3 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Bundsikringslag eller ej Uden jordprøve og beregning må man forlade sig på vurderinger og vejledninger - og må derfor tit gå med både livrem og seler Når man opbygger befæstelser, er et tilbagevendende spørgsmål om der skal være bundsikringsgrus eller ej. Er råjorden så grovsandet at det kan undværes? I en aktuel sag blev bundsikringsgruset fravalgt i en indkørsel, og sagen opstod da der alligevel opstod kørespor. Ejeren hævdede at der burde være brugt bundsikringsgrus, og at befæstelsen derfor skulle laves om. Det er en typisk sag. Problemet opstår fordi man normalt ikke foretager geotekniske undersøgelser eller dimensioneringer af små befæstelser. I stedet kan man bruge de vejledende regler som fremgår af Vejdirektoratets vejregler og bl.a. refereres i Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde. Disse regler efterlader en gråzone hvor det kan være nødvendigt at vurdere om man skal bruge bundsikringsgrus eller ej. Det skyldes ikke mindst at man selv skal bedømme jordarten. Med rutine, fornemmelse og små husmandskneb kan man gøre bedømmelsen relativt sikker, 10 FOR ØJET, HÅNDEN OG TANDEN men usikkerheden må i alle tilfælde kompenseres med en dimensionering der er på den sikre side. Frosten og vandet Det er frosten der er problemet. Og dermed vandet. For nok skal bundsikringslaget optage og fordele belastningerne fra bærelaget. Og nok skal laget virke som magasin og dræn for vand der trænger ind i befæstelsen. Men først og fremmest skal bundsikringslaget hindre at vand stiger op nedefra. Derfor skal bundsikringslaget have en lav opsugningsevne (kapillaritet). Man behøver dog ikke nødvendigvis have et specielt bundsikringslag. Det er ikke nødvendigt hvis råjorden er så grov at den har en lav naturlig kapillaritet. På andre jorder er det heller ikke nødvendigt med bundsikringslag hvis bærelaget selv kan hindre opsugningen, altså har lav kapillaritet. Det har skærver eller makadam. Også stabilgrus med en bestemt slags kornkurve (med ‘partikelspring’) kan ha- SAND. 0,06-2 mm. Man kan skelne de mindste korn med det blotte øje. Man kan føle de skarpe korn i hånden og mærke dem knase mellem tænderne. Det fineste sand minder om flormelis. I tør tilstand er sandet helt løst. SILT. 0,002-0,06 mm. Kornene kan ikke skelnes med det blotte øje. Tør silt minder om mel. Fugtig silt føles fløjsblød eller som kit - og kan trækkes ud og ind som en harmonika uden at skille ad. LER. 0-0,002 mm. Er i våd tilstand plastisk, formbar, klæbende. Er i tør tilstand en hård masse. Knaser ikke for tanden. Det er jo nemt nok når man står med rent sand, silt eller ler eller eller en jord stærkt domineret af en af fraktionerne. Ellers må man vurdere hvilke af karaktererne der dominerer - og det forudsætter noget rutine. RULLEMETODEN. Lerprocenten i en jord kan groft anslås med rullemetoden. En håndfuld jord uden sten fugtes til den er plastisk og trilles ud til en pølse mellem to håndflader. Kan pølsen blive højst 2 mm tyk uden revner, er det en svær lerjord (>15% ler). Danner jordpølsen revner ved 3-4 mm tykkelse, er det sandblandet lerjord (10-15% ler). Smuldrer pølsen næsten med det samme, er det lerblandet sandjord (5-10% ler). Er det umuligt at rulle pølsen ud, er det sandjord. Råjorden er blotlagt. Skal der bundsikringsgrus til? Jorden er fugtet så den er plastisk og rulles ud mellem håndfladerne. Her er jorden under 2 mm tyk og uden revner. Det er en meget svær lerjord med over 15% ler. GRØNT MILJØ 3/2013
% gennemfald i vægt Ler Silt Sand Sten Frostfarlig 10% 3% U15) stigende til 10% (enskornet jord, U15 Sigtestørrelse, mm Frostsikker op falder befæstelsens bæreevne. De fleste blivende deformationer i befæstelser sker derfor om foråret. Tøbrudsskader opstår lettest når der er meget is i befæstelsen. Derfor handler forebyggelsen også her om at undgå vand og samtidig gøre den samlede befæstelse så tyk at råjorden i hvert fald ikke fryser. Den frostfarlige jord De vejledende regler er - som det er flest bekendt - at man bruger bundsikring på ‘frosttvivlsom’ og ‘frostfarlig’ bund, ikke på ‘frostsikker’ bund. Det er først og fremmest jordens indhold af silt der afgør dens frostfarlighed. I vejreglerne defineres frostsikker som ‘sand og grus uden betydende partier af silt og siltholdigt ler’. Frosttvivlsom defineres som ‘moræneler og ler’. Frostfarlig defineres som ‘silt og meget siltholdige jordarter med mulighed for vandtilførsel, forbrændingsslagge og flyveaske’. Disse løse definitioner er også brugt i anlægsgartnernormerne - om end i formuleringer fra en tidligere vejregeludgave end den seneste fra 2011. Men hvor meget må der være af de enkelte fraktioner for at jorden er frostfarlig eller ej? Fra den ældre vejteknik har vi to klassiske bud på denne oversættelse. Det ene er % gennemfald i vægt Ler Silt Sand Sten Frostfarlig SCHAIBLES GRÆNSEKURVER Jorden er frostfarlig hvis der er meget silt, og kurven er stejl, dvs. at den holder sig til venstre for grænsekurven øverst til venstre. For at jorden skal være frostsikker, skal indholdet af ler og silt være under 16%. Grænsekurven helt til højre viser at meget stenet jord i teorien også kan blive frostfølsom, nemlig hvis fint frostfarligt materiale kan trænge ind i de grove porer. Den grønne kurve er råjorden fra samme aktuelle sag. Råjorden er efter denne reference kun frostfølsom. det såkaldte ‘Casagrandes kriterium’, den anden ‘Schaibles grænsekurver’. De opstiller begge grænsekurver som man kan sammenligne den aktuelle jord med. At de to referencer ikke er helt sammenfaldende bekræfter den usikkerhed der på området. I begge tilfælde handler det dog om at der ikke må være for meget silt, men at det også kommer an på jordens gradering. Jo mere graderet jorden er, desto mindre silt må der være. En mindre graderet jord har en stejlere kornkurve og er mere enskornet. Her er der mere plads mellem jordens partikler, og derfor falder kapillariteten. Anvendelsen af de to tommelfingerregler forudsætter at man har en kornkurve der viser råjordens kornstørrelsesfordeling. Det har man normalt ikke til små anlæg. Her må man i stedet ty til de almindelige husmandskneb. Og tommelfingerreglerne har i alle tilfælde deres begrænsning. Casagrandes kriterium skelner ikke mellem ler og silt. Og det kunne jo være en meget stor del af materialet under de 0,02 mm er ler. Schaible skelner mellem ler og silt, men det fordrer at der er lavet en sedimentationsanalyse af jorden så man i det mindste kender lerindholdet. I en almindelig sigteanalyse stop- Frostfølsom Frostsikker Sigtestørrelse, mm Frostsikker per man ved 0,063 mm og slår ler, silt og det allerfineste sand sammen i fraktionen ‘finstof’. Med livrem og seler Det klassiske svar på usikkerheder er at overdimensionere. Gå med både livrem og seler. Hvis man ikke er helt sikker på at jorden er frostsikker, så må man hellere bruge bundsikringsgrus. Måske kan det betale sig at få lavet en kornkurve - eller ligefrem en beregning - så man eventuelt kan spare bundsikringsgruset væk med ro i sindet. Det er i øvrigt spørgsmålet om man inden for de små befæstelser i anlægsgartneriet tillægger frosthævninger for stor vægt - og dermed også overvurderer bundsikringsgrusets betydning. „Jeg ser i hvert stort set aldrig problemer med frosthævninger i befæstelser eller voldsomme tøbrudsskader,“ udtaler Kim Tang, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere. sh KILDER Danske Anlægsgartnere (2010): Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde. Søren Holgersen, Torben Dam (2002): Befæstelser. Roy Jørgensen (1993): Anlægsteknik. teori og praksis. Vejdirektoratet (2011): Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger. Vejregler, anlæg og planlægning. http://vejregler.lovportaler.dk/ Samtale med Kim Tang, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere. GRØNT MILJØ 3/2013 11
Page 1 and 2: Grønt Miljø 3 / MARTS 2013 DET GR
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Problemet er det samme: planterne b
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 3/2013 7
Page 9: GRØNT MILJØ 3/2013 9
Page 15 and 16: Figur 3. Mange år efter plantning
Page 19 and 20: Vi har den perfekte løsning til de
Page 21 and 22: at tillade afvigelser og for at reg
Page 23 and 24: og en af vores er at vi tænker i h
Page 25 and 26: ke flytte os fordi der er træer. V
Page 27 and 28: Weidemann på 117 forskellige måde
Page 31 and 32: LM Trac 336 Yderst komfortabel mask
Page 33 and 34: (som er organiseret i farveorden) d
Page 35 and 36: Italienske møbler i spinkelt desig
Page 37 and 38: liver alt for store til de omgivels
Page 39 and 40: meget, især ikke westerwoldisk raj
Page 41 and 42: Bord-bænkesættet sættes frit sam
Page 43 and 44: kespredning over havet og i naturen
Page 45 and 46: turen reguleres ind og tilpasses et
Page 47 and 48: Filsø. Af Palle Uhd Jepsen. Museet
Page 49 and 50: dest talt ikke altid at det lokale
Page 51 and 52: Tre bud på fremtidens forhave Vel
Page 53 and 54: Ny lille sjællandsk kirkegårdsmes
Page 55 and 56: Snit af Kokkedal ådal i Schønherr
Page 57 and 58: af bygningsinformationer. Landskabs
Page 59 and 60: og bygherrer som godt kan se sammen
Page 61 and 62:
Er vinduets udsigt for snævert? Me
Page 63 and 64:
Blaise Baverstock og jeg har netop
Page 65 and 66:
KALENDER KURSER & KONFERENCER MARTS
Page 67 and 68:
GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk
show all

3 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?