Download - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

havde holdt tæt. Da jeg prøvede at løfte den, vejede den det dobbelte af, hvad den startede med. Da vi kommer i skjul i klitterne og jeg pakker ud, er alt gennemblødt, undtagen en montaine jakke, som jeg ved et tilfælde havde pakket i en vandtæt pose. En mindre detalje, der senere skulle vise sig, at jeg blev rigtig glad for. Da vi får smidt dragten og får den pakket ned, er vi klar til den videre opgaveløsning: Nedkæmpelse af to PAX i klitterne nogle kilometer nord for vores daværende position. Vinden blæste kraftig og regnen var tiltagende, hvilket vi valgte at bruge til vores fordel og satte hastigheden i højsæde, da sigtbarheden var lav og vinden overdøvede al lyd. Vi kommer frem til området og får fundet en stilling, hvorfra vi kan nedkæmpe de to PAX. Efter skuddene pakker vi hurtigt sammen og sætter kursen mod vores pick-up, da regnen og vinden havde taget yderligere til. Så vi så vores snit til at komme hurtig i læ og få varmen, eftersom vi på daværende tidspunkt allerede var gennemblødte. Vi kommer som de første frem til vores pick-up og kommer i læ. Her får vi en god halvtimes mere hvile og varme, end de sidst ankomne. Efterfølgende bliver vi kørt nogle kilometer til en 10 3/2010 havn, hvor vi bliver sat af. Derefter går turen nordpå over Skjern Å for at nedkæmpe en PAX i en båd. Under turen nord på brugte vi endnu engang vejret til vores fordel, så vi kunne skyde en høj fart. Kl. 04.00 havde vi placeret Skjern Å, og det gav os et par timers hvile, inden vi havde tilladelse til at nedkæmpe målet kl. 08.00. Sidste del af opgaven var at kapre nogle køretøjer fra de patruljerende fjender i området, for derefter at køre yderligere nord på til Stauning Lufthavn. Derfra nedkæmpede vi to mål på landingsbanen inde fra bygningerne. Målet med dette var at finde gode stillinger i urbant miljø. Derefter skulle vi EXFILTRERE til pick-up nord for lufthavnen, hvor øvelsen sluttede. Vi var tilbage i Borrislejren lige inden spisetid og nåede at vedligeholde det meste af udrustningen og få sat det til tørre, så det var klar til morgendagens opgave. Aftenen gik med at fjerne rust fra våbnene, da saltvand og metal ikke er en god kombination. Efter en god gennemgående vedligeholdelse, var våbnene så gode som nye. Efter gårsdagens strabadser var det lidt hårdt at komme ud af sengen, da vækkeuret ringede lidt i syv. Hvad der var endnu sværere, var at komme i gang med morgenens FUT, og det er nok her man for alvor kunne se forskellen var mellem “os” og frøerne. De havde mere energi til at FUT´te morgenen efter en øvelse, da de er langt bedre til at komme sig efter hårdt fysisk arbejde. Morgenens FUT var træning for dem, men overtræning for mig! Dagens opgave bar også tydeligt præg af, at vi var trætte. Tempoet var oppe, men ikke i nærheden af, hvad vi kan. Selve opgaven bestod i to mål, som skulle nedkæmpes. Derefter en fra en ø, hvor vi lod os ”watercaste” ned i søen og derfra svømme til land og nedkæmpe målet, smutte fra området og få klædt om i skjul. Den fortsatte opgaveløsning var nedkæmpelse af en PAX i en PMV, der befandt sig i skoven nord for os, for til sidst at blive fløjet ud i HELO pick-up. Hjemmeværnet udgjorde de fjendtlige styrker, der patruljerede, og som selvfølgelig ikke skulle opdage os. Første del gik ret smertefrit, bortset fra at min spotters vandtætte pakning ikke kunne holde til slaget, da vi hoppede i vandet, så han havde en våd rygsæk fra start, hvor jeg i modsætning havde været mere heldig. Infiltrationen mod målet i PMV’en skulle foregå skjult, og det var her den sidste tids strabadser kunne mærkes. Tempoet var ikke så højt, men vi forsøgte stadig at holde det ()
oppe, da vi endelig nåede frem til det koordinat, vi havde fået, havde vi problemer med at finde målet. Det viste sig da også, at koordinatet var en del ved siden af, og vi måtte bruge en del tid på at finde området. Kort tid efter havde vi fundet målet og fik løst opgaven. Vi blev fløjet ind i, hvad der skulle vise sig at være HELO’ens andet og sidste løft, da vi havde overhalet holdet før os, og HELO’en blev kaldt til anden opgave. Det blev en af de kortere dage, og det gav god tid til at få vasket og vedligeholdt udstyret igen, så vi kunne være klar til sidste dag. Torsdagen stod på ”fastroping” på toppen af en silo, hvorfra et mål skulle nedkæmpes, hvorefter vi blev fløjet tilbage til udgangsstedet, hvor vi så skulle gøre klar til flyvende skydninger i grusgraven. Selve ”fastroping”-delen var nem, og vi fik skudt målet, der befandt sig i et gavlvindue 300 meter væk. De flyvende skydninger gik ud på at nedkæmpe 4 mål på vej ind i grusgraven, blive landsat og nedkæmpe to mand omkring og i en bil. Derefter sidde op på HELO'en igen, og bytte plads, så begge fik prøvet at skyde. Efter skydningerne pakkede vi grejet sammen og kørte tilbage til lejren, hvor der blev arrangeret fællesspisning, grillede spareribs, lige for at runde de to ugers strabadser ordentligt af. Derefter var det slut på to interessante uger i selskab med nogle af landets bedste finskytter. Jeg har fået en masse ud af ugerne, hvor den største lærestreg var, at man aldrig kan dobbeltpakke sine ting nok, når det gælder vandtætte pakninger, for det er uden mening at tage ekstra skiftetøj og soveudstyr med, hvis det alligevel bliver vådt. Og så har det givet et lille indblik i, hvad det er for nogle folk, der går i Kongsøre. Og tanken om selv at søge uddannelsen som frømand, er ikke blevet fjernere efter besøget. 600 Marinekorps monument Danmarks helte sejrede Sårede soldater gennemførte Af: KN Steffen Scharff, KTO GSE Søndag den 28. november 2011 gennemførte to sårede soldater, sammen med 7 andre veteraner, US Marine Corps Marathon i Washington DC, USA. De 42 km var ikke bare en fantastisk oplevelse for deltagerne, men i den grad en personlig sejr for navnlig de to sårede soldater, der gennemførte i kørestol. Alle var i rød-hvide trøjer med Dannebrog. Danskerne blev heppet igennem de 42 km, med ”go Denmark” så med enorme klapsalver i ryggen, var det en ren fest. For Christian Richardson var det kun lige over et år siden, han blev evakueret ud af Afghanistans Helmand provins. Christian var i kunstig koma, efter at have fået sprunget begge sine ben af, ved en IED ulykke. Men som Christian siger ” livet går videre, US Marine Corps Marathon med eller uden maraton. Men det er fedt at have gennemført”. For alle deltagere var det en stor og meget lærerig oplevelse. Foruden danske veteraner og sårede soldater, deltog en delegation fra England. Der blev udvekslet erfaringer og givet gode ideer – ikke kun på det sportslige og kammeratlige plan, men i høj grad inden for håndtering og hjælp til sårede og andre hjemvendte veteraner, fra de forskellige missioner. En oplevelse der ramte alle, var den imødekommenhed som amerikanerne udviste. Mange kom hen og trykkede hånd og takkede for indsatsen i Afghanistan. I dagende op til løbet, var der en række officielle arrangementer rundt i Washington DC, der bød at man var i uniform. 3/2010 11 ()
Page 1 and 2: Gardehusaren Nr. 6 - December 2010
Page 3 and 4: Gardehusarregimentets æresvæg Vi
Page 5 and 6: Nyt udstyr til genoptræning af så
Page 7 and 8: pres det er ikke at vide hvad der k
Page 9: på SAAB-skiver, der kunne dukke op
Page 13 and 14: Regimentschefen på besøg Chefen f
Page 15 and 16: De Onde vs. De Gode Nu var det nu.
Page 17 and 18: sdag 2010 år havde mange enheder m
Page 19 and 20: Boganmeldelse: Årets helt udgiver
Page 21 and 22: vi alle skal hygge os, det er jo og
Page 23 and 24: 5. februar - 70 år Gardehusar 4094
Page 25 and 26: Formand Helmer Christensen Vestens
Page 27 and 28: Menig 465 fotograferet ved jubilars
Page 29 and 30: Morten og Mali Er du blevet såret
Page 31 and 32: OS Jørgen Johansen (nu afdøde maj

Download - Forsvarskommandoen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?