3 - Grønt Miljø

Grønt 

Miljø 

3 / MARTS 2013 

DET GRØNNE RUM 

MED KARAKTER 

Planterne skal have en 

kvalitet så de kan udvikle 

sig optimalt. Det er 

vigtigere end prisen. 

Side 4 

BUNDSIKRING 

ELLER EJ 

Uden beregninger må 

man forlade sig på 

vurderinger - og gå med 

både livrem og seler. 

Side 10 

ET ORDENTLIGT 

STYKKE ARBEJDE 

Niels Lützen overlever 

på gamle dyder. Ny 

serie giver et billede af 

landskabsarkitekternes 

vilkår og ståsteder. 

Side 22 

PERMEABLE 

BEFÆSTELSER 

Skærvefyldte brede 

fuger, skærvebærelag 

og adskillelseslag skal 

slippe regnen ned. 

Side 28 

FORSKELLIGHEDEN 

ER SAT I RAMME 

Ålborgs bykirkegårde 

skal møde fremtidens 

ønsker med stærkere 

landskabsarkitektur. 

Side 44 

GRØNT MILJØ 3/2013 1

2 

GRØNT MILJØ 3/2013

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

61 x 164 x 1,5 cm 

= 1m2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 ................................................... kr. 25,- 

100-299 m2 ............................................kr. 18,- 

300-999 m2 ............................................kr. 15,- 

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

................. kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

AT KOMME I MEDIERNE 

Dette er et gravsted. Sådan kunne man læse på Politikens 

forside den 19. marts. Nogle moderne tendenser og to 

landskabsarkitekters fremtidsgæt i gravskikken blev fremlagt 

både på forsiden og inde i bladet på baggrund af en 

aktuel ny bog og kirkegårdskonference. I samme avis kunne 

man tilmed finde en anden stor artikel om legepladssikkerhed. 

Hele to emner inden for de grønne fags arbejdsområde 

på samme dag i en af landets store aviser. Det er ikke 

hverdagskost. I de store medier er der meget havestof og 

en hel del stof om natur og miljø. I lokale aviser finder man 

ofte stof om de lokale grønne områder. Men når det kommer 

til mere generelle udmeldinger om planlægning, design, 

anlæg og drift af de grønne områder er der ikke meget. 

Grønt Miljø holder ellers et vågent øje, bl.a. for at finde 

gode citater til rubrikken ‘Vinduet’ 

Det er som regel et af de faste mål for snart sagt enhver organisation 

og virksomhed at profilere sig, enten af forretningsmæssige 

og idealistiske grunde. Det kom f.eks. senest 

frem på landskabsarkitektforeningens generalforsamling 

forleden. Det er bare ikke særligt ofte at man har har held 

med det. For det første have en sag med substans, en sag 

man har arbejdet med fagligt, forretningsmæssigt eller politisk 

og som er mundet ud i et budskab der har interesse ud 

over egne rækker. Og så skal man selvfølgelig have sendt 

sit budskab ud på professionel vis. Så har man en lille chanche 

for at komme i medierne uden for fagets egen verden, 

men at få en forside på et landsdækkende dagblad er fortsat 

en tilfældighed man ikke er herre over og som man 

bare skal glæde sig over når det en sjælden gang lykkes. 

Små organisationer og virksomheder har ikke de ressourcer 

der skal til at skabe sager med substans eller til systematisk 

at arbejde med at profilere sig. Det kan være svært at holde 

ressourcerne gejsten oppe, når resultaterne af f.eks. en stort 

opsat prisuddeling højst ender som en notits på side 5. Det 

er måske derfor der er så mange der tilsyneladende blæser 

på mantraet om evindelig profilering og nøjes med at dyrke 

det indre organisationsliv. Man skulle tage finde en passende 

mellemting. Lad være med hele tiden at fokusere på 

at kommer i avisen. Lad være med at finde på ‘noget’ som 

man kan komme i medierne med. Det er spildte kræfter. 

Vent til den rigtige sag er der, og sæt så undtagelsesvist 

fuld damp på. Måske det kan ende på avisens forside en 

skønne dag. SØREN HOLGERSEN 

FORSIDEN. Med en vinterlig marts lader foråret vente på 

sig. Vintergækker og erantis pipper dog frem mellem den 

smeltende sne og vedbenden der blev plantet i efteråret. 

GRØNT MILJØ 

www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 6116 9394. 

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. SL@b2b-press.dk. 

Tlf. 3035 7797. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. 

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000. 

Oplag: 1.7.11-30.6.12: 4.014 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. 

Yderligere 720 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. 

Medlem af Danske Specialmedier. 31. årgang. ISSN 0108-4755. 

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af 

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig 

virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. 

Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 

425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. 


Det grønne rum med karakter 

Planternes kvalitet er vigtigere end deres pris, fastslår landskabsarkitekt Henning Looft 

Vi vil have noget der dur, 

og det lige fra dag ét. 

Træerne og buskene skal have 

en kvalitet så de har chancen 

for at kunne udvikle sig optimalt. 

Så de kan danne de ønskede 

grønne rum med karakter 

selv om det for træernes 

vedkommende først er om 25 

år. Som sådan er planternes 

pris ikke altafgørende. Ikke i 

forhold til hvad et helt trælivs 

plantning og pleje koster. Og 

slet ikke i forhold til et helt 

byggeprojekt. 

Landskabsarkitekt Henning 

Looft, Moos+Looft Landskabsarkitekter 

MDL, pakkede ikke 

sine meninger ind da han 

holdt indlæg på Johansens 

Planteskoles temadag den 27. 

februar. Og han gav et indblik 

i hvordan landskabsarkitekten 

tænker - og hvorfor prioriteringerne 

derfor let kan blive 

nogle andre end dem f.eks. 

planteskolefolk eller anlægsgartnere 

kan foretage. 

„Landskabsarkitekten tænker 

i rum og ser det som afgørende 

at skabe rum. Det kan 

træer og buske bruges til. Tilstedeværelsen 

eller fraværet 

af grønt er samtidig helt afgørende 

for oplevelsen af rum. 

Ikke kun for di de skaber et 

smukt rum med løvværk, stammer, 

grene, blomster og flimrende 

lys, men også fordi plan- 

Almindelig tulipantræ (Liriodendron 

tulipifera) på det der oprindeligt 

hed Sindsygeanstalten ved 

Middelfart og senere Middelfart 

Sindsygehospital. Hospitalet, der 

ligger ud til Lillebælt, var færdigbygget 

i 1888, og træet er som de 

øvrige store træer ved hospitalet 

formentligt plantet kort efter. 

„Dengang var der ekspertise, 

folk der kunne se perspektivet 

med træerne. Siden var der driftsfolk 

der har behandlet træerne 

ordentligt. Og de kan jo også stå 

der de næste 100 år hvis de altså 

får lov nu hvor stedet har fået ny 

anvendelse,“ siger Henning Looft. 

Den sidste funktion som hospital 

forsvandt i 1999. I dag er byggeriet 

en del af bydelen Teglgårdsparken 

og rummer boliger, institutioner 

og virksomheder. 

4 

terne betyder noget for hvordan 

rummet afkodes. Først når 

vi synes det ser rart ud, indtager 

vi det uanset om det er for 

at lege, spille bold, tage sol eller 

bare sidde på en bænk,“ 

forklarer Henning Looft. 

Flere aktørers samspil 

Planternes kvalitet - og dermed 

også de grønne rums kvalitet 

- er afhængigt af et samspil 

mellem flere forskellige 

aktører: bygherren, landskabsarkitekten, 

planteskolen, anlægsgartneren, 

driftsfolkene. 

Hvor er det svage led? Bygherren 

er ofte helt uvidende om 

planter, men han er undskyldt 

når han hyrer en rådgiver. 

Det svage led er sjældent 

planteskolen, vurderer Looft. 

„Danske planteskoler leverer 

normalt gode planter når vi 

kræver det. Det svage led kan 

derimod godt være anlægsgartneren 

hvis der ikke plantes 

med største omhu eller bruges 

planter der ikke er gode nok.“ 

Det svage led kan også være 

landskabsarkitekten selv. 

„Nogle af os er desværre ikke 

dygtige nok i planteanvendelsen. 

Uddannelsen prioriterer 

heller ikke planteanvendelsen 

højt nok. Landskabsarkitektuddannelsen 

på det gamle 

KVL burde holde fanen højere, 

for folk med styr på planterne 

er efterspurgt.“ 

Det svage led kan også være 

driftsfolkene, fortsætter Looft. 

„Man kan tit se at de er for ivrige 

med saven når de beskærer. 

Der er for mange store sår. 

Det ligner offentligt betalt 

hærværk mange steder. Det er 

næsten som om man i den 

lange vinter beskærer endnu 

mere fordi der er tid til det.“ 

Det svage led kan altså ligge 

flere steder. Som sådan har vi 

meget at lære som fag, siger 

Looft. „Vi må se indad og se 

hvad vi kan gøre bedre. Det 

skal alle i branchen stå sammen 

om. Man kan også sige at 

der er viden og erfaring nok til 

at skabe gode beplantninger, 

men den bliver ikke brugt nok. 

GRØNT MILJØ 3/2013 

Foto: Henning Looft

Problemet er det samme: planterne 

behandles stedmoderligt. 

Man kan heldigvis se at 

nogle gør sig umage, men ser 

man generelt over det ganske 

land, er der store udfordringer 

med drift af beplantninger.“ 

Rum med karakter 

Målet er ikke bare at skabe 

grønne rum. Det skal være 

grønne rum med karakter. Det 

er noget vi tit savner. Looft 

nævner de store gamle træer 

på det gamle Middelfart Sindsygehospital 

som et godt eksempel 

på hvordan træer skaber 

grønne rum med karakter. 

Et andet godt eksempel er 

legepladsen på Katrinebjergskolen 

i Århus. „Her skaber totre 

rækker tjørn et sted med 

grøn karakter og måske byens 

bedste legeplads. Engang i 

50’erne var der en der kunne 

se perspektivet i en sådan 

plantning der måske begyndte 

som en blandet kultur. Senere 

var der kyndige driftsfolk der 

gjorde hvad der skulle til.“ 

„De er to eksempler på de 

grønne successer som vi også 

gerne vil give vores kunder. 

Også af hensyn til kommende 

generationer. Det langtidsholdbare 

kan vores kunder 

godt lide. Jo mere professionelle 

de er, desto mere lægger 

de vægt på det. Der skal være 

indbygget fornuft, også i form 

af en hensigtsmæssig drift, ellers 

går det grønne anlæg til 

grunde.“ 

Driften og hensigten kan 

man forklare i en driftsredegørelse, 

men der kan ikke stå alt, 

og efter 10-15 år skal man til 

at tage løbende stilling til plejen, 

fortsætter Looft. „Derfor 

er det en fordel hvis anlægget 

er selvforklarende og plejen 

derfor er let at afkode, men 

det vil også være en fordel 

hvis gartneren ville træde et 

par skridt baglæns og fokusere 

på hvad anlægget kan blive. 

Man kan ikke komme uden 

om godt gartnerskab.“ 

Historien kan vi også lade os 

inspirere af til at skabe grønne 

rum med karakter. Til boliger 

og virksomheder, er det 

mest interessante nok renæs- 

sancehaven med de mange 

grønne rum og den engelske 

Arts- and Crafts-have med de 

dominerende stauderhaver inden 

for de grønne rammer. 

„De viser at planter er eminente 

til at skabe menneskelige 

skalaer og rum der er rare 

at være i. Det savner mange 

moderne byggerier i dag hvor 

græs dominerer i et åbent forblæst 

miljø. Ørestaden i København 

er et godt eksempel,“ 

bemærker Looft. 

Blomster er kun en bonus 

Og godt nok bygger vi med 

grønt, men man skal også huske 

at det er arkitektur det 

handler om og som man skal 

have blik for. Det er derfor 

landskabsarkitekten tænker så 

meget i rum, i rummets gulve, 

Glansbladet hvidtjørn (Crataegus x 

lavallei) på legepladsen på Katrinebjergskolen 

i Århus. Det er et af 

træerne herfra som Signe Moos, 

Henning Loofts kompagnon, har 

brugt til tegningen af glansbladet 

tjørn på forsiden af Poul Erik Branders 

‘Træer og buske i by og land’. 

Skal man lære træer og buske 

godt at kende, er det en god idé 

at tegne dem, foreslår Henning 

Looft. Så opdager man f.eks. hvad 

det er der gør en art karakteristisk 

på en afstand hvor man alligevel 

ikke kan skelne de enkelte blade. 

Kroneformen og især kvistenes 

voksemåde bliver afgørende. 

vægge og tag og rummenes 

indbyrdes struktur, retninger 

og forløb, fortæller Looft. 

„Vores kunder er typisk meget 

optaget af blomster og detaljerne 

i anlægget. Men det 

er kun en bonus. Det er træer 

og store buske der er interessante. 

De skaber de grønne 

rum vi ønsker, og de funker 

hele året. Der er ikke noget 

galt i at have 15 forskellige rododendron. 

Vi kan også godt 

lave samlingen, men for os er 

de ikke det afgørende.“ 

„Træernes potentialer kan 

man ikke se i begyndelsen. Det 

er fint at have en plantestandard 

for planteskoletræer, 

men den siger ikke noget om 

den karakter træerne senere 

udvikler. I deres unge år er der 

ikke meget forskel på arterne, 

GRØNT MILJØ 3/2013 5 

Foto: Signe Moos

Folk ønsker oplevelser. Krokustæpperne med over 4 millioner krokus i Husum Slotspark i Sydslesvig er et stort turistmål. 

men når de bliver ældre, får 

de deres karakter og bliver 

forskellige,“ siger Looft og 

nævner glansbladet tjørn som 

eksempel. „Den kan som ung 

ligne alle mulige andre, men 

med årene bliver den bredere 

og bredere og får sin karakteristiske 

form. Man skal kende 

de muligheder der ligger, også 

de vækstformer som miljøet 

og klimaet skaber.“ 

Prisen er ikke vigtig 

„Så spørger mange om det ikke 

er dyrt. Nej, det grønne er 

noget af det billigste man kan 

lave. Det er et spørgsmål om 

prioritering, vilje og evner. Vel 

begynder det tit med byplanlæggerne, 

men de er gerne 

fyldt med god vilje selv om de 

ikke ved noget om planter.“ 

Looft opstiller et regneeks- 

6 

empel. Hvis man ser på planteindkøb, 

jordarbejde, plantning 

og ti års drift, så er planteindkøbet 

12-17%. Hvis man 

sparer 10-15% på planteindkøbet, 

er det kun 1-3% af den 

samlede planteudgift. Og det 

er meget mindre i forhold til 

hele projektet. Her kan planteindkøbet 

gøres op i promiller. 

Og man får til gengæld en 

større risiko og skal måske gøre 

arbejdet om. 

„Så prisen er ikke vigtig hvis 

det kun er 10-15% vi taler om. 

Sådan tænker alle ikke. Det vil 

måske være bedre hvis planterne 

var en bygherreleverance,“ 

fastslår Henning Looft. 

Og træer og buske er ikke 

dyrere end græs når man regner 

driften med, fastslår han. 

„Faktisk er græs noget af det 

dyreste man kan have i læng- 

den fordi driften aldrig falder. 

Ikke at der er noget galt i 

græs, men det er ikke så godt 

til at skabe rum og frodighed 

som vi ønsker.“ 

Kvaliteten i orden 

„Er prisen ikke altafgørende, 

er det til gengæld vigtigt at vi 

får præcis det vi bestiller, og at 

kvaliteten er i orden. Sunde, 

vitale planter med gode rødder 

og rigtig sort eller proveniens. 

Så tager vi ansvar for 

planterne fordi vi ved at planterne 

- når vi ellers gør vores 

arbejde ordentligt - hurtigt 

kan etablere sig og få tilvækst,“ 

siger Looft. 

Desværre ses det at der bliver 

ændret i bestillingen, men 

det er helt uacceptabelt. Måske 

fordi katalogerne lover for 

meget. „Planteskolerne kunne 

HOS JOHANSENS 

Temadagen på Johansens 

Planteskole 27. februar havde 

to andre indlæg end Henning 

Loofts. Palle Kristoffersen, 

dengang Skov & Landskab, 

fortalte om den nye plantestandard 

for allétræer, mens 

Magnus Gammelgaard Nielsen, 

Institut for Agroøkologi, 

AU Flakkebjerg, fortalte om 

skadedyr og planter i havens 

planter. Der var 55 besøgende 

fra 28 firmaer, primært mindre 

anlægsgartnerfirmaer. 

www.johansens-planteskole.dk 

www.moos-looft.dk 

www.partnerlandskab.dk 

www.plante-doktor.dk 

i deres kataloger måske godt 

spare deres billeder af blade 

og blomster og opremsningen 

af de mange kvaliteter vi alligevel 

ikke kan få. Vi vil hellere 

have billeder at hele planten, 

gerne i ældre udgave så vi kan 

se hvad det kan blive. Det kunne 

være dejligt have et fælles, 

realistisk katalog med billeder 

vi kan bruge.“ 

Handler ikke om trends 

De tre vigtigste grunde til at 

skabe grønne rum med karakter 

er: oplevelser, oplevelser 

og oplevelser - for lige at lave 

grøn udgave af et velkendt 

ejendomsmæglermantra. Det 

bør man altid tage afsæt i når 

man taler med kunden, bemærker 

Looft. Krokustæppet i 

Husum Slotspark er et eksempel 

på en oplevelse som folk 

kommer langt for. Men krokustæppet 

alene gør det ikke. 

Den grønne ramme er en forudsætning. 

Når bygherren skal overbevises, 

gælder det om at bruge 

nogle redskaber og et fagsprog 

som han forstår. Ellers 

kan man ikke holde bygherrens 

interesse fanget ret længe. 

„Undervejs kommer samtalen 

let ind på trends. Men den 

effekt vi skaber, er der først 

om 25 år, og før da kan moden 

være skiftet mange gange,“ 

bemærker Looft. „Hvis 

man professionelt skal forholde 

sig til trends, handler det 

om at skabe rammerne hvor 

de skiftende trends kan udfolde 

sig.“ sh 

GRØNT MILJØ 3/2013 

Foto: Signe Moos


Bæredygtige og 

sociale byer i 2025 

Fremtidens byer skal være 

både sociale og bæredygtige. 

De skal danne rammen om 

fællesskab, nærhed og mangfoldighed 

og sikre borgerne et 

godt liv og give plads til forskellighed, 

tryghed og kreativ 

udvikling. Sådan lyder i hvert 

fald oplægget til den ny bypolitiske 

tænketank ‘Byen 2015’ 

som minister for by, bolig og 

landdistrikter Carsten Hansen 

har sat i søen. Tænketanken 

består af 18 arkitekter, debattører 

og bypolitiske eksperter, 

primært på direktørniveau. Ingen 

decideret grønne fagfolk 

er med. Gruppen skal før nytår 

give et ‘udfordrende, men realistisk’ 

bud på byernes fremtid. 

Specialbenzin til 

totaktsmotoren 

Alle der har brugt motorsav en 

hel dag ved hvor tung i hovedet 

man kan blive af totaktsmotorens 

udstødning, især i 

tæt bevoksning. Heldigvis er 

der syntetisk specialbenzin der 

næsten er fri for sundhedsfarlige 

stoffer som svovl, benzen 

og ozon. Også OK’s specialbenzin 

der fås fra cirka 70 forhandlere. 

Specialbenzinen er 

også oplagt til andre totaktsmaskiner, 

f.eks. hækklippere 

og buskryddere . www.ok.dk. 

Hydremas nye 

rendegravere 

Med sin nye E-serie kombinerer 

Hydrema sine knækstyrede 

gravelæssemaskiner (‘rendegravere’) 

med ny teknologi. 

Det knækstyrede chassis og 

graveren er beholdt. Nyt er til 

gengæld de kraftige Cummins 

motorer med vedligeholdelsesfri 

katalysator, de kraftige læsseskovle, 

den nye elektroniske 

betjening mv. der bl.a. forenkler 

servicen. Serien omfatter 

fire modeller 906E, 908E, 926E 

og 928E i størrelsen 9,2-9,5 

tons, 1,4-1,7 m 3 læsseskovl og 

110-140 hk. www.hydrema.dk. 

8 

Dronen i græsset før take-off. Den måler 1 meter i vingefang og vejer cirka et halvt kg. Foto: Cowi. 

Små droner tager billeder fra luften 

Er især gode til at kortlægge mindre arealer når det skal gå hurtigt 

Ubemandede små fly, droner, 

der styres fra en computer 

på jorden, er trådt i miljøets 

tjeneste. De er hurtigere 

og billigere at sende i luften til 

akutte mindre opgaver end 

traditionelle fly er det. Og er 

derfor et godt supplement til 

den eksisterende kortlægning 

fra fly og satelliter. 

„Dronerne er det perfekte 

værktøj til at give et hurtigt 

her-og-nu-billede af mindre 

geografiske områder og hotspots 

som f.eks. kyststrækninger 

med sandskred, 

oversvømmede områder eller 

store byggepladser,“ fortæller 

Jesper Falk, sektionsleder 

for Landmåling i Cowi. 

Cowi har som en af de første 

virksomheder i Danmark 

fået lov til at bruge 

droner til kommerciel 

brug. Cowi 

har foreløbig to. De 

bruges til kortlægning og miljøregistrering, 

f.eks. til at overvåge 

den truede Holmegårds 

Mose der er er ved at blive 

genoprettet. 

Med droner kan man let og 

hurtigt skabe sig et overblik 

over mindre områder, lyder 

det fra Cowi. Da droner er hurtige 

og billige at få på vingerne, 

kan man hyppigt sende 

dem op over samme område 

og dokumentere en udvikling 

over tid. Det tager kun 10 minutter 

at klargøre udstyret. 

Dronen sendes i luften med tre 

ryst og et kast. Foto: Cowi. 

Dronen kan f.eks. tage et 

oversigtsbillede af et oversvømmet 

område umiddelbart 

efter oversvømmelsen har fundet 

sted. Eller flyve over en 

grusgrav eller deponi hvor oplaget 

af materialer ønskes 

kendt. Eller over en mark inden 

byggemodning. Eller 

når man vil overvåge naturområder, 

marker og 

skove. Droner er også 

gode til at give et 

overblik over områder 

der er svære at overskue 

nedefra, f.eks. 

kystområder og byer. 

Cowis droner vejer 

500 gram og er 1 meter 

i vingefang. De 

sendes i luften 

med tre 

ryst og et 

kast. De søger 

derefter 70 meter op med et 

16 megapixel kamera og et 

batteri som rækker til 30 minutter. 

Efter op til 20 km vender 

dronen automatisk tilbage 

til start. Den kan dog kun operere 

i vindstyrke op til 12 m/s. 

Flyet styres fra en bærbar 

computer og en gps registrerer 

hvor billederne tages med ned 

til 5 cm nøjagtighed. De indsamlede 

data kan computeren 

lynhurtigt danne digitale oversigtsbilleder, 

orthofotos og 

terrænmodeller af det overfløjne 

område. De kan leveres 

inden for en dag. sh 



Bundsikringslag eller ej 

Uden jordprøve og beregning må man forlade 

sig på vurderinger og vejledninger - og må 

derfor tit gå med både livrem og seler 

Når man opbygger befæstelser, 

er et tilbagevendende 

spørgsmål om der skal 

være bundsikringsgrus eller ej. 

Er råjorden så grovsandet at 

det kan undværes? I en aktuel 

sag blev bundsikringsgruset 

fravalgt i en indkørsel, og sagen 

opstod da der alligevel 

opstod kørespor. Ejeren hævdede 

at der burde være brugt 

bundsikringsgrus, og at befæstelsen 

derfor skulle laves om. 

Det er en typisk sag. 

Problemet opstår fordi man 

normalt ikke foretager geotekniske 

undersøgelser eller 

dimensioneringer af små befæstelser. 

I stedet kan man 

bruge de vejledende regler 

som fremgår af Vejdirektoratets 

vejregler og bl.a. refereres 

i Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde. 

Disse regler 

efterlader en gråzone hvor 

det kan være nødvendigt at 

vurdere om man skal bruge 

bundsikringsgrus eller ej. Det 

skyldes ikke mindst at man selv 

skal bedømme jordarten. Med 

rutine, fornemmelse og små 

husmandskneb kan man gøre 

bedømmelsen relativt sikker, 

10 

FOR ØJET, HÅNDEN OG TANDEN 

men usikkerheden må i alle tilfælde 

kompenseres med en dimensionering 

der er på den 

sikre side. 

Frosten og vandet 

Det er frosten der er problemet. 

Og dermed vandet. For 

nok skal bundsikringslaget optage 

og fordele belastningerne 

fra bærelaget. Og nok skal 

laget virke som magasin og 

dræn for vand der trænger ind 

i befæstelsen. Men først og 

fremmest skal bundsikringslaget 

hindre at vand stiger op 

nedefra. Derfor skal bundsikringslaget 

have en lav opsugningsevne 

(kapillaritet). 

Man behøver dog ikke nødvendigvis 

have et specielt 

bundsikringslag. Det er ikke 

nødvendigt hvis råjorden er så 

grov at den har en lav naturlig 

kapillaritet. På andre jorder er 

det heller ikke nødvendigt 

med bundsikringslag hvis bærelaget 

selv kan hindre opsugningen, 

altså har lav kapillaritet. 

Det har skærver eller makadam. 

Også stabilgrus med 

en bestemt slags kornkurve 

(med ‘partikelspring’) kan ha- 

SAND. 0,06-2 mm. Man kan skelne de mindste korn med det 

blotte øje. Man kan føle de skarpe korn i hånden og mærke 

dem knase mellem tænderne. Det fineste sand minder om 

flormelis. I tør tilstand er sandet helt løst. 

SILT. 0,002-0,06 mm. Kornene kan ikke skelnes med det blotte 

øje. Tør silt minder om mel. Fugtig silt føles fløjsblød eller som 

kit - og kan trækkes ud og ind som en harmonika uden at 

skille ad. 

LER. 0-0,002 mm. Er i våd tilstand plastisk, formbar, klæbende. 

Er i tør tilstand en hård masse. Knaser ikke for tanden. 

Det er jo nemt nok når man står med rent sand, silt eller ler eller 

eller en jord stærkt domineret af en af fraktionerne. Ellers 

må man vurdere hvilke af karaktererne der dominerer - og det 

forudsætter noget rutine. 

RULLEMETODEN. Lerprocenten i en jord kan groft anslås med 

rullemetoden. En håndfuld jord uden sten fugtes til den er 

plastisk og trilles ud til en pølse mellem to håndflader. Kan 

pølsen blive højst 2 mm tyk uden revner, er det en svær lerjord 

(>15% ler). Danner jordpølsen revner ved 3-4 mm tykkelse, er 

det sandblandet lerjord (10-15% ler). Smuldrer pølsen næsten 

med det samme, er det lerblandet sandjord (5-10% ler). Er det 

umuligt at rulle pølsen ud, er det sandjord. 

Råjorden er blotlagt. Skal der bundsikringsgrus til? 

Jorden er fugtet så den er plastisk og rulles ud mellem håndfladerne. 

Her er jorden under 2 mm tyk og uden revner. Det er en meget svær 

lerjord med over 15% ler. 


% gennemfald i vægt 

Ler Silt 

Sand Sten 

Frostfarlig 

10% 

3% 

U15) stigende til 10% (enskornet jord, U15 

Sigtestørrelse, mm 

Frostsikker 

op falder befæstelsens bæreevne. 

De fleste blivende deformationer 

i befæstelser sker 

derfor om foråret. Tøbrudsskader 

opstår lettest når der er 

meget is i befæstelsen. Derfor 

handler forebyggelsen også 

her om at undgå vand og samtidig 

gøre den samlede befæstelse 

så tyk at råjorden i hvert 

fald ikke fryser. 

Den frostfarlige jord 

De vejledende regler er - som 

det er flest bekendt - at man 

bruger bundsikring på ‘frosttvivlsom’ 

og ‘frostfarlig’ bund, 

ikke på ‘frostsikker’ bund. Det 

er først og fremmest jordens 

indhold af silt der afgør dens 

frostfarlighed. 

I vejreglerne defineres frostsikker 

som ‘sand og grus uden 

betydende partier af silt og 

siltholdigt ler’. Frosttvivlsom 

defineres som ‘moræneler og 

ler’. Frostfarlig defineres som 

‘silt og meget siltholdige jordarter 

med mulighed for vandtilførsel, 

forbrændingsslagge 

og flyveaske’. Disse løse definitioner 

er også brugt i anlægsgartnernormerne 

- om end i 

formuleringer fra en tidligere 

vejregeludgave end den seneste 

fra 2011. 

Men hvor meget må der 

være af de enkelte fraktioner 

for at jorden er frostfarlig eller 

ej? Fra den ældre vejteknik 

har vi to klassiske bud på denne 

oversættelse. Det ene er 

% gennemfald i vægt 

Ler Silt 

Sand Sten 

Frostfarlig 

SCHAIBLES GRÆNSEKURVER 

Jorden er frostfarlig hvis der er meget silt, og kurven er stejl, dvs. at den 

holder sig til venstre for grænsekurven øverst til venstre. For at jorden 

skal være frostsikker, skal indholdet af ler og silt være under 16%. 

Grænsekurven helt til højre viser at meget stenet jord i teorien også kan 

blive frostfølsom, nemlig hvis fint frostfarligt materiale kan trænge ind i 

de grove porer. 

Den grønne kurve er råjorden fra samme aktuelle sag. Råjorden er efter 

denne reference kun frostfølsom. 

det såkaldte ‘Casagrandes kriterium’, 

den anden ‘Schaibles 

grænsekurver’. De opstiller 

begge grænsekurver som man 

kan sammenligne den aktuelle 

jord med. At de to referencer 

ikke er helt sammenfaldende 

bekræfter den usikkerhed der 

på området. 

I begge tilfælde handler det 

dog om at der ikke må være 

for meget silt, men at det også 

kommer an på jordens gradering. 

Jo mere graderet jorden 

er, desto mindre silt må der 

være. En mindre graderet jord 

har en stejlere kornkurve og er 

mere enskornet. Her er der 

mere plads mellem jordens 

partikler, og derfor falder kapillariteten. 

Anvendelsen af de to tommelfingerregler 

forudsætter at 

man har en kornkurve der viser 

råjordens kornstørrelsesfordeling. 

Det har man normalt 

ikke til små anlæg. Her 

må man i stedet ty til de almindelige 

husmandskneb. 

Og tommelfingerreglerne 

har i alle tilfælde deres begrænsning. 

Casagrandes kriterium 

skelner ikke mellem ler 

og silt. Og det kunne jo være 

en meget stor del af materialet 

under de 0,02 mm er ler. 

Schaible skelner mellem ler og 

silt, men det fordrer at der er 

lavet en sedimentationsanalyse 

af jorden så man i det mindste 

kender lerindholdet. I en 

almindelig sigteanalyse stop- 

Frostfølsom 

Frostsikker 

Sigtestørrelse, mm 

Frostsikker 

per man ved 0,063 mm og slår 

ler, silt og det allerfineste sand 

sammen i fraktionen ‘finstof’. 

Med livrem og seler 

Det klassiske svar på usikkerheder 

er at overdimensionere. 

Gå med både livrem og seler. 

Hvis man ikke er helt sikker på 

at jorden er frostsikker, så må 

man hellere bruge bundsikringsgrus. 

Måske kan det betale 

sig at få lavet en kornkurve 

- eller ligefrem en beregning 

- så man eventuelt 

kan spare bundsikringsgruset 

væk med ro i sindet. 

Det er i øvrigt spørgsmålet 

om man inden for de små befæstelser 

i anlægsgartneriet 

tillægger frosthævninger for 

stor vægt - og dermed også 

overvurderer bundsikringsgrusets 

betydning. „Jeg ser i hvert 

stort set aldrig problemer med 

frosthævninger i befæstelser 

eller voldsomme tøbrudsskader,“ 

udtaler Kim Tang, fagkonsulent 

i Danske Anlægsgartnere. 

sh 

KILDER 

Danske Anlægsgartnere (2010): Normer 

og vejledning for anlægsgartnerarbejde. 

Søren Holgersen, Torben Dam (2002): 

Befæstelser. 

Roy Jørgensen (1993): Anlægsteknik. 

teori og praksis. 

Vejdirektoratet (2011): Dimensionering 

af befæstelser og forstærkningsbelægninger. 

Vejregler, anlæg og 

planlægning. 

http://vejregler.lovportaler.dk/ 

Samtale med Kim Tang, fagkonsulent 

i Danske Anlægsgartnere. 


100 år med 

sundhedscertifikater 

Den 17. marts 1913 blev 100 

rosenbuske og 131 frugttræer 

fra Mathiesens Planteskole ved 

Korsør blåstemplet med det 

første plantesundhedscertifikat 

udstedt af en dansk myndighed. 

Med certifikatet kunne 

planterne eksporteres til 

USA der ellers havde lukket for 

planteimport af frygt for plantesygdomme 

og skadedyr. 

I dag, 100 år efter, udsteder 

NaturErhvervstyrelsen hvert år 

mellem 12.000 og 14.000 plantesundhedscertifikater 

til lande 

uden for EU. Eksporten af 

planter til disse lande var sidste 

år på 1,2 mia. kr. 

”De danske myndigheder 

har igennem 100 år opbygget 

en troværdig og effektiv plantekontrol 

som har skabt gode 

eksportrammer uden for EU. 

Tilliden til sundhed og kvalitet 

af danske produkter er altafgørende 

for dansk eksport og 

vækst, og det er plantesundhedscertifikatet 

et rigtig godt 

eksempel på. Det kan vi være 

stolte over,” siger fødevareminister 

Mette Gjerskov. 

Det gjorde ondt på danske 

planteskoler og gartnerier da 

‘De Nordamerikanske Fristater’ 

12 

for godt 100 år siden lukkede 

for importen af oversøiske 

planter. Amerikanerne havde 

erkendt at udenlandske planter, 

plantesygdomme og skadedyr 

truede den amerikanske 

natur og plantesundhed. Staterne 

vedtog et importforbud 

som også ramte Danmark. 

I kølvandet på amerikanerne 

lukkede mange andre lande 

også grænserne for planteimport. 

Som svar på denne bølge 

af handelshindringer - og efter 

ønske fra danske gartnere og 

planteskoler - etablerede 

Landbrugsministeriet ‘Tilsyn 

med Planteskoler og Planteskoleartikler’ 

der i dag er en 

del af NaturErhvervstyrelsen. 

Ideen bag det offentlige tilsyn 

var at en statslig eksportkontrol 

kunne give de fornødne 

garantier og hindre udbredelsen 

af plantesygdomme og 

skadedyr og dermed sikre den 

danske eksport. To opgaver, 

som i dag bliver varetaget af 

NaturErhvervstyrelsen. sh 

Til højre det første plantesundhedscertifikat 

fra 17. marts 1913. 

Det gengivne er dog formentligt 

en afskrift. 

Revideret bygningsreglement med 

små ting til udemiljøet 

Bygningsreglement 2010 (BR10) er fra 1. januar 2013 revideret. 

Der er dog ingen væsentlige ændringer der har at 

gøre med udemiljøet. De fleste af reglerne der vedrører 

udemiljøet fremgår af kapitel 2 om byggelsesregulerende 

bestemmelser. Dette kapitel er stillet op på en anden måde 

end før, men med stort set uændret indhold. 

Der er dog indført lempelser for etageboliger og erhvervsbyggeri 

som i nogle tilfælde kan opføre garager og 

carporte mv. op til 35 m 2 uden byggetilladelse eller anmeldelse. 

Samme ændringer er før indført for enfamiliehuse. 

I bilaget om grundens størrelse og bebyggelsesprocent er 

en vejledning blevet et krav: Den del af grunden der er vejareal 

eller skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring 

eller byggelinier, skal regnes med i beregningen. 

Løfter man blikket fra udemiljøet er der indført ændringer 

inden for især energirenovering, installationer og byggetilladelser. 

Endelig introduceres en ny godkendelsesordning 

for vandhaner. 

På www.bygningsreglementet.dk kan man se det reviderede 

reglement. De eksakte ændringer fremgår af ‘Bekendtgørelse 

om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse 

af bygningsreglement 2010 (BR10)’ på www.retsinformation.dk. 

Som følge af ændringerne er der også kommet 

en ny SBi-anvisning 230 der forklarer reglementet. 

Øle Å skal genoprettes og tjekkes 

Øle Å er med sine 22 km Bornholms 

længste å, men fører efterhånden 

så lidt vand at den 

næsten tørrer ud i tørke. Et 

naturgenopretningsprojekt 

skal nu genskabe vandføringen, 

forbedre vandkvaliteten 

og skabe et rigere plante- og 

dyreliv. Og derfor også bedre 

de naturmæssige og landskabelige 

oplevelser. 

Villumfonden har givet 5 

mio. kr. til projektet der restaurerer 

de øverste 3,5 km af 

åen der løber gennem tæt 

granskov. Bl.a. skal gransko- 

Øle Å løber igennem 

Poulsker Plantage 

ven gradvist fjernes lige omkring 

åen. Nedstrøms løber 

åen gennem det sydøstlige 

Bornholms landbrugsland før 

den munder ud på sydkysten. 

Restaureringen skal følges af 

målinger af vandføring, vandkvalitet 

og plante- og dyrelivet. 

Det gør man for at kunne 

demonstrere effekten og få en 

naturvidenskabelig funderet 

forståelse for genopretningen. 

Projektet gennemføres af Københavns 

Universitet i samarbejde 

med en privat skovejer 

og andre lokale aktører. 



Figur 1. Rodsystem fra opgravet 

lindetræ, oprindeligt plantet 

med rodklump. Bemærk de 

manglende vertikale rødder. 

Træernes skjulte halvdel V 

Rodens udvikling fra frø til felt 2 

Den naturlige rod forandres i planteskolen, under transport og lagring og under plantning. 

Deformationerne kan have betydning for plantens vækst og stabilitet 

Af Christian Nørgård Nielsen 

En ting er træers naturlige 

rodarkitektur. Noget andet 

er de rødder som vi får når vi 

planter træer, f.eks. i byrum 

og parker. Ikke bare bliver 

rødderne meget ændret i 

planteskolerne for at træerne 

kan overleve den senere flytning. 

Også under transport, 

lagring og plantning kan rødderne 

få en behandling så de 

kan ligge langt fra deres naturlige 

form, hvad enten den 

er en skiverod, hjerterod eller 

pælerod. Det kunne man læse 

i sidste nummer. 

Problemet bliver generelt at 

træerne kommer til at savne 

dybe, vertikale rødder og derfor 

bliver mindre stabile og 

mere sårbare over for tørke. 

Også rodsnøre er et stort problem 

der måske kan løses med 

nye pottetyper. 

Savner vertikale rødder 

Der er ikke gennemført systematiske 

studier af rodarkitekturen 

på bytræer. Der foreligger 

kun spredte iagttagelser, 

f.eks. af et antal linderødder 

14 

som Københavns Kommune 

leverede til Arboretet i forbindelse 

med bolværksrenovering 

ved Frederiksholms Kanal. Selv 

om træerne alle var vitale, var 

rodsystemerne voldsomt præget 

af gentagne beskæringer 

og omplantninger. 

For det første var der en total 

mangel på naturlige vertikale 

rødder (sænkerødder, 

pælerødder, figur 1). For det 

andet var der en del afbøjede 

horisontalrødder (figur 2) som 

forhindrede træet i at udvikle 

symmetriske støtterødder. 

Den intensive rodbeskæring 

kunne stadig iagttages efter 

mange år i felten, men horiontalrødderne 

vil givetvis skille 

sig ud, dvs. at nogle forbliver 

små rødder, mens andre vokser 

kraftigt (figur 3). Vore iagttagelser 

tyder dog på at antal- 

Figur 2. Rodsystem fra opgravet lindetræ. Bemærk de deformerede rødder til én side i træet. Disse rødder er 

blev bøjet i forbindelse med omplantning, pakning af rodklumpen, transport eller ved selve planteprocessen. 


Figur 3. Mange år efter plantning i 

felten kan man stadig se en voldsom 

forgrening efter rodbeskæring, 

men man kunne også se at 

rødderne var ved at skille sig ud, 

nogle forbliver små rødder, mens 

andre vokser kraftigt. 

TRÆERNES 

SKJULTE HALVDEL 

Grønt Miljø sætter i artikelserien 

‘Træernes skjulte 

halvdel’ af Christian Nørgård 

Nielsen fokus på træernes 

rødder, deres funktion, 

struktur og vækstøkologi. 

Dette er den fjerde artikel 

i serien der før har 

budt på ‘Træernes skjulte 

halvdel’, ‘Den ideelle rodstruktur’, 

‘Skiverod, hjerterod 

eller pælerod’ samt første 

del af artiklen ‘Rodens 

udvikling fra frø til felt’. 

Her er anden del. 

Figur 4. Beskåret rod fra mindre bytræ af lind. Rodsystemet på bytræer 

vil i reglen være domineret af en horisontal ‘rodpandekage’. 

let af horisontalrødder forbliver 

højere i flere årtier. 

Drøftelser med planteskolefolk 

bekræfter at rodsystemet 

på bytræer i reglen vil være 

domineret af en horisontal 

‘rodpandekage’ (figur 4). Med 

korrekt sortering og beskæring 

vil sådanne rodsystemer 

have en unaturlig høj symmetri 

i disse horisontalrødder, 

mens de til gengæld i reglen 

vil mangle vertikale rødder. 

Det vurderes at være mere 

undtagelsen end reglen hvis 

en klumpplante har et pindsvineformet 

rodsystem som vist i 

figur 5. 

Manglen på naturlige sænkerødder 

bekræftes af billedmateriale 

fra USA samt drøftelser 

med forskningskolleger i 

USA. Grundlæggende er vores 

viden om de styrende faktorer 

for vertikalrodsudviklingen i 

bytræer dog utilstrækkelig. 

En vigtig forudsætning for 

at bytræmateriale udvikler 

den forventede symmetriske 

horisontale ‘hjerterodsstruktur’ 

er at man ved indskolingen 

af hejstere får bortsorteret 

træer med deforme rodsystemer 

(‘andefødder’, figur 6) 

og generelt får bortskåret 

skæve og flækkede rødder. 

Tørke og stabilitet 

En af de vigtigste funktioner 

ved et bytræ er etableringssikkerheden. 

Den er i reglen 

høj på grund af et rodbeskåret 

rodsystem med meget høj evne 

til at gendanne sig selv. Til 

gengæld mangler det unge 

bytræ dybe rødder. Det giver 

træet mindre tørke- og saltresistens. 

Problemet forværres 

Figur 5. Rod af et ret lille klumpplantet træ. Roden har undtagelsesvist 

en ægte hjerterodsform, også med vertikale rødder. Foto: Plantefokus. 

Figur 6. Hvis bytræer skal udvikle en symmetrisk horisontal hjerterod, 

skal man ved indskolingen af hejstere få bortsorteret træer med 

deforme rodsystemer, f.eks. ‘andefødder’ som her. 

når klumpen bliver sat på en 

hård, uløsnet jord i bunden af 

plantehullet hvilket ofte sker. 

Træer som kun har rødder i 

de øverste 40 cm jord, bliver 

mere udsat for at få tørre grene 

og døde knopper om vinte- 

ren hvor overfladejorden fryser. 

Endvidere stresses træet 

mere i sommertørke. Problemet 

med saltstress kan også 

øges når rødderne er begrænset 

til de øverste jordlag. 

Stabiliteten vil - grundet den 


Figur 7. Når træer placeres tæt på kantsten eller andre rodbarrierer, forhindres 

udviklingen af symmetriske støtte- og trækrødder. Det gør træet 

mere afhængig af sænkerødder. Resultatet er ofte ustabilitet der medfører 

skævhed i stammen og nedsat vitalitet og modstandsdygtighed. 

store symmetri i de horisontale 

rødder - være god hvis træet 

på sin nye vokseplads får lov at 

sende disse rødder ud i alle 

retninger. Men hvis horisontalrødderne 

begrænses i en given 

retning, vil manglen på vertikale 

rødder være kritisk for 

træets stabilitet, og træerne 

får lettere løsnet rodpladen i 

storm (figur 7). Løsnede rødder 

kan være mange år om at 

16 

vokse fast fordi finrødderne 

gentagne gange rives over. 

Disse forhold accelererer 

træers degeneration, svækker 

det og eksponerer det for sekundære 

skadevoldere, svampe, 

insekter, tabt indkapsling 

af råd osv. 

Problem med rodsnøre 

Produktion af store bytræer i 

containere er meget udbredt i 

Figur 8. Rodsnøre i en cypresrod. 

Ideelt set bør planteproducenten 

med jævne mellemrum potte 

planten om til større containere 

og ved hver omplantning afskære 

rødder som cirkulerer i potten. 

Figur 9. Poppelstiklinger vokset i 

plastikpotter - til venstre med 

SpinOut kobbermaling som forhindrer 

rodsnøre og til højre den 

almindelige pottedyrkning. 

dele af USA og Australien hvor 

rødderne ikke fryser når de 

står frit oven på jorden. Det 

bruges også i et vist omfang i 

Tyskland og Danmark. Men da 

der almindeligvis bruges almindelige 

lukkede beholdere 

er der store problemer med 

‘rodsnøre’. 

Ideelt set bør planteproducenten 

med jævne mellemrum 

potte planten om til større 

containere, og ved hver omplantning 

afskære rødder som 

cirkulerer i potten. Det er dog 

en ekstra omkostning som 

producenten ofte sparer væk. 

Og så finder man rodsnøre i 

potterne (figur 8). 

Specielt i udlandet bruges i 

tiltagende grad en kemisk rodbeskæring 

med kobbermaling 

i potterne (SpinOut) som hindrer 

rødderne i at snøre. Det 

giver sådanne potteplanter en 

høj kvalitet (figur 9), men dette 

produkt findes vist ikke på 

det danske marked. 

Det er ekstremt vigtigt at 

plantøren ved udplantning i 

felten husker enten at afskære 

de cirkulerende rødder eller at 

udrede dem fra klumpen og 

fordele dem ud i et stort plantehul. 

Ellers ser man ofte at 

planten kommer til at stå i 

stampe fordi rodsnøren (af 

delvist ukendte årsager) forhindrer 

nye rødder i at vokse 

ud i den omgivende jord (figur 

8), og træet kommer til at 

hænge i én til to rødder. 

Rodsnøre er den værste af 

mulige roddeformationer fordi 

planten ofte kommer til at 

lide og stagnere i mange år. 

Ofte ender busken eller træet 

efter flere års overlevelse med 

pludseligt at dø. Rodsnøre forhindrer 

udvikling af gode symmetriske 

støtterødder, træerne 

bliver ofte skæve og vandforsyningen 

stærkt forringet. 

Containertræer med rodsnøre 

udvikler ikke normale sænkeog 

pælerødder. 

Nye pottetyper 

Der er nyere pottetyper undervejs 

som med luftbeskæring 

sikrer en bedre styring af rødderne 

samt naturlig intensivering 

af rodklumpen uden at 

skade rødderne med mekanisk 

beskæring. ‘Air-pots’ eller 

‘Springrings’ (figur 10) bruges 

forsøgsvis af Birkholm Panteskole, 

men er i øvrigt udbredt i 

engelske og australske planteskoler. 

Ulempen ved disse typer er 

dels faren for frostskader på 

rødderne, dels manglende 

luftbeskæring i bunden af 

containeren. Det vil sige at de 

vertikalt voksende rødder bliver 

afbøjede og deformerede. 

Hvis man ved henholdsvis levering 

og plantning sørger for at 

afskære sådanne deformerede 

vertikalrødder, er der håb om 

at de vil regenerere og danne 

dybe rødder i løbet af nogle 

år. Jeg har mere udførligt diskuteret 

sænkerrøddernes dynamik 

i en engelsk artikel 

(Nielsen 2009). 

En ny spansk potte (Maceflor), 

som både skulle sikre 

luftbeskæring i siden og i bunden, 

er brugt i en forsøgsproduktion 

hos Danverde.dk (figur 

11). Ulempen er at potten 

skal hæves fra jorden, og det 

giver ekstra udfordringer med 

at beskytte rodklumpen mod 

frost om vinteren. Det vides 

endnu ikke om roddeformationer 

helt undgås. 

‘Root control bags’ er sække 

som er nedgravet i jorden og 

kun tillader finrødder at forlade 

sækken. Således skulle 

man kunne tage sækken med 

træ og den færdige rodklump 

op og kun miste finrødderne. 

Mig bekendt har konceptet 

ikke vundet stor udbredelse i 



Figur 10. Træer plantet i ’springrings’. Bemærk at 

eventuelle vertikalrødder vil bøje af og deformere 

når de rammer fiberdugen i bunden af containeren. 

Springringspotten har buler i plastikken 

som hindrer rodsnøre samt lufthuller der bremser 

finrodens videre vækst. 

udlandet, og man kan næsten 

tænke sig til alle de praktiske 

barrierer for anvendelsen. 

Da meget taler for at omplantninger 

beskadiger eksisterende 

sænkerødder, er det 

en teoretisk mulighed at dyrke 

sænkerodsbevarende bytræer 

ved at undlade omplantning 

og kun foretage rodbeskæring 

in situ i større afstand fra 

stammen. Klerks planteskole 

beretter om gode resultater 

med dette princip, men emnet 

kræver nærmere dokumentation. 

På vej til at blive bedre 

Udviklingen af bytræer handler 

om mere end en funktionel 

og måske ‘naturlig’ rodarkitektur. 

Andre centrale faktorer 

i træets logistiske kæde fra 

‘frø til felt’ er etableringssikkerhed, 

beskæringsbehov, årstid 

og plantetidspunkt, lagring 

og logistik og ikke mindst 

planteskolernes store investeringer 

i rationelle og standardiserede 

prouktionssystemer. 

Vi kan glæde os over at have 

en planteskolesektor som 

kan levere store og overlevelsesdygtige 

træer. Vi må indtil 

videre acceptere at en del af 

disse træer lever uden de naturlige 

pæle- og sænkerødder 

18 

Figur 11. Maceflor-potte med luftbeskæring både i siden og i bunden. 

Ulempen er pottens placering - hævet over jorden. Foto: Peter Benfeldt. 

- med de negative følger det 

kan have for træernes fremtid. 

Planteskolernes vej til at levere 

bytræer med ‘sænkerodsgaranti’ 

er antagelig lang og 

uoverskuelig, men hvis det engang 

lykkes, bliver det uden 

tvivl en meget vigtig salgsparameter. 

Der er ingen tvivl om at et 

vigtig element på vejen mod 

bedre rodsystemer i bytræer 

også er kontrollen af det leverede 

plantemateriale. Man bør 

som modtager af et planteparti 

altid åbne op for rodklumpen 

i 2-5% af de leverede træer 

og sikre sig at der findes en 

symmetrisk rodfordeling og et 

højt antal beskårne rødder i 

klumpen. Hvis der er bøjede 

eller flækkede rødder i kanten 

af klumpen, bør de afskæres. 

Der ligger her også en udvikling 

i at beskrive en god 

standardprocedure for rodkontrol 

inden plantning. Også 

ved transport og håndtering 

under plantning bør det undgås 

at ‘trykke’ rodklumpen 

fordi det kan føre til afbøjning, 

bræk og flæk af rødder. 

For at vi kan blive bedre, 

ville det dog være nyttigt først 

at have bedre viden om problemernes 

omfang og karakter. 

Heri ligger en stor udfordring 

for erhverv og forskning. 

Og så skal bestillerne begynde 

at tænke anderledes. En 

god overlevelse og ‘lav pris’ er 

hvad de fleste bestillere prioriterer 

højt fordi det har betydning 

for deres budget her og 

nu. Træernes langsigtede vitalitet 

prioriteres umiddelbart lavere. 

Måske også fordi vi endnu 

ikke har været i stand til at 

formulere de rigtige krav til 

planteskolerne. Og måske fordi 

vi heller ikke vil betale for 

en højere kvalitet. ❏ 

Joel Klerk og Svend Andersen takkes 

for konstruktiv kritik af manus. 

KILDER 

C.N. Nielsen (2009): A comparison of 

sinker root development in urban 

and forest trees. In: G.W. Watson, L 

Costello, B. Scharenbroch & E. Gilman 

(eds): The landscape below ground III: 

proceedings of a third international 

workshop on tree root development 

in urban soils. International Society of 

Arboriculture, pp. 266-275. 

SKRIBENT 

Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat, 

dr.agro. Han har i mange år 

forsket i træer og træøkologi på Skov 

& Landskab, Københavns Universitet, 

og har nu eget rådgiverfirma, 

SkovByKon.dk. Han har taget alle billeder 

hvor ikke andet er anført. 


Vi har den perfekte løsning til den perfekte græsplæne 


Når vedaffaldet 

skal brændes af 

Ny afbrændingsbekendtgørelse strammer og 

nuancerer afstandskravene ved afbrænding til 

have- og parkaffald og små bål 

Det kan af og til være praktisk 

at brænde naturligt 

affald af når man arbejder i 

park, skov og natur. Men der 

er snævre grænser for hvornår 

og hvordan man må gøre det. 

Det fremgår af affaldsbekendtgørelsen 

og de kommunale 

affaldsregulativer - og af 

Beredskabsstyrelsens nye afbrændingsbekendtgørelse 

der 

har erstattet den gamle halmbekendtgørelse 

fra 1999. Her 

er der bl.a. kommet skrappere 

afstandskrav til større afbrændinger 

af have- og parkaffald. 

Grene og kvas der skal 

brændes af for at skaffe det 

ad vejen, er efter affaldsbekendtgørelsens 

definition affald. 

Og det må som hovedregel 

kun afbrændes på godkendte 

forbrændingsanlæg. 

Der er dog undtagelser. 

For skovbevoksninger på 

mindst 0,5 ha og af mindst 20 

meters bredde må man godt 

afbrænde hugstaffald og træstød 

på lokaliteten. Det er en 

generel regel. 

Elementer der skal holdes 

afstand til 

Bygninger med hårdt tag 

Bygninger med let 

antændeligt tag 

Nåletræsbevoksninger, 

lyngarealer og anden 

letantændelig vegetation 

Letantændelige markafgrøder 

Steder hvor der anvendes eller 

opbevares større oplag af eksplosive, 

letantændelige, 

brandfarlige eller brandnærende 

stoffer som f.eks. 

halm, træ eller plast. 

Maskiner der ikke bruges 

ved afbrændingen 

20 

Naturligt affald fra have, 

park og natur må man også 

godt brænde af, men kun hvis 

kommunen i sit affaldsregulativ 

har fastsat bestemmelser 

om det. Affaldsregulativerne 

kan ses på kommunens hjemmeside. 

Hvis kommunen ikke 

har taget stilling til spørgsmålet, 

gælder affaldsregulativets 

generelle regler for at bortskaffe 

affald, og så er afbrænding 

på stedet ikke tilladt. 

Det er også kommunens affaldsregulativ 

der afgør om 

Sankt Hansbål på offentlige 

arealer skal anmeldes til kommunen 

eller ej - eller om man 

overhovedet må tænde bålet 

det ønskede sted. 

Afstandsreglerne 

Uanset hvad der står i affaldsbekendtgørelsen 

og de kommunale 

affaldsregulativer, skal 

man holde afbrændingsbekendtgørelsens 

regler om afstande 

og andre brandværnsregler. 

Bekendtgørelsen giver 

også kommunen mulighed for 

Bål op til 100 m 2 

Strenge op til 5 m 

Skovaffald 

Bål over 100 m 2 

Strenge over 5 m 

30 m 100 m 

100 m 100 m 

30 m 100 m 

30 m 100 m 

100 m 100 m 

30 m 30 m 

Kommunens affaldsregulativ 

afgør om 

Sankt Hansbål på offentlige 

arealer skal anmeldes 

eller ej, men i alle tilfælde 

skal afbrændingsbekendtgørelsensafstandsregler 

holdes. Foto: Københavns 

Kommune. 

Have- og parkaffald 

Bål op til 

0,2 m 3 

Bål op til 

0,5 m 3 

Bål over 

0,5 m 3 

10 m 30 m 30 m 

30 m 100 m 200 m 

30 m 100 m 200 m 

30 m 30 m 60 m 

100 m 100 m 200 m 

Bål højst 

Ø 80 cm 

Bålafbrænding 

Afbrændingsbekendtgørelsens afstandsregler. Ved jævn vind fordobles de kortere af afstandene i vindens retning. Se nærmere i 

bekendtgørelsen. Sankt Hansbål hører til under ‘Bålafbrænding, bål over Ø 120 cm i spalten længst til højre. 

15 m 

Bål højst 

Ø 120 cm 

Bål over 

Ø 120 cm 

10 m 30 m 

15 m 200 m 

15 m 15 m 200 m 

15 m 15 m 60 m 

15 m 15 m 200 m 


at tillade afvigelser og for at 

regulere, eventuelt forbyde, 

afbrænding i et afgrænset 

område i en bestemt periode. 

I reglerne om afstandsforhold 

skelnes mellem halm, 

skovaffald, lyng/siv/rør, haveaffald 

og bålafbrænding. Det 

er nævnt at park- og gartneriaffald 

falder ind under haveaffald 

ligesom Sankt Hansbål 

falder under bålafbrænding. 

Vedaffald fra naturområder, 

der f.eks. opstår når man rydder 

uønsket opvækst af træer 

og buske, er ikke nævnt. Hvilke 

afstandsregler man her skal 

benytte, kommer an på en 

konkret vurdering af stedet, 

oplyser fuldmægtig Christian 

Nielsen fra Beredskabsstyrelsen. 

Hvis det er mest sammenligneligt 

med skov bruges afstandsreglerne 

for skovaffald. 

Ellers bruges afstandsreglerne 

for haveaffald. Og er man i 

tvivl, bruger man bare de 

strengeste regler. 

Er vinden blot ‘jævn’ fordobles 

alle alle de kortere afstande 

i vindens retning. Og 

jævn vind er ikke mere end 

hvor kviste og mindre grene 

bevæger sig. Er vinden ‘frisk’ 

og derover, må afbrændingen 

slet ikke igangsættes, og ilden 

skal slukkes hvis vindretningen 

skifter eller vinden tager til. 

I øvrigt skal afbrændingen 

være kontrolleret og planlagt 

så man ikke risikerer at sprede 

branden eller genere eller skade 

omgivelserne. Afbrændingen 

må derfor ikke finde sted 

nær vegetation eller genstande 

der let antændes eller nær 

luftledninger og elmaster. Afbrændingen 

må ikke på grund 

af røgen eller andet være til 

‘væsentlig ulempe’ for andre. 

Der skal desuden være forsvarlige 

redningsveje og slukningsmuligheder 

og efter afbrændingen 

skal ild og gløder være 

slukket så der ikke er fare for 

genantændelse. 

Skrappere krav end før 

I forhold til den gamle halmbekendtgørelse 

er der flere 

ændringer. For haveaffald var 

der før kun én kategori over 

0,2 m 3 bål. Nu er der en kategori 

fra 0,2 til 0,5 m 3 med 

uændrede krav samt en kategori 

over 0,5 m 3 med væsenligt 

øgede afstandskrav som det 

ses af skemaet. 

For afbrænding af bål er 

reglerne lempet for små bål. 

Før blev der kun nævnt ‘festblus, 

herunder Sankt Hansbål’. 

Nu er der hele tre kategorier 

hvor bål med en diameter over 

120 cm - herunder Sankt Hansbål 

- har de samme afstandskrav 

som før. 

I den ny bekendtgørelse er 

reglerne om vind også præciseret. 

Før hed det at afbrænding 

ikke måtte finde sted i 

for stærk blæst og at afstandene 

skulle fordobles i vindens 

retning. Nu er det i ‘jævn vind’ 

at afstandene fordobles og at 

man helt stopper afbrænding i 

frisk vind. Endelig er de generelle 

regler om genantændelse, 

røggener mv. skærpet. 

Som driftsmetode 

Hvad angår afbrænding som 

driftmetode på bl.a. heder, taler 

man ikke om affaldsbortskaffelse. 

Derfor gælder affaldsbekendtgørelsen 

ikke. Afbrændinger 

kræver dog tilladelse 

fra kommunen der skal 

fastsætte konkrete afstandskrav 

- og eventuelt her kan 

man skele til afbrændingsbekendtgørelsens 

afstandskrav. 

Bekendtgørelsen har også et 

generelt forbud fra 1. april til 

31. august mod afbrænding af 

lyng, siv og rør, hede- og mosetørv 

samt hede- og mosejord. 

Kommunen kan dog - efter 

udtalelse fra Naturstyrelsen 

- dispensere fra dette forbud. 

Afbrændinger på naturarealer 

der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 

§3 kræver 

altid kommunens dispensation 

- principielt fordi en afbrænding 

ændrer arealets tilstand. 

Afbrændinger på beskyttede 

fortidsminder kræver tilladelse 

fra Kulturstyrelsen da museumsloven 

ikke tillader pleje 

der kan ændre beskyttede fortidsminders 

tilstand. sh 

KILDER 

Affaldsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse 

nr. 1309 af 18. december 2012 

om affald. 

Afbrændingsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse 

nr. 1186 af 12. december 

2012 om brandværnsforanstaltninger 

ved afbrænding i det fri af 

halm, kvas, haveaffald og bål mv. 

Naturbeskyttelsesloven: Bekendtgørelse 

nr. 933 af 24. september 2009 af 

lov om naturbeskyttelse. 

Museumsloven: Bekendtgørelse nr. 

1505 af 14. december 2006 af museumslov. 

Lasse Baaner, Betinna H.D. Andreasen 

(2013): Afbrænding af affald fra naturpleje 

og skovdrift. Videnblade 

Park og Landskab 7.0-2. Skov & Landskab 

2013. 


Et ordentligt stykke arbejde 

Niels Lützen Landskabsarkitekter er et af mange små landskabsarkitektfirmaer der prøver at 

overleve på gamle dyder, men de kan gå en hård tid i møde 

Der er kun Niels Lützen selv 

og to medarbejdere, Mette 

Greve Pedersen og Lise Lycke. 

Og det er ikke haver de arbejder 

med, men større friarealer 

og grønne områder. De 

skal helst kunne det hele og 

være mindst lige så gode til 

det som de ofte meget større 

konkurrenter. Og helst billigere. 

Noget af en udfordring. 

„De små firmaer har det ogå 

svært i øjeblikket,“ fortæller 

Niels Lützen. „Vi mærker at 

store ingeniørfirmaer som Niras, 

Grontmij, Rambøll og Orbicon 

ansætter landskabsarkitekter 

og får en større og større 

rolle inden for projektering 

22 

af grønne områder. Men hvad 

skal der så blive af os? Når vi 

taler med ingeniører, hører vi 

tit at det er utroligt at vi kan 

være så små og alligevel prøve 

at gabe over hele projekteringen. 

Hos dem kan så små firmaer 

kun være meget specialiserede. 

Vi skal kunne det hele, 

men det kan vi nok ikke blive 

ved med. Vi kan vælge at gøre 

som ingeniørerne, blive store 

eller specialisere os.“ 

Det aktive netværk 

Når det hidtil er gået godt er 

forklaringen det netværk som 

firmaet er en meget aktiv del 

af. Anlægsgartnere bliver 

Det Nationale Klimapanel får forklaret friarealerne i A/B Vilhelm Thomsens Allé udført 2012 med 100% LAR. 

LANDSKABSARKITEKTFIRMAET 

De private rådgivende landskabsarkitektfirmaer 

er en lille, men vigtig gruppe i det samlede 

fag. Vi vil i de næste numre give fagets 

øvrige grupper et billede af landskabsarkitektfirmaernes 

arbejdsvilkår og faglige ståsteder. 

Vi besøger firmaer forskellige af størrelse, 

beliggenhed og opgaveprofil. Og hvor 

udfordringerne derfor varierer. 

Første artikel er om et lille, men veletableret 

firma der påtager sig ret store opgaver, 

især inden for renovering af friarealer, og derfor 

ofte konkurrerer med langt større konkurrenter. 

Landskabsarkitektfirmaet bor - som 

spurgt om udførelsen. Leverandører 

om deres produkter. 

Ingeniørfirmaer om det tekniske 

- og bliver i nogle tilfælde 

hyret til beregninger. Internet 

og fagblade giver også meget. 

Lützen fremhæver det tyske 

‘Garten + Landschaft’ for en 

god blanding af det tekniske 

og arkitektoniske. 

„I det hele taget får jeg meget 

inspiration fra Tyskland, 

også fra rejser. Vi ligger i det 

samme klimabælte og kan blive 

inspireret direkte af deres 

planteanvendelse der tit er 

bedre end vores. Også når det 

gælder bytræer som de giver 

meget mere plads,“ siger han. 

godt halvdelen af alle - i København, men 

som typisk er for standen, tager de arbejde i 

et stort geografisk område. 

Der er under 100 private landskabsarkitektfirmaer 

i Danmark. 71 er med i Landskabsnetværket 

under Danske Arkitektvirksomheder. 

Cirka 55 har landskabsarkitektur som hovedområde. 

De fleste har under fem medarbejdere. 

Kun omkring en håndfuld har over ti. 

De øvrige medlemmer af Landskabsnetværket 

er enten store arkitektfirmaer med landskabsafdelinger. 

Uden for Landskabsnetværket 

finder man en håndfuld af de store ingeniørfirmaer 

der har landskabsafdelinger med 

5 til 10 ansatte landskabsarkitekter. 

Til gengæld søger Lützen 

ikke så meget støtte fra andre 

landskabsarkitektfirmaer. Heller 

ikke selv om han bor dør 

om dør med to andre små af 

slagsen. Og kollegiale aftenmøder 

i f.eks. landskabsarkitektforeningen 

er heller ikke 

det store hit. 

„Jeg har aftenmøder nok i 

forvejen. Og det er svært at 

netværke med konkurrenter. 

Jeg vil hellere netværke med 

dem der kan bruge mig. Hvor 

vi kan bruge hinanden. Men 

det kan jo også godt være 

landskabsarkitekter som bare 

er ansat i f.eks kommuner eller 

ingeniørfirmaer.“ 

De gode anlægsgartnere 

„Der er mange fantastiske 

anlægsgartnerfirmaer,“ fortæller 

Lützen. „De er dygtige 

og får de ting udført som vi 

andre bare går og snakker om. 

De leverer et godt resultat og 

tjener på det. Og de er et godt 

bindeled til beboerne i de områder 

vi arbejder i.“ 

Lützen kan dog ikke selv 

vælge frit på alle hylder, men 

han er med til at udvælge dem 

der skal prækvalificeres. Er anlægsgartnerenunderentreprenør, 

er der også mulighed for 

at tale med hovedentreprenøren 

om ‘hvem der kan bruges’. 

„Vi taler med anlægsgartnerens 

projektleder og formand 

både under udførelsen 

og projektgranskningen, bl.a. 

når der skal foretages besparelser. 

Det handler mest om 

anlægsspørgsmål, og mest i 

forhold til belægninger, materialer 

og afløb hvor anlægsgartnerne 

har meget at byde 

på. Med planter er det mere 

følsomt. Dårligt jord- og plantearbejde 

forekommer, f.eks. 

problemer med plantedybden 

og at dårlige planter ikke sorteres 

fra. Disponeringen af 

arealet taler vi slet ikke om. 

Det kan godt være at nogle 

anlægsgartnere siger at de 

tegner haver lige så godt som 

landskabsarkitekter. Jeg mener 

vi har forskellige styrker, 


og en af vores er at vi tænker i 

helheder.“ 

I det hele taget understreger 

Lützen hvor vigtig kommunikationen 

er. „Stort set alle vores 

opgaver involverer beboere, 

bestyrelser, driftsfolk, naboer, 

myndigheder, forsyninger 

og mange andre. Derfor er 

vi nødt til at kommunikere fornuftigt 

med alle. Vi forsøger 

ikke at være højrøvede og 

bedrevidende hvis det ikke er 

nødvendigt. Og vi behandler 

folk ordentligt og værdigt indtil 

de selv viser at de fortjener 

anderledes.“ 

Tekniker for fuld styrke 

Lützen fortæller om en jordbrugsteknolog 

han har haft 

ansat: „Han kunne det tekniske 

og syntes det var sjovt. Vi 

havde et godt samarbejde. Nu 

er han begyndt at læse til 

landskabsarkitekt. For som 

teknolog kan man ikke udføre 

landskabsarkitektens arbejde.“ 

Når han bliver færdig kan 

han både designe helheder og 

være tekniker for fuld skrue. 

Det vil være godt for faget, 

vurderer Lützen: „Landskabsarkitektfaget 

mangler folk der 

kan kaste sig ud i det tekniske 

med fuld styrke. Faget er blevet 

lidt tøset, lidt overfladisk 

hvor der kan være langt fra de 

lækre perspektivtegninger til 

virkeligheden. Det gælder ikke 

bare det tekniske, men også 

måden vi planlægger på uden 

nok brugermedvirken.“ 

„Der bliver i det hele taget 

brugt meget tid på at gøre 

planen lækker så den kan sælge 

eller for at vise en vision. 

Det kan være nødvendigt. Vi 

gør det selv, men det kan også 

let blive for malerisk. Vi foretrækker 

at nøjes med plantegning, 

snit og referencebillede,“ 

siger Lützen. 

Næsten konstant på 

Lützen ligger ikke på den lade 

side. „Jeg arbejder ikke selv 

under 50 timer om ugen og 

tjener ikke mere end mine ansatte. 

Hvorfor gør jeg det? Fri- 

Man bliver konfronteret med faget hele tiden, også når man har fri, 

fortæller Niels Lützen der her tager en slapper fra det grønne. 

Kirkepladsen i Holbæk der 

binder kirken og dens historiske 

omgivelser sammen med byens 

hovedgade med robuste materialer. 

Udført af Lars Aarup A/S. 

heden til at bestemme selv? En 

lidt for samvittighedsfuld indstilling? 

Jeg ved det faktisk ikke 

rigtigt, men jeg tror ikke at 

den yngre generation har helt 

samme lyst,“ siger den 59-årige 

tegnestueejer. 

Som mange landskabsarkitekter 

kender det, er faget også 

en mere eller mindre frivillig 

hobby: „Man bliver konfronteret 

med faget hele tiden, 

vores fagområde jo er så 

visuelt, alle løsninger springer 

lige op i sylten på dig, også 

når man har fri og er på ferie. 

Hvordan kan det blive bedre, 

tænker man.“ En plage vil 

Lützen dog ikke kalde det. Det 

evige kritiske blik ødelægger 

ikke oplevelsen, „for mange 

ting er også vellykkede.“ 

Det kritiske tilbageblik er 

også nødvendigt når det gælder 

egne projekter, understreger 

Lützen. „Man kan lære af 

virkeligheden. Derfor skal vi 

være bedre til at evaluere de 

projekter vi har tegnet. Vi skal 

have nosser til at gå tilbage og 

se om det lykkedes. Det forsøger 

jeg også at gøre selv. Det 

er specielt vedligeholdelsen 

der er et problem.“ 


Gården i karré 421 med de store træer er et af de projekter tegnestuen har udført i svømmehalskvarteret, Frederiksberg. Udført af LK-gruppen A/S. 

Et af de senere års projekter 

er renoveringen af en karré i 

Københavns nordvestkvarter. I 

gården er der frodigt, men 

forhaverne ud mod de befærdede 

veje er fejlet. Bøgehækkene 

døde næsten med det 

samme og er aldrig erstattet. 

„Det er også et ekstremt 

miljø med stort slid, vind og 

vejsalt. Vi skulle have skiftet 

jorden ud, gødet, beskyttet 

planterne bedre og måske 

valgt en mere robust art, måske 

tjørn. Og plantningen kunne 

være gjort bedre. Planterne 

var dårlige og plantet for højt 

med blottede rødder.“ 

Hvad vil I selv gøre for at 

løse problemet med plejen når 

I slipper jeres tilsyn? 

„Vores driftsvejledning skal 

blive bedre. Det skal der være 

styr på, især når vi samtidig 

skal udvikle lokal afledning af 

regnvand og natur i byen. Og 

så prøver vi at indrette vores 

planer efter den mulige drift. 

Er det kommunale anlæg, er 

det deres driftsafdeling vi taler 

med. I boligområder er det 

ejendomsfunktionærerne vi 

skal have fat på. De er det stabile 

element der holder sammen 

på det, men arbejdet af- 

24 

hænger selvfølgelig af deres 

deres viden, kunnen og ansvarlighed.“ 

Hverdag i grøn stue 

Og hvordan fordeler man arbejdet 

på en lille tegnestue? 

„De to medarbejdere kommer 

med udspil til løsninger. Dem 

taler vi om, og så går de videre 

med planer og illustrationer. 

Det kan også være at jeg selv 

skitserer,“ forklarer Niels Lützen, 

men ellers er hans opgave 

at ‘holde sammen på det hele’, 

som han siger. Går til møder 

med bygherrer og beboere, 

holder foredrag, forhandler, 

laver kvalitetssikring, beskrivelser, 

fører tilsyn. 

Det kan måske lyde som om 

medarbejderne laver alt det 

sjove og kreative, mens Lützen 

klarer det kedelige. Men sådan 

ser han ikke på det. „Jeg 

er tilfreds med at lave det administrative. 

Men det er afgørende 

at medarbejderne er 

kreative. Ellers kunne jeg lige 

vel have en teknisk tegner.“ 

Blandt opgaverne er der 

mange renoveringer af friarealer 

i boligområder. Det kan 

nærmest kaldes for tegnestuens 

speciale. Til de seneste op- 

gaver hører to gårdanlæg i 

Københavns Kommune. Til de 

øvrige opgaver i de seneste 

par år hører bl.a. renovering af 

arealer ved Gentofte Sportspark, 

en motionssti for Gentofte 

Kommune, stoppesteder 

for Movia, en lommepark i Husum, 

kunstgræsbaner samt 

gården i kulturcentret Vartov i 

København. Sidstnævnte var 

speciel på den måde at et anlægsgartnerfirma, 

OK Grøn 

Anlæg, var totalentreprenør 

og hyrede Lützen. 

Der er omkring 20 større og 

mindre opgaver på et år, men 

ingen af dem er knyttet til nybyggeri. 

Denne opgaveprofil 

kan være med til at forklare 

hvorfor tegnestuen ikke har 

mærket meget til den økonomiske 

krise. 

„Opgaverne kommer typisk 

fra bygherrer og bygherrerådgivere 

som kender os og spørger 

om vi vil være med,“ fortæller 

Lützen. „Ofte er det 

kommunale bygherrer. Inden 

for vores område er vi så totalrådgivere 

og skal selv indhente 

den rådgivning vi ikke selv kan 

levere. Det kan være ret store 

projekter,“ fortæller Lützen 

der nævner entreprisesummer 

på 18 og 40 mio. kr. blandt de 

seneste opgaver. 

Opgavens honorar er enten 

baseret på tilbud eller forhandling. 

Tilbud giver Lützen 

cirka 1 af hver 14. dag for tiden, 

enten alene eller sammen 

med diverse teams. Fastsættes 

honoraret i forhandling, kan 

det være en lang proces. „Ofte 

skal hele budgettet på plads 

først, for mange har en helt 

urealistisk forventning om 

hvad de kan få for pengene. 

Så vi laver tit et budget og 

dertil et forslag til honorar-% 

eller et fast honorar, alt afhængigt 

af opgavetypen.“ 

Og så er der en anderledes 

opgave i gang, nemlig en rapport 

om de danske forhaver 

som Ministeriet for By, Bolig 

og Landdistrikter har bestilt. 

Træløse forhaver med masser 

af sten. „Vi har det svært med 

store træer nær deres boliger. 

Men man skal ikke langt ned i 

Tyskland for at store træer får 

lov at stå tæt på husene. Det 

må de også i Finland. I Danmark 

synes indvandrene også 

at træerne er ok. Derfor er 

lindene hjemme i min gård bevaret. 

Men de andre danskere 

skal ikke nyde noget. Vi vil ik- 


ke flytte os fordi der er træer. 

Vi vil ikke finde os i noget. Det 

er den danske folkesjæl.“ 

Funktionsdygtigt 

Det har i en del år været udbredt 

blandt landskabsarkitekter 

at bruge en kunstnerisk inspireret 

arbejdsmetode hvor 

f.eks. et billede eller reference 

er grundlag for designet. Sådan 

arbejder Lützen ikke. 

„Jeg fokuserer på de mennesker 

der skal bruge området, 

hvad det skal bruges til og 

hvordan det kan fungere. Det 

skal være brugbart. Funktionsdygtigt. 

Folk skal kunne forstå 

det vi laver, og der skal være 

tilgængelighed for alle. Man 

kan godt sige jeg er funktionalist. 

Det lyder gammeldags. 

Det er måske heller ikke det 

der sælger bedst. Der er i hvert 

fald tendens til at politikere 

og bygherrer læner sig op af 

dem der har en mere kunstnerisk 

profil og viser de fede perspektiver. 

Men det er ikke 

nok.“ 

Som eksempel nævner Lützen 

den lille Folkets Park på 

Nørrebro i København. Den 

blev omlagt til en ‘rigtig’ park 

for nogle år siden, bl.a. med 

en stor bro og staudebede. 

„Det så godt ud. Men det er 

kun pusherne der bruger broen, 

og stauderne er for længst 

jokket helt ned. Det får mig til 

at spørge om landskabsarkitekter 

altid er gode nok til at 

sætte deres projekter ind i den 

kontekst der er på stedet.“ 

„Eller tag det plejehjem i 

Frederikssund hvor min far boede. 

Der var tænkt nogle tanker 

med beplantningen, men 

den fungerede ikke og den 

blev ikke holdt. Det var pauvert 

at se. Det er ikke en måde 

at behandle de gamle på. Det 

er ikke nok med en fin vision, 

hvis driften ikke er der.“ 

Ud over den kunstneriske 

metode, kan du så se nogle 

særlige designmæssige tendenser 

i tiden? 

„Det er jo nærliggende at 

nævne de organiske former 

hvor stregerne nærmest ligner 

mønstret på et skildpaddeskjold. 

Det er en form som kan 

tolkes økologisk eller vise bæredygtighed, 

men er det symbolsk 

eller reelt? Det skal vi 

være meget bevidste om, bl.a. 

fordi vi arbejder meget sammen 

med ingeniører, f.eks. om 

LAR-projekter. Her skal det 

bare fungere.“ 

Den faglige udfordring 

Lokal afledning af regnvand, 

LAR, er blevet en vigtig opgave 

de grønne områder skal løse. 

De skal også være med til 

at redde biodiversiteten. At de 

grønne områder skal løse andre 

opgaver end rekreation og 

æstetik, har stor betydning for 

faget, vurderer Lützen: 

„Faget bliver mere konkret 

og det styrker faget, men det 

udfordrer også vores faglige 

kunnen. Det er en kompliceret 

virkelighed. Man kan f.eks. tage 

hele naturdebatten og specielt 

om natur i byen der ligger 

mig voldsomt på sinde. Vi stø- 

Den permeable vandrende i A/B Vilhelm Thomsens Allé. Udført af LK-gruppen A/S. 

Indvielse af gårdanlægget i Tøndergade Vest på Vesterbro i juni 2012. 

Udført af OK grøn anlæg A/S. 

der på den i alle projekter og 

hos de fleste politikere, beboere 

og bygherrer. Men det er 

også et symptom på at de fleste 

ikke har en rigtig kontakt 

med naturen. De er måske 

vokset op i en parcelhushave 

eller har haft en kanariefugl. 

Naturen er blevet noget man 

oplever gennem en bilrude eller 

en tv-skærm. Kommer den 

for tæt på, bliver den ukontrollabel. 

Alle synes at vores 

LAR-projekter er spændende, 

men det skræmmer også mange 

på grund af myg, børn der 

kan drukne, mudder på skoene 

og meget andet.“ 

Også på et andet område 

savner faget noget, vurderer 

Lützen: „Vi er nok ikke så gode 

til planter som vi selv tror, 

især til at sammensætte plantesamfund. 

De skal være frodige, 

ja, men de skal også passe 

til sted og vilkår, f.eks. trives 

under et stort træ eller vokse i 

en saltbelastet grøft eller 

blomstre med minimal drift.“ 

Det er en udfordring for 

landskabsarkitektstudierne, 

fastslår Lützen. „Jeg ved ikke 

om de gør noget. Men hvis de 

gør, kan følgen være at det 

kan blive nødvendigt at fokusere 

mindre på kunsten. Kunst 

kan ikke alene redde verden. 

Der skal skrappere midler til.“ 

Vores eget system 

Faget er mere eller mindre ved 

at blive tvunget ind i administrative 

og tekniske metoder, 

f.eks. rumlig projektering i 3D 

og beskrivelsessystemet fra 

BIPS. Det kan være et særligt 

problem for små tegnestuer 

der ikke kan have specialister 

til alt. Men ikke for Lützen. 

„3D begynder at komme i 

vores fag, men det er begrænset 

hvor meget vi selv har arbejdet 

med det. Hvad angår 

beskrivelser bruger vi sjældent 

BIPS, men mere vores eget system 

der er meget kortere og 

enklere. Når det er sådan, er 

det nok fordi vi normalt arbejder 

som totalrådgiver. Vi er 

sjældent underrådgiver hvor 

et arkitekt- eller ingeniørfirma 

siger vi skal bruge 3D eller 

BIPS. Men det kan jo komme. 

Vi parrer os med alle der vil arbejde 

sammen med os.“ 

Uanset hvad rokkes der ikke 

ved den basale dyd, bedyrer 

Lützen: „For mig handler det 

om at gøre et ordentligt stykke 

arbejde og følge arbejdet 

til dørs. Folk skal være tilfredse 

med én. Og er man en del af 

en større helhed, skal man ikke 

bare udføre sin del ordentligt, 

man skal også tage teten 

og inspirere de andre.“ sh 


‘Slacklining’ kan 

ødelægge træernes bark 

Ny parktrend giver forvaltere nye problemer 

Det er de senere år blevet 

moderne at gå på line, 

ofte i byens parker, men når 

linen spændes ud mellem to 

træer uden stammebeskyttelse, 

kan de få alvorlige barkskader. 

I flere tyske parkforvaltninger 

har man derfor forbudt 

den såkaldte ‘slacklining’, 

mens andre forsøger at beskytte 

træerne ved at oplyse og 

udpege særligt egnede træer. 

I Danmark breder moden sig 

også, og parkforvaltninger bør 

overveje hvordan man håndterer 

fænomenet, skriver Oliver 

Bühler og Linda B. Jørgensen 

i Skov & Landskabs videnblad 

‘Slacklining øger presset 

på byens træer’. 

Linen skurrer barken og 

gnaver sig med tiden ind til 

træets ved. Det afbryder transporten 

af kulhydrater og vand 

og ødelægger vækstlaget. Det 

blottede ved kan desuden let 

blive angrebet af svampe og 

skadedyr. Problemet er først 

løst når sårvæv (kallus) har 

dækket såret. 

Skaderne går typisk halvt 

rundt om stammen, men fastgøres 

linen omkring stammen 

26 

med en løkke eller karabinhage 

der strammes ved belastning, 

kan skaderne gå hele vejen 

rundt. At bruge reb fremfor 

flade stropper hæver også 

risikoen. Og da det kun er få 

træer der står i rigtig indbyrdes 

afstand, er det gerne de 

samme træer som bruges igen 

og igen. Risikoen for skader er 

størst for unge ræer og andre 

træer med tynd bark. 

Skaderne kan afbødes enkelt 

og improviseret med f.eks. 

små tæpper eller ‘træbeskyttere’ 

mellem yderbarken og den 

strop der lægges om træet for 

at holde linen. De kan i bedste 

fald afbøde barkskader, men 

sjældent trykskader i det sårbare 

vækstlag. 

På grundlag af tyske erfaringer 

har Bühler og Jørgensen 

opstillet en række anbefalinger: 

Brug kun store træer til 

slacklining, ikke under 120 cm 

stammeomfang eller 40 cm 

stammediameter. Brug kun 

træer med grov bark, f.eks. eg, 

fyr eller robinie, ikke arter som 

bøg, spidsløn, ær, fuglekirsebær 

og birk der også i høj alder 

har tynd bark. Brug altid 

Slackline-skader på unge træer. De er formentlig fatale. 

Foto: Clemens Hartmann gengivet fra videnbladet. 

stammebeskyttelse hvor linen 

kan komme i kontakt med 

stammen. Brug altid stropper 

mindst 5 cm brede for at fordele 

trykket på stammen. Brug 

altid en separat strop til at 

fastgøre linen til strammen, 

ikke løkker. Og brug ikke knuder, 

karabinhager mv. der kan 

berøre stammen. 

Efter at der blev set skader i 

bl.a. München og Stuttgart 

forbød flere forvaltninger 

slacklining i parkerne. Erfaringerne 

viser dog at forbuddet 

hverken respekteres eller 

håndhæves. Flere kommuner 

går derfor nye veje. I Basel sat- 

Stroppen om træet er en separat strop som linen fastgøres til. Det er med til at beskytte stammen. Scanpix. 

ses på en informationskampagne 

der bl.a. oplyser om 

hvordan skader kan forhindres. 

I Stuttgart har forvaltningen 

udpeget særlige slacklinetræer: 

store træer med tyk 

bark. I München har man opsat 

stolper i passende afstand 

som kan bruges i stedet for 

træer. I Köln undersøges i samarbejde 

med Sporthochschule 

Köln forskellige træbeskyttelser 

og deres virkning. sh 

KILDE 

Oliver Bühler, Linda B. Jørgensen 

(2013): Slacklining øger presset på byens 

træer. Videnblade Park og Landskab 

5.39-5. Skov & Landskab, KU. 

Træbeskyttere som afprøves i 

Köln. Træer beskyttes angiveligt 

både mod skure- og trykskader, 

men det skal sikres at beskyttelsen 

vokser med træerne. Foto: Andreas 

Thomann. 


Weidemann på 117 

forskellige måder 

De knækstyrede Hoftrac-minilæsserne 

fra den tyske producent 

Weidemann er blevet opgraderet. 

Og nu er det med et 

fuldt fleksibelt koncept hvor 

kunden - ud fra fire grundmo- 

Eldreven Bahia 

klipper og samler 

Den batteridrevne græsklipper 

Bahia fra producenten Etesia 

er ny på det danske marked. 

Importøren er DH Muld der 

fremhæver klipperen som en 

professionel klipper til bl.a. kirkegårde 

og kommunale anlæg 

hvor man ønsker en fleksibel 

og lydsvag, men robust rotorklipper 

med opsamler. Med 

sine 80 cm klippebredde er 

klippekapaciteten to timer eller 

2500 m 2 pr. opladning, men 

deller - selv kan skræddersy 

maskinen ud fra ønsker og behov 

til bl.a. lys, aksler, dæk og 

affjerdring. Sådan lyder det fra 

importøren Stemas Maskinsalg 

A/S der også peger på det 

kompakte design, lave tyngdepunkt 

og lille venderadius. 

Den største grundmodel er 

Hoftrac 1280 (billedet). Weidemann-koncernen 

blev 

grundlagt for godt 40 år siden 

af Oscar Weidemann som 

døde i februar måned i år. I 

dag er koncernen en enhed 

under Wacker Neuson. 

www.jmm-group.com/stemas. 

til andre opgaver kan den køre 

længere. Som tilbehør er 

der transformer, hæksaks, 

kanttrimmer og finklipper. 

www.dhmuld.dk. 


Permeabel befæstelse med brede fuger 

Gennem skærvefyldte brede fuger slipper RBR’s ‘Miljøsten’ regnen ned til et skærvebærelag der 

opmagasinerer regnen, mens et adskillelseslag mod råjorden sikrer befæstelsens egenskaber 

At afvande direkte ned 

gennem befæstelsen er 

en mulighed der er kommet 

mere i fokus i takt med de 

tiltagende problemer med skybrud, 

oversvømmelser, overbelastede 

kloakker og overløb af 

forurenet vand. Når regnen 

trækker ned gennem befæstelsen 

i stedet for at løbe af 

på overfladen, bidrager den 

ikke til oversvømmelser. Ikke i 

samme grad i hvert fald. Ganske 

vist kan det regne så meget 

at noget af vandet alligevel 

løber af på overfladen, 

men det er med en mindre 

vandmængde end ellers. 

I en befæstelse beregnet på 

nedsivning skal alle befæstelsens 

lag og råjorden være klar. 

Et toplag der kan lede vandet 

videre er kun én af forudsætningerne. 

Nedenunder skal 

bærelaget og råjorden lede 

vandet videre. Netop råjordens 

ofte begrænsede evne til 

at nedsive vandet - permeabili- 

28 

tet - har været anset som en 

væsentlig begrænsning, men 

den kan delvist elimineres hvis 

befæstelsen kan opmagasinere 

en del af regnen før vandet 

langsomt siver bort gennem 

råjorden. 

Sådan er det koncept som 

Betongruppen RBR og ingeniørfirmaet 

Niras A/S har præsenteret. 

Her består bærelaget 

af skærver der kan lede og opstuve 

vandet - uden at det mister 

bæreevne. Også afretningslag 

og fuger er skærver. 

Bærelaget dimensiones efter 

at det kan rumme vand til et 

regnvejr man selv definerer. 

Inden for denne grænse vil al 

vand sive ned i befæstelsen så 

man undgår blankt vand selv 

om belægningen er uden fald. 

For at løse problemet med 

at skærvelag blander sig med 

hinanden og med råjorden - så 

befæstelsens egenskaber udhules 

- skal skærvelagene have 

bestemte fraktioner i forhold 

til hinanden, og der skal normalt 

være et særligt adskillelseslag 

ned mod bundsikringsgruset 

eller råjorden. 

Miljøsten på toppen 

Øverst skal toplaget også være 

vandgennemtrængeligt. Her 

er RBR’s bud de nye ‘Miljøsten’. 

Disse betonsten har takket 

være særligt tykke fugeknaster 

nogle brede fuger der 

kan tage mod meget vand. 

Miljøsten findes i to former: 

En 21x21x9 cm sten som mest 

er beregnet til bl.a. industripladser 

og parkering. Og en 

30x60x8 cm flise som især er 

beregnet til terrasser, indkørsler 

og offentlige pladser uden 

al for tung trafik. Ud over navnet 

er de også fælles om farverne 

grå og koks og de store 

fugeknaster. 

Fugeknasterne sidder kun 

på to af stenens sider og skal 

drejes så man hele tiden får en 

knast til at gå knas mod en 

side uden knaster. Knasterne 

er undersænkede så de ikke 

ses i den færdige belægning. 

På 30x60x8 cm-flisen er knasterne 

15 mm så man får en 

fuge af tilsvarende bredde. På 

21x21x9 cm-stenen er knasterne 

på den ene side 11 mm. På 

den anden side er de 22 mm, 

men skal til gengæld passe ind 

i 10 mm dybe huller i nabostenen 

så man får en vis låsevirkning. 

Det betyder at stenen 

kan lægges maskinelt. Alle 

mål er byggemål hvor produkternes 

basismål kan være lidt 

mindre. 

Bærelag af fine skærver 

I princippet skal hele opbygningen 

beregnes så man får 

den ønskede bæreevne, den 

ønskede afvandingskapacitet 

og undgår at befæstelsens forskellige 

lag blandes sammen. 

Risikoen for sammenblanding 

af lagene er en vigtig faktor 

fordi hulrumsprocenten i lage- 

Bærelaget under anlæg. Komprimeringen fortsættes med en tung pladevibrator til skærverne ligger fast. Der er - ligesom for makadam - ikke noget 

nærmere teknisk krav. Belægningen bliver liggende så den fremover kan bruges som reference. Foto: Niras. 



Miljøsten som 30x60x8 cm flise med 1,5 cm brede fuger. Foto: RBR. 

ne er oppe på 20-25%, så risikoen 

for sætninger er større 

end når man bruger mættede 

lag som makadam eller stabilgrus. 

Forkert dimensionering 

kan give sætninger uden nogen 

form for belastning, bare 

det regner. 

Som det forklares i en vejledning 

fra RBR og Niras er 2-5 

mm skærver til afretningslag 

og fugemateriale et praktisk 

udgangspunkt. Bærelaget nedenunder 

må ikke være så 

groft at afretningslaget skyller 

ned så belægningen sætter 

sig, fugerne tømmes nedefra, 

og bærelaget mister sine 

egenskaber. Bruger man reglerne 

i norm for dræning som 

beregningsgrundlag, er et bærelag 

på 16-22 mm skærver 

velvalgt. Så minimeres sammenblandingen 

af lagene og 

får den ønskede permeabilitet. 

Bærelagets fraktion er væsentligt 

finere end den man 

bruger i makadam, så laget 

skal være tykkere for at opnå 

samme bæreevne. Bærelagets 

tykkelse skal dog ikke bare tilpasses 

belastningen, men også 

til magasinvirkningen i skærvelagets 

hulrum. Det kan gøre 

laget endnu tykkere. 

Et lag der skiller 

Under bærelaget skal der være 

bundsikring efter de gæng- 

30 

se regler. Man da bærelaget af 

skærver kan blandes op med 

bundsikringen - eller den grovsandede 

råjord - skal der være 

et adskillelseslag. Dette lags 

fraktion skal i princippet tilpasses 

både råjorden og bærelaget. 

Det kan derfor eventuelt 

være nødvendigt med to adskillelseslag. 

Jo grovere råjord, 

desto grovere skal adskillelseslaget 

også være. Det vil ofte 

være 2-5 mm over en alminde- 

lig leret moræne og 5-8 mm 

over grovere jord og bundsikringsgrus. 

Det er vel at mærke risikoen 

for sammenblanding af lagene 

der nødvendiggør adskillelseslaget, 

ikke vandnedsivningen. 

Ellers kunne man undvære adskillelseslaget 

hvor permeabiliteten 

er stor nok, f.eks. i grovere 

sandet jord eller bundsikringsgrus. 

Det er dog muligt at 

bundsikringsgruset eller råjorden 

kan have en tekstur der 

gør at adskillelseslaget kan 

undværes, men det bør ifølge 

Niras altid tjekkes. 

Fiberduge kunne være valgt 

som mellemlag, både mellem 

afretningslag og bærelag og 

mellem bærelag og underlag. 

Det er fravalgt på grund af risikoen 

for at dugen slemmer 

til og blokerer for vandnedsivningen. 

Desuden er fiberduge 

et problem ved opgravninger 

og reparationer. 

En praktisk test 

Opbygningen blev desuden 

fastlagt efter en praktisk test. 

På testarealet lå råjorden nær 

grænsen mellem ler- og sandjord, 

men man anvendte ikke 

bundsikring. Bærelaget af 16- 

22 mm skærver blev 22 cm 

tykt. Det var tykkere end belastningen 

(trafikklasse T1) 

krævede, men nødvendigt for 

at rumme den ønskede mængde 

vand. Under bærelaget 

blev der lagt 10 cm adskillelseslag 

i 2-5 mm skærver. 

To måneder efter anlæg viste 

det sig at belægningen 

blev afvandet fint i almindeligt 

regnvejr. Der stod ingen vand 

på belægningen bagefter, heller 

ikke i de små lunker hvis årsag 

blev tilskrevet udførelsen. I 

kraftig regn samlede der sig 

vand på overfladen, men kort 

efter regnens ophør var overfladen 

igen tør. Opstuvningen 

forklares med at råjorden permeabilitet 

var lige i underkanten 

og at grundvandet stod 

ret tæt på overfladen. Under 

disse forhold var bærelagets 

magasinvirkning lige lille nok. 

Effekten kan falde i takt 

med at skærverne slemmer til, 

hvilket især er et problem i fugerne. 

Derfor skal man ifølge 

vejledningen være opmærksom 

på at fjerne ukrudt og løv 

og at rense fugerne op med 

en vacuumsugning mindst 

hver femte år hvorefter fugerne 

genfyldes. 

En sidegevinst ved denne 

afvandingsform er at overfladen 

kan etableres med mindre 

fald. RBR anbefaler ned til 10 

‰ hvor man ellers skal have 

20-25‰. Man går ikke helt ned 

på 0‰ fordi befæstelsen under 

skybrud ikke kan nå at sluge 

vandet hurtigt nok. sh 

KILDER 

Betongruppen RBR A/S (2013): Vandgennemtrænglige 

belægninger. 

www.rbr.dk 

Samtaler med Brian Klostergaard, 

Betongruppen RBR A/S samt Ib Kjær 

og Flemming van Ralen, Niras A/S. 

Testopbygningen blev lavet før ‘Miljøsten’ endeligt blev udviklet. Derfor er belægningen udført med et andet 

format fra en hollandsk producent, men med samme slags fugeknaster. Foto: Niras. 


LM Trac 336 

Yderst komfortabel 

maskine med stor 

ydeevne i en god kvalitet 

DK komfortpakke: 

Aircondition 

Luftsæde 

Radio/CD 

Kampagnepris 

kun kr. 7500,- 

Forsur jorden og få færre ormeskud Lån haven ud og få del i høsten i leje 

Ormeklatter kan være et irriterende problem for spillet på 

golfbaner greens og tees. Her kan TourTurf Tag være en 

løsning, meddeler den danske leverandør E. Marker A/S om 

det redesignede produkt der takket være en ny formulering 

og granulering næsten har halveret prisen i praktisk brug. 

TourTurf Tag er et organisk jordforbedringsmiddel som 

forsurer jordoverfladen og reducerer ormeskuddene så de 

er til at leve med. Engelske tests har vist 47-74% reduktion. 

Produktet er lavet af kakaoskaller og andre plantebaserede 

materialer og tilsat jern, forsuringsmiddel og afspændingsmiddel. 

Produktet bruges forår og efterår i fugtige perioder, 

helst i forbindelse med luftning. Der udlægges 3 kg/100 

m² hvorefter der vandes og slæbes. www.emarker.dk. 

Kompakt fejemaskine 

med høj kapacitet. 

Priser fra 399.000,- kr. 

Komplet program 1 - 8 m3 City Cat 1000 

Komfortabel kabine, 

super førerplads 

Herning 99 28 29 30 

Århus 86 109 108 

Sjælland 57 81 11 00 

Se mere på www.helmstmt.com 

‘Land share’ er et princip om at dele jord til havedyrkning. 

Haveelskende mennesker uden egen jord lejer jord af dem 

der har for meget, og ikke vil dyrke den. Som betaling får 

ejeren del i de høstede grøntsager og blomster. Princippet 

der er blevet mode i England, er bl.a. promoveret af Hugh 

Fearnley-Whittingstall i sine tv-udsendelser ‘River Cottage’. 

I Danmark har Landsforeningen Praktisk Økologi taget 

idéen op under navnet ‘Del Jorden’. 1. marts åbner hjemmesiden 

www.deljorden.dk om hvordan man gør. Man kan 

bl.a. komme i direkte kontakt med andre med lyst til jord 

under neglene og tilbyde andre at dyrke den jord man ikke 

selv har tid eller lyst til at dyrke. Siden vil også byde på mulighed 

for at dele afgrøder, viden og ting til haven. 


De mest populære mål er indtil videre de mange offentlige og private haver i Skåne og på Sjælland, men der er også utraditionelle mål såsom 

kunstværket Nimis som blev bygget i hemmelighed i et naturreservat på nordsiden af Kullen. Foto: Cecilia. 

En grøn udflugt til det nordvestlige Skåne 

I det EU-støttede projekt Öreferie har især haveturene været populære. Vi følger en af dem 

Skånske vulkaner, snorkelsafari 

i Øresund, en nat 

blandt flagermus ved Esrum Sø 

eller en dag med at snuse sig 

frem til urter i skovbunden. 

Der er meget at foretage sig i 

Øresundsregionen, og fremtidens 

turister ønsker bæredygtige 

oplevelser i deres nærområde. 

Det mener i hvert fald forskere 

fra Sveriges Lantbruksuniversitet, 

Skov & Landskab 

ved København og landskapsvetarutbildingen 

ved Kristianstads 

Högskola. De er gået 

sammen om projektet Öreferie 

og har fået penge fra EU fordi 

de tror at turisterne ikke vil 

nøjes med sol og strand. I samarbejde 

med en række kommuner 

i Øresundsregionen har 

forskerne derfor sammensat 

mere end 30 forskellige turistpakker 

inden for de fem temaer 

geologi, hav og kyst, dyr og 

32 

natur, haver samt vild mad. 

Indtil videre har især havetemaet 

være populært. På det 

område har Sjælland og Skåne 

også en unik position på 

grund af Skånes slotte og herregårde, 

de danske barokhaver 

ved Frederiksborg og Fredensborg 

og friluftsmuséer 

som Frederiksdal i Helsingborg 

og Kulturens Östarp, for ikke 

at nævne de botaniske haver i 

Lund og København, aboreterne 

i Hørsholm og Esperöd 

samt et væld af private haver. 

Det er selvfølgelig ikke muligt 

at se alting på én gang. 

Derfor har Öreferie udgivet 

bogen ‘Eksotiske Udflugter 

runt Öresund’ af Tilde Tvedt 

hvor 15 ture i regionen beskrives. 

Nogle af dem er af blot en 

dags varighed, men på én dag 

kan man faktisk nå at se fire 

forskellige udflugtsmål i det 

nordvestlige Skåne. 

Sådan en tur til det nordvestlige 

Skåne havde Roskildevirksomheden 

Green Insight 

arrangeret sammen med Öreferie. 

Det er et eksempel på 

hvordan man kan skabe konkrete 

muligheder for have- og 

naturturisterne i regionen. 

Helsingsborgs perler 

Første stop på turen var Helsingborg 

som har et godt ry 

som ’grøn by’. I 1950’erne var 

det stadsgartner Arvid Bengtsson 

som introducerede byggelegepladser 

til de svenske parker, 

og i 70’erne etablerede 

stadsgartner Stig Billing naturlegepladser 

og tilplantede store 

områder med naturlig beplantning. 

I 1990’erne var det Ole Andersons 

tur til at inddrage PR 

og dialog med borgerne og 

forvandle det slidte og underskudsgivende 

Sofiero til en 

parkperle der tilmed giver et 

fint bidrag til den kommunale 

økonomi. 

Næste stop var Fredriksdal 

Muséer och Trädgårder. Her er 

tale om et frilandsmuseum 

med tilhørende botanisk park. 

Nærmest bygningerne ligger 

den franske park med sine høje, 

symmetriske avnbøghække 

der er typiske for svenske haveanlæg 

fra 1700-tallet, mens 

den engelske park fra 1800tallet 

med fritstående beplantninger 

og bugtede stier ligger 

på den anden side. Fredriksdal 

har også et landskabsøkologisk 

område som viser variationen 

i det skånske landskab fra 

kyster over vådenge til granskove, 

og man kan her finde 

stort set alle de 1300 vilde 

plantearter der er i Skåne. 

På Öreferie-turen var det 

dog køkkenhaven og rosenhaven 

med næsten 500 sorter 


(som er organiseret i farveorden) 

der fokuseres på. Skånes 

frugtbare jord gav i 1800-tallet 

udslag i et væld af grøntsager, 

bær og frugter i de sydsvenske 

køkkenhaver, og de lever alle i 

bedste velgående i Frederiksdal 

hvor køkkenhaven er opdelt 

i fire afdelinger: flerårige 

planter, bladgrøntsager, rodfrugter 

samt ærter og bønner. 

Mon ikke denne have kunne 

kombinere naturturister med 

interesse i både temaet have 

og vild mad? 

Krapperups Slott 

Næste stop gjaldt Krapperups 

Slott der var et af de steder 

hvorfra Sveriges Karl XI bekæmpede 

de skånske frihedskæmpere, 

snaphanerne, efter 

at Skåne, Halland og Blekinge 

var blevet svenske. 

Slotsparken er løbende fornyet 

efter ejernes smag og behag, 

men kan føres tilbage til 

1600-tallets barokanlæg. Den 

nuværende park er i romantisk 

landskabstil, blev tegnet af 

den danske havearkitekt Edvard 

Glæsel i 1889 og drives i 

dag sammen med slottets 

3.700 ha af Gyllenstiernska 

Krapperupstiftelsen. 

Slotsparken er åben hele 

året for offentligheden og indeholder 

flere imponerende 

solitærtræer, primært eg og 

bøg, men den rummer også 

formklippede buske, rododendron, 

staudebede og flere 

hundrede år gamle buksbomhække. 

Disse hække er dog i 

fare da både Danmark og Sverige 

for tiden døjer med buksbomkvistdød, 

og derfor må 

man ikke komme i nærheden 

af hækkene. 

Drivtømmerkunst 

Sidste stop var Hemmestorps 

‘hembygdsgård’ på Kullen. Her 

har den tidligere kunstnervildmand 

Lars Vilks, professor i 

Kunstteori ved Kunst- og desighøjskolen 

i Bergen, lavet et 

kunstværk af drivtømmer som 

man kan bevæge sig omkring 

i. Værket ligger uforstyrret på 

nordsiden af naturreservatet 

Kullaberg, og derfor tog det 

også to år før nogen opdagede 

at Lars Vilks var i gang med 

at opføre et kunstværk. Det fik 

navnet Nimis (‘for meget’ på 

latin) og er i dag 150 meter 

lang og 15 meter høj. 

Nye besøgende kan glæde 

sig til at Vilks også er i gang 

med et projektet Arx (‘Fort’ på 

latin), og han har selv båret 

150 tons cement ned til strandkanten 

i sin rygsæk. 

På vejen tilbage til Danmark 

smuttede bussen igen forbi 

Helsingborg og stoppede ved 

Ulla Molins have i Höganäs. 

Hun var en af Sveriges mest 

berømte havearkitekter. Overalt 

i haven vokser stauder og 

bunddækkeplanter, så der ikke 

er en plet bar jord i haven. 

Öreferie håber på at ture 

som denne vil sætte gang i 

den bæredygtige nær- og naturturisme 

i Øresundsregionen. 

lt 

KILDER 

Kjell Nilsson (2013): Hållbar naturturism 

i Öresundsregionen. Gröna Fakta. 

Utemiljö 1/2013. 

Tilde Tvedt (2012): Eksotiske Udflugter 

runt Öresund. Arena. 

Tulipaner i Sofiero slotshave. Foto Annika Anderberg Boman. 


VERDENS 

LANDSKABER 

Ny serie 

Kinesisk blomsterpark 

mod urban sprawl og 

oversvømmelser 

Kinas voldsomme vækst har i 

manges øjne været præget af 

en imponerende mangel på 

respekt for naturen. Et af de 

mest plagede områder er 

Guangzhou-provinsen, nordvest 

for Hong Kong, hvor store 

dele af regionen (et enormt 

floddelta-landskab) er præget 

af forsvindende naturområder, 

hastigt og uorganiseret ekspanderende 

byer og industriområder 

og alvorligt forurenede 

økosystemer. 

Derfor valgte man i regionens 

hovedstad, millionbyen 

Japansk og californisk 

udemiljø til Frankfurts 

lufthavn 

Lufthansa har bygget en ny 

administrationsbygning mellem 

Frankfurt Lufthavn og motorvejen 

A3. Den nye bygning 

er altså klemt inde mellem to 

intensive transportveje, og 

derfor følte arkitekterne bag 

byggeriet at der var brug for 

at gøre projektet til åndehul 

midt i alt virakken. Løsningen 

34 

Guangzhou, at udskrive en 

landskabsarkitektkonkurrence 

for at finde en bæredygtig 

masterplan for Guangzhou. 

Den er netop blevet vundet af 

landskabsarkitektfirmaet Rainer 

Schmidt og West 8. 

Den nye masterplan dækker 

et område på 2050 ha hvoraf 

de 450 ha er vådområde, og 

netop vandet og etableringen 

af nye vandveje (sluser, kanaler 

og vanding af nyetablerede 

landbrugsområder) er omdrejningspunktet 

i projektet. Området 

er inddelt i zoner med 

en skarp linje mellem byområderne 

og landzonerne. Ud 

over at sikre Guangzhou en 

blev at opføre bygningerne 

omkring to store atriummer 

hvor ikoniske udemiljøer fra 

fem kontinenter er blevet 

etableret under glastagene. 

Der er i alt ni forskellige haver 

der hver især repræsenterer 

en forskellig klimazone, og 

hvor der blot er brugt 1 eller 2 

træarter og 1 eller 2 bunddækkeplanter 

i hver have. De 

forskellige egnes haver skal 

symbolisere den globale for- 

bæredygtig vandforsyning, et 

landbrug med større respekt 

for naturen og en langt mere 

planlagt byudvidelse, skal området 

også fungere som et reservoir 

mod oversvømmelser 

under monsunen, hvor floden 

ofte går over sine bredder. 

Hele projektets navn er 

Guangzhou Huadi Fangcun 

(blomsterby). Det skyldes at 

der er planlagt en omfattende 

blomsterudstilling, International 

Flora Expo, som det første 

år bl.a. skal skabe frodige, farverige 

bånd igennem det nye, 

designede vådområde. Læs 

mere på www.west8.com og 

www.rainerschmidt.com. 

bindelse som Lufthansa skaber 

mellem fjerne egne. Samtidig 

har planterne til formål at 

dæmpe støj og forbedre indeklimaet 

i det store glaskompleks. 

På billederne ses to 

grønne indemiljøer som er inspireret 

af henholdsvis den japanske 

tempelhave og de californiske 

strande. Det er WKM 

Landschaftsarchitekten 

(www.wkm-la.de) der står bag 

projektet. lt 

Belægninger renses 

med smart Nilfisk 

Terrasser og andre belægninger 

kan blive glatte og misfarvede 

af alger, mos og forureninger. 

Som alternativ til traditionel 

højtryksrensning peger 

Nilfisk på sin Patio Plus der 

kombinerer højtryksrensning 

med en støvsugers hastighed 

og komfort. Med sine roterende 

dyser kan Patio Plus rengøre 

træ- eller fliseterrasser, husmure, 

træværk mv. hurtigere 

end traditionel højtryksrensning. 

Man undgår desuden 

tilbagesprøjt af beskidt vand, 

får en ensartet rengøringsoverflade 

og skåner overfladen 

på grund af dysernes vinkel. 

www.hojtryk.nilfisk.dk. 

Texas nye serie 

af tohjulstaktorer 

Pro Trac er navnet på Texas’ ny 

serie af 2-hjulstraktorer der 

bl.a. henvender sig til anlægsgartnere. 

Basismaskinen kan 

monteres med kost og efterhængt 

fræser der tilkobles direkte 

på gearkassen via lynkobling. 

Andre redskaber til 

græs- og buskrydning er under 

udvikling, og de vil kunne 

monteres både for og bag takket 

være vendestyr. Serien består 

af model 950 (8,5 kW) og 

750 (4,2 kW), begge med enten 

benzin- eller dieselmotor. 

Hele serien er udviklet af danske 

ingeniører. www.texas.dk. 


Italienske møbler i 

spinkelt design 

Ønsker man udemøbler i spinkelt 

design, er de italienske 

aluminiumsmøbler fra Fast 

S.p.A en mulighed. Det rektangulære 

bord Tile har keramisk 

bordplade. Stolene ved bordet 

er Forest med organisk formet 

ryg og sæde. Det runde bord 

er Radice Quadra med 130 cm 

i tværmål, mens stolene omkring 

er Rion. Der er generelt 

flere størrelse, kombinationer 

og farver at vælge imellem. 

Dansk importør er Fast Design, 

www.fastdesign.dk. 

Texas får sit eget 

traktormærke 

Texas på Fyn har nu også fået 

firehjulede traktorer til professionel 

pleje i sit program og 

tilmed under eget navn. Traktorerne, 

der leveres standard 

med klipper, er fremstillet af 

en europæisk producent der 

leverer til forskellige mærker 

verden over. De røde traktorer 

fås i flere typer, den lave 

Crossjet der er særligt egnet til 

stejlt terræn og den højere 

Panther, begge med 21-24 hk 

og 2- eller 4-hjulstræk afhængig 

af model. Hertil kommer 

havetraktoren Challenge med 

15 hk. Texas fremhæver selv 

bl.a. Briggs & Strattonmotorens 

kraft, ergonomi, komfort. 

www.texas.dk. 


STORE 

TRÆER 

Artikel 1: 

Når fagmanden skal 

tale med fru Jensen 

om et nyt stort træ 

til haven 

Af Lars Thorsen 

Mange private kunder har 

grundlæggende ikke nogen 

fornemmelse for hvad de 

vil have. Det giver sig bl.a. udslag 

i nogle meget virkelighedsfjerne 

forestillinger om 

hvad et stort træ er. Så hvis fru 

Jensen siger at hun gerne vil 

have et stort træ til forhaven, 

og anlægsgartneren tropper 

op med et 30 år gammelt bøgetræ 

med en stammeomkreds 

på 60 centimeter, så er 

det næsten garanteret at fru 

Jensen går på halen. 

Og hvis kunden siger nej 

tak, når man står ude på 

adressen, er det for sent at 

komme tilbage til planteskolen 

og få pengene tilbage. Det 

gælder altså om at ramme plet 

første gang. Derfor er spørgsmålet: 

Hvad mener de med et 

‘stort’ træ, fru Jensen? 

Store kroner 

Ordet ‘stor’ kan også have andre 

betydninger i de private 

kunders terminologi. Mange 

mener at træet har en stor 

krone, når de taler om et stort 

træ. Hvis kunden og anlægsgartneren 

f.eks. har aftalt at 

hun skal have et lindetræ på 3 

meter, så vil kunden ofte tro 

at kronen også er 3 meter 

bred, ikke kun højden. Men et 

lindetræ i den størrelse ligner 

et spyd og har måske kun en 

smal og tynd krone. Det kan 

give anledning til utilfredshed. 

I det hele taget er mange 

træer opretvoksende i de unge 

år, f.eks. røn og rødløn, og 

så egner de sig ikke til kunden 

som vil have den klassiske, 

paddehatteformede krone 

med det samme. Her er paradisæble 

eller blommebladet 

36 

Når private kunder taler om ‘et stort træ på 3 meter’ mener de ofte 

også et bredt træ, ikke et smalt som rønnen til venstre. Derfor er et træ 

som hurtigt får vandretvoksende grene - som paradisæbletræet til højre 

- ofte et godt bud i en privat have. Fotos: P. Kortegaards Planteskole. 

Kunden havde fået plantet 

en række tujaer for 

at skærme ind mod naboen. 

Desværre havde 

gartneren ikke fortalt, at 

det ville tage cirka 10 år 

før træerne var store 

nok til rent faktisk at 

skærme af. Træerne blev 

fjernet og i stedet faldt 

valget på seks avnbøge 

a cirka 7 meters højde, 

som giver den ønskede 

funktion med det 

samme. Foto: Sitas. 

tjørn til gengæld et godt bud. 

De får tidligt vandrette grene 

og danner hurtigt den ønskede 

runde kroneform, hvilket 

ikke er tilfældet for de store 

skovtræer i de unge år. 

Det gælder om at sikre sig at 

kunden er parat til at vente ti 

år på at få det udtryk som de 

ofte tror at de får fra dag ét. 

Alternativet er at vælge træer 

som tidligt får vandrette grene. 

Eller med det samme købe 

et stort træ som er blevet omplantet 

8 til 10 gange. 

For store træer 

Men det kan også blive for 

stort. Kunden skal naturligvis 

have de træer som de vil. Men 

det er vigtig at rådgive om 

træets størrelse i udvokset tilstand. 

Mange steder ser man 

at der bliver plantet træer som 


liver alt for store til de omgivelser 

og vækstforhold der er 

og derfor bliver fældet, når 

de endeligt er begyndt at se 

ud af noget. 

Et af de mest udbredte eksempler 

er kunden som ønsker 

sig en blodbøg. Her bør fagmanden 

understrege at sådan 

et bliver 25 meter højt, hvilket 

ofte vil få kunden til at forbarme 

sig. Her er et godt alternativ 

blodblommen som bliver 

en del mindre, men stadig har 

de røde blade der ofte er 

grunden til at kunden er ude 

efter blodbøgen. 

Desuden ser man mange 

spidsløn og platan på parkeringspladser. 

Det er store træer 

som udvikler rødder som 

der ofte slet ikke er plads til i 

plantebeddet. Det betyder at 

det gælder om at få beskåret 

træerne løbende så rod og top 

kan passe sammen. Det betyder 

øgede driftsudgifter som 

virksomheder og boligforeninger 

tit ikke har taget med i 

overvejelserne da de lagde 

budget for beplantningen. I 

netop boligforeninger ender 

det ofte med at der bliver købt 

for store træer som derefter 

bliver beskåret så voldsomt at 

det nærmer sig skamfering. 

Et træ som fyr er vældig flot 

i store haver eller på sommerhusgrunde, 

men de skal placeres 

rigtigt på grunden så de 

kan udvikle sig uden at genere. 

Især østrigsk fyr og skovfyr 

bliver imponerende høje, men 

fremstår meget bare forneden 

(hvor kunden befinder sig til 

dagligt). Det er dog ikke noget 

STORE TRÆER TIL 

SMÅ KUNDER 

At plante store træer er blevet 

et hit. Også i private haver. 

Med eller uden fagfolk 

som rådgiver. Der er i alle tilfælde 

faldgruber og idéer 

man skal være opmærksom 

på. Derfor bringer Grønt 

Miljø en lille serie rettet mod 

fagmanden der skal vælge 

et træ til kunden og fortælle 

om plantning og pleje. 

Serien er baseret på interviews 

med direktør og 

indehaver af Sitas, Mimi 

Hvass, og landskabsarkitekt 

Viggo Folkmann. Sitas er en 

specialplanteskole for store 

træer. 

problem på en stor grund eller 

ved et stort hus. Bjergfyr er 

dog en mulighed i mindre haver. 

Den bliver meget bred forneden 

og omkring 8 meter høj 

og enormt dekorativ med sin 

karakteristiske form. 

Træet længe leve 

Et interessant spørgsmål - som 

ofte er et blindt punkt i privates 

træindkøb - er hvordan 

træet kommer til at udfolde 

sig i løbet af hele sit livsforløb. 

Her får de fleste private kunder 

et flakkende blik når man 

snakker om hvordan træet 

skal se ud om 10, 20, 50 eller 

100 år. Ofte drejer det sig bare 

om den kommende sommer 

eller at skærme af for naboen. 

De fleste træer begynder først 

at være rigtigt flotte når de 

når 30-års-alderen. Derfor er 

det vigtigt at man får kunden 

til at tænke over at træet skal 

passe til parcellen og grunden 

så det kan få lov til at blive stående 

i flere generationer. Et 

forkert valg resulterer nemlig 

hurtigt i at træet skal beskæres 

meget eller giver uønsket 

skygge der resulterer i at det 

bliver fældet. 

Derfor er det altid en god 

idé at bede kunden om følgende: 

„Du skal se på dette 

træ hele dit liv, så brug lige 1½ 

time på at tage ud på planteskolen 

så du vælger rigtigt.“ 

Det handler ganske enkelt om 

at vælge det rigtige træ til det 

sted hvor det skal vokse. Sker 

det, er resultatet både en tilfreds 

kunde og et træ som kan 

glæde og gavne i 100 år. ❏ 


Den uvildige nordiske afprøvning af græssorter 

Efter op til ti år i marken er arbejdet nået så langt at en egentlig sortsliste er præsenteret 

For ti år siden blev der indledt 

en fælles nordisk afprøvning 

af græssorter til golfbaner, 

parker og fodboldbaner. 

Her kan frøfirmaerne anmelde 

sorter og få dem afprøvet 

uvildigt under nordiske klimaforhold. 

De sorter der er 

bedst i f.eks. England, er ikke 

nødvendigvis dem der også er 

bedst i Danmark. 

Nu er arbejdet så vidt at der 

er præsenteret en samlet sortsliste. 

Den er udgivet i en udgave 

for hvert land og udelukker 

hver især de sorter der 

ikke er klimamæssigt relevante. 

Den danske version er ‘Sorter 

af plænegræs til Danmark 

2013’ med 20 siders tabeller. 

Desuden er der udgivet den 

fælles engelsksprogede ‘The 

Grass Guide 2012’ om de enkelte 

arter og deres brug. 

Scangreen og Scanturf 

Afprøvningen er især detaljeret 

hvad angår sorterne til 

greens, et udviklingsprogram 

der kaldes Scangreen. Her har 

det nordiske golfforskningscenter 

Sterf nemlig spyttet 

godt i kassen så det ikke kun 

er frøfirmaerne der skal betale 

for afprøvningen. Det er dog 

ikke alle arter der er testet lige 

Arter af plænegræs 

Kilde: The Grass Guide. Sterf 2012. 

38 

Trygve Aamlid fra Bioforsk Norge er en af de centrale personer i sortafprøvningen. Her er han i aktion ved en 

af de mange rundvisninger på prøvearealet. Forreste felt i midten er Poa supina (lav rapgræs). Til højre for den 

er det den gule Poa annua (enårig rapgræs). Foto: Asbjørn Nyholt. 

Egenskaber 

Etableringshastighed 

Skudtæthed 

Blades finhed 

Vinterhårdførhed 

Vinterfarve 

Næringsbehov 

Agrostis canina hundehvene 7 9 7 7 8 4 3 5 4 8 6 7 4 x 

Agrostis capillaris almindelig hvene 6 6* 5* 6* 4 5 5 3 3 7 6 3 2 x x x x x x x 

Agrostis stolonifera krybende hvene 6 8 5 6 4 7 8 5 5 8 4 3 5 x x x 

Dechampsia caespitosa mosebunke 3 5 4 8 4 6 1 5 9 3 8 3 4 x x x 

Festuca ovina fåresvingel 2 6 8 5* 4 2 1 1 7 4 6 8 5 x x 

Festuca rubra rødsvingel, uden udløb. 4 6 7 7 4 4 1 4 8 5 7 6 6 x x x x x x x x x x 

Festuca rubra rødsvingel, korte udløb. 4 6 7 5 6 4 3 5 7 5 7 7 7 x x x x x x x x x 

Festuca rubra rødsvingel, lange udløb. 4 4 6 5* 5* 4 5 3 6 4 7 8 6 x x x x x x x x x 

Festuca trachyphylla bakkesvingel 3 7 6 5 4 2 1 1 7 4 6 9 5 x x 

Lolium multiflorum westerwoldisk rajgræs 9 3 4 1 8 8 2 8 7 3 5 5 8 x x 

Lolium perenne almindelig rajgræs 8 4 5 3 7 8 2 8 7 4 5 6 8 x x x x 

Poa annua enårig rapgræs 8 5 5 2 5 8 3 4 2 7 6 1 2 

Poa pratensis engrapgræs 2 3 3 8 4 7 8 7 6 2 3 4 3 x x x x x x x 

Poa supina lav rapgræs 5 5 5 6 4 7 8 7 6 5 7 4 3 x x x 

Poa trivialis almindelig rapgræs 7 6 7 3 8 6 5 3 5 7 8 3 3 x x 

Vækst med udløbere 

Slidstyrke 

Sygdomsresistens i vækstsæ. 

Tolerence for tæt klip 

Karakterer fra 1 til 9 hvor 9 er bedst. 

Topkarakterer på 8 og 9 er fremhævet. 

*) Stor sortsvariation 

Skyggetolerance 

Tørketolerance 

Salttolerance 

Anvendelse 

Fodboldbane 

Green 

Tee 

Fairway 

Semirough 

Rough 

Prydplæne 

Brugsplæne 

Plæne, hårdt slid 

Skygget plæne 

Ekstensivt græs 


meget, især ikke westerwoldisk 

rajgræs, almindelig rapgræs 

og lav rapgræs. 

De øvrige brugsområder er 

samlet i programmet Scanturf. 

Det er af økonomiske grunde 

reduceret til et minimum. Her 

er det nemlig kun frøfirmaerne 

der betaler, ikke Dansk 

Boldspilunion, kommuner eller 

andre parter. Og frøfirmaerne 

selv har heller ikke alle været 

lige ivrig efter at bruge - og 

dermed også betale - for den 

uvildige afprøvning, fortæller 

græsekspert Asbjørn Nyholt. 

„Set med mine øjne er det 

derfor bydende nødvendigt at 

alle forædlingsfirmaer der sælger 

deres sorter i Norden, også 

bakker de to afprøvninger op. 

Både for at holde liv i selve afprøvningen 

og dermed udviklingen, 

men også for at stille 

uvildig viden til rådighed for 

kunderne. Nytten for kunderne 

falder væk hvis de der markedsføres 

bredt ikke har været 

testet i enten Scangreen eller 

Scanturf-programmet,“ meddeler 

Nyholt. 

Det nordiske frømarked er 

relativt lille, og det kan få frøfirmaerne 

til at afstå fra en 

nordisk afprøvning. Her kan et 

pres fra kunderne og økonomiske 

incitamenter som f.eks. 

støtten fra Sterf, få dem på andre 

tanker, vurderer Nyholt. 

Ifølge Nyholt har afprøvningerne 

været med til at sætte 

egenskaber som bl.a. vinterstyrke 

og modstandskraft over 

for sygdomme mere på dagsordenen. 

Afprøvningerne har 

også ændret fokus hos frøfirmaerne 

der lægger stor vægt 

på at deres sorter ligger højt 

på sortslisterne. 

Fornyet artsliste 

The Grass Guide præsenterer 

nye artsbeskrivelser og artsanbefalinger 

baseret på de 

gennemførte afprøvninger. 

Det sammenfattes bl.a. i det 

viste artsskema. Man skal dog 

tage højde for at listen gælder 

hele Norden, og at kriterierne 

ikke vejer ens overalt. 

Kriteriet vinterhårdførhed 

der ud over vintersygdomme 

også omfatter frostskader, 

spiller en større rolle mere 

nordpå end i Danmark. Heroppe 

står de arter bedst der 

går sikkert i vinterdvale, f.eks. 

engrapgræs, mens almindelig 

rajgræs er et mindre heldigt 

valg. Selv i Danmark skal man 

dog - når man husker de senere 

års hårde vintre - også være 

varsom med at bruge rajgræs i 

renbestand, vurderer Nyholt. 

Et andet kriterie er ‘sygdomsresistens 

i vækstsæson’ 

som er blevet meget relevant 

på grund af den begrænsede 

adgang til svampemidler. I 

skemaet fremhæves rødsvingel 

uden udløbere og mosebunke 

som de sundeste, mens enårig 

rapgræs ligger i bunden. 

Til greens er rødsvingel 

uden eller med korte udløbere 

det sundeste valg. Flere af de 

nye danske baner blev derfor 

tilsået med rødsvingel, mens 

mange ældre danske baner 

har en blanding af ukrudtsgræsset 

enårig rapgræs og forskellige 

hvenearter på deres 

greens. De tåler en tæt klipning, 

men er ikke særligt gode 

hvad angår sygdom. 

Et kriterie savner Nyholt, 

nemlig tålsomhed over for 

oversvømmelser der har betydning 

når man arbejder med lokal 

afledning af regnvand. 

Man kan dog med en vis mening 

vende tørketolerancen på 

hovedet, hvilket gør almindelig 

rapgræs, mosebunke, krybende 

og almindelig hvene til 

gode valg. Om det så også går 

godt hvis der er is på græsset i 

længere tid, er en anden sag. 

I den sydlige zone 

I afprøvningen består den sydlige 

klimazone af Danmark og 

kystegnene i det sydlige Norge 

og Sverige. Her har græssorterne 

været afprøvet i Landvik 

i Sydnorge samt på Sydsjællands 

Golf og den gamle forsøgsstation 

i Tystofte, nu Aarhus 

Universitet Flakkebjerg. 

Den er den norske Bioforsk 

Turfgrass Research Group der 

koordinerer arbejdet. Man kan 

på www.scanturf.org finde de 

detaljerede forsøgsresultater 

og se hvem der har anmeldt 

sorterne til afprøvning. sh 

KILDER 

Agnar Kvalbein, Trygve S. Aamlid 

(2012): The Grass Guide 2012. Amenity 

Turf Grass Species for the Nordic 

Countries. Sterf 2012. 22. s. 

www.sterf.golf.se 

Trygve S. Aamlid (2012): Sorter af 

plænegræs til Danmark 2013. Sterf 

2013. 20 s. Oversat af Asbjørn Nyholt. 

www.sterf.golf.se. 

Asbjørn Nyholt (2013): Afprøvning 

presser udviklingen. Greenkeeperen 

1/2013. 

Asbjørn Nyholt (2013): The Grass 

Guide 2012. Greenkeeperen 1/2013. 


Vækst, årringe og styrke 

Når nåletræer vokser hurtigt falder veddets 

styrke. Sådan er det ikke med løvtræer 

Hvis et træ gror langsomt, 

bliver det stærkere. Det 

er en velkendt myte - som både 

er sand og falsk. Det fremgår 

af træsitet www.trae.dk. 

Her spørger en læser om styrken 

af rødgrantømmer afhænger 

af udtyndingen. Udtynding 

giver jo større vækst, bredere 

årringe og vel derfor også 

mindre styrke. Jo, for nåletræer, 

men ikke for løvtræer, 

fremgår det af svaret. 

Et træs styrke afhænger af 

veddets vægtfylde. Der er direkte 

proportionalitet mellem 

træs vægtfylde og styrke. Jo 

tungere træet er, desto stærkere 

er det. Et andet basalt 

forhold er at træer får brede 

årringe når de vokser hurtigt 

som f.eks. når en bevoksning 

udtyndes, og de tilbagestående 

træer får mere lys og plads. 

Men giver smalle årringe altid 

tungt ved? Her er der forskel 

mellem nåle- og løvtræer. 

Veddet hos nåletræer består 

40 

af vårved som er den lyse del 

af en årring, og høstved der er 

den smalle mørke del. Vårved 

har en relativ lav vægtfylde, 

mens høstveddet har relativ 

høj vægtfylde. Dannelsen af 

høstved er næsten den samme 

hvad end træet vokser hurtigt 

eller langsomt. Brede årringe 

der skyldes hurtig vækst, består 

derfor mest af vårved. 

Hurtigt voksende nåletræ får 

derfor lavere vægtfylde og 

dermed lavere styrke. 

For løvtræer kommer det an 

på om træerne er ’ringporede’ 

eller ’spredtporede’. 

Ringporet ved findes hos 

f.eks. eg, elm og ask. De har 

det lige modsat nåletræ og får 

tungere og stærkere ved af 

hurtig vækst. Vårveddet har 

lav vægtfylde, mens sommerog 

høstveddet har høj vægtfylde. 

Mængden af vårved er 

stort set den samme hvad enten 

træet vokser hurtigt eller 

langsomt. Hurtig vækst med 

Fyr. Den smalle mørke del af hver årring er det tunge, stærke høstved. 

brede årringe giver derfor en 

større andel af det tunge og 

stærke sommerog høstved. 

Spredtporet ved findes hos 

f.eks. bøg, birk, kirsebær, pil 

og poppel. For dem har væksthastigheden 

og årringsbredden 

ikke nogen væsentlig betydning 

for vægtfylden da 

strukturen i årringen er helt 

ensartet. Derfor kan det også 

være svært at se årringene hos 

disse træer. Det er meget nemmere 

hos de ringporede løvtræer 

hvor vårvedet adskiller 

sig markant fra det øvrige ved. 

Der er dog også andre faktorer 

der påvirker forholdet 

mellem veddets styrke og træets 

væksthastighed. Hurtigt 

voksende træer udvikler nemlig 

større grene som bliver til 

knaster. Store knaster, især 

døde knaster, forringer træets 

generelle styrke væsentligt 

mere end forholdet mellem 

høj og lav vægtfylde. Tungt og 

stærkt træ er i øvrigt ikke altid 

bedst. Det har nemlig tendens 

til at krympe og kvælde mere 

og kan være sværere at arbejde 

med end lettere træ. sh 


Bord-bænkesættet 

sættes frit sammen 

LiNK er navnet på Veksøs nye 

modul bord-bænkesæt hvis 

kileformede basisenhed kan 

sættes sammen på alle mulige 

måder. Systemet er udviklet af 

AART Architects, oprindeligt til 

to uddannelsessteder. Det er 

fremstillet af varmgalvaniseret 

jern - der også kan fås i farver 

- og oliebehandlet mahognitræ. 

www.veksoe.com. 

Tegning af Rasmus 

Meisler gengivet fra 

Ældresagen Nyt. 

Passer grave til den halve pris 

Priserne på kirkens pasning af 

gravsteder er hævet meget de 

senere år, nogle steder til det 

dobbelte. Også i Frederikshavn 

Provsti hvor tidligere graver 

ved Skærum Kirke, Svend Erik 

Christensen, derfor har oprettet 

virksomheden Kirkegårdsgartneren.dk. 

Han tilbyder 

stort set samme ydelser for 

vedligeholdelse af gravsteder 

som kirkerne - blot til en pris 

der nærmer sig det halve. 

„Jeg kan ikke holde ud at se 

mange pårørende til deres 

kære afdøde fravælge et kistegravsted 

og i stedet nøjes med 

en plænegrav da de ikke har 

råd til den voldsomme stigning 

der er sket i forbindelse 

med vedligeholdelse af et 

gravsted,“ fortæller den 50årige 

gartner der har arbejdet 

som kirkegårdsgraver i 20 år. 

Svend Erik Christensens 

gamle kollega på Skærum Kirkegård, 

graver Kim Rasmussen, 

er enig i at et privat konkurrerende 

firma er vejen frem 

for at bevare de traditionelle 

grave. „Med de takster vi kører 

i det her provsti, så har vi 

ikke noget at lave om nogle 

år. Så er det græsplæne det 

hele,“ siger han. 

I Aalborg Stift bekræftes at 

der er sket en stigning i pasningen 

af gravsteder. Det skyldes 

at flere kirkegårde ikke er 

rentable at drive. 

Efter ‘Cirkulære om beregning 

af kirkegårdstakster’ skal 

taksterne til bl.a. vedligeholdelse 

dække de langsigtede 

gennemsnitsomkostninger. Sådan 

har det faktisk været siden 

1996, oplyser kontorchef 

Klaus Kerrn-Jespersen, Ministeriet 

for Ligestilling og Kirke. 

„Det er i øvrigt ikke ministeriets 

regler at man ikke må yde 

tilskud til vedligeholdelsen, 

men en følge af logikken om 

offentlige gebyrer og konkurrencereglerne,“ 

siger han. 

Priserne varierer dog meget 

landet over som det blev påvist 

i Ældresagens stikprøveundersøgelse 

af ti kirkegårde i 

maj 2012. For urnegrave svingede 

prisen fra 619 til 1300 kr. 

pr. år og for kistegrave fra 976 

til 1590 kr. Priserne er med 

grandækning og blomster. sh 

KILDER 

TV2 Nord 29.5.2012 og 26.2.2013. 

Ministeriet for Ligestilling og Kirke 

(2013): Cirkulære om beregning af 

kirkegårdstakster. CIR1H nr 9074 af 

12/02/2013. 

Ældresagen Nyt juni 2012. 


Almen Kirkegård er Ålborgs gamle 

kirkegård. Dens bylignende 

gridstruktur skal forstærkes af 

alléer som vil danne otte store 

gravrum. Foto: Aalborg Kommune. 

Større forskellighed sat i ramme 

Ålborgs tre bykirkegårde har fået en udviklingsplan der tager højde for fremtidens mere 

varierede ønsker til begravelse og gør kirkegården til stærkere landskabsarkitektur 

Der skal til enhver tid være 

plads til alle på kirkegårdene. 

Derfor skal der også være 

flere gravstedstyper og trosretninger. 

Der er samtidig lovkrav 

om at kirkegårde skal være 

‘værdige og vel vedligeholdte’, 

og at kulturværdierne 

ikke må forringes. Helst skal 

kirkegården ikke bare være en 

mindeplads, men også et rekreativt 

område hvor stærke 

rammer samler det hele og viser 

et alternativ til den traditionelle, 

men opløste gravstedsstruktur. 

Og så skal kirkegårdene 

også gerne drives billigere 

med fuld omkostningsdækket 

gravstedspleje. 

Udfordringerne er mange 

på kirkegårdene. Også i Aalborg 

Kommune hvor udviklingsplaner 

for byens tre kirkegårde 

skal være vejen frem. 

Målet er langsigtede, fleksible 

og rummelige rammer for bå- 

42 

de begravelser, kulturhistorie 

og rekreation. Udviklingsplanen 

blev politisk vedtaget i 

2011, og man har så småt taget 

hul på realiseringen der 

strækker sig mange år frem. I 

Ålborg er fredningstiden 20 år 

for kistegrave og 10 år for urnegrave. 

Det sætter sin naturlige 

begrænsning. 

Landskabsarkitektonisk tager 

man udgangspunkt i den 

enkelte kirkegårds egenart og 

naboer. Hvor de i dag er ret 

ens og traditionelle, skal Almen 

Kirkegård være bykirkegården, 

Søndre Kirkegård 

skovkirkegården og Østre Kirkegård 

havekirkegården. De 

skal tilbyde noget forskelligt, 

men skal alle have en stærkere 

overordnet struktur med klarere 

grænser end i dag. Og inden 

for den styrkede struktur 

skal fleksibiliteten og forskelligheden 

råde. Både til de vel- 

plejede traditionelle grave og 

nye økologiske udtryk. 

Rigeligt med plads 

Alle tre kirkegårde er indrettet 

da kistegrave var almindelige. 

I takt med at urnegrave vandt 

indpas, er den tætte struktur 

af traditionelle kistegrave med 

hække afløst af spredte urnegrave 

i græs. Kirkegårdene er 

blevet mere åbne. I forvejen er 

kun en mindre del af kirkegårdene 

gravstedsareal, især i de 

nyere kirkegårde. 

Almen Kirkegård er Ålborgs 

gamle kirkegård inde i byen. 

Af dens 12,5 ha er 5,2 ha gravstedsareal 

hvoraf 2,7 ha er i 

brug. Gravstedsarealet er faldet 

med 2% om året i perioden 

2000-2010 fordi kistegrave 

fortsat afløses af urnegrave 

der fylder under det halve. 

Søndre Kirkegård i byens 

sydlige del er 12,9 ha. Af de 

1,9 ha gravstedsareal er 0,9 ha 

i brug. Østre Kirkegård i byens 

østlige del er 10,4 ha. Af de 1,3 

ha gravstedsareal er de 0,9 ha i 

brug. I begge de to forstadskirkegårde 

er det forbrugte 

gravstedsareal dog øget 2-3% 

i perioden 2000-2010. 

Samlet set er kun 12,6% aktivt 

gravstedsareal på de tre 

kirkegårde. Det afspejler de 

muligheder de rummer. Også 

til at lave om. 

Regne gravene ud 

De tre kirkegårde er ikke de 

eneste i kommunen, men de 

eneste kommunale. I 2010 blev 

44% af alle døde i kommunen 

begravet her. Selv om denne 

andel er faldet i årevis, er den 

alligevel udgangspunktet for 

udviklingsplanen der gælder 

til 2040. Man forventer altså 

ikke et rush til kommunens 

landsbykirkegårde eller at as- 


kespredning over havet og i 

naturen bliver den store dille. 

Udviklingsplanens forudsætning 

er derfor at der skal begraves 

cirka 900 om året på de 

tre kirkegårde. Det betyder 

ikke 900 nye grave om året, 

for mange gamle løber ud og 

bliver ledige. Hvor mange, 

kommer an på hvor mange 

grave der forlænges ud over 

fredningsperioden. I perioden 

2000-2010 var det cirka 60%. 

Pladsbehovet afhænger også 

af om fordelingen mellem 

kiste- og urnegrave forskyder 

sig. De seneste ti år har fordelingen 

på de tre kirkegårde 

været 16% kister og 84% urner, 

idet Almen Kirkegård dog 

har en lidt større andel kistegrave. 

Denne fordeling antages 

at fortsætte. Det antages 

også at fordelingen af alle begravelser 

er den samme som 

de seneste ti år: 51% på Almen 

Kirkegård, 22% på Søndre Kirkegård 

og 27% på Østre. 

Med dette udgangspunkt 

kan man regne sig frem til at 

der på Almen Kirkegård er 296 

gravsteder færre i 2040, mens 

der er godt 800 gravsteder 

flere på hver af de to øvrige 

kirkegårde. Man kan derefter 

lettet konkludere at der ikke 

kun er gravplads nok. Der er 

også plads til at gennemføre 

de foreslåede ændringer der 

kræver at flere gravrum i perioder 

må lukkes. 

Større forskellighed 

Men det er ikke kun et spørgsmål 

om plads nok. Der skal 

også være plads til forskellighed. 

Stadig færre er medlem i 

folkekirken, også i Aalborg 

Kommune der ellers er efter 

landsgennemsnittet. I 1990 var 

det 93,5% og i 2010 88,0%. 

Over 10% begraves i dag uden 

folkekirkelig medvirken og tallet 

stiger. Dåbsprocenten er 

faldet til godt 70. 

Der er flere og flere der tilhører 

andre trosretninger eller 

er ikke-troende. Men derfor 

skal de stadig begraves. Og 

det skal Ålborgs kommunale 

kirkegårde også rumme. De 

skal ikke være forbeholdt folkekirkens 

medlemmer. Kirkegårdene 

skal ‘rumme alle uanset 

trosretning og overbevisning’ 

som det hedder i planen. 

Almen Kirkegård skal have fornyet og forstærket sin bylignende 

gridstruktur med alléer. Samtidig skal randplantningen forstærkes med 

alléer eller trærækker. 

Og derfor skal kirkegårdenes 

kapeller fremtræde neutrale 

uden faste religiøse symboler. 

Samtidig skal der fortsat være 

mulighed for forskellige 

slags begravelser der møder tidens 

tendenser. Der skal f.eks. 

være plads til at præge gravene 

mere individuelt. Det skal 

være muligt at blive begravet i 

et natur- eller skovmiljø. Det 

kan også være at kistegrave 

igen bliver populære. Det skal 

der også være plads til. Det er 

i det hele taget et mål at kirkegårdene 

er fleksible så de 

løbende kan tilpasses behovet. 

Kulturhistorien 

Kirkegården er kulturhistorie, 

alene fordi vi og vores aner 

har været begravet der i op til 

1000 år. Kirkegårdens mure, 

bevoksning og belægninger er 

en del af den senere kulturhistorie. 

I udviklingsplanen fra 

Ålborg forbindes kulturhistorien 

dog alene med de enkelte 

gravsteder. De kan fortælle 

om tidens gravskikke og dermed 

også om fortidens liv og 

samfund. Gravminder fra hele 

perioden har vi ganske vist 

ikke, men vi kan i det mindste 

sikre os at man i fremtiden kan 

se langt tilbage. 

Planen er derfor at der bevares 

1-2 karakteristiske gravsteder 

fra hver stilperiode, herunder 

tilhørende monumenter, 

gravgitter og bevoksning. 

Desuden skal de mest bevaringsværdige 

gravsteder bevares 

på deres oprindelige steder 

når kirkegårdenes struktur laves 

om. Og så skal man være 

bedre til at synliggøre og formidle 

kulturhistorien. 

Roligt grønt område 

Kirkegårdene har altid været 

et sted hvor man kan sørge og 

mindes de døde. Det skal der 

stadig være plads til. Det skal 

der faktisk være endnu mere 

plads til fordi det er blevet mere 

almindeligt at synliggøre 

sorgen med bl.a. lys, blomster 

og breve på gravene. 

Samtidig skal kirkegården 

være en del af byens grønne 

struktur og udbud af grønne 

rekreative områder. Men det 

skal være et særligt rekreativt 

område med ro og stilhed og 

hvor ‘stedets alvor skal respek- 


teres’ som det fremgår af udviklingsplanen. 

Landskabsarkitekturen 

Ikke alene skal kirkegårdene 

rumme grave nok, give plads 

til mere forskellighed og fungere 

som et stille rekreativt 

område. De skal også ‘være 

grønne og have stor landskabsarkitektonisk 

kvalitet’ 

som udviklingsplanen understreger. 

Det betyder at der skal 

være en stærk overordnet 

struktur af f.eks. akser, alléer 

44 

og randplantninger der samler 

alle de enkelte elementer i en 

helhed. Denne helhed er så 

meget vigtigere når forskelligheden 

tiltager. 

I udviklingsplanen henvises 

til de principper som Johan Exner 

stillede op i sin bog ‘Den 

danske kirkegård og dens problemer’ 

fra 1961: Det individualistiske 

princip hvor de enkelte 

grave overdøver helheden 

og det kollektivistiske princip 

hvor helheden overdøver de 

enkelte grave. I udviklingspla- 

Søndre Kirkegård ligger i en grøn landskabskile med skovplantninger, 

og skal selv udvikles til en skovkirkegård med forskellige skovkarakterer. 

nen er man tilhænger af det 

tredje princip hvor gravstederne 

og helheden støtter hinanden 

så der er plads til individuel 

frihed uden at man mister 

det rolige helhedspræg. 

Under dette helhedspræg 

skal man imødekomme de forskellige 

ønsker til kirkegården. 

F.eks. kan man i en del af kirkegården 

udvikle skov eller 

naturpræg for at imødekomme 

ønsket om skovbegravelser. 

I en anden del kan man 

satse på den fine, omhyggeli- 

ge havepleje. I det hele taget 

skal beplantningsudtrykkene 

være mere varierede. Det vil 

også gøre forskellene mellem 

kirkegårdenes enkelte område 

større end de er i dag. 

Man begynder ikke forfra. 

Man bygger videre på eksisterende 

struktur og bevoksning 

for at styrke den landskabelige 

identitet som er der i forvejen. 

Generelt strammes kirkegårdenes 

eksisterende struktur op 

og forstærkes med alléer i akser 

og kanter. Gravstedsstruk- 

Østre Kirkegård ligger ved siden af villaområder, og det er havestilen der 

skal præge fremtidens kirkegård, med blomster og mindre træer. 

Samtidig skal den korsfomede struktur strammes op med en ny allé. 


turen reguleres ind og tilpasses 

et fleksibelt modul på 1½ x 

1½ meter hvor en urnegrav 

skal have ét modul, en kistegrav 

to. Ændringerne indføres 

gradvis gennem en langsigtet 

tidsplan hvor de enkelte afsnit 

lukkes på skift. 

Almen kirkegård 

Kirkegården er præget af en 

overordnet gridstruktur med 

præcise gravrum og akser. 

Denne struktur - der minder 

om den omliggende by - bygges 

der videre på. Deraf metaforen 

‘bykirkegården’. De oprindelige 

alléer er udtyndet, 

især på gund af elmesygen, og 

randbeplantningen er spredt. 

Det skal rettes op med nye 

alléer af store træer rundt om 

kirkegården, en hovedallé 

midt gennem kirkegården foruden 

sekundære alléer af mindre 

træer og hække. Resultatet 

er otte gravrum hvor forskelligheden 

kan udfolde sig. 

Omlægningen betyder at hver 

tredje gravsted må nedlægges, 

men der er nok at tage af. 

Kirkegården har en særlig 

kulturhistorie på grund af 

dens alder og gradvise udvidelse 

der bl.a. kan ses i kirkegårdsmuren. 

Den ældste del er 

fra omkring 1450 hvor kirkegården 

blev indviet på grund 

af spedalskhedens hærgen. 

Der er registreret over 500 monumenter, 

især i den ældste 

del. 50-60 stykker er i kategori 

A. Det betyder at de skal bevares 

og omgivelserne tilpasses. 

Det lægger en stor binding på 

fremtidige ændringer. 

Søndre og Østre Kirkegård 

Søndre Kirkegård er en del af 

et større grønt område og er 

på tre sider indrammet af 

skovplantninger. En mindre 

del er skovkirkegård, men ellers 

er kirkegården traditionel. 

Planen er at gøre hele kirkegården 

til en skovpræget kirkegård 

med forskellige skovkarakterer, 

højskov, flerlaget 

skov med lysninger, enkeltstående 

skovtræer. Set udefra 

skal kirkegården virke som en 

sammenhængende skov. Samtidig 

skal to hovedakser strammes 

op med alléer. 

Østre Kirkegård ligger ved 

siden af et parcelhusområde 

med en rammebeplantning ud 

mod motorvejen. Her er det 

grundtanken at villaområdets 

havekarakter skal afspejles i 

kirkegården i form af bl.a. 

hække, mindre træer og blomster. 

Samtidig skal hovedstrukturen 

med aksernes korsform 

understreges af alléer, trærækker 

og hække. 

På Østre Kirkegård er man 

som det eneste sted så småt i 

gang med at realisere planen, 

bl.a. ved at flytte unge træer 

så deres placering passer med 

den kommende struktur. Det 

tager mange år før den endelig 

er på plads. sh 

KILDE 

Udviklingsplan for de 3 kommunale 

kirkegårde i Aalborg Kommune. 

aalborgkommune.dk. 

På Østre Kirkegård er det tanken at udvikle havekarakteren med bl.a. 

hække, mindre træer og blomster. Foto: Aalborg Kommune. 


46 

Grønne 

rum med 

karakter 

- tak! 

se artiklen side 4 

landskabsarkitekter MDL 

Haderslevvej 36, 6000 Kolding 

telefon 82 13 36 36 

www.moos-looft.dk 

gmPUBLIKATIONER 

18 faktablade om plæner 

18 blade fra Sterf er mest orienteret mod 

golfbaner, men har også bredere interesse 

Det nordiske golfforskningssamarbejde 

Sterf 

har i samarbejde med det 

svenske Jordbruksverket udgivet 

en række faktablade om 

drift af græsplæner - og især 

plæner på golfbaner. Bladene 

handler om bl.a. sygdomme, 

skadedyr, ukrudt og pleje - 

jævnfør listen herunder. De 

kan dog godt læses med udbytte 

selv om det er andre 

grønne områder end golf det 

handler om. Og så kan de tilmed 

hentes ganske gratis på 


Faktabladene er skrevet af 

forskere fra nordiske universiteter 

og forskningscentre der 

arbejder med med græs og 

sortsafprøvning, men mest de 

norske græsforskere Agbar 

Kvalbein og Trygve S. Aamlid. 

Danske Anne Mette Dahl Jensen 

fra Skov & Landskab har 

også bidraget, ligesom hun 

har oversat de norske og svenske 

originaler. 

Baggrunden for faktabladene 

er bl.a. at professionelle 

brugere af pesticider fra 2014 

skal følge de særlige principper 

for integreret plantebeskyttelse, 

IPM som det forkortes 

på dansk. Det er EU der har 

fastsat principperne som generelt 

betyder at man godt må 

bruge pesticider, men ikke mere 

end højst nødvendigt. Ikke 

kemiske metoder skal foretrækkes. 

Og når man bruger 

kemiske metoder, skal forbruget 

begrænses, bl.a. ved at 

bruge prognoser, varslinger 

mv. og så vidt mulig bruge resistente 

plantesorter. Det kræver 

en faglig oprustning som 

faktabladene kan være med til 

at sikre. 

Faktabladene, hvoraf de fleste 

er højst 6 sider lange, er 

hurtigt læste, og meget af indholdet 

får man serveret på flere 

måder da der ud over den 

basale tekst også er en sammenfatning 

og en tjekliste. 

Meget af indholdet har en 

ret generel karakter. Det gælder 

f.eks. faktabladene om 

gødning og abiotiske skader 

(grundet komprimering, slid, 

pesticider, mekaniske skader 

mv.). Mere i detaljerne kommer 

man i de mere specifikke 

faktablade om sygdomme, 

ukrudtsarter og plejeproblemer. 

F.eks. giver faktabladet 

filt i græsset en nuanceret indføring 

i hvordan og hvornår 

filten kan give problemer i 

plænen, og hvordan man kan 

reducere problemet til en balance 

mellem filtens dannelse 

og nedbrydning. 

De enkelte græsarter beskrives 

i to af de større faktablade 

til henholdsvis golfbaner og 

parker/fodboldbaner. Sådanne 

beskrivelser kan man finde 

mange andre steder, men faktabladenes 

version hører til i 

toppen og er vel at mærke 

også baseret på de uvildige 

nordiske sortsafprøvninger. 

Når man når frem til ‘anvendelsesområder’, 

skelnes der 

mellem prydplæner, rekreative 

arealer, offentlige- og sportsområder, 

græs under træer og 

landskabsgræs. Det er ikke i 

overensstemmelse med de ellers 

velkendte elementer inden 

for græs. Selv om de måske 

nok bør revideres, er det 

alligevel problematisk når man 

uforklaret bruger andre begreber 

end man ellers gør i faget. 

Det er der generelt en tendens 

til at gøre i golfverdenen. 

Når man læser faktabladene, 

skal man endvidere være 

opmærksom på at der ikke altid 

tages udgangspunkt i danske 

klimaforhold og miljøkrav, 

f.eks. når der anbefales græssorter 

og vanding. sh 

Faktablad. Integreret plantebeskyttelse. 

Jordbruksverket og Sterf 

2012. 18 faktablade på i alt 84 sider: 

Rammebeskrivelse IPM. 13 s. 

Græs til golfbaner. 8 s. 

Græs til parker og fodboldbaner. 8 s. 

Gødning. 5 s. 

Vanding. 5 s. 

Filt i græsplænen. 5 s. 

Abiotiske skader. 6 s. 

Golfbanens almindelige ukrudtsarter. 4 s. 

Agertidsel. 3 s. 

Hvidkløver. 3 s. 

Skræpper. 2 s. 

Antraknose. 2 s. 

Hekseringe. 3 s. 

Overvintringssygdomme. 6 s. 

Pythium. 2 s. 

Ringe i græsplænen. 4 s. 

Rød tråd & Pink Patch. 2 s. 

Gåsebiller 3 s. 


Filsø. Af Palle Uhd Jepsen. 

Museet for Varde By og Omegn 

2012. 384 s. 325 kr. www. 

vardemuseum.dk. 

Historien om afvandingen af 

den vestjyske - og Danmarks 

næststørste - sø til intensivt 

landbrug gennem en periode 

på 60 år og senest en delvis 

genopretning til naturområde 

ved Aage V. Jensens Naturfonds 

mellemkomst. 

The Grass Guide 2012. Amenity 

Turf Grass Species for 

the Nordic Countries. Af 

Agnar Kvalbein og Trygve S. 

Aamlid Sterf 2012. 22 s. 


Som opsamling på ti års sortafprøvninger 

præsenteres artsbeskrivelser 

og artsanbefalinger 

af plænegræsser til nordiske 

forhold. Anvendelsen retter 

sig mod golfbaner, fodboldbaner, 

parker mv. Anbefalingerne 

er baseret på sortsafprøvninger 

foretaget i et uvildigt 

nordisk forskningsregi. De 

er støttet af det nordiske udviklingscenter 

for golfgræs 

Sterf der også udgiver hæftet. 

Sorter af plænegræs til 

Danmark. Af Trygve S. Aamlid 

Sterf 2013. 20 s. 


Sortsafprøvningerne nævnt i 

udgivelsen herover er udgivet 

for hver land. Den danske er 

oversat af Asbjørn Nyholt. 

Danske Maskinstationer og 

Entreprenører. Jubilæumsbog 

50 år. Af Lotte S. Johnsen 

og Søren J. Møller (red.). Danske 

Maskinstationer og Entreprenører 

2013. 100 s. 

www.dmoge.dk. 

Organisationen fejrer guldbryllup 

med et jubilæumsskrift 

om branchen, arbejdsområdet, 

maskiner og centrale personer. 

Desuden er en håndfuld medlemmer 

besøgt. Medlemskredsens 

arbejde var oprindeligt 

kun landbrug, men er nu lige 

så meget entreprenørarbejde. 

Forskel mellem genevirkning 

af motorvejsstøj og 

støj fra andre veje. Arbejdsrapport 

nr. 1. Miljøstyrelsen 

2013. 22 s. www.mst.dk. 

Der er flere klager over støj 

fra motorveje end fra andre 

veje. Afsøgt viden viser at to 

undersøgelser har målt om 

motorvejsstøj er særligt generende. 

Det er den, konkluderes 

det. Forskellen svarer til 

mindst 5 dB, men kan være 

betydeligt større. 

Klimatilpasningsplaner og 

klimalokalplaner. Naturstyrelsen, 

Miljøministeriet 2013. 

www.naturstyrelse.dk. 52 s. 

Vejledning i hvordan kommunerne 

kan lave deres klimatilpasningsplaner, 

især med fokus 

på skybrud og oversvømmelser. 

En af kommunernes 

nye muligheder er at lave klimalokalplaner 

så man f.eks. 

kan undgå nybyggeri i oversvømmelsestruede 

områder. 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 


BRANCHE 

Jobrotation 

gavner både 

firmaer, 

ledige og 

branchen 

Firmaer får 194 kr. i 

timen for at sende en 

medarbejder på efteruddannelse 

hvis de 

ansætter en ledig i et 

vikariat. En win-winsituation 

der dog ikke 

er uden problemer 


Jobrotation? Betyder det at 

du bytter job med en jernog 

metalarbejder i et par 

uger? Nej, i dagens uddannelseslingo 

handler jobrotation 

om at en ledig bliver ansat 

som vikar i en virksomhed 

mens en eller flere af dens ansatte 

er på efteruddannelse. 

‘Uddannelsesvikar’ er derfor 

en mere dækkende betegnelse. 

Men uanset hvad er jobrotation 

et sjældent fænomen 

i den grønne branche. 

Det er en skam, for det er en 

udpræget fordel for virksomhederne 

at de kan få en erstatning, 

mens de sender medarbejdere 

på efteruddannelse, 

understreger landsformand i 

brancheforeningen Danske 

Anlægsgartnere Ejvind Røge: 

„Den vigtigste forudsætning 

for at få succes i sin butik er 

kvalificerede medarbejdere, 

og her er jobrotation en hamrende 

god måde at få opkvalificeret 

medarbejderstaben. Og 

samtidig har man en unik 

chance for at få nye mennesker 

tilknyttet virksomheden, 

og branchen får gavn af at en 

masse ledige som måske aldrig 

har overvejet at arbejde i vores 

fag, pludseligt får lov til at 

prøve kræfter med det grønne 

og det grå og opdager hvor 

bred anlægsgartnernes vifte 

er,“ siger Ejvind Røge. Han påpeger 

at når folk først får foden 

indenfor (eller rettere 

48 

Når arbejdet midlertidigt skal 

erstattes af skolebænken, kan 

virksomheden kompenseres 

med en gratis uddannelsesvikar. 

udenfor), så forlader de sjældent 

den grønne branche. 

Vikar + 31.100 kr. 

Jobrotationsordningens fokus 

er først og fremmest at give 

‘almindelige’ ledige med minimum 

tre måneders ledighed 

bag sig en tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Men samtidig 

hæves virksomhedernes uddannelsesniveau 

og dermed 

konkurrenceevne. Det ser regeringen 

som en win-win-løsning 

og har netop afsat 272 

mio. kr. til formålet. Virksomheden 

får 194 kr. i tilskud per 

undervisningstime til ansættelse 

af en ledig vikar i jobrotation, 

hvilket giver godt 

7.200 kr. om ugen eller hele 

31.100 kroner om måneden. 

Det er ikke nødvendigt at vikaren 

udfører den samme eller 

en tilsvarende opgave som 

medarbejderen på skolebæn- 

JOBROTATIONENS REGLER 

Kilder: AMU Syd og Kolding Ugeavis 

■ De ansatte får deres sædvanlige løn mens de 

er under uddannelse. 

■ Arbejdsgiveren får en refusionsydelse svarende 

til 194 kr. pr. time til løn og kursusgebyr. 

■ Arbejdsgiveren ansætter en ledig som vikar 

for den - eller de - ansatte der skal på kursus. 

■ Den ledige vikar kan højst være ansat i 12 måneder 

med mindst 10 timer pr. uge. 

■ Virksomheden skal finansiere udgifter forbundet 

med uddannelsen, f.eks. deltagergebyr, køb 

af uddannelse ved private udbydere, m.m. 

ken arbejdede med. Hvis virksomheden 

f.eks. sender en 

ufaglært medarbejder i gang 

med at blive faglært anlægsgartner, 

så kan de sagtens 

hente en akademisk uddannet 

ledig til deres planlægningsafdeling, 

eller man kan finde en 

person til at hjælpe i kantinen. 

Rotationsydelsens sats er i alle 

tilfælde 194 kr. i timen. 

Dermed kan det blive næsten 

omkostningsneutralt for 

de fleste virksomheder at deltage 

i ordningen, selv om man 

sandsynligvis vil få nogle langt 

mindre erfarne kræfter til at 

løfte, mens de faste folk sidder 

på skolebænken. 

Interesserede virksomheder 

skal tage kontakt til det lokale 

jobcenter som kan udarbejde 

et jobrotationsforløb. Det er 

også jobcenteret der finder de 

ledige vikarer, men virksomheden 

er også velkommen til selv 

at finde ledige hvis den kender 

nogle med minimum tre 

måneders ledighed bag sig. 

Det er også muligt at få de 194 

kr. for at beskæftige elever 

under uddannelse. 

Jobcentre tolker forskelligt 

Selv om jobrotation altså kan 

give både virksomheder, ledige 

og selve branchen et rygstød 

og regeringen har givet 

en stor pose penge, står ordningen 

dog stadig over for 

visse udfordringer. Det er det 

klare indtryk Grønt Miljø har 

fået efter at have talt med 

flere kilder i branchen med erfaringer 

med ordningen. 

Udfordringen bunder i at 

reglerne bliver udmøntet vidt 

forskelligt fra kommune til 

kommune. Det er det lokale 

jobcenter som bestemmer 

hvordan reglerne på området 

skal tolkes. Og her er det mil- 

■ Der er som udgangspunkt ingen begrænsning 

på hvilke uddannelser det drejer sig om, 

dog skal det være en udbudt uddannelse. 

■ Virksomheden der får rotationsydelsen, kan 

ikke samtidig modtage VEU/SVU eller løntilskud 

i perioden. 

■ Vikaren skal ved ansættelsen have været ledig 

på dagpenge eller kommunale ydelser i 

mindst tre måneder og ansættes under overenskomstmæssige 

forhold i vikarperioden. 

■ De ansatte må have uddannelse til og med 

erhvervsuddannelsesniveau. Jobcentret har dog 

en mindre pulje til medarbejdere med videregående 

udannelser. 


dest talt ikke altid at det lokale 

jobcenter har samme fortolkning 

af lovgivningen som i 

nabokommunen, forklarer 

flere uafhængige kilder. 

Det gør også Ejvind Røge fra 

Danske Anlægsgartnere. Han 

mener generelt at der burde 

gælde de samme regler landet 

over. „Det kan jo ikke være 

rigtigt at et jobcenter skifter 

politik på området hvis de får 

en ny ansat som tolker reglerne 

anderledes. Det har vi 

oplevet flere gange, og det er 

både frustrerende og ødelæggende 

for ordningen for det 

betyder at mestrene simpelthen 

dropper den,“ siger landsformanden. 

„I den ene kommune 

kører ordningen upåklageligt, 

mens nabokommunen 

tolker reglerne så hårdt at ordningen 

reelt ikke kan bruges 

til noget, og det håber jeg at 

politikerne er klar til at gøre 

noget ved,“ siger Røge. 

Timerne kan ikke puljes 

Ud over de forskellige tolkninger 

fra kommune til kommune, 

er ordningen heller ikke 

optimalt skruet sammen i forhold 

til de vikartimer som bliver 

udløst når en medarbejder 

tager af sted for at uddanne 

sig. Et af problemerne er at 

virksomheden hurtigt får sparet 

alt for mange timer op. 

Hvis man f.eks. har fem medarbejdere 

på efteruddannelse i 

tyve uger og gerne vil have 

jobrotationsydelse til dem alle, 

så skal virksomheden finde arbejde 

til vikarer i 3.700 timer. 

„Så mange timer har vi jo 

ikke brug for, og de kan som 

udgangspunkt ikke spares op 

mere end nogle måneder,“ 

forklarer et anonymt medlem 

af Danske Anlægsgartnere og 

pointerer at hvis han sender 15 

medarbejdere på videreuddannelse 

om vinteren, så har 

han sjældent arbejde til 15 

fuldtidsstillinger i den periode. 

Denne anlægsgartnervirksomhed 

og det lokale jobcenter 

har dog talt sig frem til at virksomheden 

gerne må vente 

nogle måneder med at bruge 

de opsparede timer. 

„Men vi ville jo gerne have 

mulighed for at pulje disse timer 

ud over et årsværk så vi 

kan bruge timerne når der er 

brug for dem,“ lyder det fra 

en af Grønt Miljøs kilder. 

På de fleste jobcentre er 

problemet at man slet ikke må 

pulje timerne. Her er det påkrævet 

at vikaren og medarbejderen 

på uddannelse ‘hænger 

sammen’ time for time. 

Det betyder at virksomheden 

skal finde arbejde til vikaren i 

præcis den periode hvor den 

ansatte uddanner sig. Men 

ofte er den faste medarbejder 

netop sendt på uddannelse 

fordi det er vinter, og det er 

svært at finde arbejde. ❏ 


Offentligt byggeri er balsam på såret 

Offentlige projekter fylder nu 

over en tredjedel af det samlede 

nybyggeri. Det viser 

Dansk Byggeris Konjunkturanalyse 

2013. Her anslås det 

også at beskæftigelsen inden 

for byggeri og anlæg i 2013 

når et nyt lavpunkt efter et nyt 

fald på yderligere 4.000 ansatte 

og at boligbyggeriet når 

ned på 9.500 boliger, det laveste 

lige siden krigen. 

De offentlige nybyggerier er 

Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 1993-2014. Baseret på 

Danmarks Statistik og Danske Byggeris skøn. Gengivet fra Dansk Byggeri 

(2013): Konjunkturanalyse 2013. 

50 

nye sygehuse og universitetsbygninger 

og fængsel foruden 

effekten af den såkaldte kickstart 

der har givet grønt lys for 

ekstra investeringer i kommunale 

institutioner. Ifølge Dansk 

Byggeris analyse vil det offentlige 

nybyggeri i år få en værdi 

på godt 14 mia. kr. ud af den 

samlede produktionsværdi ved 

nybyggeri på 38 mia. kr. Det er 

en andel på 38% hvor det i 

2007 var 15%. 

CE-mærkningen af byggevarer skal 

dokumenteres bedre 

Den 1. juli 2013 indføres nye regler som skærper kravene 

til CE-mærkning af byggevarer og lægger større vægt på 

bæredygtighed i byggeriet. CE-mærkning påviser at varen 

er fremstillet i henhold til en EU-godkendt produktstandard 

og derfor må handles i EU. 

De nye regler skyldes at EU’s nuværende byggevaredirektiv 

afløses af en ny byggevareforordning. Den største 

ændring er at producenten eller importøren nu skal dokumentere 

CE-mærkningen af byggevarer ved at udfylde en 

såkaldt ydeevnedeklaration. Det betyder at alle erhvervsdrivende 

i byggebranchen gøres ansvarlige for at der ikke 

bringes varer på markedet uden CE-mærkning. Både producenter 

og importører af byggevarer skal sikre sig at varerne 

er i orden og opfylder produktstandarderne. 

Desuden lægges der i forordningen vægt på at bygninger 

og anlæg skal konstrueres, opføres og nedrives ud fra 

tanken om at naturressourcer anvendes på en bæredygtig 

måde. Det bæredygtige aspekt handler bl.a. om anvendelse 

af miljøkompatible materialer, genanvendelse af materialer 

samt bygværkers holdbarhed. 

For at lette omstillingen til den nye byggevareforordning 

har Dansk Standard bl.a. udarbejdet et informationsmateriale 

der i marts publiceres på byggevareinfo.dk. Man 

kan også læse om den nye ordning i hæftet ‘Fra CPD til 

CPR’ der hentes gratis på www.ds.dk. 

Samtidig med de nye regler bliver reglerne for myndighedernes 

markedsovervågning strammet op. Det er Energistyrelsen 

der er ansvarlig for denne overvågning. sh 

GRØNT GRØNT MILJØ 3/2013

Tre bud på 

fremtidens 

forhave 

Vel er der undtagelser, men ellers 

er sten og parkering noget 

der karakteriserer villaers og 

rækkehuses forhaver. For at 

tilføre anlægstypen ny inspiration 

bliver forhaven konkurrencetema 

på udstillingen Have 

& Landskab til august. 

Have & Landskab har udskrevet 

en konkurrence hvor 

landets landskabsarkitektstuderende 

kan komme med deres 

bedste bud på hvordan forhaven 

til et rækkehus skal se 

ud i 2013. I løbet af foråret bliver 

de tre bedste udvalgt. Det 

er blandt disse tre haver at de 

besøgende skal kåre den endelige 

vinder. Det sker ved at 

besøge Have & Landskab på 

Facebook og ‘like’ den forhave 

man synes bedst om. Vinderen 

får 7.000 kr, mens nr. 2 og 3 

får henholdsvis 2.000 og 1.000 

kr. Desuden får de alle at se at 

deres haver bliver etableret i 

1:1 på årets udstilling. 

Og der er god grund til at 

trække forhaven frem i rampelyset, 

forklarer Palle Kristoffersen, 

nyfødt slotsgartner i 

Styrelsen for Slotte og Kultur- 

Til dette fiktive rækkehus hører en forhave på 6 x 8 meter. Hvordan det 

skal være, er konkurrencetemaet på Have & Landskab. 

ejendomme og medlem af 

Have & Landskabs bestyrelse 

for Skov & Landskab ved Københavns 

Universitet. 

„Vi gør det for at sætte fokus 

på en overset have, forhaven. 

I dette tilfælde eksemplificeret 

ved rækkehus-forhaven 

der findes i titusindtal af i Danmark. 

Forhaven udgør et væsentligt 

grønt friareal for mange, 

ikke kun den enkelte beboer 

i rækkehuset, men også 

for hele kvarterer og dermed 

store borgergrupper. Desuden 

kan forhaven ses som vores vi- 

Fagentreprisens kommunale comeback 

Fagentreprisen var det almindelige 

i gamle dage til store 

bygge- og anlægsarbejder. Siden 

har hovedog totalentreprisen 

taget over. Men måske 

er vinden ved at vende igen. 

F.eks. har Aarhus Kommune 

udbudt vedligeholdelsen af 

kommunens 950 ejendomme i 

fagentrepriser til de forskellige 

håndværksfag. Det er ifølge 

Håndværksrådet første gang 

at en kommune i så stort et 

omfang udbyder rammeudbud 

i mindre fagentrepriser. 

„Mange kommuner mener 

at det store udbud er bedst og 

giver flest besparelser, men 

der kan altså være penge i at 

udbyde i fagentrepriser i ste- 

sitkort af samme betydning 

som vores Facebook-profil,“ siger 

Palle Kristoffersen. 

De tre rækkehushaver på 

hver 6x8 meter vil blive etableret 

af anlægsgartnerelever fra 

Selandia CEU hvor Have & 

Landskab afholdes. Materialer 

og værktøjer sponseres af flere 

af de 165 udstillere. Der vil blive 

hængt en skitse af facaden 

på et rækkehus op i fuld størrelse 

som bagtæppe for hver 

af de konkurrerende forhaver. 

Læs alt om konkurrencen på 

www.hl13.dk. 

de. Det viser eksemplet fra 

Aarhus Kommune,“ siger chefjurist 

i Håndværksrådet, Peter 

Andersen, til Licitationen. 

Kommunen venter at spare 

5-10 mio. kr., bl.a. fordi de nye 

aftaler erstatter en del underhåndsbud 

og småaftaler. Formanden 

for Arhus Håndværkerforening 

mener at en forklaring 

også er at man i fagentreprisen 

undgår de fordyrende 

led som ligger i hovedog 

totalentrepriser. 

Også andre kommuner er 

ved at opdage fagentreprisens 

fordele. Dansk Håndværk peger 

på bl.a. Guldborgsund, 

Norddjurs, Langeland, Nyborg 

og Lolland Kommune. 

„Når kommuner udbyder i 

fagentreprise, bliver arbejdet 

delt op på forskellige fagområder, 

så hver enkelt håndværksvirksomhed 

kan byde på 

den del af opgaven som den 

kan løse. Og det sparer penge, 

fordi konkurrencen bliver hårdere,“ 

siger Erik Møbius, direktør 

i Dansk Håndværk. sh 


Cirka en tiendedel af foreningens medlemmer mødte op til generalforsamlingen i Osramhuset i København efter samling på ‘Den røde plads’. 

Der er plads til endnu flere arrangementer 

Landskabsarkitektforeningen sætter medlemsaktiviteter højt, men vil samvirke mere med andre 

Mindst ét faglig og socialt 

arrangement om måneden. 

Det er målet for Dansk 

Landskabsarkitektforening der 

15. marts holdt generalforsamling 

i København. I 2012 blev 

det bl.a. til forårsturen til GH 

Form om træ, metal og overfladebehandling 

- og med 

Martha Schwartz som estimeret 

foredragsholder. Der var 

høstdebat om fredning af 

landskabsarkitektur, julemøde 

med landskabsprisen og reception 

for Annemarie Lund der i 

30 år har været Landskabs redaktør. 

Der var samarbejde 

med andre parter om bl.a. forelæsningsrækker 

og Arkitekturens 

Dag. Og meget mere. 

Men der er penge til flere 

aktiviteter. Regnskabet for 

2012 gav nemlig overskud, og 

det er ikke meningen, meddelte 

bestyrelsesmedlem Caroline 

Andersen. Derfor har bestyrelsen 

lavet et underskudsbudget 

for 2013 så man kommer 

i balance. Samtidig er der 

sat midler af til at forny hjemmesiden 

og til opfølgeren til 

bogen ‘Ny Agenda’ om tidens 

landskabsværker. 

At nedsætte kontingentet 

ville bestyrelsen ikke foreslå 

før en klarere tendens viser 

sig. Og på generalforsamlingen 

var der heller ikke ønske 

om det. „Vi skal hellere bruge 

52 

pengene til at sætte noget i 

gang, f.eks. noget efteruddannelse,“ 

sagde John Norrie, en 

af de cirka 60 fremmødte. 

Foreningen, der har cirka 

600 medlemmer, vil gerne arbejde 

mere sammen med andre 

organisationer. Og gør det 

allerede, fastslog formand Karen 

Sejr. F.eks. uddeles Dansk 

Landskabspris sammen med 

Kommunale Park- og Naturforvaltere 

og Danske Ark. 

Hjerting Strandpark fik prisen i 

2012 hvor plejens rolle i landskabsarkitekturen 

var temaet. 

Prisens mening er at profilere 

faget i medierne. Dækningen 

havde været ‘tilfredsstillende’, 

svang bestyrelsesmedlem Stine 

Bærentzen sig op til at mene. 

Der var flere forslag om at udvikle 

prisen, herunder at forlade 

temaemner og uddele et 

helt sæt priser. 

Til det profilerende eksterne 

arbejde hører også ‘Tænketanken’ 

der tager mange emner 

op, men endnu har kun 

spørgsmålet om beplantning 

ved motorvejsudvidelser haft 

mediegennemslag. Det er til 

gengæld et stort aktuelt emne, 

og rejser også - som Sonja 

Polle bemærkede - spørgsmålet 

om VVM-redegørelsernes 

rolle. Er de i virkeligheden 

mere legitimerende end beskyttende? 

Der blev opfordret 

både til at foreslå sager og at 

komme med i tanken. 

Foreningen er kommet med 

i Miljøministeriets arbejde om 

en national friluftspolitik, men 

ikke i Ministeriet for By, Bolig 

og Landdistrikters tænketank 

‘Byen 2025’ hvor der sidder 18 

pinger, men ikke én landskabsarkitekt. 

„Vi har skrevet, 

men venter svar,“ som Karen 

Sejr sagde. Kulturministeriet 

overvejer desuden en ny arkitekturpolitik. 

Sidst der kom en, 

var foreningen ikke med. Det 

vil vi nu, fastslog Sejr. 

Digitaliseringen af de gamle 

numre af tidsskriftet Landskab 

- og før det Havekunst - er i 

gang. Der er samlet fondsmidler 

nok, og scanningen hos Det 

Kongelige Bibliotek er i gang. 

Der er imidlertid tilstødt uventede 

problemer med CopyDan 

der varetager skribenters og 

fotografers rettigheder. Problemet 

er generelt og løsningen 

er af interesse for mange 

tidsskrifter, også Grønt Miljø. 

Til virksomhedsplanen 2013 

var der fire indsatsområder. 

Det faglige og sociale netværk 

medlemmerne imellem skal 

fortsat prioriteres højt. Det 

faglige netværk med andre organisationer 

skal styrkes. Der 

skal gøres mere for at få medlemmer 

uden for København. 

Og så skal der arbejdes for at 

skærpe opmærksomheden 

mod landskabsarkitektur, bl.a. 

ved at komme med i de udvalg 

ministerierne nedsætter. 

Størst debat på generalforsamlingen 

var der om fredning 

af landskabsværker. Efter et 

snarligt afsluttet udvalgsarbejde 

i Kulturstyrelsen kan man 

snart vente fredninger, bl.a. af 

de ‘De Musikalske Haver’ i Herning. 

Hertil har foreningen 

fortsat et øremærket beløb på 

145.000 kr. at udvikle anlægget. 

Men kan man så gennemføre 

ændringer, f.eks. for at 

tilføre haverummene noget af 

det indhold som skaberen, 

C.Th. Sørensen havde forestillet 

sig? Det blev opfordret til 

ikke at lukke debatten og at 

nedsætte en arbejdsgruppe til 

at tage sig af spørgsmålet. 

I bestyrelsen stoppede exformand 

Jacob Kamp og Caroline 

Andersen efter 12 og 10 

år. Nyvalgt blev Nina Due, Lisa 

Thorsager og Ann Lilja, lutter 

unge folk. Bestyrelsen består i 

øvrigt af Karen Sejr, Bo Holm- 

Nielsen, Bjørn Ginman og Stine 

Bærentzen, mens Helle Post 

og Maja Johansen fortsætter 

som suppleanter. Det er en 

flok der ifølge Karen Sejr tegner 

hele fagets bredde. Hun 

fortsætter gerne som formand, 

men skal lige vælges på 

næste bestyrelsesmøde. sh 


Ny lille sjællandsk kirkegårdsmesse 

En ny lille messe for kirkegårdsmaskiner 

ser dagens lys 

ved Herluftsholm Kirkegård 

23. april. Den er målrettet kirkegårdsfolk 

og kan ses som et 

sjællandsk modstykke til den 

lille nordjyske kirkegårdsmesse 

der i flere år har været holdt 

ved Lødderup Kirke på Mors. 

„Vi har tidligere haft en 

maskindag hvor nogle forhandlere 

af maskiner der passer 

til kirkegårdsbrug, kom og 

viste grej frem. Men det er ved 

at være længe siden, så jeg 

mente at det var på tide at få 

liv i messen igen,“ udtaler 

manden bag messen Finn Dal 

til Licitationen. Finn Dal, der er 

graver på Herluftsholm Kirkegård, 

anslår at der nok kommer 

20-25 udstillere. 

Den nye kirkegårdsmesse 

falder samme år som hele den 

grønne sektors store udstilling 

Have & Landskab i Slagelse. 

Den omgår Lødderup-messen 

ved at blive holdt de år Have & 

Landskab ikke holdes. Den 

mindre græsorienterede nordjyske 

Grøn Fagmesse på Sandmoseskolen 

ved Brovst holdes 

derimod hvert år. Det bliver i 

år den 13. juni. 

Birkholm vil øge kunders indblik 

Birkholm Planteskole har udvidet 

sin ledelse med produktionschef 

Hans-Jørgen Kirstein. I 

ledelsen af den store planteskole 

supplerer han de to ejere 

Ove Møller der er salgsdirektør 

og Ole Schjellerup der er administrerende 

direktør. 

„Tiltagene er udtryk for at 

kunderne forventer indblik i 

vareudbud og leverancer og at 

alle ordrer effektueres med 

stor præcision på konkurrencedygtige 

vilkår. Det er derfor 

vigtigt at planteskolen på alle 

områder er effektiv, og at hver 

eneste opgave og den medfølgende 

planlægning og logistik 

lykkes hver gang,“ meddeler 

planteskolen. Fremover kan 

man også købe konsulentrådgivning 

hos planteskolens 

mest erfarne og kompetente 

planteskolegartnere. 


Mere gang i det digitale byggeri 

Også store kommunale projekter kommer med i det digitale byggeri, men uden 

krav om Bips-systemer. Det berører også den grønne sektor 

Fra 1. april udvides reglerne 

for hvornår offentlige bygherrer 

skal køre hele byggesagen 

digitalt. Hvor det hidtil 

kun har været statslige byggerier 

med entreprisesum over 5 

mio. kr. omfatter det fremover 

også alt kommunalt, regionalt 

og alment byggeri over 20 

mio. kr. 

Med entreprisernes størrelse 

kan også landskabsarkitektoganlægsgartnervirksomheder 

bliver mere berørt af det 

digitale byggeri end før. Flere 

rent grønne projekter kan let 

nå op i denne størrelsesorden, 

54 

og som underleverandør kan 

også mindre projekter komme 

ind under digitaliseringskravene 

fordi hovedrådgiver eller 

hovedentreprenør kræver det. 

Reglerne fremgår af IKT-bekendtgørelsen 

som der kom 

en ny af i februar. Bekendtgørelsen 

med tilhørende vejledning 

hører under lov om offentlig 

byggevirksomhed. Den 

blev ændret i 2011 så regionalt 

og kommunalt byggeri kunne 

komme under de samme regler 

der gælder for statsligt og 

statsligt støttet byggeri. 

„Hele intentionen med lo- 

ven og med bekendtgørelsen 

er at indfri de produktivitetsgevinster 

som vi ved findes. Så 

bygherrerne og deres leverandører 

må simpelt se at komme 

op i omdrejninger,“ siger fuldmægtig 

i Byggestyrelsen Morten 

Steffensen til Bipsnyt. 

IKT og CCS 

IKT står for ‘informations- og 

kommunikationsteknologi’, og 

når man taler om IKT-aftaler 

eller IKT-specifikationer mener 

man hvordan byggesagens 

parter har aftalt at bruge informations- 

og kommunikati- 

onsteknologi i det aktuelle 

byggeprojekt. IKT-aftalen er 

en tillægsaftale som supplerer 

de sædvanlige ydelses- og leveranceaftaler 

i en byggesag. 

Den digitale løsning omfatter 

flere dele, bl.a. at man skal 

anvende intern projektweb 

med lutter digital udveksling 

af informationer, man skal 

projektere tredimensionelt i 

modeller (3D, objektorienteret 

projektering) og udføre udbud, 

tilbud og licitation via 

internettet. 

Forudsætningen er endvidere 

at anvende et standardise- 


Snit af Kokkedal ådal i Schønherrs vinderprojekt til kommunens 

klimatilpasningsprojekt. Illustration: Schønherr. 

ret begrebssystem. Et sådant 

er det ældre Dansk Byggeklassifikation 

(DBK) og det nyere 

og mere dækkende ‘Forvaltnings 

Klassifikation’. En tredje 

mulighed der netop er ved at 

blive lanceret, er Cuneco Classification 

System (CCS). Cuneco 

er et partnerskab af flere byggeorganisationer, 

Realdania 

og Dansk Standard og drives 

af foreningen Bips. Bips er i 

forvejen kendt for sine standardbeskrivelser 

til bygge- og 

anlæg, også inden for belægninger 

og anlægsgartneri. 

Hverken klassifikationssystemet 

CCS eller beskrivelsessystemet 

er krav i den nye bekendtgørelse 

om digitalt byggeri. 

Fra Byggestyrelsen forklares at 

man ikke kunne bruge mere 

tid på at vente på CCS og bagefter 

harmonisere systemerne. 

„Så vi må acceptere at vi ikke 

kan referere til ét fælles klassifikationssystem, 

selv om vi sådan 

set gerne ville,“ siger Morten 

Steffensen. Det må ske i en 

senere revision. 

Uden beskrivelsesstandard 

I den gamle bekendtgørelse 

var det et krav at bruge beskrivelsessystemet 

fra Bips. Det er 

det ikke mere. „For os at se 

ligger gevinsten ved implementeringen 

af de her krav ikke 

i at det nødvendigvis er 

Bips’ standarder der bliver 

fulgt. Det er at det bliver gjort, 

og at det bliver gjort på en 

forholdsvis standardiseret måde,“ 

siger Morten Steffensen. 

Han henviser desuden til at 

det gør bekendtgørelsen mere 

robust at fjerne kravet om at 

bruge Bips’ standarder. De bliver 

nemlig løbende ændret. 

Det gør det også lettere for 

udenlandske virksomheder 

med andre nationale standarder 

at komme til. 

Et andet tidligere krav der er 

forladt, er at udbud ikke skal 

angive mængder. Det er ellers 

et område hvor byggeorganisationerne 

tit har talt om store 

gevinster fordi mængder i udbud 

betyder at mængderne 

kun skal udregnes én gang, 

ikke af hver tilbudsgiver. Også 

risikoen for fejl begrænses. 

Når kravet alligevel er droppet 

skyldes det ifølge Byggestyrelsen 

især at bekendtgørelsen 

ikke skal vanskeliggøre 

funktionsudbud hvor mængderne 

kan variere med tilbuddet. 

Her stiller man nemlig 

ikke specifikke krav til ydelsen, 

men til funktionen, altså hvad 

produktet skal kunne når det 

er færdigt. Desuden peges på 

at man trods den gennemdigitale 

projektering endnu ikke 

bare kan få mængderne ud 

som et simpelt udtræk. Men 

man kan jo tage mængder 

med på frivillig basis, bemærker 

Morten Steffensen. 

Tegner i modeller 

Arkitektvirksomheder arbejder 

allerede i vid udstrækning 

med objektorienteret projek- 


56 

MTM jordtryklufter 

LØSNER KOMPAKT 

JORD MED TRYKLUFT 

ENEMARK 

GRUPPEN 

Maskinen består af 

en lille selvkørende 

kompressor med 

lufttank og jordspyd. 

Med et tryk på 11 

bar udløses et tryk 

nede i jorden. Den 

løfter sig og den 

hårde jord krakelerer. 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj 

Tlf. 4396 6677 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 

tering hvor man tegner modeller, 

ikke planer og snit. Et 

af dem er Arkitema der melder 

om gode erfaringer. 

„Vi oplever i øjeblikket ingen 

begrænsninger eller ulemper 

ved 3D i projekteringsfasen 

i forhold til dengang vi 

tegnede i 2D. Vi hører ikke 

længere de samme frustrationer 

fra projektgrupperne som 

vi gjorde for 4-5 år siden,“ siger 

BIM-manager Mads Valentin 

til Bipsnyt. 

BIM står for ‘Building information 

modeling’, altså projektering 

med modeller eller 

objektorienteret projektering 

som det også kaldes. Der er 

dog stadig problemer med at 

genbruge modellerne fra 

designfasen i den detaljerede 

projektering. 

Mads Valentin er enig i at 

mængdeberegning er vejen 

frem. Det har Arkitema også 

prøvet enkelte gange, men 

som teknikken er nu, kræver 

det ekstraarbejde at trække 

mængderne ud af modellen. 

„Pludselig skal vi også til at 

kvalitetssikre en 3D-model 

samtidig med at vi selvfølgelig 

skal kvalitetssikre vores tegnin- 

ger. Vi skal langt hen ad vejen 

modellere som der skal bygges 

ude på byggepladsen, og det 

tager tid,“ siger Valentin. 

Han frygter at det nu fraværende 

krav om mængder kan 

stoppe udviklingen med let at 

kunne trække mængder ud af 

modellen. „Udbud med 

mængder er virkelig det der 

tvinger rådgiverne til at tænke 

i 3D hele vejen igennem. Men 

kræver samtidig at honoraret 

følger med,“ siger Valentin. 

Det program som Arkitema 

bruger til 3D-projektering er 

Revit Achitecture. Det bliver 

medarbejderne lært op i gennem 

interne kurser. Man kan 

også bruge en undervisningsportal 

hvor der ligger 300-400 

små instruktionsfilm. 

Enklere hjælpemidler 

Inden for landskabsarkitektvirksomhed 

er den objektorienterede 

projektering ikke lige 

så langt fremme eller umiddelbart 

lige så oplagt. 

„Det gode landskabsarkitektarbejde 

opnås ved et omhyggeligt 

arrangement af ganske 

gå midler set i forhold til 

byggeriets enorme mængder 

Cuneco Classification System, CCS, er et nyt begrebssystem der 

kan bruges i digitale byggesager. Billedet viser situationen da 

Cuneco-staben præsenterede systemet. Øh, nej, ikke alligevel. 

CCS er en hyppigt brugt forkortelse. Men først og fremmest er 

det som alle ved en bigband-agtig engelsk poprockbluesgruppe 

der huserede i start-70’erne, og hvor danske Peter Thorup også 

slog sine folder i en periode. Billedet er coveret fra en single undertegnede 

købte i 1971. CCS stod for ‘Collective Consciousness 

Society’, selskabet for fælles bevidsthed. Det kan også passe på 

det nye Cuneco Classification System. sh 


af bygningsinformationer. 

Landskabsarkitektens arbejder 

handler i stedet om enorme 

skalaspring, fra planlægning 

til plantebed, fra højden på et 

trappetrin til omfanget af en 

skov. Her ligger nøglen til at 

forstå hvorfor BIM i landskabet 

bør tænkes anderledes 

end i bygningen,“ forklarer 

Frank Hasling Pedersen, landskabsarkitekt 

hos Schønherr. 

Han har deltaget i et gruppearbejde 

hvor nogle landskabsarkitektfirmaer 

har diskuteret 

objektorienteret projektering. 

Og generelt handler 

det om at gøre det mere enkel 

i brug. „Landskabsarkitektfaget 

vil derfor gerne arbejde 

for en mere overskuelig beskrivelse 

af byggesagens 

arbejdsprocesser så de fælles 

krav bygger på en reel og fælles 

forståelse,“ siger Frank 

Hasling Pedersen. 

Han peger også på at dagens 

software stadig har begrænsninger 

hvad angår 

landskabsprojektering med 

objekter og terrænmodeller. 

Hidtil har arkitekter og landskabsarkitekter 

brugt samme 

teknik, navnlig tegneprogram- 

Planudsnit af permeabel belægning til Kokkedal midtby. Fugerne i 

‘bytæppet’ benyttes som render og danner en vandrelief efter regnvejr. 

Illustration: Schønherr. 

met AutoCad og dwg-formatet. 

De er ved at forsvinde med 

den objektorientede projektering 

der mest håndteres i programmer 

som Revit og Archi- 

Cad. Og de er ikke rigtigt tilpasset 

landskabsarkitektur. 

„De fleste landskabstegnestuer 

vil meget gerne tage del 

i udviklingen, men kan ikke 

påtage sig risikoen ved at investere 

i ny software som alligevel 

ikke møder behovet,“ siger 

Frank Hasling Pedersen. 

Parallelt med udviklingen af 

mere effektiv software skal 

landskabet med i de klassifikationer 

der skal anvendes. Arbejdet 

med CCS for landskabsobjekter 

er derfor i fuld gang, 

oplyser Frank Hasling Pedersen. 

Og de kan som han siger 

„meget vel bidrage til at BIM i 

landskabet, Landskabs Informations 

Modellering, i en nær 

fremtid reelt vil kunne anvendes 

til byrum, landskab og 

planlægning.“ sh 

KILDER 

Bipsnyt 1/2012. 

Bekendtgørelse om anvendelse af informations- 

og kommunikationsteknologi 

(IKT) i offentligt byggeri. Klima-, 

Energi- og Bygningsministeriet, 

den 6. februar 2013. 


Urealistiske tidsplaner 

undergraver kvaliteten 

PARADOX: Når anlægsopgaver går i udbud, er 

det ofte med 100 siders beskrivelser af den 

ønskede kvalitet - og en tidsplan som ikke 

engang giver tid til det halve 


Vi skal have anlagt et nyt 

parkområde med regnbede, 

store træer, staudebede og 

svungne, brolagte stier gennem 

det bakkelandskab som 

skal anlægges rundt om vandlegepladsen. 

Entreprisen skal 

sætte nye standarder for både 

miljøhensyn og socialt ansvar. 

Færdiggørelsesfristen er på 

torsdag.“ 

Citatet er naturligvis karrikeret. 

Og alligevel giver det et 

godt billede af de forventninger 

som mange bygherrer stiller 

op i deres udbudsmaterialer 

til større anlægsopgaver. 

„Vi ser ofte meget urealistiske 

tidsplaner. F.eks. er der 

mange eksempler på at bygherre 

vil have lavet græsplæner 

og træplantning hen over 

vinteren,“ fortæller fagkonsulent 

i Danske Anlægsgartner, 

Kim Tang. „Det er et helt almindeligt 

problem i alle faser 

af anlægsprojektet at hverken 

dem som skal projektere det, 

eller dem som skal udføre det, 

får tid nok. Og det er jo paradoksalt, 

for det betyder at 

bygherrer ikke kan få den kvalitet 

de efterspørger. 

Samtidig er tid til at udføre 

arbejdet noget af det som 

Bygningsstyrelsen peger på i 

‘Bekendtgørelse om kvalitetssikring 

af byggearbejder’. Der 

står her at der skal være „rimelig 

tid til planlægning, projektering, 

udbud og udførelse.“ 

I et cirkulære under bekendtgørelsen 

præciseres det: 

„Udførelsestiden skal fastsættes 

således at den giver mulighed 

for sædvanlig arbejdsrytme 

efter arbejdets art.“ 

Bliver stressede 

Men ude i anlægsgartnervirksomhederne 

må de ofte se 

langt efter ‘sædvanlig arbejdsrytme 

efter arbejdets art’. Og 

Heine Serritslev Jørgensen, 

58 

projektleder i Salling Entreprenørfirma 

A/S, mener også at 

bygherrernes hastværk har negative 

konsekvenser for andet 

end kvaliteten i projektet. 

„Det er enormt frustrerende 

for medarbejderne der gerne 

vil udføre et ordentligt arbejde, 

men som kan se allerede 

fra dag 1 at der ganske enkelt 

ikke er afsat tid nok. Fordi 

tidsplanerne er så sammenpressede, 

bliver mange medarbejdere 

stressede og føler et 

langt større ansvar end de 

skal. Det er mig som projektleder 

der bør have den bekymring, 

for bare fordi man er en 

dygtig håndværker, betyder 

det ikke at man psykisk kan 

modstå det tryk som er derude 

i dag. Det kan betyde at folk 

søger væk fra branchen, og 

det synes jeg, vil være meget 

sørgeligt,“ siger Heine Serritslev 

Jørgensen. 

Morten Frihagen fra Danske 

Anlægsgartneres juridiske afdeling 

anbefaler dog ikke at 

virksomhederne begynder at 

vifte bekendtgørelsens paragraffer 

om næsen på bygherre 

fra dag 1. Men de må gerne 

træde på bremsen. 

„Det er et tilbagevendende 

problem, så det er vigtigt at 

man som håndværker forholder 

sig til om projektet kan lade 

sig gøre på den afsatte tid 

inden man sender tilbuddet 

ind. Og hvis man ikke synes at 

tidsplanen kan overholdes, så 

skal man sige til. Mange har 

den bekymring at der blive set 

skævt til én og siger derfor 

bare ja og amen, men det er 

professionelt at træde i karakter 

meget tidligt i processen 

og fortælle bygherre at han er 

nødt til at lave en realistisk 

tidsplan,“ fortæller Morten 

Frihagen. I den ideelle verden 

ville han gerne have at virksomhederne 

sagde blankt nej 

Giv tid! 

Ifølge Bekendtgørelse nr. 

202 af 23. marts 2000 om 

kvalitetssikring i byggearbejder 

skal der sikres: 

„… rimelig tid til planlægning, 

projektering, 

udbud og udførelse.“ 

Endvidere fastslår §7 i cirkulæret 

af 10. oktober 

1991 om pris og tid på 

bygge- og anlægsarbejder 

bl.a.: 

Stk. 1. Ved udbud på hovedprojekt 

afsættes 

mindst 15 arbejdsdage 

fra udbudsdag til prisafgivelse. 

Denne frist kan 

fraviges ved indbudt licitation, 

såfremt de bydende 

er indforstået hermed. 

Ved udbud i totalentreprise 

må fristen fastsættes 

afhængig af den 

projekteringsindsats, som 

forudsættes af de bydende. 

Stk. 2. Ved udbud afsættes 

mindst 20 arbejdsdage 

fra tilbudsaccept til 

arbejdets påbegyndelse. 

Stk. 3. Udførelsestiden 

skal fastsættes således, at 

den giver mulighed for 

sædvanlig arbejdsrytme 

efter arbejdets art. 

Stk. 4. Er den skønnede 

entreprisesum på 400.000 

kr. eller derunder, kan 

der ses bort fra tidsfristerne 

i stk. 1. og 2. 

til opgaver hvor tidsplanen er 

helt urealistisk. 

Mange virksomheder tager 

dog ikke et forbehold i forbindelse 

med et tilbud da de ofte 

oplever at de derved bliver 

sorteret fra, siger fagkonsulent 

Kim Tang. I stedet må de satse 

på at de under eller efter kontraktindgåelsen 

kan få ændret 

tidsplanen eller udskudt jord-, 

plante- og såningsarbejder til 

efter officiel aflevering. 

Holdningsændring 

Uanset om man råber op overfor 

bygherre eller ej, gør Heine 

Serritslev Jørgensen fra Salling 

Entreprenørfirma sig dog ingen 

illusioner om en snarlig 

forbedring på området. 

„Jeg er bange for at det bare 

er sådan det er. Alle er presset 

på prisen, og rådgiverne har 

ikke de timer de skal have, og 

derfor ser vi nogle gange at de 

ikke er færdige når vi skal i 

gang med projektet. Så der 

skal en generel holdningsændring 

til. Vi håndværkere skal 

lære at tage os betalt for det 

arbejde som vi udfører, og fra 

bygherres og rådgivernes side 

skal der komme en forståelse 

for at man ikke kan sende en 

opgave i udbud med 100 siders 

beskrivelser af den påkrævede 

kvalitet, og samtidig 

undergrave de faglige normer 

med tidsplanen.“ Heine Serritslev 

Jørgensen understreger 

dog at der stadig er rådgivere 


og bygherrer som godt kan se 

sammenhængen mellem tid 

og kvalitet. 

Hvis der skal en generel 

holdningsændring til, er det 

også nødvendigt at virksomhederne 

er klar til at opdrage på 

bygherren, mener jurist Morten 

Frihagen. 

„Der kommer et konstant 

pres oppefra hele vejen ned, 

og hvis alle bøjer sig så får 

man et dårligt projekt. Men 

jeg tror tit at de stramme tidsplaner 

skyldes uvidenhed om 

processen og de forhold som 

kan komme. I sidste ende vil 

mange bygherrer sætte pris på 

sådan en tilbagemelding, for 

de er heller ikke interesseret i 

et juridisk slagsmål og dårlig 

kvalitet bagefter,“ lyder det 

fra Morten Frihagen. 

Anlæggets underdog 

Men lykken er ikke gjort selv 

om anlægsgartneren får presset 

en mere fornuftig tidsplan 

igennem. Der er nemlig to 

grundlæggende problemer 

„Udførelsestiden skal fastsættes således 

at den giver mulighed for sædvanlig 

arbejdsrytme efter arbejdets art.“ 

der fortsat vil forringe anlægsgartnerfagets 

arbejdsvilkår, 

forklarer projektleder og landskabsarkitekt 

Karl Svansø Iversen 

fra Rådgivergruppen DNU 

I/S, et konsortium af ni selskaber, 

bl.a. Rambøll Danmark, 

Schønherr og Alectia. 

„Det ene problem er at vi altid 

er underdog i de store byggerier. 

Uanset hvor vigtigt vi 

synes det er, så er anlægsgartnerarbejdet 

ofte en meget lille 

brik i et stort projekt. Og den 

kan desværre også være forholdsvis 

ubetydelig for bygherrer. 

For dem har udearealerne 

ofte ingen anden funktion 

end at se godt ud,“ forklarer 

Karl Svansø Iversen. 

Anlægsgartneriets andet 

problem er det klassiske, nemlig 

at arbejdet ligger til sidst i 

projektet. „Så selv om man har 

forhandlet en fornuftig tidsplan 

igennem, ender det ofte 

med at de andre håndværkere 

ikke bliver færdige til tiden. Så 

er der mindre tid til anlægsgartneriet, 

og pludselig skal 

der være indvielse. Det betyder 

at den sidste del af byggeriet 

ofte piskes igennem,“ siger 

Karl Svansø Iversen der 

ofte har problemer med at få 

andre rådgivere til at forstå at 

der er visse perioder hvor det 

f.eks. ikke giver nogen mening 

at plante nyt. 

Jordpølseprøven 

I de tilfælde hvor tidsplanen er 

skyld i at tingene er gået i 

hårdknude, er det netop ofte 

vinteren som spøger, fortæller 

fagkonsulent Kim Tang. 

„Du kan stort set kun regne 

med at arbejde med jord i 2-3 

dage i januar og februar, så 

når vi har endnu en tidsplan 

hvor der lægges op til jordarbejde 

i de måneder, ved alle jo 

at det er helt usandsynligt,“ siger 

Kim Tang der mener at 

projekternes tilsynsførende 

ofte heller ikke den nødvendige 

faglige indlevelse. Der 

kan opstå diskussioner fordi de 

vil have anlægsgartneren til at 

komme i gang med jordarbejdet 

hvis det har været plusgrader 

i en uge eller to. 

„Det med jorden har mange 

svært ved at forstå. Så vi anbefaler 

at man laver en ‘rulleprøve’. 

Det er en nem måde at 

konstatere om jorden er egnet 

til at arbejde med,“ forklarer 

Kim Tang. Man tager en håndfuld 

jord og ser om man kan 

rulle den ud til en tynd pølse. 

Hvis man kan det, så er jorden 

ikke tjenlig, da vandindholdet 

og sammenhængskraften er 

for stor. Men smuldrer håndfulden, 

så kan man godt gå i 

gang. 

„Det kan ingeniører godt 

forstå. Jeg har ført et bevis, og 

de kan godt lide beviser,“ understreger 

Kim Tang. Så mangler 

han bare at bevise at paradokset 

om høje kvalitetskrav 

og korte tidsplaner godt kan 

løses. For det kan vel ikke være 

så simpelt som at lave en 

tidsplan der ‘giver mulighed 

for sædvanlig arbejdsrytme efter 

arbejdets art’. Ligesom loven 

siger. ❏ 


VINDUET 

Pluk fra den faglige debat 

Koncentrere bylivet 

I rapporten ‘Byliv der betaler 

sig’ om projektet af samme 

navn maner Peter Christophersen, 

direktør i totalentreprenør- 

og projektudviklerselskabet 

KPC, til besindighed: 

”Der er utrolig meget fokus 

på byliv i øjeblikket, og kommunerne 

stiller derfor store 

krav til private udviklere og investorer 

om eksempelvis etablering 

af butikker og caféer i 

stueetagerne samt mange torve 

og pladser i nye bebyggelser. 

Men det er vigtigt at være 

opmærksom på, at det kræver 

rigtig mange mennesker at 

skabe det byliv man drømmer 

om. Det er langt fra alle steder 

at der er kritisk masse nok til 

at skabe et aktivt byliv. Det 

handler om at koncentrere bylivet, 

hvis det skal lykkes.” 

Børnene ville se blod 

Tim Smit, hovedmanden bag 

verdens største botaniske 

drivhushave, Eden Project i 

England, havde en idé om at 

fortælle skolebørn om planter 

og økologi. Han fortæller til 

Weekendavisen 23.12.2012: 

„Det var forfærdeligt. De 

styrtede rundt og knækkede 

grene og ødelagde planter. Så 

fandt jeg ud af at jeg greb det 

helt forkert an. No more Mr. 

Nice Guy! Jeg fortalte om aztekerne 

og giftige planter. Der 

vil dryppe gift på jer! De afskyelige 

børn ville se blod. De gøs 

og lyttede efter. Fra det øjeblik 

gik det op for mig at det 

gælder om at fortælle en god 

historie. Ligegyldigt hvad man 

vil opnå.“ 

Tættere på politikerne 

Besparelser og udliciteringer 

har haft sine gode sider i de 

kommunale vej- og parkafdelinger, 

udtaler stadsgartner i 

Ålborg Kommune, Kirsten 

Lund Andersen, i Teknik & 

Miljø 2/2013: 

„Vores erfaring er at besparelser 

og konkurrenceudsættelse 

også har givet fordele. Vi 

har været nødt til at drøfte 

kvalitet med vores politikere 

på en ny måde, for de bespa- 

60 

Det gælder om at fortælle en god historie. Ligegyldigt hvad man vil opnå. Fra Eden Project. 

relser vi har gennemført, har 

ikke kunnet hentes ved mere 

effektiv drift. Dette har betydet 

at politikerne er kommet 

tættere på opgaveløsningen 

og prioriteringerne, og at vi 

har fået et godt tilidsforhold 

mellem forvaltning og politikere.“ 

Landskabsmaleriet ind 

Landskabsmaleriet er så småt 

på vej ind i varmen igen, fremgår 

det af Politiken 25.2.2013. 

Maler John Kørner: „Landskabsmaleriet 

er jo en fantastisk 

ting som vækker noget i 

os alle, men rent kunsthistorisk 

kan der ligge et problem i at 

paletten i den grad er tømt 

ud. Historien er genfortalt 

hundredtusindvis af gange. 

Men jeg synes nu alligevel 

godt man kan interesse sig for 

det, og mit ærinde er at forsøge 

at puste nyt liv i genren.“ 

Direktør Karsten Ohrt fra 

Statens Museum for Kunst 

supplerer: „Vi kommer ikke til 

at se guldalderens af Guds 

ordnede landskab som i virkeligheden 

var en spejling af verdensaltet, 

den tanke er totalt 

død. Men i stedet ser vi nyfor- 

tolkninger og brug af alle mulige 

nye medier.“ 

Giv naturen friere tøjler 

Det er ikke sikkert at vi skal 

pleje naturen så meget, siger 

Jens Christian Svenning, professor 

i økoinformatik og biodicersitet 

ved Aarhus Universitet 

i Miljø & Natur 1/2013: 

„Vi burde samle mere detaljeret 

viden om naturpleje, så vi 

kan sætte os præcise mål og 

derefter vide om vi opnår hvad 

vi ønsker med en given pleje. 

Eller om vi overordnet set ville 

opnå en større effekt uden 

pleje eller med en smule starthjælp 

til naturen i form af fjernelse 

af dræninger eller ved at 

genindføre en nøgleart eller 

flere. Det kan være elgen, vildhesten 

eller den europæiske 

bison.“ 

Burde indføre naturzoner 

I samme nummer af Natur & 

Miljø mener Rasmus Ejrnæs, 

seniorforsker på Aarhus Universitet, 

at naturområderne 

bør være større og mere sammenhængende: 

„I den sammenhæng kunne 

det være formålstjenligt hvis vi 

som samfund indførte en ny 

planlægningszone hvor naturen 

havde første prioritet. Vi 

har byzoner og landzoner. På 

samme vis burde vi have en 

naturzone hvor det stod klart 

skrevet og defineret hvad naturformålet 

i det givne område 

er. Det er min erfaring at 

naturen taber, hvis det ikke 

står sort på hvidt.“ 

Det pludselige flæk 

Træplejekonsulent Torben 

Lorentzen Nielsen skriver om 

motorsaven i Greenkeperen 1/ 

2013, men må advare: 

„At fælde eller beskære et 

træ er en ny og anderledes 

proces hver eneste gang. Træer 

er forskellige og kræver 

derfor forskellige forholdsregler 

og arbejdsmetoder når 

man arbejder med dem. Asketræer 

som der jo bliver fældet 

rigtig mange af i disse år, 

flækker eksempelvist ekstremt 

let på grund af en meget lige 

vedstruktur. Det er meget vigtigt 

at vide i forbindelse med 

beskæring eller fældning, da 

et pludseligt flæk kan resultere 

i meget farlige situationer.“ 


Er vinduets udsigt 

for snævert? 

Med ‘Vinduet’ bruger Grønt Miljø centrale citater til at give 

et indtryk af de bevægelser, tendenser og debatter der 

foregår i faget eller påvirker fagets faglige indhold. 

Citaterne er i princippet hentet fra alle andre medier end 

Grønt Miljø selv, ofte andre grønne fagblade, men også 

aviser. 

Man kan spørge om ‘Vinduet’ baseres på et for snævert 

grundlag eller lider af politisk slagside. Hvis det er tilfældet, 

er det i hvert fald ikke tilsigtet. Ambitionen er at give et 

dækkende billede af den faglige debat, også hvis det er 

forhold der kan opfattes som negative for faget. 

Lad mig for en god ordens skyld nævne hovedkilderne. 

Det er først og fremmest de nærmeste fagblade som f.eks. 

Teknik & Miljø, Landskab, Skoven og Licitationen der tjekkes 

grundigt. Blandt aviserne tjekkes Politiken og 

Weekendavisen grundigt. Begge har af og til fagrelevant 

grønt stof. Jyllandsposten er også tjekket fast gennem det 

sidste år, men her finder man meget sjældent noget, så 

den falder fremover ud som et medie vi fast tjekker. Citater 

kan tilfældigt finde vej fra andre aviser, hjemmesider, rapporter, 

bøger og foredrag. For at sikre en så bred palet som 

muligt, skal læserne atter opfordres til at indsende forslag. 

Ellers må I leve med Grønt Miljøs eget udvalg. 

Ellers kan man konkludere at vores fag generelt kun omtales 

sporadisk i dagspressen når man ser bort fra have- og 

naturstoffet. Når det sker er det mest som anmeldelse af 

projekter hvor der også er noget grønt med. sh 


For tre år siden tog jeg beslutningen 

om at blive gartner. 

Ønsket var på længere 

sigt at komme til at arbejde i 

kulturhistoriske haveanlæg 

hvor jeg kan kombinere mine 

to primære interesser: planterne 

og historien. Efter mit 

grundforløb arbejdede jeg 

derfor i én måned hos Ashridge 

Gardens i Hertfordshire. 

Det var en god oplevelse, og 

jeg lovede mig selv at jeg sener 

skulle vende tilbage. 

Som sagt så gjort: Efter mit 

andet og sidste skoleforløb 

tog jeg til East Sussex og haverne 

ved Great Dixter. Jeg var 

udsendt i seks måneder af min 

læreplads Birkholm Planteskole 

gennem den såkaldte PIUordning 

(Praktik i Udlandet). 

Jeg kom hjem i november og 

er nu ansat i løntilskud hos Haveselskabet 

i deres have på 

Frederiksberg. 

Great Dixter blev for cirka 

100 år siden købt af forretningsmanden 

Nathaniel Lloyd. 

Sammen med arkitekten Edwin 

Lutyens påbegyndte han 

haven, men det var hans søn 

Christopher der gjorde den berømt. 

Christopher Lloyd overtog 

efter endt hortonom-uddannelse 

Great Dixter i 1954 

og oprettede en mindre planteskole 

ved haven der nu blev 

62 

GREAT 

DIXTER 

Den engelske have 

med vild frodighed 

og blomstring er et 

spændende besøg - 

også når man vil have 

praktik i udlandet 

Af Jette Nielsen 

åben for besøgende. Haven 

var hans store passion frem til 

hans død i 2006. Han var en af 

Englands mest fremtrædende 

og respekterede haveforfattere 

og tv-personligheder. Haven 

ejes i dag af en fond og 

drives af Fergus Garrett der arbejdede 

tæt sammen med 

Lloyd i de sidste år. 

Haven består af forskellige 

haverum, bl.a. flere blomsterenge, 

en have med klippede 

buske kaldet et topiary, en 

vandhave og en frugthave. Og 

den berømte Long Border - et 

langt sammenhængende bed 

der om sommeren er et fantastisk 

farveorgie af forskellige 

blomster, buske og mindre 

træer. Planterne har altid været 

i centrum på Dixter. Christopher 

Lloyd var kendt for sin 

flamboyante brug af stærke 

farver, med blomster fra de 

tidligste forårsløg lige indtil efterårets 

første frost. 

Pleje med udfordringer 

Arbejdet var varieret og bestod 

af frøsamling, såning, tage 

stiklinger, potning og selvfølgelig 

en del lugning. Det 

var i sig selv lidt af en udfordring 

da nogle af de gængse 

ukrudtsplanter gerne måtte 

gro på udvalgte steder. 

Ydermere blev min kreativitet 

udfordret gennem potteudstillinger 

hvor potteplanter 

blev sat sammen. De skulle 

sammensættes så planterne 

kompletterede hinanden i højde, 

farve, struktur og bladtype. 

Vi fik frie hænder til at 

følge vores fantasi, selv om 

Fergus dog kom med råd og 

vejledning undervejs. 

En af Dixters store attraktioner 

er den eksotiske have som 

blev til for flere år siden på 

baggrund af en eksisterende 

rosenhave. Man kan stadig se 

en rose hist og her, selv om de 

midt på sommeren næsten 

drukner blandt bananpalmer, 

begonier, colocasiaer, dahliaer 

og andre farvestærke planter. 

Det blev et fast ritual hver 

morgen for at fjerne visne 

blomsterhoveder og knækkede 

blade i denne haven. 

En anden opgave var at opsætte 

bambusrør og ‘peasticks’ 

til støtte for planterne. Den 

særlige Dixtermetode er noget 

særligt, og vi var nogle stykker 

der sammen med Fergus tog 

til RHS Garden Wisley for at 

demonstrere metoden. 

De engelske navne 

Den anden uge nævnte Fergus 

at en dansk forfatter og havemand 

havde været på besøg. 

Det viste sig at være Claus Dalby 

og til min store glæde gav 

han via sin blog Dixter positive 

ord med på vejen. 

Der var også besøg fra en 

gruppe fra New York Botanical 

Gardens. De blev vist rundt 

i haven af Fergus og stødte på 

mig mens jeg arbejdede ved et 

magnolietræ. Jeg måtte fortælle 

om min baggrund og 

grunden til mit ophold. Da de 

spurgte hvad der var den største 

udfordring for mig var mit 

svar: At holde styr på planternes 

engelske navne! 

I oktober blev der på Dixter 

afholdt et mindre ‘Plant Fair’ 

med deltagelse fra ikke kun 

britiske planteskoler, men og- 

James Horner og Rachel Dodd er ved at tilplante det store bed i ‘The Solar Garden’. Træpladerne er lagt ud for at beskytte græsset mod slitage. 


Blaise Baverstock og jeg har netop været i gang med at slå engene på Dixter og er nu i den øverste del af 

haven for at aflæsse det på den mindste af de tre store kompostbunker. Det kræver præcision at lægge det 

korrekt, ellers risikerer man at siderne skrider. 

så nogle franske, belgiske og 

hollandske. I løbet af den 

weekend det varede, blev jeg 

flere oplevelser og nye venskaber 

rigere. 

Studydays og flowershows 

Der blev jævnligt holdt workshops, 

studiedage og foredrag 

på Dixter. Hvis der var plads og 

tid, var det muligt for os at 

deltage. Det var en af de gode 

ting ved at arbejde på Dixter. 

En anden kom til udtryk gennem 

en gratis billet til Chelsea 

Flower Show i London. 

Senere hen blev det også 

muligt at komme med til 

Hampton Court Palace Flower 

Show der var af en anden karakter, 

og som strakte sig over 

et større område end Chelsea. 

Fokus var her på miljørelaterede 

emner, privat havedyrkning 

og muligheden for at købe 

planter, diverse haveredskaber 

og andre ting til ens haveliv. 

Chelsea domineredes fortrinsvis 

af havearkitekternes 

små designhaver. Det design 

der gjorde størst indtryk var 

skabt som et symbol på Koreakonflikten. 

Den viste ingenmandslandet 

på grænsen mellem 

de to lande hvor naturen 

langsomt tager over. Et af kriterierne 

for at en havearkitekt 

kan deltage på Chelsea Flower 

Show, er at arkitekten først 

har haft et havedesign med på 

Hampton Court. 

En sidste sidegevinst jeg ikke 

havde regnet med, var en uges 

udveksling af arbejdskraft 

med University of Oxfords Botanic 

Garden. Tiden gik med 

lugning og vedligeholdelse af 

planterne i deres væksthuse. 

Derudover assisterede jeg en 

ekspert i lavtyper og fik lov til 

at få en rundvisning i haverne 

ved Worcester College. Det var 

en spændende. Jeg følte ligefrem 

ærbødighed over at få 

lov til for en kort bemærkning 

at arbejde i den ældste botaniske 

have i Storbritanien. 

Også i fritiden stod den af 

og til på havebesøg. F.eks. Sissinghurst 

som jeg fik mulighed 

for at besøge om aftenen efter 

normal lukketid sammen med 

andre folk fra Dixter. Haven 

var smuk, men jeg holder mere 

af Dixters vildskab og overflod. 

Sissinghurst var for pæn 

visse steder. 

The Eden Project 

I slutningen af oktober var det 

tid til at tage afsked med Dixter 

og mine nye venner. Kursen 

gik mod Devon og Cornwall. 

I Cornwall kom jeg forbi 

to haveanlæg der næsten tog 

vejret fra mig: The Eden Project 

der var en stor og anderledes, 

spændende botanisk have 

som ikke kun viste verdens natur, 

men også den kultur der 

lever i den. Hjørnestenene er 

to store kupler der fungerer 

som kæmpemæssige væksthuse 

med plads til et mindre 

vandfald i naturlig størrelse og 

op mod 40 meter høje palmer. 

Dagen efter var turen kommet 

til The Lost Gardens of 

Heligan, en flot gammel herskabshave 

som indtil for nylig 

har været forsømt idet mange 

af godsets ansatte aldrig vendte 

tilbage efter 1. verdenskrig, 

og fordi den sidste ejer forlod 

stedet i 20’erne. Før da havde 

Tremayne-familien gennem 

400 år skabt et næsten selvforsynende 

samfund. Heligan er 

især kendt for sin subtropiske 

jungle skabt i en naturlig dal, 

men der er også væksthuse, 

køkkenhaver, en italiensk have 

og det omliggende landskab. 

Ikke kun det faglige 

Gennem de seks måneder i 

England er jeg blevet mange 

oplevelser og fotografier rigere. 

Og det gælder ikke kun det 

faglige. Jeg kom til England 

for planternes og min uddannelses 

skyld. Alligevel var der 

tid til at gøre andet i fritiden. 

Jeg har set min første opera, 

været til majfest og piratdag i 

Hastings, oplevet det ekscentriske 

Brighton, set den olympiske 

fakkel passere og var 

med til at fejre dronningens 

diamant-jubilæum. Jeg kan 

kun anbefale andre at tage af 

sted på praktik i udlandet. ❏ 

Læs mere om Great Dixter på 

www.greatdixter.co.uk herunder mulighederne 

for at blive ‘volunteer’. 

SKRIBENT 

Jette Nielsen er planteskolegartner 

og arbejder p.t. i Haveselskabets 

Have, Frederiksberg. 


64 

ANNONCØRER 

I GRØNT MILJØ 3/2013 

MASKINER 

DH Muld, 37 

Engcon Danmark, 21 

Fors MW, Helms TMT, 61 

FSI Power Tech, 53 

GGP Danmark, Stiga, 33 

Hako Danmark, 27, 65 

Havdrup Maskinforretning, 19 

HCP Danmark, 40 

Helms TMT-centret, 31 

H.G. Enemark, 56 

Husqvarna, 7 

John Deere, 9 

Kärcher Belos, 13 

Nilfisk Egholm, 53 

Safetrack, 27 

Scantruck, 47 

Svenningsens Maskinforret., 55 

Sønderup Maskinhandel, 39 

Texas, 35, 50 

Tima, 29 

Vermeer Danmark, 41 

PLANTER & JORD 

Birkholm, 31 

HedeDanmark, 63 

Hjorthede Planteskole, 37 

Holdens Planteskole, 2 

Hunsballe Frø, 39 

Johansens Planteskole, 2 

Leopolds Rullegræs, 3 

Lynge Naturgødning, 2 

GAMLE NYHEDER 

Møllegårdens Planteskole, 45 

P. Kortegaards Planteskole, 2 

Prodana, 54 

Sitas, 46 

Solum Roskilde, 68 

Strøjers Planteskole, 21 

Verver Export, 35 

Vognmand Kold, 3 

INVENTAR & BELÆGNING 

Betongruppen RBR, 17 

Cado, 57 

Fokdal Springvand, 67 

IBF, 49 

Pilebyg, 51 

ENTREPRENØR & RÅDGIVER 

Henrik Ravn Træpleje, 47, 67 

K&S Treecare, 67 

P. Malmos A/S, 2 

Plantefokus Svend Andersen, 67 

SkovByKon.dk, 47 

Sven Bech A/S, 67 

FAG & UDDANNELSE 

Jordbrugets Uddan.Center, 56 

Roskilde Tekniske Skole, 61 

Selandia CEU, 65 

STILLINGSANNONCER 

LK Gruppen, 66 

75 år siden HAVENS STØRSTE STAUDE 

„Bjørneklo, Heracleum mantegassianum, er vel havens største 

staude, idet den når en højde af mellem 2-3 meter og breder 

sig over et areal på 4-5 m 2 . Den hører altså ikke hjemmes i stauderabatter 

og er overhovedet lidt vanskelig at anvende. Men 

pragtfuld er den hvor den kan få en plads som på hosstående 

billede. Den er egentlig toårig, men overvintrer som oftest, når 

blomsterstænglen skærs tilbage straks efter blomsteringen, idet 

bladene derved holder sig længere grønne og rodstokken sætter 

sideskud til næste års væksk.“ (E.E.J., Havekunst 1938). 

50 år siden DET DALENDE PARKBESØG 

„Arkitekt Svend Erik Møller fortsatte over emnet ‘Byernes parker’. 

Han var betænkelig ved udviklingen, - dagliglivet har skiftet 

karakter, og tiden er inde til at tage konsekvenserne. Dog er 

det et spørgsmål, om man ikke registrerer det dalende besøg i 

parkerne forkert. Det må ikke udarte sig til at man laver parkeringspladser 

i stedet for - men heldigvis våger en stærk offentlig 

mening over parkerne. Man må foretage en omvurdering af 

parkerne, men Parkkommisionen må fastslå værdien af den sociale 

og sundhedsmæssige betydning.“ (H.B. om A-dagen, 

Anlægsgartneren marts 1963). 

25 år siden EN DYNAMISK VEGETATION 

„Vi har glemt at udvikle en dynamisk, kreativ holdning til vegetationsudvikling 

i dialog med naturens luner. Det er især galt i 

boligområder, hvor personalet oftest betragter det grønne arbejde 

som vedligeholdelse på samme statiske måde som varmecentral, 

flisearealer og trappeopgange. Men også planlæggerne 

har en tendens til at betragte plantematerialet som noget teknisk 

man kan operere med efter behag. Specielt i 60’erne tog 

selvtilliden overhånd... (Ib Asger Olsen, Grønt Miljø, april 1988). 

Danfast hærder 

også i køligt vejr 

Dansand har forbedret sin fugemørtel 

Danfast så den også 

kan hærde effektivt i fugtigt 

og køligt vejr. Det betyder at 

den faste fuge kan etableres 

fra ret tidligt forår til sent efterår. 

Materialet, der fås i 20 

kg sække, består af kvartssand, 

cement og forbedrede 

bindere. Materialet fejes ned i 

fugerne og vil derefter hærde 

når det vandes eller fugtes. 

Den hærdede fuge kan fejes 

på uden at forsvinde, men har 

også en vis elasticitet så den 

Nyt liv til 700 år gamle planter 

Lægeplanter og krydderurter, 

der blev indført af Hammershusborgens 

beboere i middelalderen, 

skal bevares bedre. 

Hvordan det bedst kan ske, 

skal afklares i et projekt som 

Naturstyrelsen har begyndt 1. 

januar 2013 efter en donation 

på 1,2 mio. kr. fra 15. Junifonden. 

I projektet skal man arbejde 

med frøindsamling og 

plejeplaner der kan sikre den 

gamle, men ikke ret synlige 

‘... vel havens største staude’. Havekunst 1938. 

tåler frost og mindre bevægelser 

i underlaget. Fugebredden 

kan være 2-15 mm, mens 

fugedybden skal være mindst 

40 mm. www.dansand.dk. 

kulturflora på Hammershus - 

og som kan bruges som grundlag 

tilsvarende steder. 

Havrerod, lægekulsukker, 

bulmeurt og kongelys er alle 

eksempler på de cirka 50 såkaldte 

‘levende fortidsminder’ 

der for de flestes vedkommende 

er indført som nytteplante. 

Deres frø kan trods flere hundrede 

år i jorden ofte bringes 

til spiring. Projektet afsluttes 

31. december 2014. 

10 år siden DEN FAGLIGE KERNE 

„Den moderne og tilpassede anlægsgartnervirksomhed om 

50 år afspejler det samfund vi har på den tid. Forudsætningen 

for at man kan tale om et anlægsgartnerfag til den tid 

er at der fokuseres på den faglige kerne. Derved kan forskelligheden 

blive en styrke. Foreningsskel, andre organisationsdannelser 

og økonomiske konjunkturer vil få mindre indflydelse 

hvis man fokuserer på indholdet som man kan samles 

om uanset hvor man hører til.“ (Torben Dam i prisopgave om 

anlægsgartnerfagets fremtid, Grønt Miljø, marts 2003). 


KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

MARTS 

Publika parker och trädgårdar 

- hållbara upplevelser. Konference 

Malmø 31/3. MOV. 

APRIL 

Seminarer om pesticidfri drift. 

Roskilde 10/4, Aalborg 18/4, Kolding 

19/4. KPN. 

Tilgængelighedsrevision. 

Odense 16/4. VEU. 

Fremtidens landsbyer – udvikling 

og afvikling. Nyborg 19/4. 

DB. 

DM i Træklatring 2013. Skanderborg 

26-27/4. DTF. 

MAJ 

Klimatilpasning og lokal afledning 

af regnvand. Studietur til 

Tyskland 2-4/5. DB. 

Lokale udviklingsplaner som 

samlende og styrende instrument. 

København 3/5. SL. 

Dimensionering af vejbefæstelser. 

Nyborg 7/5. VEU. 

Lokalplankvalitet og by-kvalitet. 

Odense 13-15/5. DB. 

Seminar for trafiksikkerhedsrevisorer. 

Vejle 22/5, København 2/ 

10. VEU. 

ETW Certificering. 25/5. SL, DTF. 

JUNI 

Jura & plan i praksis. København 

3/6. DB. 

Åben Land Konference 2013: 

Det lokale landskab, nye funktioner, 

ny planlægning. Viborg 6- 

7/6. SL. 

Verden i Danmark 2013: Here 

comes the sun. Frederiksberg 21/ 

6. SL. 

SEPTEMBER 

Det 63. danske Byplanmøde, 

Smart planlægning. Frederiksberg 

26-27/9. DB. 

UDSTILLINGER 

Grøn Fagmesse. Sandmoseskolen, 

Brovst, 13/6. 

www.groenfagmesse.dk. 

Have & Landskab 2013. Slagelse 

28-30/8 2013. www.hl13.dk. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.dag.dk. T 3386 0860 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281 

DBF Dabyfo, www.dabyfo.dk. T 4444 5630 

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk. 

MOV Movium. www.movium.slu.se. T +47 4041 5000 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168 


66 


GAMLE NORMER PÅ 

www.grontmiljo.dk 

Plant & Plej. Plantgruppens 

klassiske og basale paradigma 

fra 1975. 

Generel vejledning i 

plantning. Plantgruppens 

praktiske råd fra 1984. 

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens 

faglige normer 

mv. siden den første i 1962. 

inkl. ‘Pleje af grønne områder’ 

fra 1989. Man kan dog 

ikke se de normer der nu er 

gældende. 

Helms importerer 

den finske LM Trac 

Helms TMT-Centret A/S udvider 

nu sit maskinsortiment 

med den knækstyrede finske 

redskabsbærer LM Trac fra Oy 

Lai-Mu Ab. „Vi har længe været 

på udkig efter en lille, men 

dog kraftfuld redskabsbærer, 

og her passer LM Trac 336 perfekt 

i vores produktsortiment,“ 

siger salgsansvarlig Allan 

Helms. Han fremhæver 

bl.a. maskinens lille venderadius 

og effektive kontruktion 

der gør den ideel på smalle 

Århus Å skal være fri helt til havnen 

Århus Å er skoleeksemplet på 

hvordan man kan bruge den 

rørlagte, skjulte natur til at 

forny byen så alle bliver glade. 

Århus byråd vedtog at frilægge 

åen i 1989, men det yderste 

stykke ligger stadig under 

Åboulevardens asfalt. Dog 

ikke så længe endnu, for nu 

begynder sidste etape med at 

frilægge åen ud til havnen. Arbejdet 

varer frem til 2015 og 

er en del af et større projekt 

der også omfatter byggeriet 

Dokk1, nye havnepladser og 

klimasikring af midtbyen. 

Frilægningen af åens sidste 

 

 

 

 

 

 

veje, stier og pasager. En lang 

række redskaber muliggør løsning 

af opgaver året rundt. 

www.helmstmt.com. 

Kristine Jensens Tegnestues visualisering af den kommende frilagte å 

ved Europahuset. 

stykke skal være med til at 

styrke samspillet mellem byen, 

havnen og bugten, lyder det 

fra Realdania der er bygherre 

sammen med Århus Kommune. 

Det skal bl.a. opnås ved at 

forlænge det særlige miljø 

omkring åen fra midtbyen til 

det nye havnebyrum. Denne 

opgave er lagt i hænderne på 

Kristine Jensens Tegnestue. 

Frilæggelsen af åen har været 

mulig fordi trafikken kunne 

lægges om. Det er nu Marselis 

Boulevard der helt har 

overtaget den tunge havnetrafik 

fra Åboulevarden. 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 

 

 

 

 

 

 

 


68 

Al henvendelse: ia@teknovation.dk. 

Sorteret Magasinpost 

ID-nr. 42217

3 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?