Download - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

Specialist Uge med Frømandskorpset Af OKS-1 Jesper Bruun Pedersen/OPKBTN Afgangen fra Rønne foregår som altid med natfærgen til Køge, når vi bornholmere drager mod det jyske på øvelser og lignende. Det er søndag aften den 5. september og min spotter og jeg har pakket en buslet med vores udrustning, rifler med mere. Klar til Specialist Uge med to andre finskyttehold fra Hæren, og to af frømændenes finskyttehold. Det er Frømandskorpset, der står bag de to uger og har planlagt opholdet i Borris. Efter at have sejlet hele natten og kørt tværs gennem Danmark, ankommer vi mandag formiddag til Borrislejren. Forventningerne for de næste to uger er lidt blandede, da vi ved, at det kære Frømandskorps er glad for vand, og det eneste vi har haft at forholde os til omkring hvad ugerne indebærer, er en pakningsliste, hvor specielt kampsvømmerudrustning, komplet falder os i øjnene. Men vi har humøret højt, da vi ankommer til lejren og får os indkvarteret i en af bygningerne. Kort tid efter vores ankomst møder vi kendte ansigter fra Slagelse og JDR, efterfulgt af værterne fra FKP. Vi lod os blande på de to stuer, vi boede på, så vi kunne lære hinanden lidt bedre at kende. 8 3/2010 Det første, der var iøjnefaldende og karakteristisk, var frømændenes påklædning, der virkede ret tilfældig. Hvilket da også blev kommenteret af en officer en aften på “Kuffen”, der efter de var gået sagde: “Frømandskorpset er Danmarks svar på ANA.” Om han har ret i det, vil jeg lade være usagt, og som en af frøerne så korrekt svarede, da han hørte, hvad officeren havde sagt: "Det er ikke påklædningen, der gør den gode soldat; det er hvordan han udfører sit arbejde." Efter at vi havde snakket lidt, og fået pakket vores ting af bilerne, var der briefing om de to ugers forløb. Uge 1 var en kombineret skyde- og træningsuge, hvor størstedelen af tiden ville foregå på skydebanen for at få nullet, og skudt lidt på længere afstande. Onsdag ville HELO’en ankomme, og vi ville få mulighed for at skyde fra den. Derudover skulle vi træne “fastroping” og “watercasting” fra HELO. De to sidst nævnte skulle øves til uge 2, hvor vi skulle lave skarpe indsættelser. Hver morgen var der afsat to timer til FUT, inden vi begyndte på selve dagens program. FUT er noget frøerne bruger meget tid på, og man kunne se, at størstedelen brænder for at træne, og at det er et must i deres dagligdag. Uge 2 ville som nævnt blive mere decideret øvelse med nogle skarpe indsættelser. Vi fik kort gennemgået ugen, der var inddelt i tre faser. Første fase var en døgnøvelse, der involverede noget vand og fem mål, der skulle nedkæmpes på tre forskellige lokaltioner. Fremgangsmåden ville være kampsvømning, march og opsiddet i køretøj. Fase to var en indsættelse fra HELO i vand, nedkæmpe et mål og videre til næste mål for derefter at blive EXFIL med HELO igen. Sidste fase var ”fastroping” på en bygning og nedkæmpelse af mål, plus flyvende skydninger i en grusgrav. Den første mandag forløb med FUT om morgenen, og så stod den på kontrol nullning af rifler og skydning ud til 500 meter. Om tirsdagen blev der stillet to baner op. Den ene bane var en selvstændig skydning. Der var sat skiver op fra 300 til knap 1.100 meter, som vi kunne skyde på. Den anden bane var en handlebane/ kulisse-skydning, hvor der var lagt vægt på at skyde i alternative skydestillinger og med alternativ støtte af riflen. Samtidigt med at man skulle ramme igennem kulissens åbninger uden at skyde i kulissen, det der hedder muzzel awareness (!!!), hvor man skal huske at ens sigtelinje og projektilets bane ikke er ens. Noget der normalt ikke er et problem, men så snart man kun har et skydeskår på 10 x 30 cm, og man skal holde sig tilbage i rummet, kræver det en del mere opmærksomhed fra skytte og spotter. Skydningen gav én en masse ideer til, hvordan man kan bruge redskaber og ens makker til hjælp. Samt ikke mindst det, at kende sine egne begrænsninger, ved at vælge de små mål på lang afstand, hvis skydestillingen er ustabil; men alligevel at skyde selv om forholdene ikke er optimale. Der var opstillet fire kulisser som forskellige stillingsområder, og så var der redskaber man kunne tage i brug; alt fra en spade til en børnecykel. Sidst nævnte virkede bedre end man umiddelbart skulle tro. Mellem stillingsområderne skulle man være klar til at reagere ()
på SAAB-skiver, der kunne dukke op pludseligt. En skydning, vi har prøvet noget lignende af hjemme på øen, men dette var helt klart én, man skulle tage med til sine fremtidige skydebanedage. Så blev det onsdag, og nu skulle vi ud og ”fastrope”. HELO’en ankom om formiddagen, og vi fik en kort instruks i, hvordan det skulle gøres: Hænderne i brysthøjde, benene kun til at styre med, og man bremser ved at vride hænderne, som når man vrider en klud. Til sidst huske at vi skulle hoppe på rebet med ryggen i flyveretning, og sidste mand giver OK-tegn til HELO’en. Derefter var det jo bare at springe ud i det, om man så må sige. Vi startede med 30 fod tov et par gange og gik videre til 60 fodsrebet. Det er henholdsvis 10 og 20 meter. På de sidste ture havde vi alt udstyret på for at få riflen tilpasset, så man nemt kunne hoppe på rebet uden at hænge fast i noget på HELO’en. Efter frokosten var det skydning fra HELO. Det forgår ved, at man sidder i den åbne side af HELO’en og riflen hviler på en sling, så skal man dirigere piloten, så man selv får det mest optimale skud. I størstedelen af tilfældene ryster HELO’en mere, når den “hoover”, fremfor hvis den er i bevægelse, og så er det din opgave at få guidet piloten hen, så du har skudmulighed og samtidig få ham til at bremse tilpas langsomt, og dermed få det roligste sigte. Men som skytte med den finske riffel, Sako, der er en bolt action riffel, har man valgt at det ikke skal være nemt! Vores HK417 har fordelen i at være semiautomatisk, og vi kunne så låne os frem til en hylsterpose. Så skal man ikke tænke på at genlade, eller på hvor ens hylstre flyver hen, da de ikke må ligge i HELO’en. Og det var da også et skuffende resultat, jeg havde efter min debut som HELO-skytte, men der blev ramt, og selv et par af de andre finskytter med deres Sako’er fik ram på et par af skiverne. Anden dag med HELO stod på to baner. En bane, hvor der skulle ”fastropes” fra HELO og derefter skydes fire til fem mål, der skulle nedkæmpes. Det gode ved denne bane var, at vi var få, så man fik alle de ture, man kunne orke, indtil vi faktisk ikke gad mere. Den anden bane vi var på var “watercast”, som i al sin enkelthed går ud på, at man sidder med benene ude af HELO’en, og når man får et klap på skulderen hopper man ud i vandet med hænderne bag nakken. Tricket er at få placeret benene rigtig så balancen er god, ellers lander man – som vi ofte gjorde – på røven eller ryggen! Oplevelsen er fed, og den bedste del var, at man ikke bliver våd. Vi lånte tørdragter og svømmefødder af frøerne, hvilket for mit vedkommende gav vandpassage en helt ny mening. Vi holdt tidlig weekend, da vi allerede var færdige torsdag sidst på eftermiddagen. Den følgende mandag mødte vi til middagstid. Vi spiste frokost og fik befalingen for øvelsen. Derefter fik vi tid til at pakke og afprøve udrustning. Vi blev kørt til Hvidesande, hvorfra vi tog en redningsbåd ud på søen. Der var en halvanden times sejltur, som bød på høj sø, og for nogen førte det til, at de måtte overgive sig og fik kastet en del op på turen. Men da øjeblikket kom, og vi selv skulle i vandet, gik kvalmen i sig selv hos de enkelte. Det var en meget speciel følelse at hoppe i Vesterhavet i komplet mørke, kun indimellem oplyst af skibets projektør. Samlet i to hold svømmede vi mod stranden, i hvad jeg vil kalde store surferbølger. Da vi nåede til stranden tog vi svømmefødderne af og gjorde klar til at komme i skjul for at få tørdragten af. Det er også her jeg fandt ud af, at min vandtætte pakning ikke () 3/2010 9
Page 1 and 2: Gardehusaren Nr. 6 - December 2010
Page 3 and 4: Gardehusarregimentets æresvæg Vi
Page 5 and 6: Nyt udstyr til genoptræning af så
Page 7: pres det er ikke at vide hvad der k
Page 11 and 12: oppe, da vi endelig nåede frem til
Page 13 and 14: Regimentschefen på besøg Chefen f
Page 15 and 16: De Onde vs. De Gode Nu var det nu.
Page 17 and 18: sdag 2010 år havde mange enheder m
Page 19 and 20: Boganmeldelse: Årets helt udgiver
Page 21 and 22: vi alle skal hygge os, det er jo og
Page 23 and 24: 5. februar - 70 år Gardehusar 4094
Page 25 and 26: Formand Helmer Christensen Vestens
Page 27 and 28: Menig 465 fotograferet ved jubilars
Page 29 and 30: Morten og Mali Er du blevet såret
Page 31 and 32: OS Jørgen Johansen (nu afdøde maj

Download - Forsvarskommandoen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?