3 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Urealistiske tidsplaner undergraver kvaliteten PARADOX: Når anlægsopgaver går i udbud, er det ofte med 100 siders beskrivelser af den ønskede kvalitet - og en tidsplan som ikke engang giver tid til det halve Af Lars Thorsen Vi skal have anlagt et nyt parkområde med regnbede, store træer, staudebede og svungne, brolagte stier gennem det bakkelandskab som skal anlægges rundt om vandlegepladsen. Entreprisen skal sætte nye standarder for både miljøhensyn og socialt ansvar. Færdiggørelsesfristen er på torsdag.“ Citatet er naturligvis karrikeret. Og alligevel giver det et godt billede af de forventninger som mange bygherrer stiller op i deres udbudsmaterialer til større anlægsopgaver. „Vi ser ofte meget urealistiske tidsplaner. F.eks. er der mange eksempler på at bygherre vil have lavet græsplæner og træplantning hen over vinteren,“ fortæller fagkonsulent i Danske Anlægsgartner, Kim Tang. „Det er et helt almindeligt problem i alle faser af anlægsprojektet at hverken dem som skal projektere det, eller dem som skal udføre det, får tid nok. Og det er jo paradoksalt, for det betyder at bygherrer ikke kan få den kvalitet de efterspørger. Samtidig er tid til at udføre arbejdet noget af det som Bygningsstyrelsen peger på i ‘Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder’. Der står her at der skal være „rimelig tid til planlægning, projektering, udbud og udførelse.“ I et cirkulære under bekendtgørelsen præciseres det: „Udførelsestiden skal fastsættes således at den giver mulighed for sædvanlig arbejdsrytme efter arbejdets art.“ Bliver stressede Men ude i anlægsgartnervirksomhederne må de ofte se langt efter ‘sædvanlig arbejdsrytme efter arbejdets art’. Og Heine Serritslev Jørgensen, 58 projektleder i Salling Entreprenørfirma A/S, mener også at bygherrernes hastværk har negative konsekvenser for andet end kvaliteten i projektet. „Det er enormt frustrerende for medarbejderne der gerne vil udføre et ordentligt arbejde, men som kan se allerede fra dag 1 at der ganske enkelt ikke er afsat tid nok. Fordi tidsplanerne er så sammenpressede, bliver mange medarbejdere stressede og føler et langt større ansvar end de skal. Det er mig som projektleder der bør have den bekymring, for bare fordi man er en dygtig håndværker, betyder det ikke at man psykisk kan modstå det tryk som er derude i dag. Det kan betyde at folk søger væk fra branchen, og det synes jeg, vil være meget sørgeligt,“ siger Heine Serritslev Jørgensen. Morten Frihagen fra Danske Anlægsgartneres juridiske afdeling anbefaler dog ikke at virksomhederne begynder at vifte bekendtgørelsens paragraffer om næsen på bygherre fra dag 1. Men de må gerne træde på bremsen. „Det er et tilbagevendende problem, så det er vigtigt at man som håndværker forholder sig til om projektet kan lade sig gøre på den afsatte tid inden man sender tilbuddet ind. Og hvis man ikke synes at tidsplanen kan overholdes, så skal man sige til. Mange har den bekymring at der blive set skævt til én og siger derfor bare ja og amen, men det er professionelt at træde i karakter meget tidligt i processen og fortælle bygherre at han er nødt til at lave en realistisk tidsplan,“ fortæller Morten Frihagen. I den ideelle verden ville han gerne have at virksomhederne sagde blankt nej Giv tid! Ifølge Bekendtgørelse nr. 202 af 23. marts 2000 om kvalitetssikring i byggearbejder skal der sikres: „… rimelig tid til planlægning, projektering, udbud og udførelse.“ Endvidere fastslår §7 i cirkulæret af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder bl.a.: Stk. 1. Ved udbud på hovedprojekt afsættes mindst 15 arbejdsdage fra udbudsdag til prisafgivelse. Denne frist kan fraviges ved indbudt licitation, såfremt de bydende er indforstået hermed. Ved udbud i totalentreprise må fristen fastsættes afhængig af den projekteringsindsats, som forudsættes af de bydende. Stk. 2. Ved udbud afsættes mindst 20 arbejdsdage fra tilbudsaccept til arbejdets påbegyndelse. Stk. 3. Udførelsestiden skal fastsættes således, at den giver mulighed for sædvanlig arbejdsrytme efter arbejdets art. Stk. 4. Er den skønnede entreprisesum på 400.000 kr. eller derunder, kan der ses bort fra tidsfristerne i stk. 1. og 2. til opgaver hvor tidsplanen er helt urealistisk. Mange virksomheder tager dog ikke et forbehold i forbindelse med et tilbud da de ofte oplever at de derved bliver sorteret fra, siger fagkonsulent Kim Tang. I stedet må de satse på at de under eller efter kontraktindgåelsen kan få ændret tidsplanen eller udskudt jord-, plante- og såningsarbejder til efter officiel aflevering. Holdningsændring Uanset om man råber op overfor bygherre eller ej, gør Heine Serritslev Jørgensen fra Salling Entreprenørfirma sig dog ingen illusioner om en snarlig forbedring på området. „Jeg er bange for at det bare er sådan det er. Alle er presset på prisen, og rådgiverne har ikke de timer de skal have, og derfor ser vi nogle gange at de ikke er færdige når vi skal i gang med projektet. Så der skal en generel holdningsændring til. Vi håndværkere skal lære at tage os betalt for det arbejde som vi udfører, og fra bygherres og rådgivernes side skal der komme en forståelse for at man ikke kan sende en opgave i udbud med 100 siders beskrivelser af den påkrævede kvalitet, og samtidig undergrave de faglige normer med tidsplanen.“ Heine Serritslev Jørgensen understreger dog at der stadig er rådgivere GRØNT MILJØ 3/2013
og bygherrer som godt kan se sammenhængen mellem tid og kvalitet. Hvis der skal en generel holdningsændring til, er det også nødvendigt at virksomhederne er klar til at opdrage på bygherren, mener jurist Morten Frihagen. „Der kommer et konstant pres oppefra hele vejen ned, og hvis alle bøjer sig så får man et dårligt projekt. Men jeg tror tit at de stramme tidsplaner skyldes uvidenhed om processen og de forhold som kan komme. I sidste ende vil mange bygherrer sætte pris på sådan en tilbagemelding, for de er heller ikke interesseret i et juridisk slagsmål og dårlig kvalitet bagefter,“ lyder det fra Morten Frihagen. Anlæggets underdog Men lykken er ikke gjort selv om anlægsgartneren får presset en mere fornuftig tidsplan igennem. Der er nemlig to grundlæggende problemer „Udførelsestiden skal fastsættes således at den giver mulighed for sædvanlig arbejdsrytme efter arbejdets art.“ der fortsat vil forringe anlægsgartnerfagets arbejdsvilkår, forklarer projektleder og landskabsarkitekt Karl Svansø Iversen fra Rådgivergruppen DNU I/S, et konsortium af ni selskaber, bl.a. Rambøll Danmark, Schønherr og Alectia. „Det ene problem er at vi altid er underdog i de store byggerier. Uanset hvor vigtigt vi synes det er, så er anlægsgartnerarbejdet ofte en meget lille brik i et stort projekt. Og den kan desværre også være forholdsvis ubetydelig for bygherrer. For dem har udearealerne ofte ingen anden funktion end at se godt ud,“ forklarer Karl Svansø Iversen. Anlægsgartneriets andet problem er det klassiske, nemlig at arbejdet ligger til sidst i projektet. „Så selv om man har forhandlet en fornuftig tidsplan igennem, ender det ofte med at de andre håndværkere ikke bliver færdige til tiden. Så er der mindre tid til anlægsgartneriet, og pludselig skal der være indvielse. Det betyder at den sidste del af byggeriet ofte piskes igennem,“ siger Karl Svansø Iversen der ofte har problemer med at få andre rådgivere til at forstå at der er visse perioder hvor det f.eks. ikke giver nogen mening at plante nyt. Jordpølseprøven I de tilfælde hvor tidsplanen er skyld i at tingene er gået i hårdknude, er det netop ofte vinteren som spøger, fortæller fagkonsulent Kim Tang. „Du kan stort set kun regne med at arbejde med jord i 2-3 dage i januar og februar, så når vi har endnu en tidsplan hvor der lægges op til jordarbejde i de måneder, ved alle jo at det er helt usandsynligt,“ siger Kim Tang der mener at projekternes tilsynsførende ofte heller ikke den nødvendige faglige indlevelse. Der kan opstå diskussioner fordi de vil have anlægsgartneren til at komme i gang med jordarbejdet hvis det har været plusgrader i en uge eller to. „Det med jorden har mange svært ved at forstå. Så vi anbefaler at man laver en ‘rulleprøve’. Det er en nem måde at konstatere om jorden er egnet til at arbejde med,“ forklarer Kim Tang. Man tager en håndfuld jord og ser om man kan rulle den ud til en tynd pølse. Hvis man kan det, så er jorden ikke tjenlig, da vandindholdet og sammenhængskraften er for stor. Men smuldrer håndfulden, så kan man godt gå i gang. „Det kan ingeniører godt forstå. Jeg har ført et bevis, og de kan godt lide beviser,“ understreger Kim Tang. Så mangler han bare at bevise at paradokset om høje kvalitetskrav og korte tidsplaner godt kan løses. For det kan vel ikke være så simpelt som at lave en tidsplan der ‘giver mulighed for sædvanlig arbejdsrytme efter arbejdets art’. Ligesom loven siger. ❏ GRØNT MILJØ 3/2013 59
Page 1 and 2:
Grønt Miljø 3 / MARTS 2013 DET GR
Page 3 and 4:
RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6:
Problemet er det samme: planterne b
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 3/2013 7
Page 11 and 12: % gennemfald i vægt Ler Silt Sand
Page 15 and 16: Figur 3. Mange år efter plantning
Page 19 and 20: Vi har den perfekte løsning til de
Page 21 and 22: at tillade afvigelser og for at reg
Page 23 and 24: og en af vores er at vi tænker i h
Page 25 and 26: ke flytte os fordi der er træer. V
Page 27 and 28: Weidemann på 117 forskellige måde
Page 31 and 32: LM Trac 336 Yderst komfortabel mask
Page 33 and 34: (som er organiseret i farveorden) d
Page 35 and 36: Italienske møbler i spinkelt desig
Page 37 and 38: liver alt for store til de omgivels
Page 39 and 40: meget, især ikke westerwoldisk raj
Page 41 and 42: Bord-bænkesættet sættes frit sam
Page 43 and 44: kespredning over havet og i naturen
Page 45 and 46: turen reguleres ind og tilpasses et
Page 47 and 48: Filsø. Af Palle Uhd Jepsen. Museet
Page 49 and 50: dest talt ikke altid at det lokale
Page 51 and 52: Tre bud på fremtidens forhave Vel
Page 53 and 54: Ny lille sjællandsk kirkegårdsmes
Page 55 and 56: Snit af Kokkedal ådal i Schønherr
Page 57: af bygningsinformationer. Landskabs
Page 61 and 62: Er vinduets udsigt for snævert? Me
Page 63 and 64: Blaise Baverstock og jeg har netop
Page 65 and 66: KALENDER KURSER & KONFERENCER MARTS
Page 67 and 68: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk
show all

3 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?