Gasteknik nr. 5, oktober 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik 

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 5 • 2006 

Svenskere på 

gasjagt i Danmark

Kvalitetsprodukter 

til gas, vand, olie m.m. 

O-scent THT - højaktiv lugtfjerner til naturgas m.m. 

fh-teknik a/s 

Gastryk prøvesystem / laboratoriesikring 

Dette system er beregnet til brug inden for 

en lang række områder, hvor der er behov 

for kontrol og afprøvning af gastilførslen 

på f.eks. laboratorier, skoler, højere 

læreanstalter og universiteter. 

O-scent binder og ændre den dårlige lugt til en behagelig 

duft. Den kemiske proces neutraliserer lugten - der er ikke 

kun tale om en "maskering" af lugten. 

O-Scent THT er speciel virksom over for Tetrahydrotiofeen. 

Biologisk nedbrydelig. 

Produktet skal påføres med en forstøverpistol 

Anbefalet koncentration (blandes med vand): 2-10 % 

fh-teknik a/s er leveringsdygtig af: 

- Kuglehaner 

- Filtre 

- Regulatorer 

- Butterflyventiler 

- Magnetventiler 

- Sikkerhedsafs.ventiler 

- Afblæsningsventiler 

- Pressostater 

Gasstikkontakt - PLUG1 

Den specialdesignede gasstikkontakt gør, 

sammen med den medfølgende gasslange, til- og 

frakobling af gasapparater nemt, hurtigt og 

sikkert. Stikkontakten har integreret strømnings- 

og temperaturvagt. 

- Gasmålere 

- Slanger og kompensatorer 

- Reguleringsventiler 

- Komplette gasramper 

- Komplette M/R stationer 

og meget mere...... 

Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf. 86437511 

www.fh-teknik.dk E-mail: fh@fh-teknik.dk

I n d h o l d 

Gasteknik nr. 5 

oktober 2006 • 95. årgang 

3 

4 

6 

8 

10 

12 

15 

16 

18 

20 

22 

24 

25 

26 

29 

30 

Leder: 

Ny dansk energioffensiv 

Kort nyt: 

Priskrig på naturgas? 

Dansk indspil til ny 

energipolitik i EU 

Energinet.dk udvikler 

in-line spintest 

ERFA-konference 

om gasmåling 

RECCAT-systemet er sat 

i drift på demo-anlæg 

ATEX direktiv trådt 

endeligt i kraft 

Gas-boring i Karlebo: Håbet 

om den store gevinst 

Regler for fl eksible 

gastilslutninger 

København får 

tidssvarende gasværk 

HNG planter pil 

Energistyrelsens 

eftersynsordninger 

Energispareprisen 2006 

gik til Silkeborg 

Dansk fabrikation af billigere 

brændselsceller 

EUs og Ruslands strategiske 

energipolitik 

Nyt fra IGU 

Forsidefoto: 

Tethys Oils efterforskningsboring 

Karlebo-1. (Foto Henning Brinch) 

Af Niels Erik Andersen, 

formand for Dansk Gas Forening 

Ny dansk energioffensiv 

Sponsorer for Gasteknik: 

Gasteknik nr. 5 • 2006 

L e d e r 

Regeringen har annonceret en ny dansk offensiv energipolitik. 

I skrivende stund er detaljerne ukendte, men nogle hovedtræk 

synes allerede klare: 

• Dansk energiforsyning skal fremtidssikres hovedsagelig ved 

hjælp af vedvarende energiteknologier. 

• Udviklingen mod et vedvarende energisystem skal fortrinsvis 

drives af markedskræfterne. 

• Energiteknologiområdet skal skal styrkes gennem et løft i 

støtten til forskning og udvikling. 

• Dansk eksport af energiteknologi og energirådgivning - p.t. 

ca. 25 mia. kr. - er markant og skal vokse yderligere. Energiteknologi 

er et lovende satsningsområde for Danmark i 

globaliseringen. 

Men hvad med fremtiden for "vores" brændsel naturgassen? 

Mit bud er, at naturgassen fortsat vil være en hovedhjørnesten 

i dansk energiforsyning på ubestemt tid. 

De kendte danske gasreserver vil række 15-20 år, men vores 

gasledninger vil udgøre et fremragende energidistributionssystem 

i mange år herefter. 

Vi er ledningsforbundet til nogle af verdens største gasreserver, 

som vil fi nde vej til de danske rør, når behovet opstår. 

Men vi bestræber os selvfølgelig på, at de danske gasreserver 

strækkes længst muligt gennem fortsat udvikling og anvendelse 

af energieffektive teknologier. 

Vi ser også på mulighederne for at give plads til både biogas og 

brint i gasledningerne, og dermed på sigt direkte og indirekte 

at give vores bidrag til dansk selvforsyning med vedvarende 

energi. 

Vi skal i denne omstillingsproces være opmærksom på at 

fastholde en fornuftig økonomi i gasnettene og forebygge, 

at gaskunderne bliver økonomisk belastet af omstillingen til 

andre energiformer. 

Men her og nu nyder vi godt af vores egenforsyning med 

naturgas. Den giver os det nødvendige råderum til at forberede 

en ny energifremtid. Så naturgassen vil være både en del af 

- og en forudsætning for en ny dansk energioffensiv. 

3

K o r t n y t 

Gasteknik i nyt design 

Som de fl este læsere sikkert allerede har 

bemærket, har Gasteknik med dette 

nummer fået nyt design. Det er sket 

som led i en proces, der har stået på det 

meste af et år. 

Det nye design er udviklet i samarbejde 

mellem redaktionsudvalget og DGCs 

webmaster Eva Terkelsen, der er uddannet 

arkitekt og designer. Hun har de 

seneste fem år stået for design og vedligeholdelse 

af fl ere websider, bl.a. www. 

gasteknik.dk, samt for DGCs grafi ske 

produkter. 

Hovedidéen har været at gøre bladet 

mere tidssvarende i valg af skrifter og 

grafi sk opsætning. Målet har været at 

få Gasteknik til at fremstå mere luftigt, 

enkelt og overskueligt, dog uden at 

gå på kompromis med fagligheden. 

Indholdet er struktureret lidt anderledes, 

bl.a. med kortere nyheder længere 

fremme i bladet.Men udgangspunktet 

for prioriteringen er det samme som 

hidtil. 

Mindre olie fra Nordsøen 

Dansk Undergrunds Consortium hentede 

i september markant mindre olie 

og gas op fra sine 14 felter i Nordsøen 

end i samme måned året før. Nedgangen 

skyldes en planlagt nedlukning af 

felterne i i forbindelse med vedligeholdelse. 

I gennemsnit blev der produceret 

205.300 tønder mod 303.600 i samme 

periode sidste år. Det sæsonbetonede 

gassalg var i september på 511 mio. m 3 , 

mod 599 mio. m 3 samme måned året 

før. I august var produktionen 569 mio. 

m 3 

Barmarksværker føler sig snydt 

Repræsentanter for 12 af de såkaldte 

barmarksværker føler sig snydt af tidligere 

løfter fra transport. og energiminister 

Flemming Hansen om økonomisk 

støtte efter et møde med Energistyrelsen 

i september. Årsagen er, at der skal 

laves nye beregninger om de enkelte 

værkers økonomi før styrelsen kan udbetale 

de i alt 12 mio. kr., der har været 

afsat til formålet på fi nansloven i 2005 

og 2006, oplyser Hillerslev Kraftvarmeværks 

formand Kurt Holm til Thisted 

Dagblad. 

4 Gasteknik nr. 5 • 2006 

Priskrig på naturgas? 

Både DONG og HNG/Midt-Nord sænker prisen markant 

Fra 14. september sænkede HNG/ 

Midt-Nord prisen på naturgas 

til private forbrugere med 30 

øre pr. m 3 . 1. november falder 

prisen yderligere 25 øre og fra 1. 

januar ventes endnu et prisfald, 

når prisen fremover skal følge de 

internationale oliepriser. 

Det oplyser markedsdirektør 

Henrik Iversen fra HNG Midt- 

Nord Salg, som forsyner ca. 

230.000 forbrugere med naturgas 

via de regionale distributionsselskaber. 

Prisnedsættelsen har fået 

DONG Energy til at sænke sine 

priser til sine 100.000 private naturgaskunder 

med 50-70 øre fra 

1. november, afhængig af hvilke 

aftaler man har indgået. 

Ifølge Jyllands-Posten bliver 

DONGs prisnedsættelse på hele 

70-75 øre pr. m 3 . Avisen betegner 

ændringerne som en priskrig på 

naturgas. 

Tilsvarende har fynske Statoil 

Gazelle sænket prisen 25 øre pr. 

1. september og tilbyder samtidigt 

yderligere 25 øre i rabat til 

kunder, der skifter fra DONG 

eller HNG/Midt-Nord. 

For HNG/Midt-Nord er ændringerne 

en følge af lavere leverandørpriser 

efter at selskabet fra 

1. januar har fået mulighed for at 

købe naturgas på det internationale 

marked. 

Dermed reguleres naturgaspriserne 

fremover efter de internationale 

oliepriser, hvor prisen 

hidtil har fulgt de danske priser 

på fyringsgasolie, som har ligget 

højere. 

Ventetid på stikledninger 

Ifølge HNG/Midt-Nord har de 

lavere naturgaspriser betydet 

mange nye kunder i butikken og 

det store problem er i øjeblikket 

at få dem tilsluttet. 

I hovedstadsområdet er der i 

øjeblikket en ventetid på stikledninger 

på ca. 12 uger, mens 

der i Midt- og Nordjylland er en 

ventetid på ca. 10 uger. 

Derimod er det endnu få private 

forbrugere, der skifter leverandør, 

erkender Henrik Iversen. 

Men det kan en egentlig priskrig 

måske ændre på. 

De aktuelle priser 13. oktober: 

HNG/Midt-Nord: 4,396 kr. 

DONG Energy: 4,773 kr. 

Statoil Gazelle: 4,409 kr. 

Dertil kommer distribution og 

afgifter på i alt 4,011 kr. 

E.On har ikke offentliggjort 

sine priser, men har indledt en 

salgskampagne mod mindre og 

mellemstore virksomheder. 

Gaslager sælges til Energinet.dk 

Efter krav fra Europa-Kommissionen har DONG Energy nu valgt at 

sælge gaslageret i Ll. Thorup nord for Viborg til Energinet.dk pr. 1. 

maj 2007. Energinet.dk har ansvaret for balancen i det danske gasnet. 

Salgsprisen er 2,0 mia. DKK for gaslageraktiviteterne. Herudover er 

der aftalt en evt. yderligere betaling, baseret på værdien af aktiviteterne 

efter år 2030. Energinet.dk fi nansierer købet med lån. 

“Da vi beholder gaslageret i Stenlille, bliver vi nu to uafhængige lagerudbydere 

i Danmark”, siger DONG Energys adm. direktør i Anders 

Eldrup ifølge en pressemeddelelse fra selskabet. Den regnskabsmæssige 

gevinst ved salget forventes at udgøre ca. 1,0 mia. DKK efter skat. 

Ll. Thorup har en totalvolumen på 710 mio. Nm3, fordelt på 7 

kaverner, der kan levere 10,8 mio. Nm 3 i døgnet. Stenlilles kapacitet 

er på 1.160 mio. Nm 3 og kan ligeledes levere 10,8 mio. Nm 3 i døgnet 

Den endelige gennemførelse af handlen er betinget af EU Kommissionens 

godkendelse.

Gasteknik nr. 5 ■ 2006 5

K o r t n y t 

Semco overtager EOS 

Med overtagelsen af Esbjerg Oilfi eld 

Services A/S har C. W. Obel A/S gennem 

datterselskabet Semco Maritime 

A/S i Esbjerg etableret en ny dansk 

kæmpe indenfor offshore-virksomhed 

med i alt 1450 ansatte. 

De to virksomheder supplerer ifølge 

køberen hinanden godt og har i forvejen 

gennem fl ere år samarbejdet om en 

række projekter. 

Sælgeren er den tidligere Mærsk-reder, 

Henning G. Kruse, som etablerede 

selskabet i 1980. Han solgte i maj sin 

andel af Denerco Oil til norske Altinex 

AXA, men beholder dog fortsat sine 

andele i Esvagt, Esbjerg Offshore Base, 

DanTech og andre selskaber, der er 

relateret til olie- og gasindustrien. 

Kilde: Erhvervsbladet 

Undergrunden kortlagt 

Detonering af hele 2 tons sprængstof i 

havet omkring Danmark vil give geologer 

det til dato mest detaljerede billede 

af Danmarks undergrund - i en dybde 

af mere end 50 km. 30 geologer og geologistuderende 

fra Center for Integreret 

Geofysisk ved Århus Universitet og 

Københavns Universitet gennemførte 

i dageme 5. - 9. oktober i samarbejde 

med Marinehjemmeværnet en kortlægning 

af undergrunden med 8 natlige, 

såkaldte seismiske sprængninger på op 

til 500 kg i danske farvande fra Nordsøen 

til Østersøen. 

Dataindsamling fra sprængningerne 

foregik via 200 seismografer fordelt 

langs en profi l-linie tværs over Jylland, 

Sjælland og Sydsverige. Seismograferne 

registrerede de seismiske bølger fra 

sprængningerne. De store sprængninger, 

og den lange profi l-linje, leder til 

det hidtil dybeste og detaljerede billede 

nogensinde af den danske undergrund. 

Kilde: Geologisk Institut 


Dansk indspil til ny energipolitik i EU 

Regeringen fi k 13. oktober bred 

opbakning i Folketinget til et 

dansk indspil til en ny energipolitik 

i EU. 

Formålet er at sikre Danmark 

størst mulig indfl ydelse på drøftelser 

om europæisk energipolitik, 

som kulminerer på topmødet 

i Tyskland til foråret. 

Baggrunden for oplægget er, at 

EUs importafhængighed af olie 

og naturgas er stigende, og at 

forsyningssituationen er plaget af 

mangel på investeringer. 

Energipolitiske tiltag i EU skal 

bidrage til at reducere udledningen 

af CO 2 og andre miljøskadelige 

stoffer og til at opfylde EUs 

klimaforpligtelser. EU skal gå 

forrest i kampen mod de globale 

klimaforandringer bl.a. ved energieffektivisering 

og vedvarende 

energi. 

Bæredygtig energi 

De overordnede mål for EUs 

energipolitik skal fortsat være: 

• forsyningssikkerhed; 

• miljøbeskyttelse, herunderklima; 

• konkurrenceevne. 

EUs energipolitik skal være 

markeds- og konkurrencebaseret. 

Sikring af et velfungerende indre 

marked for energi i Europa er 

væsentligt for at sikre forsyningssikkerheden, 

og der er i den forbindelse 

et betydeligt behov for 

at sikre yderligere investeringer i 

den europæiske energiinfrastruktur 

– især på tværs af grænserne. 

På denne baggrund foreslår 

Danmark at EU skal være den 

mest energieffektive økonomi 

i verden. Fastsættelsen af en 

ambitiøs målsætning for energieffektivisering 

skal ses som et 

bidrag til at styrke udviklingen 

og anvendelsen af ny teknologi. 

Der skal derfor øget fokus på 

energieffektivisering, herunder 

også i transportsektoren. 

Forslag til målsætninger 

Forslaget indebærer: 

• En bindende energisparemålsætning 

på 1,15 pct. årligt, 

incl. transport for EU som 

helhed og for de enkelte 

medlemslande frem til 2017. 

Denne målsætning bør fastholdes 

frem til 2025. 

• EU bør gennem aftaler med 

bilindustrien og direkte regulering 

m.v. fastsætte forpligtende 

minimumskrav til nye 

person- og varebilers energieffektivitet 

(længere på literen). 

• En målsætning om, at 15 pct. 

af energiforbruget i hele EU 

skal komme fra vedvarende 

energikilder i 2015. 

• Før 2015 skal der træffes beslutning 

om fastsættelse af en 

ny målsætning for 2025. Målet 

skal være mindst 20 pct. og 

op til 25 pct. afhængig af den 

teknologiske udvikling. 

Traditionelle gaskedler på vej ud 

Antallet af de traditionelle, ikke-kondenserende gaskedler blev mere 

end halveret fra 1. til 2. kvartal, og udgør nu kun 5% mod 15 % for 

2005, fremgår det af en opgørelse fra Dansk Energi Brancheforening. 

I oktober kvartal burde der principielt kun være traditionelle kedler 

ved projekter, hvor byggetilladelsen blev udstedt før 1. april i år. 

Det samlede marked i 1. halvår er steget ca. 9% i forhold til samme 

periode i fjor. Udskiftningsmarkedet står for ca. 3/4 af stigningen. 

Antal installerede gaskedler under 135 kW i 1. halvår 2005 og 2006: 

Hele landet Trad. Kond. I alt Heraf nyinst. Udskiftn. 

1. halvår 06 750 9.000 9.750 4.300 5.450 

1. halvår 05 1.400 7.550 8.950 4.100 4.850 

Hele 2005 3.050 17.750 20.800 9.450 11.350

Gasteknik nr. 5 ■ 2006 7

G a s m å l i n g 

Energinet.dk udvikler in-line spintest 

Nyt diagnostiseringsværktøj til fejlfi nding på turbinehjulsmålere 

Energinet.dk har bl.a. ansvaret 

for den overordnede danske gasinfrastruktur 

deriblandt måling 

af naturgas ind og ud af transmissionsnettet. 

Ved måle- og regulatorstationer 

(M/R-stationer) bliver 

gassen reguleret ned fra transmissionstrykket 

på 70-80 bar til 35 

bar eller 19 bar. 

På M/R-stationer måles volumenfl 

ow samt densitet enten 

direkte eller ved beregning ud fra 

tryk og temperatur. Brændværdien 

måles i gaskromatografer forskellige 

steder i systemet. Ud fra 

disse data beregnes den korrekte 

energi ind og ud af Energinet.dks 

transmissionsnet. 

”Det svageste led” 

I sektionen for Måling og Afregning 

- Gas arbejder vi tæt sammen 

med teknikere fra Drift og 

Vedligeholdelse for at sikre et 

korrekt og velfungerende målesystem. 

Et af indsatsområderne er at 

fi nde og korrigere målefejl før 

afregning. Volumenfl owet måles 

ved hjælp en turbinehjulsmåler, 

der er ”det svageste led” i målekæden, 

da turbinemålere bidrager 

med den største usikkerhed i 

den samlede måling og samtidig 

ikke kan tjekkes mod en anden 

måling direkte. 

Samtidig har vi erfaring for, 

at der er forskel på målernes 

tilstand efter 8 års drift, som er 

det normale kalibreringsinterval. 

Nogle er i fuldstændig samme 

stand som ved opsætningen, 

mens andre viser tegn på drift af 


Af Jesper Bruun og Kristof Ciok, 

Energinet.dk 

Figur 1: Skematisk oversigt over ventiler og 

rørføring i forbindelse med en spintest. 

kalibreringskurven. Derfor har vi 

arbejdet med at udvikle et værktøj 

til diagnosticering af turbinehjulsmålerens 

tilstand. 

Teknik 

Energinet.dk har på sine M/Rstationer 

to målestrenge, hvor alt 

måleudstyr er dubleret. Spintesten 

udføres på turbinemåleren, 

mens den er monteret i målesystemet 

(heraf navnet in-line 

spintest). 

Ventilindstillinger er vist på 

fi gur 1. Motorventil (1) og manuelstyret 

ventil (2) er lukket, bypass 

(3) er åben og turbinehjulet 

(5) sættes i gang ved at åbne for 

afblæsningsventilen (4). Når der 

lukkes for afblæsningen 

igen, vil 

hjulet blive bremset 

både af turbi- 

nehjulsbladenes 

friktion i gassen og 

friktion i lejet. 

Metode 

Turbinehjulsmåleren 

har et letløbende 

turbinehjul, 

hvis rotationshastighed 

afhænger 

af volumenfl owet 

gennem måleren. 

Spænding (mV) 

7.5 

7 

6.5 

6 

5.5 

5 

4.5 

4 

3.5 

3 

2.5 

Spintesten udføres ved at 

sætte rotation på turbinehjulet 

med gasstrømmen 

og derefter lukke for 

gasstrømmen. Herefter 

bremses hjulet af gassen 

og friktionen i hjulets 

lejer. Hvis måleren f.eks. 

har en begyndende defekt i et 

leje, vil dette komme til udtryk 

under opbremsningen. 

Ved spintesten opsamles spændingssignal 

fra turbinemålerens 

aftastere med et oscilloskop med 

dataopsamling. Signalet indeholder 

en fi rkantpuls per blad på 

turbinehjulet, og frekvensen af 

denne kan fås direkte fra et indbygningsmodul 

i oscilloskopet. 

På fi gur 2 ses både spændingssignal 

og den tilhørende frekvens 

for en spintest. Som forventet ses 

det, at ved afbrydelse af gasfl owet 

falder frekvensen hurtigt i starten 

og senere langsomt, indtil turbinehjulet 

går i stå. Efterløbstiden 

er i dette tilfælde ca. 22 sekunder. 

−10 −5 0 5 10 15 20 25 30 35 

Tid (s) 

0 

Figur 2: Eksempel på resultater fra in line spintest. 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

Frekvens (Hz)

Frekvens (Hz) 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

0 20 40 60 

Tid (s) 

80 100 120 

Resultater 

I juli lavede vi i samarbejde med 

teknikere de indledende test af 

metoden ved Middelfart M/Rstation, 

hvor der var mistanke 

om en begyndende defekt på en 

måler. Dette gav anledning til en 

slags generalprøve for testen. Vi 

forventede at den ”mistænkte” 

måler ville skille sig ud fra måleren 

på den parallelle streng. 

Metoden viste sig at være 

meget følsom over for målerens 

tilstand, som fi gur 3 viser. Hvor 

den defekte måler (gl. streng 2), 

tydeligt går i stå tidligere end de 

gode målere, og samtidig viser en 

anderledes kurveforløb end de 2 

andre. 

De 2 gode målere (streng 1) 

og den nyopsatte på streng 2 har 

stort set identisk kurveforløb med 

kun lidt længere efterløb for den 

nye. Denne signifi kante forskel 

på den mistænkte måler og de 

gode målere var netop, hvad vi 

var på udkig efter. 

Repeterbarhed 

Ud over sammenligningen af de 

tre målere testede vi metodens repeterbarhed, 

som viste sig at være 

rigtig god for de gode målere, 

som det ses på fi gur 4. 

Det ses, at repeterbarheden er 

meget tilfredsstillende. De små 

svingninger sidst på kurverne er 

formentlig tryksvingninger, der 

opstår i den afspærrede gas i forbindelse 

med afbrydelse af fl owet 

ved spintestens start. 

Gl. streng 2 

Streng 1 

Ny streng 2 

Figur 3: Resultater fra spintest af 3 forskellige målere. 

Perspektiver og forventninger 

Målet for os har været at udvikle 

et diagnosticeringsværktøj, 

der kan bruges med måleren 

monteret. Herved kan mistanke 

om defekte målere afprøves og 

afhjælpes, før målefejl opstår. 

Indtil videre har spintesten vist 

sig at være en lovende metode til 

diagnosticering af turbinemålere. 

Blandt andet fordi testen på baggrund 

af data fra Middelfart M/R 

viser god repeterbarhed. 

Det er hensigten at udføre 

spintest af nye målere allerede 

på værkstedet inden opsætning, 

da vi derved vil have et referenceforløb 

for enhver måler i 

drift. Opbremsning, der skyldes 

friktion i gassen, er selvfølgelig 

trykafhængig, men vi forventer 

at kunne afdække denne sammenhæng, 

når fl ere data er til 

rådighed. Vi har samtidig arbejdet 

med en matematisk model 

for selve opbremsningsforløbet 

og håber på sigt at kunne bruge 

denne til at identifi cere årsagen 

til en begyndende defekt inden 

måleren nedtages. 

”Footprint”-database 

Planen er at lave en ”footprint”database 

for turbinemålere, så 

deres udvikling under drift kan 

tjekkes ved at gennemføre in-line 

spintest med jævne mellemrum. 

Ved at samkøre de målte resultater 

med as found kalibrering af 

nedtagne turbinehjulsmålere forventer 

vi at øge vores viden om 

Frekvens (Hz) 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

Frekvens (Hz) 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 


0 

40 50 60 70 80 90 

Tid (s) 

0 

0 10 20 30 40 50 

Tid (s) 

60 70 80 90 100 

Figur 4: Resultater fra 3 målinger på turbinehjulsmåleren 

monteret på streng 1. 

turbinehjulsmåleres måleusikkerhed 

og kunne danne erfaring 

for, hvornår resultater fra in-line 

spintest er af en sådan karakter, 

at det er relevant med en kalibrering. 

Dette kunne senere føre til, 

at kalibreringsintervallet, der pt. 

er 8 år, kan ændres og måske resultere 

i individuelle kalibreringsintervaller 

afhængig af målerens 

driftbetingelser. 

Referencer 

Dansk Standard DS/EN 

12261:2002 

Instromet: ’In situ testing procedures 

SM-RI meter with spin 

down facility’ TN 11.148 

Fremtidssikret 

STRÅLE- 

VARME 

der dur! 

- på gas eller vand 

CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG 

• Ensartet temperatur i hele rummet. 

• Højt komfortniveau. 

• Stor energibesparelse. CELSIUS 

• Den ideelle løsning til 

større lokaler med lofts- 360 

INDUSTRIVARME 

højder fra 3 til 25 meter. 

• Vi er specialister i strålevarme på gas 

og vand, med mere end 20 års erfaring. 

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 

www.hfas.dk 

Gasteknik nr. 5 • 2006 9


”Tør du blive en vinder?” 

Indtryk fra en ERFA-konference om udfordringer i et liberaliseret energimarked 

Den 20. og 21. september mødtes 

37 deltagere til den årlige ERFA 

konference om gasmåling på 

Trinity i Fredericia. Med udgangspunkt 

i, at temaet ”Udfordringer 

i et liberaliseret energimarked” 

også dækker over store personlige 

udfordringer for mange ansatte 

i branchen, havde arrangøren, 

Dansk Gas Forening (DGF) i 

samarbejde med Fagudvalget for 

Gasmåling, besluttet at konferencen 

i år skulle løbe over 1½ dag 

med plads til kollegialt samvær 

og erfaringsudveksling. 

Inspirerende verdensmester 

”Tør du blive en vinder”, spurgte 

den tidligere verdensmester i roning, 

Mette Bloch. I et timelangt 

indlæg, der kun blev afbrudt af 

Tidligere eliteroer Mette Bloch 


Af John H. Mølgaard, DONG Energy 

og Henrik Andersen, DGC 

tilhørernes latteranfald, var der 

gode råd og venlige spark bagi: 

”Hvornår starter din næste slankekur?” 

– ”Altid i morgen! Aldrig 

i dag!” 

I et højt tempo blev vi konfronteret 

med alle vores dårlige 

vaner, manglende konsekvens i 

beslutninger og fantastiske evne 

til at springe over, hvor gærdet 

er lavest. Ingen undgik at blive 

ramt en eller fl ere gange, men de 

verbale lussinger blev fulgt op af 

gode råd om, hvordan man bliver 

en vinder: 

”Du kan også blive verdensmester 

– det gælder bare om at 

fi nde den rigtige disciplin!” Og 

midlerne: ”Hvordan vil du få 

hele verden til at elske dig, hvis 

du ikke engang gør det selv?” 

- ”Tænk på, at der er noget i dag, 

der har været helt perfekt… om 

det så bare var nedstigningen i 

badetøfl erne!” – ”Succes? Det får 

man ved at gøre tingene på sin 

egen måde – og vælge den sjoveste 

måde, som sin egen!”. 

Det var ikke et indlæg, der 

handlede ret meget om det liberaliserede 

gasmarked, men måske 

et indlæg, der kunne hjælpe 

nogle med at se mere positivt på 

en turbulent hverdag. 

Liberaliseringen 

Konferencen startede med et 

indlæg af Morten Braae Nielsen, 

Energinet.dk, der førte os gennem 

liberaliseringsprocessen på 

elmarkedet. En proces, der var 

karakteriseret ved at en stor del 

af initiativerne blev gennemført 

uden at lovgivningen var helt på 

plads. En positiv indstilling hos 

de mange aktører kombineret 

med en fælles forståelse for, at 

initiativer var nødvendige, førte 

til et positivt resultat. 

FHAen skal revideres 

Nils Capion, HNG / Naturgas 

Midt-Nord, startede sit indlæg 

om Forbrugerhåndteringsaftalen 

(FHAen) med at give det ultimative 

råd mod søvnløshed: ”Læs 

FHA’en!!”. ”Det er tungt stof, den 

er svær at læse og svær at forstå. 

Derfor er den også ved at blive 

revideret” lovede Nils. 

FHAen regulerer gasleverandørernes 

og distributionsselskabernes 

håndtering af forbrugerne. 

DONG Energy, HNG og Naturgas 

Midt-Nord har fælles FHA, 

mens Naturgas Fyn har egen 

”Netkode”. I forbindelse med 

den kommende revision vil man 

bl.a. kigge nærmere på distributionsselskabernes 

ansvar og 

erstatningspligt i forbindelse med 

fejl i gasmålesystemer. I dag kan 

gasleverandøren kun regne med 

erstatning, hvis distributionsselskabet 

har handlet groft uagtsomt 

eller med forsæt. 

Kun 1% skifter leverandør 

Christian Meiniche Andersen, 

Energinet.dk, gav en status for 

liberaliseringen af gasmarkedet 

i Danmark. Første planche viste 

fem distributionsområder og 

et punktum! Til stor moro forklarede 

Christian punktummet 

med at, Aalborg Gasforsyning 

også distribuerer naturgas… men 

mængderne er kun i ”punktumstørrelse”. 

At liberaliseringen kun har

Nogle af deltagerne i 

Dansk Gas Forenings 

ERFA-konference 

om gasmåling 

Fotos: John H . Mølgaard 

medført leverandørskift for ca. 

1% af kunderne om året og kun i 

størrelsesordenen 10-15 % af den 

samlede gasmængde fortæller, at 

markedet nok er blevet liberaliseret, 

men at konkurrencen for 

de mange små kunder ikke har 

medført mulighed for væsentlige 

besparelser… endnu! 

Kvalitet af målerindberetninger 

Hvordan måler man kvaliteten 

af de måleransvarliges indberetninger 

til Energinet.dk på elmarkedet? 

Man laver et ”Index 

for Forsinkelse af Indberettede 

Mængder”! En matematisk model, 

der beregner et enkelt kvalitetstal 

på baggrund af de måleransvarliges 

evne til at indberette 

rigtige værdier til tiden. 

I forhold til gasverdenen er der 

tale om rigtig mange tal, der skal 

håndteres: 98 måleransvarlige, 

der indberetter 5600 tidsserier pr. 

døgn, giver lynhurtigt computerkølingen 

sved på panden! 

Fjernafl æsning med mere 

René Vedø, DONG Energy, gav 

et medrivende indlæg om fremtidens 

elmåler, ”Smart Read”, til 

enhver husholdning. 

Med indbygget mulighed for 

fjernafl æsning og fjernstyring 

er det i første omgang ”guf for 

teknologifreaks”, men i næste 

omgang en realistisk mulighed i 

mange hjem. Elmåleren har trådløs 

kommunikation til forskellige 

enheder i hjemmet og kan 

kontaktes fra en menu i ejerens 

mobiltelefon. Både el, gas og 

vandmåler kan fjernafl æses. 

Bevægelsesføleren i hjemmet 

sender en SMS-besked til mobiltelefonen, 

hvis der er uindbudte 

gæster. Varmen i sommerhuset 

kan startes med en SMS-besked 

og i fremtiden er det kun fantasien, 

der sætter grænser. ”Vi tjener 

slet ikke nok på at sælge el og 

gas! Det er kun staten, der tjener! 

Så vi er nødt til at fi nde på noget 

mere” sagde René Vedø. 

”Smart Read”-løsningen ligner 

et skridt ind i fremtiden. 

Måleinstrument-direktivet 

Sidst på temadagen gav P. Claudi 

Johansen, DANAK, en god indføring 

i ”MID” – EUs måleinstrumentdirektiv, 

som i fremtiden vil 

regulere reglerne for stort set alle 

slags målere til afregning indenfor 

”husholdning, erhverv og let 

industri”. 

Gasmålere er også omfattet 

og det er ikke helt uden komplikationer 

for distributionsselskaberne, 

der nu skal forholde sig til 

nye måder at specifi cere på ved 

indkøb af målere, nye opdelinger 

af målere på kundetyper og ikke 

længere på målerstørrelser, samt 

en helt ny fi losofi , hvor forbrugerbeskyttelse 

spiller en væsentlig 

rolle. 

Selvom Claudi indledte med 

at pointere, at han ikke ville tage 

det ilde op, hvis enkelte faldt i 

søvn undervejs, så var der i hvert 

fald nogen måleransvarlige i gasselskaberne, 

der lyttede meget 

opmærksomt! 


Energimåling 

Erik F. Hyldahl, Elster-Instromet, 

sluttede dagen med et indlæg 

om ”Fremtidens måletekniske 

udstyr”: Energi- og ikke volumenmåling 

bliver nødvendig ude 

hos de enkelte kunder, når der 

kommer både biogas og brint i 

naturgasnettet. 

Øget fokus på fjernafl æsning 

og en fremtid med kommercielle 

afl æsnings- og afregningsfi rmaer 

på et frit marked var blot nogle 

elementer i det fremtids-scenarium 

Erik Hyldahl ridsede op. 

Konferencen gav et billede af 

det liberaliserede energimarked 

i dag, af mulighederne i morgen 

og af udfordringerne i fremtiden. 

Der var da også gennem begge 

dage stor spørge- og diskussionslyst 

– det gjorde blot konferencen 

endnu mere spændende. 

Stor tilfredshed 

Deltagernes tilbagemeldinger 

viser stor tilfredshed med konferencens 

forløb, så nu håber 

Fagudvalget for Gasmåling blot, 

at det medfører en masse ideer og 

forslag til næste års konference, 

samt endnu større opbakning fra 

markedets aktører. 

Har du ønsker til emner og / 

eller foredragsholdere til næste 

års konference så kontakt Henrik 

Andersen, DGC, (han@dgc.dk) 

eller John H. Mølgaard, DONG 

Energy (joham@dongenergy.dk). 


K r a f t v a r m e 

Fuldskala demo-anlæg 

af RECCAT-systemet er sat i drift 

De første resultater viser øget varmevirkningsgrad, mindre støj og at kravene til 

emissioner kan overholdes 

Reccat-systemet er tidligere blevet 

præsenteret som en idé til en ny 

katalysatorteknik i Gasteknik 

2/2003. Det første fuldskala anlæg 

blev sat i drift i marts 2006, 

bl.a. med tilskud fra Energinet.dk. 

De første resultater viser, at 

anlægget forøger varmevirkningsgraden 

for kraftvarmeværket fra 

ca. 47% til ca. 52% under konstant 

drift. Anlægget har nu kørt i 

over 2000 timer uden driftsstop. 

Baggrund 

De fl este lean burn motorer for 

naturgas eller biogas har det problem, 

at de udsender 3-7% af det 

indfyrede brændsel direkte i skorstenen. 

Det er et tab af energi, og 

det bidrager betydeligt til emissionerne 

af drivhusgasser. 

Den tidligere bekendtgørelse 


Af Niels B. Rasmussen, Reccat ApS 

560 

540 

520 

500 

480 

460 

440 

420 

720 fra 1998 er erstattet af bekendtgørelse 

621 fra 2005 vedrørende 

begrænsning af emissioner 

fra gasmotorer. Denne omfatter 

nu foruden naturgasmotorer 

såvel biogasmotorer som motorer 

baseret på forgasningsgas, som 

alle har store uforbrændte mængder 

(UHC og CO) i røggassen. 

Med Reccat-systemet kan motorerne 

bringes til at overholde 

alle emissionsgrænser for UHC, 

CO, aldehyder, lugt, støj og i de 

fl este tilfælde NO x . 

Reccat-systemet 

Den grundlæggende idé i Reccatsystemet 

er, at røggassen bringes 

op til en temperatur, hvor katalysatoren 

kan omdanne metan 

(CH 4 ), og hvor det kan ske stabilt 

over længere tid. 

Lav indløbstemperatur 

Høj indløbstemperatur 

400 

0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 

Position i reaktor 

Figur 1. Det grundlæggende RECCAT®-system samt temperaturprofi l 

gennem reaktoren. 

I de tidligere tiltag med at 

anvende katalysatorer til omdannelse 

af UHC er der altid sket en 

hurtig forgiftning af katalysatoren 

på grund af svovl m.v. Dette 

undgås i Reccat-systemet ved at 

anvende katalysatorer baseret 

på metaloxider, som er mindre 

sarte end katalysatorer baseret på 

ædelmetaller. 

I Reccat-systemet er katalysatoren 

integreret i en varmeveksler, 

og man opnår derved et selvregulerende 

system, hvor maksimumtemperaturen 

bringes langt over 

røggastemperaturen fra motoren 

og dette alene ved brug af energien 

fra UHC og CO i røggassen. 

Denne energi nyttiggøres 

herefter i røggaskøleren. Herved 

forøges varmevirkningsgraden, 

energiforbruget reduceres, emissionerne 

reduceres betydeligt, 

og støjen dæmpes. Herunder ses 

princippet skematisk sammen 

med en idealiseret temperaturprofi 

l gennem reaktoren. Den 

selvregulerende virkning blev 

grundigt forklaret i tidligere 

artikler, som kan ses på Reccats 

hjemmeside. 

Ideel funktion 

Når Reccat-systemet er i ideel 

funktion, sker følgende i reaktoren: 

Røggassen ledes ind nederst 

i katalysatordelen, hvor CO og 

aldehyder bliver incinereret. Røggassen 

bevæger sig op gennem 

katalysatordelen i reaktoren, hvor 

først de højere kulbrinter (C x H y ), 

som fx etan og propan afbræn-

Figur 2. Den målte UHC-reduktion 

i RECCAT®-systemet som 

funktion af middeltemperaturen. 

des, og senere brænder også 

metanen. Denne afbrænding af 

brændbare stoffer resulterer i en 

temperaturstigning af røggassen. 

Røggassen vender derefter 

tilbage gennem vekslerdelen, 

hvor gassen afgiver varme til den 

indkommende gas i modstrøm. 

Herved stiger temperaturen i den 

varmeste del af reaktoren til et 

niveau, hvor katalysatoren har en 

vedvarende virkning. Når røggassen 

forlader reaktoren har den en 

temperatur, som overstiger den 

indkommende svarende til den 

kemisk bundne varme, som er 

omsat. Denne temperaturstigning 

kan være 40-70 °C, og varmen 

udnyttes i røggasveksleren til fx 

fjernvarme. 

Testresultater 

Et pilotanlæg af Reccat-systemet 

blev afprøvet i 2004 gennem 

1000 timer på en testmotor hos 

Dansk Gasteknisk Center (DGC). 

Det viste sig, at der gennem de 

1000 timer ikke skete nogen form 

for afmatning eller degenerering 

af katalysatoren. 

På fi gur 2 ses effektiviteten af 

katalysatoren m.h.t. UHC-reduktion 

som funktion af middeltemperaturen 

i reaktoren. Målingerne 

viste desuden, at med systemet 

i drift var der en næsten 100% 

CO-reduktion. En punktmåling 

af formaldehyd viste ligeledes 

næsten 100% reduktion. 

Støjreduktion 

Reccat-systemet virker også som 

Cleaning efficiency 

1,1 

1 

0,9 

0,8 

0,7 

0,6 

0,5 

0,4 

0,3 

0,2 

en støjdæmper. Specielt dæmpes 

de høje frekvenser i den specielle 

konstruktion i reaktoren. For pilotanlægget 

er det målt, hvilken 

dæmpning dette kunne forårsage 

ved indsættelse i det øvrige 

system. Målingerne blev foretaget 

med kold luft. 

Figur 3 viser dæmpningseffekten. 

For de lave frekvenser virker 

systemet som en enkelt traditionel 

lyddæmper, mens den for de 

høje frekvenser virker som to lyd- 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 


UHC-Cleaning 

0,1 

350 400 450 500 550 600 650 

Average temperature in reactor 

dæmpere i serie. Reccat-systemet 

har altså en betydelig lyddæmpende 

effekt. De fl este danske 

motorbaserede kraftvarmeværker 

har to lyddæmpere i serie. 

De første erfaringer 

Det første fuldskala anlæg blev 

installeret hos Rask Mølle Varmeværk 

i begyndelsen af året 2006. 

Motoren er en Rolls Royce 1,5 

Insertion Loss (1/3 Octave Band) 

Insertion Loss (1/1 Octave Band) 

0-20 hours 

20-80 hours 

80-200 hours 

200-293 hours 

293-1000 hours 

50 63 80 100 125 160 200 250 315 400 500 630 800 1000 1250 1600 2000 2500 3150 4000 

Frequency (Hz) 

Figur 3. Lyddæmpende effekt af RECCAT® pilotanlæg. 

> > > 



Figur 4. Foto af Reccat-anlægget hos Rask Mølle 

Varmeværk før isolering af reaktorer 

Reccat-systemet... 

MW el. Projektet støttes af PSOmidler 

fra Energinet.dk, og gasselskaberne 

støtter gennem DGC miljødokumentationen 

af systemet. 

Fremstillingen og installationen 

af anlægget er sket i samarbejde 

med RUTEK A/S og Tjæreborg 

Industri A/S. 

Anlægget blev sat i drift den 

15. marts. Idriftssættelsen må 

siges at være en stor succes for 

anlægget, idet varmevirkningsgraden 

straks steg fra ca. 47% til 

ca. 52%. Der var lovet en stigning 

af varmevirkningsgraden på 90% 

af UHC-mængden, som var 5,4%. 

Med en stigning på over 4,9% 

opfyldes dette. Det er det økonomiske 

grundlag for installationen 

af systemet. 

Børnesygdomme 

Der blev selvfølgelig konstateret 

nogle mindre uundgåelige 

børnesygdomme på denne første 

demo-udgave. Løsninger på disse 

ulemper er fundet og vil blive 

korrigeret i næste generation af 

reaktorer. Her i oktober/november 

korrigeres anlægget i Rask 

Mølle. Figur 4 og 5 viser reaktorerne 

før og efter isoleringen. 

Efter mere end 2000 timers 

drift ved begyndelsen af oktober 

2006 viser resultaterne, at der er 

sket en mindre reduktion af effektiviteten 

af katalysatoren, som 

dog efter alt at dømme fi nder 

et stabilt niveau med konstant 

virkning. Varmevirkningsgraden 


under konstant drift er stadig 52- 

53% på værket. 

Efter korrektionerne her i 

oktober vil temperaturen i reaktorerne 

stige til et niveau, hvor vi 

fra pilotanlægget ved, at der ikke 

skete reduktion af effektiviteten. 

Skulle der imidlertid ske en 

langsom forgiftning af materialet 

med svovl efter fx nogle år, vil 

en regenerering under drift ifølge 

katalysatorleverandøren meget 

nemt kunne foretages. 

Reccat-systemet er blevet 

afprøvet på et testcenter hos en 

europæisk motorfabrikant med 

samme resultat, som er fundet på 

anlægget i Rask Mølle. 

Lydmålinger på anlægget i Rask 

Mølle både før og efter Reccat-installationen 

viser, at Reccat reducere 

lydniveauet ved skorstenstoppen 

med over 2 dB i gennemsnit. 

Den lyddæmpende effekt viser sig 

derfor også i praksis. 

Fordele ved Reccat-systemet 

Reccat-systemet har en række fordele, 

både med hensyn til driften 

og med hensyn til emissionerne 

fra værket. Oven i det kommer 

en betydelig økonomisk fordel i 

form af udnyttelse af den ekstra 

varme fra anlægget m.v. Den 

endelige økonomi afhænger af 

mange parametre og er forskellig 

fra værk til værk. 

Emissionsmæssige fordele 

• Imødekommer grænserne for 

Figur 5. Foto af Reccat-anlægget hos Rask Mølle 

Varmeværk efter isolering af reaktorer 

CO-emission 


UHC-emission 


formaldehyd-emission 

• Afbrænder start/stop-emissioner, 

når systemet er varmt 

• Reducerer lugtproblemer fra 

anlægget 

• Reducerer dampe fra smøreolie 

i røggassen 

• NOx kan reduceres indirekte 

Driftsmæssige fordele 

• Den høje vægt og dermed 

varmekapacitet gør Reccat-systemet 

robust overfor driftsændringer 

som fx ændringer i 

emissioner eller temperaturer. 

”Letvægtere” viser sig ofte at 

have problemer med dette 

• Den høje varmekapacitet gør, 

at systemet virker ved opstart 

efter mange timers nedlukning 

• Reaktor-princippet indeholder 

et simpelt integreret reguleringssystem 

uden mekaniske 

dele 

• Reaktoren virker lyddæmpende 

• Katalysatormaterialet er et 

stabilt metaloxid uden ædelmetaller 

Økonomiske fordele 

• Udnyttelse af gratis ekstra 

varme fra værket 

• Betydelig reduktion af drivhusgasser, 

hvilket betyder et 

muligt fremtidigt salg af CO 2 - 

kvoter

• Kan forlænge den økonomiske 

levetid for eksisterende 

motorer 

• Fremtidssikret mod fremtidige 

emissionskrav 

Hvis der kommer fremtidige 

skærpede krav til NO x , vil dette 

ofte kunne imødekommes ved 

at omstille den enkelte motor. 

Den forøgede emission af UHC 

m.v., som ofte er resultat heraf, 

vil kunne opfanges af Reccat-systemet 

uden videre. 

Fremtiden 

De danske Kyoto-forpligtelser 

kan vise sig at skabe et godt 

grundlag for den videre udbredelse 

af systemet. En installation 

af systemet på det fulde tekniske 

potentiale i danske kraftvarmeværker 

ville nedsætte den CO 2 - 

ækvivalente mængde af drivhusgasser 

med 0,5% af den samlede 

danske udledning. 

Rettighederne til Reccat-systemet 

er sikret gennem to internationale 

patentansøgninger samt 

et varemærke. 

RECCAT ApS er ejet af Dansk 

Gasteknisk Center a/s, Teknologisk 

Innovation as og Kampp 

Holding ApS. 

Selskabet er dannet i 2003 

som et udviklingsselskab, og de 

første anlæg er leveret i 2006. 

Yderligere oplysninger: 

info@reccat.dk • www.reccat.dk 

K o r t n y t 

ATEX direktiv trådt endeligt i kraft 

Af Peter Lykkegaard og Niels Bundgaard, Teknologisk Insitut 

Fra 1. juli i år er de nye regler for 

eksplosionsfarlige områder trådt 

endeligt i kraft. Der er tale om 

EU direktiv 1999/92/EF vedrørende 

brugernes forholdsregler 

ved arbejde i potentiel eksplosive 

atmosfærer, d.v.s. de sikkerhedsregler 

og organisatoriske tiltag 

arbejdsgivere og arbejdstagere 

skal have gennemført. 

Der skal laves en risikovurdering 

af forholdene og man skal 

gøre en indsats for at forbedre 

sikkerheden. Det er ikke et krav 

at alt materiel skal udskiftes, men 

det forventes, at man beskriver 

risici og i visse tilfælde skal man 

indføre forskellige forbedringer 

- f.eks. bedre rengøring eller ventilation. 

Der skal i nogle tilfælde 

gennemføres en del forskellige 

tekniske og organisatoriske tiltag, 

men de er normalt overkommelige 

at gennemføre. 

Reglerne har været gyldige i 

tre år, men det er først nu, at de 

gamle regler ikke mere er gyldige, 

og de nye skal anvendes. 

De er stadig forholdsvis ukendte 

mange steder – f.eks. i mange 

virksomheder, der på steder i 

processen arbejder med brandbart 

støv, gas eller væsker der 

afgiver eksplosive dampe. Reglerne 

omfatter desuden større 

private kloakanlæg med risiko for 

eksplosionsfarlig atmosfære f.eks. 

ved større kemikaliespild, samt 

gasinstallationer med mekaniske 

samlinger. 

Virksomheder der arbejder 

med støv, gas eller væsker, der 

kan afgive eksplosive dampe 

indenfor deres hovedområde, 

enten som handelsvare eller i 

produktionsprocessen, er stort 

set alle klar over de nye regler 

og leverandørerne forsøger efter 

bedste evne at yde god service 

ved at informere kunderne efter 

behov. 

Da kunderne ofte er komplekse 

virksomheder med mange 

leverandører skal kunden selv 

sammenstykke og vurdere validiteten 

af de mange informationer 

og udfra dette udarbejde et 

eksplosionssikringsdokument, 

der indeholder en arbejdspladsvurdering 

(APV), instruktioner 

og vedligeholdsplaner samt ikke 

mindst en klassifi ceringsplan 

over de eksplosionsfarlige områder 

i virksomheden. 

Dette dokument skal på 

nuværende tidspunkt ligge 

færdigt. Sker der en ulykke og/eller 

Arbejdstilsynet kommer på 

besøg, vil der blive spurgt efter 

den, men det er dog p.t. ikke et 

specielt fokusområde. En stor 

del af dokumentet omhandler 

organisatoriske forhold såsom 

uddannelse og information til 

sikkerhedsorganisation og medarbejdere. 

Det er i de fl este tilfælde 

muligt at udarbejde den særlige 

APV ved hjælp af sund fornuft 

og Arbejdstilsynets vejledning 

C.0.9 fra december 2002. APVen 

indeholder mest de organisatoriske 

tiltag så som afmærkning, 

information og uddannelse m.v. 

men den skal ledsages af en 

ex-zoneklassifi ceringsplan, der 

hidrører un 

Er der tale om gasser og dampe 

sammen med elektrisk udstyr 

skal man beregne ex-zonerne 

med hjælp fra diverse normer 

f.eks EN60079-10. Der vil som 

regel være tale om rør og lukkede 

beholdere, men omfatter også 

tappe og påfyldningsstudse, hvor 

man udfra udslippets størrelse 

og ventilationsforholdene kan 

beregne ex-zonens geografi ske 

udstrækning og højde. 

Teknologisk Institut har samlet 

viden og erfaring i alle disse regler 

og standarder og kan tilbyde 

komplekse virksomheder en bred 

kompetence på alle relevante 

områder. 

Kontakt: atex@teknologisk.dk. 


E f t e r f o r s k n i n g 

Tethys Oils boremester Jonas 

Lindvall foran den polsk-ejede 

borerig, som i øjeblikket pløjer 

sig ned i den nordsjællandske 

undergrund. 

Tekst og fotos: 

Jens Utoft, Gasteknik 

Håbet om den 

store gevinst 

I starten af november står 

det klart, om svenske Tethys 

Oils har scoret jackpot med 

den første olie- og gasboring 

på Sjælland i 46 år 

Håbet om et naturgasfund til en 

værdi af omkring 1 mia. kr. kan 

være bristet inden for et par uger. 

27. september indledte svenske 

Tethys Oil den første efterforskningsboring 

på Sjælland i 46 år i 

Karlebo, hvor geologer har lokaliseret 

hele tre muligheder for at 

olie og gas kan være indespærret. 

Det er Thetys Oils første efterforskningsboring 

siden selskabet 

blev etableret i år 2001 med det 

formål at søge licens til efterforskning 

i Danmark. Her har 

selskabet opnået to licenser, 1/02 

og 1/03 i henholdsvis Nordsjælland 

og på Djursland. 

Umiddelbart er det området 

ved Karlebo, der ser mest lovende 

ud. Om der også er jackpot afsløres, 

når det polske boremandskab 

fra Poszukiwania Nafty i Gazu 

Kraków Sp. med en amerikansk 

byggede IRI-750 rig er nået de 

planlagte godt 2500 meter ned i 

undergrunden. 

Gasteknik var inviteret med til 

starten, hvor Karlebos borgmester 

Olav Aaen fi k lov at sætte boringen 

i gang i overværelse af ca. 

100 gæster og pressefolk. 

Tethys Oil mener, at tre af de 

fi re nødvendige forudsætninger 


for en succesfuld boring - forsegling, 

reservoir og struktur er til 

stede i Karlebo. 

Men om de underliggende 

bjergarter rent faktisk har dannet 

oile og gas, kan man ikke vide før 

man har set efter. 

Godt beskrevet 

De geologiske forhold i området 

er godt beskrevet med data fra 

Lavø-1 boringen i 1959, Phillips 

Petroleums seismiske undersøgelser 

i 1984-85 og DONGs geothermiske 

boringer Margretheholm-1 

og 2 i København i 2002-2003. 

”Dertil kommer det kommercielle 

aspekt, som vi ligeledes anser 

for fornuftigt”, anfører selskabets 

direktør Magnus Nordin. 

Karlebo ligger kun 30 kilometer 

fra København og mindre end 

8 kilometer fra den naturgasledning, 

som forsyner blandt andet 

Sverige med dansk naturgas. Sat 

op mod omkostningerne ved en 

prøveboring, som kommer til at 

beløbe sig til ca. 25 millioner kroner, 

er forholdet mellem risiko og 

et muligt afkast meget gunstigt. 

Sandsynligheden for et fund 

med den aktuelle boring er ifølge 

selskabet vurderet til ca. 10%. 

En evt. gevinst kan være så stor 

som naturgas til en værdi af over 

200 mio. USD, hvoraf ca. 1/4 vil 

være overskud til investorerne. 

Flere deler risikoen 

Thethys Oil AB er ikke alene om 

den økonomiske risiko ved den 

danske boring. 

For nylig overtog britiske Star 

Energy Group en 20% andel af 

licensen mod at betale 40% af 

omkostningerne. Desuden har 

norske Odin Energi AS en andel 

på 10%, mens DONG har den 

danske stats andel på 20%. 

En fornuftig kommerciel 

balance sikres ved at supplere 

de risikotunge projekter med 

udbygningsprojekter og vedligeholdelsesprojekter, 

som har en 

betydeligt mindre risikoprofi l. 

Tethys Oils operative størrelse på 

fem faste medarbedere betyder, at 

virksomheden kan opnå lønsomhed 

i gas- og oliefelter, der er for 

små til de store multinationale 

olieselskaber, oplyser selskabet. 

Ud over de to danske licenser 

har Thetys Oil andel i licenser i 

Oman, hvor der faktisk er fundet 

olie, og desuden i Tyrkiet, Marocco, 

Spanien og Frankrig.

Tethys Oils direktør 

Magnus Nordin 

Den geologiske struktur i boreområdet 

ved Karlebo. 

E f t e r f o r s k n i n g 

Øget efterforskning på land 

DONG bag en af tre nye ansøgninger i ”åben-dør” området 

Svenske Tethys Oil er ikke alene 

om at ville investere i efterforskning 

af olie og gas på land. 

Undergrunden i Thy og på 

Mors i Nordvestjylland, et område 

i Sønderjylland og et område 

vest for Vejle kan blive hjemsted 

for boringer i de kommende år, 

hvis aktuelle ansøgninger til 

Energistyrelsen imødekommes. 

I Nordvestjylland er det DONG 

E&P, der står bag den seneste 

ansøgning. I dette område har 

Dansk Undergrunds Consortium 

(Mærsk Oil) tidligere gennemført 

to efterforskningsboringer uden 

at fi nde forekomster, der dengang 

var kommercielt interessante. 

Geolog Steffen B. Olsen fra 

Energistyrelsen bekræfter overfor 

det lokale Thisted Dagblad, at der 

dengang blev fundet små spor af 

olie i området. Bedre teknologi 

og højere olie- og gaspriser kan 

betyde, at selv mindre fund kan 

være kommercielle. 

Efterforskningsdirektør Jan 

Terje fra DONG E&P oplyser til 

dagbladet Børsen, at ansøgningen 

skyldes et tip fra lokalbefolk- 

ningen, som har fundet klumper 

af tung olie i området. 

”Så snart vi har en koncession, 

går vi i gang med et større forarbejde 

for at afdække, om vi skal 

gennemføre en prøveboring,« 

siger Jan Terje til avisen. 

Tysk og amerikansk 

Yderligere to ansøgninger er under 

behandling i Energistyrelsen. 

Den ene er fra det amerikanske 

Jordan Dansk Corporation, som 

har søgt om tilladelse til efterforskning 

i et område vest for 

Vejle. 

Den anden ansøgning er fra 

det tyske Geo-Center Nord, der 

har søgt koncession for et område 

i Vestsønderjylland, hvor 

DUC også tidligere har fundet 

spor af olie og gas. Det tyske 

selskab deltager i en koncession 

i et tilstødende område syd for 

grænsen. 

De tre ansøgninger skal 

forelægges Folketingets energipolitiske 

udvalg med indstilling 

fra transport- og energiminister 

Flemming Hansen. 

En tilladelse gælder i seks år. 


F - g a s s i k k e r h e d 

Regler for fl eksible gastilslutninger 

til fritids- og campingbrug 


Af Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen 

og Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz 

Ændringer på vej fra Sikkerhedsstyrelsen om tilslutning af udendørs gasapparater 

til husets faste gasinstallation 

I år har der været en række 

tiltag fra F-gasbranchen for at 

lette forbrugernes omgang med 

gasfl askerne, samt for at sikre, at 

der ikke blev lavet alt for mange 

kreative løsninger på ferieturen. 

Flexible lynkoblinger 

Her var et rigtig godt tiltag på 

vej, men desværre betød forsvekslingsmuligheder 

med andre 

lynkoblinger og kravet til, at 

bestemte standarder følges, at 

dette midlertidigt måtte lægges 

på tøris. 

Euro-sættet 

Helt umuligt er det dog ikke for 

campister, der rejser udenlands. 

Som noget nyt blev der også lanceret 

et såkaldt ”Euro-sæt”. Dette 

består af en 30 mbars regulator, 

der monteres fast med slange 

til campingvognen. Montage 

foretages af autoriseret caravanforhandler. 

Denne regulator er med en 

”tysk” gevind omløber og kan 

tilsluttes direkte på tyske fl asker, 

der anvendes i en række europæiske 

lande. Anvender man 

sin danske letvægtsfl aske, da 

bruges en ”click-on” afbryder 

med gevind for denne regulator. 

Anvendes eksempelvis de franske 

Twiny fl asker, benyttes der en 

fransk afbryder, der også følger 

med sættet. 

Alt i alt så kan der skiftes mellem 

fl ere europæiske gasfl asketyper, 

således at man ikke skal 

til at skære slanger over og selv 

fi nde diverse forskruninger på en 

sydfransk campingplads. 

Eurosættet forhandles hos 

førende caravanforhandlere, der 

også har en bytte serviceordning, 

så man frit kan få en fransk eller 

tysk fl aske med på ferien og bytte 

denne på feriedestinationen. 

Når man kommer hjem får 

man sin danske gasfl aske tilbage 

mod at afl evere eksempelvis sin 

tyske fl aske. 

Udendørs fritidsbrug 

Som følge af et ændret forbrugsmønster 

hos forbrugerne, har 

Sikkerhedsstyrelsen påbegyndt 

udarbejdelsen af et nyt regelsæt, 

som er møntet på brug af diverse 

fritidsapparater som eksempelvis 

terrassevarmere, havegrill og 

lignende, herunder også brug at 

lynkoblinger og ændrede slangelængder. 

Der vil fortsat eksistere to 

regelsæt for henholdsvis faste 

installationer i bygninger, og et 

regelsæt for gasinstallationer i 

skurvogne, campingvogne og 

autocampere. 

De efterfølgende beskrivelser er 

af samme grund opdelt efter de 

to regelsæt. 

Installationer i bygninger 

Gasreglementets giver i dag ikke 

generel mulighed for anvendelse 

af lynkoblinger. 

For følgende specialområder er 

det dog allerede i dag muligt at 

anvende lynkoblinger: 

• Anvendelse af laboratorieud- 

styr og lignende. 

• Som led i særlige udviklede 

og godkendte installationssystemer 

til arbejdsprocesser, 

eksempelvis et total system til 

husudtørring af etagebyggeri 

ved anvendelse af særlig konstrueret 

fordelerstation med 

koblinger. 

• Anvendelse af et udendørs 

grillapparat i tilslutning til en 

campingvogn. 

• Speciel fl eksibel komfurtilslutning 

med lynkobling. 

• Speciel gasstikkontakt til fast 

gasinstallation for tilslutning 

af udendørs grillapparat. 

Gasapparater til udendørs brug 

Da gasbranchen har ytret ønske 

om brug af lynkoblinger 

i forbindelse med tilslutning 

af gasapparater til udendørs 

formål, har Sikkerhedsstyrelsen 

vurderet det sikkerhedsmæssige 

ved, at f.eks. grillapparat ved 

campingvognen, udekøkken, 

grill apparater og terrassevarmere 

tilsluttes husets faste gasinstallation. 

I overvejelserne om sikkerheden 

ved apparaternes anvendelse 

indgår også erfaringer fra de 

lande, vi normalt sammenligner 

os med. 

Gasforbrugende apparater til 

udendørs brug må tilsluttes den 

faste rørinstallation via en gasstikkontakt 

og en installationsslange 

under følgende forudsætninger: 

• At installationsslangen er fast

tilsluttet apparatet. 

• At installationsslangen er 

godkendt til formålet og DGmærket. 

Installationsslangen 

skal være være så kort som 

mulig af hensyn til apparatets 

kapacitet, samt risikoen for at 

snuble over slangen og vælte 

apparatet. En armeret og fl eksibel 

installationsslange med 

tilstrækkelig kapacitet må være 

max. 4 m efter fabrikantens 

anvisninger. 

• At gasstikkontakten er anbragt 

på husfacaden eller på en særlig 

stander og at koblingsdelen 

er beskyttet mod tilsmudsning 

og overlast. 

• At gasstikkontakten er godkendt 

til formålet og DG-mærket. 

Gasstikkontakten skal være 

med automatisk afspærring, 

når stikket tages ud og med 

fl owkontrol, som aktiveres ved 

max. 15 kW eller med manuel 

afspærringsventil. 

Mobile anlæg 

Som tidligere nævnt er der tale 

om et andet regelsæt, når vi ser 

på skurvogne, campingvogne, 

autocampere. Her vil det forsat 

være gasreglementets afsnit B-3 

der er gældende. Heri fremgår 

F - g a s s i k k e r h e d 

alle installationsbestemmelserne 

for skurvogne, campingvogne, 

autocampere mv. 

Fælles for bestemmelserne er, 

at det er den europæiske standard 

DS/EN 1949, der skal overholdes 

i alle forhold, både installationen 

i gaskassen og installationen inde 

i vognen. 

Reglerne her er derfor på fl ere 

områder anderledes end dem, vi 

kender fra F-gasinstallationer i 

bygninger. 

Der fi ndes dog en enkelt 

undtagelse fra at anvende den 

europæiske standard, nemlig hvis 

der monteres en DG-godkendt 

gasstikkontakt på ydersiden af 

campingvognen. Her vil det være 

de samme regler, der skal anvendes 

som nævnt i forbindelse med 

installation af fritidsapparater til 

udendørs brug. 

Husk tilmelding 

til DGF-årsmøde 

9.-10. november på Hotel 

Comwell i Kolding. 

Se det udførlige program på 

www.gasteknik.dk, hvor du 

kan tilmelde dig on-line. 

Sidste frist for tilmelding er 

25. oktober 2006. 

Ved on-line tilmelding vil du 

modtage en bekræftelse på din 

tilmelding. 


B y g a s 2 

København får tidssvarende gasværk 

Spaltgasanlægget Sundby Gasværk afl øses næste år af et nyt miljøvenligt 

og energibesparende naturgas/luft blandeanlæg 


Af Irene Øster-Jørgensen, 

kommunikationsmedarbejder 

KE Bygas2-Projektet 

Efter 41 år lukker og slukker 

Sundby Gasværk på Amager i 

efteråret 2007. Kun få hundrede 

meter derfra er det første spadestik 

til arvtageren netop taget. 

Københavns Energi fremtidssikrer 

nemlig gassen i byen med 

et moderne gasværk, der bliver 

på størrelse med et almindeligt 

parcelhus. Det nye værk vil fylde 

42.000 m 2 mindre i landskabet, 

kræve minimal bemanding og 

producerer den mere miljøvenlige 

Bygas2, baseret på naturgas. 

Bygas2 godt for miljøet 

Sundby Gasværk kunne i princippet 

producere gas en del år 

Østerbro-anlægget (foto: KE) 

endnu, men Københavns Energi 

har beregnet, at det på sigt vil 

være for ressourcekrævende at 

renovere og drive værket. I stedet 

for er der investeret i opførelsen 

af et moderne computerstyret 

ejektoranlæg, der i 2007 således 

efterfølger Danmarks sidste spaltgasanlæg. 

Og ifølge gaschef i Københavns 

Energi, Erik Keis, er pengene givet 

godt ud: 

- Bygas2 fremstilles ved at 

blande naturgas og luft i et 50/50 

blandingsforhold og er bedre 

for miljøet end den bygastype, 

københavnerne bruger i dag. Den 

tekniske betegnelse for Bygas2 er 

derfor naturgas/luft. Der fi ndes 

ikke noget realistisk alternativ til 

Bygas2, som er mere miljørigtigt. 

Den sparer nemlig atmosfæren 

for 6.000 tons kuldioxid (CO 2 ) 

og to tons svovldioxid (SO 2 ) om 

året. 

Det nye anlæg vil desuden 

bruge mindre energi end det 

nuværende. I dag sker der et 

energitab på 12-13 procent på 

Sundby Gasværk i modsætning 

til det nye anlæg, hvor der ikke 

vil være noget tab. Der skal heller 

ikke bruges elektricitet til at 

pumpe Bygas2 ud til forbrugerne 

sådan som med den nuværende 

bygastype. 

På den måde undgår man at 

udlede CO 2 i forbindelse med 

produktionen, så CO 2 -udledningen 

vil fra 2007 udelukkende 

stamme fra brugen af gas ude hos 

forbrugerne. 

Billigere og mere effektivt 

Udover de miljømæssige fordele 

er der fl ere økonomiske gevinster 

ved at skifte til netop Bygas2 i 

København. Blandt andet kan det 

nuværende forsyningsnet fortsat 

bruges til Bygas2, da trykket 

i ledningerne, som leder gassen 

ud til forbrugerne, er det samme. 

Desuden sparer Københavns 

Energi anlægsomkostninger ved 

at vælge Bygas2. 

Et nyt anlæg til den nuværende 

spaltgas, ville nemlig koste 

mere end hele det nye gasværk. 

Tilmed bliver Bygas2–anlægget 

meget simpelt at vedligeholde og 

derfor billigere i drift. På grund 

af anlæggets konstruktion vil 

det under normale forhold være 

ubemandet i modsætning til det 

nuværende Sundby Gasværk, 

hvor der i dag er ansat cirka 25 

medarbejdere. 

Selvom det nye gasværk er 

meget lille i forhold til det gamle, 

er der ingen risiko for et totalt 

nedbrud i den københavnske 

gasforsyning. Heller ikke når det 

er ubemandet. Hvis den ene del 

af det nye værk går ned, så skiftes 

der til den anden del af værket. 

I særlige tilfælde vil produktionsanlægget 

på Østerbro kunne 

træde til som et ekstra produktionsanlæg, 

da det ligeledes kan 

producere Bygas2. 

Bygas2 kræver algasbrænder 

De københavnske gasforbrugere 

har således mange gode grunde

Sundby Gasværk, der er 

Danmarks sidste spaltgasanlæg, 

sendes næste år på pension. 

Det giver både miljøgevinster, 

energibesparelser og 

økonomiske besparelser. 

(Foto: Københavns Energi) 

til at tage godt imod Bygas2. Den 

nye gas egner sig oven i købet til 

138.000 af kundernes komfurer. 

Det er således kun apparater fra 

før 1972, der ikke har algasbrænder, 

som skal skiftes. 

De gamle apparater har nemlig 

bygasbrændere, som ikke fungerer 

sikkerhedsmæssigt forsvarligt 

med den nye gas. Algasbrænderen 

derimod giver en stabil 

fl amme med Bygas2, samtidig 

med at nyere apparater har fl ammesikring, 

som automatisk lukker 

for gassen, hvis fl ammen går ud. 

For sikkerhedens skyld har 

Københavns Energi derfor siden 

oktober 2004 besøgt hovedparten 

af de 165.000 gaskunder for at 

registrere, om deres apparater er 

egnet til Bygas2. Dog er der stadig 

godt 8.000 forbrugere, det trods 

gentagne henvendelser endnu 

ikke har været muligt at komme i 

kontakt med. 

27.000 skal skifte gaskomfur 

I alt anslår Københavns Energi, at 

det drejer sig om 27.000 komfurer, 

der er uegnede til Bygas2. I 

begyndelsen af oktober var 9.500 

af dem skiftet. Således mangler 

to tredjedel stadig at installere et 

nyt gaskomfur. 

Det er et stort antal i forhold 

til, hvad hvidevareforhandlere 

og installatører normalt leverer 

og stiller op. Reelt betyder det, at 

tre gange så mange gaskomfurer 

skal fi nde deres ejermænd om 

dagen end sædvanligt. I september 

startede Københavns Energi 

derfor en kampagne, der skal få 

københavnerne til at købe deres 

komfur, før der opstår for store 

fl askehalse. 

- El-installatører og hvidevareforhandlere 

i København kan 

få meget svært ved at følge med, 

hvis alle venter til sidste øjeblik 

med at skifte deres gaskomfur. 

Derfor har vi lavet fl ere kampagner, 

hvor kunderne har fået 

huskebreve, og vi har indrykket 

annoncer i de lokale aviser, 

siger kommunikationsansvarlig 

i Københavns Energi, Marianne 

Nielsen. 

Desuden har Københavns 

Energi en rådgivning, hvor bygaskunderne 

kan ringe til eller henvende 

sig personligt med deres 

B y g a s 2 

spørgsmål. Men der er ingen tvivl 

om, at mange faktorer skal gå op 

i en højere enhed, når så mange 

mennesker skal i gang med komfurkøb 

på samme tid. 

22.500 på Frederiksberg 

Frederiksberg Forsyning har 

ligeledes kampagner, der skal få 

2.800 ud af deres 22.500 gaskunder 

til at udskifte deres gamle 

gaskomfur. 

Både på Frederiksberg og i København 

gælder det, at kunderne 

mister en kompensation på 2000 

kroner, og at deres gas af sikkerhedsmæssige 

årsager vil blive 

lukket, hvis de ikke får installeret 

deres nye gaskomfur inden 1. 

juni 2007. 

Opførelsen af det nye luft/naturgas blandeanlæg er netop indledt. 


G a s t r a n s p o r t 

HNG planter pil 

Nej, det er hverken energipil eller pil, der er velegnet til pilefl et. 

Men hvad er formålet så? 

På en del af HNGs regulatorstationer 

sænkes trykket fra 40 bar 

til 4 bar, og det betyder, at det er 

nødvendigt at opvarme naturgassen 

for at sikre, at temperaturen 

på gassen efter trykreguleringen 

er over 0°C. 

Gassen opvarmes i en forvarmer, 

som forsynes fra en kedel, 

der er placeret i el-/varmerummet 

i stationen. Stationerne er ca. 

Nye tider 

nye idéer til varme 

Danmarks førende leverandør af gaskedler er også din 

partner, når det gælder alternativ energiopvarmning. 

Mød os på DGF´s udstilling på Hotel Comwell i Kolding 

den 9. og 10. november 2006. 

Vi tilbyder produkter af højeste kvalitet til den kræsne 

forbruger. 

Lær vort brede sortiment at kende - www.vaillant.dk 

Gaskedler - Solvarmesystemer - Jordvarmeanlæg - Aircondition - 

Genvindingsystem - Oliekedler - Gasvandvarmere - Elvandvarmere 


Af Otto Steenbach, HNG og 

Leif Bro Jensen, Naturgas Midt-Nord 

20 år, og der er nu igangsat en 

udskiftning af kedlerne. 

De nuværende kedler er placeret 

på gulvet i et lille rum og 

fylder så meget, at betjening og 

vedligehold af varme- og elanlæg 

er besværlig. Desuden er kedlerne 

ikke kondenserende, og der er et 

stort tomgangstab. Returtemperaturen 

fra forvarmerne er lav, 

og kondenserende drift vil være 

optimal. 

Alle argumenter 

taler derfor 

for udskiftning 

af den gulvplacerede 

kedel med 

en væghængt 

kondenserende 

kedel. 

Dog er der et 

problem: Der 

er ikke spildevandsafl 

edning 

fra regulatorstationerne, 

og da 

kondensatet fra 

kedlen betragtes 

som spildevand, 

skal det bortskaffes 

på en eller 

anden måde. 

Langt væk 

fra kloaknettet 

Kondensatmængden 

er afhængig 

af trykreduktionen 

og den 

mængde naturgas, 

der fl ower 

gennem statio- 

nen, men typisk vil det være i 

størrelsesordenen 8 til 10 m³ om 

året. 

Hvis der er en offentlig spildevandsledning 

i nærheden af 

stationen, vil det være løsningen 

på bortskaffelse, men nogle stationer 

er beliggende så langt fra 

det offentlige spildevandsnet, at 

det ikke er realistisk på grund af 

omkostningerne. 

Eneste mulighed for at komme 

af med kondensatet på disse stationer 

synes at være nedsivning, 

og derfor har HNG i 2005 ansøgt 

Københavns Amt om godkendelse 

til at etablere nedsivningsanlæg 

på 3 stationer. 

Betænkeligheder 

Ansøgningen blev imidlertid 

trukket tilbage på grund af 

betænkelighed hos de berørte 

kommuner, som mente, at der 

kunne være en potentiel risiko 

for forurening af grundvandet. 

Betænkeligheden var ikke 

møntet på kondensatet, som ikke 

indeholder problematiske stoffer, 

men derimod på risikoen for, 

at der ved et uheld kom kemiske 

stoffer i afl øbet f.eks. i forbindelse 

med udførelse af vedligehold på 

stationen. 

Holdningen hos Københavns 

Amt og de berørte kommuner 

er ikke anderledes hos myndighederne 

i Jylland. Naturgas 

Midt-Nord fi k i 2001 afslag på 

en ansøgning om tilladelse til 

nedsivning af kondensat fra en 

M/R-station.

Principiel opbygning af et pilerensningsanlæg 

Foreslog pilereningsanlæg 

En af de berørte kommuner forslog 

som alternativ, at muligheden 

for etablering af et pilerensningsanlæg 

blev undersøgt. 

HNG tog derfor kontakt til 

Center for Recirkulering (se www. 

pilerensning.dk), som forsker i pilerensning 

og udvikling af anlæg 

til spildevandsrensning. 

På fi guren er vist den principielle 

opbygning af et pilerensningsanlæg, 

som er udviklet af 

Center for Recirkulering. 

Lukket bassin 

Princippet i et pilerensningsanlæg 

er, at spildevandet ledes til et 

lukket bassin, hvor der er plantet 

specielle pil, som er klonet til 

at fjerne de stoffer, der er i det 

aktuelle spildevand. Anlægget dimensioneres, 

så pilen kan optage 

og fordampe spildevandet og den 

mængde regnvand, der rammer 

bassinet. 

Bassinet er ca. 1,5 m dyb og 

ca. 3 m gange 4 m. Nederst i 

bassinet placeres en fi lterdug og 

en tæt plastfolie. Herefter fyldes 

jord på til terræn, og der laves en 

lille vold omkring bassinet. Midt 

i bassinet nedgraves en kassette, 

som tilsluttes røret med spildevandet. 

Eneste vedligehold er tilsæt- 

ning af neutraliseringsmiddel til 

kondensatet, en smule NPK-gødning 

samt klipning af pil en gang 

om året eller hvert andet år. 

Aftale om 3 anlæg 

I april 2006 vurderede Center for 

Recirkulering muligheden for at 

placere pilerensningsanlæg på de 

3 stationer. Resultatet var, at det 

på alle 3 stationer var muligt, dog 

skulle der foretages en beskæring 

af nogle høje træer. Pilene fordamper 

mest, når de får sol. 

Efterfølgende har HNG indgået 

aftale med Center for Recirkulering 

om udarbejdelse af 

projekt, og – under forudsætning 

af myndighedernes godkendelse 

– levering af materialer til pilerensningsanlæggene. 

Klar næste år 

HNG sendte ansøgningen til 

Københavns Amt i juli, og i 

september 2006 modtog HNG 

amtets forslag til godkendelse. 

Efter en høringsfase forventes 

endelig godkendelse at foreligge, 

så anlæggene kan etableres i 

november 2006. Det er ikke den 

bedste vækstperiode, så pilerensningsanlæggene 

vil først være 

fuldt funktionsdygtige i løbet af 

2007. 

Mange teknikere forbinder 

innovation med forskning i nye 

G a s t r a n s p o r t 

computerstyrede processer, men 

det kan vel også være at forske 

i udnyttelse af de processer, der 

sker i naturen? F.eks. rensning af 

spildevand med pil! 

Nye gaskvalitetsprojekter 

Implementeringen af EUs Gasdirektiv 

medfører, at naturgas af forskellig 

sammensætning – i højere grad 

end tidligere – kan udveksles over 

landegrænser, og at andre gasser end 

naturgas har adgang til naturgassystemet. 

Markedsåbningen kan derfor 

medføre større variation i gaskvaliteten, 

end hvad vi tidligere har været 

vant til i Danmark. 

Dette har medført en skærpet interesse 

for gaskvalitetsspørgsmål fra 

interessenter i gasindustrien. 

Der er især fokus på følgende: 

• Sikkerhedsmæssig forsvarlig gasanvendelse 

• Fortsat optimal gasanvendelse for 

kunderne 

• Forebyggelse af skader på gastransportsystemet 

• Korrekt måling og afregning 

DGC har en lang række aktiviteter 

indenfor gaskvalitetsområdet og deltager 

pt. i både europæiske og danske 

udbud på området, oplyser Leo van 

Gruijthuijsen fra Dansk Gasteknisk 

Center a/s. DGCs laboratorium er 

som det eneste i Danmark akkrediteret 

til naturgasanalyser. 


E n e r g i b e s p a r e l s e r 

Energistyrelsens eftersynsordninger 

De første eksperter til regelmæssige eftersyn er godkendt og 60 har været 

på kursus i eftersyn af ældre anlæg. Behov for opdatering af PC-program 


Af Anders Højgaard Kristensen, 

Energistyrelsen 

Som det vil være de fl este læsere 

af Gasteknik bekendt, har der 

været arbejdet på højtryk i Energistyrelsen 

for at få etableret nye 

eftersynsordninger for kedel- og 

varmeanlæg. De nye ordninger er 

et element i opfyldelsen af kravene 

i EUs direktiv om bygningers 

energimæssige ydeevne. 

Danmark har haft en stor rolle 

i udformningen af direktivet, da 

vi er et af de få lande, der har haft 

erfaring med lignende ordninger. 

Der har derfor været politisk 

fokus at få disse ordninger op at 

stå, men det er ingen overdrivelse 

at sige, at opgaven har været 

noget større, end de fl este havde 

forestillet sig, da vi startede for 

omkring et år siden. 

Der har været mange atypiske 

opgave for en statslig myndighed, 

og vi har haft bistand fra 

mange eksterne parter. Desuden 

er eftersynsordningerne kun en 

del af det, der har været arbejdet 

med - etableringen af nye energimærkningsordninger 

for bygninger 

har været en endnu større 

opgave. 

Energistyrelsen har ind til nu 

selv stået for adgangskurserne, 

men det er det planen, at de på 

sigt skal integreres i erhvervsuddannelserne. 

PC-program 

Endelig har Energistyrelsen udviklet 

et PC-program, der anvendes 

i alle ordningerne. Programmet 

foretager både beregninger, 

print af kunderapport og gemmer 

fi ler til indberetning. 

Erfaringen med pc-programmer 

viser, at der er behov for 

opdateringer, og det er planen, at 

opdateringer skal hentes fra FEMsekretariatets 

hjemmeside. 

Sideløbende har Energistyrelsen 

etableret en database til både 

energimærker og indberetning af 

eftersyn for kedler og varmeanlæg. 

Denne database har været 

åben for indberetning siden den 

1. september. 

Fælles interesse 

Uanset at nye tiltag ofte mødes 

med en vis skepsis mener jeg, at 

myndighedernes og branchens 

interesser for de nye ordninger 

ikke kolliderer – snarere tvært 

imod. 

Vi har en fælles interesse i at 

husejerne får et godt indtryk af 

ordningen, og særligt, at de følger 

op de frivillige gode råd, der gives 

for at reducere energiforbruget. 

Energistyrelsen håber, at 

mange fra branchen vil tilmelde 

sig ordningerne, men det skal på 

den anden side også pointeres, at 

det er helt frivilligt. 

Tilmeldingsblanketter fi ndes 

på www.femsek.dk. Det er FEMsekretariatet 

på Teknologisk Institut, 

der står for den daglige drift 

af ordningen. De kan kontaktes 

på femsek@teknologisk.dk. 

I det følgende gives en status 

for de ordninger, der vedrører 

dette blads læsere: 

Regelmæssigt eftersyn 

af gaskedler over 100 kW 

De første eksperter er godkendt, 

og PC-programmet kan 

håndtere ordningen. Dog skal 

beregning af årsvirkningsgrad 

foretages i programmet Gaspro 

– store anlæg. Der vil blive foretaget 

nogle tilpasninger i Gas-pro, 

der vil gøre det lettere at fl ytte 

data til indberetningsprogrammet. 

Eftersyn af varmeanlæg 

i bygninger under 1000 m 2 (hvor 

kedlen er mere end 15 år): 

Ordningen trådte efter en udskydelse 

på 4 måneder i kraft den 

1. september 2006. Både montører, 

installatører og energikonsulenter 

kan søge om godkendelse 

til denne ordning. 

Der har indtil videre været ca. 

60 på kursus, og yderligere kurser 

er planlagt frem til årsskiftet. 

Instruksen ligger på FEM-sekretariatets 

hjemmeside. 

Det er vigtigt at understrege, at 

der i forhold til kedelordningerne 

forventes en langt bredere forståelse 

for ikke bare varmeanlægget, 

men også alternative relevante 

opvarmningsformer. Så selv om 

det formelle krav er et to-dages 

kursus i varmeanlæg, bør man 

overveje en ekstra gang, hvis éns 

erfaring er koncentreret omkring 

kedlen.

E n e r g i b e s p a r e l s e r 

Prismodtagere ved Årets Energisparepris 2006: Fra venstre: Hardy Linneberg (Silkeborg Fjernvarme/Hædrende 

omtale), Geert Schmidt (Naturgas Midt-Nord/Hædrende omtale), Eddie Boe Nielsen (Valdemar Birn A/S/Hædrende 

omtale), Bent Stubkjær (formand for Naturgasselskabernes Energispareudvalg), Arne Bo Larsen (Formand 

for Dansk Energi Net), transport- og energiminister Flemming Hansen, Carsten Lund (Energi Midt/Hædrende 

omtale), Gitte Wad Thybo (Energi Midt/Vinder af Årets Energisparepris) og Thomas Busk Rohde (Trevira Neckelman 

A/S/Vinder af Årets Energisparepris). 

Energispareprisen 2006 gik til Silkeborg 

Tekstilvirksomheden Trevira 

Neckelman i Silkeborg har vundet 

Energispareprisen 2006 sammen 

med energirådgivningen hos 

EnergiMidt A/S, som har været 

virksomhedens sparringspartner 

gennem årene. 

Prisen blev 11. oktober overrakt 

virksomheden af transport- 

og energiminister Flemming 

Hansen på vegne af Elnetselskaberne 

og Naturgasdistributionsselskaberne 

i Danmark, som har 

indstiftet Energispareprisen. 

Store besparelser 

Trevira Neckelman får prisen 

for mange års målrettet arbejde 

med at reducere energiforbruget i 

forbindelse med produktionen af 

polyestergarner og den efterfølgende 

farvning af garnerne. 

Processen er forholdsvis 

energitung, og besparelserne 

har været derefter. Siden Trevira 

Neckelman indledte arbejdet 

med energioptimering i 2002, har 

virksomheden reduceret elforbruget 

med 2,3 GWh og gasforbruget 

med 884.000 m 3 naturgas. 

Omregnet svarer det til 9,7 GWh. 

De sammenlagte besparelser på 

11,9 GWh - eller 11,9 mio. kWh 

– er det samme som det årlige 

elforbrug i omkring 1700 enfamilieshuse. 

Prisværdigt samarbejde 

Juryen bag uddelingen af Energispareprisen 

har lagt vægt på 

de store realiserede besparelser, 

og at teknologierne har været 

meget forskellige, hvoraf nogle 

meget komplicerede. Samarbejdet 

mellem virksomheden og energirådgiveren 

har desuden været 

vedholdende, hvilket har været 

afgørende for omfanget af gennemførte 

besparelser. Endelig 

hedder det i juryens indstilling, 

at virksomheden har involveret 

medarbejderne gennem uddeling 

af informationsfoldere om energitiltagene 

og gennem artikler i det 

interne blad. 

Trevira Neckelman er en snart 

40 år gammel Silkeborg-virksomhed, 

der i dag er en del af den 

tyske tekstilkoncern Trevira. Den 

danske afdeling fremstiller ufarvede 

og farvede polyestergarner. 

Garnerne anvendes af væve- 

rier til at producere tekstiler til 

sæder og interiør i biler, og der 

er næsten ikke det europæiske 

bilmærke, som ikke anvender 

disse tekstiler. 60 pct. af markedet 

dækkes af Trevira Neckelman. 

Hædrende omtale 

Desuden uddeltes to diplomer 

med hædrende omtaler. 

Jernstøberiet Vald. Birn A/S i 

Holstebro og energirådgivningen 

hos Naturgas Midt-Nord I/S fi k 

diplomet for at gennemføre genvinding 

af spildvarme. 

Vald. Birn har et betydeligt 

energiforbrug til de forskellige 

processer. Spildvarmen herfra 

genanvendes til virksomhedens 

øvrige varmeforbrug. Spildvarmen 

dækker i dag ca. 20% af varmebehovet, 

svarende til omkring 

400.000 m 3 naturgas om året. 

Silkeborg Fjernvarme blev 

hædret for at overfl adebehandle 

pumpehjul i gamle pumper med 

et kompositmateriale af epoxy og 

keramik. Med denne coating øges 

virkningsgraden betydeligt. Det 

betyder mindre energiforbrug til 

at udføre samme pumpearbejde. 


K o r t n y t 

Statoil reducerer forventninger 

Statoil ASA har nedskrevet sine forventninger 

til selskabets olie- and gas 

produktion i 2007 med ca. 3% fordi 

selskabets 2006 produktion forventes at 

blivee 3% lavere end de hidtidige prognoser. 

Alligevel forventer det norske 

selskab en 14% stigning I produktionen 

fra 2006 til 2007. Den ændrede prognose 

medfører ingen ændringer i Statoils 

samlede olie- og gas reserver. Produktionen 

i 2006 forventes at blive 1,14 

millioner boe/d og i 2007 1,3 million 

boe/d. Dette tal omfatter en forventet 

produktion på 1,06 million boe/d 

fra den norske kontinentalsokkel og 

240,000 boe/d fra internationale felter. 

(Oil & Gas Journal) 

DONG opjusterer 

DONG Energy har tjent godt på de 

høje oliepriser, der i årets første seks 

måneder har ligget 33 procent over sidste 

års priser. Det har været en stærkt 

medvirkende årsag til en pæn fremgang 

i både omsætning og indtjening, viser 

koncernens regnskab for 1. halvår. 

DONG fi k her en omsætning på godt 

14 mia. kr. mod 9,3 mia. i samme periode 

i 2005. Driftsoverskuddet steg fra 

2,4 mia. kr. i 2005 til 3,8 mia. kr. i år. 

Resultatet efter skat blev et overskud på 

knap 3,2 mia. kr. På den baggrund har 

DONG opjusteret forventningerne til 

årsresultatet med 600 millioner kr. til et 

overskud på 4,9 mia. kr. efter skat. 

Kilde: DONG Energy 

Regeringen satser på ren energi 

Regeringen vil satse markant på vedvarende 

energiteknologier - til gavn 

for miljøet, økonomien og forsyningssikkerheden. 

”Og vi vil satse med en 

kraft, som ikke er set tidligere,” sagde 

Transport- og energiminister Flemming 

Hansen på en konference om brint- 

og brændselsceller i København 25. 

september. Et nyt energiforsknings-, 

udviklings- og demonstrations-program 

skal opprioritere den vedvarende 

energi. Programmet skal køre som 

et joint-venture mellem staten og 

erhvervslivet. Ministeren betegnede 

transportområdet som et problembarn. 

” Der er sket for lidt på EU-plan, når 

det gælder om at få bilindustrien til at 

effektivisere bilerne”, sagde han. 


EU-bevilling til dansk fabrikation af 

billigere brændselsceller 

En ny dansk-ejet fabrik til ca. 100 

mio. kroner vil betyde markant 

billigere brændselsceller på markedet. 

Fabrikken etableres af Topsøe 

Fuel Cell, et datterselskab af 

Haldor Topsøe A/S, som har fået 

tildelt en EU-bevilling knap 36 

mio. kroner til et projekt, der 

skal vise at fremstillingsprisen på 

SOFC brændselsceller kan sænkes 

mærkbart, når de kommer i 

egentlig produktion. 

Indtil nu er fi rmaets brændselsceller 

blevet fremstillet under 

laboratorielignende forhold. 

Topsøe Fuel Cells projekt 

har navnet “Development and 

Demonstration of Manufacturing 

and Operation of Clean and Effi 

cient Power Generation based 

on Solid Oxide Fuel Cells”oplyser 

selskabet i en pressemeddelelse. 

Kapacitet øges 15 gange 

Fabrikken får årlig en fremstillingskapacitet 

på 150.000 

- 200.000 celler og 2.000 stakke, 

dvs. 15 gange så meget som det 

nuværende anlæg. En række 

af de nye fremstillingsmetoder 

ventes at kunne sænke stykprisen 

betydeligt per brændselscelle. 

»Det er et meget vigtigt projekt. 

Der er stort behov for at 

demonstrere og verifi cere pro- 

dukterne i de kommende år. 

Det vil stille krav til fremstillingsfaciliteter, 

som vi slet har i 

øjeblikket. Så projektet vil fjerne 

den fl askehals og bane vejen for 

markedsintroduktion af teknologi 

til ren, vedvarende energiproduktion,« 

siger Claus Olsen, 

direktør for Topsøe Fuel Cell i 

pressemeddelelsen. 

Samarbejde med Finland 

I forbindelse med den nye 

fabrik bygges en demonstrationsenhed, 

som skal vise SOFCstakkens 

ydelsespotentiale og 

demonstrere en patenteret proces 

til forbehandling af metanol som 

brændsel. Enheden bygges af 

fi rmaets strategiske partner, det 

fi nske fi rma Wärtsilä. 

»Omdannelsen af metanol til 

metan undervejs ind i brændselscellen 

betyder, at systemet 

bliver billigere, og den elektriske 

effektivitet bedre. Bio-metanol 

er et bæredygtigt drivmiddel, 

fremstillet ved en meget effektiv 

forgasning af biomasse. Dette 

projekt vil demonstrere en teknik, 

der internationalt er i front 

med hensyn til bæredygtighed og 

energidistribution,« siger Helge 

Holm-Larsen, der er director of 

Business Development, Topsøe 

Fuel Cell. 

NKT-udviklingsafdeling på AAU 

Brøndby-virksomheden NKT Flexibles, der producerer undersøiske 

rørledninger, fl ytter en del af sin udviklingsafdeling ind på Institut 

for Maskinteknik på Aalborg Universitet. Både fi rmaet, forskningsmiljøet 

og de studerende kan glæde sig over en ny aftale. 

NKT Flexibles udvikler og producerer fl eksible undersøiske rørledninger 

og leverer produkter til bl.a. offshore olie- og gasindustrien. 

Virksomheden har på et tidligere tidspunkt haft en mindre samarbejdsaftale 

med AAU, men fremover vil NKT Flexibles’ nordjyske 

udviklingsafdeling være placeret i selve universitetsområdet med de 

fordele, det giver for begge parter. 

NKT Flexibles har i dag tre ansatte i virksomhedens nordjyske udviklingsafdeling, 

og mandskabet udvides til fi re eller fem ingeniører i 

forbindelse med samarbejdsaftalen med Aalborg Universitet. Desuden 

forventes det, at aftalen kan bane vej for fl ere fremtidige samarbejdsprojekter 

med ekstern fi nansiering.

Øget udbytte af DSM-aktiviteter 

En rapport om gasselskabernes 

energi-spareaktiviteter viser, at 

gaskunderne i kategorien "private 

og småforbrugere" i 2005 

opnåede en teoretisk økonomisk 

besparelse på deres energiregning 

på ca. 12 kr., hver gang der blev 

anvendt 1 kr. til DSM-aktiviteter: 

For de to foregående år var de 

tilsvarende tal henholdsvis 8,50 

kr. og 6,50 kr. 

Tallene kan tages som et 

udtryk for, at de anvendte 

DSM-midler gennem perioden 

har givet stadig mere værdi til 

kunderne. 

Den samlede økonomiske 

indsats i 2005 er opgjort til 16 

mio. kr. 

Nordjysk brint-satsning 

Heraf er knap 30 pct. af midlerne 

anvendt indenfor kategorien 

"private kunder og småforbrugere", 

ca. 40 pct. i kategorien 

"industri, handel og service" og 8 

pct. i kategorien "offentlige, stat, 

amt og kommune". De resterende 

22 pct. er anvendt til basisdelen 

og generel information. 

Den realiserede gasbesparelse i 

2005 er 10 mio. m 3 , svarende til 

0,25% af det samlede forbrug. 

Energispareaktiviteterne i 2005 

er dokumenteret i "DSM-rapport 

2003-2005" og "DSM-benchmark 

2003-2005", oplyser Dansk 

Gasteknisk Center, der varetager 

sekretariatet for gasselskabernes 

energispareaktiviteter. 

"Hydrogen Valley" midtpunkt for fremtidens energi-teknologi 

"Hydrogen Valley", kaldes et nyt 

nordjysk samarbejde om fremtidens 

energiteknologi, brint/ 

hydrogen og brændselsceller. 

Tanken er at samle den bedste 

kompetence inden for hydrogen-teknologi 

i "dalen" mellem 

Århus, Aalborg og Viborg, nærmere 

betegnet i Mariager Fjord 

området. Her har man i fl ere år 

arbejdet målrettet med forskning, 

udvikling og praktisk anvendelse 

af hydrogen. 

Hydrogen og brændselsceller 

anses for den mest oplagte 

løsning på de ressource- og 

miljøproblemer, som et stigende 

forbrug af fossile brændsler giver. 

Valley News 

Som led i lanceringen af "Hydrogen 

Valley", er første nummer 

af magasinet "Valley News" 

netop udkommet. Magasinet 

beskæftiger sig med en række af 

de mange brint/ hydrogen-initiativer 

i Mariager Fjord området, 

bl.a. planerne for landets første 

hydrogentankstation. 

Magasinet omtaler også et 

nyt særligt hydrogen-industriområde, 

hvor virksomheder, der 

anvender hydrogen, kan få en direkte 

forsyning fra et kommende 

onboard hydrogen-anlæg. 

Blandt de andre initiativer er 

opbygning af en dansk udviklet 

brintbil, samt etablering af multi 

hydrogen huset, Cocoon, der 

skal være base for en række nye 

hydrogenvirksomheder. 

Samlet forventes der inden for 

de næste tre år at blive investeret 

over 50 mill kr. i projekterne i 

Hydrogen Valley. 

Videnscenter 

Hydrogen-initiativet er en naturlig 

del at den overordnede 

nordjyske satsning på opbygning 

af kompetencer og arbejdspladser 

inden for vedvarende energi, 

kombineret med etablering af 

en energiforsyning uden fossile 

brændsler og uden forurening 

I forbindelse med lanceringen 

af blev der 10. oktober holdt en 

stor virksomheds-konference i 

Hobro om hydrogen-teknologi. 

Se: www.hydrogenvalley.dk 

K o r t n y t 

Mere norsk olie og gas 

Statoil ASA har sammen med sine partnere 

besluttet at udvikle Gjøa-feltet, 70 

km nord for Troll-feltet, med etablering 

af en platform, som forventes at 

indlede produktionen i 2010. Projektet 

omfatter 4 gasbrønde og 8-10 oliebrønde, 

oplyser Oil & Gas Journal. Feltet, 

der får Gaz de France som operatør, 

forventes at rumme 35 mia. m 3 gas, der 

i rørledning skal sendes til det britiske 

marked. 

Venter halvering af oliepris 

Den norske professor i olieøkonomi, 

Petter Osmundsen fra universitetet i 

Stavanger tror, at oliepriserne snart 

igen halveres fra niveauet det seneste 

års tid. Til den norske erhvervsavis Dagens 

Næringsliv siger, at vurderingerne 

fra de store olieselskaber fortsat baserer 

sig på en langsigtet oliepris på 30-40 

dollar - og at de selv tager deres investeringsbeslutninger 

ud fra dette grundlag. 

Kilde: Berlingske Business 

DONGs første gasrelease 

DONG Energy gennemførte 30. august 

efter krav fra Europa Kommissionen 

sin første gas release auktion over 400 

mio m 3 naturgas, svarende til 10% 

af det danske gasmarked. Auktionen 

blev gennemført på et internet-baseret 

auktionssystem efter et koncept, hvor 

DONG leverer gas i Danmark mod 

tilsvarende leverancer på markederne 

i England, Belgien, Holland og Tyskland. 

Ni bydere var tilmeldt auktionen, 

der over 6 runder gav bud på alle fi re 

markeder. Resultatet blev at der byttes 

4 lodder til England, 2 til Belgien og 4 

til Tyskland på hver 40 mio. m 3 . Næste 

auktion er planlagt til foråret 2007. 

Færøsk olieselskab på børsen 

Det færøske olieselskab Atlantic Petroleum 

blev den 12. oktober optaget til 

notering på Københavns Fondsbørs. Atlantic 

Petroleum driver efterforskning 

på færøsk og engelsk sokkel. I øjeblikket 

deltager selskabet i seks efterforskningslicenser 

og i to oliefelter, som er 

under udbygning. Produktionen fra det 

første felt starter i 2007. Kilde: EPN. 


B r a n c h e n y t 

Ny direktør i Statoil Danmark 

Statoils danske afdeling har fået ny 

direktør. Niels Munck, der samtidig er 

adm. direktør i Statoil Detailhandel, 

bliver øverste ansvarlige for forretningsenhederne 

Energy & Retail Danmark. 

Han afl øser Sigurd Janssen, der 

efter tre år i Danmark vender tilbage 

til Stavanger i Norge, hvor han skal stå 

i spidsen for Statoils shippingfdeling, 

oplyser Ritzau. 

Supereffektive brændselsceller 

Med et nyt koncept for brændselsceller 

har Aalborg Universitet bragt 

teknologien et godt skridt fremad mod 

mere effektive, billigere og fl eksible 

systemer. Forskerne har udviklet en 

stærkt forenklet sammenbygning af 

højtemperatur-brændselsceller, som 

kan anvendes til fx mikro-kraftvarmeværker 

og nødstrømsanlæg. Med 

anvendelse af en højtemperatur PEMcelle 

kan der tolereres fl ere urenheder 

i brinten (fra bl.a. naturgas), ligesom 

systemet giver et mindre kølebehov 

og et meget mindre energitab. Det nye 

koncept er udviklet i samarbejde med 

Skive-fi rmaet Dantherm, som udvikler 

og producerer ventilations- og varmeanlæg. 

To af forskerne har nu etableret 

fi rmaet Serenergy A/S, som med det 

nye koncept vil producere enheder på 1 

kW elektrisk effekt. (Kilde: Ingeniøren) 

25 års jubilæum 

Arne Rosenkrands, 

afdelingschef i DONG 

E&P, havde 1. oktober 

været ansat i DONG 25 

år. Han er lic. scient. 

(PhD) i geologi og 

har været med i hele 

udviklingen fra efterforskning 

i geotermisk energi og den 

første gratis statslige deltagelse i efterforskningslicenser 

til i dag, hvor DONG 

Energy på lige fod med andre selskaber 

konkurrerer om og deltager i efterforskning 

i Danmark, Færøerne, Norge og 

Storbritannien. 

I en periode i 90erne var Arne Rosenkrands 

udstationeret hos det amerikanske 

olieselskab Amoco i Houston, og 

var dernæst i en fi reårig periode udlånt 

til det grønlandske Nunaoil som adm. 

direktør. 


Innovative ’push-and-fi t” rørfi ttings 

Parker Instrumentation har lanceret et helt nyt design for rørfi ttings, 

som ifølge fi rmaet kan føre til store besparelser ved konstruktion af 

industrianlæg til behandling af væsker og gas. De nye fi ttings, som 

samles med et simpelt ”push-and-fi t” system, tilbyder permanente 

samlinger til væskebehandlingssystemer med tryk på op til 20.000 

PSI/ 1.379 bar. Til permanente samlinger, der skal kunne klare så høje 

tryk, vil man normalt bruge enten svejsede fi ttings eller fi ttings med 

tilspidsning og gevindskæring til sammenskruning, som er tidskrævende 

og kostbare at installere. Sammenlignet med disse produkter anslår 

Parker Instrumentation, at fi rmaets nye Phastite fi ttings kan nedbringe 

omkostningerne med 90% eller mere. 

5 års garanti på røggasmåler 

Buhl & Bønsøe A/S har netop 

introduceret en røggasanalysator, 

Testo 330 LL, med 5 års garanti, 

der dækker instrument, måleceller 

og batterier ved indgåelse af 

en kalibrerings- eller serviceaftale. 

Garantien betyder at alle 

driftsomkostningerne, udover 

den årlige lovpligtige kalibrering, 

kan spares. Det er nemlig ikke 

nødvendigt at investere i måleceller 

og batterier. 

Testo udvikler løbende sine 

instrumenter og software med 

den nyeste teknologi. Det bevirker 

bl.a., at Testo 330 LL er 

konstrueret, så målecellerne kan 

holde op til 6 år. Testo 330 LL er 

også meget brugervenlig. Eksempelvis 

kan det store display vise 

op til 8 parametre samtidigt, og 

instrumentet stopper automatisk, 

når vandudskilleren er fyldt. 

Analysatoren har hukommelse, 

og alle data kan behandles via 

software, hvilket gør det nemt at 

give kunderne dokumentation 

og indrapportere måledata fx til 

FEM sekretariatet.

Af Line Friis Lindner 

EUs og Ruslands strategiske energipolitik 

I en tid præget af globalisering og 

stigende indbyrdes afhængighed 

mellem lande og regioner, indbefatter 

det europæisk-russiske energiforhold 

mange af de bekymringer og 

muligheder som lande står ansigt til 

ansigt med. Det EU-russiske forhold 

er ikke blot koncentreret omkring 

sikringen af energiforsyning og - 

efterspørgsel men ligeledes omkring 

søgningen efter gensidigt fordelagtige 

samarbejdsområder. 

Mit speciale om ”Det EU-Russiske 

energiforhold – et springbræt 

til videre samarbejde?” er et studie, 

som fokuserer på henholdsvis den 

europæiske unions og Ruslands 

strategiske energipolitik ved at give 

et billede af nutidens tilstand men 

samtidig også et perspektiv mod 

fremtidens anbefalelsesværdige 

tiltag. 

Spørgsmålet om sikringen af 

energiforsyning er temmelig ligetil: 

EU er yderst afhængig af import af 

energi fra navnlig Rusland, hvilket 

nødvendigvis bringer målet om at 

forstærke energiforsyningssikkerheden 

allerforrest i den europæiske 

energipolitik. Til en vis grad forekommer 

det europæisk-russiske 

energiforhold temmelig asymmetrisk 

i den forstand, at EU er mere 

afhængig af Ruslands energieksport 

end Rusland er af EU. 

På den anden side er Rusland 

også kraftig afhængig af at kunne 

afsætte sin olie og gas på de europæiske 

markeder for at kunne fastholde 

en stadig indtægtstilførsel fra 

sin energieksport. For sit vedkommende 

kæmper Rusland med økonomisk 

genopbygning og ser mod 

energisektoren som en hjælpende 

hånd, som har potentialet til at 

udvikle landet som en konkurrencedygtig 

økonomi. I denne hensigt er 

forholdet et spørgsmål om indbyrdes 

afhængighed: mens EU søger 

sikkerhed for energiforsyning fra 

Rusland, søger Rusland sikkerhed 

for energiefterspørgsel fra EU. 

Således står de to parters strategier 

ved første øjekast uvægerligt 

perfekt til hinanden og potentialet 

til at komplementere hinandens 

strategier er oplagt. 

Flere åbenbare fokusområder 

træder frem: Ruslands strategi 

burde være fokuseret på kapital fra 

europæiske investorer for at gøre 

energiindustrien mere effektiv og 

effi cient, så den kan imødekomme 

den stigende energiefterspørgsel. 

På samme måde bør EU anerkende 

vigtigheden af at have en fod 

indenfor i det russiske ”energi-rige” 

for at fastholde og knytte langsigtede 

stabile kontrakter samt sikre et 

forudsigeligt og transparent prissystem. 

Stabilitet i transit-lande er 

ligeledes vigtigt for at garantere, at 

energi bliver transporteret sikkert 

uden afbrydelser. 

Diversifi cering af energikilder 

er vigtigt for EU for at mindske de 

risici, der kan opstå i forbindelse 

med forsyningsafbrydelser. Geografi 

sk diversifi cering er ligeså vigtigt 

for Rusland som for EU i og med 

energiefterspørgsel ligeledes stiger i 

navnlig Kina. 

For EU er geografi sk diversifi - 

cering et middel til at mindske 

risici i forbindelse med afbrydelser. 

Endelig er det et fælles mål at tilslutte 

sig princippet om bæredygtig 

udvikling. Dermed har både EUs og 

E n e r g i p o l i t i k 

Cand. oecon. Line Friis Lindner resumerer her den afhandling, der indbragte hende førsteprisen på 

10.000 € i en konkurrence i forbindelse med World Gas Conference i Amsterdam i juni 2006. 

Ruslands respektive energistrategier 

potentialet til at komplementere 

hinanden perfekt, når begge parter 

anerkender hinandens styrker og 

svagheder under hensyntagen til 

den fremtidige udvikling. 

På den anden side er der mere 

i det EU-russiske forhold end blot 

energi. EU er Ruslands vigtigste 

handelspartner og derfor er det for 

Rusland et primært mål at opnå 

adgang til det udvidede europæiske 

marked for ikke-energirelaterede 

produkter for derigennem at 

minimere den russiske økonomis 

stigende afhængighed af energieksport. 

For EU kan etableringen af 

ikke-energirelaterede handelsaftaler 

mindske EUs sårbarhed ved at afbalancere 

importafhængigheden mod 

eksport af ikke-energirelaterede 

produkter. 

Derfor er det vigtigt ikke at isolere 

det europæisk-russiske energiforhold 

fra andre økonomiske sektorer, 

men i stedet se det i en bredere 

kontekst, som kan bruges som et 

springbræt mod øget økonomisk 

integration mellem EU og Rusland. 

Der er uden tvivl et potentiale for 

videre samarbejdsformer, både indenfor 

energiområdet men bestemt 

også indenfor andre økonomiske 

sfærer. Det kræver dog at begge parter 

giver indrømmelser for at muliggøre 

et jævnt samarbejde indenfor 

et område, som er fordelagtigt for 

begge. 

Ganske vist synes det som om 

den politiske vilje til at integrere 

sektorer samt behandle det EU-russiske 

energiforhold som et springbræt 

til tættere økonomisk integration 

mellem parterne er til stede. 


N y t f r a I G U 

Hvad siger IGU egentlig? 

Som jeg nævnte i sidste nummer 

af Gasteknik har den største 

af IGUs stående komiteer, som 

beskæftiger sig med gas anvendelse 

dansk formand og sekretær, 

og Jean Sweitzer fra Dansk 

Gasteknisk Center i Hørsholm 

var i oktober vært for komiteens 

første møde, som var særdeles 

velbesøgt. 

I det hele taget ser det ud til 

at gå strygende med deltagelsen 

i IGUs arbejde. Vi er allerede nu 

betydeligt over det antal, som 

på samme tid for tre år siden var 

tilmeldt til komiteerne, og jeg 

forventer at vi efterhånden kommer 

op på mere end 600 ledere 

og eksperter fra gasindustrien 

jorden rundt. 

De 9 stående komiteer og ad 

hoc nedsatte Task Forces følger 

udviklingen indenfor deres 

respektive del af gaskæden og 

forbereder det program, der skal 

præsenteres ved næste Verdens 

Gas Konference in Buenos Aires i 

oktober 2009. 

Men udover dette er det jo 

også IGU’s opgave at promovere 

gassen på andre måder, og det 

sker særlig ved at personerne i 

IGUs management deltager og 

taler ved årsmøder hos medlemmerne, 

i regionale og globale 

energikonferencer samt i betydeligt 

omfang i konferencer, som er 

styret af IEA eller FN, herunder 

ikke mindst den årlige klimakonference. 

Men vi er også i stigende grad 

begyndt at melde os ved konferencer 

blandt energiregulatorerne, 

i maj blandt gruppen af 

Energiregulatorer i østlandene og 

i oktober var vi i Washington DC 


Af Peter K. Storm, 

Generalsekretær i IGU 

en af hovedsponsorerne ved den 

tredje Verdensgas Kongres om 

energiregulation eller tilsyn. 

Globalt gasmarked 

Hvad siger vi ved sådanne lejligheder: 

Vi siger f.eks. at - ikke mindst 

på grund af de store teknologiske 

fremskridt, som har gjort LNG 

kæden konkurrencedygtig - så er 

vi gået fra regionale gas markeder 

til et der bliver mere globalt. 

Med de økonomiske opsving vi 

ser i Østen, ikke mindst i Kina og 

Indien, så betyder globaliseringen 

også, at der bliver mere konkurrence 

mellem verdensdelene. 

Højere gaspriser 

USA, Europa og Østen vil komme 

til at kæmpe om ressourcerne. 

LNG har allerede etableret et lille 

spotmarked og vi ser eksempler 

hvor en LNG-last fra Mellemøsten 

bestemt for Spanien ryger 

til USA i stedet, fordi prisen er 

bedre der. 

Ja, glem alt om billigere priser. 

Den øgede konkurrence betyder, 

at der næppe er basis for prisfald 

- tværtimod. Det er lidt pudsigt, 

at de to lande i verden som først 

liberaliserede deres gas marked, 

nemlig USA og Storbritannien, er 

de to lande, som i 2006 har haft 

de højeste gas priser. 

Forsyningssikkerhed 

Vi siger at Forsyningssikkerhed 

igen er kommet højt på dagsordenen. 

Tænk bare på følgerne af 

Hurricane Katrina, eller ”gaskrigen” 

mellem Rusland og Ukraine 

i januar - eller det faktum, at 

store dele af energien befi nder 

sig i et af de områder med de 

største geopolitiske problemer. 

Eller tænk på at LNG fra verdens 

næstestørste gasfelt skal i gennem 

det smalle Hormus stræde for at 

nå ud til forbrugerne. 

Vi siger - også vendt mod vores 

egne medlemmer i gasindustrien 

- at der investeres alt for lidt i 

energisektoren og at der bruges 

alt for få ressourcer på forskning 

og udvikling. Det må regulatorerne 

hjælpe med at få forbedret. 

Forskellig fra elmarkedet 

Vi peger på at reglerne om regulering 

af gas markedet alt for 

mange steder er alt for meget 

baseret på reglerne for regulering 

af elektricitetsmarkedet, selvom 

der er væsensforskelle på de to 

markeder, ikke mindst på, hvor 

meget myndighederne har kontrol 

med hele produktionskæden. 

Reglerne må tilpasses 

Den meste lovgivning om regulering 

af energimarkederne i et 

dereguleret marked er oprettet, da 

verden og ikke mindst energiverdenen 

så helt anderledes ud, så 

myndighederne må sørge for at 

tilpasse reglerne og deres praksis 

til de ændrede forhold. 

Hjælper det? 

Tja - vi møder megen forståelse 

for synspunkterne og der sker da 

fremskridt, som f.eks. en gryende 

forståelse for at langtidskontrakter 

er nødvendige hvis man vil 

have øget investeringerne etc. 

Myndighedernes mølle arbejder 

som bekendt ofte langsomt, 

men det skal ikke afholde os fra 

at klø på.

Bestyrelse 

Formand: 

Niels Erik Andersen, 

HNG I/S 

Tlf.: 3954 7000 

nea@hng.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup, 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

Tlf.: 4516 9600 

pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Ole Albæk Pedersen, 

HNG I/S 

Flemming Hansen, 

fh-teknik a/s 

Henrik Rosenberg, 

Mogens Balslev A/S 

Kurt Bligaard Pedersen, 

DONG A/S 

Erik F. Hyldahl, 

IGA A/S 

Andreas Bech Jensen, 

Aalborg Gasforsyning 

Peter A. Hodal, 

Energinet.dk 

Bjarne Spiegelhauer, 


Sekretariat 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 4516 9600 

Fax: 4516 9601 

hma@dgc.dk 

Kasserer 

Carsten W. Hansen 


Tlf.: 4516 9600 

cwh@dgc.dk 

Dansk Gas Forening 

på internettet 

www.gasteknik.dk 

Ansøgning om medlemsskab, 

tilmelding til konferencer og 

links til gasbranchen. 


Redaktionsudvalget 

Jan K. Jensen, formand 


Tlf.: 4516 9600 

jkj@dgc.dk 

Redaktion 

Jens Utoft, redaktør 

Profi Kommunikation 

Tlf.: 9751 4595 

redaktion@gasteknik.dk 

Annoncesalg 

Salgskonsulenterne 

Tlf.: 5687 0690 

salg@gasteknik.dk 

D a n s k G a s F o r e n i n g 

Kursusudvalg 

Formand: 

Bjarne Spiegelhauer, 


Tlf.: 4516 9600 

bsp@dgc.dk 

Forslag eller ideer til andre faglige 

arrangementer er velkomne. 

Kontakt venligst 

Dansk Gasteknisk Center a/s, 

tlf. 4516 9600 

bsp@dgc.dk 

Kommende konferencer 

DGFs Årsmøde 2006 

8. - 9. november 2006 

Hotel Comwell, Kolding 

Gasledninger 

8. -9. februar 2007 

Byggecentrum, Middelfart 

Kursusleder: Søren Hylleberg Sørensen, 

Naturgas Midt-Nord 

Fødselsdage 

60 år 

27. oktober 2006 

Peter Lunde 

Hyrdeengen 237 

2625 Vallensbæk 

28. november 2006 

Frank Andersen 

Højmarken 135, Gevninge 

4000 Roskilde 


Leif Kjær 

Hyrdehøj 14 

4690 Haslev 

50 år 


Søren Hylleberg Sørensen 

Nøddevej 23 

7800 Skive 

Alle runde fødselsdage for foreningens 

medlemmer bringes i Gasteknik, baseret 

på oplysninger i foreningens medlemskartotek. 

Abonnement 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Grafi sk tilrettelæggelse 

Profi Kommunikation 

Tryk 

Centraltrykkeriet Skive A/S 

Oplag 

Distribueret 1.383 

1. juli 2005 - 30. juni 2006 ifl g. 

Fagpressens Medie Kontrol 

Udgives 6 gange årligt 

1/2 - 1/4 - 1/6 - 1/9 - 1/11 

og 15/12 

Nye medlemmer 

Henrik Bertelsen 

Chefkonsulen, El og VVS branchen 

Lauggårdsallé 14, 2 th. 

2860 Søborg 

Jesper Bruun 

Systemanalytiker, Energinet.dk 

Bredagerløkken 27 

5220 Odense SØ 

Helle Rosenløv Eltong Coretto 

Sekretær, Energinet.dk 

Baneløkken 20, st. th. 

2730 Herlev 

Mette Damm-Svendsen 

Salgschef, DONG Energy 

Skovledet 77 

3400 Hillerød 

Ib Mohr 

Underviser 

Den Jydske Håndværkerskole 

Langskovvej 5 

8370 Hadsten 

Per Olsen 

Gas og vand mester 

Shell gas (LPG) Danmark a/s 

Søndermarken 61 

3060 Espergærde 

Henrik S Pedersen 

Lektor, Fredericia Maskinmesterskole 

Røjlemosevej 122 

5500 Middelfart 

Bill Petersen 

Prorektor 

Fredericia Maskinmesterskole 

Ussinggårdsvej 22 

7000 Fredericia 

Allan Schefte 

Salgsdirektør, DONG Energy 

Rude Vang 23A 

2840 Holte 

Peter Toft 

Adm. direktør, GE Jenbacher A/S 

Industrivej 19 

8881 Thorsø 

Distribution 

Post Danmark 

Næste nr. af Gasteknik 

Udkommer i uge 50. 

Artikler, indlæg og andet 

materiale til næste nr. til 

redaktionen senest mandag 

27. november 2006. 

ISSN 0106-4355 

Gasteknik nr. 5 • 2006 

31


Nr. 5 • oktober 2006 

Returadresse: 

Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Gasteknik nr. 5, oktober 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?