Bæredygtighed og innovation - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Morten Relster Studie nr.: 21108122 Bæredygtighed og innovation På baggrund af ovenstående besvarelse, mener jeg, at undervisningsforløbet kan betragtes som et eksemplarisk princip for generel byudvikling. Eleverne møder deres lokale samfund og dennes udvikling, hvilket gør det muligt for eleverne at gøre brug af deres evne til at reflektere over vigtigheden af bæredygtighed. Ved udarbejdelsen af fremtidige undervisningsforløb til arbejde med bæredygtighed, mener jeg, at Klafkis grundspørgsmål bør besvares i samarbejde med kollegaer, da dette vil øge anvendeligheden af projektet, dets implementering efter forløbet, samt effektivisere og specificere arbejdets formål. I forhold til undervisningsforløbet, så blev selve platformen for projektet skabt i forbindelse med de indledende tegninger eleverne lavede, samt udflugten. Her blev de første skemaer, jævnfør Piaget, skabt og eleverne kunne gennem sproglige symboler og tegn få konkretiseret deres tanker. Denne måde at starte et forløb på, anser jeg som værende givende, da man får skabt et klarere billede af elevernes umiddelbare forståelse og begrebet bæredygtig udvikling. Ved et sådan udgangspunkt, mener jeg, at læreren nemmere kan stille opgaver der ligger i zonen for nærmeste udvikling, hvor eleven med den nødvendige hjælp, kan opnå ny viden og forståelse. Ved forløbets start fik eleverne ikke udleveret noget konkret opgavemateriale, hvilket gav dem mulighed for selv at gå på opdagelse. Ved at anvende denne indfaldsvinkel til undervisningen, har jeg som lærer, dog ikke kontrol over, hvilket niveau eleverne ligger for dagen. Jeg kan kun inspirere og guide dem til at stile mod en idé, der vil være dem fagligt udfordrende og som forhåbentlig vil indeholde flere faglige perspektiver. I forhold til dette ville forudgående kendskab til eleverne have kunnet optimere denne guidning, for at eleverne bedre kunne udfordre hinanden og selv blive udfordret fagligt. Etablering af disse elevgrupper gav i høj grad fokus på mediering mellem eleverne. Dette skyldes at det var et nyt emne, hvor nogle elever havde et større kendskab end andre, og derved hurtigere kunne forstå meningen eller så projektets helhed. Under forløbet var det muligt for mig at gå rundt mellem grupperne og derved skabe en personlig kontakt til eleverne. Det gav eleverne en tryghed, hvormed de turde komme med deres idéer, samtidig med at jeg kunne inspirere grupperne til mere avancerede idéer. Under forløbet observerede jeg både mediering og social konstruktion mellem eleverne. Dette har styrket deres samarbejdsevne, samt deres evne til både at lære fra sig og tage imod viden fra andre af gruppens medlemmer. Dette fremgår eksempelvis af de to elevinterviews, hvor gruppearbejdet sættes højt. Især A’s beskrivelse af gruppearbejdet, hvorledes at man både kan have sin egen mening og lære af andres, var en positiv oplevelse. Ved efterfølgende refleksion over dette, opfatter jeg det mere som om, at redskabet mediering i højere grad blev brugt på de andre gruppemedlemmer, mens jeg tror at der skete en social konstruktion hos A selv, i forhold til gruppens øvrige medlemmer. Hvis man ser nærmere på Vygotskys tanke om, at legen giver eleverne mulighed for at løsrive sig fra Side 26 af 42
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Morten Relster Studie nr.: 21108122 Bæredygtighed og innovation virkeligheden, og herigennem at handle selvstændigt i forhold til hvad der perciperes, så giver det valgte læringsmiljø mulighed for dette. Eleverne har kunnet ”lege” med deres ideer, og på den måde kunnet realisere deres egne ønsker. Legeelementet i undervisningen har eleverne ikke nødvendigvis opfattet som sådan, men det har bidraget til, at de har kunnet være mere idégenererende og arbejde med disse ud fra et frit ståsted. Ifølge Jean Piaget adapterer mennesker hele tiden. Denne proces har til formål, at afprøve vores egen forståelse af den virkelighed vi lever i. Dette blev i høj grad afprøvet ved, at eleverne fik mulighed for at arbejde med et emne, der vedrører deres egen tilværelse og har indflydelse på deres eget liv. Betydningen af dette fremgår af interviewet med A, der beskriver det som positivt at arbejde med ens lokalmiljø. Den interesse, som brug af et kendt område som udgangspunkt for arbejdet, fordrede samtidigt elevernes forståelse af bæredygtighedsbegrebet. Ifølge Piaget skal man være nået et vist niveau, for at kunne bearbejde og forstå ny viden. Dette anser jeg for at være en lidt gammeldags fortolkning, men alligevel med en vis anknytning til Vygotskys begreb proximale udviklingszone. Begge teorier fremhæver det faktum, at man ikke kan forstå en ny viden, hvis den lægger for langt fra ens faglige niveau. Løsningen til dette, mener jeg, skal findes ved anvendelse af undervisningsdifferentiering. I geografiundervisningsforløbet var det op til eleverne selv at konstruere idéerne til projektet, hvorved at de selv differentierede. Dette skete i og med at de selv valgte det niveau de ville arbejde på, mens at jeg kunne prøve at styre dem videre og dybere i det faglige. Piagets teori om, hvordan vi udvikler viden ved at koble nyt med noget velkendt, ser jeg, når eleverne skal assimilerer begrebet bæredygtighed. Her lavede de forbindelser til noget allerede kendt, såsom alternative energikilder eller om en ombygningen af skolen ville være bæredygtigt. De mange forslag eleverne kom med i den tredje time, viste tydeligt den assimilationsproces eleverne gennemgik og som skabte et fælles fundament for det videre forløb. I det følgende dybdegående arbejde med emnet, var det for nogle elever nødvendigt at akkommodere. Deres forståelse var altså ikke længere tilstrækkelig, og de blev nødt til at omorganisere eller skabe nye sammenhænge i deres viden. Denne udvikling fremgår eksempelvis af elevinterviewet med M, der ved projektets begyndelse ikke havde noget forudgående kendskab til bæredygtighed. Alligevel lykkedes det hendes gruppe at få emner som alternative energikilder og sundhed med i deres produkt. Derved har M gennemgået en stor udviklingsproces, hvilket hun også selv giver udtryk for i interviewet. En sådan udviklingsproces fremgår ikke af interviewet med A, og det er vanskeligt at definere hvad projektet har givet hende. Det er dog tydeligt at projektet har været tiltrækkende på eleverne, som Piaget mener, arbejde med problemer vil være. A’s naturlige behov for at løse problemer bliver en motivationsfaktor for hende, fordi hun gerne vil være med til at skabe nye og anderledes løsninger. Hendes, ifølge Piaget, Side 27 af 42
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 25: Lærerprofession.dk - et site om l

Bæredygtighed og innovation - Folkeskolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?