You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Grønt
Miljø
3 / MARTS 2013
DET GRØNNE RUM
MED KARAKTER
Planterne skal have en
kvalitet så de kan udvikle
sig optimalt. Det er
vigtigere end prisen.
Side 4
BUNDSIKRING
ELLER EJ
Uden beregninger må
man forlade sig på
vurderinger - og gå med
både livrem og seler.
Side 10
ET ORDENTLIGT
STYKKE ARBEJDE
Niels Lützen overlever
på gamle dyder. Ny
serie giver et billede af
landskabsarkitekternes
vilkår og ståsteder.
Side 22
PERMEABLE
BEFÆSTELSER
Skærvefyldte brede
fuger, skærvebærelag
og adskillelseslag skal
slippe regnen ned.
Side 28
FORSKELLIGHEDEN
ER SAT I RAMME
Ålborgs bykirkegårde
skal møde fremtidens
ønsker med stærkere
landskabsarkitektur.
Side 44
GRØNT MILJØ 3/2013 1
2
GRØNT MILJØ 3/2013
RUL DIN
GRÆSPLÆNE UD
ÅRET RUNDT
SMÅ RULLER:
61 x 164 x 1,5 cm
= 1m2 pr. rulle
STORE RULLER:
Bredde 50-81 cm.
Længde op til 35 meter.
1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-
25-99 m2 ................................................... kr. 25,-
100-299 m2 ............................................kr. 18,-
300-999 m2 ............................................kr. 15,-
1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-
Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-
Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m
................. kr. 30,-
2 excl. moms & transport:
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk
KOMMENTAR
AT KOMME I MEDIERNE
Dette er et gravsted. Sådan kunne man læse på Politikens
forside den 19. marts. Nogle moderne tendenser og to
landskabsarkitekters fremtidsgæt i gravskikken blev fremlagt
både på forsiden og inde i bladet på baggrund af en
aktuel ny bog og kirkegårdskonference. I samme avis kunne
man tilmed finde en anden stor artikel om legepladssikkerhed.
Hele to emner inden for de grønne fags arbejdsområde
på samme dag i en af landets store aviser. Det er ikke
hverdagskost. I de store medier er der meget havestof og
en hel del stof om natur og miljø. I lokale aviser finder man
ofte stof om de lokale grønne områder. Men når det kommer
til mere generelle udmeldinger om planlægning, design,
anlæg og drift af de grønne områder er der ikke meget.
Grønt Miljø holder ellers et vågent øje, bl.a. for at finde
gode citater til rubrikken ‘Vinduet’
Det er som regel et af de faste mål for snart sagt enhver organisation
og virksomhed at profilere sig, enten af forretningsmæssige
og idealistiske grunde. Det kom f.eks. senest
frem på landskabsarkitektforeningens generalforsamling
forleden. Det er bare ikke særligt ofte at man har har held
med det. For det første have en sag med substans, en sag
man har arbejdet med fagligt, forretningsmæssigt eller politisk
og som er mundet ud i et budskab der har interesse ud
over egne rækker. Og så skal man selvfølgelig have sendt
sit budskab ud på professionel vis. Så har man en lille chanche
for at komme i medierne uden for fagets egen verden,
men at få en forside på et landsdækkende dagblad er fortsat
en tilfældighed man ikke er herre over og som man
bare skal glæde sig over når det en sjælden gang lykkes.
Små organisationer og virksomheder har ikke de ressourcer
der skal til at skabe sager med substans eller til systematisk
at arbejde med at profilere sig. Det kan være svært at holde
ressourcerne gejsten oppe, når resultaterne af f.eks. en stort
opsat prisuddeling højst ender som en notits på side 5. Det
er måske derfor der er så mange der tilsyneladende blæser
på mantraet om evindelig profilering og nøjes med at dyrke
det indre organisationsliv. Man skulle tage finde en passende
mellemting. Lad være med hele tiden at fokusere på
at kommer i avisen. Lad være med at finde på ‘noget’ som
man kan komme i medierne med. Det er spildte kræfter.
Vent til den rigtige sag er der, og sæt så undtagelsesvist
fuld damp på. Måske det kan ende på avisens forside en
skønne dag. SØREN HOLGERSEN
FORSIDEN. Med en vinterlig marts lader foråret vente på
sig. Vintergækker og erantis pipper dog frem mellem den
smeltende sne og vedbenden der blev plantet i efteråret.
GRØNT MILJØ
www.grontmiljo.dk
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.
Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 6116 9394.
Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000.
Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. SL@b2b-press.dk.
Tlf. 3035 7797. Tlf. 4613 9000.
Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.
Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000.
Oplag: 1.7.11-30.6.12: 4.014 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.
Yderligere 720 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.
Medlem af Danske Specialmedier. 31. årgang. ISSN 0108-4755.
Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af
have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig
virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende.
Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster
425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales.
GRØNT MILJØ 3/2013 3
Det grønne rum med karakter
Planternes kvalitet er vigtigere end deres pris, fastslår landskabsarkitekt Henning Looft
Vi vil have noget der dur,
og det lige fra dag ét.
Træerne og buskene skal have
en kvalitet så de har chancen
for at kunne udvikle sig optimalt.
Så de kan danne de ønskede
grønne rum med karakter
selv om det for træernes
vedkommende først er om 25
år. Som sådan er planternes
pris ikke altafgørende. Ikke i
forhold til hvad et helt trælivs
plantning og pleje koster. Og
slet ikke i forhold til et helt
byggeprojekt.
Landskabsarkitekt Henning
Looft, Moos+Looft Landskabsarkitekter
MDL, pakkede ikke
sine meninger ind da han
holdt indlæg på Johansens
Planteskoles temadag den 27.
februar. Og han gav et indblik
i hvordan landskabsarkitekten
tænker - og hvorfor prioriteringerne
derfor let kan blive
nogle andre end dem f.eks.
planteskolefolk eller anlægsgartnere
kan foretage.
„Landskabsarkitekten tænker
i rum og ser det som afgørende
at skabe rum. Det kan
træer og buske bruges til. Tilstedeværelsen
eller fraværet
af grønt er samtidig helt afgørende
for oplevelsen af rum.
Ikke kun for di de skaber et
smukt rum med løvværk, stammer,
grene, blomster og flimrende
lys, men også fordi plan-
Almindelig tulipantræ (Liriodendron
tulipifera) på det der oprindeligt
hed Sindsygeanstalten ved
Middelfart og senere Middelfart
Sindsygehospital. Hospitalet, der
ligger ud til Lillebælt, var færdigbygget
i 1888, og træet er som de
øvrige store træer ved hospitalet
formentligt plantet kort efter.
„Dengang var der ekspertise,
folk der kunne se perspektivet
med træerne. Siden var der driftsfolk
der har behandlet træerne
ordentligt. Og de kan jo også stå
der de næste 100 år hvis de altså
får lov nu hvor stedet har fået ny
anvendelse,“ siger Henning Looft.
Den sidste funktion som hospital
forsvandt i 1999. I dag er byggeriet
en del af bydelen Teglgårdsparken
og rummer boliger, institutioner
og virksomheder.
4
terne betyder noget for hvordan
rummet afkodes. Først når
vi synes det ser rart ud, indtager
vi det uanset om det er for
at lege, spille bold, tage sol eller
bare sidde på en bænk,“
forklarer Henning Looft.
Flere aktørers samspil
Planternes kvalitet - og dermed
også de grønne rums kvalitet
- er afhængigt af et samspil
mellem flere forskellige
aktører: bygherren, landskabsarkitekten,
planteskolen, anlægsgartneren,
driftsfolkene.
Hvor er det svage led? Bygherren
er ofte helt uvidende om
planter, men han er undskyldt
når han hyrer en rådgiver.
Det svage led er sjældent
planteskolen, vurderer Looft.
„Danske planteskoler leverer
normalt gode planter når vi
kræver det. Det svage led kan
derimod godt være anlægsgartneren
hvis der ikke plantes
med største omhu eller bruges
planter der ikke er gode nok.“
Det svage led kan også være
landskabsarkitekten selv.
„Nogle af os er desværre ikke
dygtige nok i planteanvendelsen.
Uddannelsen prioriterer
heller ikke planteanvendelsen
højt nok. Landskabsarkitektuddannelsen
på det gamle
KVL burde holde fanen højere,
for folk med styr på planterne
er efterspurgt.“
Det svage led kan også være
driftsfolkene, fortsætter Looft.
„Man kan tit se at de er for ivrige
med saven når de beskærer.
Der er for mange store sår.
Det ligner offentligt betalt
hærværk mange steder. Det er
næsten som om man i den
lange vinter beskærer endnu
mere fordi der er tid til det.“
Det svage led kan altså ligge
flere steder. Som sådan har vi
meget at lære som fag, siger
Looft. „Vi må se indad og se
hvad vi kan gøre bedre. Det
skal alle i branchen stå sammen
om. Man kan også sige at
der er viden og erfaring nok til
at skabe gode beplantninger,
men den bliver ikke brugt nok.
GRØNT MILJØ 3/2013
Foto: Henning Looft
Problemet er det samme: planterne
behandles stedmoderligt.
Man kan heldigvis se at
nogle gør sig umage, men ser
man generelt over det ganske
land, er der store udfordringer
med drift af beplantninger.“
Rum med karakter
Målet er ikke bare at skabe
grønne rum. Det skal være
grønne rum med karakter. Det
er noget vi tit savner. Looft
nævner de store gamle træer
på det gamle Middelfart Sindsygehospital
som et godt eksempel
på hvordan træer skaber
grønne rum med karakter.
Et andet godt eksempel er
legepladsen på Katrinebjergskolen
i Århus. „Her skaber totre
rækker tjørn et sted med
grøn karakter og måske byens
bedste legeplads. Engang i
50’erne var der en der kunne
se perspektivet i en sådan
plantning der måske begyndte
som en blandet kultur. Senere
var der kyndige driftsfolk der
gjorde hvad der skulle til.“
„De er to eksempler på de
grønne successer som vi også
gerne vil give vores kunder.
Også af hensyn til kommende
generationer. Det langtidsholdbare
kan vores kunder
godt lide. Jo mere professionelle
de er, desto mere lægger
de vægt på det. Der skal være
indbygget fornuft, også i form
af en hensigtsmæssig drift, ellers
går det grønne anlæg til
grunde.“
Driften og hensigten kan
man forklare i en driftsredegørelse,
men der kan ikke stå alt,
og efter 10-15 år skal man til
at tage løbende stilling til plejen,
fortsætter Looft. „Derfor
er det en fordel hvis anlægget
er selvforklarende og plejen
derfor er let at afkode, men
det vil også være en fordel
hvis gartneren ville træde et
par skridt baglæns og fokusere
på hvad anlægget kan blive.
Man kan ikke komme uden
om godt gartnerskab.“
Historien kan vi også lade os
inspirere af til at skabe grønne
rum med karakter. Til boliger
og virksomheder, er det
mest interessante nok renæs-
sancehaven med de mange
grønne rum og den engelske
Arts- and Crafts-have med de
dominerende stauderhaver inden
for de grønne rammer.
„De viser at planter er eminente
til at skabe menneskelige
skalaer og rum der er rare
at være i. Det savner mange
moderne byggerier i dag hvor
græs dominerer i et åbent forblæst
miljø. Ørestaden i København
er et godt eksempel,“
bemærker Looft.
Blomster er kun en bonus
Og godt nok bygger vi med
grønt, men man skal også huske
at det er arkitektur det
handler om og som man skal
have blik for. Det er derfor
landskabsarkitekten tænker så
meget i rum, i rummets gulve,
Glansbladet hvidtjørn (Crataegus x
lavallei) på legepladsen på Katrinebjergskolen
i Århus. Det er et af
træerne herfra som Signe Moos,
Henning Loofts kompagnon, har
brugt til tegningen af glansbladet
tjørn på forsiden af Poul Erik Branders
‘Træer og buske i by og land’.
Skal man lære træer og buske
godt at kende, er det en god idé
at tegne dem, foreslår Henning
Looft. Så opdager man f.eks. hvad
det er der gør en art karakteristisk
på en afstand hvor man alligevel
ikke kan skelne de enkelte blade.
Kroneformen og især kvistenes
voksemåde bliver afgørende.
vægge og tag og rummenes
indbyrdes struktur, retninger
og forløb, fortæller Looft.
„Vores kunder er typisk meget
optaget af blomster og detaljerne
i anlægget. Men det
er kun en bonus. Det er træer
og store buske der er interessante.
De skaber de grønne
rum vi ønsker, og de funker
hele året. Der er ikke noget
galt i at have 15 forskellige rododendron.
Vi kan også godt
lave samlingen, men for os er
de ikke det afgørende.“
„Træernes potentialer kan
man ikke se i begyndelsen. Det
er fint at have en plantestandard
for planteskoletræer,
men den siger ikke noget om
den karakter træerne senere
udvikler. I deres unge år er der
ikke meget forskel på arterne,
GRØNT MILJØ 3/2013 5
Foto: Signe Moos
Folk ønsker oplevelser. Krokustæpperne med over 4 millioner krokus i Husum Slotspark i Sydslesvig er et stort turistmål.
men når de bliver ældre, får
de deres karakter og bliver
forskellige,“ siger Looft og
nævner glansbladet tjørn som
eksempel. „Den kan som ung
ligne alle mulige andre, men
med årene bliver den bredere
og bredere og får sin karakteristiske
form. Man skal kende
de muligheder der ligger, også
de vækstformer som miljøet
og klimaet skaber.“
Prisen er ikke vigtig
„Så spørger mange om det ikke
er dyrt. Nej, det grønne er
noget af det billigste man kan
lave. Det er et spørgsmål om
prioritering, vilje og evner. Vel
begynder det tit med byplanlæggerne,
men de er gerne
fyldt med god vilje selv om de
ikke ved noget om planter.“
Looft opstiller et regneeks-
6
empel. Hvis man ser på planteindkøb,
jordarbejde, plantning
og ti års drift, så er planteindkøbet
12-17%. Hvis man
sparer 10-15% på planteindkøbet,
er det kun 1-3% af den
samlede planteudgift. Og det
er meget mindre i forhold til
hele projektet. Her kan planteindkøbet
gøres op i promiller.
Og man får til gengæld en
større risiko og skal måske gøre
arbejdet om.
„Så prisen er ikke vigtig hvis
det kun er 10-15% vi taler om.
Sådan tænker alle ikke. Det vil
måske være bedre hvis planterne
var en bygherreleverance,“
fastslår Henning Looft.
Og træer og buske er ikke
dyrere end græs når man regner
driften med, fastslår han.
„Faktisk er græs noget af det
dyreste man kan have i læng-
den fordi driften aldrig falder.
Ikke at der er noget galt i
græs, men det er ikke så godt
til at skabe rum og frodighed
som vi ønsker.“
Kvaliteten i orden
„Er prisen ikke altafgørende,
er det til gengæld vigtigt at vi
får præcis det vi bestiller, og at
kvaliteten er i orden. Sunde,
vitale planter med gode rødder
og rigtig sort eller proveniens.
Så tager vi ansvar for
planterne fordi vi ved at planterne
- når vi ellers gør vores
arbejde ordentligt - hurtigt
kan etablere sig og få tilvækst,“
siger Looft.
Desværre ses det at der bliver
ændret i bestillingen, men
det er helt uacceptabelt. Måske
fordi katalogerne lover for
meget. „Planteskolerne kunne
HOS JOHANSENS
Temadagen på Johansens
Planteskole 27. februar havde
to andre indlæg end Henning
Loofts. Palle Kristoffersen,
dengang Skov & Landskab,
fortalte om den nye plantestandard
for allétræer, mens
Magnus Gammelgaard Nielsen,
Institut for Agroøkologi,
AU Flakkebjerg, fortalte om
skadedyr og planter i havens
planter. Der var 55 besøgende
fra 28 firmaer, primært mindre
anlægsgartnerfirmaer.
www.johansens-planteskole.dk
www.moos-looft.dk
www.partnerlandskab.dk
www.plante-doktor.dk
i deres kataloger måske godt
spare deres billeder af blade
og blomster og opremsningen
af de mange kvaliteter vi alligevel
ikke kan få. Vi vil hellere
have billeder at hele planten,
gerne i ældre udgave så vi kan
se hvad det kan blive. Det kunne
være dejligt have et fælles,
realistisk katalog med billeder
vi kan bruge.“
Handler ikke om trends
De tre vigtigste grunde til at
skabe grønne rum med karakter
er: oplevelser, oplevelser
og oplevelser - for lige at lave
grøn udgave af et velkendt
ejendomsmæglermantra. Det
bør man altid tage afsæt i når
man taler med kunden, bemærker
Looft. Krokustæppet i
Husum Slotspark er et eksempel
på en oplevelse som folk
kommer langt for. Men krokustæppet
alene gør det ikke.
Den grønne ramme er en forudsætning.
Når bygherren skal overbevises,
gælder det om at bruge
nogle redskaber og et fagsprog
som han forstår. Ellers
kan man ikke holde bygherrens
interesse fanget ret længe.
„Undervejs kommer samtalen
let ind på trends. Men den
effekt vi skaber, er der først
om 25 år, og før da kan moden
være skiftet mange gange,“
bemærker Looft. „Hvis
man professionelt skal forholde
sig til trends, handler det
om at skabe rammerne hvor
de skiftende trends kan udfolde
sig.“ sh
GRØNT MILJØ 3/2013
Foto: Signe Moos
GRØNT MILJØ 3/2013 7
Bæredygtige og
sociale byer i 2025
Fremtidens byer skal være
både sociale og bæredygtige.
De skal danne rammen om
fællesskab, nærhed og mangfoldighed
og sikre borgerne et
godt liv og give plads til forskellighed,
tryghed og kreativ
udvikling. Sådan lyder i hvert
fald oplægget til den ny bypolitiske
tænketank ‘Byen 2015’
som minister for by, bolig og
landdistrikter Carsten Hansen
har sat i søen. Tænketanken
består af 18 arkitekter, debattører
og bypolitiske eksperter,
primært på direktørniveau. Ingen
decideret grønne fagfolk
er med. Gruppen skal før nytår
give et ‘udfordrende, men realistisk’
bud på byernes fremtid.
Specialbenzin til
totaktsmotoren
Alle der har brugt motorsav en
hel dag ved hvor tung i hovedet
man kan blive af totaktsmotorens
udstødning, især i
tæt bevoksning. Heldigvis er
der syntetisk specialbenzin der
næsten er fri for sundhedsfarlige
stoffer som svovl, benzen
og ozon. Også OK’s specialbenzin
der fås fra cirka 70 forhandlere.
Specialbenzinen er
også oplagt til andre totaktsmaskiner,
f.eks. hækklippere
og buskryddere . www.ok.dk.
Hydremas nye
rendegravere
Med sin nye E-serie kombinerer
Hydrema sine knækstyrede
gravelæssemaskiner (‘rendegravere’)
med ny teknologi.
Det knækstyrede chassis og
graveren er beholdt. Nyt er til
gengæld de kraftige Cummins
motorer med vedligeholdelsesfri
katalysator, de kraftige læsseskovle,
den nye elektroniske
betjening mv. der bl.a. forenkler
servicen. Serien omfatter
fire modeller 906E, 908E, 926E
og 928E i størrelsen 9,2-9,5
tons, 1,4-1,7 m 3 læsseskovl og
110-140 hk. www.hydrema.dk.
8
Dronen i græsset før take-off. Den måler 1 meter i vingefang og vejer cirka et halvt kg. Foto: Cowi.
Små droner tager billeder fra luften
Er især gode til at kortlægge mindre arealer når det skal gå hurtigt
Ubemandede små fly, droner,
der styres fra en computer
på jorden, er trådt i miljøets
tjeneste. De er hurtigere
og billigere at sende i luften til
akutte mindre opgaver end
traditionelle fly er det. Og er
derfor et godt supplement til
den eksisterende kortlægning
fra fly og satelliter.
„Dronerne er det perfekte
værktøj til at give et hurtigt
her-og-nu-billede af mindre
geografiske områder og hotspots
som f.eks. kyststrækninger
med sandskred,
oversvømmede områder eller
store byggepladser,“ fortæller
Jesper Falk, sektionsleder
for Landmåling i Cowi.
Cowi har som en af de første
virksomheder i Danmark
fået lov til at bruge
droner til kommerciel
brug. Cowi
har foreløbig to. De
bruges til kortlægning og miljøregistrering,
f.eks. til at overvåge
den truede Holmegårds
Mose der er er ved at blive
genoprettet.
Med droner kan man let og
hurtigt skabe sig et overblik
over mindre områder, lyder
det fra Cowi. Da droner er hurtige
og billige at få på vingerne,
kan man hyppigt sende
dem op over samme område
og dokumentere en udvikling
over tid. Det tager kun 10 minutter
at klargøre udstyret.
Dronen sendes i luften med tre
ryst og et kast. Foto: Cowi.
Dronen kan f.eks. tage et
oversigtsbillede af et oversvømmet
område umiddelbart
efter oversvømmelsen har fundet
sted. Eller flyve over en
grusgrav eller deponi hvor oplaget
af materialer ønskes
kendt. Eller over en mark inden
byggemodning. Eller
når man vil overvåge naturområder,
marker og
skove. Droner er også
gode til at give et
overblik over områder
der er svære at overskue
nedefra, f.eks.
kystområder og byer.
Cowis droner vejer
500 gram og er 1 meter
i vingefang. De
sendes i luften
med tre
ryst og et
kast. De søger
derefter 70 meter op med et
16 megapixel kamera og et
batteri som rækker til 30 minutter.
Efter op til 20 km vender
dronen automatisk tilbage
til start. Den kan dog kun operere
i vindstyrke op til 12 m/s.
Flyet styres fra en bærbar
computer og en gps registrerer
hvor billederne tages med ned
til 5 cm nøjagtighed. De indsamlede
data kan computeren
lynhurtigt danne digitale oversigtsbilleder,
orthofotos og
terrænmodeller af det overfløjne
område. De kan leveres
inden for en dag. sh
GRØNT MILJØ 3/2013
GRØNT MILJØ 3/2013 9
Bundsikringslag eller ej
Uden jordprøve og beregning må man forlade
sig på vurderinger og vejledninger - og må
derfor tit gå med både livrem og seler
Når man opbygger befæstelser,
er et tilbagevendende
spørgsmål om der skal
være bundsikringsgrus eller ej.
Er råjorden så grovsandet at
det kan undværes? I en aktuel
sag blev bundsikringsgruset
fravalgt i en indkørsel, og sagen
opstod da der alligevel
opstod kørespor. Ejeren hævdede
at der burde være brugt
bundsikringsgrus, og at befæstelsen
derfor skulle laves om.
Det er en typisk sag.
Problemet opstår fordi man
normalt ikke foretager geotekniske
undersøgelser eller
dimensioneringer af små befæstelser.
I stedet kan man
bruge de vejledende regler
som fremgår af Vejdirektoratets
vejregler og bl.a. refereres
i Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde.
Disse regler
efterlader en gråzone hvor
det kan være nødvendigt at
vurdere om man skal bruge
bundsikringsgrus eller ej. Det
skyldes ikke mindst at man selv
skal bedømme jordarten. Med
rutine, fornemmelse og små
husmandskneb kan man gøre
bedømmelsen relativt sikker,
10
FOR ØJET, HÅNDEN OG TANDEN
men usikkerheden må i alle tilfælde
kompenseres med en dimensionering
der er på den
sikre side.
Frosten og vandet
Det er frosten der er problemet.
Og dermed vandet. For
nok skal bundsikringslaget optage
og fordele belastningerne
fra bærelaget. Og nok skal
laget virke som magasin og
dræn for vand der trænger ind
i befæstelsen. Men først og
fremmest skal bundsikringslaget
hindre at vand stiger op
nedefra. Derfor skal bundsikringslaget
have en lav opsugningsevne
(kapillaritet).
Man behøver dog ikke nødvendigvis
have et specielt
bundsikringslag. Det er ikke
nødvendigt hvis råjorden er så
grov at den har en lav naturlig
kapillaritet. På andre jorder er
det heller ikke nødvendigt
med bundsikringslag hvis bærelaget
selv kan hindre opsugningen,
altså har lav kapillaritet.
Det har skærver eller makadam.
Også stabilgrus med
en bestemt slags kornkurve
(med ‘partikelspring’) kan ha-
SAND. 0,06-2 mm. Man kan skelne de mindste korn med det
blotte øje. Man kan føle de skarpe korn i hånden og mærke
dem knase mellem tænderne. Det fineste sand minder om
flormelis. I tør tilstand er sandet helt løst.
SILT. 0,002-0,06 mm. Kornene kan ikke skelnes med det blotte
øje. Tør silt minder om mel. Fugtig silt føles fløjsblød eller som
kit - og kan trækkes ud og ind som en harmonika uden at
skille ad.
LER. 0-0,002 mm. Er i våd tilstand plastisk, formbar, klæbende.
Er i tør tilstand en hård masse. Knaser ikke for tanden.
Det er jo nemt nok når man står med rent sand, silt eller ler eller
eller en jord stærkt domineret af en af fraktionerne. Ellers
må man vurdere hvilke af karaktererne der dominerer - og det
forudsætter noget rutine.
RULLEMETODEN. Lerprocenten i en jord kan groft anslås med
rullemetoden. En håndfuld jord uden sten fugtes til den er
plastisk og trilles ud til en pølse mellem to håndflader. Kan
pølsen blive højst 2 mm tyk uden revner, er det en svær lerjord
(>15% ler). Danner jordpølsen revner ved 3-4 mm tykkelse, er
det sandblandet lerjord (10-15% ler). Smuldrer pølsen næsten
med det samme, er det lerblandet sandjord (5-10% ler). Er det
umuligt at rulle pølsen ud, er det sandjord.
Råjorden er blotlagt. Skal der bundsikringsgrus til?
Jorden er fugtet så den er plastisk og rulles ud mellem håndfladerne.
Her er jorden under 2 mm tyk og uden revner. Det er en meget svær
lerjord med over 15% ler.
GRØNT MILJØ 3/2013
% gennemfald i vægt
Ler Silt
Sand Sten
Frostfarlig
10%
3%
U15) stigende til 10% (enskornet jord, U15
Sigtestørrelse, mm
Frostsikker
op falder befæstelsens bæreevne.
De fleste blivende deformationer
i befæstelser sker
derfor om foråret. Tøbrudsskader
opstår lettest når der er
meget is i befæstelsen. Derfor
handler forebyggelsen også
her om at undgå vand og samtidig
gøre den samlede befæstelse
så tyk at råjorden i hvert
fald ikke fryser.
Den frostfarlige jord
De vejledende regler er - som
det er flest bekendt - at man
bruger bundsikring på ‘frosttvivlsom’
og ‘frostfarlig’ bund,
ikke på ‘frostsikker’ bund. Det
er først og fremmest jordens
indhold af silt der afgør dens
frostfarlighed.
I vejreglerne defineres frostsikker
som ‘sand og grus uden
betydende partier af silt og
siltholdigt ler’. Frosttvivlsom
defineres som ‘moræneler og
ler’. Frostfarlig defineres som
‘silt og meget siltholdige jordarter
med mulighed for vandtilførsel,
forbrændingsslagge
og flyveaske’. Disse løse definitioner
er også brugt i anlægsgartnernormerne
- om end i
formuleringer fra en tidligere
vejregeludgave end den seneste
fra 2011.
Men hvor meget må der
være af de enkelte fraktioner
for at jorden er frostfarlig eller
ej? Fra den ældre vejteknik
har vi to klassiske bud på denne
oversættelse. Det ene er
% gennemfald i vægt
Ler Silt
Sand Sten
Frostfarlig
SCHAIBLES GRÆNSEKURVER
Jorden er frostfarlig hvis der er meget silt, og kurven er stejl, dvs. at den
holder sig til venstre for grænsekurven øverst til venstre. For at jorden
skal være frostsikker, skal indholdet af ler og silt være under 16%.
Grænsekurven helt til højre viser at meget stenet jord i teorien også kan
blive frostfølsom, nemlig hvis fint frostfarligt materiale kan trænge ind i
de grove porer.
Den grønne kurve er råjorden fra samme aktuelle sag. Råjorden er efter
denne reference kun frostfølsom.
det såkaldte ‘Casagrandes kriterium’,
den anden ‘Schaibles
grænsekurver’. De opstiller
begge grænsekurver som man
kan sammenligne den aktuelle
jord med. At de to referencer
ikke er helt sammenfaldende
bekræfter den usikkerhed der
på området.
I begge tilfælde handler det
dog om at der ikke må være
for meget silt, men at det også
kommer an på jordens gradering.
Jo mere graderet jorden
er, desto mindre silt må der
være. En mindre graderet jord
har en stejlere kornkurve og er
mere enskornet. Her er der
mere plads mellem jordens
partikler, og derfor falder kapillariteten.
Anvendelsen af de to tommelfingerregler
forudsætter at
man har en kornkurve der viser
råjordens kornstørrelsesfordeling.
Det har man normalt
ikke til små anlæg. Her
må man i stedet ty til de almindelige
husmandskneb.
Og tommelfingerreglerne
har i alle tilfælde deres begrænsning.
Casagrandes kriterium
skelner ikke mellem ler
og silt. Og det kunne jo være
en meget stor del af materialet
under de 0,02 mm er ler.
Schaible skelner mellem ler og
silt, men det fordrer at der er
lavet en sedimentationsanalyse
af jorden så man i det mindste
kender lerindholdet. I en
almindelig sigteanalyse stop-
Frostfølsom
Frostsikker
Sigtestørrelse, mm
Frostsikker
per man ved 0,063 mm og slår
ler, silt og det allerfineste sand
sammen i fraktionen ‘finstof’.
Med livrem og seler
Det klassiske svar på usikkerheder
er at overdimensionere.
Gå med både livrem og seler.
Hvis man ikke er helt sikker på
at jorden er frostsikker, så må
man hellere bruge bundsikringsgrus.
Måske kan det betale
sig at få lavet en kornkurve
- eller ligefrem en beregning
- så man eventuelt
kan spare bundsikringsgruset
væk med ro i sindet.
Det er i øvrigt spørgsmålet
om man inden for de små befæstelser
i anlægsgartneriet
tillægger frosthævninger for
stor vægt - og dermed også
overvurderer bundsikringsgrusets
betydning. „Jeg ser i hvert
stort set aldrig problemer med
frosthævninger i befæstelser
eller voldsomme tøbrudsskader,“
udtaler Kim Tang, fagkonsulent
i Danske Anlægsgartnere.
sh
KILDER
Danske Anlægsgartnere (2010): Normer
og vejledning for anlægsgartnerarbejde.
Søren Holgersen, Torben Dam (2002):
Befæstelser.
Roy Jørgensen (1993): Anlægsteknik.
teori og praksis.
Vejdirektoratet (2011): Dimensionering
af befæstelser og forstærkningsbelægninger.
Vejregler, anlæg og
planlægning.
http://vejregler.lovportaler.dk/
Samtale med Kim Tang, fagkonsulent
i Danske Anlægsgartnere.
GRØNT MILJØ 3/2013 11
100 år med
sundhedscertifikater
Den 17. marts 1913 blev 100
rosenbuske og 131 frugttræer
fra Mathiesens Planteskole ved
Korsør blåstemplet med det
første plantesundhedscertifikat
udstedt af en dansk myndighed.
Med certifikatet kunne
planterne eksporteres til
USA der ellers havde lukket for
planteimport af frygt for plantesygdomme
og skadedyr.
I dag, 100 år efter, udsteder
NaturErhvervstyrelsen hvert år
mellem 12.000 og 14.000 plantesundhedscertifikater
til lande
uden for EU. Eksporten af
planter til disse lande var sidste
år på 1,2 mia. kr.
”De danske myndigheder
har igennem 100 år opbygget
en troværdig og effektiv plantekontrol
som har skabt gode
eksportrammer uden for EU.
Tilliden til sundhed og kvalitet
af danske produkter er altafgørende
for dansk eksport og
vækst, og det er plantesundhedscertifikatet
et rigtig godt
eksempel på. Det kan vi være
stolte over,” siger fødevareminister
Mette Gjerskov.
Det gjorde ondt på danske
planteskoler og gartnerier da
‘De Nordamerikanske Fristater’
12
for godt 100 år siden lukkede
for importen af oversøiske
planter. Amerikanerne havde
erkendt at udenlandske planter,
plantesygdomme og skadedyr
truede den amerikanske
natur og plantesundhed. Staterne
vedtog et importforbud
som også ramte Danmark.
I kølvandet på amerikanerne
lukkede mange andre lande
også grænserne for planteimport.
Som svar på denne bølge
af handelshindringer - og efter
ønske fra danske gartnere og
planteskoler - etablerede
Landbrugsministeriet ‘Tilsyn
med Planteskoler og Planteskoleartikler’
der i dag er en
del af NaturErhvervstyrelsen.
Ideen bag det offentlige tilsyn
var at en statslig eksportkontrol
kunne give de fornødne
garantier og hindre udbredelsen
af plantesygdomme og
skadedyr og dermed sikre den
danske eksport. To opgaver,
som i dag bliver varetaget af
NaturErhvervstyrelsen. sh
Til højre det første plantesundhedscertifikat
fra 17. marts 1913.
Det gengivne er dog formentligt
en afskrift.
Revideret bygningsreglement med
små ting til udemiljøet
Bygningsreglement 2010 (BR10) er fra 1. januar 2013 revideret.
Der er dog ingen væsentlige ændringer der har at
gøre med udemiljøet. De fleste af reglerne der vedrører
udemiljøet fremgår af kapitel 2 om byggelsesregulerende
bestemmelser. Dette kapitel er stillet op på en anden måde
end før, men med stort set uændret indhold.
Der er dog indført lempelser for etageboliger og erhvervsbyggeri
som i nogle tilfælde kan opføre garager og
carporte mv. op til 35 m 2 uden byggetilladelse eller anmeldelse.
Samme ændringer er før indført for enfamiliehuse.
I bilaget om grundens størrelse og bebyggelsesprocent er
en vejledning blevet et krav: Den del af grunden der er vejareal
eller skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring
eller byggelinier, skal regnes med i beregningen.
Løfter man blikket fra udemiljøet er der indført ændringer
inden for især energirenovering, installationer og byggetilladelser.
Endelig introduceres en ny godkendelsesordning
for vandhaner.
På www.bygningsreglementet.dk kan man se det reviderede
reglement. De eksakte ændringer fremgår af ‘Bekendtgørelse
om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse
af bygningsreglement 2010 (BR10)’ på www.retsinformation.dk.
Som følge af ændringerne er der også kommet
en ny SBi-anvisning 230 der forklarer reglementet.
Øle Å skal genoprettes og tjekkes
Øle Å er med sine 22 km Bornholms
længste å, men fører efterhånden
så lidt vand at den
næsten tørrer ud i tørke. Et
naturgenopretningsprojekt
skal nu genskabe vandføringen,
forbedre vandkvaliteten
og skabe et rigere plante- og
dyreliv. Og derfor også bedre
de naturmæssige og landskabelige
oplevelser.
Villumfonden har givet 5
mio. kr. til projektet der restaurerer
de øverste 3,5 km af
åen der løber gennem tæt
granskov. Bl.a. skal gransko-
Øle Å løber igennem
Poulsker Plantage
ven gradvist fjernes lige omkring
åen. Nedstrøms løber
åen gennem det sydøstlige
Bornholms landbrugsland før
den munder ud på sydkysten.
Restaureringen skal følges af
målinger af vandføring, vandkvalitet
og plante- og dyrelivet.
Det gør man for at kunne
demonstrere effekten og få en
naturvidenskabelig funderet
forståelse for genopretningen.
Projektet gennemføres af Københavns
Universitet i samarbejde
med en privat skovejer
og andre lokale aktører.
GRØNT MILJØ 3/2013
GRØNT MILJØ 3/2013 13
Figur 1. Rodsystem fra opgravet
lindetræ, oprindeligt plantet
med rodklump. Bemærk de
manglende vertikale rødder.
Træernes skjulte halvdel V
Rodens udvikling fra frø til felt 2
Den naturlige rod forandres i planteskolen, under transport og lagring og under plantning.
Deformationerne kan have betydning for plantens vækst og stabilitet
Af Christian Nørgård Nielsen
En ting er træers naturlige
rodarkitektur. Noget andet
er de rødder som vi får når vi
planter træer, f.eks. i byrum
og parker. Ikke bare bliver
rødderne meget ændret i
planteskolerne for at træerne
kan overleve den senere flytning.
Også under transport,
lagring og plantning kan rødderne
få en behandling så de
kan ligge langt fra deres naturlige
form, hvad enten den
er en skiverod, hjerterod eller
pælerod. Det kunne man læse
i sidste nummer.
Problemet bliver generelt at
træerne kommer til at savne
dybe, vertikale rødder og derfor
bliver mindre stabile og
mere sårbare over for tørke.
Også rodsnøre er et stort problem
der måske kan løses med
nye pottetyper.
Savner vertikale rødder
Der er ikke gennemført systematiske
studier af rodarkitekturen
på bytræer. Der foreligger
kun spredte iagttagelser,
f.eks. af et antal linderødder
14
som Københavns Kommune
leverede til Arboretet i forbindelse
med bolværksrenovering
ved Frederiksholms Kanal. Selv
om træerne alle var vitale, var
rodsystemerne voldsomt præget
af gentagne beskæringer
og omplantninger.
For det første var der en total
mangel på naturlige vertikale
rødder (sænkerødder,
pælerødder, figur 1). For det
andet var der en del afbøjede
horisontalrødder (figur 2) som
forhindrede træet i at udvikle
symmetriske støtterødder.
Den intensive rodbeskæring
kunne stadig iagttages efter
mange år i felten, men horiontalrødderne
vil givetvis skille
sig ud, dvs. at nogle forbliver
små rødder, mens andre vokser
kraftigt (figur 3). Vore iagttagelser
tyder dog på at antal-
Figur 2. Rodsystem fra opgravet lindetræ. Bemærk de deformerede rødder til én side i træet. Disse rødder er
blev bøjet i forbindelse med omplantning, pakning af rodklumpen, transport eller ved selve planteprocessen.
GRØNT MILJØ 3/2013
Figur 3. Mange år efter plantning i
felten kan man stadig se en voldsom
forgrening efter rodbeskæring,
men man kunne også se at
rødderne var ved at skille sig ud,
nogle forbliver små rødder, mens
andre vokser kraftigt.
TRÆERNES
SKJULTE HALVDEL
Grønt Miljø sætter i artikelserien
‘Træernes skjulte
halvdel’ af Christian Nørgård
Nielsen fokus på træernes
rødder, deres funktion,
struktur og vækstøkologi.
Dette er den fjerde artikel
i serien der før har
budt på ‘Træernes skjulte
halvdel’, ‘Den ideelle rodstruktur’,
‘Skiverod, hjerterod
eller pælerod’ samt første
del af artiklen ‘Rodens
udvikling fra frø til felt’.
Her er anden del.
Figur 4. Beskåret rod fra mindre bytræ af lind. Rodsystemet på bytræer
vil i reglen være domineret af en horisontal ‘rodpandekage’.
let af horisontalrødder forbliver
højere i flere årtier.
Drøftelser med planteskolefolk
bekræfter at rodsystemet
på bytræer i reglen vil være
domineret af en horisontal
‘rodpandekage’ (figur 4). Med
korrekt sortering og beskæring
vil sådanne rodsystemer
have en unaturlig høj symmetri
i disse horisontalrødder,
mens de til gengæld i reglen
vil mangle vertikale rødder.
Det vurderes at være mere
undtagelsen end reglen hvis
en klumpplante har et pindsvineformet
rodsystem som vist i
figur 5.
Manglen på naturlige sænkerødder
bekræftes af billedmateriale
fra USA samt drøftelser
med forskningskolleger i
USA. Grundlæggende er vores
viden om de styrende faktorer
for vertikalrodsudviklingen i
bytræer dog utilstrækkelig.
En vigtig forudsætning for
at bytræmateriale udvikler
den forventede symmetriske
horisontale ‘hjerterodsstruktur’
er at man ved indskolingen
af hejstere får bortsorteret
træer med deforme rodsystemer
(‘andefødder’, figur 6)
og generelt får bortskåret
skæve og flækkede rødder.
Tørke og stabilitet
En af de vigtigste funktioner
ved et bytræ er etableringssikkerheden.
Den er i reglen
høj på grund af et rodbeskåret
rodsystem med meget høj evne
til at gendanne sig selv. Til
gengæld mangler det unge
bytræ dybe rødder. Det giver
træet mindre tørke- og saltresistens.
Problemet forværres
Figur 5. Rod af et ret lille klumpplantet træ. Roden har undtagelsesvist
en ægte hjerterodsform, også med vertikale rødder. Foto: Plantefokus.
Figur 6. Hvis bytræer skal udvikle en symmetrisk horisontal hjerterod,
skal man ved indskolingen af hejstere få bortsorteret træer med
deforme rodsystemer, f.eks. ‘andefødder’ som her.
når klumpen bliver sat på en
hård, uløsnet jord i bunden af
plantehullet hvilket ofte sker.
Træer som kun har rødder i
de øverste 40 cm jord, bliver
mere udsat for at få tørre grene
og døde knopper om vinte-
ren hvor overfladejorden fryser.
Endvidere stresses træet
mere i sommertørke. Problemet
med saltstress kan også
øges når rødderne er begrænset
til de øverste jordlag.
Stabiliteten vil - grundet den
GRØNT MILJØ 3/2013 15
Figur 7. Når træer placeres tæt på kantsten eller andre rodbarrierer, forhindres
udviklingen af symmetriske støtte- og trækrødder. Det gør træet
mere afhængig af sænkerødder. Resultatet er ofte ustabilitet der medfører
skævhed i stammen og nedsat vitalitet og modstandsdygtighed.
store symmetri i de horisontale
rødder - være god hvis træet
på sin nye vokseplads får lov at
sende disse rødder ud i alle
retninger. Men hvis horisontalrødderne
begrænses i en given
retning, vil manglen på vertikale
rødder være kritisk for
træets stabilitet, og træerne
får lettere løsnet rodpladen i
storm (figur 7). Løsnede rødder
kan være mange år om at
16
vokse fast fordi finrødderne
gentagne gange rives over.
Disse forhold accelererer
træers degeneration, svækker
det og eksponerer det for sekundære
skadevoldere, svampe,
insekter, tabt indkapsling
af råd osv.
Problem med rodsnøre
Produktion af store bytræer i
containere er meget udbredt i
Figur 8. Rodsnøre i en cypresrod.
Ideelt set bør planteproducenten
med jævne mellemrum potte
planten om til større containere
og ved hver omplantning afskære
rødder som cirkulerer i potten.
Figur 9. Poppelstiklinger vokset i
plastikpotter - til venstre med
SpinOut kobbermaling som forhindrer
rodsnøre og til højre den
almindelige pottedyrkning.
dele af USA og Australien hvor
rødderne ikke fryser når de
står frit oven på jorden. Det
bruges også i et vist omfang i
Tyskland og Danmark. Men da
der almindeligvis bruges almindelige
lukkede beholdere
er der store problemer med
‘rodsnøre’.
Ideelt set bør planteproducenten
med jævne mellemrum
potte planten om til større
containere, og ved hver omplantning
afskære rødder som
cirkulerer i potten. Det er dog
en ekstra omkostning som
producenten ofte sparer væk.
Og så finder man rodsnøre i
potterne (figur 8).
Specielt i udlandet bruges i
tiltagende grad en kemisk rodbeskæring
med kobbermaling
i potterne (SpinOut) som hindrer
rødderne i at snøre. Det
giver sådanne potteplanter en
høj kvalitet (figur 9), men dette
produkt findes vist ikke på
det danske marked.
Det er ekstremt vigtigt at
plantøren ved udplantning i
felten husker enten at afskære
de cirkulerende rødder eller at
udrede dem fra klumpen og
fordele dem ud i et stort plantehul.
Ellers ser man ofte at
planten kommer til at stå i
stampe fordi rodsnøren (af
delvist ukendte årsager) forhindrer
nye rødder i at vokse
ud i den omgivende jord (figur
8), og træet kommer til at
hænge i én til to rødder.
Rodsnøre er den værste af
mulige roddeformationer fordi
planten ofte kommer til at
lide og stagnere i mange år.
Ofte ender busken eller træet
efter flere års overlevelse med
pludseligt at dø. Rodsnøre forhindrer
udvikling af gode symmetriske
støtterødder, træerne
bliver ofte skæve og vandforsyningen
stærkt forringet.
Containertræer med rodsnøre
udvikler ikke normale sænkeog
pælerødder.
Nye pottetyper
Der er nyere pottetyper undervejs
som med luftbeskæring
sikrer en bedre styring af rødderne
samt naturlig intensivering
af rodklumpen uden at
skade rødderne med mekanisk
beskæring. ‘Air-pots’ eller
‘Springrings’ (figur 10) bruges
forsøgsvis af Birkholm Panteskole,
men er i øvrigt udbredt i
engelske og australske planteskoler.
Ulempen ved disse typer er
dels faren for frostskader på
rødderne, dels manglende
luftbeskæring i bunden af
containeren. Det vil sige at de
vertikalt voksende rødder bliver
afbøjede og deformerede.
Hvis man ved henholdsvis levering
og plantning sørger for at
afskære sådanne deformerede
vertikalrødder, er der håb om
at de vil regenerere og danne
dybe rødder i løbet af nogle
år. Jeg har mere udførligt diskuteret
sænkerrøddernes dynamik
i en engelsk artikel
(Nielsen 2009).
En ny spansk potte (Maceflor),
som både skulle sikre
luftbeskæring i siden og i bunden,
er brugt i en forsøgsproduktion
hos Danverde.dk (figur
11). Ulempen er at potten
skal hæves fra jorden, og det
giver ekstra udfordringer med
at beskytte rodklumpen mod
frost om vinteren. Det vides
endnu ikke om roddeformationer
helt undgås.
‘Root control bags’ er sække
som er nedgravet i jorden og
kun tillader finrødder at forlade
sækken. Således skulle
man kunne tage sækken med
træ og den færdige rodklump
op og kun miste finrødderne.
Mig bekendt har konceptet
ikke vundet stor udbredelse i
GRØNT MILJØ 3/2013
GRØNT MILJØ 3/2013 17
Figur 10. Træer plantet i ’springrings’. Bemærk at
eventuelle vertikalrødder vil bøje af og deformere
når de rammer fiberdugen i bunden af containeren.
Springringspotten har buler i plastikken
som hindrer rodsnøre samt lufthuller der bremser
finrodens videre vækst.
udlandet, og man kan næsten
tænke sig til alle de praktiske
barrierer for anvendelsen.
Da meget taler for at omplantninger
beskadiger eksisterende
sænkerødder, er det
en teoretisk mulighed at dyrke
sænkerodsbevarende bytræer
ved at undlade omplantning
og kun foretage rodbeskæring
in situ i større afstand fra
stammen. Klerks planteskole
beretter om gode resultater
med dette princip, men emnet
kræver nærmere dokumentation.
På vej til at blive bedre
Udviklingen af bytræer handler
om mere end en funktionel
og måske ‘naturlig’ rodarkitektur.
Andre centrale faktorer
i træets logistiske kæde fra
‘frø til felt’ er etableringssikkerhed,
beskæringsbehov, årstid
og plantetidspunkt, lagring
og logistik og ikke mindst
planteskolernes store investeringer
i rationelle og standardiserede
prouktionssystemer.
Vi kan glæde os over at have
en planteskolesektor som
kan levere store og overlevelsesdygtige
træer. Vi må indtil
videre acceptere at en del af
disse træer lever uden de naturlige
pæle- og sænkerødder
18
Figur 11. Maceflor-potte med luftbeskæring både i siden og i bunden.
Ulempen er pottens placering - hævet over jorden. Foto: Peter Benfeldt.
- med de negative følger det
kan have for træernes fremtid.
Planteskolernes vej til at levere
bytræer med ‘sænkerodsgaranti’
er antagelig lang og
uoverskuelig, men hvis det engang
lykkes, bliver det uden
tvivl en meget vigtig salgsparameter.
Der er ingen tvivl om at et
vigtig element på vejen mod
bedre rodsystemer i bytræer
også er kontrollen af det leverede
plantemateriale. Man bør
som modtager af et planteparti
altid åbne op for rodklumpen
i 2-5% af de leverede træer
og sikre sig at der findes en
symmetrisk rodfordeling og et
højt antal beskårne rødder i
klumpen. Hvis der er bøjede
eller flækkede rødder i kanten
af klumpen, bør de afskæres.
Der ligger her også en udvikling
i at beskrive en god
standardprocedure for rodkontrol
inden plantning. Også
ved transport og håndtering
under plantning bør det undgås
at ‘trykke’ rodklumpen
fordi det kan føre til afbøjning,
bræk og flæk af rødder.
For at vi kan blive bedre,
ville det dog være nyttigt først
at have bedre viden om problemernes
omfang og karakter.
Heri ligger en stor udfordring
for erhverv og forskning.
Og så skal bestillerne begynde
at tænke anderledes. En
god overlevelse og ‘lav pris’ er
hvad de fleste bestillere prioriterer
højt fordi det har betydning
for deres budget her og
nu. Træernes langsigtede vitalitet
prioriteres umiddelbart lavere.
Måske også fordi vi endnu
ikke har været i stand til at
formulere de rigtige krav til
planteskolerne. Og måske fordi
vi heller ikke vil betale for
en højere kvalitet. ❏
Joel Klerk og Svend Andersen takkes
for konstruktiv kritik af manus.
KILDER
C.N. Nielsen (2009): A comparison of
sinker root development in urban
and forest trees. In: G.W. Watson, L
Costello, B. Scharenbroch & E. Gilman
(eds): The landscape below ground III:
proceedings of a third international
workshop on tree root development
in urban soils. International Society of
Arboriculture, pp. 266-275.
SKRIBENT
Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat,
dr.agro. Han har i mange år
forsket i træer og træøkologi på Skov
& Landskab, Københavns Universitet,
og har nu eget rådgiverfirma,
SkovByKon.dk. Han har taget alle billeder
hvor ikke andet er anført.
GRØNT MILJØ 3/2013
Vi har den perfekte løsning til den perfekte græsplæne
GRØNT MILJØ 3/2013 19
Når vedaffaldet
skal brændes af
Ny afbrændingsbekendtgørelse strammer og
nuancerer afstandskravene ved afbrænding til
have- og parkaffald og små bål
Det kan af og til være praktisk
at brænde naturligt
affald af når man arbejder i
park, skov og natur. Men der
er snævre grænser for hvornår
og hvordan man må gøre det.
Det fremgår af affaldsbekendtgørelsen
og de kommunale
affaldsregulativer - og af
Beredskabsstyrelsens nye afbrændingsbekendtgørelse
der
har erstattet den gamle halmbekendtgørelse
fra 1999. Her
er der bl.a. kommet skrappere
afstandskrav til større afbrændinger
af have- og parkaffald.
Grene og kvas der skal
brændes af for at skaffe det
ad vejen, er efter affaldsbekendtgørelsens
definition affald.
Og det må som hovedregel
kun afbrændes på godkendte
forbrændingsanlæg.
Der er dog undtagelser.
For skovbevoksninger på
mindst 0,5 ha og af mindst 20
meters bredde må man godt
afbrænde hugstaffald og træstød
på lokaliteten. Det er en
generel regel.
Elementer der skal holdes
afstand til
Bygninger med hårdt tag
Bygninger med let
antændeligt tag
Nåletræsbevoksninger,
lyngarealer og anden
letantændelig vegetation
Letantændelige markafgrøder
Steder hvor der anvendes eller
opbevares større oplag af eksplosive,
letantændelige,
brandfarlige eller brandnærende
stoffer som f.eks.
halm, træ eller plast.
Maskiner der ikke bruges
ved afbrændingen
20
Naturligt affald fra have,
park og natur må man også
godt brænde af, men kun hvis
kommunen i sit affaldsregulativ
har fastsat bestemmelser
om det. Affaldsregulativerne
kan ses på kommunens hjemmeside.
Hvis kommunen ikke
har taget stilling til spørgsmålet,
gælder affaldsregulativets
generelle regler for at bortskaffe
affald, og så er afbrænding
på stedet ikke tilladt.
Det er også kommunens affaldsregulativ
der afgør om
Sankt Hansbål på offentlige
arealer skal anmeldes til kommunen
eller ej - eller om man
overhovedet må tænde bålet
det ønskede sted.
Afstandsreglerne
Uanset hvad der står i affaldsbekendtgørelsen
og de kommunale
affaldsregulativer, skal
man holde afbrændingsbekendtgørelsens
regler om afstande
og andre brandværnsregler.
Bekendtgørelsen giver
også kommunen mulighed for
Bål op til 100 m 2
Strenge op til 5 m
Skovaffald
Bål over 100 m 2
Strenge over 5 m
30 m 100 m
100 m 100 m
30 m 100 m
30 m 100 m
100 m 100 m
30 m 30 m
Kommunens affaldsregulativ
afgør om
Sankt Hansbål på offentlige
arealer skal anmeldes
eller ej, men i alle tilfælde
skal afbrændingsbekendtgørelsensafstandsregler
holdes. Foto: Københavns
Kommune.
Have- og parkaffald
Bål op til
0,2 m 3
Bål op til
0,5 m 3
Bål over
0,5 m 3
10 m 30 m 30 m
30 m 100 m 200 m
30 m 100 m 200 m
30 m 30 m 60 m
100 m 100 m 200 m
Bål højst
Ø 80 cm
Bålafbrænding
Afbrændingsbekendtgørelsens afstandsregler. Ved jævn vind fordobles de kortere af afstandene i vindens retning. Se nærmere i
bekendtgørelsen. Sankt Hansbål hører til under ‘Bålafbrænding, bål over Ø 120 cm i spalten længst til højre.
15 m
Bål højst
Ø 120 cm
Bål over
Ø 120 cm
10 m 30 m
15 m 200 m
15 m 15 m 200 m
15 m 15 m 60 m
15 m 15 m 200 m
GRØNT MILJØ 3/2013
at tillade afvigelser og for at
regulere, eventuelt forbyde,
afbrænding i et afgrænset
område i en bestemt periode.
I reglerne om afstandsforhold
skelnes mellem halm,
skovaffald, lyng/siv/rør, haveaffald
og bålafbrænding. Det
er nævnt at park- og gartneriaffald
falder ind under haveaffald
ligesom Sankt Hansbål
falder under bålafbrænding.
Vedaffald fra naturområder,
der f.eks. opstår når man rydder
uønsket opvækst af træer
og buske, er ikke nævnt. Hvilke
afstandsregler man her skal
benytte, kommer an på en
konkret vurdering af stedet,
oplyser fuldmægtig Christian
Nielsen fra Beredskabsstyrelsen.
Hvis det er mest sammenligneligt
med skov bruges afstandsreglerne
for skovaffald.
Ellers bruges afstandsreglerne
for haveaffald. Og er man i
tvivl, bruger man bare de
strengeste regler.
Er vinden blot ‘jævn’ fordobles
alle alle de kortere afstande
i vindens retning. Og
jævn vind er ikke mere end
hvor kviste og mindre grene
bevæger sig. Er vinden ‘frisk’
og derover, må afbrændingen
slet ikke igangsættes, og ilden
skal slukkes hvis vindretningen
skifter eller vinden tager til.
I øvrigt skal afbrændingen
være kontrolleret og planlagt
så man ikke risikerer at sprede
branden eller genere eller skade
omgivelserne. Afbrændingen
må derfor ikke finde sted
nær vegetation eller genstande
der let antændes eller nær
luftledninger og elmaster. Afbrændingen
må ikke på grund
af røgen eller andet være til
‘væsentlig ulempe’ for andre.
Der skal desuden være forsvarlige
redningsveje og slukningsmuligheder
og efter afbrændingen
skal ild og gløder være
slukket så der ikke er fare for
genantændelse.
Skrappere krav end før
I forhold til den gamle halmbekendtgørelse
er der flere
ændringer. For haveaffald var
der før kun én kategori over
0,2 m 3 bål. Nu er der en kategori
fra 0,2 til 0,5 m 3 med
uændrede krav samt en kategori
over 0,5 m 3 med væsenligt
øgede afstandskrav som det
ses af skemaet.
For afbrænding af bål er
reglerne lempet for små bål.
Før blev der kun nævnt ‘festblus,
herunder Sankt Hansbål’.
Nu er der hele tre kategorier
hvor bål med en diameter over
120 cm - herunder Sankt Hansbål
- har de samme afstandskrav
som før.
I den ny bekendtgørelse er
reglerne om vind også præciseret.
Før hed det at afbrænding
ikke måtte finde sted i
for stærk blæst og at afstandene
skulle fordobles i vindens
retning. Nu er det i ‘jævn vind’
at afstandene fordobles og at
man helt stopper afbrænding i
frisk vind. Endelig er de generelle
regler om genantændelse,
røggener mv. skærpet.
Som driftsmetode
Hvad angår afbrænding som
driftmetode på bl.a. heder, taler
man ikke om affaldsbortskaffelse.
Derfor gælder affaldsbekendtgørelsen
ikke. Afbrændinger
kræver dog tilladelse
fra kommunen der skal
fastsætte konkrete afstandskrav
- og eventuelt her kan
man skele til afbrændingsbekendtgørelsens
afstandskrav.
Bekendtgørelsen har også et
generelt forbud fra 1. april til
31. august mod afbrænding af
lyng, siv og rør, hede- og mosetørv
samt hede- og mosejord.
Kommunen kan dog - efter
udtalelse fra Naturstyrelsen
- dispensere fra dette forbud.
Afbrændinger på naturarealer
der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens
§3 kræver
altid kommunens dispensation
- principielt fordi en afbrænding
ændrer arealets tilstand.
Afbrændinger på beskyttede
fortidsminder kræver tilladelse
fra Kulturstyrelsen da museumsloven
ikke tillader pleje
der kan ændre beskyttede fortidsminders
tilstand. sh
KILDER
Affaldsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse
nr. 1309 af 18. december 2012
om affald.
Afbrændingsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse
nr. 1186 af 12. december
2012 om brandværnsforanstaltninger
ved afbrænding i det fri af
halm, kvas, haveaffald og bål mv.
Naturbeskyttelsesloven: Bekendtgørelse
nr. 933 af 24. september 2009 af
lov om naturbeskyttelse.
Museumsloven: Bekendtgørelse nr.
1505 af 14. december 2006 af museumslov.
Lasse Baaner, Betinna H.D. Andreasen
(2013): Afbrænding af affald fra naturpleje
og skovdrift. Videnblade
Park og Landskab 7.0-2. Skov & Landskab
2013.
GRØNT MILJØ 3/2013 21
Et ordentligt stykke arbejde
Niels Lützen Landskabsarkitekter er et af mange små landskabsarkitektfirmaer der prøver at
overleve på gamle dyder, men de kan gå en hård tid i møde
Der er kun Niels Lützen selv
og to medarbejdere, Mette
Greve Pedersen og Lise Lycke.
Og det er ikke haver de arbejder
med, men større friarealer
og grønne områder. De
skal helst kunne det hele og
være mindst lige så gode til
det som de ofte meget større
konkurrenter. Og helst billigere.
Noget af en udfordring.
„De små firmaer har det ogå
svært i øjeblikket,“ fortæller
Niels Lützen. „Vi mærker at
store ingeniørfirmaer som Niras,
Grontmij, Rambøll og Orbicon
ansætter landskabsarkitekter
og får en større og større
rolle inden for projektering
22
af grønne områder. Men hvad
skal der så blive af os? Når vi
taler med ingeniører, hører vi
tit at det er utroligt at vi kan
være så små og alligevel prøve
at gabe over hele projekteringen.
Hos dem kan så små firmaer
kun være meget specialiserede.
Vi skal kunne det hele,
men det kan vi nok ikke blive
ved med. Vi kan vælge at gøre
som ingeniørerne, blive store
eller specialisere os.“
Det aktive netværk
Når det hidtil er gået godt er
forklaringen det netværk som
firmaet er en meget aktiv del
af. Anlægsgartnere bliver
Det Nationale Klimapanel får forklaret friarealerne i A/B Vilhelm Thomsens Allé udført 2012 med 100% LAR.
LANDSKABSARKITEKTFIRMAET
De private rådgivende landskabsarkitektfirmaer
er en lille, men vigtig gruppe i det samlede
fag. Vi vil i de næste numre give fagets
øvrige grupper et billede af landskabsarkitektfirmaernes
arbejdsvilkår og faglige ståsteder.
Vi besøger firmaer forskellige af størrelse,
beliggenhed og opgaveprofil. Og hvor
udfordringerne derfor varierer.
Første artikel er om et lille, men veletableret
firma der påtager sig ret store opgaver,
især inden for renovering af friarealer, og derfor
ofte konkurrerer med langt større konkurrenter.
Landskabsarkitektfirmaet bor - som
spurgt om udførelsen. Leverandører
om deres produkter.
Ingeniørfirmaer om det tekniske
- og bliver i nogle tilfælde
hyret til beregninger. Internet
og fagblade giver også meget.
Lützen fremhæver det tyske
‘Garten + Landschaft’ for en
god blanding af det tekniske
og arkitektoniske.
„I det hele taget får jeg meget
inspiration fra Tyskland,
også fra rejser. Vi ligger i det
samme klimabælte og kan blive
inspireret direkte af deres
planteanvendelse der tit er
bedre end vores. Også når det
gælder bytræer som de giver
meget mere plads,“ siger han.
godt halvdelen af alle - i København, men
som typisk er for standen, tager de arbejde i
et stort geografisk område.
Der er under 100 private landskabsarkitektfirmaer
i Danmark. 71 er med i Landskabsnetværket
under Danske Arkitektvirksomheder.
Cirka 55 har landskabsarkitektur som hovedområde.
De fleste har under fem medarbejdere.
Kun omkring en håndfuld har over ti.
De øvrige medlemmer af Landskabsnetværket
er enten store arkitektfirmaer med landskabsafdelinger.
Uden for Landskabsnetværket
finder man en håndfuld af de store ingeniørfirmaer
der har landskabsafdelinger med
5 til 10 ansatte landskabsarkitekter.
Til gengæld søger Lützen
ikke så meget støtte fra andre
landskabsarkitektfirmaer. Heller
ikke selv om han bor dør
om dør med to andre små af
slagsen. Og kollegiale aftenmøder
i f.eks. landskabsarkitektforeningen
er heller ikke
det store hit.
„Jeg har aftenmøder nok i
forvejen. Og det er svært at
netværke med konkurrenter.
Jeg vil hellere netværke med
dem der kan bruge mig. Hvor
vi kan bruge hinanden. Men
det kan jo også godt være
landskabsarkitekter som bare
er ansat i f.eks kommuner eller
ingeniørfirmaer.“
De gode anlægsgartnere
„Der er mange fantastiske
anlægsgartnerfirmaer,“ fortæller
Lützen. „De er dygtige
og får de ting udført som vi
andre bare går og snakker om.
De leverer et godt resultat og
tjener på det. Og de er et godt
bindeled til beboerne i de områder
vi arbejder i.“
Lützen kan dog ikke selv
vælge frit på alle hylder, men
han er med til at udvælge dem
der skal prækvalificeres. Er anlægsgartnerenunderentreprenør,
er der også mulighed for
at tale med hovedentreprenøren
om ‘hvem der kan bruges’.
„Vi taler med anlægsgartnerens
projektleder og formand
både under udførelsen
og projektgranskningen, bl.a.
når der skal foretages besparelser.
Det handler mest om
anlægsspørgsmål, og mest i
forhold til belægninger, materialer
og afløb hvor anlægsgartnerne
har meget at byde
på. Med planter er det mere
følsomt. Dårligt jord- og plantearbejde
forekommer, f.eks.
problemer med plantedybden
og at dårlige planter ikke sorteres
fra. Disponeringen af
arealet taler vi slet ikke om.
Det kan godt være at nogle
anlægsgartnere siger at de
tegner haver lige så godt som
landskabsarkitekter. Jeg mener
vi har forskellige styrker,
GRØNT MILJØ 3/2013
og en af vores er at vi tænker i
helheder.“
I det hele taget understreger
Lützen hvor vigtig kommunikationen
er. „Stort set alle vores
opgaver involverer beboere,
bestyrelser, driftsfolk, naboer,
myndigheder, forsyninger
og mange andre. Derfor er
vi nødt til at kommunikere fornuftigt
med alle. Vi forsøger
ikke at være højrøvede og
bedrevidende hvis det ikke er
nødvendigt. Og vi behandler
folk ordentligt og værdigt indtil
de selv viser at de fortjener
anderledes.“
Tekniker for fuld styrke
Lützen fortæller om en jordbrugsteknolog
han har haft
ansat: „Han kunne det tekniske
og syntes det var sjovt. Vi
havde et godt samarbejde. Nu
er han begyndt at læse til
landskabsarkitekt. For som
teknolog kan man ikke udføre
landskabsarkitektens arbejde.“
Når han bliver færdig kan
han både designe helheder og
være tekniker for fuld skrue.
Det vil være godt for faget,
vurderer Lützen: „Landskabsarkitektfaget
mangler folk der
kan kaste sig ud i det tekniske
med fuld styrke. Faget er blevet
lidt tøset, lidt overfladisk
hvor der kan være langt fra de
lækre perspektivtegninger til
virkeligheden. Det gælder ikke
bare det tekniske, men også
måden vi planlægger på uden
nok brugermedvirken.“
„Der bliver i det hele taget
brugt meget tid på at gøre
planen lækker så den kan sælge
eller for at vise en vision.
Det kan være nødvendigt. Vi
gør det selv, men det kan også
let blive for malerisk. Vi foretrækker
at nøjes med plantegning,
snit og referencebillede,“
siger Lützen.
Næsten konstant på
Lützen ligger ikke på den lade
side. „Jeg arbejder ikke selv
under 50 timer om ugen og
tjener ikke mere end mine ansatte.
Hvorfor gør jeg det? Fri-
Man bliver konfronteret med faget hele tiden, også når man har fri,
fortæller Niels Lützen der her tager en slapper fra det grønne.
Kirkepladsen i Holbæk der
binder kirken og dens historiske
omgivelser sammen med byens
hovedgade med robuste materialer.
Udført af Lars Aarup A/S.
heden til at bestemme selv? En
lidt for samvittighedsfuld indstilling?
Jeg ved det faktisk ikke
rigtigt, men jeg tror ikke at
den yngre generation har helt
samme lyst,“ siger den 59-årige
tegnestueejer.
Som mange landskabsarkitekter
kender det, er faget også
en mere eller mindre frivillig
hobby: „Man bliver konfronteret
med faget hele tiden,
vores fagområde jo er så
visuelt, alle løsninger springer
lige op i sylten på dig, også
når man har fri og er på ferie.
Hvordan kan det blive bedre,
tænker man.“ En plage vil
Lützen dog ikke kalde det. Det
evige kritiske blik ødelægger
ikke oplevelsen, „for mange
ting er også vellykkede.“
Det kritiske tilbageblik er
også nødvendigt når det gælder
egne projekter, understreger
Lützen. „Man kan lære af
virkeligheden. Derfor skal vi
være bedre til at evaluere de
projekter vi har tegnet. Vi skal
have nosser til at gå tilbage og
se om det lykkedes. Det forsøger
jeg også at gøre selv. Det
er specielt vedligeholdelsen
der er et problem.“
GRØNT MILJØ 3/2013 23
Gården i karré 421 med de store træer er et af de projekter tegnestuen har udført i svømmehalskvarteret, Frederiksberg. Udført af LK-gruppen A/S.
Et af de senere års projekter
er renoveringen af en karré i
Københavns nordvestkvarter. I
gården er der frodigt, men
forhaverne ud mod de befærdede
veje er fejlet. Bøgehækkene
døde næsten med det
samme og er aldrig erstattet.
„Det er også et ekstremt
miljø med stort slid, vind og
vejsalt. Vi skulle have skiftet
jorden ud, gødet, beskyttet
planterne bedre og måske
valgt en mere robust art, måske
tjørn. Og plantningen kunne
være gjort bedre. Planterne
var dårlige og plantet for højt
med blottede rødder.“
Hvad vil I selv gøre for at
løse problemet med plejen når
I slipper jeres tilsyn?
„Vores driftsvejledning skal
blive bedre. Det skal der være
styr på, især når vi samtidig
skal udvikle lokal afledning af
regnvand og natur i byen. Og
så prøver vi at indrette vores
planer efter den mulige drift.
Er det kommunale anlæg, er
det deres driftsafdeling vi taler
med. I boligområder er det
ejendomsfunktionærerne vi
skal have fat på. De er det stabile
element der holder sammen
på det, men arbejdet af-
24
hænger selvfølgelig af deres
deres viden, kunnen og ansvarlighed.“
Hverdag i grøn stue
Og hvordan fordeler man arbejdet
på en lille tegnestue?
„De to medarbejdere kommer
med udspil til løsninger. Dem
taler vi om, og så går de videre
med planer og illustrationer.
Det kan også være at jeg selv
skitserer,“ forklarer Niels Lützen,
men ellers er hans opgave
at ‘holde sammen på det hele’,
som han siger. Går til møder
med bygherrer og beboere,
holder foredrag, forhandler,
laver kvalitetssikring, beskrivelser,
fører tilsyn.
Det kan måske lyde som om
medarbejderne laver alt det
sjove og kreative, mens Lützen
klarer det kedelige. Men sådan
ser han ikke på det. „Jeg
er tilfreds med at lave det administrative.
Men det er afgørende
at medarbejderne er
kreative. Ellers kunne jeg lige
vel have en teknisk tegner.“
Blandt opgaverne er der
mange renoveringer af friarealer
i boligområder. Det kan
nærmest kaldes for tegnestuens
speciale. Til de seneste op-
gaver hører to gårdanlæg i
Københavns Kommune. Til de
øvrige opgaver i de seneste
par år hører bl.a. renovering af
arealer ved Gentofte Sportspark,
en motionssti for Gentofte
Kommune, stoppesteder
for Movia, en lommepark i Husum,
kunstgræsbaner samt
gården i kulturcentret Vartov i
København. Sidstnævnte var
speciel på den måde at et anlægsgartnerfirma,
OK Grøn
Anlæg, var totalentreprenør
og hyrede Lützen.
Der er omkring 20 større og
mindre opgaver på et år, men
ingen af dem er knyttet til nybyggeri.
Denne opgaveprofil
kan være med til at forklare
hvorfor tegnestuen ikke har
mærket meget til den økonomiske
krise.
„Opgaverne kommer typisk
fra bygherrer og bygherrerådgivere
som kender os og spørger
om vi vil være med,“ fortæller
Lützen. „Ofte er det
kommunale bygherrer. Inden
for vores område er vi så totalrådgivere
og skal selv indhente
den rådgivning vi ikke selv kan
levere. Det kan være ret store
projekter,“ fortæller Lützen
der nævner entreprisesummer
på 18 og 40 mio. kr. blandt de
seneste opgaver.
Opgavens honorar er enten
baseret på tilbud eller forhandling.
Tilbud giver Lützen
cirka 1 af hver 14. dag for tiden,
enten alene eller sammen
med diverse teams. Fastsættes
honoraret i forhandling, kan
det være en lang proces. „Ofte
skal hele budgettet på plads
først, for mange har en helt
urealistisk forventning om
hvad de kan få for pengene.
Så vi laver tit et budget og
dertil et forslag til honorar-%
eller et fast honorar, alt afhængigt
af opgavetypen.“
Og så er der en anderledes
opgave i gang, nemlig en rapport
om de danske forhaver
som Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikter har bestilt.
Træløse forhaver med masser
af sten. „Vi har det svært med
store træer nær deres boliger.
Men man skal ikke langt ned i
Tyskland for at store træer får
lov at stå tæt på husene. Det
må de også i Finland. I Danmark
synes indvandrene også
at træerne er ok. Derfor er
lindene hjemme i min gård bevaret.
Men de andre danskere
skal ikke nyde noget. Vi vil ik-
GRØNT MILJØ 3/2013
ke flytte os fordi der er træer.
Vi vil ikke finde os i noget. Det
er den danske folkesjæl.“
Funktionsdygtigt
Det har i en del år været udbredt
blandt landskabsarkitekter
at bruge en kunstnerisk inspireret
arbejdsmetode hvor
f.eks. et billede eller reference
er grundlag for designet. Sådan
arbejder Lützen ikke.
„Jeg fokuserer på de mennesker
der skal bruge området,
hvad det skal bruges til og
hvordan det kan fungere. Det
skal være brugbart. Funktionsdygtigt.
Folk skal kunne forstå
det vi laver, og der skal være
tilgængelighed for alle. Man
kan godt sige jeg er funktionalist.
Det lyder gammeldags.
Det er måske heller ikke det
der sælger bedst. Der er i hvert
fald tendens til at politikere
og bygherrer læner sig op af
dem der har en mere kunstnerisk
profil og viser de fede perspektiver.
Men det er ikke
nok.“
Som eksempel nævner Lützen
den lille Folkets Park på
Nørrebro i København. Den
blev omlagt til en ‘rigtig’ park
for nogle år siden, bl.a. med
en stor bro og staudebede.
„Det så godt ud. Men det er
kun pusherne der bruger broen,
og stauderne er for længst
jokket helt ned. Det får mig til
at spørge om landskabsarkitekter
altid er gode nok til at
sætte deres projekter ind i den
kontekst der er på stedet.“
„Eller tag det plejehjem i
Frederikssund hvor min far boede.
Der var tænkt nogle tanker
med beplantningen, men
den fungerede ikke og den
blev ikke holdt. Det var pauvert
at se. Det er ikke en måde
at behandle de gamle på. Det
er ikke nok med en fin vision,
hvis driften ikke er der.“
Ud over den kunstneriske
metode, kan du så se nogle
særlige designmæssige tendenser
i tiden?
„Det er jo nærliggende at
nævne de organiske former
hvor stregerne nærmest ligner
mønstret på et skildpaddeskjold.
Det er en form som kan
tolkes økologisk eller vise bæredygtighed,
men er det symbolsk
eller reelt? Det skal vi
være meget bevidste om, bl.a.
fordi vi arbejder meget sammen
med ingeniører, f.eks. om
LAR-projekter. Her skal det
bare fungere.“
Den faglige udfordring
Lokal afledning af regnvand,
LAR, er blevet en vigtig opgave
de grønne områder skal løse.
De skal også være med til
at redde biodiversiteten. At de
grønne områder skal løse andre
opgaver end rekreation og
æstetik, har stor betydning for
faget, vurderer Lützen:
„Faget bliver mere konkret
og det styrker faget, men det
udfordrer også vores faglige
kunnen. Det er en kompliceret
virkelighed. Man kan f.eks. tage
hele naturdebatten og specielt
om natur i byen der ligger
mig voldsomt på sinde. Vi stø-
Den permeable vandrende i A/B Vilhelm Thomsens Allé. Udført af LK-gruppen A/S.
Indvielse af gårdanlægget i Tøndergade Vest på Vesterbro i juni 2012.
Udført af OK grøn anlæg A/S.
der på den i alle projekter og
hos de fleste politikere, beboere
og bygherrer. Men det er
også et symptom på at de fleste
ikke har en rigtig kontakt
med naturen. De er måske
vokset op i en parcelhushave
eller har haft en kanariefugl.
Naturen er blevet noget man
oplever gennem en bilrude eller
en tv-skærm. Kommer den
for tæt på, bliver den ukontrollabel.
Alle synes at vores
LAR-projekter er spændende,
men det skræmmer også mange
på grund af myg, børn der
kan drukne, mudder på skoene
og meget andet.“
Også på et andet område
savner faget noget, vurderer
Lützen: „Vi er nok ikke så gode
til planter som vi selv tror,
især til at sammensætte plantesamfund.
De skal være frodige,
ja, men de skal også passe
til sted og vilkår, f.eks. trives
under et stort træ eller vokse i
en saltbelastet grøft eller
blomstre med minimal drift.“
Det er en udfordring for
landskabsarkitektstudierne,
fastslår Lützen. „Jeg ved ikke
om de gør noget. Men hvis de
gør, kan følgen være at det
kan blive nødvendigt at fokusere
mindre på kunsten. Kunst
kan ikke alene redde verden.
Der skal skrappere midler til.“
Vores eget system
Faget er mere eller mindre ved
at blive tvunget ind i administrative
og tekniske metoder,
f.eks. rumlig projektering i 3D
og beskrivelsessystemet fra
BIPS. Det kan være et særligt
problem for små tegnestuer
der ikke kan have specialister
til alt. Men ikke for Lützen.
„3D begynder at komme i
vores fag, men det er begrænset
hvor meget vi selv har arbejdet
med det. Hvad angår
beskrivelser bruger vi sjældent
BIPS, men mere vores eget system
der er meget kortere og
enklere. Når det er sådan, er
det nok fordi vi normalt arbejder
som totalrådgiver. Vi er
sjældent underrådgiver hvor
et arkitekt- eller ingeniørfirma
siger vi skal bruge 3D eller
BIPS. Men det kan jo komme.
Vi parrer os med alle der vil arbejde
sammen med os.“
Uanset hvad rokkes der ikke
ved den basale dyd, bedyrer
Lützen: „For mig handler det
om at gøre et ordentligt stykke
arbejde og følge arbejdet
til dørs. Folk skal være tilfredse
med én. Og er man en del af
en større helhed, skal man ikke
bare udføre sin del ordentligt,
man skal også tage teten
og inspirere de andre.“ sh
GRØNT MILJØ 3/2013 25
‘Slacklining’ kan
ødelægge træernes bark
Ny parktrend giver forvaltere nye problemer
Det er de senere år blevet
moderne at gå på line,
ofte i byens parker, men når
linen spændes ud mellem to
træer uden stammebeskyttelse,
kan de få alvorlige barkskader.
I flere tyske parkforvaltninger
har man derfor forbudt
den såkaldte ‘slacklining’,
mens andre forsøger at beskytte
træerne ved at oplyse og
udpege særligt egnede træer.
I Danmark breder moden sig
også, og parkforvaltninger bør
overveje hvordan man håndterer
fænomenet, skriver Oliver
Bühler og Linda B. Jørgensen
i Skov & Landskabs videnblad
‘Slacklining øger presset
på byens træer’.
Linen skurrer barken og
gnaver sig med tiden ind til
træets ved. Det afbryder transporten
af kulhydrater og vand
og ødelægger vækstlaget. Det
blottede ved kan desuden let
blive angrebet af svampe og
skadedyr. Problemet er først
løst når sårvæv (kallus) har
dækket såret.
Skaderne går typisk halvt
rundt om stammen, men fastgøres
linen omkring stammen
26
med en løkke eller karabinhage
der strammes ved belastning,
kan skaderne gå hele vejen
rundt. At bruge reb fremfor
flade stropper hæver også
risikoen. Og da det kun er få
træer der står i rigtig indbyrdes
afstand, er det gerne de
samme træer som bruges igen
og igen. Risikoen for skader er
størst for unge ræer og andre
træer med tynd bark.
Skaderne kan afbødes enkelt
og improviseret med f.eks.
små tæpper eller ‘træbeskyttere’
mellem yderbarken og den
strop der lægges om træet for
at holde linen. De kan i bedste
fald afbøde barkskader, men
sjældent trykskader i det sårbare
vækstlag.
På grundlag af tyske erfaringer
har Bühler og Jørgensen
opstillet en række anbefalinger:
Brug kun store træer til
slacklining, ikke under 120 cm
stammeomfang eller 40 cm
stammediameter. Brug kun
træer med grov bark, f.eks. eg,
fyr eller robinie, ikke arter som
bøg, spidsløn, ær, fuglekirsebær
og birk der også i høj alder
har tynd bark. Brug altid
Slackline-skader på unge træer. De er formentlig fatale.
Foto: Clemens Hartmann gengivet fra videnbladet.
stammebeskyttelse hvor linen
kan komme i kontakt med
stammen. Brug altid stropper
mindst 5 cm brede for at fordele
trykket på stammen. Brug
altid en separat strop til at
fastgøre linen til strammen,
ikke løkker. Og brug ikke knuder,
karabinhager mv. der kan
berøre stammen.
Efter at der blev set skader i
bl.a. München og Stuttgart
forbød flere forvaltninger
slacklining i parkerne. Erfaringerne
viser dog at forbuddet
hverken respekteres eller
håndhæves. Flere kommuner
går derfor nye veje. I Basel sat-
Stroppen om træet er en separat strop som linen fastgøres til. Det er med til at beskytte stammen. Scanpix.
ses på en informationskampagne
der bl.a. oplyser om
hvordan skader kan forhindres.
I Stuttgart har forvaltningen
udpeget særlige slacklinetræer:
store træer med tyk
bark. I München har man opsat
stolper i passende afstand
som kan bruges i stedet for
træer. I Köln undersøges i samarbejde
med Sporthochschule
Köln forskellige træbeskyttelser
og deres virkning. sh
KILDE
Oliver Bühler, Linda B. Jørgensen
(2013): Slacklining øger presset på byens
træer. Videnblade Park og Landskab
5.39-5. Skov & Landskab, KU.
Træbeskyttere som afprøves i
Köln. Træer beskyttes angiveligt
både mod skure- og trykskader,
men det skal sikres at beskyttelsen
vokser med træerne. Foto: Andreas
Thomann.
GRØNT MILJØ 3/2013
Weidemann på 117
forskellige måder
De knækstyrede Hoftrac-minilæsserne
fra den tyske producent
Weidemann er blevet opgraderet.
Og nu er det med et
fuldt fleksibelt koncept hvor
kunden - ud fra fire grundmo-
Eldreven Bahia
klipper og samler
Den batteridrevne græsklipper
Bahia fra producenten Etesia
er ny på det danske marked.
Importøren er DH Muld der
fremhæver klipperen som en
professionel klipper til bl.a. kirkegårde
og kommunale anlæg
hvor man ønsker en fleksibel
og lydsvag, men robust rotorklipper
med opsamler. Med
sine 80 cm klippebredde er
klippekapaciteten to timer eller
2500 m 2 pr. opladning, men
deller - selv kan skræddersy
maskinen ud fra ønsker og behov
til bl.a. lys, aksler, dæk og
affjerdring. Sådan lyder det fra
importøren Stemas Maskinsalg
A/S der også peger på det
kompakte design, lave tyngdepunkt
og lille venderadius.
Den største grundmodel er
Hoftrac 1280 (billedet). Weidemann-koncernen
blev
grundlagt for godt 40 år siden
af Oscar Weidemann som
døde i februar måned i år. I
dag er koncernen en enhed
under Wacker Neuson.
www.jmm-group.com/stemas.
til andre opgaver kan den køre
længere. Som tilbehør er
der transformer, hæksaks,
kanttrimmer og finklipper.
www.dhmuld.dk.
GRØNT MILJØ 3/2013 27
Permeabel befæstelse med brede fuger
Gennem skærvefyldte brede fuger slipper RBR’s ‘Miljøsten’ regnen ned til et skærvebærelag der
opmagasinerer regnen, mens et adskillelseslag mod råjorden sikrer befæstelsens egenskaber
At afvande direkte ned
gennem befæstelsen er
en mulighed der er kommet
mere i fokus i takt med de
tiltagende problemer med skybrud,
oversvømmelser, overbelastede
kloakker og overløb af
forurenet vand. Når regnen
trækker ned gennem befæstelsen
i stedet for at løbe af
på overfladen, bidrager den
ikke til oversvømmelser. Ikke i
samme grad i hvert fald. Ganske
vist kan det regne så meget
at noget af vandet alligevel
løber af på overfladen,
men det er med en mindre
vandmængde end ellers.
I en befæstelse beregnet på
nedsivning skal alle befæstelsens
lag og råjorden være klar.
Et toplag der kan lede vandet
videre er kun én af forudsætningerne.
Nedenunder skal
bærelaget og råjorden lede
vandet videre. Netop råjordens
ofte begrænsede evne til
at nedsive vandet - permeabili-
28
tet - har været anset som en
væsentlig begrænsning, men
den kan delvist elimineres hvis
befæstelsen kan opmagasinere
en del af regnen før vandet
langsomt siver bort gennem
råjorden.
Sådan er det koncept som
Betongruppen RBR og ingeniørfirmaet
Niras A/S har præsenteret.
Her består bærelaget
af skærver der kan lede og opstuve
vandet - uden at det mister
bæreevne. Også afretningslag
og fuger er skærver.
Bærelaget dimensiones efter
at det kan rumme vand til et
regnvejr man selv definerer.
Inden for denne grænse vil al
vand sive ned i befæstelsen så
man undgår blankt vand selv
om belægningen er uden fald.
For at løse problemet med
at skærvelag blander sig med
hinanden og med råjorden - så
befæstelsens egenskaber udhules
- skal skærvelagene have
bestemte fraktioner i forhold
til hinanden, og der skal normalt
være et særligt adskillelseslag
ned mod bundsikringsgruset
eller råjorden.
Miljøsten på toppen
Øverst skal toplaget også være
vandgennemtrængeligt. Her
er RBR’s bud de nye ‘Miljøsten’.
Disse betonsten har takket
være særligt tykke fugeknaster
nogle brede fuger der
kan tage mod meget vand.
Miljøsten findes i to former:
En 21x21x9 cm sten som mest
er beregnet til bl.a. industripladser
og parkering. Og en
30x60x8 cm flise som især er
beregnet til terrasser, indkørsler
og offentlige pladser uden
al for tung trafik. Ud over navnet
er de også fælles om farverne
grå og koks og de store
fugeknaster.
Fugeknasterne sidder kun
på to af stenens sider og skal
drejes så man hele tiden får en
knast til at gå knas mod en
side uden knaster. Knasterne
er undersænkede så de ikke
ses i den færdige belægning.
På 30x60x8 cm-flisen er knasterne
15 mm så man får en
fuge af tilsvarende bredde. På
21x21x9 cm-stenen er knasterne
på den ene side 11 mm. På
den anden side er de 22 mm,
men skal til gengæld passe ind
i 10 mm dybe huller i nabostenen
så man får en vis låsevirkning.
Det betyder at stenen
kan lægges maskinelt. Alle
mål er byggemål hvor produkternes
basismål kan være lidt
mindre.
Bærelag af fine skærver
I princippet skal hele opbygningen
beregnes så man får
den ønskede bæreevne, den
ønskede afvandingskapacitet
og undgår at befæstelsens forskellige
lag blandes sammen.
Risikoen for sammenblanding
af lagene er en vigtig faktor
fordi hulrumsprocenten i lage-
Bærelaget under anlæg. Komprimeringen fortsættes med en tung pladevibrator til skærverne ligger fast. Der er - ligesom for makadam - ikke noget
nærmere teknisk krav. Belægningen bliver liggende så den fremover kan bruges som reference. Foto: Niras.
GRØNT MILJØ 3/2013
GRØNT MILJØ 3/2013 29
Miljøsten som 30x60x8 cm flise med 1,5 cm brede fuger. Foto: RBR.
ne er oppe på 20-25%, så risikoen
for sætninger er større
end når man bruger mættede
lag som makadam eller stabilgrus.
Forkert dimensionering
kan give sætninger uden nogen
form for belastning, bare
det regner.
Som det forklares i en vejledning
fra RBR og Niras er 2-5
mm skærver til afretningslag
og fugemateriale et praktisk
udgangspunkt. Bærelaget nedenunder
må ikke være så
groft at afretningslaget skyller
ned så belægningen sætter
sig, fugerne tømmes nedefra,
og bærelaget mister sine
egenskaber. Bruger man reglerne
i norm for dræning som
beregningsgrundlag, er et bærelag
på 16-22 mm skærver
velvalgt. Så minimeres sammenblandingen
af lagene og
får den ønskede permeabilitet.
Bærelagets fraktion er væsentligt
finere end den man
bruger i makadam, så laget
skal være tykkere for at opnå
samme bæreevne. Bærelagets
tykkelse skal dog ikke bare tilpasses
belastningen, men også
til magasinvirkningen i skærvelagets
hulrum. Det kan gøre
laget endnu tykkere.
Et lag der skiller
Under bærelaget skal der være
bundsikring efter de gæng-
30
se regler. Man da bærelaget af
skærver kan blandes op med
bundsikringen - eller den grovsandede
råjord - skal der være
et adskillelseslag. Dette lags
fraktion skal i princippet tilpasses
både råjorden og bærelaget.
Det kan derfor eventuelt
være nødvendigt med to adskillelseslag.
Jo grovere råjord,
desto grovere skal adskillelseslaget
også være. Det vil ofte
være 2-5 mm over en alminde-
lig leret moræne og 5-8 mm
over grovere jord og bundsikringsgrus.
Det er vel at mærke risikoen
for sammenblanding af lagene
der nødvendiggør adskillelseslaget,
ikke vandnedsivningen.
Ellers kunne man undvære adskillelseslaget
hvor permeabiliteten
er stor nok, f.eks. i grovere
sandet jord eller bundsikringsgrus.
Det er dog muligt at
bundsikringsgruset eller råjorden
kan have en tekstur der
gør at adskillelseslaget kan
undværes, men det bør ifølge
Niras altid tjekkes.
Fiberduge kunne være valgt
som mellemlag, både mellem
afretningslag og bærelag og
mellem bærelag og underlag.
Det er fravalgt på grund af risikoen
for at dugen slemmer
til og blokerer for vandnedsivningen.
Desuden er fiberduge
et problem ved opgravninger
og reparationer.
En praktisk test
Opbygningen blev desuden
fastlagt efter en praktisk test.
På testarealet lå råjorden nær
grænsen mellem ler- og sandjord,
men man anvendte ikke
bundsikring. Bærelaget af 16-
22 mm skærver blev 22 cm
tykt. Det var tykkere end belastningen
(trafikklasse T1)
krævede, men nødvendigt for
at rumme den ønskede mængde
vand. Under bærelaget
blev der lagt 10 cm adskillelseslag
i 2-5 mm skærver.
To måneder efter anlæg viste
det sig at belægningen
blev afvandet fint i almindeligt
regnvejr. Der stod ingen vand
på belægningen bagefter, heller
ikke i de små lunker hvis årsag
blev tilskrevet udførelsen. I
kraftig regn samlede der sig
vand på overfladen, men kort
efter regnens ophør var overfladen
igen tør. Opstuvningen
forklares med at råjorden permeabilitet
var lige i underkanten
og at grundvandet stod
ret tæt på overfladen. Under
disse forhold var bærelagets
magasinvirkning lige lille nok.
Effekten kan falde i takt
med at skærverne slemmer til,
hvilket især er et problem i fugerne.
Derfor skal man ifølge
vejledningen være opmærksom
på at fjerne ukrudt og løv
og at rense fugerne op med
en vacuumsugning mindst
hver femte år hvorefter fugerne
genfyldes.
En sidegevinst ved denne
afvandingsform er at overfladen
kan etableres med mindre
fald. RBR anbefaler ned til 10
‰ hvor man ellers skal have
20-25‰. Man går ikke helt ned
på 0‰ fordi befæstelsen under
skybrud ikke kan nå at sluge
vandet hurtigt nok. sh
KILDER
Betongruppen RBR A/S (2013): Vandgennemtrænglige
belægninger.
www.rbr.dk
Samtaler med Brian Klostergaard,
Betongruppen RBR A/S samt Ib Kjær
og Flemming van Ralen, Niras A/S.
Testopbygningen blev lavet før ‘Miljøsten’ endeligt blev udviklet. Derfor er belægningen udført med et andet
format fra en hollandsk producent, men med samme slags fugeknaster. Foto: Niras.
GRØNT MILJØ 3/2013
LM Trac 336
Yderst komfortabel
maskine med stor
ydeevne i en god kvalitet
DK komfortpakke:
Aircondition
Luftsæde
Radio/CD
Kampagnepris
kun kr. 7500,-
Forsur jorden og få færre ormeskud Lån haven ud og få del i høsten i leje
Ormeklatter kan være et irriterende problem for spillet på
golfbaner greens og tees. Her kan TourTurf Tag være en
løsning, meddeler den danske leverandør E. Marker A/S om
det redesignede produkt der takket være en ny formulering
og granulering næsten har halveret prisen i praktisk brug.
TourTurf Tag er et organisk jordforbedringsmiddel som
forsurer jordoverfladen og reducerer ormeskuddene så de
er til at leve med. Engelske tests har vist 47-74% reduktion.
Produktet er lavet af kakaoskaller og andre plantebaserede
materialer og tilsat jern, forsuringsmiddel og afspændingsmiddel.
Produktet bruges forår og efterår i fugtige perioder,
helst i forbindelse med luftning. Der udlægges 3 kg/100
m² hvorefter der vandes og slæbes. www.emarker.dk.
Kompakt fejemaskine
med høj kapacitet.
Priser fra 399.000,- kr.
Komplet program 1 - 8 m3 City Cat 1000
Komfortabel kabine,
super førerplads
Herning 99 28 29 30
Århus 86 109 108
Sjælland 57 81 11 00
Se mere på www.helmstmt.com
‘Land share’ er et princip om at dele jord til havedyrkning.
Haveelskende mennesker uden egen jord lejer jord af dem
der har for meget, og ikke vil dyrke den. Som betaling får
ejeren del i de høstede grøntsager og blomster. Princippet
der er blevet mode i England, er bl.a. promoveret af Hugh
Fearnley-Whittingstall i sine tv-udsendelser ‘River Cottage’.
I Danmark har Landsforeningen Praktisk Økologi taget
idéen op under navnet ‘Del Jorden’. 1. marts åbner hjemmesiden
www.deljorden.dk om hvordan man gør. Man kan
bl.a. komme i direkte kontakt med andre med lyst til jord
under neglene og tilbyde andre at dyrke den jord man ikke
selv har tid eller lyst til at dyrke. Siden vil også byde på mulighed
for at dele afgrøder, viden og ting til haven.
GRØNT MILJØ 3/2013 31
De mest populære mål er indtil videre de mange offentlige og private haver i Skåne og på Sjælland, men der er også utraditionelle mål såsom
kunstværket Nimis som blev bygget i hemmelighed i et naturreservat på nordsiden af Kullen. Foto: Cecilia.
En grøn udflugt til det nordvestlige Skåne
I det EU-støttede projekt Öreferie har især haveturene været populære. Vi følger en af dem
Skånske vulkaner, snorkelsafari
i Øresund, en nat
blandt flagermus ved Esrum Sø
eller en dag med at snuse sig
frem til urter i skovbunden.
Der er meget at foretage sig i
Øresundsregionen, og fremtidens
turister ønsker bæredygtige
oplevelser i deres nærområde.
Det mener i hvert fald forskere
fra Sveriges Lantbruksuniversitet,
Skov & Landskab
ved København og landskapsvetarutbildingen
ved Kristianstads
Högskola. De er gået
sammen om projektet Öreferie
og har fået penge fra EU fordi
de tror at turisterne ikke vil
nøjes med sol og strand. I samarbejde
med en række kommuner
i Øresundsregionen har
forskerne derfor sammensat
mere end 30 forskellige turistpakker
inden for de fem temaer
geologi, hav og kyst, dyr og
32
natur, haver samt vild mad.
Indtil videre har især havetemaet
være populært. På det
område har Sjælland og Skåne
også en unik position på
grund af Skånes slotte og herregårde,
de danske barokhaver
ved Frederiksborg og Fredensborg
og friluftsmuséer
som Frederiksdal i Helsingborg
og Kulturens Östarp, for ikke
at nævne de botaniske haver i
Lund og København, aboreterne
i Hørsholm og Esperöd
samt et væld af private haver.
Det er selvfølgelig ikke muligt
at se alting på én gang.
Derfor har Öreferie udgivet
bogen ‘Eksotiske Udflugter
runt Öresund’ af Tilde Tvedt
hvor 15 ture i regionen beskrives.
Nogle af dem er af blot en
dags varighed, men på én dag
kan man faktisk nå at se fire
forskellige udflugtsmål i det
nordvestlige Skåne.
Sådan en tur til det nordvestlige
Skåne havde Roskildevirksomheden
Green Insight
arrangeret sammen med Öreferie.
Det er et eksempel på
hvordan man kan skabe konkrete
muligheder for have- og
naturturisterne i regionen.
Helsingsborgs perler
Første stop på turen var Helsingborg
som har et godt ry
som ’grøn by’. I 1950’erne var
det stadsgartner Arvid Bengtsson
som introducerede byggelegepladser
til de svenske parker,
og i 70’erne etablerede
stadsgartner Stig Billing naturlegepladser
og tilplantede store
områder med naturlig beplantning.
I 1990’erne var det Ole Andersons
tur til at inddrage PR
og dialog med borgerne og
forvandle det slidte og underskudsgivende
Sofiero til en
parkperle der tilmed giver et
fint bidrag til den kommunale
økonomi.
Næste stop var Fredriksdal
Muséer och Trädgårder. Her er
tale om et frilandsmuseum
med tilhørende botanisk park.
Nærmest bygningerne ligger
den franske park med sine høje,
symmetriske avnbøghække
der er typiske for svenske haveanlæg
fra 1700-tallet, mens
den engelske park fra 1800tallet
med fritstående beplantninger
og bugtede stier ligger
på den anden side. Fredriksdal
har også et landskabsøkologisk
område som viser variationen
i det skånske landskab fra
kyster over vådenge til granskove,
og man kan her finde
stort set alle de 1300 vilde
plantearter der er i Skåne.
På Öreferie-turen var det
dog køkkenhaven og rosenhaven
med næsten 500 sorter
GRØNT MILJØ 3/2013
(som er organiseret i farveorden)
der fokuseres på. Skånes
frugtbare jord gav i 1800-tallet
udslag i et væld af grøntsager,
bær og frugter i de sydsvenske
køkkenhaver, og de lever alle i
bedste velgående i Frederiksdal
hvor køkkenhaven er opdelt
i fire afdelinger: flerårige
planter, bladgrøntsager, rodfrugter
samt ærter og bønner.
Mon ikke denne have kunne
kombinere naturturister med
interesse i både temaet have
og vild mad?
Krapperups Slott
Næste stop gjaldt Krapperups
Slott der var et af de steder
hvorfra Sveriges Karl XI bekæmpede
de skånske frihedskæmpere,
snaphanerne, efter
at Skåne, Halland og Blekinge
var blevet svenske.
Slotsparken er løbende fornyet
efter ejernes smag og behag,
men kan føres tilbage til
1600-tallets barokanlæg. Den
nuværende park er i romantisk
landskabstil, blev tegnet af
den danske havearkitekt Edvard
Glæsel i 1889 og drives i
dag sammen med slottets
3.700 ha af Gyllenstiernska
Krapperupstiftelsen.
Slotsparken er åben hele
året for offentligheden og indeholder
flere imponerende
solitærtræer, primært eg og
bøg, men den rummer også
formklippede buske, rododendron,
staudebede og flere
hundrede år gamle buksbomhække.
Disse hække er dog i
fare da både Danmark og Sverige
for tiden døjer med buksbomkvistdød,
og derfor må
man ikke komme i nærheden
af hækkene.
Drivtømmerkunst
Sidste stop var Hemmestorps
‘hembygdsgård’ på Kullen. Her
har den tidligere kunstnervildmand
Lars Vilks, professor i
Kunstteori ved Kunst- og desighøjskolen
i Bergen, lavet et
kunstværk af drivtømmer som
man kan bevæge sig omkring
i. Værket ligger uforstyrret på
nordsiden af naturreservatet
Kullaberg, og derfor tog det
også to år før nogen opdagede
at Lars Vilks var i gang med
at opføre et kunstværk. Det fik
navnet Nimis (‘for meget’ på
latin) og er i dag 150 meter
lang og 15 meter høj.
Nye besøgende kan glæde
sig til at Vilks også er i gang
med et projektet Arx (‘Fort’ på
latin), og han har selv båret
150 tons cement ned til strandkanten
i sin rygsæk.
På vejen tilbage til Danmark
smuttede bussen igen forbi
Helsingborg og stoppede ved
Ulla Molins have i Höganäs.
Hun var en af Sveriges mest
berømte havearkitekter. Overalt
i haven vokser stauder og
bunddækkeplanter, så der ikke
er en plet bar jord i haven.
Öreferie håber på at ture
som denne vil sætte gang i
den bæredygtige nær- og naturturisme
i Øresundsregionen.
lt
KILDER
Kjell Nilsson (2013): Hållbar naturturism
i Öresundsregionen. Gröna Fakta.
Utemiljö 1/2013.
Tilde Tvedt (2012): Eksotiske Udflugter
runt Öresund. Arena.
Tulipaner i Sofiero slotshave. Foto Annika Anderberg Boman.
GRØNT MILJØ 3/2013 33
VERDENS
LANDSKABER
Ny serie
Kinesisk blomsterpark
mod urban sprawl og
oversvømmelser
Kinas voldsomme vækst har i
manges øjne været præget af
en imponerende mangel på
respekt for naturen. Et af de
mest plagede områder er
Guangzhou-provinsen, nordvest
for Hong Kong, hvor store
dele af regionen (et enormt
floddelta-landskab) er præget
af forsvindende naturområder,
hastigt og uorganiseret ekspanderende
byer og industriområder
og alvorligt forurenede
økosystemer.
Derfor valgte man i regionens
hovedstad, millionbyen
Japansk og californisk
udemiljø til Frankfurts
lufthavn
Lufthansa har bygget en ny
administrationsbygning mellem
Frankfurt Lufthavn og motorvejen
A3. Den nye bygning
er altså klemt inde mellem to
intensive transportveje, og
derfor følte arkitekterne bag
byggeriet at der var brug for
at gøre projektet til åndehul
midt i alt virakken. Løsningen
34
Guangzhou, at udskrive en
landskabsarkitektkonkurrence
for at finde en bæredygtig
masterplan for Guangzhou.
Den er netop blevet vundet af
landskabsarkitektfirmaet Rainer
Schmidt og West 8.
Den nye masterplan dækker
et område på 2050 ha hvoraf
de 450 ha er vådområde, og
netop vandet og etableringen
af nye vandveje (sluser, kanaler
og vanding af nyetablerede
landbrugsområder) er omdrejningspunktet
i projektet. Området
er inddelt i zoner med
en skarp linje mellem byområderne
og landzonerne. Ud
over at sikre Guangzhou en
blev at opføre bygningerne
omkring to store atriummer
hvor ikoniske udemiljøer fra
fem kontinenter er blevet
etableret under glastagene.
Der er i alt ni forskellige haver
der hver især repræsenterer
en forskellig klimazone, og
hvor der blot er brugt 1 eller 2
træarter og 1 eller 2 bunddækkeplanter
i hver have. De
forskellige egnes haver skal
symbolisere den globale for-
bæredygtig vandforsyning, et
landbrug med større respekt
for naturen og en langt mere
planlagt byudvidelse, skal området
også fungere som et reservoir
mod oversvømmelser
under monsunen, hvor floden
ofte går over sine bredder.
Hele projektets navn er
Guangzhou Huadi Fangcun
(blomsterby). Det skyldes at
der er planlagt en omfattende
blomsterudstilling, International
Flora Expo, som det første
år bl.a. skal skabe frodige, farverige
bånd igennem det nye,
designede vådområde. Læs
mere på www.west8.com og
www.rainerschmidt.com.
bindelse som Lufthansa skaber
mellem fjerne egne. Samtidig
har planterne til formål at
dæmpe støj og forbedre indeklimaet
i det store glaskompleks.
På billederne ses to
grønne indemiljøer som er inspireret
af henholdsvis den japanske
tempelhave og de californiske
strande. Det er WKM
Landschaftsarchitekten
(www.wkm-la.de) der står bag
projektet. lt
Belægninger renses
med smart Nilfisk
Terrasser og andre belægninger
kan blive glatte og misfarvede
af alger, mos og forureninger.
Som alternativ til traditionel
højtryksrensning peger
Nilfisk på sin Patio Plus der
kombinerer højtryksrensning
med en støvsugers hastighed
og komfort. Med sine roterende
dyser kan Patio Plus rengøre
træ- eller fliseterrasser, husmure,
træværk mv. hurtigere
end traditionel højtryksrensning.
Man undgår desuden
tilbagesprøjt af beskidt vand,
får en ensartet rengøringsoverflade
og skåner overfladen
på grund af dysernes vinkel.
www.hojtryk.nilfisk.dk.
Texas nye serie
af tohjulstaktorer
Pro Trac er navnet på Texas’ ny
serie af 2-hjulstraktorer der
bl.a. henvender sig til anlægsgartnere.
Basismaskinen kan
monteres med kost og efterhængt
fræser der tilkobles direkte
på gearkassen via lynkobling.
Andre redskaber til
græs- og buskrydning er under
udvikling, og de vil kunne
monteres både for og bag takket
være vendestyr. Serien består
af model 950 (8,5 kW) og
750 (4,2 kW), begge med enten
benzin- eller dieselmotor.
Hele serien er udviklet af danske
ingeniører. www.texas.dk.
GRØNT MILJØ 3/2013
Italienske møbler i
spinkelt design
Ønsker man udemøbler i spinkelt
design, er de italienske
aluminiumsmøbler fra Fast
S.p.A en mulighed. Det rektangulære
bord Tile har keramisk
bordplade. Stolene ved bordet
er Forest med organisk formet
ryg og sæde. Det runde bord
er Radice Quadra med 130 cm
i tværmål, mens stolene omkring
er Rion. Der er generelt
flere størrelse, kombinationer
og farver at vælge imellem.
Dansk importør er Fast Design,
www.fastdesign.dk.
Texas får sit eget
traktormærke
Texas på Fyn har nu også fået
firehjulede traktorer til professionel
pleje i sit program og
tilmed under eget navn. Traktorerne,
der leveres standard
med klipper, er fremstillet af
en europæisk producent der
leverer til forskellige mærker
verden over. De røde traktorer
fås i flere typer, den lave
Crossjet der er særligt egnet til
stejlt terræn og den højere
Panther, begge med 21-24 hk
og 2- eller 4-hjulstræk afhængig
af model. Hertil kommer
havetraktoren Challenge med
15 hk. Texas fremhæver selv
bl.a. Briggs & Strattonmotorens
kraft, ergonomi, komfort.
www.texas.dk.
GRØNT MILJØ 3/2013 35
STORE
TRÆER
Artikel 1:
Når fagmanden skal
tale med fru Jensen
om et nyt stort træ
til haven
Af Lars Thorsen
Mange private kunder har
grundlæggende ikke nogen
fornemmelse for hvad de
vil have. Det giver sig bl.a. udslag
i nogle meget virkelighedsfjerne
forestillinger om
hvad et stort træ er. Så hvis fru
Jensen siger at hun gerne vil
have et stort træ til forhaven,
og anlægsgartneren tropper
op med et 30 år gammelt bøgetræ
med en stammeomkreds
på 60 centimeter, så er
det næsten garanteret at fru
Jensen går på halen.
Og hvis kunden siger nej
tak, når man står ude på
adressen, er det for sent at
komme tilbage til planteskolen
og få pengene tilbage. Det
gælder altså om at ramme plet
første gang. Derfor er spørgsmålet:
Hvad mener de med et
‘stort’ træ, fru Jensen?
Store kroner
Ordet ‘stor’ kan også have andre
betydninger i de private
kunders terminologi. Mange
mener at træet har en stor
krone, når de taler om et stort
træ. Hvis kunden og anlægsgartneren
f.eks. har aftalt at
hun skal have et lindetræ på 3
meter, så vil kunden ofte tro
at kronen også er 3 meter
bred, ikke kun højden. Men et
lindetræ i den størrelse ligner
et spyd og har måske kun en
smal og tynd krone. Det kan
give anledning til utilfredshed.
I det hele taget er mange
træer opretvoksende i de unge
år, f.eks. røn og rødløn, og
så egner de sig ikke til kunden
som vil have den klassiske,
paddehatteformede krone
med det samme. Her er paradisæble
eller blommebladet
36
Når private kunder taler om ‘et stort træ på 3 meter’ mener de ofte
også et bredt træ, ikke et smalt som rønnen til venstre. Derfor er et træ
som hurtigt får vandretvoksende grene - som paradisæbletræet til højre
- ofte et godt bud i en privat have. Fotos: P. Kortegaards Planteskole.
Kunden havde fået plantet
en række tujaer for
at skærme ind mod naboen.
Desværre havde
gartneren ikke fortalt, at
det ville tage cirka 10 år
før træerne var store
nok til rent faktisk at
skærme af. Træerne blev
fjernet og i stedet faldt
valget på seks avnbøge
a cirka 7 meters højde,
som giver den ønskede
funktion med det
samme. Foto: Sitas.
tjørn til gengæld et godt bud.
De får tidligt vandrette grene
og danner hurtigt den ønskede
runde kroneform, hvilket
ikke er tilfældet for de store
skovtræer i de unge år.
Det gælder om at sikre sig at
kunden er parat til at vente ti
år på at få det udtryk som de
ofte tror at de får fra dag ét.
Alternativet er at vælge træer
som tidligt får vandrette grene.
Eller med det samme købe
et stort træ som er blevet omplantet
8 til 10 gange.
For store træer
Men det kan også blive for
stort. Kunden skal naturligvis
have de træer som de vil. Men
det er vigtig at rådgive om
træets størrelse i udvokset tilstand.
Mange steder ser man
at der bliver plantet træer som
GRØNT MILJØ 3/2013
liver alt for store til de omgivelser
og vækstforhold der er
og derfor bliver fældet, når
de endeligt er begyndt at se
ud af noget.
Et af de mest udbredte eksempler
er kunden som ønsker
sig en blodbøg. Her bør fagmanden
understrege at sådan
et bliver 25 meter højt, hvilket
ofte vil få kunden til at forbarme
sig. Her er et godt alternativ
blodblommen som bliver
en del mindre, men stadig har
de røde blade der ofte er
grunden til at kunden er ude
efter blodbøgen.
Desuden ser man mange
spidsløn og platan på parkeringspladser.
Det er store træer
som udvikler rødder som
der ofte slet ikke er plads til i
plantebeddet. Det betyder at
det gælder om at få beskåret
træerne løbende så rod og top
kan passe sammen. Det betyder
øgede driftsudgifter som
virksomheder og boligforeninger
tit ikke har taget med i
overvejelserne da de lagde
budget for beplantningen. I
netop boligforeninger ender
det ofte med at der bliver købt
for store træer som derefter
bliver beskåret så voldsomt at
det nærmer sig skamfering.
Et træ som fyr er vældig flot
i store haver eller på sommerhusgrunde,
men de skal placeres
rigtigt på grunden så de
kan udvikle sig uden at genere.
Især østrigsk fyr og skovfyr
bliver imponerende høje, men
fremstår meget bare forneden
(hvor kunden befinder sig til
dagligt). Det er dog ikke noget
STORE TRÆER TIL
SMÅ KUNDER
At plante store træer er blevet
et hit. Også i private haver.
Med eller uden fagfolk
som rådgiver. Der er i alle tilfælde
faldgruber og idéer
man skal være opmærksom
på. Derfor bringer Grønt
Miljø en lille serie rettet mod
fagmanden der skal vælge
et træ til kunden og fortælle
om plantning og pleje.
Serien er baseret på interviews
med direktør og
indehaver af Sitas, Mimi
Hvass, og landskabsarkitekt
Viggo Folkmann. Sitas er en
specialplanteskole for store
træer.
problem på en stor grund eller
ved et stort hus. Bjergfyr er
dog en mulighed i mindre haver.
Den bliver meget bred forneden
og omkring 8 meter høj
og enormt dekorativ med sin
karakteristiske form.
Træet længe leve
Et interessant spørgsmål - som
ofte er et blindt punkt i privates
træindkøb - er hvordan
træet kommer til at udfolde
sig i løbet af hele sit livsforløb.
Her får de fleste private kunder
et flakkende blik når man
snakker om hvordan træet
skal se ud om 10, 20, 50 eller
100 år. Ofte drejer det sig bare
om den kommende sommer
eller at skærme af for naboen.
De fleste træer begynder først
at være rigtigt flotte når de
når 30-års-alderen. Derfor er
det vigtigt at man får kunden
til at tænke over at træet skal
passe til parcellen og grunden
så det kan få lov til at blive stående
i flere generationer. Et
forkert valg resulterer nemlig
hurtigt i at træet skal beskæres
meget eller giver uønsket
skygge der resulterer i at det
bliver fældet.
Derfor er det altid en god
idé at bede kunden om følgende:
„Du skal se på dette
træ hele dit liv, så brug lige 1½
time på at tage ud på planteskolen
så du vælger rigtigt.“
Det handler ganske enkelt om
at vælge det rigtige træ til det
sted hvor det skal vokse. Sker
det, er resultatet både en tilfreds
kunde og et træ som kan
glæde og gavne i 100 år. ❏
GRØNT MILJØ 3/2013 37
Den uvildige nordiske afprøvning af græssorter
Efter op til ti år i marken er arbejdet nået så langt at en egentlig sortsliste er præsenteret
For ti år siden blev der indledt
en fælles nordisk afprøvning
af græssorter til golfbaner,
parker og fodboldbaner.
Her kan frøfirmaerne anmelde
sorter og få dem afprøvet
uvildigt under nordiske klimaforhold.
De sorter der er
bedst i f.eks. England, er ikke
nødvendigvis dem der også er
bedst i Danmark.
Nu er arbejdet så vidt at der
er præsenteret en samlet sortsliste.
Den er udgivet i en udgave
for hvert land og udelukker
hver især de sorter der
ikke er klimamæssigt relevante.
Den danske version er ‘Sorter
af plænegræs til Danmark
2013’ med 20 siders tabeller.
Desuden er der udgivet den
fælles engelsksprogede ‘The
Grass Guide 2012’ om de enkelte
arter og deres brug.
Scangreen og Scanturf
Afprøvningen er især detaljeret
hvad angår sorterne til
greens, et udviklingsprogram
der kaldes Scangreen. Her har
det nordiske golfforskningscenter
Sterf nemlig spyttet
godt i kassen så det ikke kun
er frøfirmaerne der skal betale
for afprøvningen. Det er dog
ikke alle arter der er testet lige
Arter af plænegræs
Kilde: The Grass Guide. Sterf 2012.
38
Trygve Aamlid fra Bioforsk Norge er en af de centrale personer i sortafprøvningen. Her er han i aktion ved en
af de mange rundvisninger på prøvearealet. Forreste felt i midten er Poa supina (lav rapgræs). Til højre for den
er det den gule Poa annua (enårig rapgræs). Foto: Asbjørn Nyholt.
Egenskaber
Etableringshastighed
Skudtæthed
Blades finhed
Vinterhårdførhed
Vinterfarve
Næringsbehov
Agrostis canina hundehvene 7 9 7 7 8 4 3 5 4 8 6 7 4 x
Agrostis capillaris almindelig hvene 6 6* 5* 6* 4 5 5 3 3 7 6 3 2 x x x x x x x
Agrostis stolonifera krybende hvene 6 8 5 6 4 7 8 5 5 8 4 3 5 x x x
Dechampsia caespitosa mosebunke 3 5 4 8 4 6 1 5 9 3 8 3 4 x x x
Festuca ovina fåresvingel 2 6 8 5* 4 2 1 1 7 4 6 8 5 x x
Festuca rubra rødsvingel, uden udløb. 4 6 7 7 4 4 1 4 8 5 7 6 6 x x x x x x x x x x
Festuca rubra rødsvingel, korte udløb. 4 6 7 5 6 4 3 5 7 5 7 7 7 x x x x x x x x x
Festuca rubra rødsvingel, lange udløb. 4 4 6 5* 5* 4 5 3 6 4 7 8 6 x x x x x x x x x
Festuca trachyphylla bakkesvingel 3 7 6 5 4 2 1 1 7 4 6 9 5 x x
Lolium multiflorum westerwoldisk rajgræs 9 3 4 1 8 8 2 8 7 3 5 5 8 x x
Lolium perenne almindelig rajgræs 8 4 5 3 7 8 2 8 7 4 5 6 8 x x x x
Poa annua enårig rapgræs 8 5 5 2 5 8 3 4 2 7 6 1 2
Poa pratensis engrapgræs 2 3 3 8 4 7 8 7 6 2 3 4 3 x x x x x x x
Poa supina lav rapgræs 5 5 5 6 4 7 8 7 6 5 7 4 3 x x x
Poa trivialis almindelig rapgræs 7 6 7 3 8 6 5 3 5 7 8 3 3 x x
Vækst med udløbere
Slidstyrke
Sygdomsresistens i vækstsæ.
Tolerence for tæt klip
Karakterer fra 1 til 9 hvor 9 er bedst.
Topkarakterer på 8 og 9 er fremhævet.
*) Stor sortsvariation
Skyggetolerance
Tørketolerance
Salttolerance
Anvendelse
Fodboldbane
Green
Tee
Fairway
Semirough
Rough
Prydplæne
Brugsplæne
Plæne, hårdt slid
Skygget plæne
Ekstensivt græs
GRØNT MILJØ 3/2013
meget, især ikke westerwoldisk
rajgræs, almindelig rapgræs
og lav rapgræs.
De øvrige brugsområder er
samlet i programmet Scanturf.
Det er af økonomiske grunde
reduceret til et minimum. Her
er det nemlig kun frøfirmaerne
der betaler, ikke Dansk
Boldspilunion, kommuner eller
andre parter. Og frøfirmaerne
selv har heller ikke alle været
lige ivrig efter at bruge - og
dermed også betale - for den
uvildige afprøvning, fortæller
græsekspert Asbjørn Nyholt.
„Set med mine øjne er det
derfor bydende nødvendigt at
alle forædlingsfirmaer der sælger
deres sorter i Norden, også
bakker de to afprøvninger op.
Både for at holde liv i selve afprøvningen
og dermed udviklingen,
men også for at stille
uvildig viden til rådighed for
kunderne. Nytten for kunderne
falder væk hvis de der markedsføres
bredt ikke har været
testet i enten Scangreen eller
Scanturf-programmet,“ meddeler
Nyholt.
Det nordiske frømarked er
relativt lille, og det kan få frøfirmaerne
til at afstå fra en
nordisk afprøvning. Her kan et
pres fra kunderne og økonomiske
incitamenter som f.eks.
støtten fra Sterf, få dem på andre
tanker, vurderer Nyholt.
Ifølge Nyholt har afprøvningerne
været med til at sætte
egenskaber som bl.a. vinterstyrke
og modstandskraft over
for sygdomme mere på dagsordenen.
Afprøvningerne har
også ændret fokus hos frøfirmaerne
der lægger stor vægt
på at deres sorter ligger højt
på sortslisterne.
Fornyet artsliste
The Grass Guide præsenterer
nye artsbeskrivelser og artsanbefalinger
baseret på de
gennemførte afprøvninger.
Det sammenfattes bl.a. i det
viste artsskema. Man skal dog
tage højde for at listen gælder
hele Norden, og at kriterierne
ikke vejer ens overalt.
Kriteriet vinterhårdførhed
der ud over vintersygdomme
også omfatter frostskader,
spiller en større rolle mere
nordpå end i Danmark. Heroppe
står de arter bedst der
går sikkert i vinterdvale, f.eks.
engrapgræs, mens almindelig
rajgræs er et mindre heldigt
valg. Selv i Danmark skal man
dog - når man husker de senere
års hårde vintre - også være
varsom med at bruge rajgræs i
renbestand, vurderer Nyholt.
Et andet kriterie er ‘sygdomsresistens
i vækstsæson’
som er blevet meget relevant
på grund af den begrænsede
adgang til svampemidler. I
skemaet fremhæves rødsvingel
uden udløbere og mosebunke
som de sundeste, mens enårig
rapgræs ligger i bunden.
Til greens er rødsvingel
uden eller med korte udløbere
det sundeste valg. Flere af de
nye danske baner blev derfor
tilsået med rødsvingel, mens
mange ældre danske baner
har en blanding af ukrudtsgræsset
enårig rapgræs og forskellige
hvenearter på deres
greens. De tåler en tæt klipning,
men er ikke særligt gode
hvad angår sygdom.
Et kriterie savner Nyholt,
nemlig tålsomhed over for
oversvømmelser der har betydning
når man arbejder med lokal
afledning af regnvand.
Man kan dog med en vis mening
vende tørketolerancen på
hovedet, hvilket gør almindelig
rapgræs, mosebunke, krybende
og almindelig hvene til
gode valg. Om det så også går
godt hvis der er is på græsset i
længere tid, er en anden sag.
I den sydlige zone
I afprøvningen består den sydlige
klimazone af Danmark og
kystegnene i det sydlige Norge
og Sverige. Her har græssorterne
været afprøvet i Landvik
i Sydnorge samt på Sydsjællands
Golf og den gamle forsøgsstation
i Tystofte, nu Aarhus
Universitet Flakkebjerg.
Den er den norske Bioforsk
Turfgrass Research Group der
koordinerer arbejdet. Man kan
på www.scanturf.org finde de
detaljerede forsøgsresultater
og se hvem der har anmeldt
sorterne til afprøvning. sh
KILDER
Agnar Kvalbein, Trygve S. Aamlid
(2012): The Grass Guide 2012. Amenity
Turf Grass Species for the Nordic
Countries. Sterf 2012. 22. s.
www.sterf.golf.se
Trygve S. Aamlid (2012): Sorter af
plænegræs til Danmark 2013. Sterf
2013. 20 s. Oversat af Asbjørn Nyholt.
www.sterf.golf.se.
Asbjørn Nyholt (2013): Afprøvning
presser udviklingen. Greenkeeperen
1/2013.
Asbjørn Nyholt (2013): The Grass
Guide 2012. Greenkeeperen 1/2013.
GRØNT MILJØ 3/2013 39
Vækst, årringe og styrke
Når nåletræer vokser hurtigt falder veddets
styrke. Sådan er det ikke med løvtræer
Hvis et træ gror langsomt,
bliver det stærkere. Det
er en velkendt myte - som både
er sand og falsk. Det fremgår
af træsitet www.trae.dk.
Her spørger en læser om styrken
af rødgrantømmer afhænger
af udtyndingen. Udtynding
giver jo større vækst, bredere
årringe og vel derfor også
mindre styrke. Jo, for nåletræer,
men ikke for løvtræer,
fremgår det af svaret.
Et træs styrke afhænger af
veddets vægtfylde. Der er direkte
proportionalitet mellem
træs vægtfylde og styrke. Jo
tungere træet er, desto stærkere
er det. Et andet basalt
forhold er at træer får brede
årringe når de vokser hurtigt
som f.eks. når en bevoksning
udtyndes, og de tilbagestående
træer får mere lys og plads.
Men giver smalle årringe altid
tungt ved? Her er der forskel
mellem nåle- og løvtræer.
Veddet hos nåletræer består
40
af vårved som er den lyse del
af en årring, og høstved der er
den smalle mørke del. Vårved
har en relativ lav vægtfylde,
mens høstveddet har relativ
høj vægtfylde. Dannelsen af
høstved er næsten den samme
hvad end træet vokser hurtigt
eller langsomt. Brede årringe
der skyldes hurtig vækst, består
derfor mest af vårved.
Hurtigt voksende nåletræ får
derfor lavere vægtfylde og
dermed lavere styrke.
For løvtræer kommer det an
på om træerne er ’ringporede’
eller ’spredtporede’.
Ringporet ved findes hos
f.eks. eg, elm og ask. De har
det lige modsat nåletræ og får
tungere og stærkere ved af
hurtig vækst. Vårveddet har
lav vægtfylde, mens sommerog
høstveddet har høj vægtfylde.
Mængden af vårved er
stort set den samme hvad enten
træet vokser hurtigt eller
langsomt. Hurtig vækst med
Fyr. Den smalle mørke del af hver årring er det tunge, stærke høstved.
brede årringe giver derfor en
større andel af det tunge og
stærke sommer- og høstved.
Spredtporet ved findes hos
f.eks. bøg, birk, kirsebær, pil
og poppel. For dem har væksthastigheden
og årringsbredden
ikke nogen væsentlig betydning
for vægtfylden da
strukturen i årringen er helt
ensartet. Derfor kan det også
være svært at se årringene hos
disse træer. Det er meget nemmere
hos de ringporede løvtræer
hvor vårvedet adskiller
sig markant fra det øvrige ved.
Der er dog også andre faktorer
der påvirker forholdet
mellem veddets styrke og træets
væksthastighed. Hurtigt
voksende træer udvikler nemlig
større grene som bliver til
knaster. Store knaster, især
døde knaster, forringer træets
generelle styrke væsentligt
mere end forholdet mellem
høj og lav vægtfylde. Tungt og
stærkt træ er i øvrigt ikke altid
bedst. Det har nemlig tendens
til at krympe og kvælde mere
og kan være sværere at arbejde
med end lettere træ. sh
GRØNT MILJØ 3/2013
Bord-bænkesættet
sættes frit sammen
LiNK er navnet på Veksøs nye
modul bord-bænkesæt hvis
kileformede basisenhed kan
sættes sammen på alle mulige
måder. Systemet er udviklet af
AART Architects, oprindeligt til
to uddannelsessteder. Det er
fremstillet af varmgalvaniseret
jern - der også kan fås i farver
- og oliebehandlet mahognitræ.
www.veksoe.com.
Tegning af Rasmus
Meisler gengivet fra
Ældresagen Nyt.
Passer grave til den halve pris
Priserne på kirkens pasning af
gravsteder er hævet meget de
senere år, nogle steder til det
dobbelte. Også i Frederikshavn
Provsti hvor tidligere graver
ved Skærum Kirke, Svend Erik
Christensen, derfor har oprettet
virksomheden Kirkegårdsgartneren.dk.
Han tilbyder
stort set samme ydelser for
vedligeholdelse af gravsteder
som kirkerne - blot til en pris
der nærmer sig det halve.
„Jeg kan ikke holde ud at se
mange pårørende til deres
kære afdøde fravælge et kistegravsted
og i stedet nøjes med
en plænegrav da de ikke har
råd til den voldsomme stigning
der er sket i forbindelse
med vedligeholdelse af et
gravsted,“ fortæller den 50årige
gartner der har arbejdet
som kirkegårdsgraver i 20 år.
Svend Erik Christensens
gamle kollega på Skærum Kirkegård,
graver Kim Rasmussen,
er enig i at et privat konkurrerende
firma er vejen frem
for at bevare de traditionelle
grave. „Med de takster vi kører
i det her provsti, så har vi
ikke noget at lave om nogle
år. Så er det græsplæne det
hele,“ siger han.
I Aalborg Stift bekræftes at
der er sket en stigning i pasningen
af gravsteder. Det skyldes
at flere kirkegårde ikke er
rentable at drive.
Efter ‘Cirkulære om beregning
af kirkegårdstakster’ skal
taksterne til bl.a. vedligeholdelse
dække de langsigtede
gennemsnitsomkostninger. Sådan
har det faktisk været siden
1996, oplyser kontorchef
Klaus Kerrn-Jespersen, Ministeriet
for Ligestilling og Kirke.
„Det er i øvrigt ikke ministeriets
regler at man ikke må yde
tilskud til vedligeholdelsen,
men en følge af logikken om
offentlige gebyrer og konkurrencereglerne,“
siger han.
Priserne varierer dog meget
landet over som det blev påvist
i Ældresagens stikprøveundersøgelse
af ti kirkegårde i
maj 2012. For urnegrave svingede
prisen fra 619 til 1300 kr.
pr. år og for kistegrave fra 976
til 1590 kr. Priserne er med
grandækning og blomster. sh
KILDER
TV2 Nord 29.5.2012 og 26.2.2013.
Ministeriet for Ligestilling og Kirke
(2013): Cirkulære om beregning af
kirkegårdstakster. CIR1H nr 9074 af
12/02/2013.
Ældresagen Nyt juni 2012.
GRØNT MILJØ 3/2013 41
Almen Kirkegård er Ålborgs gamle
kirkegård. Dens bylignende
gridstruktur skal forstærkes af
alléer som vil danne otte store
gravrum. Foto: Aalborg Kommune.
Større forskellighed sat i ramme
Ålborgs tre bykirkegårde har fået en udviklingsplan der tager højde for fremtidens mere
varierede ønsker til begravelse og gør kirkegården til stærkere landskabsarkitektur
Der skal til enhver tid være
plads til alle på kirkegårdene.
Derfor skal der også være
flere gravstedstyper og trosretninger.
Der er samtidig lovkrav
om at kirkegårde skal være
‘værdige og vel vedligeholdte’,
og at kulturværdierne
ikke må forringes. Helst skal
kirkegården ikke bare være en
mindeplads, men også et rekreativt
område hvor stærke
rammer samler det hele og viser
et alternativ til den traditionelle,
men opløste gravstedsstruktur.
Og så skal kirkegårdene
også gerne drives billigere
med fuld omkostningsdækket
gravstedspleje.
Udfordringerne er mange
på kirkegårdene. Også i Aalborg
Kommune hvor udviklingsplaner
for byens tre kirkegårde
skal være vejen frem.
Målet er langsigtede, fleksible
og rummelige rammer for bå-
42
de begravelser, kulturhistorie
og rekreation. Udviklingsplanen
blev politisk vedtaget i
2011, og man har så småt taget
hul på realiseringen der
strækker sig mange år frem. I
Ålborg er fredningstiden 20 år
for kistegrave og 10 år for urnegrave.
Det sætter sin naturlige
begrænsning.
Landskabsarkitektonisk tager
man udgangspunkt i den
enkelte kirkegårds egenart og
naboer. Hvor de i dag er ret
ens og traditionelle, skal Almen
Kirkegård være bykirkegården,
Søndre Kirkegård
skovkirkegården og Østre Kirkegård
havekirkegården. De
skal tilbyde noget forskelligt,
men skal alle have en stærkere
overordnet struktur med klarere
grænser end i dag. Og inden
for den styrkede struktur
skal fleksibiliteten og forskelligheden
råde. Både til de vel-
plejede traditionelle grave og
nye økologiske udtryk.
Rigeligt med plads
Alle tre kirkegårde er indrettet
da kistegrave var almindelige.
I takt med at urnegrave vandt
indpas, er den tætte struktur
af traditionelle kistegrave med
hække afløst af spredte urnegrave
i græs. Kirkegårdene er
blevet mere åbne. I forvejen er
kun en mindre del af kirkegårdene
gravstedsareal, især i de
nyere kirkegårde.
Almen Kirkegård er Ålborgs
gamle kirkegård inde i byen.
Af dens 12,5 ha er 5,2 ha gravstedsareal
hvoraf 2,7 ha er i
brug. Gravstedsarealet er faldet
med 2% om året i perioden
2000-2010 fordi kistegrave
fortsat afløses af urnegrave
der fylder under det halve.
Søndre Kirkegård i byens
sydlige del er 12,9 ha. Af de
1,9 ha gravstedsareal er 0,9 ha
i brug. Østre Kirkegård i byens
østlige del er 10,4 ha. Af de 1,3
ha gravstedsareal er de 0,9 ha i
brug. I begge de to forstadskirkegårde
er det forbrugte
gravstedsareal dog øget 2-3%
i perioden 2000-2010.
Samlet set er kun 12,6% aktivt
gravstedsareal på de tre
kirkegårde. Det afspejler de
muligheder de rummer. Også
til at lave om.
Regne gravene ud
De tre kirkegårde er ikke de
eneste i kommunen, men de
eneste kommunale. I 2010 blev
44% af alle døde i kommunen
begravet her. Selv om denne
andel er faldet i årevis, er den
alligevel udgangspunktet for
udviklingsplanen der gælder
til 2040. Man forventer altså
ikke et rush til kommunens
landsbykirkegårde eller at as-
GRØNT MILJØ 3/2013
kespredning over havet og i
naturen bliver den store dille.
Udviklingsplanens forudsætning
er derfor at der skal begraves
cirka 900 om året på de
tre kirkegårde. Det betyder
ikke 900 nye grave om året,
for mange gamle løber ud og
bliver ledige. Hvor mange,
kommer an på hvor mange
grave der forlænges ud over
fredningsperioden. I perioden
2000-2010 var det cirka 60%.
Pladsbehovet afhænger også
af om fordelingen mellem
kiste- og urnegrave forskyder
sig. De seneste ti år har fordelingen
på de tre kirkegårde
været 16% kister og 84% urner,
idet Almen Kirkegård dog
har en lidt større andel kistegrave.
Denne fordeling antages
at fortsætte. Det antages
også at fordelingen af alle begravelser
er den samme som
de seneste ti år: 51% på Almen
Kirkegård, 22% på Søndre Kirkegård
og 27% på Østre.
Med dette udgangspunkt
kan man regne sig frem til at
der på Almen Kirkegård er 296
gravsteder færre i 2040, mens
der er godt 800 gravsteder
flere på hver af de to øvrige
kirkegårde. Man kan derefter
lettet konkludere at der ikke
kun er gravplads nok. Der er
også plads til at gennemføre
de foreslåede ændringer der
kræver at flere gravrum i perioder
må lukkes.
Større forskellighed
Men det er ikke kun et spørgsmål
om plads nok. Der skal
også være plads til forskellighed.
Stadig færre er medlem i
folkekirken, også i Aalborg
Kommune der ellers er efter
landsgennemsnittet. I 1990 var
det 93,5% og i 2010 88,0%.
Over 10% begraves i dag uden
folkekirkelig medvirken og tallet
stiger. Dåbsprocenten er
faldet til godt 70.
Der er flere og flere der tilhører
andre trosretninger eller
er ikke-troende. Men derfor
skal de stadig begraves. Og
det skal Ålborgs kommunale
kirkegårde også rumme. De
skal ikke være forbeholdt folkekirkens
medlemmer. Kirkegårdene
skal ‘rumme alle uanset
trosretning og overbevisning’
som det hedder i planen.
Almen Kirkegård skal have fornyet og forstærket sin bylignende
gridstruktur med alléer. Samtidig skal randplantningen forstærkes med
alléer eller trærækker.
Og derfor skal kirkegårdenes
kapeller fremtræde neutrale
uden faste religiøse symboler.
Samtidig skal der fortsat være
mulighed for forskellige
slags begravelser der møder tidens
tendenser. Der skal f.eks.
være plads til at præge gravene
mere individuelt. Det skal
være muligt at blive begravet i
et natur- eller skovmiljø. Det
kan også være at kistegrave
igen bliver populære. Det skal
der også være plads til. Det er
i det hele taget et mål at kirkegårdene
er fleksible så de
løbende kan tilpasses behovet.
Kulturhistorien
Kirkegården er kulturhistorie,
alene fordi vi og vores aner
har været begravet der i op til
1000 år. Kirkegårdens mure,
bevoksning og belægninger er
en del af den senere kulturhistorie.
I udviklingsplanen fra
Ålborg forbindes kulturhistorien
dog alene med de enkelte
gravsteder. De kan fortælle
om tidens gravskikke og dermed
også om fortidens liv og
samfund. Gravminder fra hele
perioden har vi ganske vist
ikke, men vi kan i det mindste
sikre os at man i fremtiden kan
se langt tilbage.
Planen er derfor at der bevares
1-2 karakteristiske gravsteder
fra hver stilperiode, herunder
tilhørende monumenter,
gravgitter og bevoksning.
Desuden skal de mest bevaringsværdige
gravsteder bevares
på deres oprindelige steder
når kirkegårdenes struktur laves
om. Og så skal man være
bedre til at synliggøre og formidle
kulturhistorien.
Roligt grønt område
Kirkegårdene har altid været
et sted hvor man kan sørge og
mindes de døde. Det skal der
stadig være plads til. Det skal
der faktisk være endnu mere
plads til fordi det er blevet mere
almindeligt at synliggøre
sorgen med bl.a. lys, blomster
og breve på gravene.
Samtidig skal kirkegården
være en del af byens grønne
struktur og udbud af grønne
rekreative områder. Men det
skal være et særligt rekreativt
område med ro og stilhed og
hvor ‘stedets alvor skal respek-
GRØNT MILJØ 3/2013 43
teres’ som det fremgår af udviklingsplanen.
Landskabsarkitekturen
Ikke alene skal kirkegårdene
rumme grave nok, give plads
til mere forskellighed og fungere
som et stille rekreativt
område. De skal også ‘være
grønne og have stor landskabsarkitektonisk
kvalitet’
som udviklingsplanen understreger.
Det betyder at der skal
være en stærk overordnet
struktur af f.eks. akser, alléer
44
og randplantninger der samler
alle de enkelte elementer i en
helhed. Denne helhed er så
meget vigtigere når forskelligheden
tiltager.
I udviklingsplanen henvises
til de principper som Johan Exner
stillede op i sin bog ‘Den
danske kirkegård og dens problemer’
fra 1961: Det individualistiske
princip hvor de enkelte
grave overdøver helheden
og det kollektivistiske princip
hvor helheden overdøver de
enkelte grave. I udviklingspla-
Søndre Kirkegård ligger i en grøn landskabskile med skovplantninger,
og skal selv udvikles til en skovkirkegård med forskellige skovkarakterer.
nen er man tilhænger af det
tredje princip hvor gravstederne
og helheden støtter hinanden
så der er plads til individuel
frihed uden at man mister
det rolige helhedspræg.
Under dette helhedspræg
skal man imødekomme de forskellige
ønsker til kirkegården.
F.eks. kan man i en del af kirkegården
udvikle skov eller
naturpræg for at imødekomme
ønsket om skovbegravelser.
I en anden del kan man
satse på den fine, omhyggeli-
ge havepleje. I det hele taget
skal beplantningsudtrykkene
være mere varierede. Det vil
også gøre forskellene mellem
kirkegårdenes enkelte område
større end de er i dag.
Man begynder ikke forfra.
Man bygger videre på eksisterende
struktur og bevoksning
for at styrke den landskabelige
identitet som er der i forvejen.
Generelt strammes kirkegårdenes
eksisterende struktur op
og forstærkes med alléer i akser
og kanter. Gravstedsstruk-
Østre Kirkegård ligger ved siden af villaområder, og det er havestilen der
skal præge fremtidens kirkegård, med blomster og mindre træer.
Samtidig skal den korsfomede struktur strammes op med en ny allé.
GRØNT MILJØ 3/2013
turen reguleres ind og tilpasses
et fleksibelt modul på 1½ x
1½ meter hvor en urnegrav
skal have ét modul, en kistegrav
to. Ændringerne indføres
gradvis gennem en langsigtet
tidsplan hvor de enkelte afsnit
lukkes på skift.
Almen kirkegård
Kirkegården er præget af en
overordnet gridstruktur med
præcise gravrum og akser.
Denne struktur - der minder
om den omliggende by - bygges
der videre på. Deraf metaforen
‘bykirkegården’. De oprindelige
alléer er udtyndet,
især på gund af elmesygen, og
randbeplantningen er spredt.
Det skal rettes op med nye
alléer af store træer rundt om
kirkegården, en hovedallé
midt gennem kirkegården foruden
sekundære alléer af mindre
træer og hække. Resultatet
er otte gravrum hvor forskelligheden
kan udfolde sig.
Omlægningen betyder at hver
tredje gravsted må nedlægges,
men der er nok at tage af.
Kirkegården har en særlig
kulturhistorie på grund af
dens alder og gradvise udvidelse
der bl.a. kan ses i kirkegårdsmuren.
Den ældste del er
fra omkring 1450 hvor kirkegården
blev indviet på grund
af spedalskhedens hærgen.
Der er registreret over 500 monumenter,
især i den ældste
del. 50-60 stykker er i kategori
A. Det betyder at de skal bevares
og omgivelserne tilpasses.
Det lægger en stor binding på
fremtidige ændringer.
Søndre og Østre Kirkegård
Søndre Kirkegård er en del af
et større grønt område og er
på tre sider indrammet af
skovplantninger. En mindre
del er skovkirkegård, men ellers
er kirkegården traditionel.
Planen er at gøre hele kirkegården
til en skovpræget kirkegård
med forskellige skovkarakterer,
højskov, flerlaget
skov med lysninger, enkeltstående
skovtræer. Set udefra
skal kirkegården virke som en
sammenhængende skov. Samtidig
skal to hovedakser strammes
op med alléer.
Østre Kirkegård ligger ved
siden af et parcelhusområde
med en rammebeplantning ud
mod motorvejen. Her er det
grundtanken at villaområdets
havekarakter skal afspejles i
kirkegården i form af bl.a.
hække, mindre træer og blomster.
Samtidig skal hovedstrukturen
med aksernes korsform
understreges af alléer, trærækker
og hække.
På Østre Kirkegård er man
som det eneste sted så småt i
gang med at realisere planen,
bl.a. ved at flytte unge træer
så deres placering passer med
den kommende struktur. Det
tager mange år før den endelig
er på plads. sh
KILDE
Udviklingsplan for de 3 kommunale
kirkegårde i Aalborg Kommune.
aalborgkommune.dk.
På Østre Kirkegård er det tanken at udvikle havekarakteren med bl.a.
hække, mindre træer og blomster. Foto: Aalborg Kommune.
GRØNT MILJØ 3/2013 45
46
Grønne
rum med
karakter
- tak!
se artiklen side 4
landskabsarkitekter MDL
Haderslevvej 36, 6000 Kolding
telefon 82 13 36 36
www.moos-looft.dk
gmPUBLIKATIONER
18 faktablade om plæner
18 blade fra Sterf er mest orienteret mod
golfbaner, men har også bredere interesse
Det nordiske golfforskningssamarbejde
Sterf
har i samarbejde med det
svenske Jordbruksverket udgivet
en række faktablade om
drift af græsplæner - og især
plæner på golfbaner. Bladene
handler om bl.a. sygdomme,
skadedyr, ukrudt og pleje -
jævnfør listen herunder. De
kan dog godt læses med udbytte
selv om det er andre
grønne områder end golf det
handler om. Og så kan de tilmed
hentes ganske gratis på
www.sterf.golf.se.
Faktabladene er skrevet af
forskere fra nordiske universiteter
og forskningscentre der
arbejder med med græs og
sortsafprøvning, men mest de
norske græsforskere Agbar
Kvalbein og Trygve S. Aamlid.
Danske Anne Mette Dahl Jensen
fra Skov & Landskab har
også bidraget, ligesom hun
har oversat de norske og svenske
originaler.
Baggrunden for faktabladene
er bl.a. at professionelle
brugere af pesticider fra 2014
skal følge de særlige principper
for integreret plantebeskyttelse,
IPM som det forkortes
på dansk. Det er EU der har
fastsat principperne som generelt
betyder at man godt må
bruge pesticider, men ikke mere
end højst nødvendigt. Ikke
kemiske metoder skal foretrækkes.
Og når man bruger
kemiske metoder, skal forbruget
begrænses, bl.a. ved at
bruge prognoser, varslinger
mv. og så vidt mulig bruge resistente
plantesorter. Det kræver
en faglig oprustning som
faktabladene kan være med til
at sikre.
Faktabladene, hvoraf de fleste
er højst 6 sider lange, er
hurtigt læste, og meget af indholdet
får man serveret på flere
måder da der ud over den
basale tekst også er en sammenfatning
og en tjekliste.
Meget af indholdet har en
ret generel karakter. Det gælder
f.eks. faktabladene om
gødning og abiotiske skader
(grundet komprimering, slid,
pesticider, mekaniske skader
mv.). Mere i detaljerne kommer
man i de mere specifikke
faktablade om sygdomme,
ukrudtsarter og plejeproblemer.
F.eks. giver faktabladet
filt i græsset en nuanceret indføring
i hvordan og hvornår
filten kan give problemer i
plænen, og hvordan man kan
reducere problemet til en balance
mellem filtens dannelse
og nedbrydning.
De enkelte græsarter beskrives
i to af de større faktablade
til henholdsvis golfbaner og
parker/fodboldbaner. Sådanne
beskrivelser kan man finde
mange andre steder, men faktabladenes
version hører til i
toppen og er vel at mærke
også baseret på de uvildige
nordiske sortsafprøvninger.
Når man når frem til ‘anvendelsesområder’,
skelnes der
mellem prydplæner, rekreative
arealer, offentlige- og sportsområder,
græs under træer og
landskabsgræs. Det er ikke i
overensstemmelse med de ellers
velkendte elementer inden
for græs. Selv om de måske
nok bør revideres, er det
alligevel problematisk når man
uforklaret bruger andre begreber
end man ellers gør i faget.
Det er der generelt en tendens
til at gøre i golfverdenen.
Når man læser faktabladene,
skal man endvidere være
opmærksom på at der ikke altid
tages udgangspunkt i danske
klimaforhold og miljøkrav,
f.eks. når der anbefales græssorter
og vanding. sh
Faktablad. Integreret plantebeskyttelse.
Jordbruksverket og Sterf
2012. 18 faktablade på i alt 84 sider:
Rammebeskrivelse IPM. 13 s.
Græs til golfbaner. 8 s.
Græs til parker og fodboldbaner. 8 s.
Gødning. 5 s.
Vanding. 5 s.
Filt i græsplænen. 5 s.
Abiotiske skader. 6 s.
Golfbanens almindelige ukrudtsarter. 4 s.
Agertidsel. 3 s.
Hvidkløver. 3 s.
Skræpper. 2 s.
Antraknose. 2 s.
Hekseringe. 3 s.
Overvintringssygdomme. 6 s.
Pythium. 2 s.
Ringe i græsplænen. 4 s.
Rød tråd & Pink Patch. 2 s.
Gåsebiller 3 s.
GRØNT MILJØ 3/2013
Filsø. Af Palle Uhd Jepsen.
Museet for Varde By og Omegn
2012. 384 s. 325 kr. www.
vardemuseum.dk.
Historien om afvandingen af
den vestjyske - og Danmarks
næststørste - sø til intensivt
landbrug gennem en periode
på 60 år og senest en delvis
genopretning til naturområde
ved Aage V. Jensens Naturfonds
mellemkomst.
The Grass Guide 2012. Amenity
Turf Grass Species for
the Nordic Countries. Af
Agnar Kvalbein og Trygve S.
Aamlid Sterf 2012. 22 s.
www.sterf.golf.se.
Som opsamling på ti års sortafprøvninger
præsenteres artsbeskrivelser
og artsanbefalinger
af plænegræsser til nordiske
forhold. Anvendelsen retter
sig mod golfbaner, fodboldbaner,
parker mv. Anbefalingerne
er baseret på sortsafprøvninger
foretaget i et uvildigt
nordisk forskningsregi. De
er støttet af det nordiske udviklingscenter
for golfgræs
Sterf der også udgiver hæftet.
Sorter af plænegræs til
Danmark. Af Trygve S. Aamlid
Sterf 2013. 20 s.
www.sterf.golf.se.
Sortsafprøvningerne nævnt i
udgivelsen herover er udgivet
for hver land. Den danske er
oversat af Asbjørn Nyholt.
Danske Maskinstationer og
Entreprenører. Jubilæumsbog
50 år. Af Lotte S. Johnsen
og Søren J. Møller (red.). Danske
Maskinstationer og Entreprenører
2013. 100 s.
www.dmoge.dk.
Organisationen fejrer guldbryllup
med et jubilæumsskrift
om branchen, arbejdsområdet,
maskiner og centrale personer.
Desuden er en håndfuld medlemmer
besøgt. Medlemskredsens
arbejde var oprindeligt
kun landbrug, men er nu lige
så meget entreprenørarbejde.
Forskel mellem genevirkning
af motorvejsstøj og
støj fra andre veje. Arbejdsrapport
nr. 1. Miljøstyrelsen
2013. 22 s. www.mst.dk.
Der er flere klager over støj
fra motorveje end fra andre
veje. Afsøgt viden viser at to
undersøgelser har målt om
motorvejsstøj er særligt generende.
Det er den, konkluderes
det. Forskellen svarer til
mindst 5 dB, men kan være
betydeligt større.
Klimatilpasningsplaner og
klimalokalplaner. Naturstyrelsen,
Miljøministeriet 2013.
www.naturstyrelse.dk. 52 s.
Vejledning i hvordan kommunerne
kan lave deres klimatilpasningsplaner,
især med fokus
på skybrud og oversvømmelser.
En af kommunernes
nye muligheder er at lave klimalokalplaner
så man f.eks.
kan undgå nybyggeri i oversvømmelsestruede
områder.
Svend Andersen
Professionel træ- og planterådgivning
Din direkte
vej til faglig
sparring og
udvikling.
Tlf.: 30 32 72 33
www.plantefokus.dk
GRØNT MILJØ 3/2013 47
BRANCHE
Jobrotation
gavner både
firmaer,
ledige og
branchen
Firmaer får 194 kr. i
timen for at sende en
medarbejder på efteruddannelse
hvis de
ansætter en ledig i et
vikariat. En win-winsituation
der dog ikke
er uden problemer
Af Lars Thorsen
Jobrotation? Betyder det at
du bytter job med en jernog
metalarbejder i et par
uger? Nej, i dagens uddannelseslingo
handler jobrotation
om at en ledig bliver ansat
som vikar i en virksomhed
mens en eller flere af dens ansatte
er på efteruddannelse.
‘Uddannelsesvikar’ er derfor
en mere dækkende betegnelse.
Men uanset hvad er jobrotation
et sjældent fænomen
i den grønne branche.
Det er en skam, for det er en
udpræget fordel for virksomhederne
at de kan få en erstatning,
mens de sender medarbejdere
på efteruddannelse,
understreger landsformand i
brancheforeningen Danske
Anlægsgartnere Ejvind Røge:
„Den vigtigste forudsætning
for at få succes i sin butik er
kvalificerede medarbejdere,
og her er jobrotation en hamrende
god måde at få opkvalificeret
medarbejderstaben. Og
samtidig har man en unik
chance for at få nye mennesker
tilknyttet virksomheden,
og branchen får gavn af at en
masse ledige som måske aldrig
har overvejet at arbejde i vores
fag, pludseligt får lov til at
prøve kræfter med det grønne
og det grå og opdager hvor
bred anlægsgartnernes vifte
er,“ siger Ejvind Røge. Han påpeger
at når folk først får foden
indenfor (eller rettere
48
Når arbejdet midlertidigt skal
erstattes af skolebænken, kan
virksomheden kompenseres
med en gratis uddannelsesvikar.
udenfor), så forlader de sjældent
den grønne branche.
Vikar + 31.100 kr.
Jobrotationsordningens fokus
er først og fremmest at give
‘almindelige’ ledige med minimum
tre måneders ledighed
bag sig en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Men samtidig
hæves virksomhedernes uddannelsesniveau
og dermed
konkurrenceevne. Det ser regeringen
som en win-win-løsning
og har netop afsat 272
mio. kr. til formålet. Virksomheden
får 194 kr. i tilskud per
undervisningstime til ansættelse
af en ledig vikar i jobrotation,
hvilket giver godt
7.200 kr. om ugen eller hele
31.100 kroner om måneden.
Det er ikke nødvendigt at vikaren
udfører den samme eller
en tilsvarende opgave som
medarbejderen på skolebæn-
JOBROTATIONENS REGLER
Kilder: AMU Syd og Kolding Ugeavis
■ De ansatte får deres sædvanlige løn mens de
er under uddannelse.
■ Arbejdsgiveren får en refusionsydelse svarende
til 194 kr. pr. time til løn og kursusgebyr.
■ Arbejdsgiveren ansætter en ledig som vikar
for den - eller de - ansatte der skal på kursus.
■ Den ledige vikar kan højst være ansat i 12 måneder
med mindst 10 timer pr. uge.
■ Virksomheden skal finansiere udgifter forbundet
med uddannelsen, f.eks. deltagergebyr, køb
af uddannelse ved private udbydere, m.m.
ken arbejdede med. Hvis virksomheden
f.eks. sender en
ufaglært medarbejder i gang
med at blive faglært anlægsgartner,
så kan de sagtens
hente en akademisk uddannet
ledig til deres planlægningsafdeling,
eller man kan finde en
person til at hjælpe i kantinen.
Rotationsydelsens sats er i alle
tilfælde 194 kr. i timen.
Dermed kan det blive næsten
omkostningsneutralt for
de fleste virksomheder at deltage
i ordningen, selv om man
sandsynligvis vil få nogle langt
mindre erfarne kræfter til at
løfte, mens de faste folk sidder
på skolebænken.
Interesserede virksomheder
skal tage kontakt til det lokale
jobcenter som kan udarbejde
et jobrotationsforløb. Det er
også jobcenteret der finder de
ledige vikarer, men virksomheden
er også velkommen til selv
at finde ledige hvis den kender
nogle med minimum tre
måneders ledighed bag sig.
Det er også muligt at få de 194
kr. for at beskæftige elever
under uddannelse.
Jobcentre tolker forskelligt
Selv om jobrotation altså kan
give både virksomheder, ledige
og selve branchen et rygstød
og regeringen har givet
en stor pose penge, står ordningen
dog stadig over for
visse udfordringer. Det er det
klare indtryk Grønt Miljø har
fået efter at have talt med
flere kilder i branchen med erfaringer
med ordningen.
Udfordringen bunder i at
reglerne bliver udmøntet vidt
forskelligt fra kommune til
kommune. Det er det lokale
jobcenter som bestemmer
hvordan reglerne på området
skal tolkes. Og her er det mil-
■ Der er som udgangspunkt ingen begrænsning
på hvilke uddannelser det drejer sig om,
dog skal det være en udbudt uddannelse.
■ Virksomheden der får rotationsydelsen, kan
ikke samtidig modtage VEU/SVU eller løntilskud
i perioden.
■ Vikaren skal ved ansættelsen have været ledig
på dagpenge eller kommunale ydelser i
mindst tre måneder og ansættes under overenskomstmæssige
forhold i vikarperioden.
■ De ansatte må have uddannelse til og med
erhvervsuddannelsesniveau. Jobcentret har dog
en mindre pulje til medarbejdere med videregående
udannelser.
GRØNT MILJØ 3/2013
dest talt ikke altid at det lokale
jobcenter har samme fortolkning
af lovgivningen som i
nabokommunen, forklarer
flere uafhængige kilder.
Det gør også Ejvind Røge fra
Danske Anlægsgartnere. Han
mener generelt at der burde
gælde de samme regler landet
over. „Det kan jo ikke være
rigtigt at et jobcenter skifter
politik på området hvis de får
en ny ansat som tolker reglerne
anderledes. Det har vi
oplevet flere gange, og det er
både frustrerende og ødelæggende
for ordningen for det
betyder at mestrene simpelthen
dropper den,“ siger landsformanden.
„I den ene kommune
kører ordningen upåklageligt,
mens nabokommunen
tolker reglerne så hårdt at ordningen
reelt ikke kan bruges
til noget, og det håber jeg at
politikerne er klar til at gøre
noget ved,“ siger Røge.
Timerne kan ikke puljes
Ud over de forskellige tolkninger
fra kommune til kommune,
er ordningen heller ikke
optimalt skruet sammen i forhold
til de vikartimer som bliver
udløst når en medarbejder
tager af sted for at uddanne
sig. Et af problemerne er at
virksomheden hurtigt får sparet
alt for mange timer op.
Hvis man f.eks. har fem medarbejdere
på efteruddannelse i
tyve uger og gerne vil have
jobrotationsydelse til dem alle,
så skal virksomheden finde arbejde
til vikarer i 3.700 timer.
„Så mange timer har vi jo
ikke brug for, og de kan som
udgangspunkt ikke spares op
mere end nogle måneder,“
forklarer et anonymt medlem
af Danske Anlægsgartnere og
pointerer at hvis han sender 15
medarbejdere på videreuddannelse
om vinteren, så har
han sjældent arbejde til 15
fuldtidsstillinger i den periode.
Denne anlægsgartnervirksomhed
og det lokale jobcenter
har dog talt sig frem til at virksomheden
gerne må vente
nogle måneder med at bruge
de opsparede timer.
„Men vi ville jo gerne have
mulighed for at pulje disse timer
ud over et årsværk så vi
kan bruge timerne når der er
brug for dem,“ lyder det fra
en af Grønt Miljøs kilder.
På de fleste jobcentre er
problemet at man slet ikke må
pulje timerne. Her er det påkrævet
at vikaren og medarbejderen
på uddannelse ‘hænger
sammen’ time for time.
Det betyder at virksomheden
skal finde arbejde til vikaren i
præcis den periode hvor den
ansatte uddanner sig. Men
ofte er den faste medarbejder
netop sendt på uddannelse
fordi det er vinter, og det er
svært at finde arbejde. ❏
GRØNT MILJØ 3/2013 49
Offentligt byggeri er balsam på såret
Offentlige projekter fylder nu
over en tredjedel af det samlede
nybyggeri. Det viser
Dansk Byggeris Konjunkturanalyse
2013. Her anslås det
også at beskæftigelsen inden
for byggeri og anlæg i 2013
når et nyt lavpunkt efter et nyt
fald på yderligere 4.000 ansatte
og at boligbyggeriet når
ned på 9.500 boliger, det laveste
lige siden krigen.
De offentlige nybyggerier er
Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 1993-2014. Baseret på
Danmarks Statistik og Danske Byggeris skøn. Gengivet fra Dansk Byggeri
(2013): Konjunkturanalyse 2013.
50
nye sygehuse og universitetsbygninger
og fængsel foruden
effekten af den såkaldte kickstart
der har givet grønt lys for
ekstra investeringer i kommunale
institutioner. Ifølge Dansk
Byggeris analyse vil det offentlige
nybyggeri i år få en værdi
på godt 14 mia. kr. ud af den
samlede produktionsværdi ved
nybyggeri på 38 mia. kr. Det er
en andel på 38% hvor det i
2007 var 15%.
CE-mærkningen af byggevarer skal
dokumenteres bedre
Den 1. juli 2013 indføres nye regler som skærper kravene
til CE-mærkning af byggevarer og lægger større vægt på
bæredygtighed i byggeriet. CE-mærkning påviser at varen
er fremstillet i henhold til en EU-godkendt produktstandard
og derfor må handles i EU.
De nye regler skyldes at EU’s nuværende byggevaredirektiv
afløses af en ny byggevareforordning. Den største
ændring er at producenten eller importøren nu skal dokumentere
CE-mærkningen af byggevarer ved at udfylde en
såkaldt ydeevnedeklaration. Det betyder at alle erhvervsdrivende
i byggebranchen gøres ansvarlige for at der ikke
bringes varer på markedet uden CE-mærkning. Både producenter
og importører af byggevarer skal sikre sig at varerne
er i orden og opfylder produktstandarderne.
Desuden lægges der i forordningen vægt på at bygninger
og anlæg skal konstrueres, opføres og nedrives ud fra
tanken om at naturressourcer anvendes på en bæredygtig
måde. Det bæredygtige aspekt handler bl.a. om anvendelse
af miljøkompatible materialer, genanvendelse af materialer
samt bygværkers holdbarhed.
For at lette omstillingen til den nye byggevareforordning
har Dansk Standard bl.a. udarbejdet et informationsmateriale
der i marts publiceres på byggevareinfo.dk. Man
kan også læse om den nye ordning i hæftet ‘Fra CPD til
CPR’ der hentes gratis på www.ds.dk.
Samtidig med de nye regler bliver reglerne for myndighedernes
markedsovervågning strammet op. Det er Energistyrelsen
der er ansvarlig for denne overvågning. sh
GRØNT GRØNT MILJØ 3/2013
Tre bud på
fremtidens
forhave
Vel er der undtagelser, men ellers
er sten og parkering noget
der karakteriserer villaers og
rækkehuses forhaver. For at
tilføre anlægstypen ny inspiration
bliver forhaven konkurrencetema
på udstillingen Have
& Landskab til august.
Have & Landskab har udskrevet
en konkurrence hvor
landets landskabsarkitektstuderende
kan komme med deres
bedste bud på hvordan forhaven
til et rækkehus skal se
ud i 2013. I løbet af foråret bliver
de tre bedste udvalgt. Det
er blandt disse tre haver at de
besøgende skal kåre den endelige
vinder. Det sker ved at
besøge Have & Landskab på
Facebook og ‘like’ den forhave
man synes bedst om. Vinderen
får 7.000 kr, mens nr. 2 og 3
får henholdsvis 2.000 og 1.000
kr. Desuden får de alle at se at
deres haver bliver etableret i
1:1 på årets udstilling.
Og der er god grund til at
trække forhaven frem i rampelyset,
forklarer Palle Kristoffersen,
nyfødt slotsgartner i
Styrelsen for Slotte og Kultur-
Til dette fiktive rækkehus hører en forhave på 6 x 8 meter. Hvordan det
skal være, er konkurrencetemaet på Have & Landskab.
ejendomme og medlem af
Have & Landskabs bestyrelse
for Skov & Landskab ved Københavns
Universitet.
„Vi gør det for at sætte fokus
på en overset have, forhaven.
I dette tilfælde eksemplificeret
ved rækkehus-forhaven
der findes i titusindtal af i Danmark.
Forhaven udgør et væsentligt
grønt friareal for mange,
ikke kun den enkelte beboer
i rækkehuset, men også
for hele kvarterer og dermed
store borgergrupper. Desuden
kan forhaven ses som vores vi-
Fagentreprisens kommunale comeback
Fagentreprisen var det almindelige
i gamle dage til store
bygge- og anlægsarbejder. Siden
har hoved- og totalentreprisen
taget over. Men måske
er vinden ved at vende igen.
F.eks. har Aarhus Kommune
udbudt vedligeholdelsen af
kommunens 950 ejendomme i
fagentrepriser til de forskellige
håndværksfag. Det er ifølge
Håndværksrådet første gang
at en kommune i så stort et
omfang udbyder rammeudbud
i mindre fagentrepriser.
„Mange kommuner mener
at det store udbud er bedst og
giver flest besparelser, men
der kan altså være penge i at
udbyde i fagentrepriser i ste-
sitkort af samme betydning
som vores Facebook-profil,“ siger
Palle Kristoffersen.
De tre rækkehushaver på
hver 6x8 meter vil blive etableret
af anlægsgartnerelever fra
Selandia CEU hvor Have &
Landskab afholdes. Materialer
og værktøjer sponseres af flere
af de 165 udstillere. Der vil blive
hængt en skitse af facaden
på et rækkehus op i fuld størrelse
som bagtæppe for hver
af de konkurrerende forhaver.
Læs alt om konkurrencen på
www.hl13.dk.
de. Det viser eksemplet fra
Aarhus Kommune,“ siger chefjurist
i Håndværksrådet, Peter
Andersen, til Licitationen.
Kommunen venter at spare
5-10 mio. kr., bl.a. fordi de nye
aftaler erstatter en del underhåndsbud
og småaftaler. Formanden
for Arhus Håndværkerforening
mener at en forklaring
også er at man i fagentreprisen
undgår de fordyrende
led som ligger i hovedog
totalentrepriser.
Også andre kommuner er
ved at opdage fagentreprisens
fordele. Dansk Håndværk peger
på bl.a. Guldborgsund,
Norddjurs, Langeland, Nyborg
og Lolland Kommune.
„Når kommuner udbyder i
fagentreprise, bliver arbejdet
delt op på forskellige fagområder,
så hver enkelt håndværksvirksomhed
kan byde på
den del af opgaven som den
kan løse. Og det sparer penge,
fordi konkurrencen bliver hårdere,“
siger Erik Møbius, direktør
i Dansk Håndværk. sh
GRØNT MILJØ 3/2013 51
Cirka en tiendedel af foreningens medlemmer mødte op til generalforsamlingen i Osramhuset i København efter samling på ‘Den røde plads’.
Der er plads til endnu flere arrangementer
Landskabsarkitektforeningen sætter medlemsaktiviteter højt, men vil samvirke mere med andre
Mindst ét faglig og socialt
arrangement om måneden.
Det er målet for Dansk
Landskabsarkitektforening der
15. marts holdt generalforsamling
i København. I 2012 blev
det bl.a. til forårsturen til GH
Form om træ, metal og overfladebehandling
- og med
Martha Schwartz som estimeret
foredragsholder. Der var
høstdebat om fredning af
landskabsarkitektur, julemøde
med landskabsprisen og reception
for Annemarie Lund der i
30 år har været Landskabs redaktør.
Der var samarbejde
med andre parter om bl.a. forelæsningsrækker
og Arkitekturens
Dag. Og meget mere.
Men der er penge til flere
aktiviteter. Regnskabet for
2012 gav nemlig overskud, og
det er ikke meningen, meddelte
bestyrelsesmedlem Caroline
Andersen. Derfor har bestyrelsen
lavet et underskudsbudget
for 2013 så man kommer
i balance. Samtidig er der
sat midler af til at forny hjemmesiden
og til opfølgeren til
bogen ‘Ny Agenda’ om tidens
landskabsværker.
At nedsætte kontingentet
ville bestyrelsen ikke foreslå
før en klarere tendens viser
sig. Og på generalforsamlingen
var der heller ikke ønske
om det. „Vi skal hellere bruge
52
pengene til at sætte noget i
gang, f.eks. noget efteruddannelse,“
sagde John Norrie, en
af de cirka 60 fremmødte.
Foreningen, der har cirka
600 medlemmer, vil gerne arbejde
mere sammen med andre
organisationer. Og gør det
allerede, fastslog formand Karen
Sejr. F.eks. uddeles Dansk
Landskabspris sammen med
Kommunale Park- og Naturforvaltere
og Danske Ark.
Hjerting Strandpark fik prisen i
2012 hvor plejens rolle i landskabsarkitekturen
var temaet.
Prisens mening er at profilere
faget i medierne. Dækningen
havde været ‘tilfredsstillende’,
svang bestyrelsesmedlem Stine
Bærentzen sig op til at mene.
Der var flere forslag om at udvikle
prisen, herunder at forlade
temaemner og uddele et
helt sæt priser.
Til det profilerende eksterne
arbejde hører også ‘Tænketanken’
der tager mange emner
op, men endnu har kun
spørgsmålet om beplantning
ved motorvejsudvidelser haft
mediegennemslag. Det er til
gengæld et stort aktuelt emne,
og rejser også - som Sonja
Polle bemærkede - spørgsmålet
om VVM-redegørelsernes
rolle. Er de i virkeligheden
mere legitimerende end beskyttende?
Der blev opfordret
både til at foreslå sager og at
komme med i tanken.
Foreningen er kommet med
i Miljøministeriets arbejde om
en national friluftspolitik, men
ikke i Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikters tænketank
‘Byen 2025’ hvor der sidder 18
pinger, men ikke én landskabsarkitekt.
„Vi har skrevet,
men venter svar,“ som Karen
Sejr sagde. Kulturministeriet
overvejer desuden en ny arkitekturpolitik.
Sidst der kom en,
var foreningen ikke med. Det
vil vi nu, fastslog Sejr.
Digitaliseringen af de gamle
numre af tidsskriftet Landskab
- og før det Havekunst - er i
gang. Der er samlet fondsmidler
nok, og scanningen hos Det
Kongelige Bibliotek er i gang.
Der er imidlertid tilstødt uventede
problemer med CopyDan
der varetager skribenters og
fotografers rettigheder. Problemet
er generelt og løsningen
er af interesse for mange
tidsskrifter, også Grønt Miljø.
Til virksomhedsplanen 2013
var der fire indsatsområder.
Det faglige og sociale netværk
medlemmerne imellem skal
fortsat prioriteres højt. Det
faglige netværk med andre organisationer
skal styrkes. Der
skal gøres mere for at få medlemmer
uden for København.
Og så skal der arbejdes for at
skærpe opmærksomheden
mod landskabsarkitektur, bl.a.
ved at komme med i de udvalg
ministerierne nedsætter.
Størst debat på generalforsamlingen
var der om fredning
af landskabsværker. Efter et
snarligt afsluttet udvalgsarbejde
i Kulturstyrelsen kan man
snart vente fredninger, bl.a. af
de ‘De Musikalske Haver’ i Herning.
Hertil har foreningen
fortsat et øremærket beløb på
145.000 kr. at udvikle anlægget.
Men kan man så gennemføre
ændringer, f.eks. for at
tilføre haverummene noget af
det indhold som skaberen,
C.Th. Sørensen havde forestillet
sig? Det blev opfordret til
ikke at lukke debatten og at
nedsætte en arbejdsgruppe til
at tage sig af spørgsmålet.
I bestyrelsen stoppede exformand
Jacob Kamp og Caroline
Andersen efter 12 og 10
år. Nyvalgt blev Nina Due, Lisa
Thorsager og Ann Lilja, lutter
unge folk. Bestyrelsen består i
øvrigt af Karen Sejr, Bo Holm-
Nielsen, Bjørn Ginman og Stine
Bærentzen, mens Helle Post
og Maja Johansen fortsætter
som suppleanter. Det er en
flok der ifølge Karen Sejr tegner
hele fagets bredde. Hun
fortsætter gerne som formand,
men skal lige vælges på
næste bestyrelsesmøde. sh
GRØNT MILJØ 3/2013
Ny lille sjællandsk kirkegårdsmesse
En ny lille messe for kirkegårdsmaskiner
ser dagens lys
ved Herluftsholm Kirkegård
23. april. Den er målrettet kirkegårdsfolk
og kan ses som et
sjællandsk modstykke til den
lille nordjyske kirkegårdsmesse
der i flere år har været holdt
ved Lødderup Kirke på Mors.
„Vi har tidligere haft en
maskindag hvor nogle forhandlere
af maskiner der passer
til kirkegårdsbrug, kom og
viste grej frem. Men det er ved
at være længe siden, så jeg
mente at det var på tide at få
liv i messen igen,“ udtaler
manden bag messen Finn Dal
til Licitationen. Finn Dal, der er
graver på Herluftsholm Kirkegård,
anslår at der nok kommer
20-25 udstillere.
Den nye kirkegårdsmesse
falder samme år som hele den
grønne sektors store udstilling
Have & Landskab i Slagelse.
Den omgår Lødderup-messen
ved at blive holdt de år Have &
Landskab ikke holdes. Den
mindre græsorienterede nordjyske
Grøn Fagmesse på Sandmoseskolen
ved Brovst holdes
derimod hvert år. Det bliver i
år den 13. juni.
Birkholm vil øge kunders indblik
Birkholm Planteskole har udvidet
sin ledelse med produktionschef
Hans-Jørgen Kirstein. I
ledelsen af den store planteskole
supplerer han de to ejere
Ove Møller der er salgsdirektør
og Ole Schjellerup der er administrerende
direktør.
„Tiltagene er udtryk for at
kunderne forventer indblik i
vareudbud og leverancer og at
alle ordrer effektueres med
stor præcision på konkurrencedygtige
vilkår. Det er derfor
vigtigt at planteskolen på alle
områder er effektiv, og at hver
eneste opgave og den medfølgende
planlægning og logistik
lykkes hver gang,“ meddeler
planteskolen. Fremover kan
man også købe konsulentrådgivning
hos planteskolens
mest erfarne og kompetente
planteskolegartnere.
GRØNT MILJØ 3/2013 53
Mere gang i det digitale byggeri
Også store kommunale projekter kommer med i det digitale byggeri, men uden
krav om Bips-systemer. Det berører også den grønne sektor
Fra 1. april udvides reglerne
for hvornår offentlige bygherrer
skal køre hele byggesagen
digitalt. Hvor det hidtil
kun har været statslige byggerier
med entreprisesum over 5
mio. kr. omfatter det fremover
også alt kommunalt, regionalt
og alment byggeri over 20
mio. kr.
Med entreprisernes størrelse
kan også landskabsarkitektoganlægsgartnervirksomheder
bliver mere berørt af det
digitale byggeri end før. Flere
rent grønne projekter kan let
nå op i denne størrelsesorden,
54
og som underleverandør kan
også mindre projekter komme
ind under digitaliseringskravene
fordi hovedrådgiver eller
hovedentreprenør kræver det.
Reglerne fremgår af IKT-bekendtgørelsen
som der kom
en ny af i februar. Bekendtgørelsen
med tilhørende vejledning
hører under lov om offentlig
byggevirksomhed. Den
blev ændret i 2011 så regionalt
og kommunalt byggeri kunne
komme under de samme regler
der gælder for statsligt og
statsligt støttet byggeri.
„Hele intentionen med lo-
ven og med bekendtgørelsen
er at indfri de produktivitetsgevinster
som vi ved findes. Så
bygherrerne og deres leverandører
må simpelt se at komme
op i omdrejninger,“ siger fuldmægtig
i Byggestyrelsen Morten
Steffensen til Bipsnyt.
IKT og CCS
IKT står for ‘informations- og
kommunikationsteknologi’, og
når man taler om IKT-aftaler
eller IKT-specifikationer mener
man hvordan byggesagens
parter har aftalt at bruge informations-
og kommunikati-
onsteknologi i det aktuelle
byggeprojekt. IKT-aftalen er
en tillægsaftale som supplerer
de sædvanlige ydelses- og leveranceaftaler
i en byggesag.
Den digitale løsning omfatter
flere dele, bl.a. at man skal
anvende intern projektweb
med lutter digital udveksling
af informationer, man skal
projektere tredimensionelt i
modeller (3D, objektorienteret
projektering) og udføre udbud,
tilbud og licitation via
internettet.
Forudsætningen er endvidere
at anvende et standardise-
GRØNT MILJØ 3/2013
Snit af Kokkedal ådal i Schønherrs vinderprojekt til kommunens
klimatilpasningsprojekt. Illustration: Schønherr.
ret begrebssystem. Et sådant
er det ældre Dansk Byggeklassifikation
(DBK) og det nyere
og mere dækkende ‘Forvaltnings
Klassifikation’. En tredje
mulighed der netop er ved at
blive lanceret, er Cuneco Classification
System (CCS). Cuneco
er et partnerskab af flere byggeorganisationer,
Realdania
og Dansk Standard og drives
af foreningen Bips. Bips er i
forvejen kendt for sine standardbeskrivelser
til bygge- og
anlæg, også inden for belægninger
og anlægsgartneri.
Hverken klassifikationssystemet
CCS eller beskrivelsessystemet
er krav i den nye bekendtgørelse
om digitalt byggeri.
Fra Byggestyrelsen forklares at
man ikke kunne bruge mere
tid på at vente på CCS og bagefter
harmonisere systemerne.
„Så vi må acceptere at vi ikke
kan referere til ét fælles klassifikationssystem,
selv om vi sådan
set gerne ville,“ siger Morten
Steffensen. Det må ske i en
senere revision.
Uden beskrivelsesstandard
I den gamle bekendtgørelse
var det et krav at bruge beskrivelsessystemet
fra Bips. Det er
det ikke mere. „For os at se
ligger gevinsten ved implementeringen
af de her krav ikke
i at det nødvendigvis er
Bips’ standarder der bliver
fulgt. Det er at det bliver gjort,
og at det bliver gjort på en
forholdsvis standardiseret måde,“
siger Morten Steffensen.
Han henviser desuden til at
det gør bekendtgørelsen mere
robust at fjerne kravet om at
bruge Bips’ standarder. De bliver
nemlig løbende ændret.
Det gør det også lettere for
udenlandske virksomheder
med andre nationale standarder
at komme til.
Et andet tidligere krav der er
forladt, er at udbud ikke skal
angive mængder. Det er ellers
et område hvor byggeorganisationerne
tit har talt om store
gevinster fordi mængder i udbud
betyder at mængderne
kun skal udregnes én gang,
ikke af hver tilbudsgiver. Også
risikoen for fejl begrænses.
Når kravet alligevel er droppet
skyldes det ifølge Byggestyrelsen
især at bekendtgørelsen
ikke skal vanskeliggøre
funktionsudbud hvor mængderne
kan variere med tilbuddet.
Her stiller man nemlig
ikke specifikke krav til ydelsen,
men til funktionen, altså hvad
produktet skal kunne når det
er færdigt. Desuden peges på
at man trods den gennemdigitale
projektering endnu ikke
bare kan få mængderne ud
som et simpelt udtræk. Men
man kan jo tage mængder
med på frivillig basis, bemærker
Morten Steffensen.
Tegner i modeller
Arkitektvirksomheder arbejder
allerede i vid udstrækning
med objektorienteret projek-
GRØNT MILJØ 3/2013 55
56
MTM jordtryklufter
LØSNER KOMPAKT
JORD MED TRYKLUFT
ENEMARK
GRUPPEN
Maskinen består af
en lille selvkørende
kompressor med
lufttank og jordspyd.
Med et tryk på 11
bar udløses et tryk
nede i jorden. Den
løfter sig og den
hårde jord krakelerer.
H.G. ENEMARK A/S
Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj
Tlf. 4396 6677
www.hg-enemark.dk
e-mail: hge-enemark.dk
tering hvor man tegner modeller,
ikke planer og snit. Et
af dem er Arkitema der melder
om gode erfaringer.
„Vi oplever i øjeblikket ingen
begrænsninger eller ulemper
ved 3D i projekteringsfasen
i forhold til dengang vi
tegnede i 2D. Vi hører ikke
længere de samme frustrationer
fra projektgrupperne som
vi gjorde for 4-5 år siden,“ siger
BIM-manager Mads Valentin
til Bipsnyt.
BIM står for ‘Building information
modeling’, altså projektering
med modeller eller
objektorienteret projektering
som det også kaldes. Der er
dog stadig problemer med at
genbruge modellerne fra
designfasen i den detaljerede
projektering.
Mads Valentin er enig i at
mængdeberegning er vejen
frem. Det har Arkitema også
prøvet enkelte gange, men
som teknikken er nu, kræver
det ekstraarbejde at trække
mængderne ud af modellen.
„Pludselig skal vi også til at
kvalitetssikre en 3D-model
samtidig med at vi selvfølgelig
skal kvalitetssikre vores tegnin-
ger. Vi skal langt hen ad vejen
modellere som der skal bygges
ude på byggepladsen, og det
tager tid,“ siger Valentin.
Han frygter at det nu fraværende
krav om mængder kan
stoppe udviklingen med let at
kunne trække mængder ud af
modellen. „Udbud med
mængder er virkelig det der
tvinger rådgiverne til at tænke
i 3D hele vejen igennem. Men
kræver samtidig at honoraret
følger med,“ siger Valentin.
Det program som Arkitema
bruger til 3D-projektering er
Revit Achitecture. Det bliver
medarbejderne lært op i gennem
interne kurser. Man kan
også bruge en undervisningsportal
hvor der ligger 300-400
små instruktionsfilm.
Enklere hjælpemidler
Inden for landskabsarkitektvirksomhed
er den objektorienterede
projektering ikke lige
så langt fremme eller umiddelbart
lige så oplagt.
„Det gode landskabsarkitektarbejde
opnås ved et omhyggeligt
arrangement af ganske
gå midler set i forhold til
byggeriets enorme mængder
Cuneco Classification System, CCS, er et nyt begrebssystem der
kan bruges i digitale byggesager. Billedet viser situationen da
Cuneco-staben præsenterede systemet. Øh, nej, ikke alligevel.
CCS er en hyppigt brugt forkortelse. Men først og fremmest er
det som alle ved en bigband-agtig engelsk poprockbluesgruppe
der huserede i start-70’erne, og hvor danske Peter Thorup også
slog sine folder i en periode. Billedet er coveret fra en single undertegnede
købte i 1971. CCS stod for ‘Collective Consciousness
Society’, selskabet for fælles bevidsthed. Det kan også passe på
det nye Cuneco Classification System. sh
GRØNT MILJØ 3/2013
af bygningsinformationer.
Landskabsarkitektens arbejder
handler i stedet om enorme
skalaspring, fra planlægning
til plantebed, fra højden på et
trappetrin til omfanget af en
skov. Her ligger nøglen til at
forstå hvorfor BIM i landskabet
bør tænkes anderledes
end i bygningen,“ forklarer
Frank Hasling Pedersen, landskabsarkitekt
hos Schønherr.
Han har deltaget i et gruppearbejde
hvor nogle landskabsarkitektfirmaer
har diskuteret
objektorienteret projektering.
Og generelt handler
det om at gøre det mere enkel
i brug. „Landskabsarkitektfaget
vil derfor gerne arbejde
for en mere overskuelig beskrivelse
af byggesagens
arbejdsprocesser så de fælles
krav bygger på en reel og fælles
forståelse,“ siger Frank
Hasling Pedersen.
Han peger også på at dagens
software stadig har begrænsninger
hvad angår
landskabsprojektering med
objekter og terrænmodeller.
Hidtil har arkitekter og landskabsarkitekter
brugt samme
teknik, navnlig tegneprogram-
Planudsnit af permeabel belægning til Kokkedal midtby. Fugerne i
‘bytæppet’ benyttes som render og danner en vandrelief efter regnvejr.
Illustration: Schønherr.
met AutoCad og dwg-formatet.
De er ved at forsvinde med
den objektorientede projektering
der mest håndteres i programmer
som Revit og Archi-
Cad. Og de er ikke rigtigt tilpasset
landskabsarkitektur.
„De fleste landskabstegnestuer
vil meget gerne tage del
i udviklingen, men kan ikke
påtage sig risikoen ved at investere
i ny software som alligevel
ikke møder behovet,“ siger
Frank Hasling Pedersen.
Parallelt med udviklingen af
mere effektiv software skal
landskabet med i de klassifikationer
der skal anvendes. Arbejdet
med CCS for landskabsobjekter
er derfor i fuld gang,
oplyser Frank Hasling Pedersen.
Og de kan som han siger
„meget vel bidrage til at BIM i
landskabet, Landskabs Informations
Modellering, i en nær
fremtid reelt vil kunne anvendes
til byrum, landskab og
planlægning.“ sh
KILDER
Bipsnyt 1/2012.
Bekendtgørelse om anvendelse af informations-
og kommunikationsteknologi
(IKT) i offentligt byggeri. Klima-,
Energi- og Bygningsministeriet,
den 6. februar 2013.
GRØNT MILJØ 3/2013 57
Urealistiske tidsplaner
undergraver kvaliteten
PARADOX: Når anlægsopgaver går i udbud, er
det ofte med 100 siders beskrivelser af den
ønskede kvalitet - og en tidsplan som ikke
engang giver tid til det halve
Af Lars Thorsen
Vi skal have anlagt et nyt
parkområde med regnbede,
store træer, staudebede og
svungne, brolagte stier gennem
det bakkelandskab som
skal anlægges rundt om vandlegepladsen.
Entreprisen skal
sætte nye standarder for både
miljøhensyn og socialt ansvar.
Færdiggørelsesfristen er på
torsdag.“
Citatet er naturligvis karrikeret.
Og alligevel giver det et
godt billede af de forventninger
som mange bygherrer stiller
op i deres udbudsmaterialer
til større anlægsopgaver.
„Vi ser ofte meget urealistiske
tidsplaner. F.eks. er der
mange eksempler på at bygherre
vil have lavet græsplæner
og træplantning hen over
vinteren,“ fortæller fagkonsulent
i Danske Anlægsgartner,
Kim Tang. „Det er et helt almindeligt
problem i alle faser
af anlægsprojektet at hverken
dem som skal projektere det,
eller dem som skal udføre det,
får tid nok. Og det er jo paradoksalt,
for det betyder at
bygherrer ikke kan få den kvalitet
de efterspørger.
Samtidig er tid til at udføre
arbejdet noget af det som
Bygningsstyrelsen peger på i
‘Bekendtgørelse om kvalitetssikring
af byggearbejder’. Der
står her at der skal være „rimelig
tid til planlægning, projektering,
udbud og udførelse.“
I et cirkulære under bekendtgørelsen
præciseres det:
„Udførelsestiden skal fastsættes
således at den giver mulighed
for sædvanlig arbejdsrytme
efter arbejdets art.“
Bliver stressede
Men ude i anlægsgartnervirksomhederne
må de ofte se
langt efter ‘sædvanlig arbejdsrytme
efter arbejdets art’. Og
Heine Serritslev Jørgensen,
58
projektleder i Salling Entreprenørfirma
A/S, mener også at
bygherrernes hastværk har negative
konsekvenser for andet
end kvaliteten i projektet.
„Det er enormt frustrerende
for medarbejderne der gerne
vil udføre et ordentligt arbejde,
men som kan se allerede
fra dag 1 at der ganske enkelt
ikke er afsat tid nok. Fordi
tidsplanerne er så sammenpressede,
bliver mange medarbejdere
stressede og føler et
langt større ansvar end de
skal. Det er mig som projektleder
der bør have den bekymring,
for bare fordi man er en
dygtig håndværker, betyder
det ikke at man psykisk kan
modstå det tryk som er derude
i dag. Det kan betyde at folk
søger væk fra branchen, og
det synes jeg, vil være meget
sørgeligt,“ siger Heine Serritslev
Jørgensen.
Morten Frihagen fra Danske
Anlægsgartneres juridiske afdeling
anbefaler dog ikke at
virksomhederne begynder at
vifte bekendtgørelsens paragraffer
om næsen på bygherre
fra dag 1. Men de må gerne
træde på bremsen.
„Det er et tilbagevendende
problem, så det er vigtigt at
man som håndværker forholder
sig til om projektet kan lade
sig gøre på den afsatte tid
inden man sender tilbuddet
ind. Og hvis man ikke synes at
tidsplanen kan overholdes, så
skal man sige til. Mange har
den bekymring at der blive set
skævt til én og siger derfor
bare ja og amen, men det er
professionelt at træde i karakter
meget tidligt i processen
og fortælle bygherre at han er
nødt til at lave en realistisk
tidsplan,“ fortæller Morten
Frihagen. I den ideelle verden
ville han gerne have at virksomhederne
sagde blankt nej
Giv tid!
Ifølge Bekendtgørelse nr.
202 af 23. marts 2000 om
kvalitetssikring i byggearbejder
skal der sikres:
„… rimelig tid til planlægning,
projektering,
udbud og udførelse.“
Endvidere fastslår §7 i cirkulæret
af 10. oktober
1991 om pris og tid på
bygge- og anlægsarbejder
bl.a.:
Stk. 1. Ved udbud på hovedprojekt
afsættes
mindst 15 arbejdsdage
fra udbudsdag til prisafgivelse.
Denne frist kan
fraviges ved indbudt licitation,
såfremt de bydende
er indforstået hermed.
Ved udbud i totalentreprise
må fristen fastsættes
afhængig af den
projekteringsindsats, som
forudsættes af de bydende.
Stk. 2. Ved udbud afsættes
mindst 20 arbejdsdage
fra tilbudsaccept til
arbejdets påbegyndelse.
Stk. 3. Udførelsestiden
skal fastsættes således, at
den giver mulighed for
sædvanlig arbejdsrytme
efter arbejdets art.
Stk. 4. Er den skønnede
entreprisesum på 400.000
kr. eller derunder, kan
der ses bort fra tidsfristerne
i stk. 1. og 2.
til opgaver hvor tidsplanen er
helt urealistisk.
Mange virksomheder tager
dog ikke et forbehold i forbindelse
med et tilbud da de ofte
oplever at de derved bliver
sorteret fra, siger fagkonsulent
Kim Tang. I stedet må de satse
på at de under eller efter kontraktindgåelsen
kan få ændret
tidsplanen eller udskudt jord-,
plante- og såningsarbejder til
efter officiel aflevering.
Holdningsændring
Uanset om man råber op overfor
bygherre eller ej, gør Heine
Serritslev Jørgensen fra Salling
Entreprenørfirma sig dog ingen
illusioner om en snarlig
forbedring på området.
„Jeg er bange for at det bare
er sådan det er. Alle er presset
på prisen, og rådgiverne har
ikke de timer de skal have, og
derfor ser vi nogle gange at de
ikke er færdige når vi skal i
gang med projektet. Så der
skal en generel holdningsændring
til. Vi håndværkere skal
lære at tage os betalt for det
arbejde som vi udfører, og fra
bygherres og rådgivernes side
skal der komme en forståelse
for at man ikke kan sende en
opgave i udbud med 100 siders
beskrivelser af den påkrævede
kvalitet, og samtidig
undergrave de faglige normer
med tidsplanen.“ Heine Serritslev
Jørgensen understreger
dog at der stadig er rådgivere
GRØNT MILJØ 3/2013
og bygherrer som godt kan se
sammenhængen mellem tid
og kvalitet.
Hvis der skal en generel
holdningsændring til, er det
også nødvendigt at virksomhederne
er klar til at opdrage på
bygherren, mener jurist Morten
Frihagen.
„Der kommer et konstant
pres oppefra hele vejen ned,
og hvis alle bøjer sig så får
man et dårligt projekt. Men
jeg tror tit at de stramme tidsplaner
skyldes uvidenhed om
processen og de forhold som
kan komme. I sidste ende vil
mange bygherrer sætte pris på
sådan en tilbagemelding, for
de er heller ikke interesseret i
et juridisk slagsmål og dårlig
kvalitet bagefter,“ lyder det
fra Morten Frihagen.
Anlæggets underdog
Men lykken er ikke gjort selv
om anlægsgartneren får presset
en mere fornuftig tidsplan
igennem. Der er nemlig to
grundlæggende problemer
„Udførelsestiden skal fastsættes således
at den giver mulighed for sædvanlig
arbejdsrytme efter arbejdets art.“
der fortsat vil forringe anlægsgartnerfagets
arbejdsvilkår,
forklarer projektleder og landskabsarkitekt
Karl Svansø Iversen
fra Rådgivergruppen DNU
I/S, et konsortium af ni selskaber,
bl.a. Rambøll Danmark,
Schønherr og Alectia.
„Det ene problem er at vi altid
er underdog i de store byggerier.
Uanset hvor vigtigt vi
synes det er, så er anlægsgartnerarbejdet
ofte en meget lille
brik i et stort projekt. Og den
kan desværre også være forholdsvis
ubetydelig for bygherrer.
For dem har udearealerne
ofte ingen anden funktion
end at se godt ud,“ forklarer
Karl Svansø Iversen.
Anlægsgartneriets andet
problem er det klassiske, nemlig
at arbejdet ligger til sidst i
projektet. „Så selv om man har
forhandlet en fornuftig tidsplan
igennem, ender det ofte
med at de andre håndværkere
ikke bliver færdige til tiden. Så
er der mindre tid til anlægsgartneriet,
og pludselig skal
der være indvielse. Det betyder
at den sidste del af byggeriet
ofte piskes igennem,“ siger
Karl Svansø Iversen der
ofte har problemer med at få
andre rådgivere til at forstå at
der er visse perioder hvor det
f.eks. ikke giver nogen mening
at plante nyt.
Jordpølseprøven
I de tilfælde hvor tidsplanen er
skyld i at tingene er gået i
hårdknude, er det netop ofte
vinteren som spøger, fortæller
fagkonsulent Kim Tang.
„Du kan stort set kun regne
med at arbejde med jord i 2-3
dage i januar og februar, så
når vi har endnu en tidsplan
hvor der lægges op til jordarbejde
i de måneder, ved alle jo
at det er helt usandsynligt,“ siger
Kim Tang der mener at
projekternes tilsynsførende
ofte heller ikke den nødvendige
faglige indlevelse. Der
kan opstå diskussioner fordi de
vil have anlægsgartneren til at
komme i gang med jordarbejdet
hvis det har været plusgrader
i en uge eller to.
„Det med jorden har mange
svært ved at forstå. Så vi anbefaler
at man laver en ‘rulleprøve’.
Det er en nem måde at
konstatere om jorden er egnet
til at arbejde med,“ forklarer
Kim Tang. Man tager en håndfuld
jord og ser om man kan
rulle den ud til en tynd pølse.
Hvis man kan det, så er jorden
ikke tjenlig, da vandindholdet
og sammenhængskraften er
for stor. Men smuldrer håndfulden,
så kan man godt gå i
gang.
„Det kan ingeniører godt
forstå. Jeg har ført et bevis, og
de kan godt lide beviser,“ understreger
Kim Tang. Så mangler
han bare at bevise at paradokset
om høje kvalitetskrav
og korte tidsplaner godt kan
løses. For det kan vel ikke være
så simpelt som at lave en
tidsplan der ‘giver mulighed
for sædvanlig arbejdsrytme efter
arbejdets art’. Ligesom loven
siger. ❏
GRØNT MILJØ 3/2013 59
VINDUET
Pluk fra den faglige debat
Koncentrere bylivet
I rapporten ‘Byliv der betaler
sig’ om projektet af samme
navn maner Peter Christophersen,
direktør i totalentreprenør-
og projektudviklerselskabet
KPC, til besindighed:
”Der er utrolig meget fokus
på byliv i øjeblikket, og kommunerne
stiller derfor store
krav til private udviklere og investorer
om eksempelvis etablering
af butikker og caféer i
stueetagerne samt mange torve
og pladser i nye bebyggelser.
Men det er vigtigt at være
opmærksom på, at det kræver
rigtig mange mennesker at
skabe det byliv man drømmer
om. Det er langt fra alle steder
at der er kritisk masse nok til
at skabe et aktivt byliv. Det
handler om at koncentrere bylivet,
hvis det skal lykkes.”
Børnene ville se blod
Tim Smit, hovedmanden bag
verdens største botaniske
drivhushave, Eden Project i
England, havde en idé om at
fortælle skolebørn om planter
og økologi. Han fortæller til
Weekendavisen 23.12.2012:
„Det var forfærdeligt. De
styrtede rundt og knækkede
grene og ødelagde planter. Så
fandt jeg ud af at jeg greb det
helt forkert an. No more Mr.
Nice Guy! Jeg fortalte om aztekerne
og giftige planter. Der
vil dryppe gift på jer! De afskyelige
børn ville se blod. De gøs
og lyttede efter. Fra det øjeblik
gik det op for mig at det
gælder om at fortælle en god
historie. Ligegyldigt hvad man
vil opnå.“
Tættere på politikerne
Besparelser og udliciteringer
har haft sine gode sider i de
kommunale vej- og parkafdelinger,
udtaler stadsgartner i
Ålborg Kommune, Kirsten
Lund Andersen, i Teknik &
Miljø 2/2013:
„Vores erfaring er at besparelser
og konkurrenceudsættelse
også har givet fordele. Vi
har været nødt til at drøfte
kvalitet med vores politikere
på en ny måde, for de bespa-
60
Det gælder om at fortælle en god historie. Ligegyldigt hvad man vil opnå. Fra Eden Project.
relser vi har gennemført, har
ikke kunnet hentes ved mere
effektiv drift. Dette har betydet
at politikerne er kommet
tættere på opgaveløsningen
og prioriteringerne, og at vi
har fået et godt tilidsforhold
mellem forvaltning og politikere.“
Landskabsmaleriet ind
Landskabsmaleriet er så småt
på vej ind i varmen igen, fremgår
det af Politiken 25.2.2013.
Maler John Kørner: „Landskabsmaleriet
er jo en fantastisk
ting som vækker noget i
os alle, men rent kunsthistorisk
kan der ligge et problem i at
paletten i den grad er tømt
ud. Historien er genfortalt
hundredtusindvis af gange.
Men jeg synes nu alligevel
godt man kan interesse sig for
det, og mit ærinde er at forsøge
at puste nyt liv i genren.“
Direktør Karsten Ohrt fra
Statens Museum for Kunst
supplerer: „Vi kommer ikke til
at se guldalderens af Guds
ordnede landskab som i virkeligheden
var en spejling af verdensaltet,
den tanke er totalt
død. Men i stedet ser vi nyfor-
tolkninger og brug af alle mulige
nye medier.“
Giv naturen friere tøjler
Det er ikke sikkert at vi skal
pleje naturen så meget, siger
Jens Christian Svenning, professor
i økoinformatik og biodicersitet
ved Aarhus Universitet
i Miljø & Natur 1/2013:
„Vi burde samle mere detaljeret
viden om naturpleje, så vi
kan sætte os præcise mål og
derefter vide om vi opnår hvad
vi ønsker med en given pleje.
Eller om vi overordnet set ville
opnå en større effekt uden
pleje eller med en smule starthjælp
til naturen i form af fjernelse
af dræninger eller ved at
genindføre en nøgleart eller
flere. Det kan være elgen, vildhesten
eller den europæiske
bison.“
Burde indføre naturzoner
I samme nummer af Natur &
Miljø mener Rasmus Ejrnæs,
seniorforsker på Aarhus Universitet,
at naturområderne
bør være større og mere sammenhængende:
„I den sammenhæng kunne
det være formålstjenligt hvis vi
som samfund indførte en ny
planlægningszone hvor naturen
havde første prioritet. Vi
har byzoner og landzoner. På
samme vis burde vi have en
naturzone hvor det stod klart
skrevet og defineret hvad naturformålet
i det givne område
er. Det er min erfaring at
naturen taber, hvis det ikke
står sort på hvidt.“
Det pludselige flæk
Træplejekonsulent Torben
Lorentzen Nielsen skriver om
motorsaven i Greenkeperen 1/
2013, men må advare:
„At fælde eller beskære et
træ er en ny og anderledes
proces hver eneste gang. Træer
er forskellige og kræver
derfor forskellige forholdsregler
og arbejdsmetoder når
man arbejder med dem. Asketræer
som der jo bliver fældet
rigtig mange af i disse år,
flækker eksempelvist ekstremt
let på grund af en meget lige
vedstruktur. Det er meget vigtigt
at vide i forbindelse med
beskæring eller fældning, da
et pludseligt flæk kan resultere
i meget farlige situationer.“
GRØNT MILJØ 3/2013
Er vinduets udsigt
for snævert?
Med ‘Vinduet’ bruger Grønt Miljø centrale citater til at give
et indtryk af de bevægelser, tendenser og debatter der
foregår i faget eller påvirker fagets faglige indhold.
Citaterne er i princippet hentet fra alle andre medier end
Grønt Miljø selv, ofte andre grønne fagblade, men også
aviser.
Man kan spørge om ‘Vinduet’ baseres på et for snævert
grundlag eller lider af politisk slagside. Hvis det er tilfældet,
er det i hvert fald ikke tilsigtet. Ambitionen er at give et
dækkende billede af den faglige debat, også hvis det er
forhold der kan opfattes som negative for faget.
Lad mig for en god ordens skyld nævne hovedkilderne.
Det er først og fremmest de nærmeste fagblade som f.eks.
Teknik & Miljø, Landskab, Skoven og Licitationen der tjekkes
grundigt. Blandt aviserne tjekkes Politiken og
Weekendavisen grundigt. Begge har af og til fagrelevant
grønt stof. Jyllandsposten er også tjekket fast gennem det
sidste år, men her finder man meget sjældent noget, så
den falder fremover ud som et medie vi fast tjekker. Citater
kan tilfældigt finde vej fra andre aviser, hjemmesider, rapporter,
bøger og foredrag. For at sikre en så bred palet som
muligt, skal læserne atter opfordres til at indsende forslag.
Ellers må I leve med Grønt Miljøs eget udvalg.
Ellers kan man konkludere at vores fag generelt kun omtales
sporadisk i dagspressen når man ser bort fra have- og
naturstoffet. Når det sker er det mest som anmeldelse af
projekter hvor der også er noget grønt med. sh
GRØNT MILJØ 3/2013 61
For tre år siden tog jeg beslutningen
om at blive gartner.
Ønsket var på længere
sigt at komme til at arbejde i
kulturhistoriske haveanlæg
hvor jeg kan kombinere mine
to primære interesser: planterne
og historien. Efter mit
grundforløb arbejdede jeg
derfor i én måned hos Ashridge
Gardens i Hertfordshire.
Det var en god oplevelse, og
jeg lovede mig selv at jeg sener
skulle vende tilbage.
Som sagt så gjort: Efter mit
andet og sidste skoleforløb
tog jeg til East Sussex og haverne
ved Great Dixter. Jeg var
udsendt i seks måneder af min
læreplads Birkholm Planteskole
gennem den såkaldte PIUordning
(Praktik i Udlandet).
Jeg kom hjem i november og
er nu ansat i løntilskud hos Haveselskabet
i deres have på
Frederiksberg.
Great Dixter blev for cirka
100 år siden købt af forretningsmanden
Nathaniel Lloyd.
Sammen med arkitekten Edwin
Lutyens påbegyndte han
haven, men det var hans søn
Christopher der gjorde den berømt.
Christopher Lloyd overtog
efter endt hortonom-uddannelse
Great Dixter i 1954
og oprettede en mindre planteskole
ved haven der nu blev
62
GREAT
DIXTER
Den engelske have
med vild frodighed
og blomstring er et
spændende besøg -
også når man vil have
praktik i udlandet
Af Jette Nielsen
åben for besøgende. Haven
var hans store passion frem til
hans død i 2006. Han var en af
Englands mest fremtrædende
og respekterede haveforfattere
og tv-personligheder. Haven
ejes i dag af en fond og
drives af Fergus Garrett der arbejdede
tæt sammen med
Lloyd i de sidste år.
Haven består af forskellige
haverum, bl.a. flere blomsterenge,
en have med klippede
buske kaldet et topiary, en
vandhave og en frugthave. Og
den berømte Long Border - et
langt sammenhængende bed
der om sommeren er et fantastisk
farveorgie af forskellige
blomster, buske og mindre
træer. Planterne har altid været
i centrum på Dixter. Christopher
Lloyd var kendt for sin
flamboyante brug af stærke
farver, med blomster fra de
tidligste forårsløg lige indtil efterårets
første frost.
Pleje med udfordringer
Arbejdet var varieret og bestod
af frøsamling, såning, tage
stiklinger, potning og selvfølgelig
en del lugning. Det
var i sig selv lidt af en udfordring
da nogle af de gængse
ukrudtsplanter gerne måtte
gro på udvalgte steder.
Ydermere blev min kreativitet
udfordret gennem potteudstillinger
hvor potteplanter
blev sat sammen. De skulle
sammensættes så planterne
kompletterede hinanden i højde,
farve, struktur og bladtype.
Vi fik frie hænder til at
følge vores fantasi, selv om
Fergus dog kom med råd og
vejledning undervejs.
En af Dixters store attraktioner
er den eksotiske have som
blev til for flere år siden på
baggrund af en eksisterende
rosenhave. Man kan stadig se
en rose hist og her, selv om de
midt på sommeren næsten
drukner blandt bananpalmer,
begonier, colocasiaer, dahliaer
og andre farvestærke planter.
Det blev et fast ritual hver
morgen for at fjerne visne
blomsterhoveder og knækkede
blade i denne haven.
En anden opgave var at opsætte
bambusrør og ‘peasticks’
til støtte for planterne. Den
særlige Dixtermetode er noget
særligt, og vi var nogle stykker
der sammen med Fergus tog
til RHS Garden Wisley for at
demonstrere metoden.
De engelske navne
Den anden uge nævnte Fergus
at en dansk forfatter og havemand
havde været på besøg.
Det viste sig at være Claus Dalby
og til min store glæde gav
han via sin blog Dixter positive
ord med på vejen.
Der var også besøg fra en
gruppe fra New York Botanical
Gardens. De blev vist rundt
i haven af Fergus og stødte på
mig mens jeg arbejdede ved et
magnolietræ. Jeg måtte fortælle
om min baggrund og
grunden til mit ophold. Da de
spurgte hvad der var den største
udfordring for mig var mit
svar: At holde styr på planternes
engelske navne!
I oktober blev der på Dixter
afholdt et mindre ‘Plant Fair’
med deltagelse fra ikke kun
britiske planteskoler, men og-
James Horner og Rachel Dodd er ved at tilplante det store bed i ‘The Solar Garden’. Træpladerne er lagt ud for at beskytte græsset mod slitage.
GRØNT MILJØ 3/2013
Blaise Baverstock og jeg har netop været i gang med at slå engene på Dixter og er nu i den øverste del af
haven for at aflæsse det på den mindste af de tre store kompostbunker. Det kræver præcision at lægge det
korrekt, ellers risikerer man at siderne skrider.
så nogle franske, belgiske og
hollandske. I løbet af den
weekend det varede, blev jeg
flere oplevelser og nye venskaber
rigere.
Studydays og flowershows
Der blev jævnligt holdt workshops,
studiedage og foredrag
på Dixter. Hvis der var plads og
tid, var det muligt for os at
deltage. Det var en af de gode
ting ved at arbejde på Dixter.
En anden kom til udtryk gennem
en gratis billet til Chelsea
Flower Show i London.
Senere hen blev det også
muligt at komme med til
Hampton Court Palace Flower
Show der var af en anden karakter,
og som strakte sig over
et større område end Chelsea.
Fokus var her på miljørelaterede
emner, privat havedyrkning
og muligheden for at købe
planter, diverse haveredskaber
og andre ting til ens haveliv.
Chelsea domineredes fortrinsvis
af havearkitekternes
små designhaver. Det design
der gjorde størst indtryk var
skabt som et symbol på Koreakonflikten.
Den viste ingenmandslandet
på grænsen mellem
de to lande hvor naturen
langsomt tager over. Et af kriterierne
for at en havearkitekt
kan deltage på Chelsea Flower
Show, er at arkitekten først
har haft et havedesign med på
Hampton Court.
En sidste sidegevinst jeg ikke
havde regnet med, var en uges
udveksling af arbejdskraft
med University of Oxfords Botanic
Garden. Tiden gik med
lugning og vedligeholdelse af
planterne i deres væksthuse.
Derudover assisterede jeg en
ekspert i lavtyper og fik lov til
at få en rundvisning i haverne
ved Worcester College. Det var
en spændende. Jeg følte ligefrem
ærbødighed over at få
lov til for en kort bemærkning
at arbejde i den ældste botaniske
have i Storbritanien.
Også i fritiden stod den af
og til på havebesøg. F.eks. Sissinghurst
som jeg fik mulighed
for at besøge om aftenen efter
normal lukketid sammen med
andre folk fra Dixter. Haven
var smuk, men jeg holder mere
af Dixters vildskab og overflod.
Sissinghurst var for pæn
visse steder.
The Eden Project
I slutningen af oktober var det
tid til at tage afsked med Dixter
og mine nye venner. Kursen
gik mod Devon og Cornwall.
I Cornwall kom jeg forbi
to haveanlæg der næsten tog
vejret fra mig: The Eden Project
der var en stor og anderledes,
spændende botanisk have
som ikke kun viste verdens natur,
men også den kultur der
lever i den. Hjørnestenene er
to store kupler der fungerer
som kæmpemæssige væksthuse
med plads til et mindre
vandfald i naturlig størrelse og
op mod 40 meter høje palmer.
Dagen efter var turen kommet
til The Lost Gardens of
Heligan, en flot gammel herskabshave
som indtil for nylig
har været forsømt idet mange
af godsets ansatte aldrig vendte
tilbage efter 1. verdenskrig,
og fordi den sidste ejer forlod
stedet i 20’erne. Før da havde
Tremayne-familien gennem
400 år skabt et næsten selvforsynende
samfund. Heligan er
især kendt for sin subtropiske
jungle skabt i en naturlig dal,
men der er også væksthuse,
køkkenhaver, en italiensk have
og det omliggende landskab.
Ikke kun det faglige
Gennem de seks måneder i
England er jeg blevet mange
oplevelser og fotografier rigere.
Og det gælder ikke kun det
faglige. Jeg kom til England
for planternes og min uddannelses
skyld. Alligevel var der
tid til at gøre andet i fritiden.
Jeg har set min første opera,
været til majfest og piratdag i
Hastings, oplevet det ekscentriske
Brighton, set den olympiske
fakkel passere og var
med til at fejre dronningens
diamant-jubilæum. Jeg kan
kun anbefale andre at tage af
sted på praktik i udlandet. ❏
Læs mere om Great Dixter på
www.greatdixter.co.uk herunder mulighederne
for at blive ‘volunteer’.
SKRIBENT
Jette Nielsen er planteskolegartner
og arbejder p.t. i Haveselskabets
Have, Frederiksberg.
GRØNT MILJØ 3/2013 63
64
ANNONCØRER
I GRØNT MILJØ 3/2013
MASKINER
DH Muld, 37
Engcon Danmark, 21
Fors MW, Helms TMT, 61
FSI Power Tech, 53
GGP Danmark, Stiga, 33
Hako Danmark, 27, 65
Havdrup Maskinforretning, 19
HCP Danmark, 40
Helms TMT-centret, 31
H.G. Enemark, 56
Husqvarna, 7
John Deere, 9
Kärcher Belos, 13
Nilfisk Egholm, 53
Safetrack, 27
Scantruck, 47
Svenningsens Maskinforret., 55
Sønderup Maskinhandel, 39
Texas, 35, 50
Tima, 29
Vermeer Danmark, 41
PLANTER & JORD
Birkholm, 31
HedeDanmark, 63
Hjorthede Planteskole, 37
Holdens Planteskole, 2
Hunsballe Frø, 39
Johansens Planteskole, 2
Leopolds Rullegræs, 3
Lynge Naturgødning, 2
GAMLE NYHEDER
Møllegårdens Planteskole, 45
P. Kortegaards Planteskole, 2
Prodana, 54
Sitas, 46
Solum Roskilde, 68
Strøjers Planteskole, 21
Verver Export, 35
Vognmand Kold, 3
INVENTAR & BELÆGNING
Betongruppen RBR, 17
Cado, 57
Fokdal Springvand, 67
IBF, 49
Pilebyg, 51
ENTREPRENØR & RÅDGIVER
Henrik Ravn Træpleje, 47, 67
K&S Treecare, 67
P. Malmos A/S, 2
Plantefokus Svend Andersen, 67
SkovByKon.dk, 47
Sven Bech A/S, 67
FAG & UDDANNELSE
Jordbrugets Uddan.Center, 56
Roskilde Tekniske Skole, 61
Selandia CEU, 65
STILLINGSANNONCER
LK Gruppen, 66
75 år siden HAVENS STØRSTE STAUDE
„Bjørneklo, Heracleum mantegassianum, er vel havens største
staude, idet den når en højde af mellem 2-3 meter og breder
sig over et areal på 4-5 m 2 . Den hører altså ikke hjemmes i stauderabatter
og er overhovedet lidt vanskelig at anvende. Men
pragtfuld er den hvor den kan få en plads som på hosstående
billede. Den er egentlig toårig, men overvintrer som oftest, når
blomsterstænglen skærs tilbage straks efter blomsteringen, idet
bladene derved holder sig længere grønne og rodstokken sætter
sideskud til næste års væksk.“ (E.E.J., Havekunst 1938).
50 år siden DET DALENDE PARKBESØG
„Arkitekt Svend Erik Møller fortsatte over emnet ‘Byernes parker’.
Han var betænkelig ved udviklingen, - dagliglivet har skiftet
karakter, og tiden er inde til at tage konsekvenserne. Dog er
det et spørgsmål, om man ikke registrerer det dalende besøg i
parkerne forkert. Det må ikke udarte sig til at man laver parkeringspladser
i stedet for - men heldigvis våger en stærk offentlig
mening over parkerne. Man må foretage en omvurdering af
parkerne, men Parkkommisionen må fastslå værdien af den sociale
og sundhedsmæssige betydning.“ (H.B. om A-dagen,
Anlægsgartneren marts 1963).
25 år siden EN DYNAMISK VEGETATION
„Vi har glemt at udvikle en dynamisk, kreativ holdning til vegetationsudvikling
i dialog med naturens luner. Det er især galt i
boligområder, hvor personalet oftest betragter det grønne arbejde
som vedligeholdelse på samme statiske måde som varmecentral,
flisearealer og trappeopgange. Men også planlæggerne
har en tendens til at betragte plantematerialet som noget teknisk
man kan operere med efter behag. Specielt i 60’erne tog
selvtilliden overhånd... (Ib Asger Olsen, Grønt Miljø, april 1988).
Danfast hærder
også i køligt vejr
Dansand har forbedret sin fugemørtel
Danfast så den også
kan hærde effektivt i fugtigt
og køligt vejr. Det betyder at
den faste fuge kan etableres
fra ret tidligt forår til sent efterår.
Materialet, der fås i 20
kg sække, består af kvartssand,
cement og forbedrede
bindere. Materialet fejes ned i
fugerne og vil derefter hærde
når det vandes eller fugtes.
Den hærdede fuge kan fejes
på uden at forsvinde, men har
også en vis elasticitet så den
Nyt liv til 700 år gamle planter
Lægeplanter og krydderurter,
der blev indført af Hammershusborgens
beboere i middelalderen,
skal bevares bedre.
Hvordan det bedst kan ske,
skal afklares i et projekt som
Naturstyrelsen har begyndt 1.
januar 2013 efter en donation
på 1,2 mio. kr. fra 15. Junifonden.
I projektet skal man arbejde
med frøindsamling og
plejeplaner der kan sikre den
gamle, men ikke ret synlige
‘... vel havens største staude’. Havekunst 1938.
tåler frost og mindre bevægelser
i underlaget. Fugebredden
kan være 2-15 mm, mens
fugedybden skal være mindst
40 mm. www.dansand.dk.
kulturflora på Hammershus -
og som kan bruges som grundlag
tilsvarende steder.
Havrerod, lægekulsukker,
bulmeurt og kongelys er alle
eksempler på de cirka 50 såkaldte
‘levende fortidsminder’
der for de flestes vedkommende
er indført som nytteplante.
Deres frø kan trods flere hundrede
år i jorden ofte bringes
til spiring. Projektet afsluttes
31. december 2014.
10 år siden DEN FAGLIGE KERNE
„Den moderne og tilpassede anlægsgartnervirksomhed om
50 år afspejler det samfund vi har på den tid. Forudsætningen
for at man kan tale om et anlægsgartnerfag til den tid
er at der fokuseres på den faglige kerne. Derved kan forskelligheden
blive en styrke. Foreningsskel, andre organisationsdannelser
og økonomiske konjunkturer vil få mindre indflydelse
hvis man fokuserer på indholdet som man kan samles
om uanset hvor man hører til.“ (Torben Dam i prisopgave om
anlægsgartnerfagets fremtid, Grønt Miljø, marts 2003).
GRØNT MILJØ 3/2013
KALENDER
KURSER & KONFERENCER
MARTS
Publika parker och trädgårdar
- hållbara upplevelser. Konference
Malmø 31/3. MOV.
APRIL
Seminarer om pesticidfri drift.
Roskilde 10/4, Aalborg 18/4, Kolding
19/4. KPN.
Tilgængelighedsrevision.
Odense 16/4. VEU.
Fremtidens landsbyer – udvikling
og afvikling. Nyborg 19/4.
DB.
DM i Træklatring 2013. Skanderborg
26-27/4. DTF.
MAJ
Klimatilpasning og lokal afledning
af regnvand. Studietur til
Tyskland 2-4/5. DB.
Lokale udviklingsplaner som
samlende og styrende instrument.
København 3/5. SL.
Dimensionering af vejbefæstelser.
Nyborg 7/5. VEU.
Lokalplankvalitet og by-kvalitet.
Odense 13-15/5. DB.
Seminar for trafiksikkerhedsrevisorer.
Vejle 22/5, København 2/
10. VEU.
ETW Certificering. 25/5. SL, DTF.
JUNI
Jura & plan i praksis. København
3/6. DB.
Åben Land Konference 2013:
Det lokale landskab, nye funktioner,
ny planlægning. Viborg 6-
7/6. SL.
Verden i Danmark 2013: Here
comes the sun. Frederiksberg 21/
6. SL.
SEPTEMBER
Det 63. danske Byplanmøde,
Smart planlægning. Frederiksberg
26-27/9. DB.
UDSTILLINGER
Grøn Fagmesse. Sandmoseskolen,
Brovst, 13/6.
www.groenfagmesse.dk.
Have & Landskab 2013. Slagelse
28-30/8 2013. www.hl13.dk.
DAG Danske Anlægsgartnere. www.dag.dk. T 3386 0860
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281
DBF Dabyfo, www.dabyfo.dk. T 4444 5630
KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.
MOV Movium. www.movium.slu.se. T +47 4041 5000
SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168
GRØNT MILJØ 3/2013 65
66
GRØNT MILJØ 3/2013
GAMLE NORMER PÅ
www.grontmiljo.dk
Plant & Plej. Plantgruppens
klassiske og basale paradigma
fra 1975.
Generel vejledning i
plantning. Plantgruppens
praktiske råd fra 1984.
Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens
faglige normer
mv. siden den første i 1962.
inkl. ‘Pleje af grønne områder’
fra 1989. Man kan dog
ikke se de normer der nu er
gældende.
Helms importerer
den finske LM Trac
Helms TMT-Centret A/S udvider
nu sit maskinsortiment
med den knækstyrede finske
redskabsbærer LM Trac fra Oy
Lai-Mu Ab. „Vi har længe været
på udkig efter en lille, men
dog kraftfuld redskabsbærer,
og her passer LM Trac 336 perfekt
i vores produktsortiment,“
siger salgsansvarlig Allan
Helms. Han fremhæver
bl.a. maskinens lille venderadius
og effektive kontruktion
der gør den ideel på smalle
Århus Å skal være fri helt til havnen
Århus Å er skoleeksemplet på
hvordan man kan bruge den
rørlagte, skjulte natur til at
forny byen så alle bliver glade.
Århus byråd vedtog at frilægge
åen i 1989, men det yderste
stykke ligger stadig under
Åboulevardens asfalt. Dog
ikke så længe endnu, for nu
begynder sidste etape med at
frilægge åen ud til havnen. Arbejdet
varer frem til 2015 og
er en del af et større projekt
der også omfatter byggeriet
Dokk1, nye havnepladser og
klimasikring af midtbyen.
Frilægningen af åens sidste
veje, stier og pasager. En lang
række redskaber muliggør løsning
af opgaver året rundt.
www.helmstmt.com.
Kristine Jensens Tegnestues visualisering af den kommende frilagte å
ved Europahuset.
stykke skal være med til at
styrke samspillet mellem byen,
havnen og bugten, lyder det
fra Realdania der er bygherre
sammen med Århus Kommune.
Det skal bl.a. opnås ved at
forlænge det særlige miljø
omkring åen fra midtbyen til
det nye havnebyrum. Denne
opgave er lagt i hænderne på
Kristine Jensens Tegnestue.
Frilæggelsen af åen har været
mulig fordi trafikken kunne
lægges om. Det er nu Marselis
Boulevard der helt har
overtaget den tunge havnetrafik
fra Åboulevarden.
Svend Andersen
Professionel træ- og planterådgivning
Din direkte
vej til faglig
sparring og
udvikling.
Tlf.: 30 32 72 33
www.plantefokus.dk
GRØNT MILJØ 3/2013 67
68
Al henvendelse: ia@teknovation.dk.
Sorteret Magasinpost
ID-nr. 42217
GRØNT MILJØ 3/2013