26.07.2013 Views

3 - Grønt Miljø

3 - Grønt Miljø

3 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Grønt

Miljø

3 / MARTS 2013

DET GRØNNE RUM

MED KARAKTER

Planterne skal have en

kvalitet så de kan udvikle

sig optimalt. Det er

vigtigere end prisen.

Side 4

BUNDSIKRING

ELLER EJ

Uden beregninger må

man forlade sig på

vurderinger - og gå med

både livrem og seler.

Side 10

ET ORDENTLIGT

STYKKE ARBEJDE

Niels Lützen overlever

på gamle dyder. Ny

serie giver et billede af

landskabsarkitekternes

vilkår og ståsteder.

Side 22

PERMEABLE

BEFÆSTELSER

Skærvefyldte brede

fuger, skærvebærelag

og adskillelseslag skal

slippe regnen ned.

Side 28

FORSKELLIGHEDEN

ER SAT I RAMME

Ålborgs bykirkegårde

skal møde fremtidens

ønsker med stærkere

landskabsarkitektur.

Side 44

GRØNT MILJØ 3/2013 1


2

GRØNT MILJØ 3/2013


RUL DIN

GRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

SMÅ RULLER:

61 x 164 x 1,5 cm

= 1m2 pr. rulle

STORE RULLER:

Bredde 50-81 cm.

Længde op til 35 meter.

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-

25-99 m2 ................................................... kr. 25,-

100-299 m2 ............................................kr. 18,-

300-999 m2 ............................................kr. 15,-

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m

................. kr. 30,-

2 excl. moms & transport:

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk

KOMMENTAR

AT KOMME I MEDIERNE

Dette er et gravsted. Sådan kunne man læse på Politikens

forside den 19. marts. Nogle moderne tendenser og to

landskabsarkitekters fremtidsgæt i gravskikken blev fremlagt

både på forsiden og inde i bladet på baggrund af en

aktuel ny bog og kirkegårdskonference. I samme avis kunne

man tilmed finde en anden stor artikel om legepladssikkerhed.

Hele to emner inden for de grønne fags arbejdsområde

på samme dag i en af landets store aviser. Det er ikke

hverdagskost. I de store medier er der meget havestof og

en hel del stof om natur og miljø. I lokale aviser finder man

ofte stof om de lokale grønne områder. Men når det kommer

til mere generelle udmeldinger om planlægning, design,

anlæg og drift af de grønne områder er der ikke meget.

Grønt Miljø holder ellers et vågent øje, bl.a. for at finde

gode citater til rubrikken ‘Vinduet’

Det er som regel et af de faste mål for snart sagt enhver organisation

og virksomhed at profilere sig, enten af forretningsmæssige

og idealistiske grunde. Det kom f.eks. senest

frem på landskabsarkitektforeningens generalforsamling

forleden. Det er bare ikke særligt ofte at man har har held

med det. For det første have en sag med substans, en sag

man har arbejdet med fagligt, forretningsmæssigt eller politisk

og som er mundet ud i et budskab der har interesse ud

over egne rækker. Og så skal man selvfølgelig have sendt

sit budskab ud på professionel vis. Så har man en lille chanche

for at komme i medierne uden for fagets egen verden,

men at få en forside på et landsdækkende dagblad er fortsat

en tilfældighed man ikke er herre over og som man

bare skal glæde sig over når det en sjælden gang lykkes.

Små organisationer og virksomheder har ikke de ressourcer

der skal til at skabe sager med substans eller til systematisk

at arbejde med at profilere sig. Det kan være svært at holde

ressourcerne gejsten oppe, når resultaterne af f.eks. en stort

opsat prisuddeling højst ender som en notits på side 5. Det

er måske derfor der er så mange der tilsyneladende blæser

på mantraet om evindelig profilering og nøjes med at dyrke

det indre organisationsliv. Man skulle tage finde en passende

mellemting. Lad være med hele tiden at fokusere på

at kommer i avisen. Lad være med at finde på ‘noget’ som

man kan komme i medierne med. Det er spildte kræfter.

Vent til den rigtige sag er der, og sæt så undtagelsesvist

fuld damp på. Måske det kan ende på avisens forside en

skønne dag. SØREN HOLGERSEN

FORSIDEN. Med en vinterlig marts lader foråret vente på

sig. Vintergækker og erantis pipper dog frem mellem den

smeltende sne og vedbenden der blev plantet i efteråret.

GRØNT MILJØ

www.grontmiljo.dk

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 6116 9394.

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000.

Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. SL@b2b-press.dk.

Tlf. 3035 7797. Tlf. 4613 9000.

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000.

Oplag: 1.7.11-30.6.12: 4.014 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.

Yderligere 720 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.

Medlem af Danske Specialmedier. 31. årgang. ISSN 0108-4755.

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig

virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende.

Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster

425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales.

GRØNT MILJØ 3/2013 3


Det grønne rum med karakter

Planternes kvalitet er vigtigere end deres pris, fastslår landskabsarkitekt Henning Looft

Vi vil have noget der dur,

og det lige fra dag ét.

Træerne og buskene skal have

en kvalitet så de har chancen

for at kunne udvikle sig optimalt.

Så de kan danne de ønskede

grønne rum med karakter

selv om det for træernes

vedkommende først er om 25

år. Som sådan er planternes

pris ikke altafgørende. Ikke i

forhold til hvad et helt trælivs

plantning og pleje koster. Og

slet ikke i forhold til et helt

byggeprojekt.

Landskabsarkitekt Henning

Looft, Moos+Looft Landskabsarkitekter

MDL, pakkede ikke

sine meninger ind da han

holdt indlæg på Johansens

Planteskoles temadag den 27.

februar. Og han gav et indblik

i hvordan landskabsarkitekten

tænker - og hvorfor prioriteringerne

derfor let kan blive

nogle andre end dem f.eks.

planteskolefolk eller anlægsgartnere

kan foretage.

„Landskabsarkitekten tænker

i rum og ser det som afgørende

at skabe rum. Det kan

træer og buske bruges til. Tilstedeværelsen

eller fraværet

af grønt er samtidig helt afgørende

for oplevelsen af rum.

Ikke kun for di de skaber et

smukt rum med løvværk, stammer,

grene, blomster og flimrende

lys, men også fordi plan-

Almindelig tulipantræ (Liriodendron

tulipifera) på det der oprindeligt

hed Sindsygeanstalten ved

Middelfart og senere Middelfart

Sindsygehospital. Hospitalet, der

ligger ud til Lillebælt, var færdigbygget

i 1888, og træet er som de

øvrige store træer ved hospitalet

formentligt plantet kort efter.

„Dengang var der ekspertise,

folk der kunne se perspektivet

med træerne. Siden var der driftsfolk

der har behandlet træerne

ordentligt. Og de kan jo også stå

der de næste 100 år hvis de altså

får lov nu hvor stedet har fået ny

anvendelse,“ siger Henning Looft.

Den sidste funktion som hospital

forsvandt i 1999. I dag er byggeriet

en del af bydelen Teglgårdsparken

og rummer boliger, institutioner

og virksomheder.

4

terne betyder noget for hvordan

rummet afkodes. Først når

vi synes det ser rart ud, indtager

vi det uanset om det er for

at lege, spille bold, tage sol eller

bare sidde på en bænk,“

forklarer Henning Looft.

Flere aktørers samspil

Planternes kvalitet - og dermed

også de grønne rums kvalitet

- er afhængigt af et samspil

mellem flere forskellige

aktører: bygherren, landskabsarkitekten,

planteskolen, anlægsgartneren,

driftsfolkene.

Hvor er det svage led? Bygherren

er ofte helt uvidende om

planter, men han er undskyldt

når han hyrer en rådgiver.

Det svage led er sjældent

planteskolen, vurderer Looft.

„Danske planteskoler leverer

normalt gode planter når vi

kræver det. Det svage led kan

derimod godt være anlægsgartneren

hvis der ikke plantes

med største omhu eller bruges

planter der ikke er gode nok.“

Det svage led kan også være

landskabsarkitekten selv.

„Nogle af os er desværre ikke

dygtige nok i planteanvendelsen.

Uddannelsen prioriterer

heller ikke planteanvendelsen

højt nok. Landskabsarkitektuddannelsen

på det gamle

KVL burde holde fanen højere,

for folk med styr på planterne

er efterspurgt.“

Det svage led kan også være

driftsfolkene, fortsætter Looft.

„Man kan tit se at de er for ivrige

med saven når de beskærer.

Der er for mange store sår.

Det ligner offentligt betalt

hærværk mange steder. Det er

næsten som om man i den

lange vinter beskærer endnu

mere fordi der er tid til det.“

Det svage led kan altså ligge

flere steder. Som sådan har vi

meget at lære som fag, siger

Looft. „Vi må se indad og se

hvad vi kan gøre bedre. Det

skal alle i branchen stå sammen

om. Man kan også sige at

der er viden og erfaring nok til

at skabe gode beplantninger,

men den bliver ikke brugt nok.

GRØNT MILJØ 3/2013

Foto: Henning Looft


Problemet er det samme: planterne

behandles stedmoderligt.

Man kan heldigvis se at

nogle gør sig umage, men ser

man generelt over det ganske

land, er der store udfordringer

med drift af beplantninger.“

Rum med karakter

Målet er ikke bare at skabe

grønne rum. Det skal være

grønne rum med karakter. Det

er noget vi tit savner. Looft

nævner de store gamle træer

på det gamle Middelfart Sindsygehospital

som et godt eksempel

på hvordan træer skaber

grønne rum med karakter.

Et andet godt eksempel er

legepladsen på Katrinebjergskolen

i Århus. „Her skaber totre

rækker tjørn et sted med

grøn karakter og måske byens

bedste legeplads. Engang i

50’erne var der en der kunne

se perspektivet i en sådan

plantning der måske begyndte

som en blandet kultur. Senere

var der kyndige driftsfolk der

gjorde hvad der skulle til.“

„De er to eksempler på de

grønne successer som vi også

gerne vil give vores kunder.

Også af hensyn til kommende

generationer. Det langtidsholdbare

kan vores kunder

godt lide. Jo mere professionelle

de er, desto mere lægger

de vægt på det. Der skal være

indbygget fornuft, også i form

af en hensigtsmæssig drift, ellers

går det grønne anlæg til

grunde.“

Driften og hensigten kan

man forklare i en driftsredegørelse,

men der kan ikke stå alt,

og efter 10-15 år skal man til

at tage løbende stilling til plejen,

fortsætter Looft. „Derfor

er det en fordel hvis anlægget

er selvforklarende og plejen

derfor er let at afkode, men

det vil også være en fordel

hvis gartneren ville træde et

par skridt baglæns og fokusere

på hvad anlægget kan blive.

Man kan ikke komme uden

om godt gartnerskab.“

Historien kan vi også lade os

inspirere af til at skabe grønne

rum med karakter. Til boliger

og virksomheder, er det

mest interessante nok renæs-

sancehaven med de mange

grønne rum og den engelske

Arts- and Crafts-have med de

dominerende stauderhaver inden

for de grønne rammer.

„De viser at planter er eminente

til at skabe menneskelige

skalaer og rum der er rare

at være i. Det savner mange

moderne byggerier i dag hvor

græs dominerer i et åbent forblæst

miljø. Ørestaden i København

er et godt eksempel,“

bemærker Looft.

Blomster er kun en bonus

Og godt nok bygger vi med

grønt, men man skal også huske

at det er arkitektur det

handler om og som man skal

have blik for. Det er derfor

landskabsarkitekten tænker så

meget i rum, i rummets gulve,

Glansbladet hvidtjørn (Crataegus x

lavallei) på legepladsen på Katrinebjergskolen

i Århus. Det er et af

træerne herfra som Signe Moos,

Henning Loofts kompagnon, har

brugt til tegningen af glansbladet

tjørn på forsiden af Poul Erik Branders

‘Træer og buske i by og land’.

Skal man lære træer og buske

godt at kende, er det en god idé

at tegne dem, foreslår Henning

Looft. Så opdager man f.eks. hvad

det er der gør en art karakteristisk

på en afstand hvor man alligevel

ikke kan skelne de enkelte blade.

Kroneformen og især kvistenes

voksemåde bliver afgørende.

vægge og tag og rummenes

indbyrdes struktur, retninger

og forløb, fortæller Looft.

„Vores kunder er typisk meget

optaget af blomster og detaljerne

i anlægget. Men det

er kun en bonus. Det er træer

og store buske der er interessante.

De skaber de grønne

rum vi ønsker, og de funker

hele året. Der er ikke noget

galt i at have 15 forskellige rododendron.

Vi kan også godt

lave samlingen, men for os er

de ikke det afgørende.“

„Træernes potentialer kan

man ikke se i begyndelsen. Det

er fint at have en plantestandard

for planteskoletræer,

men den siger ikke noget om

den karakter træerne senere

udvikler. I deres unge år er der

ikke meget forskel på arterne,

GRØNT MILJØ 3/2013 5

Foto: Signe Moos


Folk ønsker oplevelser. Krokustæpperne med over 4 millioner krokus i Husum Slotspark i Sydslesvig er et stort turistmål.

men når de bliver ældre, får

de deres karakter og bliver

forskellige,“ siger Looft og

nævner glansbladet tjørn som

eksempel. „Den kan som ung

ligne alle mulige andre, men

med årene bliver den bredere

og bredere og får sin karakteristiske

form. Man skal kende

de muligheder der ligger, også

de vækstformer som miljøet

og klimaet skaber.“

Prisen er ikke vigtig

„Så spørger mange om det ikke

er dyrt. Nej, det grønne er

noget af det billigste man kan

lave. Det er et spørgsmål om

prioritering, vilje og evner. Vel

begynder det tit med byplanlæggerne,

men de er gerne

fyldt med god vilje selv om de

ikke ved noget om planter.“

Looft opstiller et regneeks-

6

empel. Hvis man ser på planteindkøb,

jordarbejde, plantning

og ti års drift, så er planteindkøbet

12-17%. Hvis man

sparer 10-15% på planteindkøbet,

er det kun 1-3% af den

samlede planteudgift. Og det

er meget mindre i forhold til

hele projektet. Her kan planteindkøbet

gøres op i promiller.

Og man får til gengæld en

større risiko og skal måske gøre

arbejdet om.

„Så prisen er ikke vigtig hvis

det kun er 10-15% vi taler om.

Sådan tænker alle ikke. Det vil

måske være bedre hvis planterne

var en bygherreleverance,“

fastslår Henning Looft.

Og træer og buske er ikke

dyrere end græs når man regner

driften med, fastslår han.

„Faktisk er græs noget af det

dyreste man kan have i læng-

den fordi driften aldrig falder.

Ikke at der er noget galt i

græs, men det er ikke så godt

til at skabe rum og frodighed

som vi ønsker.“

Kvaliteten i orden

„Er prisen ikke altafgørende,

er det til gengæld vigtigt at vi

får præcis det vi bestiller, og at

kvaliteten er i orden. Sunde,

vitale planter med gode rødder

og rigtig sort eller proveniens.

Så tager vi ansvar for

planterne fordi vi ved at planterne

- når vi ellers gør vores

arbejde ordentligt - hurtigt

kan etablere sig og få tilvækst,“

siger Looft.

Desværre ses det at der bliver

ændret i bestillingen, men

det er helt uacceptabelt. Måske

fordi katalogerne lover for

meget. „Planteskolerne kunne

HOS JOHANSENS

Temadagen på Johansens

Planteskole 27. februar havde

to andre indlæg end Henning

Loofts. Palle Kristoffersen,

dengang Skov & Landskab,

fortalte om den nye plantestandard

for allétræer, mens

Magnus Gammelgaard Nielsen,

Institut for Agroøkologi,

AU Flakkebjerg, fortalte om

skadedyr og planter i havens

planter. Der var 55 besøgende

fra 28 firmaer, primært mindre

anlægsgartnerfirmaer.

www.johansens-planteskole.dk

www.moos-looft.dk

www.partnerlandskab.dk

www.plante-doktor.dk

i deres kataloger måske godt

spare deres billeder af blade

og blomster og opremsningen

af de mange kvaliteter vi alligevel

ikke kan få. Vi vil hellere

have billeder at hele planten,

gerne i ældre udgave så vi kan

se hvad det kan blive. Det kunne

være dejligt have et fælles,

realistisk katalog med billeder

vi kan bruge.“

Handler ikke om trends

De tre vigtigste grunde til at

skabe grønne rum med karakter

er: oplevelser, oplevelser

og oplevelser - for lige at lave

grøn udgave af et velkendt

ejendomsmæglermantra. Det

bør man altid tage afsæt i når

man taler med kunden, bemærker

Looft. Krokustæppet i

Husum Slotspark er et eksempel

på en oplevelse som folk

kommer langt for. Men krokustæppet

alene gør det ikke.

Den grønne ramme er en forudsætning.

Når bygherren skal overbevises,

gælder det om at bruge

nogle redskaber og et fagsprog

som han forstår. Ellers

kan man ikke holde bygherrens

interesse fanget ret længe.

„Undervejs kommer samtalen

let ind på trends. Men den

effekt vi skaber, er der først

om 25 år, og før da kan moden

være skiftet mange gange,“

bemærker Looft. „Hvis

man professionelt skal forholde

sig til trends, handler det

om at skabe rammerne hvor

de skiftende trends kan udfolde

sig.“ sh

GRØNT MILJØ 3/2013

Foto: Signe Moos


GRØNT MILJØ 3/2013 7


Bæredygtige og

sociale byer i 2025

Fremtidens byer skal være

både sociale og bæredygtige.

De skal danne rammen om

fællesskab, nærhed og mangfoldighed

og sikre borgerne et

godt liv og give plads til forskellighed,

tryghed og kreativ

udvikling. Sådan lyder i hvert

fald oplægget til den ny bypolitiske

tænketank ‘Byen 2015’

som minister for by, bolig og

landdistrikter Carsten Hansen

har sat i søen. Tænketanken

består af 18 arkitekter, debattører

og bypolitiske eksperter,

primært på direktørniveau. Ingen

decideret grønne fagfolk

er med. Gruppen skal før nytår

give et ‘udfordrende, men realistisk’

bud på byernes fremtid.

Specialbenzin til

totaktsmotoren

Alle der har brugt motorsav en

hel dag ved hvor tung i hovedet

man kan blive af totaktsmotorens

udstødning, især i

tæt bevoksning. Heldigvis er

der syntetisk specialbenzin der

næsten er fri for sundhedsfarlige

stoffer som svovl, benzen

og ozon. Også OK’s specialbenzin

der fås fra cirka 70 forhandlere.

Specialbenzinen er

også oplagt til andre totaktsmaskiner,

f.eks. hækklippere

og buskryddere . www.ok.dk.

Hydremas nye

rendegravere

Med sin nye E-serie kombinerer

Hydrema sine knækstyrede

gravelæssemaskiner (‘rendegravere’)

med ny teknologi.

Det knækstyrede chassis og

graveren er beholdt. Nyt er til

gengæld de kraftige Cummins

motorer med vedligeholdelsesfri

katalysator, de kraftige læsseskovle,

den nye elektroniske

betjening mv. der bl.a. forenkler

servicen. Serien omfatter

fire modeller 906E, 908E, 926E

og 928E i størrelsen 9,2-9,5

tons, 1,4-1,7 m 3 læsseskovl og

110-140 hk. www.hydrema.dk.

8

Dronen i græsset før take-off. Den måler 1 meter i vingefang og vejer cirka et halvt kg. Foto: Cowi.

Små droner tager billeder fra luften

Er især gode til at kortlægge mindre arealer når det skal gå hurtigt

Ubemandede små fly, droner,

der styres fra en computer

på jorden, er trådt i miljøets

tjeneste. De er hurtigere

og billigere at sende i luften til

akutte mindre opgaver end

traditionelle fly er det. Og er

derfor et godt supplement til

den eksisterende kortlægning

fra fly og satelliter.

„Dronerne er det perfekte

værktøj til at give et hurtigt

her-og-nu-billede af mindre

geografiske områder og hotspots

som f.eks. kyststrækninger

med sandskred,

oversvømmede områder eller

store byggepladser,“ fortæller

Jesper Falk, sektionsleder

for Landmåling i Cowi.

Cowi har som en af de første

virksomheder i Danmark

fået lov til at bruge

droner til kommerciel

brug. Cowi

har foreløbig to. De

bruges til kortlægning og miljøregistrering,

f.eks. til at overvåge

den truede Holmegårds

Mose der er er ved at blive

genoprettet.

Med droner kan man let og

hurtigt skabe sig et overblik

over mindre områder, lyder

det fra Cowi. Da droner er hurtige

og billige at få på vingerne,

kan man hyppigt sende

dem op over samme område

og dokumentere en udvikling

over tid. Det tager kun 10 minutter

at klargøre udstyret.

Dronen sendes i luften med tre

ryst og et kast. Foto: Cowi.

Dronen kan f.eks. tage et

oversigtsbillede af et oversvømmet

område umiddelbart

efter oversvømmelsen har fundet

sted. Eller flyve over en

grusgrav eller deponi hvor oplaget

af materialer ønskes

kendt. Eller over en mark inden

byggemodning. Eller

når man vil overvåge naturområder,

marker og

skove. Droner er også

gode til at give et

overblik over områder

der er svære at overskue

nedefra, f.eks.

kystområder og byer.

Cowis droner vejer

500 gram og er 1 meter

i vingefang. De

sendes i luften

med tre

ryst og et

kast. De søger

derefter 70 meter op med et

16 megapixel kamera og et

batteri som rækker til 30 minutter.

Efter op til 20 km vender

dronen automatisk tilbage

til start. Den kan dog kun operere

i vindstyrke op til 12 m/s.

Flyet styres fra en bærbar

computer og en gps registrerer

hvor billederne tages med ned

til 5 cm nøjagtighed. De indsamlede

data kan computeren

lynhurtigt danne digitale oversigtsbilleder,

orthofotos og

terrænmodeller af det overfløjne

område. De kan leveres

inden for en dag. sh

GRØNT MILJØ 3/2013


GRØNT MILJØ 3/2013 9


Bundsikringslag eller ej

Uden jordprøve og beregning må man forlade

sig på vurderinger og vejledninger - og må

derfor tit gå med både livrem og seler

Når man opbygger befæstelser,

er et tilbagevendende

spørgsmål om der skal

være bundsikringsgrus eller ej.

Er råjorden så grovsandet at

det kan undværes? I en aktuel

sag blev bundsikringsgruset

fravalgt i en indkørsel, og sagen

opstod da der alligevel

opstod kørespor. Ejeren hævdede

at der burde være brugt

bundsikringsgrus, og at befæstelsen

derfor skulle laves om.

Det er en typisk sag.

Problemet opstår fordi man

normalt ikke foretager geotekniske

undersøgelser eller

dimensioneringer af små befæstelser.

I stedet kan man

bruge de vejledende regler

som fremgår af Vejdirektoratets

vejregler og bl.a. refereres

i Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde.

Disse regler

efterlader en gråzone hvor

det kan være nødvendigt at

vurdere om man skal bruge

bundsikringsgrus eller ej. Det

skyldes ikke mindst at man selv

skal bedømme jordarten. Med

rutine, fornemmelse og små

husmandskneb kan man gøre

bedømmelsen relativt sikker,

10

FOR ØJET, HÅNDEN OG TANDEN

men usikkerheden må i alle tilfælde

kompenseres med en dimensionering

der er på den

sikre side.

Frosten og vandet

Det er frosten der er problemet.

Og dermed vandet. For

nok skal bundsikringslaget optage

og fordele belastningerne

fra bærelaget. Og nok skal

laget virke som magasin og

dræn for vand der trænger ind

i befæstelsen. Men først og

fremmest skal bundsikringslaget

hindre at vand stiger op

nedefra. Derfor skal bundsikringslaget

have en lav opsugningsevne

(kapillaritet).

Man behøver dog ikke nødvendigvis

have et specielt

bundsikringslag. Det er ikke

nødvendigt hvis råjorden er så

grov at den har en lav naturlig

kapillaritet. På andre jorder er

det heller ikke nødvendigt

med bundsikringslag hvis bærelaget

selv kan hindre opsugningen,

altså har lav kapillaritet.

Det har skærver eller makadam.

Også stabilgrus med

en bestemt slags kornkurve

(med ‘partikelspring’) kan ha-

SAND. 0,06-2 mm. Man kan skelne de mindste korn med det

blotte øje. Man kan føle de skarpe korn i hånden og mærke

dem knase mellem tænderne. Det fineste sand minder om

flormelis. I tør tilstand er sandet helt løst.

SILT. 0,002-0,06 mm. Kornene kan ikke skelnes med det blotte

øje. Tør silt minder om mel. Fugtig silt føles fløjsblød eller som

kit - og kan trækkes ud og ind som en harmonika uden at

skille ad.

LER. 0-0,002 mm. Er i våd tilstand plastisk, formbar, klæbende.

Er i tør tilstand en hård masse. Knaser ikke for tanden.

Det er jo nemt nok når man står med rent sand, silt eller ler eller

eller en jord stærkt domineret af en af fraktionerne. Ellers

må man vurdere hvilke af karaktererne der dominerer - og det

forudsætter noget rutine.

RULLEMETODEN. Lerprocenten i en jord kan groft anslås med

rullemetoden. En håndfuld jord uden sten fugtes til den er

plastisk og trilles ud til en pølse mellem to håndflader. Kan

pølsen blive højst 2 mm tyk uden revner, er det en svær lerjord

(>15% ler). Danner jordpølsen revner ved 3-4 mm tykkelse, er

det sandblandet lerjord (10-15% ler). Smuldrer pølsen næsten

med det samme, er det lerblandet sandjord (5-10% ler). Er det

umuligt at rulle pølsen ud, er det sandjord.

Råjorden er blotlagt. Skal der bundsikringsgrus til?

Jorden er fugtet så den er plastisk og rulles ud mellem håndfladerne.

Her er jorden under 2 mm tyk og uden revner. Det er en meget svær

lerjord med over 15% ler.

GRØNT MILJØ 3/2013


% gennemfald i vægt

Ler Silt

Sand Sten

Frostfarlig

10%

3%

U15) stigende til 10% (enskornet jord, U15

Sigtestørrelse, mm

Frostsikker

op falder befæstelsens bæreevne.

De fleste blivende deformationer

i befæstelser sker

derfor om foråret. Tøbrudsskader

opstår lettest når der er

meget is i befæstelsen. Derfor

handler forebyggelsen også

her om at undgå vand og samtidig

gøre den samlede befæstelse

så tyk at råjorden i hvert

fald ikke fryser.

Den frostfarlige jord

De vejledende regler er - som

det er flest bekendt - at man

bruger bundsikring på ‘frosttvivlsom’

og ‘frostfarlig’ bund,

ikke på ‘frostsikker’ bund. Det

er først og fremmest jordens

indhold af silt der afgør dens

frostfarlighed.

I vejreglerne defineres frostsikker

som ‘sand og grus uden

betydende partier af silt og

siltholdigt ler’. Frosttvivlsom

defineres som ‘moræneler og

ler’. Frostfarlig defineres som

‘silt og meget siltholdige jordarter

med mulighed for vandtilførsel,

forbrændingsslagge

og flyveaske’. Disse løse definitioner

er også brugt i anlægsgartnernormerne

- om end i

formuleringer fra en tidligere

vejregeludgave end den seneste

fra 2011.

Men hvor meget må der

være af de enkelte fraktioner

for at jorden er frostfarlig eller

ej? Fra den ældre vejteknik

har vi to klassiske bud på denne

oversættelse. Det ene er

% gennemfald i vægt

Ler Silt

Sand Sten

Frostfarlig

SCHAIBLES GRÆNSEKURVER

Jorden er frostfarlig hvis der er meget silt, og kurven er stejl, dvs. at den

holder sig til venstre for grænsekurven øverst til venstre. For at jorden

skal være frostsikker, skal indholdet af ler og silt være under 16%.

Grænsekurven helt til højre viser at meget stenet jord i teorien også kan

blive frostfølsom, nemlig hvis fint frostfarligt materiale kan trænge ind i

de grove porer.

Den grønne kurve er råjorden fra samme aktuelle sag. Råjorden er efter

denne reference kun frostfølsom.

det såkaldte ‘Casagrandes kriterium’,

den anden ‘Schaibles

grænsekurver’. De opstiller

begge grænsekurver som man

kan sammenligne den aktuelle

jord med. At de to referencer

ikke er helt sammenfaldende

bekræfter den usikkerhed der

på området.

I begge tilfælde handler det

dog om at der ikke må være

for meget silt, men at det også

kommer an på jordens gradering.

Jo mere graderet jorden

er, desto mindre silt må der

være. En mindre graderet jord

har en stejlere kornkurve og er

mere enskornet. Her er der

mere plads mellem jordens

partikler, og derfor falder kapillariteten.

Anvendelsen af de to tommelfingerregler

forudsætter at

man har en kornkurve der viser

råjordens kornstørrelsesfordeling.

Det har man normalt

ikke til små anlæg. Her

må man i stedet ty til de almindelige

husmandskneb.

Og tommelfingerreglerne

har i alle tilfælde deres begrænsning.

Casagrandes kriterium

skelner ikke mellem ler

og silt. Og det kunne jo være

en meget stor del af materialet

under de 0,02 mm er ler.

Schaible skelner mellem ler og

silt, men det fordrer at der er

lavet en sedimentationsanalyse

af jorden så man i det mindste

kender lerindholdet. I en

almindelig sigteanalyse stop-

Frostfølsom

Frostsikker

Sigtestørrelse, mm

Frostsikker

per man ved 0,063 mm og slår

ler, silt og det allerfineste sand

sammen i fraktionen ‘finstof’.

Med livrem og seler

Det klassiske svar på usikkerheder

er at overdimensionere.

Gå med både livrem og seler.

Hvis man ikke er helt sikker på

at jorden er frostsikker, så må

man hellere bruge bundsikringsgrus.

Måske kan det betale

sig at få lavet en kornkurve

- eller ligefrem en beregning

- så man eventuelt

kan spare bundsikringsgruset

væk med ro i sindet.

Det er i øvrigt spørgsmålet

om man inden for de små befæstelser

i anlægsgartneriet

tillægger frosthævninger for

stor vægt - og dermed også

overvurderer bundsikringsgrusets

betydning. „Jeg ser i hvert

stort set aldrig problemer med

frosthævninger i befæstelser

eller voldsomme tøbrudsskader,“

udtaler Kim Tang, fagkonsulent

i Danske Anlægsgartnere.

sh

KILDER

Danske Anlægsgartnere (2010): Normer

og vejledning for anlægsgartnerarbejde.

Søren Holgersen, Torben Dam (2002):

Befæstelser.

Roy Jørgensen (1993): Anlægsteknik.

teori og praksis.

Vejdirektoratet (2011): Dimensionering

af befæstelser og forstærkningsbelægninger.

Vejregler, anlæg og

planlægning.

http://vejregler.lovportaler.dk/

Samtale med Kim Tang, fagkonsulent

i Danske Anlægsgartnere.

GRØNT MILJØ 3/2013 11


100 år med

sundhedscertifikater

Den 17. marts 1913 blev 100

rosenbuske og 131 frugttræer

fra Mathiesens Planteskole ved

Korsør blåstemplet med det

første plantesundhedscertifikat

udstedt af en dansk myndighed.

Med certifikatet kunne

planterne eksporteres til

USA der ellers havde lukket for

planteimport af frygt for plantesygdomme

og skadedyr.

I dag, 100 år efter, udsteder

NaturErhvervstyrelsen hvert år

mellem 12.000 og 14.000 plantesundhedscertifikater

til lande

uden for EU. Eksporten af

planter til disse lande var sidste

år på 1,2 mia. kr.

”De danske myndigheder

har igennem 100 år opbygget

en troværdig og effektiv plantekontrol

som har skabt gode

eksportrammer uden for EU.

Tilliden til sundhed og kvalitet

af danske produkter er altafgørende

for dansk eksport og

vækst, og det er plantesundhedscertifikatet

et rigtig godt

eksempel på. Det kan vi være

stolte over,” siger fødevareminister

Mette Gjerskov.

Det gjorde ondt på danske

planteskoler og gartnerier da

‘De Nordamerikanske Fristater’

12

for godt 100 år siden lukkede

for importen af oversøiske

planter. Amerikanerne havde

erkendt at udenlandske planter,

plantesygdomme og skadedyr

truede den amerikanske

natur og plantesundhed. Staterne

vedtog et importforbud

som også ramte Danmark.

I kølvandet på amerikanerne

lukkede mange andre lande

også grænserne for planteimport.

Som svar på denne bølge

af handelshindringer - og efter

ønske fra danske gartnere og

planteskoler - etablerede

Landbrugsministeriet ‘Tilsyn

med Planteskoler og Planteskoleartikler’

der i dag er en

del af NaturErhvervstyrelsen.

Ideen bag det offentlige tilsyn

var at en statslig eksportkontrol

kunne give de fornødne

garantier og hindre udbredelsen

af plantesygdomme og

skadedyr og dermed sikre den

danske eksport. To opgaver,

som i dag bliver varetaget af

NaturErhvervstyrelsen. sh

Til højre det første plantesundhedscertifikat

fra 17. marts 1913.

Det gengivne er dog formentligt

en afskrift.

Revideret bygningsreglement med

små ting til udemiljøet

Bygningsreglement 2010 (BR10) er fra 1. januar 2013 revideret.

Der er dog ingen væsentlige ændringer der har at

gøre med udemiljøet. De fleste af reglerne der vedrører

udemiljøet fremgår af kapitel 2 om byggelsesregulerende

bestemmelser. Dette kapitel er stillet op på en anden måde

end før, men med stort set uændret indhold.

Der er dog indført lempelser for etageboliger og erhvervsbyggeri

som i nogle tilfælde kan opføre garager og

carporte mv. op til 35 m 2 uden byggetilladelse eller anmeldelse.

Samme ændringer er før indført for enfamiliehuse.

I bilaget om grundens størrelse og bebyggelsesprocent er

en vejledning blevet et krav: Den del af grunden der er vejareal

eller skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring

eller byggelinier, skal regnes med i beregningen.

Løfter man blikket fra udemiljøet er der indført ændringer

inden for især energirenovering, installationer og byggetilladelser.

Endelig introduceres en ny godkendelsesordning

for vandhaner.

På www.bygningsreglementet.dk kan man se det reviderede

reglement. De eksakte ændringer fremgår af ‘Bekendtgørelse

om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse

af bygningsreglement 2010 (BR10)’ på www.retsinformation.dk.

Som følge af ændringerne er der også kommet

en ny SBi-anvisning 230 der forklarer reglementet.

Øle Å skal genoprettes og tjekkes

Øle Å er med sine 22 km Bornholms

længste å, men fører efterhånden

så lidt vand at den

næsten tørrer ud i tørke. Et

naturgenopretningsprojekt

skal nu genskabe vandføringen,

forbedre vandkvaliteten

og skabe et rigere plante- og

dyreliv. Og derfor også bedre

de naturmæssige og landskabelige

oplevelser.

Villumfonden har givet 5

mio. kr. til projektet der restaurerer

de øverste 3,5 km af

åen der løber gennem tæt

granskov. Bl.a. skal gransko-

Øle Å løber igennem

Poulsker Plantage

ven gradvist fjernes lige omkring

åen. Nedstrøms løber

åen gennem det sydøstlige

Bornholms landbrugsland før

den munder ud på sydkysten.

Restaureringen skal følges af

målinger af vandføring, vandkvalitet

og plante- og dyrelivet.

Det gør man for at kunne

demonstrere effekten og få en

naturvidenskabelig funderet

forståelse for genopretningen.

Projektet gennemføres af Københavns

Universitet i samarbejde

med en privat skovejer

og andre lokale aktører.

GRØNT MILJØ 3/2013


GRØNT MILJØ 3/2013 13


Figur 1. Rodsystem fra opgravet

lindetræ, oprindeligt plantet

med rodklump. Bemærk de

manglende vertikale rødder.

Træernes skjulte halvdel V

Rodens udvikling fra frø til felt 2

Den naturlige rod forandres i planteskolen, under transport og lagring og under plantning.

Deformationerne kan have betydning for plantens vækst og stabilitet

Af Christian Nørgård Nielsen

En ting er træers naturlige

rodarkitektur. Noget andet

er de rødder som vi får når vi

planter træer, f.eks. i byrum

og parker. Ikke bare bliver

rødderne meget ændret i

planteskolerne for at træerne

kan overleve den senere flytning.

Også under transport,

lagring og plantning kan rødderne

få en behandling så de

kan ligge langt fra deres naturlige

form, hvad enten den

er en skiverod, hjerterod eller

pælerod. Det kunne man læse

i sidste nummer.

Problemet bliver generelt at

træerne kommer til at savne

dybe, vertikale rødder og derfor

bliver mindre stabile og

mere sårbare over for tørke.

Også rodsnøre er et stort problem

der måske kan løses med

nye pottetyper.

Savner vertikale rødder

Der er ikke gennemført systematiske

studier af rodarkitekturen

på bytræer. Der foreligger

kun spredte iagttagelser,

f.eks. af et antal linderødder

14

som Københavns Kommune

leverede til Arboretet i forbindelse

med bolværksrenovering

ved Frederiksholms Kanal. Selv

om træerne alle var vitale, var

rodsystemerne voldsomt præget

af gentagne beskæringer

og omplantninger.

For det første var der en total

mangel på naturlige vertikale

rødder (sænkerødder,

pælerødder, figur 1). For det

andet var der en del afbøjede

horisontalrødder (figur 2) som

forhindrede træet i at udvikle

symmetriske støtterødder.

Den intensive rodbeskæring

kunne stadig iagttages efter

mange år i felten, men horiontalrødderne

vil givetvis skille

sig ud, dvs. at nogle forbliver

små rødder, mens andre vokser

kraftigt (figur 3). Vore iagttagelser

tyder dog på at antal-

Figur 2. Rodsystem fra opgravet lindetræ. Bemærk de deformerede rødder til én side i træet. Disse rødder er

blev bøjet i forbindelse med omplantning, pakning af rodklumpen, transport eller ved selve planteprocessen.

GRØNT MILJØ 3/2013


Figur 3. Mange år efter plantning i

felten kan man stadig se en voldsom

forgrening efter rodbeskæring,

men man kunne også se at

rødderne var ved at skille sig ud,

nogle forbliver små rødder, mens

andre vokser kraftigt.

TRÆERNES

SKJULTE HALVDEL

Grønt Miljø sætter i artikelserien

‘Træernes skjulte

halvdel’ af Christian Nørgård

Nielsen fokus på træernes

rødder, deres funktion,

struktur og vækstøkologi.

Dette er den fjerde artikel

i serien der før har

budt på ‘Træernes skjulte

halvdel’, ‘Den ideelle rodstruktur’,

‘Skiverod, hjerterod

eller pælerod’ samt første

del af artiklen ‘Rodens

udvikling fra frø til felt’.

Her er anden del.

Figur 4. Beskåret rod fra mindre bytræ af lind. Rodsystemet på bytræer

vil i reglen være domineret af en horisontal ‘rodpandekage’.

let af horisontalrødder forbliver

højere i flere årtier.

Drøftelser med planteskolefolk

bekræfter at rodsystemet

på bytræer i reglen vil være

domineret af en horisontal

‘rodpandekage’ (figur 4). Med

korrekt sortering og beskæring

vil sådanne rodsystemer

have en unaturlig høj symmetri

i disse horisontalrødder,

mens de til gengæld i reglen

vil mangle vertikale rødder.

Det vurderes at være mere

undtagelsen end reglen hvis

en klumpplante har et pindsvineformet

rodsystem som vist i

figur 5.

Manglen på naturlige sænkerødder

bekræftes af billedmateriale

fra USA samt drøftelser

med forskningskolleger i

USA. Grundlæggende er vores

viden om de styrende faktorer

for vertikalrodsudviklingen i

bytræer dog utilstrækkelig.

En vigtig forudsætning for

at bytræmateriale udvikler

den forventede symmetriske

horisontale ‘hjerterodsstruktur’

er at man ved indskolingen

af hejstere får bortsorteret

træer med deforme rodsystemer

(‘andefødder’, figur 6)

og generelt får bortskåret

skæve og flækkede rødder.

Tørke og stabilitet

En af de vigtigste funktioner

ved et bytræ er etableringssikkerheden.

Den er i reglen

høj på grund af et rodbeskåret

rodsystem med meget høj evne

til at gendanne sig selv. Til

gengæld mangler det unge

bytræ dybe rødder. Det giver

træet mindre tørke- og saltresistens.

Problemet forværres

Figur 5. Rod af et ret lille klumpplantet træ. Roden har undtagelsesvist

en ægte hjerterodsform, også med vertikale rødder. Foto: Plantefokus.

Figur 6. Hvis bytræer skal udvikle en symmetrisk horisontal hjerterod,

skal man ved indskolingen af hejstere få bortsorteret træer med

deforme rodsystemer, f.eks. ‘andefødder’ som her.

når klumpen bliver sat på en

hård, uløsnet jord i bunden af

plantehullet hvilket ofte sker.

Træer som kun har rødder i

de øverste 40 cm jord, bliver

mere udsat for at få tørre grene

og døde knopper om vinte-

ren hvor overfladejorden fryser.

Endvidere stresses træet

mere i sommertørke. Problemet

med saltstress kan også

øges når rødderne er begrænset

til de øverste jordlag.

Stabiliteten vil - grundet den

GRØNT MILJØ 3/2013 15


Figur 7. Når træer placeres tæt på kantsten eller andre rodbarrierer, forhindres

udviklingen af symmetriske støtte- og trækrødder. Det gør træet

mere afhængig af sænkerødder. Resultatet er ofte ustabilitet der medfører

skævhed i stammen og nedsat vitalitet og modstandsdygtighed.

store symmetri i de horisontale

rødder - være god hvis træet

på sin nye vokseplads får lov at

sende disse rødder ud i alle

retninger. Men hvis horisontalrødderne

begrænses i en given

retning, vil manglen på vertikale

rødder være kritisk for

træets stabilitet, og træerne

får lettere løsnet rodpladen i

storm (figur 7). Løsnede rødder

kan være mange år om at

16

vokse fast fordi finrødderne

gentagne gange rives over.

Disse forhold accelererer

træers degeneration, svækker

det og eksponerer det for sekundære

skadevoldere, svampe,

insekter, tabt indkapsling

af råd osv.

Problem med rodsnøre

Produktion af store bytræer i

containere er meget udbredt i

Figur 8. Rodsnøre i en cypresrod.

Ideelt set bør planteproducenten

med jævne mellemrum potte

planten om til større containere

og ved hver omplantning afskære

rødder som cirkulerer i potten.

Figur 9. Poppelstiklinger vokset i

plastikpotter - til venstre med

SpinOut kobbermaling som forhindrer

rodsnøre og til højre den

almindelige pottedyrkning.

dele af USA og Australien hvor

rødderne ikke fryser når de

står frit oven på jorden. Det

bruges også i et vist omfang i

Tyskland og Danmark. Men da

der almindeligvis bruges almindelige

lukkede beholdere

er der store problemer med

‘rodsnøre’.

Ideelt set bør planteproducenten

med jævne mellemrum

potte planten om til større

containere, og ved hver omplantning

afskære rødder som

cirkulerer i potten. Det er dog

en ekstra omkostning som

producenten ofte sparer væk.

Og så finder man rodsnøre i

potterne (figur 8).

Specielt i udlandet bruges i

tiltagende grad en kemisk rodbeskæring

med kobbermaling

i potterne (SpinOut) som hindrer

rødderne i at snøre. Det

giver sådanne potteplanter en

høj kvalitet (figur 9), men dette

produkt findes vist ikke på

det danske marked.

Det er ekstremt vigtigt at

plantøren ved udplantning i

felten husker enten at afskære

de cirkulerende rødder eller at

udrede dem fra klumpen og

fordele dem ud i et stort plantehul.

Ellers ser man ofte at

planten kommer til at stå i

stampe fordi rodsnøren (af

delvist ukendte årsager) forhindrer

nye rødder i at vokse

ud i den omgivende jord (figur

8), og træet kommer til at

hænge i én til to rødder.

Rodsnøre er den værste af

mulige roddeformationer fordi

planten ofte kommer til at

lide og stagnere i mange år.

Ofte ender busken eller træet

efter flere års overlevelse med

pludseligt at dø. Rodsnøre forhindrer

udvikling af gode symmetriske

støtterødder, træerne

bliver ofte skæve og vandforsyningen

stærkt forringet.

Containertræer med rodsnøre

udvikler ikke normale sænkeog

pælerødder.

Nye pottetyper

Der er nyere pottetyper undervejs

som med luftbeskæring

sikrer en bedre styring af rødderne

samt naturlig intensivering

af rodklumpen uden at

skade rødderne med mekanisk

beskæring. ‘Air-pots’ eller

‘Springrings’ (figur 10) bruges

forsøgsvis af Birkholm Panteskole,

men er i øvrigt udbredt i

engelske og australske planteskoler.

Ulempen ved disse typer er

dels faren for frostskader på

rødderne, dels manglende

luftbeskæring i bunden af

containeren. Det vil sige at de

vertikalt voksende rødder bliver

afbøjede og deformerede.

Hvis man ved henholdsvis levering

og plantning sørger for at

afskære sådanne deformerede

vertikalrødder, er der håb om

at de vil regenerere og danne

dybe rødder i løbet af nogle

år. Jeg har mere udførligt diskuteret

sænkerrøddernes dynamik

i en engelsk artikel

(Nielsen 2009).

En ny spansk potte (Maceflor),

som både skulle sikre

luftbeskæring i siden og i bunden,

er brugt i en forsøgsproduktion

hos Danverde.dk (figur

11). Ulempen er at potten

skal hæves fra jorden, og det

giver ekstra udfordringer med

at beskytte rodklumpen mod

frost om vinteren. Det vides

endnu ikke om roddeformationer

helt undgås.

‘Root control bags’ er sække

som er nedgravet i jorden og

kun tillader finrødder at forlade

sækken. Således skulle

man kunne tage sækken med

træ og den færdige rodklump

op og kun miste finrødderne.

Mig bekendt har konceptet

ikke vundet stor udbredelse i

GRØNT MILJØ 3/2013


GRØNT MILJØ 3/2013 17


Figur 10. Træer plantet i ’springrings’. Bemærk at

eventuelle vertikalrødder vil bøje af og deformere

når de rammer fiberdugen i bunden af containeren.

Springringspotten har buler i plastikken

som hindrer rodsnøre samt lufthuller der bremser

finrodens videre vækst.

udlandet, og man kan næsten

tænke sig til alle de praktiske

barrierer for anvendelsen.

Da meget taler for at omplantninger

beskadiger eksisterende

sænkerødder, er det

en teoretisk mulighed at dyrke

sænkerodsbevarende bytræer

ved at undlade omplantning

og kun foretage rodbeskæring

in situ i større afstand fra

stammen. Klerks planteskole

beretter om gode resultater

med dette princip, men emnet

kræver nærmere dokumentation.

På vej til at blive bedre

Udviklingen af bytræer handler

om mere end en funktionel

og måske ‘naturlig’ rodarkitektur.

Andre centrale faktorer

i træets logistiske kæde fra

‘frø til felt’ er etableringssikkerhed,

beskæringsbehov, årstid

og plantetidspunkt, lagring

og logistik og ikke mindst

planteskolernes store investeringer

i rationelle og standardiserede

prouktionssystemer.

Vi kan glæde os over at have

en planteskolesektor som

kan levere store og overlevelsesdygtige

træer. Vi må indtil

videre acceptere at en del af

disse træer lever uden de naturlige

pæle- og sænkerødder

18

Figur 11. Maceflor-potte med luftbeskæring både i siden og i bunden.

Ulempen er pottens placering - hævet over jorden. Foto: Peter Benfeldt.

- med de negative følger det

kan have for træernes fremtid.

Planteskolernes vej til at levere

bytræer med ‘sænkerodsgaranti’

er antagelig lang og

uoverskuelig, men hvis det engang

lykkes, bliver det uden

tvivl en meget vigtig salgsparameter.

Der er ingen tvivl om at et

vigtig element på vejen mod

bedre rodsystemer i bytræer

også er kontrollen af det leverede

plantemateriale. Man bør

som modtager af et planteparti

altid åbne op for rodklumpen

i 2-5% af de leverede træer

og sikre sig at der findes en

symmetrisk rodfordeling og et

højt antal beskårne rødder i

klumpen. Hvis der er bøjede

eller flækkede rødder i kanten

af klumpen, bør de afskæres.

Der ligger her også en udvikling

i at beskrive en god

standardprocedure for rodkontrol

inden plantning. Også

ved transport og håndtering

under plantning bør det undgås

at ‘trykke’ rodklumpen

fordi det kan føre til afbøjning,

bræk og flæk af rødder.

For at vi kan blive bedre,

ville det dog være nyttigt først

at have bedre viden om problemernes

omfang og karakter.

Heri ligger en stor udfordring

for erhverv og forskning.

Og så skal bestillerne begynde

at tænke anderledes. En

god overlevelse og ‘lav pris’ er

hvad de fleste bestillere prioriterer

højt fordi det har betydning

for deres budget her og

nu. Træernes langsigtede vitalitet

prioriteres umiddelbart lavere.

Måske også fordi vi endnu

ikke har været i stand til at

formulere de rigtige krav til

planteskolerne. Og måske fordi

vi heller ikke vil betale for

en højere kvalitet. ❏

Joel Klerk og Svend Andersen takkes

for konstruktiv kritik af manus.

KILDER

C.N. Nielsen (2009): A comparison of

sinker root development in urban

and forest trees. In: G.W. Watson, L

Costello, B. Scharenbroch & E. Gilman

(eds): The landscape below ground III:

proceedings of a third international

workshop on tree root development

in urban soils. International Society of

Arboriculture, pp. 266-275.

SKRIBENT

Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat,

dr.agro. Han har i mange år

forsket i træer og træøkologi på Skov

& Landskab, Københavns Universitet,

og har nu eget rådgiverfirma,

SkovByKon.dk. Han har taget alle billeder

hvor ikke andet er anført.

GRØNT MILJØ 3/2013


Vi har den perfekte løsning til den perfekte græsplæne

GRØNT MILJØ 3/2013 19


Når vedaffaldet

skal brændes af

Ny afbrændingsbekendtgørelse strammer og

nuancerer afstandskravene ved afbrænding til

have- og parkaffald og små bål

Det kan af og til være praktisk

at brænde naturligt

affald af når man arbejder i

park, skov og natur. Men der

er snævre grænser for hvornår

og hvordan man må gøre det.

Det fremgår af affaldsbekendtgørelsen

og de kommunale

affaldsregulativer - og af

Beredskabsstyrelsens nye afbrændingsbekendtgørelse

der

har erstattet den gamle halmbekendtgørelse

fra 1999. Her

er der bl.a. kommet skrappere

afstandskrav til større afbrændinger

af have- og parkaffald.

Grene og kvas der skal

brændes af for at skaffe det

ad vejen, er efter affaldsbekendtgørelsens

definition affald.

Og det må som hovedregel

kun afbrændes på godkendte

forbrændingsanlæg.

Der er dog undtagelser.

For skovbevoksninger på

mindst 0,5 ha og af mindst 20

meters bredde må man godt

afbrænde hugstaffald og træstød

på lokaliteten. Det er en

generel regel.

Elementer der skal holdes

afstand til

Bygninger med hårdt tag

Bygninger med let

antændeligt tag

Nåletræsbevoksninger,

lyngarealer og anden

letantændelig vegetation

Letantændelige markafgrøder

Steder hvor der anvendes eller

opbevares større oplag af eksplosive,

letantændelige,

brandfarlige eller brandnærende

stoffer som f.eks.

halm, træ eller plast.

Maskiner der ikke bruges

ved afbrændingen

20

Naturligt affald fra have,

park og natur må man også

godt brænde af, men kun hvis

kommunen i sit affaldsregulativ

har fastsat bestemmelser

om det. Affaldsregulativerne

kan ses på kommunens hjemmeside.

Hvis kommunen ikke

har taget stilling til spørgsmålet,

gælder affaldsregulativets

generelle regler for at bortskaffe

affald, og så er afbrænding

på stedet ikke tilladt.

Det er også kommunens affaldsregulativ

der afgør om

Sankt Hansbål på offentlige

arealer skal anmeldes til kommunen

eller ej - eller om man

overhovedet må tænde bålet

det ønskede sted.

Afstandsreglerne

Uanset hvad der står i affaldsbekendtgørelsen

og de kommunale

affaldsregulativer, skal

man holde afbrændingsbekendtgørelsens

regler om afstande

og andre brandværnsregler.

Bekendtgørelsen giver

også kommunen mulighed for

Bål op til 100 m 2

Strenge op til 5 m

Skovaffald

Bål over 100 m 2

Strenge over 5 m

30 m 100 m

100 m 100 m

30 m 100 m

30 m 100 m

100 m 100 m

30 m 30 m

Kommunens affaldsregulativ

afgør om

Sankt Hansbål på offentlige

arealer skal anmeldes

eller ej, men i alle tilfælde

skal afbrændingsbekendtgørelsensafstandsregler

holdes. Foto: Københavns

Kommune.

Have- og parkaffald

Bål op til

0,2 m 3

Bål op til

0,5 m 3

Bål over

0,5 m 3

10 m 30 m 30 m

30 m 100 m 200 m

30 m 100 m 200 m

30 m 30 m 60 m

100 m 100 m 200 m

Bål højst

Ø 80 cm

Bålafbrænding

Afbrændingsbekendtgørelsens afstandsregler. Ved jævn vind fordobles de kortere af afstandene i vindens retning. Se nærmere i

bekendtgørelsen. Sankt Hansbål hører til under ‘Bålafbrænding, bål over Ø 120 cm i spalten længst til højre.

15 m

Bål højst

Ø 120 cm

Bål over

Ø 120 cm

10 m 30 m

15 m 200 m

15 m 15 m 200 m

15 m 15 m 60 m

15 m 15 m 200 m

GRØNT MILJØ 3/2013


at tillade afvigelser og for at

regulere, eventuelt forbyde,

afbrænding i et afgrænset

område i en bestemt periode.

I reglerne om afstandsforhold

skelnes mellem halm,

skovaffald, lyng/siv/rør, haveaffald

og bålafbrænding. Det

er nævnt at park- og gartneriaffald

falder ind under haveaffald

ligesom Sankt Hansbål

falder under bålafbrænding.

Vedaffald fra naturområder,

der f.eks. opstår når man rydder

uønsket opvækst af træer

og buske, er ikke nævnt. Hvilke

afstandsregler man her skal

benytte, kommer an på en

konkret vurdering af stedet,

oplyser fuldmægtig Christian

Nielsen fra Beredskabsstyrelsen.

Hvis det er mest sammenligneligt

med skov bruges afstandsreglerne

for skovaffald.

Ellers bruges afstandsreglerne

for haveaffald. Og er man i

tvivl, bruger man bare de

strengeste regler.

Er vinden blot ‘jævn’ fordobles

alle alle de kortere afstande

i vindens retning. Og

jævn vind er ikke mere end

hvor kviste og mindre grene

bevæger sig. Er vinden ‘frisk’

og derover, må afbrændingen

slet ikke igangsættes, og ilden

skal slukkes hvis vindretningen

skifter eller vinden tager til.

I øvrigt skal afbrændingen

være kontrolleret og planlagt

så man ikke risikerer at sprede

branden eller genere eller skade

omgivelserne. Afbrændingen

må derfor ikke finde sted

nær vegetation eller genstande

der let antændes eller nær

luftledninger og elmaster. Afbrændingen

må ikke på grund

af røgen eller andet være til

‘væsentlig ulempe’ for andre.

Der skal desuden være forsvarlige

redningsveje og slukningsmuligheder

og efter afbrændingen

skal ild og gløder være

slukket så der ikke er fare for

genantændelse.

Skrappere krav end før

I forhold til den gamle halmbekendtgørelse

er der flere

ændringer. For haveaffald var

der før kun én kategori over

0,2 m 3 bål. Nu er der en kategori

fra 0,2 til 0,5 m 3 med

uændrede krav samt en kategori

over 0,5 m 3 med væsenligt

øgede afstandskrav som det

ses af skemaet.

For afbrænding af bål er

reglerne lempet for små bål.

Før blev der kun nævnt ‘festblus,

herunder Sankt Hansbål’.

Nu er der hele tre kategorier

hvor bål med en diameter over

120 cm - herunder Sankt Hansbål

- har de samme afstandskrav

som før.

I den ny bekendtgørelse er

reglerne om vind også præciseret.

Før hed det at afbrænding

ikke måtte finde sted i

for stærk blæst og at afstandene

skulle fordobles i vindens

retning. Nu er det i ‘jævn vind’

at afstandene fordobles og at

man helt stopper afbrænding i

frisk vind. Endelig er de generelle

regler om genantændelse,

røggener mv. skærpet.

Som driftsmetode

Hvad angår afbrænding som

driftmetode på bl.a. heder, taler

man ikke om affaldsbortskaffelse.

Derfor gælder affaldsbekendtgørelsen

ikke. Afbrændinger

kræver dog tilladelse

fra kommunen der skal

fastsætte konkrete afstandskrav

- og eventuelt her kan

man skele til afbrændingsbekendtgørelsens

afstandskrav.

Bekendtgørelsen har også et

generelt forbud fra 1. april til

31. august mod afbrænding af

lyng, siv og rør, hede- og mosetørv

samt hede- og mosejord.

Kommunen kan dog - efter

udtalelse fra Naturstyrelsen

- dispensere fra dette forbud.

Afbrændinger på naturarealer

der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens

§3 kræver

altid kommunens dispensation

- principielt fordi en afbrænding

ændrer arealets tilstand.

Afbrændinger på beskyttede

fortidsminder kræver tilladelse

fra Kulturstyrelsen da museumsloven

ikke tillader pleje

der kan ændre beskyttede fortidsminders

tilstand. sh

KILDER

Affaldsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse

nr. 1309 af 18. december 2012

om affald.

Afbrændingsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse

nr. 1186 af 12. december

2012 om brandværnsforanstaltninger

ved afbrænding i det fri af

halm, kvas, haveaffald og bål mv.

Naturbeskyttelsesloven: Bekendtgørelse

nr. 933 af 24. september 2009 af

lov om naturbeskyttelse.

Museumsloven: Bekendtgørelse nr.

1505 af 14. december 2006 af museumslov.

Lasse Baaner, Betinna H.D. Andreasen

(2013): Afbrænding af affald fra naturpleje

og skovdrift. Videnblade

Park og Landskab 7.0-2. Skov & Landskab

2013.

GRØNT MILJØ 3/2013 21


Et ordentligt stykke arbejde

Niels Lützen Landskabsarkitekter er et af mange små landskabsarkitektfirmaer der prøver at

overleve på gamle dyder, men de kan gå en hård tid i møde

Der er kun Niels Lützen selv

og to medarbejdere, Mette

Greve Pedersen og Lise Lycke.

Og det er ikke haver de arbejder

med, men større friarealer

og grønne områder. De

skal helst kunne det hele og

være mindst lige så gode til

det som de ofte meget større

konkurrenter. Og helst billigere.

Noget af en udfordring.

„De små firmaer har det ogå

svært i øjeblikket,“ fortæller

Niels Lützen. „Vi mærker at

store ingeniørfirmaer som Niras,

Grontmij, Rambøll og Orbicon

ansætter landskabsarkitekter

og får en større og større

rolle inden for projektering

22

af grønne områder. Men hvad

skal der så blive af os? Når vi

taler med ingeniører, hører vi

tit at det er utroligt at vi kan

være så små og alligevel prøve

at gabe over hele projekteringen.

Hos dem kan så små firmaer

kun være meget specialiserede.

Vi skal kunne det hele,

men det kan vi nok ikke blive

ved med. Vi kan vælge at gøre

som ingeniørerne, blive store

eller specialisere os.“

Det aktive netværk

Når det hidtil er gået godt er

forklaringen det netværk som

firmaet er en meget aktiv del

af. Anlægsgartnere bliver

Det Nationale Klimapanel får forklaret friarealerne i A/B Vilhelm Thomsens Allé udført 2012 med 100% LAR.

LANDSKABSARKITEKTFIRMAET

De private rådgivende landskabsarkitektfirmaer

er en lille, men vigtig gruppe i det samlede

fag. Vi vil i de næste numre give fagets

øvrige grupper et billede af landskabsarkitektfirmaernes

arbejdsvilkår og faglige ståsteder.

Vi besøger firmaer forskellige af størrelse,

beliggenhed og opgaveprofil. Og hvor

udfordringerne derfor varierer.

Første artikel er om et lille, men veletableret

firma der påtager sig ret store opgaver,

især inden for renovering af friarealer, og derfor

ofte konkurrerer med langt større konkurrenter.

Landskabsarkitektfirmaet bor - som

spurgt om udførelsen. Leverandører

om deres produkter.

Ingeniørfirmaer om det tekniske

- og bliver i nogle tilfælde

hyret til beregninger. Internet

og fagblade giver også meget.

Lützen fremhæver det tyske

‘Garten + Landschaft’ for en

god blanding af det tekniske

og arkitektoniske.

„I det hele taget får jeg meget

inspiration fra Tyskland,

også fra rejser. Vi ligger i det

samme klimabælte og kan blive

inspireret direkte af deres

planteanvendelse der tit er

bedre end vores. Også når det

gælder bytræer som de giver

meget mere plads,“ siger han.

godt halvdelen af alle - i København, men

som typisk er for standen, tager de arbejde i

et stort geografisk område.

Der er under 100 private landskabsarkitektfirmaer

i Danmark. 71 er med i Landskabsnetværket

under Danske Arkitektvirksomheder.

Cirka 55 har landskabsarkitektur som hovedområde.

De fleste har under fem medarbejdere.

Kun omkring en håndfuld har over ti.

De øvrige medlemmer af Landskabsnetværket

er enten store arkitektfirmaer med landskabsafdelinger.

Uden for Landskabsnetværket

finder man en håndfuld af de store ingeniørfirmaer

der har landskabsafdelinger med

5 til 10 ansatte landskabsarkitekter.

Til gengæld søger Lützen

ikke så meget støtte fra andre

landskabsarkitektfirmaer. Heller

ikke selv om han bor dør

om dør med to andre små af

slagsen. Og kollegiale aftenmøder

i f.eks. landskabsarkitektforeningen

er heller ikke

det store hit.

„Jeg har aftenmøder nok i

forvejen. Og det er svært at

netværke med konkurrenter.

Jeg vil hellere netværke med

dem der kan bruge mig. Hvor

vi kan bruge hinanden. Men

det kan jo også godt være

landskabsarkitekter som bare

er ansat i f.eks kommuner eller

ingeniørfirmaer.“

De gode anlægsgartnere

„Der er mange fantastiske

anlægsgartnerfirmaer,“ fortæller

Lützen. „De er dygtige

og får de ting udført som vi

andre bare går og snakker om.

De leverer et godt resultat og

tjener på det. Og de er et godt

bindeled til beboerne i de områder

vi arbejder i.“

Lützen kan dog ikke selv

vælge frit på alle hylder, men

han er med til at udvælge dem

der skal prækvalificeres. Er anlægsgartnerenunderentreprenør,

er der også mulighed for

at tale med hovedentreprenøren

om ‘hvem der kan bruges’.

„Vi taler med anlægsgartnerens

projektleder og formand

både under udførelsen

og projektgranskningen, bl.a.

når der skal foretages besparelser.

Det handler mest om

anlægsspørgsmål, og mest i

forhold til belægninger, materialer

og afløb hvor anlægsgartnerne

har meget at byde

på. Med planter er det mere

følsomt. Dårligt jord- og plantearbejde

forekommer, f.eks.

problemer med plantedybden

og at dårlige planter ikke sorteres

fra. Disponeringen af

arealet taler vi slet ikke om.

Det kan godt være at nogle

anlægsgartnere siger at de

tegner haver lige så godt som

landskabsarkitekter. Jeg mener

vi har forskellige styrker,

GRØNT MILJØ 3/2013


og en af vores er at vi tænker i

helheder.“

I det hele taget understreger

Lützen hvor vigtig kommunikationen

er. „Stort set alle vores

opgaver involverer beboere,

bestyrelser, driftsfolk, naboer,

myndigheder, forsyninger

og mange andre. Derfor er

vi nødt til at kommunikere fornuftigt

med alle. Vi forsøger

ikke at være højrøvede og

bedrevidende hvis det ikke er

nødvendigt. Og vi behandler

folk ordentligt og værdigt indtil

de selv viser at de fortjener

anderledes.“

Tekniker for fuld styrke

Lützen fortæller om en jordbrugsteknolog

han har haft

ansat: „Han kunne det tekniske

og syntes det var sjovt. Vi

havde et godt samarbejde. Nu

er han begyndt at læse til

landskabsarkitekt. For som

teknolog kan man ikke udføre

landskabsarkitektens arbejde.“

Når han bliver færdig kan

han både designe helheder og

være tekniker for fuld skrue.

Det vil være godt for faget,

vurderer Lützen: „Landskabsarkitektfaget

mangler folk der

kan kaste sig ud i det tekniske

med fuld styrke. Faget er blevet

lidt tøset, lidt overfladisk

hvor der kan være langt fra de

lækre perspektivtegninger til

virkeligheden. Det gælder ikke

bare det tekniske, men også

måden vi planlægger på uden

nok brugermedvirken.“

„Der bliver i det hele taget

brugt meget tid på at gøre

planen lækker så den kan sælge

eller for at vise en vision.

Det kan være nødvendigt. Vi

gør det selv, men det kan også

let blive for malerisk. Vi foretrækker

at nøjes med plantegning,

snit og referencebillede,“

siger Lützen.

Næsten konstant på

Lützen ligger ikke på den lade

side. „Jeg arbejder ikke selv

under 50 timer om ugen og

tjener ikke mere end mine ansatte.

Hvorfor gør jeg det? Fri-

Man bliver konfronteret med faget hele tiden, også når man har fri,

fortæller Niels Lützen der her tager en slapper fra det grønne.

Kirkepladsen i Holbæk der

binder kirken og dens historiske

omgivelser sammen med byens

hovedgade med robuste materialer.

Udført af Lars Aarup A/S.

heden til at bestemme selv? En

lidt for samvittighedsfuld indstilling?

Jeg ved det faktisk ikke

rigtigt, men jeg tror ikke at

den yngre generation har helt

samme lyst,“ siger den 59-årige

tegnestueejer.

Som mange landskabsarkitekter

kender det, er faget også

en mere eller mindre frivillig

hobby: „Man bliver konfronteret

med faget hele tiden,

vores fagområde jo er så

visuelt, alle løsninger springer

lige op i sylten på dig, også

når man har fri og er på ferie.

Hvordan kan det blive bedre,

tænker man.“ En plage vil

Lützen dog ikke kalde det. Det

evige kritiske blik ødelægger

ikke oplevelsen, „for mange

ting er også vellykkede.“

Det kritiske tilbageblik er

også nødvendigt når det gælder

egne projekter, understreger

Lützen. „Man kan lære af

virkeligheden. Derfor skal vi

være bedre til at evaluere de

projekter vi har tegnet. Vi skal

have nosser til at gå tilbage og

se om det lykkedes. Det forsøger

jeg også at gøre selv. Det

er specielt vedligeholdelsen

der er et problem.“

GRØNT MILJØ 3/2013 23


Gården i karré 421 med de store træer er et af de projekter tegnestuen har udført i svømmehalskvarteret, Frederiksberg. Udført af LK-gruppen A/S.

Et af de senere års projekter

er renoveringen af en karré i

Københavns nordvestkvarter. I

gården er der frodigt, men

forhaverne ud mod de befærdede

veje er fejlet. Bøgehækkene

døde næsten med det

samme og er aldrig erstattet.

„Det er også et ekstremt

miljø med stort slid, vind og

vejsalt. Vi skulle have skiftet

jorden ud, gødet, beskyttet

planterne bedre og måske

valgt en mere robust art, måske

tjørn. Og plantningen kunne

være gjort bedre. Planterne

var dårlige og plantet for højt

med blottede rødder.“

Hvad vil I selv gøre for at

løse problemet med plejen når

I slipper jeres tilsyn?

„Vores driftsvejledning skal

blive bedre. Det skal der være

styr på, især når vi samtidig

skal udvikle lokal afledning af

regnvand og natur i byen. Og

så prøver vi at indrette vores

planer efter den mulige drift.

Er det kommunale anlæg, er

det deres driftsafdeling vi taler

med. I boligområder er det

ejendomsfunktionærerne vi

skal have fat på. De er det stabile

element der holder sammen

på det, men arbejdet af-

24

hænger selvfølgelig af deres

deres viden, kunnen og ansvarlighed.“

Hverdag i grøn stue

Og hvordan fordeler man arbejdet

på en lille tegnestue?

„De to medarbejdere kommer

med udspil til løsninger. Dem

taler vi om, og så går de videre

med planer og illustrationer.

Det kan også være at jeg selv

skitserer,“ forklarer Niels Lützen,

men ellers er hans opgave

at ‘holde sammen på det hele’,

som han siger. Går til møder

med bygherrer og beboere,

holder foredrag, forhandler,

laver kvalitetssikring, beskrivelser,

fører tilsyn.

Det kan måske lyde som om

medarbejderne laver alt det

sjove og kreative, mens Lützen

klarer det kedelige. Men sådan

ser han ikke på det. „Jeg

er tilfreds med at lave det administrative.

Men det er afgørende

at medarbejderne er

kreative. Ellers kunne jeg lige

vel have en teknisk tegner.“

Blandt opgaverne er der

mange renoveringer af friarealer

i boligområder. Det kan

nærmest kaldes for tegnestuens

speciale. Til de seneste op-

gaver hører to gårdanlæg i

Københavns Kommune. Til de

øvrige opgaver i de seneste

par år hører bl.a. renovering af

arealer ved Gentofte Sportspark,

en motionssti for Gentofte

Kommune, stoppesteder

for Movia, en lommepark i Husum,

kunstgræsbaner samt

gården i kulturcentret Vartov i

København. Sidstnævnte var

speciel på den måde at et anlægsgartnerfirma,

OK Grøn

Anlæg, var totalentreprenør

og hyrede Lützen.

Der er omkring 20 større og

mindre opgaver på et år, men

ingen af dem er knyttet til nybyggeri.

Denne opgaveprofil

kan være med til at forklare

hvorfor tegnestuen ikke har

mærket meget til den økonomiske

krise.

„Opgaverne kommer typisk

fra bygherrer og bygherrerådgivere

som kender os og spørger

om vi vil være med,“ fortæller

Lützen. „Ofte er det

kommunale bygherrer. Inden

for vores område er vi så totalrådgivere

og skal selv indhente

den rådgivning vi ikke selv kan

levere. Det kan være ret store

projekter,“ fortæller Lützen

der nævner entreprisesummer

på 18 og 40 mio. kr. blandt de

seneste opgaver.

Opgavens honorar er enten

baseret på tilbud eller forhandling.

Tilbud giver Lützen

cirka 1 af hver 14. dag for tiden,

enten alene eller sammen

med diverse teams. Fastsættes

honoraret i forhandling, kan

det være en lang proces. „Ofte

skal hele budgettet på plads

først, for mange har en helt

urealistisk forventning om

hvad de kan få for pengene.

Så vi laver tit et budget og

dertil et forslag til honorar-%

eller et fast honorar, alt afhængigt

af opgavetypen.“

Og så er der en anderledes

opgave i gang, nemlig en rapport

om de danske forhaver

som Ministeriet for By, Bolig

og Landdistrikter har bestilt.

Træløse forhaver med masser

af sten. „Vi har det svært med

store træer nær deres boliger.

Men man skal ikke langt ned i

Tyskland for at store træer får

lov at stå tæt på husene. Det

må de også i Finland. I Danmark

synes indvandrene også

at træerne er ok. Derfor er

lindene hjemme i min gård bevaret.

Men de andre danskere

skal ikke nyde noget. Vi vil ik-

GRØNT MILJØ 3/2013


ke flytte os fordi der er træer.

Vi vil ikke finde os i noget. Det

er den danske folkesjæl.“

Funktionsdygtigt

Det har i en del år været udbredt

blandt landskabsarkitekter

at bruge en kunstnerisk inspireret

arbejdsmetode hvor

f.eks. et billede eller reference

er grundlag for designet. Sådan

arbejder Lützen ikke.

„Jeg fokuserer på de mennesker

der skal bruge området,

hvad det skal bruges til og

hvordan det kan fungere. Det

skal være brugbart. Funktionsdygtigt.

Folk skal kunne forstå

det vi laver, og der skal være

tilgængelighed for alle. Man

kan godt sige jeg er funktionalist.

Det lyder gammeldags.

Det er måske heller ikke det

der sælger bedst. Der er i hvert

fald tendens til at politikere

og bygherrer læner sig op af

dem der har en mere kunstnerisk

profil og viser de fede perspektiver.

Men det er ikke

nok.“

Som eksempel nævner Lützen

den lille Folkets Park på

Nørrebro i København. Den

blev omlagt til en ‘rigtig’ park

for nogle år siden, bl.a. med

en stor bro og staudebede.

„Det så godt ud. Men det er

kun pusherne der bruger broen,

og stauderne er for længst

jokket helt ned. Det får mig til

at spørge om landskabsarkitekter

altid er gode nok til at

sætte deres projekter ind i den

kontekst der er på stedet.“

„Eller tag det plejehjem i

Frederikssund hvor min far boede.

Der var tænkt nogle tanker

med beplantningen, men

den fungerede ikke og den

blev ikke holdt. Det var pauvert

at se. Det er ikke en måde

at behandle de gamle på. Det

er ikke nok med en fin vision,

hvis driften ikke er der.“

Ud over den kunstneriske

metode, kan du så se nogle

særlige designmæssige tendenser

i tiden?

„Det er jo nærliggende at

nævne de organiske former

hvor stregerne nærmest ligner

mønstret på et skildpaddeskjold.

Det er en form som kan

tolkes økologisk eller vise bæredygtighed,

men er det symbolsk

eller reelt? Det skal vi

være meget bevidste om, bl.a.

fordi vi arbejder meget sammen

med ingeniører, f.eks. om

LAR-projekter. Her skal det

bare fungere.“

Den faglige udfordring

Lokal afledning af regnvand,

LAR, er blevet en vigtig opgave

de grønne områder skal løse.

De skal også være med til

at redde biodiversiteten. At de

grønne områder skal løse andre

opgaver end rekreation og

æstetik, har stor betydning for

faget, vurderer Lützen:

„Faget bliver mere konkret

og det styrker faget, men det

udfordrer også vores faglige

kunnen. Det er en kompliceret

virkelighed. Man kan f.eks. tage

hele naturdebatten og specielt

om natur i byen der ligger

mig voldsomt på sinde. Vi stø-

Den permeable vandrende i A/B Vilhelm Thomsens Allé. Udført af LK-gruppen A/S.

Indvielse af gårdanlægget i Tøndergade Vest på Vesterbro i juni 2012.

Udført af OK grøn anlæg A/S.

der på den i alle projekter og

hos de fleste politikere, beboere

og bygherrer. Men det er

også et symptom på at de fleste

ikke har en rigtig kontakt

med naturen. De er måske

vokset op i en parcelhushave

eller har haft en kanariefugl.

Naturen er blevet noget man

oplever gennem en bilrude eller

en tv-skærm. Kommer den

for tæt på, bliver den ukontrollabel.

Alle synes at vores

LAR-projekter er spændende,

men det skræmmer også mange

på grund af myg, børn der

kan drukne, mudder på skoene

og meget andet.“

Også på et andet område

savner faget noget, vurderer

Lützen: „Vi er nok ikke så gode

til planter som vi selv tror,

især til at sammensætte plantesamfund.

De skal være frodige,

ja, men de skal også passe

til sted og vilkår, f.eks. trives

under et stort træ eller vokse i

en saltbelastet grøft eller

blomstre med minimal drift.“

Det er en udfordring for

landskabsarkitektstudierne,

fastslår Lützen. „Jeg ved ikke

om de gør noget. Men hvis de

gør, kan følgen være at det

kan blive nødvendigt at fokusere

mindre på kunsten. Kunst

kan ikke alene redde verden.

Der skal skrappere midler til.“

Vores eget system

Faget er mere eller mindre ved

at blive tvunget ind i administrative

og tekniske metoder,

f.eks. rumlig projektering i 3D

og beskrivelsessystemet fra

BIPS. Det kan være et særligt

problem for små tegnestuer

der ikke kan have specialister

til alt. Men ikke for Lützen.

„3D begynder at komme i

vores fag, men det er begrænset

hvor meget vi selv har arbejdet

med det. Hvad angår

beskrivelser bruger vi sjældent

BIPS, men mere vores eget system

der er meget kortere og

enklere. Når det er sådan, er

det nok fordi vi normalt arbejder

som totalrådgiver. Vi er

sjældent underrådgiver hvor

et arkitekt- eller ingeniørfirma

siger vi skal bruge 3D eller

BIPS. Men det kan jo komme.

Vi parrer os med alle der vil arbejde

sammen med os.“

Uanset hvad rokkes der ikke

ved den basale dyd, bedyrer

Lützen: „For mig handler det

om at gøre et ordentligt stykke

arbejde og følge arbejdet

til dørs. Folk skal være tilfredse

med én. Og er man en del af

en større helhed, skal man ikke

bare udføre sin del ordentligt,

man skal også tage teten

og inspirere de andre.“ sh

GRØNT MILJØ 3/2013 25


‘Slacklining’ kan

ødelægge træernes bark

Ny parktrend giver forvaltere nye problemer

Det er de senere år blevet

moderne at gå på line,

ofte i byens parker, men når

linen spændes ud mellem to

træer uden stammebeskyttelse,

kan de få alvorlige barkskader.

I flere tyske parkforvaltninger

har man derfor forbudt

den såkaldte ‘slacklining’,

mens andre forsøger at beskytte

træerne ved at oplyse og

udpege særligt egnede træer.

I Danmark breder moden sig

også, og parkforvaltninger bør

overveje hvordan man håndterer

fænomenet, skriver Oliver

Bühler og Linda B. Jørgensen

i Skov & Landskabs videnblad

‘Slacklining øger presset

på byens træer’.

Linen skurrer barken og

gnaver sig med tiden ind til

træets ved. Det afbryder transporten

af kulhydrater og vand

og ødelægger vækstlaget. Det

blottede ved kan desuden let

blive angrebet af svampe og

skadedyr. Problemet er først

løst når sårvæv (kallus) har

dækket såret.

Skaderne går typisk halvt

rundt om stammen, men fastgøres

linen omkring stammen

26

med en løkke eller karabinhage

der strammes ved belastning,

kan skaderne gå hele vejen

rundt. At bruge reb fremfor

flade stropper hæver også

risikoen. Og da det kun er få

træer der står i rigtig indbyrdes

afstand, er det gerne de

samme træer som bruges igen

og igen. Risikoen for skader er

størst for unge ræer og andre

træer med tynd bark.

Skaderne kan afbødes enkelt

og improviseret med f.eks.

små tæpper eller ‘træbeskyttere’

mellem yderbarken og den

strop der lægges om træet for

at holde linen. De kan i bedste

fald afbøde barkskader, men

sjældent trykskader i det sårbare

vækstlag.

På grundlag af tyske erfaringer

har Bühler og Jørgensen

opstillet en række anbefalinger:

Brug kun store træer til

slacklining, ikke under 120 cm

stammeomfang eller 40 cm

stammediameter. Brug kun

træer med grov bark, f.eks. eg,

fyr eller robinie, ikke arter som

bøg, spidsløn, ær, fuglekirsebær

og birk der også i høj alder

har tynd bark. Brug altid

Slackline-skader på unge træer. De er formentlig fatale.

Foto: Clemens Hartmann gengivet fra videnbladet.

stammebeskyttelse hvor linen

kan komme i kontakt med

stammen. Brug altid stropper

mindst 5 cm brede for at fordele

trykket på stammen. Brug

altid en separat strop til at

fastgøre linen til strammen,

ikke løkker. Og brug ikke knuder,

karabinhager mv. der kan

berøre stammen.

Efter at der blev set skader i

bl.a. München og Stuttgart

forbød flere forvaltninger

slacklining i parkerne. Erfaringerne

viser dog at forbuddet

hverken respekteres eller

håndhæves. Flere kommuner

går derfor nye veje. I Basel sat-

Stroppen om træet er en separat strop som linen fastgøres til. Det er med til at beskytte stammen. Scanpix.

ses på en informationskampagne

der bl.a. oplyser om

hvordan skader kan forhindres.

I Stuttgart har forvaltningen

udpeget særlige slacklinetræer:

store træer med tyk

bark. I München har man opsat

stolper i passende afstand

som kan bruges i stedet for

træer. I Köln undersøges i samarbejde

med Sporthochschule

Köln forskellige træbeskyttelser

og deres virkning. sh

KILDE

Oliver Bühler, Linda B. Jørgensen

(2013): Slacklining øger presset på byens

træer. Videnblade Park og Landskab

5.39-5. Skov & Landskab, KU.

Træbeskyttere som afprøves i

Köln. Træer beskyttes angiveligt

både mod skure- og trykskader,

men det skal sikres at beskyttelsen

vokser med træerne. Foto: Andreas

Thomann.

GRØNT MILJØ 3/2013


Weidemann på 117

forskellige måder

De knækstyrede Hoftrac-minilæsserne

fra den tyske producent

Weidemann er blevet opgraderet.

Og nu er det med et

fuldt fleksibelt koncept hvor

kunden - ud fra fire grundmo-

Eldreven Bahia

klipper og samler

Den batteridrevne græsklipper

Bahia fra producenten Etesia

er ny på det danske marked.

Importøren er DH Muld der

fremhæver klipperen som en

professionel klipper til bl.a. kirkegårde

og kommunale anlæg

hvor man ønsker en fleksibel

og lydsvag, men robust rotorklipper

med opsamler. Med

sine 80 cm klippebredde er

klippekapaciteten to timer eller

2500 m 2 pr. opladning, men

deller - selv kan skræddersy

maskinen ud fra ønsker og behov

til bl.a. lys, aksler, dæk og

affjerdring. Sådan lyder det fra

importøren Stemas Maskinsalg

A/S der også peger på det

kompakte design, lave tyngdepunkt

og lille venderadius.

Den største grundmodel er

Hoftrac 1280 (billedet). Weidemann-koncernen

blev

grundlagt for godt 40 år siden

af Oscar Weidemann som

døde i februar måned i år. I

dag er koncernen en enhed

under Wacker Neuson.

www.jmm-group.com/stemas.

til andre opgaver kan den køre

længere. Som tilbehør er

der transformer, hæksaks,

kanttrimmer og finklipper.

www.dhmuld.dk.

GRØNT MILJØ 3/2013 27


Permeabel befæstelse med brede fuger

Gennem skærvefyldte brede fuger slipper RBR’s ‘Miljøsten’ regnen ned til et skærvebærelag der

opmagasinerer regnen, mens et adskillelseslag mod råjorden sikrer befæstelsens egenskaber

At afvande direkte ned

gennem befæstelsen er

en mulighed der er kommet

mere i fokus i takt med de

tiltagende problemer med skybrud,

oversvømmelser, overbelastede

kloakker og overløb af

forurenet vand. Når regnen

trækker ned gennem befæstelsen

i stedet for at løbe af

på overfladen, bidrager den

ikke til oversvømmelser. Ikke i

samme grad i hvert fald. Ganske

vist kan det regne så meget

at noget af vandet alligevel

løber af på overfladen,

men det er med en mindre

vandmængde end ellers.

I en befæstelse beregnet på

nedsivning skal alle befæstelsens

lag og råjorden være klar.

Et toplag der kan lede vandet

videre er kun én af forudsætningerne.

Nedenunder skal

bærelaget og råjorden lede

vandet videre. Netop råjordens

ofte begrænsede evne til

at nedsive vandet - permeabili-

28

tet - har været anset som en

væsentlig begrænsning, men

den kan delvist elimineres hvis

befæstelsen kan opmagasinere

en del af regnen før vandet

langsomt siver bort gennem

råjorden.

Sådan er det koncept som

Betongruppen RBR og ingeniørfirmaet

Niras A/S har præsenteret.

Her består bærelaget

af skærver der kan lede og opstuve

vandet - uden at det mister

bæreevne. Også afretningslag

og fuger er skærver.

Bærelaget dimensiones efter

at det kan rumme vand til et

regnvejr man selv definerer.

Inden for denne grænse vil al

vand sive ned i befæstelsen så

man undgår blankt vand selv

om belægningen er uden fald.

For at løse problemet med

at skærvelag blander sig med

hinanden og med råjorden - så

befæstelsens egenskaber udhules

- skal skærvelagene have

bestemte fraktioner i forhold

til hinanden, og der skal normalt

være et særligt adskillelseslag

ned mod bundsikringsgruset

eller råjorden.

Miljøsten på toppen

Øverst skal toplaget også være

vandgennemtrængeligt. Her

er RBR’s bud de nye ‘Miljøsten’.

Disse betonsten har takket

være særligt tykke fugeknaster

nogle brede fuger der

kan tage mod meget vand.

Miljøsten findes i to former:

En 21x21x9 cm sten som mest

er beregnet til bl.a. industripladser

og parkering. Og en

30x60x8 cm flise som især er

beregnet til terrasser, indkørsler

og offentlige pladser uden

al for tung trafik. Ud over navnet

er de også fælles om farverne

grå og koks og de store

fugeknaster.

Fugeknasterne sidder kun

på to af stenens sider og skal

drejes så man hele tiden får en

knast til at gå knas mod en

side uden knaster. Knasterne

er undersænkede så de ikke

ses i den færdige belægning.

På 30x60x8 cm-flisen er knasterne

15 mm så man får en

fuge af tilsvarende bredde. På

21x21x9 cm-stenen er knasterne

på den ene side 11 mm. På

den anden side er de 22 mm,

men skal til gengæld passe ind

i 10 mm dybe huller i nabostenen

så man får en vis låsevirkning.

Det betyder at stenen

kan lægges maskinelt. Alle

mål er byggemål hvor produkternes

basismål kan være lidt

mindre.

Bærelag af fine skærver

I princippet skal hele opbygningen

beregnes så man får

den ønskede bæreevne, den

ønskede afvandingskapacitet

og undgår at befæstelsens forskellige

lag blandes sammen.

Risikoen for sammenblanding

af lagene er en vigtig faktor

fordi hulrumsprocenten i lage-

Bærelaget under anlæg. Komprimeringen fortsættes med en tung pladevibrator til skærverne ligger fast. Der er - ligesom for makadam - ikke noget

nærmere teknisk krav. Belægningen bliver liggende så den fremover kan bruges som reference. Foto: Niras.

GRØNT MILJØ 3/2013


GRØNT MILJØ 3/2013 29


Miljøsten som 30x60x8 cm flise med 1,5 cm brede fuger. Foto: RBR.

ne er oppe på 20-25%, så risikoen

for sætninger er større

end når man bruger mættede

lag som makadam eller stabilgrus.

Forkert dimensionering

kan give sætninger uden nogen

form for belastning, bare

det regner.

Som det forklares i en vejledning

fra RBR og Niras er 2-5

mm skærver til afretningslag

og fugemateriale et praktisk

udgangspunkt. Bærelaget nedenunder

må ikke være så

groft at afretningslaget skyller

ned så belægningen sætter

sig, fugerne tømmes nedefra,

og bærelaget mister sine

egenskaber. Bruger man reglerne

i norm for dræning som

beregningsgrundlag, er et bærelag

på 16-22 mm skærver

velvalgt. Så minimeres sammenblandingen

af lagene og

får den ønskede permeabilitet.

Bærelagets fraktion er væsentligt

finere end den man

bruger i makadam, så laget

skal være tykkere for at opnå

samme bæreevne. Bærelagets

tykkelse skal dog ikke bare tilpasses

belastningen, men også

til magasinvirkningen i skærvelagets

hulrum. Det kan gøre

laget endnu tykkere.

Et lag der skiller

Under bærelaget skal der være

bundsikring efter de gæng-

30

se regler. Man da bærelaget af

skærver kan blandes op med

bundsikringen - eller den grovsandede

råjord - skal der være

et adskillelseslag. Dette lags

fraktion skal i princippet tilpasses

både råjorden og bærelaget.

Det kan derfor eventuelt

være nødvendigt med to adskillelseslag.

Jo grovere råjord,

desto grovere skal adskillelseslaget

også være. Det vil ofte

være 2-5 mm over en alminde-

lig leret moræne og 5-8 mm

over grovere jord og bundsikringsgrus.

Det er vel at mærke risikoen

for sammenblanding af lagene

der nødvendiggør adskillelseslaget,

ikke vandnedsivningen.

Ellers kunne man undvære adskillelseslaget

hvor permeabiliteten

er stor nok, f.eks. i grovere

sandet jord eller bundsikringsgrus.

Det er dog muligt at

bundsikringsgruset eller råjorden

kan have en tekstur der

gør at adskillelseslaget kan

undværes, men det bør ifølge

Niras altid tjekkes.

Fiberduge kunne være valgt

som mellemlag, både mellem

afretningslag og bærelag og

mellem bærelag og underlag.

Det er fravalgt på grund af risikoen

for at dugen slemmer

til og blokerer for vandnedsivningen.

Desuden er fiberduge

et problem ved opgravninger

og reparationer.

En praktisk test

Opbygningen blev desuden

fastlagt efter en praktisk test.

På testarealet lå råjorden nær

grænsen mellem ler- og sandjord,

men man anvendte ikke

bundsikring. Bærelaget af 16-

22 mm skærver blev 22 cm

tykt. Det var tykkere end belastningen

(trafikklasse T1)

krævede, men nødvendigt for

at rumme den ønskede mængde

vand. Under bærelaget

blev der lagt 10 cm adskillelseslag

i 2-5 mm skærver.

To måneder efter anlæg viste

det sig at belægningen

blev afvandet fint i almindeligt

regnvejr. Der stod ingen vand

på belægningen bagefter, heller

ikke i de små lunker hvis årsag

blev tilskrevet udførelsen. I

kraftig regn samlede der sig

vand på overfladen, men kort

efter regnens ophør var overfladen

igen tør. Opstuvningen

forklares med at råjorden permeabilitet

var lige i underkanten

og at grundvandet stod

ret tæt på overfladen. Under

disse forhold var bærelagets

magasinvirkning lige lille nok.

Effekten kan falde i takt

med at skærverne slemmer til,

hvilket især er et problem i fugerne.

Derfor skal man ifølge

vejledningen være opmærksom

på at fjerne ukrudt og løv

og at rense fugerne op med

en vacuumsugning mindst

hver femte år hvorefter fugerne

genfyldes.

En sidegevinst ved denne

afvandingsform er at overfladen

kan etableres med mindre

fald. RBR anbefaler ned til 10

‰ hvor man ellers skal have

20-25‰. Man går ikke helt ned

på 0‰ fordi befæstelsen under

skybrud ikke kan nå at sluge

vandet hurtigt nok. sh

KILDER

Betongruppen RBR A/S (2013): Vandgennemtrænglige

belægninger.

www.rbr.dk

Samtaler med Brian Klostergaard,

Betongruppen RBR A/S samt Ib Kjær

og Flemming van Ralen, Niras A/S.

Testopbygningen blev lavet før ‘Miljøsten’ endeligt blev udviklet. Derfor er belægningen udført med et andet

format fra en hollandsk producent, men med samme slags fugeknaster. Foto: Niras.

GRØNT MILJØ 3/2013


LM Trac 336

Yderst komfortabel

maskine med stor

ydeevne i en god kvalitet

DK komfortpakke:

Aircondition

Luftsæde

Radio/CD

Kampagnepris

kun kr. 7500,-

Forsur jorden og få færre ormeskud Lån haven ud og få del i høsten i leje

Ormeklatter kan være et irriterende problem for spillet på

golfbaner greens og tees. Her kan TourTurf Tag være en

løsning, meddeler den danske leverandør E. Marker A/S om

det redesignede produkt der takket være en ny formulering

og granulering næsten har halveret prisen i praktisk brug.

TourTurf Tag er et organisk jordforbedringsmiddel som

forsurer jordoverfladen og reducerer ormeskuddene så de

er til at leve med. Engelske tests har vist 47-74% reduktion.

Produktet er lavet af kakaoskaller og andre plantebaserede

materialer og tilsat jern, forsuringsmiddel og afspændingsmiddel.

Produktet bruges forår og efterår i fugtige perioder,

helst i forbindelse med luftning. Der udlægges 3 kg/100

m² hvorefter der vandes og slæbes. www.emarker.dk.

Kompakt fejemaskine

med høj kapacitet.

Priser fra 399.000,- kr.

Komplet program 1 - 8 m3 City Cat 1000

Komfortabel kabine,

super førerplads

Herning 99 28 29 30

Århus 86 109 108

Sjælland 57 81 11 00

Se mere på www.helmstmt.com

‘Land share’ er et princip om at dele jord til havedyrkning.

Haveelskende mennesker uden egen jord lejer jord af dem

der har for meget, og ikke vil dyrke den. Som betaling får

ejeren del i de høstede grøntsager og blomster. Princippet

der er blevet mode i England, er bl.a. promoveret af Hugh

Fearnley-Whittingstall i sine tv-udsendelser ‘River Cottage’.

I Danmark har Landsforeningen Praktisk Økologi taget

idéen op under navnet ‘Del Jorden’. 1. marts åbner hjemmesiden

www.deljorden.dk om hvordan man gør. Man kan

bl.a. komme i direkte kontakt med andre med lyst til jord

under neglene og tilbyde andre at dyrke den jord man ikke

selv har tid eller lyst til at dyrke. Siden vil også byde på mulighed

for at dele afgrøder, viden og ting til haven.

GRØNT MILJØ 3/2013 31


De mest populære mål er indtil videre de mange offentlige og private haver i Skåne og på Sjælland, men der er også utraditionelle mål såsom

kunstværket Nimis som blev bygget i hemmelighed i et naturreservat på nordsiden af Kullen. Foto: Cecilia.

En grøn udflugt til det nordvestlige Skåne

I det EU-støttede projekt Öreferie har især haveturene været populære. Vi følger en af dem

Skånske vulkaner, snorkelsafari

i Øresund, en nat

blandt flagermus ved Esrum Sø

eller en dag med at snuse sig

frem til urter i skovbunden.

Der er meget at foretage sig i

Øresundsregionen, og fremtidens

turister ønsker bæredygtige

oplevelser i deres nærområde.

Det mener i hvert fald forskere

fra Sveriges Lantbruksuniversitet,

Skov & Landskab

ved København og landskapsvetarutbildingen

ved Kristianstads

Högskola. De er gået

sammen om projektet Öreferie

og har fået penge fra EU fordi

de tror at turisterne ikke vil

nøjes med sol og strand. I samarbejde

med en række kommuner

i Øresundsregionen har

forskerne derfor sammensat

mere end 30 forskellige turistpakker

inden for de fem temaer

geologi, hav og kyst, dyr og

32

natur, haver samt vild mad.

Indtil videre har især havetemaet

være populært. På det

område har Sjælland og Skåne

også en unik position på

grund af Skånes slotte og herregårde,

de danske barokhaver

ved Frederiksborg og Fredensborg

og friluftsmuséer

som Frederiksdal i Helsingborg

og Kulturens Östarp, for ikke

at nævne de botaniske haver i

Lund og København, aboreterne

i Hørsholm og Esperöd

samt et væld af private haver.

Det er selvfølgelig ikke muligt

at se alting på én gang.

Derfor har Öreferie udgivet

bogen ‘Eksotiske Udflugter

runt Öresund’ af Tilde Tvedt

hvor 15 ture i regionen beskrives.

Nogle af dem er af blot en

dags varighed, men på én dag

kan man faktisk nå at se fire

forskellige udflugtsmål i det

nordvestlige Skåne.

Sådan en tur til det nordvestlige

Skåne havde Roskildevirksomheden

Green Insight

arrangeret sammen med Öreferie.

Det er et eksempel på

hvordan man kan skabe konkrete

muligheder for have- og

naturturisterne i regionen.

Helsingsborgs perler

Første stop på turen var Helsingborg

som har et godt ry

som ’grøn by’. I 1950’erne var

det stadsgartner Arvid Bengtsson

som introducerede byggelegepladser

til de svenske parker,

og i 70’erne etablerede

stadsgartner Stig Billing naturlegepladser

og tilplantede store

områder med naturlig beplantning.

I 1990’erne var det Ole Andersons

tur til at inddrage PR

og dialog med borgerne og

forvandle det slidte og underskudsgivende

Sofiero til en

parkperle der tilmed giver et

fint bidrag til den kommunale

økonomi.

Næste stop var Fredriksdal

Muséer och Trädgårder. Her er

tale om et frilandsmuseum

med tilhørende botanisk park.

Nærmest bygningerne ligger

den franske park med sine høje,

symmetriske avnbøghække

der er typiske for svenske haveanlæg

fra 1700-tallet, mens

den engelske park fra 1800tallet

med fritstående beplantninger

og bugtede stier ligger

på den anden side. Fredriksdal

har også et landskabsøkologisk

område som viser variationen

i det skånske landskab fra

kyster over vådenge til granskove,

og man kan her finde

stort set alle de 1300 vilde

plantearter der er i Skåne.

På Öreferie-turen var det

dog køkkenhaven og rosenhaven

med næsten 500 sorter

GRØNT MILJØ 3/2013


(som er organiseret i farveorden)

der fokuseres på. Skånes

frugtbare jord gav i 1800-tallet

udslag i et væld af grøntsager,

bær og frugter i de sydsvenske

køkkenhaver, og de lever alle i

bedste velgående i Frederiksdal

hvor køkkenhaven er opdelt

i fire afdelinger: flerårige

planter, bladgrøntsager, rodfrugter

samt ærter og bønner.

Mon ikke denne have kunne

kombinere naturturister med

interesse i både temaet have

og vild mad?

Krapperups Slott

Næste stop gjaldt Krapperups

Slott der var et af de steder

hvorfra Sveriges Karl XI bekæmpede

de skånske frihedskæmpere,

snaphanerne, efter

at Skåne, Halland og Blekinge

var blevet svenske.

Slotsparken er løbende fornyet

efter ejernes smag og behag,

men kan føres tilbage til

1600-tallets barokanlæg. Den

nuværende park er i romantisk

landskabstil, blev tegnet af

den danske havearkitekt Edvard

Glæsel i 1889 og drives i

dag sammen med slottets

3.700 ha af Gyllenstiernska

Krapperupstiftelsen.

Slotsparken er åben hele

året for offentligheden og indeholder

flere imponerende

solitærtræer, primært eg og

bøg, men den rummer også

formklippede buske, rododendron,

staudebede og flere

hundrede år gamle buksbomhække.

Disse hække er dog i

fare da både Danmark og Sverige

for tiden døjer med buksbomkvistdød,

og derfor må

man ikke komme i nærheden

af hækkene.

Drivtømmerkunst

Sidste stop var Hemmestorps

‘hembygdsgård’ på Kullen. Her

har den tidligere kunstnervildmand

Lars Vilks, professor i

Kunstteori ved Kunst- og desighøjskolen

i Bergen, lavet et

kunstværk af drivtømmer som

man kan bevæge sig omkring

i. Værket ligger uforstyrret på

nordsiden af naturreservatet

Kullaberg, og derfor tog det

også to år før nogen opdagede

at Lars Vilks var i gang med

at opføre et kunstværk. Det fik

navnet Nimis (‘for meget’ på

latin) og er i dag 150 meter

lang og 15 meter høj.

Nye besøgende kan glæde

sig til at Vilks også er i gang

med et projektet Arx (‘Fort’ på

latin), og han har selv båret

150 tons cement ned til strandkanten

i sin rygsæk.

På vejen tilbage til Danmark

smuttede bussen igen forbi

Helsingborg og stoppede ved

Ulla Molins have i Höganäs.

Hun var en af Sveriges mest

berømte havearkitekter. Overalt

i haven vokser stauder og

bunddækkeplanter, så der ikke

er en plet bar jord i haven.

Öreferie håber på at ture

som denne vil sætte gang i

den bæredygtige nær- og naturturisme

i Øresundsregionen.

lt

KILDER

Kjell Nilsson (2013): Hållbar naturturism

i Öresundsregionen. Gröna Fakta.

Utemiljö 1/2013.

Tilde Tvedt (2012): Eksotiske Udflugter

runt Öresund. Arena.

Tulipaner i Sofiero slotshave. Foto Annika Anderberg Boman.

GRØNT MILJØ 3/2013 33


VERDENS

LANDSKABER

Ny serie

Kinesisk blomsterpark

mod urban sprawl og

oversvømmelser

Kinas voldsomme vækst har i

manges øjne været præget af

en imponerende mangel på

respekt for naturen. Et af de

mest plagede områder er

Guangzhou-provinsen, nordvest

for Hong Kong, hvor store

dele af regionen (et enormt

floddelta-landskab) er præget

af forsvindende naturområder,

hastigt og uorganiseret ekspanderende

byer og industriområder

og alvorligt forurenede

økosystemer.

Derfor valgte man i regionens

hovedstad, millionbyen

Japansk og californisk

udemiljø til Frankfurts

lufthavn

Lufthansa har bygget en ny

administrationsbygning mellem

Frankfurt Lufthavn og motorvejen

A3. Den nye bygning

er altså klemt inde mellem to

intensive transportveje, og

derfor følte arkitekterne bag

byggeriet at der var brug for

at gøre projektet til åndehul

midt i alt virakken. Løsningen

34

Guangzhou, at udskrive en

landskabsarkitektkonkurrence

for at finde en bæredygtig

masterplan for Guangzhou.

Den er netop blevet vundet af

landskabsarkitektfirmaet Rainer

Schmidt og West 8.

Den nye masterplan dækker

et område på 2050 ha hvoraf

de 450 ha er vådområde, og

netop vandet og etableringen

af nye vandveje (sluser, kanaler

og vanding af nyetablerede

landbrugsområder) er omdrejningspunktet

i projektet. Området

er inddelt i zoner med

en skarp linje mellem byområderne

og landzonerne. Ud

over at sikre Guangzhou en

blev at opføre bygningerne

omkring to store atriummer

hvor ikoniske udemiljøer fra

fem kontinenter er blevet

etableret under glastagene.

Der er i alt ni forskellige haver

der hver især repræsenterer

en forskellig klimazone, og

hvor der blot er brugt 1 eller 2

træarter og 1 eller 2 bunddækkeplanter

i hver have. De

forskellige egnes haver skal

symbolisere den globale for-

bæredygtig vandforsyning, et

landbrug med større respekt

for naturen og en langt mere

planlagt byudvidelse, skal området

også fungere som et reservoir

mod oversvømmelser

under monsunen, hvor floden

ofte går over sine bredder.

Hele projektets navn er

Guangzhou Huadi Fangcun

(blomsterby). Det skyldes at

der er planlagt en omfattende

blomsterudstilling, International

Flora Expo, som det første

år bl.a. skal skabe frodige, farverige

bånd igennem det nye,

designede vådområde. Læs

mere på www.west8.com og

www.rainerschmidt.com.

bindelse som Lufthansa skaber

mellem fjerne egne. Samtidig

har planterne til formål at

dæmpe støj og forbedre indeklimaet

i det store glaskompleks.

På billederne ses to

grønne indemiljøer som er inspireret

af henholdsvis den japanske

tempelhave og de californiske

strande. Det er WKM

Landschaftsarchitekten

(www.wkm-la.de) der står bag

projektet. lt

Belægninger renses

med smart Nilfisk

Terrasser og andre belægninger

kan blive glatte og misfarvede

af alger, mos og forureninger.

Som alternativ til traditionel

højtryksrensning peger

Nilfisk på sin Patio Plus der

kombinerer højtryksrensning

med en støvsugers hastighed

og komfort. Med sine roterende

dyser kan Patio Plus rengøre

træ- eller fliseterrasser, husmure,

træværk mv. hurtigere

end traditionel højtryksrensning.

Man undgår desuden

tilbagesprøjt af beskidt vand,

får en ensartet rengøringsoverflade

og skåner overfladen

på grund af dysernes vinkel.

www.hojtryk.nilfisk.dk.

Texas nye serie

af tohjulstaktorer

Pro Trac er navnet på Texas’ ny

serie af 2-hjulstraktorer der

bl.a. henvender sig til anlægsgartnere.

Basismaskinen kan

monteres med kost og efterhængt

fræser der tilkobles direkte

på gearkassen via lynkobling.

Andre redskaber til

græs- og buskrydning er under

udvikling, og de vil kunne

monteres både for og bag takket

være vendestyr. Serien består

af model 950 (8,5 kW) og

750 (4,2 kW), begge med enten

benzin- eller dieselmotor.

Hele serien er udviklet af danske

ingeniører. www.texas.dk.

GRØNT MILJØ 3/2013


Italienske møbler i

spinkelt design

Ønsker man udemøbler i spinkelt

design, er de italienske

aluminiumsmøbler fra Fast

S.p.A en mulighed. Det rektangulære

bord Tile har keramisk

bordplade. Stolene ved bordet

er Forest med organisk formet

ryg og sæde. Det runde bord

er Radice Quadra med 130 cm

i tværmål, mens stolene omkring

er Rion. Der er generelt

flere størrelse, kombinationer

og farver at vælge imellem.

Dansk importør er Fast Design,

www.fastdesign.dk.

Texas får sit eget

traktormærke

Texas på Fyn har nu også fået

firehjulede traktorer til professionel

pleje i sit program og

tilmed under eget navn. Traktorerne,

der leveres standard

med klipper, er fremstillet af

en europæisk producent der

leverer til forskellige mærker

verden over. De røde traktorer

fås i flere typer, den lave

Crossjet der er særligt egnet til

stejlt terræn og den højere

Panther, begge med 21-24 hk

og 2- eller 4-hjulstræk afhængig

af model. Hertil kommer

havetraktoren Challenge med

15 hk. Texas fremhæver selv

bl.a. Briggs & Strattonmotorens

kraft, ergonomi, komfort.

www.texas.dk.

GRØNT MILJØ 3/2013 35


STORE

TRÆER

Artikel 1:

Når fagmanden skal

tale med fru Jensen

om et nyt stort træ

til haven

Af Lars Thorsen

Mange private kunder har

grundlæggende ikke nogen

fornemmelse for hvad de

vil have. Det giver sig bl.a. udslag

i nogle meget virkelighedsfjerne

forestillinger om

hvad et stort træ er. Så hvis fru

Jensen siger at hun gerne vil

have et stort træ til forhaven,

og anlægsgartneren tropper

op med et 30 år gammelt bøgetræ

med en stammeomkreds

på 60 centimeter, så er

det næsten garanteret at fru

Jensen går på halen.

Og hvis kunden siger nej

tak, når man står ude på

adressen, er det for sent at

komme tilbage til planteskolen

og få pengene tilbage. Det

gælder altså om at ramme plet

første gang. Derfor er spørgsmålet:

Hvad mener de med et

‘stort’ træ, fru Jensen?

Store kroner

Ordet ‘stor’ kan også have andre

betydninger i de private

kunders terminologi. Mange

mener at træet har en stor

krone, når de taler om et stort

træ. Hvis kunden og anlægsgartneren

f.eks. har aftalt at

hun skal have et lindetræ på 3

meter, så vil kunden ofte tro

at kronen også er 3 meter

bred, ikke kun højden. Men et

lindetræ i den størrelse ligner

et spyd og har måske kun en

smal og tynd krone. Det kan

give anledning til utilfredshed.

I det hele taget er mange

træer opretvoksende i de unge

år, f.eks. røn og rødløn, og

så egner de sig ikke til kunden

som vil have den klassiske,

paddehatteformede krone

med det samme. Her er paradisæble

eller blommebladet

36

Når private kunder taler om ‘et stort træ på 3 meter’ mener de ofte

også et bredt træ, ikke et smalt som rønnen til venstre. Derfor er et træ

som hurtigt får vandretvoksende grene - som paradisæbletræet til højre

- ofte et godt bud i en privat have. Fotos: P. Kortegaards Planteskole.

Kunden havde fået plantet

en række tujaer for

at skærme ind mod naboen.

Desværre havde

gartneren ikke fortalt, at

det ville tage cirka 10 år

før træerne var store

nok til rent faktisk at

skærme af. Træerne blev

fjernet og i stedet faldt

valget på seks avnbøge

a cirka 7 meters højde,

som giver den ønskede

funktion med det

samme. Foto: Sitas.

tjørn til gengæld et godt bud.

De får tidligt vandrette grene

og danner hurtigt den ønskede

runde kroneform, hvilket

ikke er tilfældet for de store

skovtræer i de unge år.

Det gælder om at sikre sig at

kunden er parat til at vente ti

år på at få det udtryk som de

ofte tror at de får fra dag ét.

Alternativet er at vælge træer

som tidligt får vandrette grene.

Eller med det samme købe

et stort træ som er blevet omplantet

8 til 10 gange.

For store træer

Men det kan også blive for

stort. Kunden skal naturligvis

have de træer som de vil. Men

det er vigtig at rådgive om

træets størrelse i udvokset tilstand.

Mange steder ser man

at der bliver plantet træer som

GRØNT MILJØ 3/2013


liver alt for store til de omgivelser

og vækstforhold der er

og derfor bliver fældet, når

de endeligt er begyndt at se

ud af noget.

Et af de mest udbredte eksempler

er kunden som ønsker

sig en blodbøg. Her bør fagmanden

understrege at sådan

et bliver 25 meter højt, hvilket

ofte vil få kunden til at forbarme

sig. Her er et godt alternativ

blodblommen som bliver

en del mindre, men stadig har

de røde blade der ofte er

grunden til at kunden er ude

efter blodbøgen.

Desuden ser man mange

spidsløn og platan på parkeringspladser.

Det er store træer

som udvikler rødder som

der ofte slet ikke er plads til i

plantebeddet. Det betyder at

det gælder om at få beskåret

træerne løbende så rod og top

kan passe sammen. Det betyder

øgede driftsudgifter som

virksomheder og boligforeninger

tit ikke har taget med i

overvejelserne da de lagde

budget for beplantningen. I

netop boligforeninger ender

det ofte med at der bliver købt

for store træer som derefter

bliver beskåret så voldsomt at

det nærmer sig skamfering.

Et træ som fyr er vældig flot

i store haver eller på sommerhusgrunde,

men de skal placeres

rigtigt på grunden så de

kan udvikle sig uden at genere.

Især østrigsk fyr og skovfyr

bliver imponerende høje, men

fremstår meget bare forneden

(hvor kunden befinder sig til

dagligt). Det er dog ikke noget

STORE TRÆER TIL

SMÅ KUNDER

At plante store træer er blevet

et hit. Også i private haver.

Med eller uden fagfolk

som rådgiver. Der er i alle tilfælde

faldgruber og idéer

man skal være opmærksom

på. Derfor bringer Grønt

Miljø en lille serie rettet mod

fagmanden der skal vælge

et træ til kunden og fortælle

om plantning og pleje.

Serien er baseret på interviews

med direktør og

indehaver af Sitas, Mimi

Hvass, og landskabsarkitekt

Viggo Folkmann. Sitas er en

specialplanteskole for store

træer.

problem på en stor grund eller

ved et stort hus. Bjergfyr er

dog en mulighed i mindre haver.

Den bliver meget bred forneden

og omkring 8 meter høj

og enormt dekorativ med sin

karakteristiske form.

Træet længe leve

Et interessant spørgsmål - som

ofte er et blindt punkt i privates

træindkøb - er hvordan

træet kommer til at udfolde

sig i løbet af hele sit livsforløb.

Her får de fleste private kunder

et flakkende blik når man

snakker om hvordan træet

skal se ud om 10, 20, 50 eller

100 år. Ofte drejer det sig bare

om den kommende sommer

eller at skærme af for naboen.

De fleste træer begynder først

at være rigtigt flotte når de

når 30-års-alderen. Derfor er

det vigtigt at man får kunden

til at tænke over at træet skal

passe til parcellen og grunden

så det kan få lov til at blive stående

i flere generationer. Et

forkert valg resulterer nemlig

hurtigt i at træet skal beskæres

meget eller giver uønsket

skygge der resulterer i at det

bliver fældet.

Derfor er det altid en god

idé at bede kunden om følgende:

„Du skal se på dette

træ hele dit liv, så brug lige 1½

time på at tage ud på planteskolen

så du vælger rigtigt.“

Det handler ganske enkelt om

at vælge det rigtige træ til det

sted hvor det skal vokse. Sker

det, er resultatet både en tilfreds

kunde og et træ som kan

glæde og gavne i 100 år. ❏

GRØNT MILJØ 3/2013 37


Den uvildige nordiske afprøvning af græssorter

Efter op til ti år i marken er arbejdet nået så langt at en egentlig sortsliste er præsenteret

For ti år siden blev der indledt

en fælles nordisk afprøvning

af græssorter til golfbaner,

parker og fodboldbaner.

Her kan frøfirmaerne anmelde

sorter og få dem afprøvet

uvildigt under nordiske klimaforhold.

De sorter der er

bedst i f.eks. England, er ikke

nødvendigvis dem der også er

bedst i Danmark.

Nu er arbejdet så vidt at der

er præsenteret en samlet sortsliste.

Den er udgivet i en udgave

for hvert land og udelukker

hver især de sorter der

ikke er klimamæssigt relevante.

Den danske version er ‘Sorter

af plænegræs til Danmark

2013’ med 20 siders tabeller.

Desuden er der udgivet den

fælles engelsksprogede ‘The

Grass Guide 2012’ om de enkelte

arter og deres brug.

Scangreen og Scanturf

Afprøvningen er især detaljeret

hvad angår sorterne til

greens, et udviklingsprogram

der kaldes Scangreen. Her har

det nordiske golfforskningscenter

Sterf nemlig spyttet

godt i kassen så det ikke kun

er frøfirmaerne der skal betale

for afprøvningen. Det er dog

ikke alle arter der er testet lige

Arter af plænegræs

Kilde: The Grass Guide. Sterf 2012.

38

Trygve Aamlid fra Bioforsk Norge er en af de centrale personer i sortafprøvningen. Her er han i aktion ved en

af de mange rundvisninger på prøvearealet. Forreste felt i midten er Poa supina (lav rapgræs). Til højre for den

er det den gule Poa annua (enårig rapgræs). Foto: Asbjørn Nyholt.

Egenskaber

Etableringshastighed

Skudtæthed

Blades finhed

Vinterhårdførhed

Vinterfarve

Næringsbehov

Agrostis canina hundehvene 7 9 7 7 8 4 3 5 4 8 6 7 4 x

Agrostis capillaris almindelig hvene 6 6* 5* 6* 4 5 5 3 3 7 6 3 2 x x x x x x x

Agrostis stolonifera krybende hvene 6 8 5 6 4 7 8 5 5 8 4 3 5 x x x

Dechampsia caespitosa mosebunke 3 5 4 8 4 6 1 5 9 3 8 3 4 x x x

Festuca ovina fåresvingel 2 6 8 5* 4 2 1 1 7 4 6 8 5 x x

Festuca rubra rødsvingel, uden udløb. 4 6 7 7 4 4 1 4 8 5 7 6 6 x x x x x x x x x x

Festuca rubra rødsvingel, korte udløb. 4 6 7 5 6 4 3 5 7 5 7 7 7 x x x x x x x x x

Festuca rubra rødsvingel, lange udløb. 4 4 6 5* 5* 4 5 3 6 4 7 8 6 x x x x x x x x x

Festuca trachyphylla bakkesvingel 3 7 6 5 4 2 1 1 7 4 6 9 5 x x

Lolium multiflorum westerwoldisk rajgræs 9 3 4 1 8 8 2 8 7 3 5 5 8 x x

Lolium perenne almindelig rajgræs 8 4 5 3 7 8 2 8 7 4 5 6 8 x x x x

Poa annua enårig rapgræs 8 5 5 2 5 8 3 4 2 7 6 1 2

Poa pratensis engrapgræs 2 3 3 8 4 7 8 7 6 2 3 4 3 x x x x x x x

Poa supina lav rapgræs 5 5 5 6 4 7 8 7 6 5 7 4 3 x x x

Poa trivialis almindelig rapgræs 7 6 7 3 8 6 5 3 5 7 8 3 3 x x

Vækst med udløbere

Slidstyrke

Sygdomsresistens i vækstsæ.

Tolerence for tæt klip

Karakterer fra 1 til 9 hvor 9 er bedst.

Topkarakterer på 8 og 9 er fremhævet.

*) Stor sortsvariation

Skyggetolerance

Tørketolerance

Salttolerance

Anvendelse

Fodboldbane

Green

Tee

Fairway

Semirough

Rough

Prydplæne

Brugsplæne

Plæne, hårdt slid

Skygget plæne

Ekstensivt græs

GRØNT MILJØ 3/2013


meget, især ikke westerwoldisk

rajgræs, almindelig rapgræs

og lav rapgræs.

De øvrige brugsområder er

samlet i programmet Scanturf.

Det er af økonomiske grunde

reduceret til et minimum. Her

er det nemlig kun frøfirmaerne

der betaler, ikke Dansk

Boldspilunion, kommuner eller

andre parter. Og frøfirmaerne

selv har heller ikke alle været

lige ivrig efter at bruge - og

dermed også betale - for den

uvildige afprøvning, fortæller

græsekspert Asbjørn Nyholt.

„Set med mine øjne er det

derfor bydende nødvendigt at

alle forædlingsfirmaer der sælger

deres sorter i Norden, også

bakker de to afprøvninger op.

Både for at holde liv i selve afprøvningen

og dermed udviklingen,

men også for at stille

uvildig viden til rådighed for

kunderne. Nytten for kunderne

falder væk hvis de der markedsføres

bredt ikke har været

testet i enten Scangreen eller

Scanturf-programmet,“ meddeler

Nyholt.

Det nordiske frømarked er

relativt lille, og det kan få frøfirmaerne

til at afstå fra en

nordisk afprøvning. Her kan et

pres fra kunderne og økonomiske

incitamenter som f.eks.

støtten fra Sterf, få dem på andre

tanker, vurderer Nyholt.

Ifølge Nyholt har afprøvningerne

været med til at sætte

egenskaber som bl.a. vinterstyrke

og modstandskraft over

for sygdomme mere på dagsordenen.

Afprøvningerne har

også ændret fokus hos frøfirmaerne

der lægger stor vægt

på at deres sorter ligger højt

på sortslisterne.

Fornyet artsliste

The Grass Guide præsenterer

nye artsbeskrivelser og artsanbefalinger

baseret på de

gennemførte afprøvninger.

Det sammenfattes bl.a. i det

viste artsskema. Man skal dog

tage højde for at listen gælder

hele Norden, og at kriterierne

ikke vejer ens overalt.

Kriteriet vinterhårdførhed

der ud over vintersygdomme

også omfatter frostskader,

spiller en større rolle mere

nordpå end i Danmark. Heroppe

står de arter bedst der

går sikkert i vinterdvale, f.eks.

engrapgræs, mens almindelig

rajgræs er et mindre heldigt

valg. Selv i Danmark skal man

dog - når man husker de senere

års hårde vintre - også være

varsom med at bruge rajgræs i

renbestand, vurderer Nyholt.

Et andet kriterie er ‘sygdomsresistens

i vækstsæson’

som er blevet meget relevant

på grund af den begrænsede

adgang til svampemidler. I

skemaet fremhæves rødsvingel

uden udløbere og mosebunke

som de sundeste, mens enårig

rapgræs ligger i bunden.

Til greens er rødsvingel

uden eller med korte udløbere

det sundeste valg. Flere af de

nye danske baner blev derfor

tilsået med rødsvingel, mens

mange ældre danske baner

har en blanding af ukrudtsgræsset

enårig rapgræs og forskellige

hvenearter på deres

greens. De tåler en tæt klipning,

men er ikke særligt gode

hvad angår sygdom.

Et kriterie savner Nyholt,

nemlig tålsomhed over for

oversvømmelser der har betydning

når man arbejder med lokal

afledning af regnvand.

Man kan dog med en vis mening

vende tørketolerancen på

hovedet, hvilket gør almindelig

rapgræs, mosebunke, krybende

og almindelig hvene til

gode valg. Om det så også går

godt hvis der er is på græsset i

længere tid, er en anden sag.

I den sydlige zone

I afprøvningen består den sydlige

klimazone af Danmark og

kystegnene i det sydlige Norge

og Sverige. Her har græssorterne

været afprøvet i Landvik

i Sydnorge samt på Sydsjællands

Golf og den gamle forsøgsstation

i Tystofte, nu Aarhus

Universitet Flakkebjerg.

Den er den norske Bioforsk

Turfgrass Research Group der

koordinerer arbejdet. Man kan

på www.scanturf.org finde de

detaljerede forsøgsresultater

og se hvem der har anmeldt

sorterne til afprøvning. sh

KILDER

Agnar Kvalbein, Trygve S. Aamlid

(2012): The Grass Guide 2012. Amenity

Turf Grass Species for the Nordic

Countries. Sterf 2012. 22. s.

www.sterf.golf.se

Trygve S. Aamlid (2012): Sorter af

plænegræs til Danmark 2013. Sterf

2013. 20 s. Oversat af Asbjørn Nyholt.

www.sterf.golf.se.

Asbjørn Nyholt (2013): Afprøvning

presser udviklingen. Greenkeeperen

1/2013.

Asbjørn Nyholt (2013): The Grass

Guide 2012. Greenkeeperen 1/2013.

GRØNT MILJØ 3/2013 39


Vækst, årringe og styrke

Når nåletræer vokser hurtigt falder veddets

styrke. Sådan er det ikke med løvtræer

Hvis et træ gror langsomt,

bliver det stærkere. Det

er en velkendt myte - som både

er sand og falsk. Det fremgår

af træsitet www.trae.dk.

Her spørger en læser om styrken

af rødgrantømmer afhænger

af udtyndingen. Udtynding

giver jo større vækst, bredere

årringe og vel derfor også

mindre styrke. Jo, for nåletræer,

men ikke for løvtræer,

fremgår det af svaret.

Et træs styrke afhænger af

veddets vægtfylde. Der er direkte

proportionalitet mellem

træs vægtfylde og styrke. Jo

tungere træet er, desto stærkere

er det. Et andet basalt

forhold er at træer får brede

årringe når de vokser hurtigt

som f.eks. når en bevoksning

udtyndes, og de tilbagestående

træer får mere lys og plads.

Men giver smalle årringe altid

tungt ved? Her er der forskel

mellem nåle- og løvtræer.

Veddet hos nåletræer består

40

af vårved som er den lyse del

af en årring, og høstved der er

den smalle mørke del. Vårved

har en relativ lav vægtfylde,

mens høstveddet har relativ

høj vægtfylde. Dannelsen af

høstved er næsten den samme

hvad end træet vokser hurtigt

eller langsomt. Brede årringe

der skyldes hurtig vækst, består

derfor mest af vårved.

Hurtigt voksende nåletræ får

derfor lavere vægtfylde og

dermed lavere styrke.

For løvtræer kommer det an

på om træerne er ’ringporede’

eller ’spredtporede’.

Ringporet ved findes hos

f.eks. eg, elm og ask. De har

det lige modsat nåletræ og får

tungere og stærkere ved af

hurtig vækst. Vårveddet har

lav vægtfylde, mens sommerog

høstveddet har høj vægtfylde.

Mængden af vårved er

stort set den samme hvad enten

træet vokser hurtigt eller

langsomt. Hurtig vækst med

Fyr. Den smalle mørke del af hver årring er det tunge, stærke høstved.

brede årringe giver derfor en

større andel af det tunge og

stærke sommer- og høstved.

Spredtporet ved findes hos

f.eks. bøg, birk, kirsebær, pil

og poppel. For dem har væksthastigheden

og årringsbredden

ikke nogen væsentlig betydning

for vægtfylden da

strukturen i årringen er helt

ensartet. Derfor kan det også

være svært at se årringene hos

disse træer. Det er meget nemmere

hos de ringporede løvtræer

hvor vårvedet adskiller

sig markant fra det øvrige ved.

Der er dog også andre faktorer

der påvirker forholdet

mellem veddets styrke og træets

væksthastighed. Hurtigt

voksende træer udvikler nemlig

større grene som bliver til

knaster. Store knaster, især

døde knaster, forringer træets

generelle styrke væsentligt

mere end forholdet mellem

høj og lav vægtfylde. Tungt og

stærkt træ er i øvrigt ikke altid

bedst. Det har nemlig tendens

til at krympe og kvælde mere

og kan være sværere at arbejde

med end lettere træ. sh

GRØNT MILJØ 3/2013


Bord-bænkesættet

sættes frit sammen

LiNK er navnet på Veksøs nye

modul bord-bænkesæt hvis

kileformede basisenhed kan

sættes sammen på alle mulige

måder. Systemet er udviklet af

AART Architects, oprindeligt til

to uddannelsessteder. Det er

fremstillet af varmgalvaniseret

jern - der også kan fås i farver

- og oliebehandlet mahognitræ.

www.veksoe.com.

Tegning af Rasmus

Meisler gengivet fra

Ældresagen Nyt.

Passer grave til den halve pris

Priserne på kirkens pasning af

gravsteder er hævet meget de

senere år, nogle steder til det

dobbelte. Også i Frederikshavn

Provsti hvor tidligere graver

ved Skærum Kirke, Svend Erik

Christensen, derfor har oprettet

virksomheden Kirkegårdsgartneren.dk.

Han tilbyder

stort set samme ydelser for

vedligeholdelse af gravsteder

som kirkerne - blot til en pris

der nærmer sig det halve.

„Jeg kan ikke holde ud at se

mange pårørende til deres

kære afdøde fravælge et kistegravsted

og i stedet nøjes med

en plænegrav da de ikke har

råd til den voldsomme stigning

der er sket i forbindelse

med vedligeholdelse af et

gravsted,“ fortæller den 50årige

gartner der har arbejdet

som kirkegårdsgraver i 20 år.

Svend Erik Christensens

gamle kollega på Skærum Kirkegård,

graver Kim Rasmussen,

er enig i at et privat konkurrerende

firma er vejen frem

for at bevare de traditionelle

grave. „Med de takster vi kører

i det her provsti, så har vi

ikke noget at lave om nogle

år. Så er det græsplæne det

hele,“ siger han.

I Aalborg Stift bekræftes at

der er sket en stigning i pasningen

af gravsteder. Det skyldes

at flere kirkegårde ikke er

rentable at drive.

Efter ‘Cirkulære om beregning

af kirkegårdstakster’ skal

taksterne til bl.a. vedligeholdelse

dække de langsigtede

gennemsnitsomkostninger. Sådan

har det faktisk været siden

1996, oplyser kontorchef

Klaus Kerrn-Jespersen, Ministeriet

for Ligestilling og Kirke.

„Det er i øvrigt ikke ministeriets

regler at man ikke må yde

tilskud til vedligeholdelsen,

men en følge af logikken om

offentlige gebyrer og konkurrencereglerne,“

siger han.

Priserne varierer dog meget

landet over som det blev påvist

i Ældresagens stikprøveundersøgelse

af ti kirkegårde i

maj 2012. For urnegrave svingede

prisen fra 619 til 1300 kr.

pr. år og for kistegrave fra 976

til 1590 kr. Priserne er med

grandækning og blomster. sh

KILDER

TV2 Nord 29.5.2012 og 26.2.2013.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke

(2013): Cirkulære om beregning af

kirkegårdstakster. CIR1H nr 9074 af

12/02/2013.

Ældresagen Nyt juni 2012.

GRØNT MILJØ 3/2013 41


Almen Kirkegård er Ålborgs gamle

kirkegård. Dens bylignende

gridstruktur skal forstærkes af

alléer som vil danne otte store

gravrum. Foto: Aalborg Kommune.

Større forskellighed sat i ramme

Ålborgs tre bykirkegårde har fået en udviklingsplan der tager højde for fremtidens mere

varierede ønsker til begravelse og gør kirkegården til stærkere landskabsarkitektur

Der skal til enhver tid være

plads til alle på kirkegårdene.

Derfor skal der også være

flere gravstedstyper og trosretninger.

Der er samtidig lovkrav

om at kirkegårde skal være

‘værdige og vel vedligeholdte’,

og at kulturværdierne

ikke må forringes. Helst skal

kirkegården ikke bare være en

mindeplads, men også et rekreativt

område hvor stærke

rammer samler det hele og viser

et alternativ til den traditionelle,

men opløste gravstedsstruktur.

Og så skal kirkegårdene

også gerne drives billigere

med fuld omkostningsdækket

gravstedspleje.

Udfordringerne er mange

på kirkegårdene. Også i Aalborg

Kommune hvor udviklingsplaner

for byens tre kirkegårde

skal være vejen frem.

Målet er langsigtede, fleksible

og rummelige rammer for bå-

42

de begravelser, kulturhistorie

og rekreation. Udviklingsplanen

blev politisk vedtaget i

2011, og man har så småt taget

hul på realiseringen der

strækker sig mange år frem. I

Ålborg er fredningstiden 20 år

for kistegrave og 10 år for urnegrave.

Det sætter sin naturlige

begrænsning.

Landskabsarkitektonisk tager

man udgangspunkt i den

enkelte kirkegårds egenart og

naboer. Hvor de i dag er ret

ens og traditionelle, skal Almen

Kirkegård være bykirkegården,

Søndre Kirkegård

skovkirkegården og Østre Kirkegård

havekirkegården. De

skal tilbyde noget forskelligt,

men skal alle have en stærkere

overordnet struktur med klarere

grænser end i dag. Og inden

for den styrkede struktur

skal fleksibiliteten og forskelligheden

råde. Både til de vel-

plejede traditionelle grave og

nye økologiske udtryk.

Rigeligt med plads

Alle tre kirkegårde er indrettet

da kistegrave var almindelige.

I takt med at urnegrave vandt

indpas, er den tætte struktur

af traditionelle kistegrave med

hække afløst af spredte urnegrave

i græs. Kirkegårdene er

blevet mere åbne. I forvejen er

kun en mindre del af kirkegårdene

gravstedsareal, især i de

nyere kirkegårde.

Almen Kirkegård er Ålborgs

gamle kirkegård inde i byen.

Af dens 12,5 ha er 5,2 ha gravstedsareal

hvoraf 2,7 ha er i

brug. Gravstedsarealet er faldet

med 2% om året i perioden

2000-2010 fordi kistegrave

fortsat afløses af urnegrave

der fylder under det halve.

Søndre Kirkegård i byens

sydlige del er 12,9 ha. Af de

1,9 ha gravstedsareal er 0,9 ha

i brug. Østre Kirkegård i byens

østlige del er 10,4 ha. Af de 1,3

ha gravstedsareal er de 0,9 ha i

brug. I begge de to forstadskirkegårde

er det forbrugte

gravstedsareal dog øget 2-3%

i perioden 2000-2010.

Samlet set er kun 12,6% aktivt

gravstedsareal på de tre

kirkegårde. Det afspejler de

muligheder de rummer. Også

til at lave om.

Regne gravene ud

De tre kirkegårde er ikke de

eneste i kommunen, men de

eneste kommunale. I 2010 blev

44% af alle døde i kommunen

begravet her. Selv om denne

andel er faldet i årevis, er den

alligevel udgangspunktet for

udviklingsplanen der gælder

til 2040. Man forventer altså

ikke et rush til kommunens

landsbykirkegårde eller at as-

GRØNT MILJØ 3/2013


kespredning over havet og i

naturen bliver den store dille.

Udviklingsplanens forudsætning

er derfor at der skal begraves

cirka 900 om året på de

tre kirkegårde. Det betyder

ikke 900 nye grave om året,

for mange gamle løber ud og

bliver ledige. Hvor mange,

kommer an på hvor mange

grave der forlænges ud over

fredningsperioden. I perioden

2000-2010 var det cirka 60%.

Pladsbehovet afhænger også

af om fordelingen mellem

kiste- og urnegrave forskyder

sig. De seneste ti år har fordelingen

på de tre kirkegårde

været 16% kister og 84% urner,

idet Almen Kirkegård dog

har en lidt større andel kistegrave.

Denne fordeling antages

at fortsætte. Det antages

også at fordelingen af alle begravelser

er den samme som

de seneste ti år: 51% på Almen

Kirkegård, 22% på Søndre Kirkegård

og 27% på Østre.

Med dette udgangspunkt

kan man regne sig frem til at

der på Almen Kirkegård er 296

gravsteder færre i 2040, mens

der er godt 800 gravsteder

flere på hver af de to øvrige

kirkegårde. Man kan derefter

lettet konkludere at der ikke

kun er gravplads nok. Der er

også plads til at gennemføre

de foreslåede ændringer der

kræver at flere gravrum i perioder

må lukkes.

Større forskellighed

Men det er ikke kun et spørgsmål

om plads nok. Der skal

også være plads til forskellighed.

Stadig færre er medlem i

folkekirken, også i Aalborg

Kommune der ellers er efter

landsgennemsnittet. I 1990 var

det 93,5% og i 2010 88,0%.

Over 10% begraves i dag uden

folkekirkelig medvirken og tallet

stiger. Dåbsprocenten er

faldet til godt 70.

Der er flere og flere der tilhører

andre trosretninger eller

er ikke-troende. Men derfor

skal de stadig begraves. Og

det skal Ålborgs kommunale

kirkegårde også rumme. De

skal ikke være forbeholdt folkekirkens

medlemmer. Kirkegårdene

skal ‘rumme alle uanset

trosretning og overbevisning’

som det hedder i planen.

Almen Kirkegård skal have fornyet og forstærket sin bylignende

gridstruktur med alléer. Samtidig skal randplantningen forstærkes med

alléer eller trærækker.

Og derfor skal kirkegårdenes

kapeller fremtræde neutrale

uden faste religiøse symboler.

Samtidig skal der fortsat være

mulighed for forskellige

slags begravelser der møder tidens

tendenser. Der skal f.eks.

være plads til at præge gravene

mere individuelt. Det skal

være muligt at blive begravet i

et natur- eller skovmiljø. Det

kan også være at kistegrave

igen bliver populære. Det skal

der også være plads til. Det er

i det hele taget et mål at kirkegårdene

er fleksible så de

løbende kan tilpasses behovet.

Kulturhistorien

Kirkegården er kulturhistorie,

alene fordi vi og vores aner

har været begravet der i op til

1000 år. Kirkegårdens mure,

bevoksning og belægninger er

en del af den senere kulturhistorie.

I udviklingsplanen fra

Ålborg forbindes kulturhistorien

dog alene med de enkelte

gravsteder. De kan fortælle

om tidens gravskikke og dermed

også om fortidens liv og

samfund. Gravminder fra hele

perioden har vi ganske vist

ikke, men vi kan i det mindste

sikre os at man i fremtiden kan

se langt tilbage.

Planen er derfor at der bevares

1-2 karakteristiske gravsteder

fra hver stilperiode, herunder

tilhørende monumenter,

gravgitter og bevoksning.

Desuden skal de mest bevaringsværdige

gravsteder bevares

på deres oprindelige steder

når kirkegårdenes struktur laves

om. Og så skal man være

bedre til at synliggøre og formidle

kulturhistorien.

Roligt grønt område

Kirkegårdene har altid været

et sted hvor man kan sørge og

mindes de døde. Det skal der

stadig være plads til. Det skal

der faktisk være endnu mere

plads til fordi det er blevet mere

almindeligt at synliggøre

sorgen med bl.a. lys, blomster

og breve på gravene.

Samtidig skal kirkegården

være en del af byens grønne

struktur og udbud af grønne

rekreative områder. Men det

skal være et særligt rekreativt

område med ro og stilhed og

hvor ‘stedets alvor skal respek-

GRØNT MILJØ 3/2013 43


teres’ som det fremgår af udviklingsplanen.

Landskabsarkitekturen

Ikke alene skal kirkegårdene

rumme grave nok, give plads

til mere forskellighed og fungere

som et stille rekreativt

område. De skal også ‘være

grønne og have stor landskabsarkitektonisk

kvalitet’

som udviklingsplanen understreger.

Det betyder at der skal

være en stærk overordnet

struktur af f.eks. akser, alléer

44

og randplantninger der samler

alle de enkelte elementer i en

helhed. Denne helhed er så

meget vigtigere når forskelligheden

tiltager.

I udviklingsplanen henvises

til de principper som Johan Exner

stillede op i sin bog ‘Den

danske kirkegård og dens problemer’

fra 1961: Det individualistiske

princip hvor de enkelte

grave overdøver helheden

og det kollektivistiske princip

hvor helheden overdøver de

enkelte grave. I udviklingspla-

Søndre Kirkegård ligger i en grøn landskabskile med skovplantninger,

og skal selv udvikles til en skovkirkegård med forskellige skovkarakterer.

nen er man tilhænger af det

tredje princip hvor gravstederne

og helheden støtter hinanden

så der er plads til individuel

frihed uden at man mister

det rolige helhedspræg.

Under dette helhedspræg

skal man imødekomme de forskellige

ønsker til kirkegården.

F.eks. kan man i en del af kirkegården

udvikle skov eller

naturpræg for at imødekomme

ønsket om skovbegravelser.

I en anden del kan man

satse på den fine, omhyggeli-

ge havepleje. I det hele taget

skal beplantningsudtrykkene

være mere varierede. Det vil

også gøre forskellene mellem

kirkegårdenes enkelte område

større end de er i dag.

Man begynder ikke forfra.

Man bygger videre på eksisterende

struktur og bevoksning

for at styrke den landskabelige

identitet som er der i forvejen.

Generelt strammes kirkegårdenes

eksisterende struktur op

og forstærkes med alléer i akser

og kanter. Gravstedsstruk-

Østre Kirkegård ligger ved siden af villaområder, og det er havestilen der

skal præge fremtidens kirkegård, med blomster og mindre træer.

Samtidig skal den korsfomede struktur strammes op med en ny allé.

GRØNT MILJØ 3/2013


turen reguleres ind og tilpasses

et fleksibelt modul på 1½ x

1½ meter hvor en urnegrav

skal have ét modul, en kistegrav

to. Ændringerne indføres

gradvis gennem en langsigtet

tidsplan hvor de enkelte afsnit

lukkes på skift.

Almen kirkegård

Kirkegården er præget af en

overordnet gridstruktur med

præcise gravrum og akser.

Denne struktur - der minder

om den omliggende by - bygges

der videre på. Deraf metaforen

‘bykirkegården’. De oprindelige

alléer er udtyndet,

især på gund af elmesygen, og

randbeplantningen er spredt.

Det skal rettes op med nye

alléer af store træer rundt om

kirkegården, en hovedallé

midt gennem kirkegården foruden

sekundære alléer af mindre

træer og hække. Resultatet

er otte gravrum hvor forskelligheden

kan udfolde sig.

Omlægningen betyder at hver

tredje gravsted må nedlægges,

men der er nok at tage af.

Kirkegården har en særlig

kulturhistorie på grund af

dens alder og gradvise udvidelse

der bl.a. kan ses i kirkegårdsmuren.

Den ældste del er

fra omkring 1450 hvor kirkegården

blev indviet på grund

af spedalskhedens hærgen.

Der er registreret over 500 monumenter,

især i den ældste

del. 50-60 stykker er i kategori

A. Det betyder at de skal bevares

og omgivelserne tilpasses.

Det lægger en stor binding på

fremtidige ændringer.

Søndre og Østre Kirkegård

Søndre Kirkegård er en del af

et større grønt område og er

på tre sider indrammet af

skovplantninger. En mindre

del er skovkirkegård, men ellers

er kirkegården traditionel.

Planen er at gøre hele kirkegården

til en skovpræget kirkegård

med forskellige skovkarakterer,

højskov, flerlaget

skov med lysninger, enkeltstående

skovtræer. Set udefra

skal kirkegården virke som en

sammenhængende skov. Samtidig

skal to hovedakser strammes

op med alléer.

Østre Kirkegård ligger ved

siden af et parcelhusområde

med en rammebeplantning ud

mod motorvejen. Her er det

grundtanken at villaområdets

havekarakter skal afspejles i

kirkegården i form af bl.a.

hække, mindre træer og blomster.

Samtidig skal hovedstrukturen

med aksernes korsform

understreges af alléer, trærækker

og hække.

På Østre Kirkegård er man

som det eneste sted så småt i

gang med at realisere planen,

bl.a. ved at flytte unge træer

så deres placering passer med

den kommende struktur. Det

tager mange år før den endelig

er på plads. sh

KILDE

Udviklingsplan for de 3 kommunale

kirkegårde i Aalborg Kommune.

aalborgkommune.dk.

På Østre Kirkegård er det tanken at udvikle havekarakteren med bl.a.

hække, mindre træer og blomster. Foto: Aalborg Kommune.

GRØNT MILJØ 3/2013 45


46

Grønne

rum med

karakter

- tak!

se artiklen side 4

landskabsarkitekter MDL

Haderslevvej 36, 6000 Kolding

telefon 82 13 36 36

www.moos-looft.dk

gmPUBLIKATIONER

18 faktablade om plæner

18 blade fra Sterf er mest orienteret mod

golfbaner, men har også bredere interesse

Det nordiske golfforskningssamarbejde

Sterf

har i samarbejde med det

svenske Jordbruksverket udgivet

en række faktablade om

drift af græsplæner - og især

plæner på golfbaner. Bladene

handler om bl.a. sygdomme,

skadedyr, ukrudt og pleje -

jævnfør listen herunder. De

kan dog godt læses med udbytte

selv om det er andre

grønne områder end golf det

handler om. Og så kan de tilmed

hentes ganske gratis på

www.sterf.golf.se.

Faktabladene er skrevet af

forskere fra nordiske universiteter

og forskningscentre der

arbejder med med græs og

sortsafprøvning, men mest de

norske græsforskere Agbar

Kvalbein og Trygve S. Aamlid.

Danske Anne Mette Dahl Jensen

fra Skov & Landskab har

også bidraget, ligesom hun

har oversat de norske og svenske

originaler.

Baggrunden for faktabladene

er bl.a. at professionelle

brugere af pesticider fra 2014

skal følge de særlige principper

for integreret plantebeskyttelse,

IPM som det forkortes

på dansk. Det er EU der har

fastsat principperne som generelt

betyder at man godt må

bruge pesticider, men ikke mere

end højst nødvendigt. Ikke

kemiske metoder skal foretrækkes.

Og når man bruger

kemiske metoder, skal forbruget

begrænses, bl.a. ved at

bruge prognoser, varslinger

mv. og så vidt mulig bruge resistente

plantesorter. Det kræver

en faglig oprustning som

faktabladene kan være med til

at sikre.

Faktabladene, hvoraf de fleste

er højst 6 sider lange, er

hurtigt læste, og meget af indholdet

får man serveret på flere

måder da der ud over den

basale tekst også er en sammenfatning

og en tjekliste.

Meget af indholdet har en

ret generel karakter. Det gælder

f.eks. faktabladene om

gødning og abiotiske skader

(grundet komprimering, slid,

pesticider, mekaniske skader

mv.). Mere i detaljerne kommer

man i de mere specifikke

faktablade om sygdomme,

ukrudtsarter og plejeproblemer.

F.eks. giver faktabladet

filt i græsset en nuanceret indføring

i hvordan og hvornår

filten kan give problemer i

plænen, og hvordan man kan

reducere problemet til en balance

mellem filtens dannelse

og nedbrydning.

De enkelte græsarter beskrives

i to af de større faktablade

til henholdsvis golfbaner og

parker/fodboldbaner. Sådanne

beskrivelser kan man finde

mange andre steder, men faktabladenes

version hører til i

toppen og er vel at mærke

også baseret på de uvildige

nordiske sortsafprøvninger.

Når man når frem til ‘anvendelsesområder’,

skelnes der

mellem prydplæner, rekreative

arealer, offentlige- og sportsområder,

græs under træer og

landskabsgræs. Det er ikke i

overensstemmelse med de ellers

velkendte elementer inden

for græs. Selv om de måske

nok bør revideres, er det

alligevel problematisk når man

uforklaret bruger andre begreber

end man ellers gør i faget.

Det er der generelt en tendens

til at gøre i golfverdenen.

Når man læser faktabladene,

skal man endvidere være

opmærksom på at der ikke altid

tages udgangspunkt i danske

klimaforhold og miljøkrav,

f.eks. når der anbefales græssorter

og vanding. sh

Faktablad. Integreret plantebeskyttelse.

Jordbruksverket og Sterf

2012. 18 faktablade på i alt 84 sider:

Rammebeskrivelse IPM. 13 s.

Græs til golfbaner. 8 s.

Græs til parker og fodboldbaner. 8 s.

Gødning. 5 s.

Vanding. 5 s.

Filt i græsplænen. 5 s.

Abiotiske skader. 6 s.

Golfbanens almindelige ukrudtsarter. 4 s.

Agertidsel. 3 s.

Hvidkløver. 3 s.

Skræpper. 2 s.

Antraknose. 2 s.

Hekseringe. 3 s.

Overvintringssygdomme. 6 s.

Pythium. 2 s.

Ringe i græsplænen. 4 s.

Rød tråd & Pink Patch. 2 s.

Gåsebiller 3 s.

GRØNT MILJØ 3/2013


Filsø. Af Palle Uhd Jepsen.

Museet for Varde By og Omegn

2012. 384 s. 325 kr. www.

vardemuseum.dk.

Historien om afvandingen af

den vestjyske - og Danmarks

næststørste - sø til intensivt

landbrug gennem en periode

på 60 år og senest en delvis

genopretning til naturområde

ved Aage V. Jensens Naturfonds

mellemkomst.

The Grass Guide 2012. Amenity

Turf Grass Species for

the Nordic Countries. Af

Agnar Kvalbein og Trygve S.

Aamlid Sterf 2012. 22 s.

www.sterf.golf.se.

Som opsamling på ti års sortafprøvninger

præsenteres artsbeskrivelser

og artsanbefalinger

af plænegræsser til nordiske

forhold. Anvendelsen retter

sig mod golfbaner, fodboldbaner,

parker mv. Anbefalingerne

er baseret på sortsafprøvninger

foretaget i et uvildigt

nordisk forskningsregi. De

er støttet af det nordiske udviklingscenter

for golfgræs

Sterf der også udgiver hæftet.

Sorter af plænegræs til

Danmark. Af Trygve S. Aamlid

Sterf 2013. 20 s.

www.sterf.golf.se.

Sortsafprøvningerne nævnt i

udgivelsen herover er udgivet

for hver land. Den danske er

oversat af Asbjørn Nyholt.

Danske Maskinstationer og

Entreprenører. Jubilæumsbog

50 år. Af Lotte S. Johnsen

og Søren J. Møller (red.). Danske

Maskinstationer og Entreprenører

2013. 100 s.

www.dmoge.dk.

Organisationen fejrer guldbryllup

med et jubilæumsskrift

om branchen, arbejdsområdet,

maskiner og centrale personer.

Desuden er en håndfuld medlemmer

besøgt. Medlemskredsens

arbejde var oprindeligt

kun landbrug, men er nu lige

så meget entreprenørarbejde.

Forskel mellem genevirkning

af motorvejsstøj og

støj fra andre veje. Arbejdsrapport

nr. 1. Miljøstyrelsen

2013. 22 s. www.mst.dk.

Der er flere klager over støj

fra motorveje end fra andre

veje. Afsøgt viden viser at to

undersøgelser har målt om

motorvejsstøj er særligt generende.

Det er den, konkluderes

det. Forskellen svarer til

mindst 5 dB, men kan være

betydeligt større.

Klimatilpasningsplaner og

klimalokalplaner. Naturstyrelsen,

Miljøministeriet 2013.

www.naturstyrelse.dk. 52 s.

Vejledning i hvordan kommunerne

kan lave deres klimatilpasningsplaner,

især med fokus

på skybrud og oversvømmelser.

En af kommunernes

nye muligheder er at lave klimalokalplaner

så man f.eks.

kan undgå nybyggeri i oversvømmelsestruede

områder.

Svend Andersen

Professionel træ- og planterådgivning

Din direkte

vej til faglig

sparring og

udvikling.

Tlf.: 30 32 72 33

www.plantefokus.dk

GRØNT MILJØ 3/2013 47


BRANCHE

Jobrotation

gavner både

firmaer,

ledige og

branchen

Firmaer får 194 kr. i

timen for at sende en

medarbejder på efteruddannelse

hvis de

ansætter en ledig i et

vikariat. En win-winsituation

der dog ikke

er uden problemer

Af Lars Thorsen

Jobrotation? Betyder det at

du bytter job med en jernog

metalarbejder i et par

uger? Nej, i dagens uddannelseslingo

handler jobrotation

om at en ledig bliver ansat

som vikar i en virksomhed

mens en eller flere af dens ansatte

er på efteruddannelse.

‘Uddannelsesvikar’ er derfor

en mere dækkende betegnelse.

Men uanset hvad er jobrotation

et sjældent fænomen

i den grønne branche.

Det er en skam, for det er en

udpræget fordel for virksomhederne

at de kan få en erstatning,

mens de sender medarbejdere

på efteruddannelse,

understreger landsformand i

brancheforeningen Danske

Anlægsgartnere Ejvind Røge:

„Den vigtigste forudsætning

for at få succes i sin butik er

kvalificerede medarbejdere,

og her er jobrotation en hamrende

god måde at få opkvalificeret

medarbejderstaben. Og

samtidig har man en unik

chance for at få nye mennesker

tilknyttet virksomheden,

og branchen får gavn af at en

masse ledige som måske aldrig

har overvejet at arbejde i vores

fag, pludseligt får lov til at

prøve kræfter med det grønne

og det grå og opdager hvor

bred anlægsgartnernes vifte

er,“ siger Ejvind Røge. Han påpeger

at når folk først får foden

indenfor (eller rettere

48

Når arbejdet midlertidigt skal

erstattes af skolebænken, kan

virksomheden kompenseres

med en gratis uddannelsesvikar.

udenfor), så forlader de sjældent

den grønne branche.

Vikar + 31.100 kr.

Jobrotationsordningens fokus

er først og fremmest at give

‘almindelige’ ledige med minimum

tre måneders ledighed

bag sig en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Men samtidig

hæves virksomhedernes uddannelsesniveau

og dermed

konkurrenceevne. Det ser regeringen

som en win-win-løsning

og har netop afsat 272

mio. kr. til formålet. Virksomheden

får 194 kr. i tilskud per

undervisningstime til ansættelse

af en ledig vikar i jobrotation,

hvilket giver godt

7.200 kr. om ugen eller hele

31.100 kroner om måneden.

Det er ikke nødvendigt at vikaren

udfører den samme eller

en tilsvarende opgave som

medarbejderen på skolebæn-

JOBROTATIONENS REGLER

Kilder: AMU Syd og Kolding Ugeavis

■ De ansatte får deres sædvanlige løn mens de

er under uddannelse.

■ Arbejdsgiveren får en refusionsydelse svarende

til 194 kr. pr. time til løn og kursusgebyr.

■ Arbejdsgiveren ansætter en ledig som vikar

for den - eller de - ansatte der skal på kursus.

■ Den ledige vikar kan højst være ansat i 12 måneder

med mindst 10 timer pr. uge.

■ Virksomheden skal finansiere udgifter forbundet

med uddannelsen, f.eks. deltagergebyr, køb

af uddannelse ved private udbydere, m.m.

ken arbejdede med. Hvis virksomheden

f.eks. sender en

ufaglært medarbejder i gang

med at blive faglært anlægsgartner,

så kan de sagtens

hente en akademisk uddannet

ledig til deres planlægningsafdeling,

eller man kan finde en

person til at hjælpe i kantinen.

Rotationsydelsens sats er i alle

tilfælde 194 kr. i timen.

Dermed kan det blive næsten

omkostningsneutralt for

de fleste virksomheder at deltage

i ordningen, selv om man

sandsynligvis vil få nogle langt

mindre erfarne kræfter til at

løfte, mens de faste folk sidder

på skolebænken.

Interesserede virksomheder

skal tage kontakt til det lokale

jobcenter som kan udarbejde

et jobrotationsforløb. Det er

også jobcenteret der finder de

ledige vikarer, men virksomheden

er også velkommen til selv

at finde ledige hvis den kender

nogle med minimum tre

måneders ledighed bag sig.

Det er også muligt at få de 194

kr. for at beskæftige elever

under uddannelse.

Jobcentre tolker forskelligt

Selv om jobrotation altså kan

give både virksomheder, ledige

og selve branchen et rygstød

og regeringen har givet

en stor pose penge, står ordningen

dog stadig over for

visse udfordringer. Det er det

klare indtryk Grønt Miljø har

fået efter at have talt med

flere kilder i branchen med erfaringer

med ordningen.

Udfordringen bunder i at

reglerne bliver udmøntet vidt

forskelligt fra kommune til

kommune. Det er det lokale

jobcenter som bestemmer

hvordan reglerne på området

skal tolkes. Og her er det mil-

■ Der er som udgangspunkt ingen begrænsning

på hvilke uddannelser det drejer sig om,

dog skal det være en udbudt uddannelse.

■ Virksomheden der får rotationsydelsen, kan

ikke samtidig modtage VEU/SVU eller løntilskud

i perioden.

■ Vikaren skal ved ansættelsen have været ledig

på dagpenge eller kommunale ydelser i

mindst tre måneder og ansættes under overenskomstmæssige

forhold i vikarperioden.

■ De ansatte må have uddannelse til og med

erhvervsuddannelsesniveau. Jobcentret har dog

en mindre pulje til medarbejdere med videregående

udannelser.

GRØNT MILJØ 3/2013


dest talt ikke altid at det lokale

jobcenter har samme fortolkning

af lovgivningen som i

nabokommunen, forklarer

flere uafhængige kilder.

Det gør også Ejvind Røge fra

Danske Anlægsgartnere. Han

mener generelt at der burde

gælde de samme regler landet

over. „Det kan jo ikke være

rigtigt at et jobcenter skifter

politik på området hvis de får

en ny ansat som tolker reglerne

anderledes. Det har vi

oplevet flere gange, og det er

både frustrerende og ødelæggende

for ordningen for det

betyder at mestrene simpelthen

dropper den,“ siger landsformanden.

„I den ene kommune

kører ordningen upåklageligt,

mens nabokommunen

tolker reglerne så hårdt at ordningen

reelt ikke kan bruges

til noget, og det håber jeg at

politikerne er klar til at gøre

noget ved,“ siger Røge.

Timerne kan ikke puljes

Ud over de forskellige tolkninger

fra kommune til kommune,

er ordningen heller ikke

optimalt skruet sammen i forhold

til de vikartimer som bliver

udløst når en medarbejder

tager af sted for at uddanne

sig. Et af problemerne er at

virksomheden hurtigt får sparet

alt for mange timer op.

Hvis man f.eks. har fem medarbejdere

på efteruddannelse i

tyve uger og gerne vil have

jobrotationsydelse til dem alle,

så skal virksomheden finde arbejde

til vikarer i 3.700 timer.

„Så mange timer har vi jo

ikke brug for, og de kan som

udgangspunkt ikke spares op

mere end nogle måneder,“

forklarer et anonymt medlem

af Danske Anlægsgartnere og

pointerer at hvis han sender 15

medarbejdere på videreuddannelse

om vinteren, så har

han sjældent arbejde til 15

fuldtidsstillinger i den periode.

Denne anlægsgartnervirksomhed

og det lokale jobcenter

har dog talt sig frem til at virksomheden

gerne må vente

nogle måneder med at bruge

de opsparede timer.

„Men vi ville jo gerne have

mulighed for at pulje disse timer

ud over et årsværk så vi

kan bruge timerne når der er

brug for dem,“ lyder det fra

en af Grønt Miljøs kilder.

På de fleste jobcentre er

problemet at man slet ikke må

pulje timerne. Her er det påkrævet

at vikaren og medarbejderen

på uddannelse ‘hænger

sammen’ time for time.

Det betyder at virksomheden

skal finde arbejde til vikaren i

præcis den periode hvor den

ansatte uddanner sig. Men

ofte er den faste medarbejder

netop sendt på uddannelse

fordi det er vinter, og det er

svært at finde arbejde. ❏

GRØNT MILJØ 3/2013 49


Offentligt byggeri er balsam på såret

Offentlige projekter fylder nu

over en tredjedel af det samlede

nybyggeri. Det viser

Dansk Byggeris Konjunkturanalyse

2013. Her anslås det

også at beskæftigelsen inden

for byggeri og anlæg i 2013

når et nyt lavpunkt efter et nyt

fald på yderligere 4.000 ansatte

og at boligbyggeriet når

ned på 9.500 boliger, det laveste

lige siden krigen.

De offentlige nybyggerier er

Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 1993-2014. Baseret på

Danmarks Statistik og Danske Byggeris skøn. Gengivet fra Dansk Byggeri

(2013): Konjunkturanalyse 2013.

50

nye sygehuse og universitetsbygninger

og fængsel foruden

effekten af den såkaldte kickstart

der har givet grønt lys for

ekstra investeringer i kommunale

institutioner. Ifølge Dansk

Byggeris analyse vil det offentlige

nybyggeri i år få en værdi

på godt 14 mia. kr. ud af den

samlede produktionsværdi ved

nybyggeri på 38 mia. kr. Det er

en andel på 38% hvor det i

2007 var 15%.

CE-mærkningen af byggevarer skal

dokumenteres bedre

Den 1. juli 2013 indføres nye regler som skærper kravene

til CE-mærkning af byggevarer og lægger større vægt på

bæredygtighed i byggeriet. CE-mærkning påviser at varen

er fremstillet i henhold til en EU-godkendt produktstandard

og derfor må handles i EU.

De nye regler skyldes at EU’s nuværende byggevaredirektiv

afløses af en ny byggevareforordning. Den største

ændring er at producenten eller importøren nu skal dokumentere

CE-mærkningen af byggevarer ved at udfylde en

såkaldt ydeevnedeklaration. Det betyder at alle erhvervsdrivende

i byggebranchen gøres ansvarlige for at der ikke

bringes varer på markedet uden CE-mærkning. Både producenter

og importører af byggevarer skal sikre sig at varerne

er i orden og opfylder produktstandarderne.

Desuden lægges der i forordningen vægt på at bygninger

og anlæg skal konstrueres, opføres og nedrives ud fra

tanken om at naturressourcer anvendes på en bæredygtig

måde. Det bæredygtige aspekt handler bl.a. om anvendelse

af miljøkompatible materialer, genanvendelse af materialer

samt bygværkers holdbarhed.

For at lette omstillingen til den nye byggevareforordning

har Dansk Standard bl.a. udarbejdet et informationsmateriale

der i marts publiceres på byggevareinfo.dk. Man

kan også læse om den nye ordning i hæftet ‘Fra CPD til

CPR’ der hentes gratis på www.ds.dk.

Samtidig med de nye regler bliver reglerne for myndighedernes

markedsovervågning strammet op. Det er Energistyrelsen

der er ansvarlig for denne overvågning. sh

GRØNT GRØNT MILJØ 3/2013


Tre bud på

fremtidens

forhave

Vel er der undtagelser, men ellers

er sten og parkering noget

der karakteriserer villaers og

rækkehuses forhaver. For at

tilføre anlægstypen ny inspiration

bliver forhaven konkurrencetema

på udstillingen Have

& Landskab til august.

Have & Landskab har udskrevet

en konkurrence hvor

landets landskabsarkitektstuderende

kan komme med deres

bedste bud på hvordan forhaven

til et rækkehus skal se

ud i 2013. I løbet af foråret bliver

de tre bedste udvalgt. Det

er blandt disse tre haver at de

besøgende skal kåre den endelige

vinder. Det sker ved at

besøge Have & Landskab på

Facebook og ‘like’ den forhave

man synes bedst om. Vinderen

får 7.000 kr, mens nr. 2 og 3

får henholdsvis 2.000 og 1.000

kr. Desuden får de alle at se at

deres haver bliver etableret i

1:1 på årets udstilling.

Og der er god grund til at

trække forhaven frem i rampelyset,

forklarer Palle Kristoffersen,

nyfødt slotsgartner i

Styrelsen for Slotte og Kultur-

Til dette fiktive rækkehus hører en forhave på 6 x 8 meter. Hvordan det

skal være, er konkurrencetemaet på Have & Landskab.

ejendomme og medlem af

Have & Landskabs bestyrelse

for Skov & Landskab ved Københavns

Universitet.

„Vi gør det for at sætte fokus

på en overset have, forhaven.

I dette tilfælde eksemplificeret

ved rækkehus-forhaven

der findes i titusindtal af i Danmark.

Forhaven udgør et væsentligt

grønt friareal for mange,

ikke kun den enkelte beboer

i rækkehuset, men også

for hele kvarterer og dermed

store borgergrupper. Desuden

kan forhaven ses som vores vi-

Fagentreprisens kommunale comeback

Fagentreprisen var det almindelige

i gamle dage til store

bygge- og anlægsarbejder. Siden

har hoved- og totalentreprisen

taget over. Men måske

er vinden ved at vende igen.

F.eks. har Aarhus Kommune

udbudt vedligeholdelsen af

kommunens 950 ejendomme i

fagentrepriser til de forskellige

håndværksfag. Det er ifølge

Håndværksrådet første gang

at en kommune i så stort et

omfang udbyder rammeudbud

i mindre fagentrepriser.

„Mange kommuner mener

at det store udbud er bedst og

giver flest besparelser, men

der kan altså være penge i at

udbyde i fagentrepriser i ste-

sitkort af samme betydning

som vores Facebook-profil,“ siger

Palle Kristoffersen.

De tre rækkehushaver på

hver 6x8 meter vil blive etableret

af anlægsgartnerelever fra

Selandia CEU hvor Have &

Landskab afholdes. Materialer

og værktøjer sponseres af flere

af de 165 udstillere. Der vil blive

hængt en skitse af facaden

på et rækkehus op i fuld størrelse

som bagtæppe for hver

af de konkurrerende forhaver.

Læs alt om konkurrencen på

www.hl13.dk.

de. Det viser eksemplet fra

Aarhus Kommune,“ siger chefjurist

i Håndværksrådet, Peter

Andersen, til Licitationen.

Kommunen venter at spare

5-10 mio. kr., bl.a. fordi de nye

aftaler erstatter en del underhåndsbud

og småaftaler. Formanden

for Arhus Håndværkerforening

mener at en forklaring

også er at man i fagentreprisen

undgår de fordyrende

led som ligger i hovedog

totalentrepriser.

Også andre kommuner er

ved at opdage fagentreprisens

fordele. Dansk Håndværk peger

på bl.a. Guldborgsund,

Norddjurs, Langeland, Nyborg

og Lolland Kommune.

„Når kommuner udbyder i

fagentreprise, bliver arbejdet

delt op på forskellige fagområder,

så hver enkelt håndværksvirksomhed

kan byde på

den del af opgaven som den

kan løse. Og det sparer penge,

fordi konkurrencen bliver hårdere,“

siger Erik Møbius, direktør

i Dansk Håndværk. sh

GRØNT MILJØ 3/2013 51


Cirka en tiendedel af foreningens medlemmer mødte op til generalforsamlingen i Osramhuset i København efter samling på ‘Den røde plads’.

Der er plads til endnu flere arrangementer

Landskabsarkitektforeningen sætter medlemsaktiviteter højt, men vil samvirke mere med andre

Mindst ét faglig og socialt

arrangement om måneden.

Det er målet for Dansk

Landskabsarkitektforening der

15. marts holdt generalforsamling

i København. I 2012 blev

det bl.a. til forårsturen til GH

Form om træ, metal og overfladebehandling

- og med

Martha Schwartz som estimeret

foredragsholder. Der var

høstdebat om fredning af

landskabsarkitektur, julemøde

med landskabsprisen og reception

for Annemarie Lund der i

30 år har været Landskabs redaktør.

Der var samarbejde

med andre parter om bl.a. forelæsningsrækker

og Arkitekturens

Dag. Og meget mere.

Men der er penge til flere

aktiviteter. Regnskabet for

2012 gav nemlig overskud, og

det er ikke meningen, meddelte

bestyrelsesmedlem Caroline

Andersen. Derfor har bestyrelsen

lavet et underskudsbudget

for 2013 så man kommer

i balance. Samtidig er der

sat midler af til at forny hjemmesiden

og til opfølgeren til

bogen ‘Ny Agenda’ om tidens

landskabsværker.

At nedsætte kontingentet

ville bestyrelsen ikke foreslå

før en klarere tendens viser

sig. Og på generalforsamlingen

var der heller ikke ønske

om det. „Vi skal hellere bruge

52

pengene til at sætte noget i

gang, f.eks. noget efteruddannelse,“

sagde John Norrie, en

af de cirka 60 fremmødte.

Foreningen, der har cirka

600 medlemmer, vil gerne arbejde

mere sammen med andre

organisationer. Og gør det

allerede, fastslog formand Karen

Sejr. F.eks. uddeles Dansk

Landskabspris sammen med

Kommunale Park- og Naturforvaltere

og Danske Ark.

Hjerting Strandpark fik prisen i

2012 hvor plejens rolle i landskabsarkitekturen

var temaet.

Prisens mening er at profilere

faget i medierne. Dækningen

havde været ‘tilfredsstillende’,

svang bestyrelsesmedlem Stine

Bærentzen sig op til at mene.

Der var flere forslag om at udvikle

prisen, herunder at forlade

temaemner og uddele et

helt sæt priser.

Til det profilerende eksterne

arbejde hører også ‘Tænketanken’

der tager mange emner

op, men endnu har kun

spørgsmålet om beplantning

ved motorvejsudvidelser haft

mediegennemslag. Det er til

gengæld et stort aktuelt emne,

og rejser også - som Sonja

Polle bemærkede - spørgsmålet

om VVM-redegørelsernes

rolle. Er de i virkeligheden

mere legitimerende end beskyttende?

Der blev opfordret

både til at foreslå sager og at

komme med i tanken.

Foreningen er kommet med

i Miljøministeriets arbejde om

en national friluftspolitik, men

ikke i Ministeriet for By, Bolig

og Landdistrikters tænketank

‘Byen 2025’ hvor der sidder 18

pinger, men ikke én landskabsarkitekt.

„Vi har skrevet,

men venter svar,“ som Karen

Sejr sagde. Kulturministeriet

overvejer desuden en ny arkitekturpolitik.

Sidst der kom en,

var foreningen ikke med. Det

vil vi nu, fastslog Sejr.

Digitaliseringen af de gamle

numre af tidsskriftet Landskab

- og før det Havekunst - er i

gang. Der er samlet fondsmidler

nok, og scanningen hos Det

Kongelige Bibliotek er i gang.

Der er imidlertid tilstødt uventede

problemer med CopyDan

der varetager skribenters og

fotografers rettigheder. Problemet

er generelt og løsningen

er af interesse for mange

tidsskrifter, også Grønt Miljø.

Til virksomhedsplanen 2013

var der fire indsatsområder.

Det faglige og sociale netværk

medlemmerne imellem skal

fortsat prioriteres højt. Det

faglige netværk med andre organisationer

skal styrkes. Der

skal gøres mere for at få medlemmer

uden for København.

Og så skal der arbejdes for at

skærpe opmærksomheden

mod landskabsarkitektur, bl.a.

ved at komme med i de udvalg

ministerierne nedsætter.

Størst debat på generalforsamlingen

var der om fredning

af landskabsværker. Efter et

snarligt afsluttet udvalgsarbejde

i Kulturstyrelsen kan man

snart vente fredninger, bl.a. af

de ‘De Musikalske Haver’ i Herning.

Hertil har foreningen

fortsat et øremærket beløb på

145.000 kr. at udvikle anlægget.

Men kan man så gennemføre

ændringer, f.eks. for at

tilføre haverummene noget af

det indhold som skaberen,

C.Th. Sørensen havde forestillet

sig? Det blev opfordret til

ikke at lukke debatten og at

nedsætte en arbejdsgruppe til

at tage sig af spørgsmålet.

I bestyrelsen stoppede exformand

Jacob Kamp og Caroline

Andersen efter 12 og 10

år. Nyvalgt blev Nina Due, Lisa

Thorsager og Ann Lilja, lutter

unge folk. Bestyrelsen består i

øvrigt af Karen Sejr, Bo Holm-

Nielsen, Bjørn Ginman og Stine

Bærentzen, mens Helle Post

og Maja Johansen fortsætter

som suppleanter. Det er en

flok der ifølge Karen Sejr tegner

hele fagets bredde. Hun

fortsætter gerne som formand,

men skal lige vælges på

næste bestyrelsesmøde. sh

GRØNT MILJØ 3/2013


Ny lille sjællandsk kirkegårdsmesse

En ny lille messe for kirkegårdsmaskiner

ser dagens lys

ved Herluftsholm Kirkegård

23. april. Den er målrettet kirkegårdsfolk

og kan ses som et

sjællandsk modstykke til den

lille nordjyske kirkegårdsmesse

der i flere år har været holdt

ved Lødderup Kirke på Mors.

„Vi har tidligere haft en

maskindag hvor nogle forhandlere

af maskiner der passer

til kirkegårdsbrug, kom og

viste grej frem. Men det er ved

at være længe siden, så jeg

mente at det var på tide at få

liv i messen igen,“ udtaler

manden bag messen Finn Dal

til Licitationen. Finn Dal, der er

graver på Herluftsholm Kirkegård,

anslår at der nok kommer

20-25 udstillere.

Den nye kirkegårdsmesse

falder samme år som hele den

grønne sektors store udstilling

Have & Landskab i Slagelse.

Den omgår Lødderup-messen

ved at blive holdt de år Have &

Landskab ikke holdes. Den

mindre græsorienterede nordjyske

Grøn Fagmesse på Sandmoseskolen

ved Brovst holdes

derimod hvert år. Det bliver i

år den 13. juni.

Birkholm vil øge kunders indblik

Birkholm Planteskole har udvidet

sin ledelse med produktionschef

Hans-Jørgen Kirstein. I

ledelsen af den store planteskole

supplerer han de to ejere

Ove Møller der er salgsdirektør

og Ole Schjellerup der er administrerende

direktør.

„Tiltagene er udtryk for at

kunderne forventer indblik i

vareudbud og leverancer og at

alle ordrer effektueres med

stor præcision på konkurrencedygtige

vilkår. Det er derfor

vigtigt at planteskolen på alle

områder er effektiv, og at hver

eneste opgave og den medfølgende

planlægning og logistik

lykkes hver gang,“ meddeler

planteskolen. Fremover kan

man også købe konsulentrådgivning

hos planteskolens

mest erfarne og kompetente

planteskolegartnere.

GRØNT MILJØ 3/2013 53


Mere gang i det digitale byggeri

Også store kommunale projekter kommer med i det digitale byggeri, men uden

krav om Bips-systemer. Det berører også den grønne sektor

Fra 1. april udvides reglerne

for hvornår offentlige bygherrer

skal køre hele byggesagen

digitalt. Hvor det hidtil

kun har været statslige byggerier

med entreprisesum over 5

mio. kr. omfatter det fremover

også alt kommunalt, regionalt

og alment byggeri over 20

mio. kr.

Med entreprisernes størrelse

kan også landskabsarkitektoganlægsgartnervirksomheder

bliver mere berørt af det

digitale byggeri end før. Flere

rent grønne projekter kan let

nå op i denne størrelsesorden,

54

og som underleverandør kan

også mindre projekter komme

ind under digitaliseringskravene

fordi hovedrådgiver eller

hovedentreprenør kræver det.

Reglerne fremgår af IKT-bekendtgørelsen

som der kom

en ny af i februar. Bekendtgørelsen

med tilhørende vejledning

hører under lov om offentlig

byggevirksomhed. Den

blev ændret i 2011 så regionalt

og kommunalt byggeri kunne

komme under de samme regler

der gælder for statsligt og

statsligt støttet byggeri.

„Hele intentionen med lo-

ven og med bekendtgørelsen

er at indfri de produktivitetsgevinster

som vi ved findes. Så

bygherrerne og deres leverandører

må simpelt se at komme

op i omdrejninger,“ siger fuldmægtig

i Byggestyrelsen Morten

Steffensen til Bipsnyt.

IKT og CCS

IKT står for ‘informations- og

kommunikationsteknologi’, og

når man taler om IKT-aftaler

eller IKT-specifikationer mener

man hvordan byggesagens

parter har aftalt at bruge informations-

og kommunikati-

onsteknologi i det aktuelle

byggeprojekt. IKT-aftalen er

en tillægsaftale som supplerer

de sædvanlige ydelses- og leveranceaftaler

i en byggesag.

Den digitale løsning omfatter

flere dele, bl.a. at man skal

anvende intern projektweb

med lutter digital udveksling

af informationer, man skal

projektere tredimensionelt i

modeller (3D, objektorienteret

projektering) og udføre udbud,

tilbud og licitation via

internettet.

Forudsætningen er endvidere

at anvende et standardise-

GRØNT MILJØ 3/2013


Snit af Kokkedal ådal i Schønherrs vinderprojekt til kommunens

klimatilpasningsprojekt. Illustration: Schønherr.

ret begrebssystem. Et sådant

er det ældre Dansk Byggeklassifikation

(DBK) og det nyere

og mere dækkende ‘Forvaltnings

Klassifikation’. En tredje

mulighed der netop er ved at

blive lanceret, er Cuneco Classification

System (CCS). Cuneco

er et partnerskab af flere byggeorganisationer,

Realdania

og Dansk Standard og drives

af foreningen Bips. Bips er i

forvejen kendt for sine standardbeskrivelser

til bygge- og

anlæg, også inden for belægninger

og anlægsgartneri.

Hverken klassifikationssystemet

CCS eller beskrivelsessystemet

er krav i den nye bekendtgørelse

om digitalt byggeri.

Fra Byggestyrelsen forklares at

man ikke kunne bruge mere

tid på at vente på CCS og bagefter

harmonisere systemerne.

„Så vi må acceptere at vi ikke

kan referere til ét fælles klassifikationssystem,

selv om vi sådan

set gerne ville,“ siger Morten

Steffensen. Det må ske i en

senere revision.

Uden beskrivelsesstandard

I den gamle bekendtgørelse

var det et krav at bruge beskrivelsessystemet

fra Bips. Det er

det ikke mere. „For os at se

ligger gevinsten ved implementeringen

af de her krav ikke

i at det nødvendigvis er

Bips’ standarder der bliver

fulgt. Det er at det bliver gjort,

og at det bliver gjort på en

forholdsvis standardiseret måde,“

siger Morten Steffensen.

Han henviser desuden til at

det gør bekendtgørelsen mere

robust at fjerne kravet om at

bruge Bips’ standarder. De bliver

nemlig løbende ændret.

Det gør det også lettere for

udenlandske virksomheder

med andre nationale standarder

at komme til.

Et andet tidligere krav der er

forladt, er at udbud ikke skal

angive mængder. Det er ellers

et område hvor byggeorganisationerne

tit har talt om store

gevinster fordi mængder i udbud

betyder at mængderne

kun skal udregnes én gang,

ikke af hver tilbudsgiver. Også

risikoen for fejl begrænses.

Når kravet alligevel er droppet

skyldes det ifølge Byggestyrelsen

især at bekendtgørelsen

ikke skal vanskeliggøre

funktionsudbud hvor mængderne

kan variere med tilbuddet.

Her stiller man nemlig

ikke specifikke krav til ydelsen,

men til funktionen, altså hvad

produktet skal kunne når det

er færdigt. Desuden peges på

at man trods den gennemdigitale

projektering endnu ikke

bare kan få mængderne ud

som et simpelt udtræk. Men

man kan jo tage mængder

med på frivillig basis, bemærker

Morten Steffensen.

Tegner i modeller

Arkitektvirksomheder arbejder

allerede i vid udstrækning

med objektorienteret projek-

GRØNT MILJØ 3/2013 55


56

MTM jordtryklufter

LØSNER KOMPAKT

JORD MED TRYKLUFT

ENEMARK

GRUPPEN

Maskinen består af

en lille selvkørende

kompressor med

lufttank og jordspyd.

Med et tryk på 11

bar udløses et tryk

nede i jorden. Den

løfter sig og den

hårde jord krakelerer.

H.G. ENEMARK A/S

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj

Tlf. 4396 6677

www.hg-enemark.dk

e-mail: hge-enemark.dk

tering hvor man tegner modeller,

ikke planer og snit. Et

af dem er Arkitema der melder

om gode erfaringer.

„Vi oplever i øjeblikket ingen

begrænsninger eller ulemper

ved 3D i projekteringsfasen

i forhold til dengang vi

tegnede i 2D. Vi hører ikke

længere de samme frustrationer

fra projektgrupperne som

vi gjorde for 4-5 år siden,“ siger

BIM-manager Mads Valentin

til Bipsnyt.

BIM står for ‘Building information

modeling’, altså projektering

med modeller eller

objektorienteret projektering

som det også kaldes. Der er

dog stadig problemer med at

genbruge modellerne fra

designfasen i den detaljerede

projektering.

Mads Valentin er enig i at

mængdeberegning er vejen

frem. Det har Arkitema også

prøvet enkelte gange, men

som teknikken er nu, kræver

det ekstraarbejde at trække

mængderne ud af modellen.

„Pludselig skal vi også til at

kvalitetssikre en 3D-model

samtidig med at vi selvfølgelig

skal kvalitetssikre vores tegnin-

ger. Vi skal langt hen ad vejen

modellere som der skal bygges

ude på byggepladsen, og det

tager tid,“ siger Valentin.

Han frygter at det nu fraværende

krav om mængder kan

stoppe udviklingen med let at

kunne trække mængder ud af

modellen. „Udbud med

mængder er virkelig det der

tvinger rådgiverne til at tænke

i 3D hele vejen igennem. Men

kræver samtidig at honoraret

følger med,“ siger Valentin.

Det program som Arkitema

bruger til 3D-projektering er

Revit Achitecture. Det bliver

medarbejderne lært op i gennem

interne kurser. Man kan

også bruge en undervisningsportal

hvor der ligger 300-400

små instruktionsfilm.

Enklere hjælpemidler

Inden for landskabsarkitektvirksomhed

er den objektorienterede

projektering ikke lige

så langt fremme eller umiddelbart

lige så oplagt.

„Det gode landskabsarkitektarbejde

opnås ved et omhyggeligt

arrangement af ganske

gå midler set i forhold til

byggeriets enorme mængder

Cuneco Classification System, CCS, er et nyt begrebssystem der

kan bruges i digitale byggesager. Billedet viser situationen da

Cuneco-staben præsenterede systemet. Øh, nej, ikke alligevel.

CCS er en hyppigt brugt forkortelse. Men først og fremmest er

det som alle ved en bigband-agtig engelsk poprockbluesgruppe

der huserede i start-70’erne, og hvor danske Peter Thorup også

slog sine folder i en periode. Billedet er coveret fra en single undertegnede

købte i 1971. CCS stod for ‘Collective Consciousness

Society’, selskabet for fælles bevidsthed. Det kan også passe på

det nye Cuneco Classification System. sh

GRØNT MILJØ 3/2013


af bygningsinformationer.

Landskabsarkitektens arbejder

handler i stedet om enorme

skalaspring, fra planlægning

til plantebed, fra højden på et

trappetrin til omfanget af en

skov. Her ligger nøglen til at

forstå hvorfor BIM i landskabet

bør tænkes anderledes

end i bygningen,“ forklarer

Frank Hasling Pedersen, landskabsarkitekt

hos Schønherr.

Han har deltaget i et gruppearbejde

hvor nogle landskabsarkitektfirmaer

har diskuteret

objektorienteret projektering.

Og generelt handler

det om at gøre det mere enkel

i brug. „Landskabsarkitektfaget

vil derfor gerne arbejde

for en mere overskuelig beskrivelse

af byggesagens

arbejdsprocesser så de fælles

krav bygger på en reel og fælles

forståelse,“ siger Frank

Hasling Pedersen.

Han peger også på at dagens

software stadig har begrænsninger

hvad angår

landskabsprojektering med

objekter og terrænmodeller.

Hidtil har arkitekter og landskabsarkitekter

brugt samme

teknik, navnlig tegneprogram-

Planudsnit af permeabel belægning til Kokkedal midtby. Fugerne i

‘bytæppet’ benyttes som render og danner en vandrelief efter regnvejr.

Illustration: Schønherr.

met AutoCad og dwg-formatet.

De er ved at forsvinde med

den objektorientede projektering

der mest håndteres i programmer

som Revit og Archi-

Cad. Og de er ikke rigtigt tilpasset

landskabsarkitektur.

„De fleste landskabstegnestuer

vil meget gerne tage del

i udviklingen, men kan ikke

påtage sig risikoen ved at investere

i ny software som alligevel

ikke møder behovet,“ siger

Frank Hasling Pedersen.

Parallelt med udviklingen af

mere effektiv software skal

landskabet med i de klassifikationer

der skal anvendes. Arbejdet

med CCS for landskabsobjekter

er derfor i fuld gang,

oplyser Frank Hasling Pedersen.

Og de kan som han siger

„meget vel bidrage til at BIM i

landskabet, Landskabs Informations

Modellering, i en nær

fremtid reelt vil kunne anvendes

til byrum, landskab og

planlægning.“ sh

KILDER

Bipsnyt 1/2012.

Bekendtgørelse om anvendelse af informations-

og kommunikationsteknologi

(IKT) i offentligt byggeri. Klima-,

Energi- og Bygningsministeriet,

den 6. februar 2013.

GRØNT MILJØ 3/2013 57


Urealistiske tidsplaner

undergraver kvaliteten

PARADOX: Når anlægsopgaver går i udbud, er

det ofte med 100 siders beskrivelser af den

ønskede kvalitet - og en tidsplan som ikke

engang giver tid til det halve

Af Lars Thorsen

Vi skal have anlagt et nyt

parkområde med regnbede,

store træer, staudebede og

svungne, brolagte stier gennem

det bakkelandskab som

skal anlægges rundt om vandlegepladsen.

Entreprisen skal

sætte nye standarder for både

miljøhensyn og socialt ansvar.

Færdiggørelsesfristen er på

torsdag.“

Citatet er naturligvis karrikeret.

Og alligevel giver det et

godt billede af de forventninger

som mange bygherrer stiller

op i deres udbudsmaterialer

til større anlægsopgaver.

„Vi ser ofte meget urealistiske

tidsplaner. F.eks. er der

mange eksempler på at bygherre

vil have lavet græsplæner

og træplantning hen over

vinteren,“ fortæller fagkonsulent

i Danske Anlægsgartner,

Kim Tang. „Det er et helt almindeligt

problem i alle faser

af anlægsprojektet at hverken

dem som skal projektere det,

eller dem som skal udføre det,

får tid nok. Og det er jo paradoksalt,

for det betyder at

bygherrer ikke kan få den kvalitet

de efterspørger.

Samtidig er tid til at udføre

arbejdet noget af det som

Bygningsstyrelsen peger på i

‘Bekendtgørelse om kvalitetssikring

af byggearbejder’. Der

står her at der skal være „rimelig

tid til planlægning, projektering,

udbud og udførelse.“

I et cirkulære under bekendtgørelsen

præciseres det:

„Udførelsestiden skal fastsættes

således at den giver mulighed

for sædvanlig arbejdsrytme

efter arbejdets art.“

Bliver stressede

Men ude i anlægsgartnervirksomhederne

må de ofte se

langt efter ‘sædvanlig arbejdsrytme

efter arbejdets art’. Og

Heine Serritslev Jørgensen,

58

projektleder i Salling Entreprenørfirma

A/S, mener også at

bygherrernes hastværk har negative

konsekvenser for andet

end kvaliteten i projektet.

„Det er enormt frustrerende

for medarbejderne der gerne

vil udføre et ordentligt arbejde,

men som kan se allerede

fra dag 1 at der ganske enkelt

ikke er afsat tid nok. Fordi

tidsplanerne er så sammenpressede,

bliver mange medarbejdere

stressede og føler et

langt større ansvar end de

skal. Det er mig som projektleder

der bør have den bekymring,

for bare fordi man er en

dygtig håndværker, betyder

det ikke at man psykisk kan

modstå det tryk som er derude

i dag. Det kan betyde at folk

søger væk fra branchen, og

det synes jeg, vil være meget

sørgeligt,“ siger Heine Serritslev

Jørgensen.

Morten Frihagen fra Danske

Anlægsgartneres juridiske afdeling

anbefaler dog ikke at

virksomhederne begynder at

vifte bekendtgørelsens paragraffer

om næsen på bygherre

fra dag 1. Men de må gerne

træde på bremsen.

„Det er et tilbagevendende

problem, så det er vigtigt at

man som håndværker forholder

sig til om projektet kan lade

sig gøre på den afsatte tid

inden man sender tilbuddet

ind. Og hvis man ikke synes at

tidsplanen kan overholdes, så

skal man sige til. Mange har

den bekymring at der blive set

skævt til én og siger derfor

bare ja og amen, men det er

professionelt at træde i karakter

meget tidligt i processen

og fortælle bygherre at han er

nødt til at lave en realistisk

tidsplan,“ fortæller Morten

Frihagen. I den ideelle verden

ville han gerne have at virksomhederne

sagde blankt nej

Giv tid!

Ifølge Bekendtgørelse nr.

202 af 23. marts 2000 om

kvalitetssikring i byggearbejder

skal der sikres:

„… rimelig tid til planlægning,

projektering,

udbud og udførelse.“

Endvidere fastslår §7 i cirkulæret

af 10. oktober

1991 om pris og tid på

bygge- og anlægsarbejder

bl.a.:

Stk. 1. Ved udbud på hovedprojekt

afsættes

mindst 15 arbejdsdage

fra udbudsdag til prisafgivelse.

Denne frist kan

fraviges ved indbudt licitation,

såfremt de bydende

er indforstået hermed.

Ved udbud i totalentreprise

må fristen fastsættes

afhængig af den

projekteringsindsats, som

forudsættes af de bydende.

Stk. 2. Ved udbud afsættes

mindst 20 arbejdsdage

fra tilbudsaccept til

arbejdets påbegyndelse.

Stk. 3. Udførelsestiden

skal fastsættes således, at

den giver mulighed for

sædvanlig arbejdsrytme

efter arbejdets art.

Stk. 4. Er den skønnede

entreprisesum på 400.000

kr. eller derunder, kan

der ses bort fra tidsfristerne

i stk. 1. og 2.

til opgaver hvor tidsplanen er

helt urealistisk.

Mange virksomheder tager

dog ikke et forbehold i forbindelse

med et tilbud da de ofte

oplever at de derved bliver

sorteret fra, siger fagkonsulent

Kim Tang. I stedet må de satse

på at de under eller efter kontraktindgåelsen

kan få ændret

tidsplanen eller udskudt jord-,

plante- og såningsarbejder til

efter officiel aflevering.

Holdningsændring

Uanset om man råber op overfor

bygherre eller ej, gør Heine

Serritslev Jørgensen fra Salling

Entreprenørfirma sig dog ingen

illusioner om en snarlig

forbedring på området.

„Jeg er bange for at det bare

er sådan det er. Alle er presset

på prisen, og rådgiverne har

ikke de timer de skal have, og

derfor ser vi nogle gange at de

ikke er færdige når vi skal i

gang med projektet. Så der

skal en generel holdningsændring

til. Vi håndværkere skal

lære at tage os betalt for det

arbejde som vi udfører, og fra

bygherres og rådgivernes side

skal der komme en forståelse

for at man ikke kan sende en

opgave i udbud med 100 siders

beskrivelser af den påkrævede

kvalitet, og samtidig

undergrave de faglige normer

med tidsplanen.“ Heine Serritslev

Jørgensen understreger

dog at der stadig er rådgivere

GRØNT MILJØ 3/2013


og bygherrer som godt kan se

sammenhængen mellem tid

og kvalitet.

Hvis der skal en generel

holdningsændring til, er det

også nødvendigt at virksomhederne

er klar til at opdrage på

bygherren, mener jurist Morten

Frihagen.

„Der kommer et konstant

pres oppefra hele vejen ned,

og hvis alle bøjer sig så får

man et dårligt projekt. Men

jeg tror tit at de stramme tidsplaner

skyldes uvidenhed om

processen og de forhold som

kan komme. I sidste ende vil

mange bygherrer sætte pris på

sådan en tilbagemelding, for

de er heller ikke interesseret i

et juridisk slagsmål og dårlig

kvalitet bagefter,“ lyder det

fra Morten Frihagen.

Anlæggets underdog

Men lykken er ikke gjort selv

om anlægsgartneren får presset

en mere fornuftig tidsplan

igennem. Der er nemlig to

grundlæggende problemer

„Udførelsestiden skal fastsættes således

at den giver mulighed for sædvanlig

arbejdsrytme efter arbejdets art.“

der fortsat vil forringe anlægsgartnerfagets

arbejdsvilkår,

forklarer projektleder og landskabsarkitekt

Karl Svansø Iversen

fra Rådgivergruppen DNU

I/S, et konsortium af ni selskaber,

bl.a. Rambøll Danmark,

Schønherr og Alectia.

„Det ene problem er at vi altid

er underdog i de store byggerier.

Uanset hvor vigtigt vi

synes det er, så er anlægsgartnerarbejdet

ofte en meget lille

brik i et stort projekt. Og den

kan desværre også være forholdsvis

ubetydelig for bygherrer.

For dem har udearealerne

ofte ingen anden funktion

end at se godt ud,“ forklarer

Karl Svansø Iversen.

Anlægsgartneriets andet

problem er det klassiske, nemlig

at arbejdet ligger til sidst i

projektet. „Så selv om man har

forhandlet en fornuftig tidsplan

igennem, ender det ofte

med at de andre håndværkere

ikke bliver færdige til tiden. Så

er der mindre tid til anlægsgartneriet,

og pludselig skal

der være indvielse. Det betyder

at den sidste del af byggeriet

ofte piskes igennem,“ siger

Karl Svansø Iversen der

ofte har problemer med at få

andre rådgivere til at forstå at

der er visse perioder hvor det

f.eks. ikke giver nogen mening

at plante nyt.

Jordpølseprøven

I de tilfælde hvor tidsplanen er

skyld i at tingene er gået i

hårdknude, er det netop ofte

vinteren som spøger, fortæller

fagkonsulent Kim Tang.

„Du kan stort set kun regne

med at arbejde med jord i 2-3

dage i januar og februar, så

når vi har endnu en tidsplan

hvor der lægges op til jordarbejde

i de måneder, ved alle jo

at det er helt usandsynligt,“ siger

Kim Tang der mener at

projekternes tilsynsførende

ofte heller ikke den nødvendige

faglige indlevelse. Der

kan opstå diskussioner fordi de

vil have anlægsgartneren til at

komme i gang med jordarbejdet

hvis det har været plusgrader

i en uge eller to.

„Det med jorden har mange

svært ved at forstå. Så vi anbefaler

at man laver en ‘rulleprøve’.

Det er en nem måde at

konstatere om jorden er egnet

til at arbejde med,“ forklarer

Kim Tang. Man tager en håndfuld

jord og ser om man kan

rulle den ud til en tynd pølse.

Hvis man kan det, så er jorden

ikke tjenlig, da vandindholdet

og sammenhængskraften er

for stor. Men smuldrer håndfulden,

så kan man godt gå i

gang.

„Det kan ingeniører godt

forstå. Jeg har ført et bevis, og

de kan godt lide beviser,“ understreger

Kim Tang. Så mangler

han bare at bevise at paradokset

om høje kvalitetskrav

og korte tidsplaner godt kan

løses. For det kan vel ikke være

så simpelt som at lave en

tidsplan der ‘giver mulighed

for sædvanlig arbejdsrytme efter

arbejdets art’. Ligesom loven

siger. ❏

GRØNT MILJØ 3/2013 59


VINDUET

Pluk fra den faglige debat

Koncentrere bylivet

I rapporten ‘Byliv der betaler

sig’ om projektet af samme

navn maner Peter Christophersen,

direktør i totalentreprenør-

og projektudviklerselskabet

KPC, til besindighed:

”Der er utrolig meget fokus

på byliv i øjeblikket, og kommunerne

stiller derfor store

krav til private udviklere og investorer

om eksempelvis etablering

af butikker og caféer i

stueetagerne samt mange torve

og pladser i nye bebyggelser.

Men det er vigtigt at være

opmærksom på, at det kræver

rigtig mange mennesker at

skabe det byliv man drømmer

om. Det er langt fra alle steder

at der er kritisk masse nok til

at skabe et aktivt byliv. Det

handler om at koncentrere bylivet,

hvis det skal lykkes.”

Børnene ville se blod

Tim Smit, hovedmanden bag

verdens største botaniske

drivhushave, Eden Project i

England, havde en idé om at

fortælle skolebørn om planter

og økologi. Han fortæller til

Weekendavisen 23.12.2012:

„Det var forfærdeligt. De

styrtede rundt og knækkede

grene og ødelagde planter. Så

fandt jeg ud af at jeg greb det

helt forkert an. No more Mr.

Nice Guy! Jeg fortalte om aztekerne

og giftige planter. Der

vil dryppe gift på jer! De afskyelige

børn ville se blod. De gøs

og lyttede efter. Fra det øjeblik

gik det op for mig at det

gælder om at fortælle en god

historie. Ligegyldigt hvad man

vil opnå.“

Tættere på politikerne

Besparelser og udliciteringer

har haft sine gode sider i de

kommunale vej- og parkafdelinger,

udtaler stadsgartner i

Ålborg Kommune, Kirsten

Lund Andersen, i Teknik &

Miljø 2/2013:

„Vores erfaring er at besparelser

og konkurrenceudsættelse

også har givet fordele. Vi

har været nødt til at drøfte

kvalitet med vores politikere

på en ny måde, for de bespa-

60

Det gælder om at fortælle en god historie. Ligegyldigt hvad man vil opnå. Fra Eden Project.

relser vi har gennemført, har

ikke kunnet hentes ved mere

effektiv drift. Dette har betydet

at politikerne er kommet

tættere på opgaveløsningen

og prioriteringerne, og at vi

har fået et godt tilidsforhold

mellem forvaltning og politikere.“

Landskabsmaleriet ind

Landskabsmaleriet er så småt

på vej ind i varmen igen, fremgår

det af Politiken 25.2.2013.

Maler John Kørner: „Landskabsmaleriet

er jo en fantastisk

ting som vækker noget i

os alle, men rent kunsthistorisk

kan der ligge et problem i at

paletten i den grad er tømt

ud. Historien er genfortalt

hundredtusindvis af gange.

Men jeg synes nu alligevel

godt man kan interesse sig for

det, og mit ærinde er at forsøge

at puste nyt liv i genren.“

Direktør Karsten Ohrt fra

Statens Museum for Kunst

supplerer: „Vi kommer ikke til

at se guldalderens af Guds

ordnede landskab som i virkeligheden

var en spejling af verdensaltet,

den tanke er totalt

død. Men i stedet ser vi nyfor-

tolkninger og brug af alle mulige

nye medier.“

Giv naturen friere tøjler

Det er ikke sikkert at vi skal

pleje naturen så meget, siger

Jens Christian Svenning, professor

i økoinformatik og biodicersitet

ved Aarhus Universitet

i Miljø & Natur 1/2013:

„Vi burde samle mere detaljeret

viden om naturpleje, så vi

kan sætte os præcise mål og

derefter vide om vi opnår hvad

vi ønsker med en given pleje.

Eller om vi overordnet set ville

opnå en større effekt uden

pleje eller med en smule starthjælp

til naturen i form af fjernelse

af dræninger eller ved at

genindføre en nøgleart eller

flere. Det kan være elgen, vildhesten

eller den europæiske

bison.“

Burde indføre naturzoner

I samme nummer af Natur &

Miljø mener Rasmus Ejrnæs,

seniorforsker på Aarhus Universitet,

at naturområderne

bør være større og mere sammenhængende:

„I den sammenhæng kunne

det være formålstjenligt hvis vi

som samfund indførte en ny

planlægningszone hvor naturen

havde første prioritet. Vi

har byzoner og landzoner. På

samme vis burde vi have en

naturzone hvor det stod klart

skrevet og defineret hvad naturformålet

i det givne område

er. Det er min erfaring at

naturen taber, hvis det ikke

står sort på hvidt.“

Det pludselige flæk

Træplejekonsulent Torben

Lorentzen Nielsen skriver om

motorsaven i Greenkeperen 1/

2013, men må advare:

„At fælde eller beskære et

træ er en ny og anderledes

proces hver eneste gang. Træer

er forskellige og kræver

derfor forskellige forholdsregler

og arbejdsmetoder når

man arbejder med dem. Asketræer

som der jo bliver fældet

rigtig mange af i disse år,

flækker eksempelvist ekstremt

let på grund af en meget lige

vedstruktur. Det er meget vigtigt

at vide i forbindelse med

beskæring eller fældning, da

et pludseligt flæk kan resultere

i meget farlige situationer.“

GRØNT MILJØ 3/2013


Er vinduets udsigt

for snævert?

Med ‘Vinduet’ bruger Grønt Miljø centrale citater til at give

et indtryk af de bevægelser, tendenser og debatter der

foregår i faget eller påvirker fagets faglige indhold.

Citaterne er i princippet hentet fra alle andre medier end

Grønt Miljø selv, ofte andre grønne fagblade, men også

aviser.

Man kan spørge om ‘Vinduet’ baseres på et for snævert

grundlag eller lider af politisk slagside. Hvis det er tilfældet,

er det i hvert fald ikke tilsigtet. Ambitionen er at give et

dækkende billede af den faglige debat, også hvis det er

forhold der kan opfattes som negative for faget.

Lad mig for en god ordens skyld nævne hovedkilderne.

Det er først og fremmest de nærmeste fagblade som f.eks.

Teknik & Miljø, Landskab, Skoven og Licitationen der tjekkes

grundigt. Blandt aviserne tjekkes Politiken og

Weekendavisen grundigt. Begge har af og til fagrelevant

grønt stof. Jyllandsposten er også tjekket fast gennem det

sidste år, men her finder man meget sjældent noget, så

den falder fremover ud som et medie vi fast tjekker. Citater

kan tilfældigt finde vej fra andre aviser, hjemmesider, rapporter,

bøger og foredrag. For at sikre en så bred palet som

muligt, skal læserne atter opfordres til at indsende forslag.

Ellers må I leve med Grønt Miljøs eget udvalg.

Ellers kan man konkludere at vores fag generelt kun omtales

sporadisk i dagspressen når man ser bort fra have- og

naturstoffet. Når det sker er det mest som anmeldelse af

projekter hvor der også er noget grønt med. sh

GRØNT MILJØ 3/2013 61


For tre år siden tog jeg beslutningen

om at blive gartner.

Ønsket var på længere

sigt at komme til at arbejde i

kulturhistoriske haveanlæg

hvor jeg kan kombinere mine

to primære interesser: planterne

og historien. Efter mit

grundforløb arbejdede jeg

derfor i én måned hos Ashridge

Gardens i Hertfordshire.

Det var en god oplevelse, og

jeg lovede mig selv at jeg sener

skulle vende tilbage.

Som sagt så gjort: Efter mit

andet og sidste skoleforløb

tog jeg til East Sussex og haverne

ved Great Dixter. Jeg var

udsendt i seks måneder af min

læreplads Birkholm Planteskole

gennem den såkaldte PIUordning

(Praktik i Udlandet).

Jeg kom hjem i november og

er nu ansat i løntilskud hos Haveselskabet

i deres have på

Frederiksberg.

Great Dixter blev for cirka

100 år siden købt af forretningsmanden

Nathaniel Lloyd.

Sammen med arkitekten Edwin

Lutyens påbegyndte han

haven, men det var hans søn

Christopher der gjorde den berømt.

Christopher Lloyd overtog

efter endt hortonom-uddannelse

Great Dixter i 1954

og oprettede en mindre planteskole

ved haven der nu blev

62

GREAT

DIXTER

Den engelske have

med vild frodighed

og blomstring er et

spændende besøg -

også når man vil have

praktik i udlandet

Af Jette Nielsen

åben for besøgende. Haven

var hans store passion frem til

hans død i 2006. Han var en af

Englands mest fremtrædende

og respekterede haveforfattere

og tv-personligheder. Haven

ejes i dag af en fond og

drives af Fergus Garrett der arbejdede

tæt sammen med

Lloyd i de sidste år.

Haven består af forskellige

haverum, bl.a. flere blomsterenge,

en have med klippede

buske kaldet et topiary, en

vandhave og en frugthave. Og

den berømte Long Border - et

langt sammenhængende bed

der om sommeren er et fantastisk

farveorgie af forskellige

blomster, buske og mindre

træer. Planterne har altid været

i centrum på Dixter. Christopher

Lloyd var kendt for sin

flamboyante brug af stærke

farver, med blomster fra de

tidligste forårsløg lige indtil efterårets

første frost.

Pleje med udfordringer

Arbejdet var varieret og bestod

af frøsamling, såning, tage

stiklinger, potning og selvfølgelig

en del lugning. Det

var i sig selv lidt af en udfordring

da nogle af de gængse

ukrudtsplanter gerne måtte

gro på udvalgte steder.

Ydermere blev min kreativitet

udfordret gennem potteudstillinger

hvor potteplanter

blev sat sammen. De skulle

sammensættes så planterne

kompletterede hinanden i højde,

farve, struktur og bladtype.

Vi fik frie hænder til at

følge vores fantasi, selv om

Fergus dog kom med råd og

vejledning undervejs.

En af Dixters store attraktioner

er den eksotiske have som

blev til for flere år siden på

baggrund af en eksisterende

rosenhave. Man kan stadig se

en rose hist og her, selv om de

midt på sommeren næsten

drukner blandt bananpalmer,

begonier, colocasiaer, dahliaer

og andre farvestærke planter.

Det blev et fast ritual hver

morgen for at fjerne visne

blomsterhoveder og knækkede

blade i denne haven.

En anden opgave var at opsætte

bambusrør og ‘peasticks’

til støtte for planterne. Den

særlige Dixtermetode er noget

særligt, og vi var nogle stykker

der sammen med Fergus tog

til RHS Garden Wisley for at

demonstrere metoden.

De engelske navne

Den anden uge nævnte Fergus

at en dansk forfatter og havemand

havde været på besøg.

Det viste sig at være Claus Dalby

og til min store glæde gav

han via sin blog Dixter positive

ord med på vejen.

Der var også besøg fra en

gruppe fra New York Botanical

Gardens. De blev vist rundt

i haven af Fergus og stødte på

mig mens jeg arbejdede ved et

magnolietræ. Jeg måtte fortælle

om min baggrund og

grunden til mit ophold. Da de

spurgte hvad der var den største

udfordring for mig var mit

svar: At holde styr på planternes

engelske navne!

I oktober blev der på Dixter

afholdt et mindre ‘Plant Fair’

med deltagelse fra ikke kun

britiske planteskoler, men og-

James Horner og Rachel Dodd er ved at tilplante det store bed i ‘The Solar Garden’. Træpladerne er lagt ud for at beskytte græsset mod slitage.

GRØNT MILJØ 3/2013


Blaise Baverstock og jeg har netop været i gang med at slå engene på Dixter og er nu i den øverste del af

haven for at aflæsse det på den mindste af de tre store kompostbunker. Det kræver præcision at lægge det

korrekt, ellers risikerer man at siderne skrider.

så nogle franske, belgiske og

hollandske. I løbet af den

weekend det varede, blev jeg

flere oplevelser og nye venskaber

rigere.

Studydays og flowershows

Der blev jævnligt holdt workshops,

studiedage og foredrag

på Dixter. Hvis der var plads og

tid, var det muligt for os at

deltage. Det var en af de gode

ting ved at arbejde på Dixter.

En anden kom til udtryk gennem

en gratis billet til Chelsea

Flower Show i London.

Senere hen blev det også

muligt at komme med til

Hampton Court Palace Flower

Show der var af en anden karakter,

og som strakte sig over

et større område end Chelsea.

Fokus var her på miljørelaterede

emner, privat havedyrkning

og muligheden for at købe

planter, diverse haveredskaber

og andre ting til ens haveliv.

Chelsea domineredes fortrinsvis

af havearkitekternes

små designhaver. Det design

der gjorde størst indtryk var

skabt som et symbol på Koreakonflikten.

Den viste ingenmandslandet

på grænsen mellem

de to lande hvor naturen

langsomt tager over. Et af kriterierne

for at en havearkitekt

kan deltage på Chelsea Flower

Show, er at arkitekten først

har haft et havedesign med på

Hampton Court.

En sidste sidegevinst jeg ikke

havde regnet med, var en uges

udveksling af arbejdskraft

med University of Oxfords Botanic

Garden. Tiden gik med

lugning og vedligeholdelse af

planterne i deres væksthuse.

Derudover assisterede jeg en

ekspert i lavtyper og fik lov til

at få en rundvisning i haverne

ved Worcester College. Det var

en spændende. Jeg følte ligefrem

ærbødighed over at få

lov til for en kort bemærkning

at arbejde i den ældste botaniske

have i Storbritanien.

Også i fritiden stod den af

og til på havebesøg. F.eks. Sissinghurst

som jeg fik mulighed

for at besøge om aftenen efter

normal lukketid sammen med

andre folk fra Dixter. Haven

var smuk, men jeg holder mere

af Dixters vildskab og overflod.

Sissinghurst var for pæn

visse steder.

The Eden Project

I slutningen af oktober var det

tid til at tage afsked med Dixter

og mine nye venner. Kursen

gik mod Devon og Cornwall.

I Cornwall kom jeg forbi

to haveanlæg der næsten tog

vejret fra mig: The Eden Project

der var en stor og anderledes,

spændende botanisk have

som ikke kun viste verdens natur,

men også den kultur der

lever i den. Hjørnestenene er

to store kupler der fungerer

som kæmpemæssige væksthuse

med plads til et mindre

vandfald i naturlig størrelse og

op mod 40 meter høje palmer.

Dagen efter var turen kommet

til The Lost Gardens of

Heligan, en flot gammel herskabshave

som indtil for nylig

har været forsømt idet mange

af godsets ansatte aldrig vendte

tilbage efter 1. verdenskrig,

og fordi den sidste ejer forlod

stedet i 20’erne. Før da havde

Tremayne-familien gennem

400 år skabt et næsten selvforsynende

samfund. Heligan er

især kendt for sin subtropiske

jungle skabt i en naturlig dal,

men der er også væksthuse,

køkkenhaver, en italiensk have

og det omliggende landskab.

Ikke kun det faglige

Gennem de seks måneder i

England er jeg blevet mange

oplevelser og fotografier rigere.

Og det gælder ikke kun det

faglige. Jeg kom til England

for planternes og min uddannelses

skyld. Alligevel var der

tid til at gøre andet i fritiden.

Jeg har set min første opera,

været til majfest og piratdag i

Hastings, oplevet det ekscentriske

Brighton, set den olympiske

fakkel passere og var

med til at fejre dronningens

diamant-jubilæum. Jeg kan

kun anbefale andre at tage af

sted på praktik i udlandet. ❏

Læs mere om Great Dixter på

www.greatdixter.co.uk herunder mulighederne

for at blive ‘volunteer’.

SKRIBENT

Jette Nielsen er planteskolegartner

og arbejder p.t. i Haveselskabets

Have, Frederiksberg.

GRØNT MILJØ 3/2013 63


64

ANNONCØRER

I GRØNT MILJØ 3/2013

MASKINER

DH Muld, 37

Engcon Danmark, 21

Fors MW, Helms TMT, 61

FSI Power Tech, 53

GGP Danmark, Stiga, 33

Hako Danmark, 27, 65

Havdrup Maskinforretning, 19

HCP Danmark, 40

Helms TMT-centret, 31

H.G. Enemark, 56

Husqvarna, 7

John Deere, 9

Kärcher Belos, 13

Nilfisk Egholm, 53

Safetrack, 27

Scantruck, 47

Svenningsens Maskinforret., 55

Sønderup Maskinhandel, 39

Texas, 35, 50

Tima, 29

Vermeer Danmark, 41

PLANTER & JORD

Birkholm, 31

HedeDanmark, 63

Hjorthede Planteskole, 37

Holdens Planteskole, 2

Hunsballe Frø, 39

Johansens Planteskole, 2

Leopolds Rullegræs, 3

Lynge Naturgødning, 2

GAMLE NYHEDER

Møllegårdens Planteskole, 45

P. Kortegaards Planteskole, 2

Prodana, 54

Sitas, 46

Solum Roskilde, 68

Strøjers Planteskole, 21

Verver Export, 35

Vognmand Kold, 3

INVENTAR & BELÆGNING

Betongruppen RBR, 17

Cado, 57

Fokdal Springvand, 67

IBF, 49

Pilebyg, 51

ENTREPRENØR & RÅDGIVER

Henrik Ravn Træpleje, 47, 67

K&S Treecare, 67

P. Malmos A/S, 2

Plantefokus Svend Andersen, 67

SkovByKon.dk, 47

Sven Bech A/S, 67

FAG & UDDANNELSE

Jordbrugets Uddan.Center, 56

Roskilde Tekniske Skole, 61

Selandia CEU, 65

STILLINGSANNONCER

LK Gruppen, 66

75 år siden HAVENS STØRSTE STAUDE

„Bjørneklo, Heracleum mantegassianum, er vel havens største

staude, idet den når en højde af mellem 2-3 meter og breder

sig over et areal på 4-5 m 2 . Den hører altså ikke hjemmes i stauderabatter

og er overhovedet lidt vanskelig at anvende. Men

pragtfuld er den hvor den kan få en plads som på hosstående

billede. Den er egentlig toårig, men overvintrer som oftest, når

blomsterstænglen skærs tilbage straks efter blomsteringen, idet

bladene derved holder sig længere grønne og rodstokken sætter

sideskud til næste års væksk.“ (E.E.J., Havekunst 1938).

50 år siden DET DALENDE PARKBESØG

„Arkitekt Svend Erik Møller fortsatte over emnet ‘Byernes parker’.

Han var betænkelig ved udviklingen, - dagliglivet har skiftet

karakter, og tiden er inde til at tage konsekvenserne. Dog er

det et spørgsmål, om man ikke registrerer det dalende besøg i

parkerne forkert. Det må ikke udarte sig til at man laver parkeringspladser

i stedet for - men heldigvis våger en stærk offentlig

mening over parkerne. Man må foretage en omvurdering af

parkerne, men Parkkommisionen må fastslå værdien af den sociale

og sundhedsmæssige betydning.“ (H.B. om A-dagen,

Anlægsgartneren marts 1963).

25 år siden EN DYNAMISK VEGETATION

„Vi har glemt at udvikle en dynamisk, kreativ holdning til vegetationsudvikling

i dialog med naturens luner. Det er især galt i

boligområder, hvor personalet oftest betragter det grønne arbejde

som vedligeholdelse på samme statiske måde som varmecentral,

flisearealer og trappeopgange. Men også planlæggerne

har en tendens til at betragte plantematerialet som noget teknisk

man kan operere med efter behag. Specielt i 60’erne tog

selvtilliden overhånd... (Ib Asger Olsen, Grønt Miljø, april 1988).

Danfast hærder

også i køligt vejr

Dansand har forbedret sin fugemørtel

Danfast så den også

kan hærde effektivt i fugtigt

og køligt vejr. Det betyder at

den faste fuge kan etableres

fra ret tidligt forår til sent efterår.

Materialet, der fås i 20

kg sække, består af kvartssand,

cement og forbedrede

bindere. Materialet fejes ned i

fugerne og vil derefter hærde

når det vandes eller fugtes.

Den hærdede fuge kan fejes

på uden at forsvinde, men har

også en vis elasticitet så den

Nyt liv til 700 år gamle planter

Lægeplanter og krydderurter,

der blev indført af Hammershusborgens

beboere i middelalderen,

skal bevares bedre.

Hvordan det bedst kan ske,

skal afklares i et projekt som

Naturstyrelsen har begyndt 1.

januar 2013 efter en donation

på 1,2 mio. kr. fra 15. Junifonden.

I projektet skal man arbejde

med frøindsamling og

plejeplaner der kan sikre den

gamle, men ikke ret synlige

‘... vel havens største staude’. Havekunst 1938.

tåler frost og mindre bevægelser

i underlaget. Fugebredden

kan være 2-15 mm, mens

fugedybden skal være mindst

40 mm. www.dansand.dk.

kulturflora på Hammershus -

og som kan bruges som grundlag

tilsvarende steder.

Havrerod, lægekulsukker,

bulmeurt og kongelys er alle

eksempler på de cirka 50 såkaldte

‘levende fortidsminder’

der for de flestes vedkommende

er indført som nytteplante.

Deres frø kan trods flere hundrede

år i jorden ofte bringes

til spiring. Projektet afsluttes

31. december 2014.

10 år siden DEN FAGLIGE KERNE

„Den moderne og tilpassede anlægsgartnervirksomhed om

50 år afspejler det samfund vi har på den tid. Forudsætningen

for at man kan tale om et anlægsgartnerfag til den tid

er at der fokuseres på den faglige kerne. Derved kan forskelligheden

blive en styrke. Foreningsskel, andre organisationsdannelser

og økonomiske konjunkturer vil få mindre indflydelse

hvis man fokuserer på indholdet som man kan samles

om uanset hvor man hører til.“ (Torben Dam i prisopgave om

anlægsgartnerfagets fremtid, Grønt Miljø, marts 2003).

GRØNT MILJØ 3/2013


KALENDER

KURSER & KONFERENCER

MARTS

Publika parker och trädgårdar

- hållbara upplevelser. Konference

Malmø 31/3. MOV.

APRIL

Seminarer om pesticidfri drift.

Roskilde 10/4, Aalborg 18/4, Kolding

19/4. KPN.

Tilgængelighedsrevision.

Odense 16/4. VEU.

Fremtidens landsbyer – udvikling

og afvikling. Nyborg 19/4.

DB.

DM i Træklatring 2013. Skanderborg

26-27/4. DTF.

MAJ

Klimatilpasning og lokal afledning

af regnvand. Studietur til

Tyskland 2-4/5. DB.

Lokale udviklingsplaner som

samlende og styrende instrument.

København 3/5. SL.

Dimensionering af vejbefæstelser.

Nyborg 7/5. VEU.

Lokalplankvalitet og by-kvalitet.

Odense 13-15/5. DB.

Seminar for trafiksikkerhedsrevisorer.

Vejle 22/5, København 2/

10. VEU.

ETW Certificering. 25/5. SL, DTF.

JUNI

Jura & plan i praksis. København

3/6. DB.

Åben Land Konference 2013:

Det lokale landskab, nye funktioner,

ny planlægning. Viborg 6-

7/6. SL.

Verden i Danmark 2013: Here

comes the sun. Frederiksberg 21/

6. SL.

SEPTEMBER

Det 63. danske Byplanmøde,

Smart planlægning. Frederiksberg

26-27/9. DB.

UDSTILLINGER

Grøn Fagmesse. Sandmoseskolen,

Brovst, 13/6.

www.groenfagmesse.dk.

Have & Landskab 2013. Slagelse

28-30/8 2013. www.hl13.dk.

DAG Danske Anlægsgartnere. www.dag.dk. T 3386 0860

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281

DBF Dabyfo, www.dabyfo.dk. T 4444 5630

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.

MOV Movium. www.movium.slu.se. T +47 4041 5000

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168

GRØNT MILJØ 3/2013 65


66

GRØNT MILJØ 3/2013


GAMLE NORMER PÅ

www.grontmiljo.dk

Plant & Plej. Plantgruppens

klassiske og basale paradigma

fra 1975.

Generel vejledning i

plantning. Plantgruppens

praktiske råd fra 1984.

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens

faglige normer

mv. siden den første i 1962.

inkl. ‘Pleje af grønne områder’

fra 1989. Man kan dog

ikke se de normer der nu er

gældende.

Helms importerer

den finske LM Trac

Helms TMT-Centret A/S udvider

nu sit maskinsortiment

med den knækstyrede finske

redskabsbærer LM Trac fra Oy

Lai-Mu Ab. „Vi har længe været

på udkig efter en lille, men

dog kraftfuld redskabsbærer,

og her passer LM Trac 336 perfekt

i vores produktsortiment,“

siger salgsansvarlig Allan

Helms. Han fremhæver

bl.a. maskinens lille venderadius

og effektive kontruktion

der gør den ideel på smalle

Århus Å skal være fri helt til havnen

Århus Å er skoleeksemplet på

hvordan man kan bruge den

rørlagte, skjulte natur til at

forny byen så alle bliver glade.

Århus byråd vedtog at frilægge

åen i 1989, men det yderste

stykke ligger stadig under

Åboulevardens asfalt. Dog

ikke så længe endnu, for nu

begynder sidste etape med at

frilægge åen ud til havnen. Arbejdet

varer frem til 2015 og

er en del af et større projekt

der også omfatter byggeriet

Dokk1, nye havnepladser og

klimasikring af midtbyen.

Frilægningen af åens sidste







veje, stier og pasager. En lang

række redskaber muliggør løsning

af opgaver året rundt.

www.helmstmt.com.

Kristine Jensens Tegnestues visualisering af den kommende frilagte å

ved Europahuset.

stykke skal være med til at

styrke samspillet mellem byen,

havnen og bugten, lyder det

fra Realdania der er bygherre

sammen med Århus Kommune.

Det skal bl.a. opnås ved at

forlænge det særlige miljø

omkring åen fra midtbyen til

det nye havnebyrum. Denne

opgave er lagt i hænderne på

Kristine Jensens Tegnestue.

Frilæggelsen af åen har været

mulig fordi trafikken kunne

lægges om. Det er nu Marselis

Boulevard der helt har

overtaget den tunge havnetrafik

fra Åboulevarden.

Svend Andersen

Professionel træ- og planterådgivning

Din direkte

vej til faglig

sparring og

udvikling.

Tlf.: 30 32 72 33

www.plantefokus.dk








GRØNT MILJØ 3/2013 67


68

Al henvendelse: ia@teknovation.dk.

Sorteret Magasinpost

ID-nr. 42217

GRØNT MILJØ 3/2013

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!