Procesbevillingsnævnet Årsberetning 2007 - Domstolene

0
. konkrete sager, hvori der i 2007 er meddelt . instansbevilling
i nævnets afdeling for appeltilladelser
Hvornår må en stævning forkyndes i Statstidende?
Et par havde anlagt sag mod sælgeren af deres faste ejendom, idet de havde
konstateret mangler ved ejendommen. De havde forinden korressponderet med
sælger herom, men sælger havde afvist, at ejendommen skulle være mangelfuld.
Sagsøgernes breve i den forbindelse, var sendt til sælgers folkeregisteradresse.
Den 6. december 2005 blev der forgæves forsøgt stævningsmandsforkyndelse på
samme adresse. Stævningsmanden anførte i forkyndelsespåtegningen, som er
dateret 6. december 2005, at sagsøgte ikke var at træffe, og at ”der aldrig er flyt-
tet nogen ind på adressen, efter at huset blev solgt for 1 år siden.” Retten tillod
herefter, at stævningen med fire ugers frist for afgivelse af svarskrift blev forkyndt
for sagsøgte ved bekendtgørelse i Statstidende, jf. retsplejelovens § 159, stk. 1,
nr. 1. Da sagsøgte ikke reagerede, blev der den 15. februar 2006 afsagt udeblivel-
sesdom. Sagsøgte fik efter det oplyste først kendskab til afgørelsen den 19. marts
2007, og han anmodede ved brev af 22. marts 2007 om genoptagelse af sagen.
Dette afviste byretten ved beslutning af 30. marts 2007 med henvisning til, at an-
modningen var fremsat mere end et år efter dommens afsigelse, jf. retsplejelovens
§ 367, stk. 1. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse i henhold til grundene.
Procesbevillingsnævnet meddelte sagsøgte tilladelse til kære til Højesteret, som
fandt, at betingelserne for forkyndelse i Statstidende ikke havde været opfyldt,
idet der ikke forinden var forsøgt forkyndelse ved politiet og brevforkyndelse. Da
stævningen således ikke var lovligt forkyndt, og da anmodningen om genopta-
gelse af sagen var modtaget i retten mindre end 4 uger efter, at sagsøgers advo-
kat modtog dommen, fandt Højesteret, at anmodningen om genoptagelse i medfør
af retsplejeloven, § 367, stk. 1, nr. 1, burde være taget til følge. Sagen hjemvistes
derfor til realitetsbehandling i byretten.
Retten i Roskildes beslutning af 30. marts 2007 (BS 19-1-791/2005).
Østre Landsrets kendelse af 1. maj 2007(18. afd. kære nr. B-808-07).
Højesterets kendelse af 17. juli 2008 (sag 480/2007).
Ikke ophævelse af lejemål som følge af mistanke om, at et mindreårigt medlem af
husstanden havde begået kriminalitet i den bebyggelse, hvor lejemålet lå.
Lejers 14-årige søn, J, havde til politirapport tilstået, at han sammen med M havde
deltaget i fire ildspåsættelser i den bebyggelse, som han boede i sammen med
sin familie. Udlejeren, U, ophævede på den baggrund i medfør af almenlejelovens
§ 90, stk. 1, nr. 12, lejemålet. Da lejer og hendes husstand ikke frivilligt fraflyttede
lejligheden, anmodede U fogedretten om at udsætte lejer ved en umiddel-