angst, der holdt sig temmelig
uforandret et aars tid, da det endelig slog om, og han kom over i en religiøs
exaltationstilstand. Efter at denne hadde varet 2-3 maaneder, fik han pludselig
et sterkt epileptisk anfald, hvorefter han blev liggende i en soporøs tilstand med
gjentagne krampeanfald, indtil han (lode en 5-6 dage derefter.
Obduktionen viste : noget fortykket lacunar ; pachymeningit. externa inveterata
& interna hæmorrhagica, enkelte ateromatose plaques i de større kar,
bloduttrædelser i hjernen paa flere steder, den største av henimod et hønseeggs
størrelse med gjennembrudd ind i bakre horn av sideventrikelen.
Dilatatio ventriculi er opfort som dodsaarsak, hos en kvinde. Hun indkom
fra sykehuset, hvor hun hadde været indlagt en tid. Hun var ved indlæggelsen
i en medtat tilstand og døde allerede efter 1 1/2 maaneds ophold i asylet.
Ved obduktionen blev paa grund av omstændigheter kun underlivet aapnet.
Ventrikelen fandtes meget stor, gik nedenfor navlen og var fyldt med maveindhold
og gas. Slimhinden hyperæmisk og belagt med slim. Pylorus forsnevret
ved en arformig ring paa indsiden.
Ved de øvrige døde har der ikke været noget usedvanlig at bemerke ved
dodsaarsaken eller obduktionsfundet.
Jeg skal derfor kun omtale noget nærmere et tilfælde av suicidium:
Omhandlede var en forhenværende gaardbruker, 57 aar gammel. Han
hadde tidligere hat et par anfald av forstemthet, saa hans sindssygdom maatte
opfattes som en periodisk melancholi.
Han indkom i asylet 17de april 1907. Ingen særlig belastning i slegten.
Aarsaken til sygdommens utbrud denne gang antoges at være den samme som
ved de tidligere anfald, nemlig økonomiske bekymringer. Han blev forstemt og
indesluttet, trak sig bort fra omgang og gik grublende og ængstelig for fremtiden.
I asylet var tilstanden vekslende ; snart sat han med en forstemt mine,
var træg og tung, og der var neppe et ord at faa av ham ; til andre tider var
han lettere og livligere at se til, og han deltok i arbeide baade ute og inde.
Han hadde saaledes en tid deltat i havearbejde og vist sig ganske dygtig. Ved
arbeidets slutning i middagstiden den 12te juni blev han av vogteren anmodet
om at utføre et litet erinde, hvilket han ogsaa gjorde; men da vogteren straks
efter saa efter ham, var han ikke at finde. Han var set av nogen born at
springe hen til skogen, og uagtet der blev søkt efter ham straks av fiere vogtve,
og nagtet eftersokning foretoges de folgende dage, var han ikke at finde.