Procesbevillingsnævnet Årsberetning 2007 - Domstolene

procesbevillingsnævnet årsberetning 2007
bar fogedforretning, idet man anførte, at politirapporterne udgjorde fornødent
dokumentbevis. M var forinden i byretten blevet dømt for brandstiftelse, selv om
J som vidne havde fragået sin forklaring til politirapport. Fogedretten fremmede
fogedforretningen, idet man – i lyset af J’s forklaringer til politirapport sammen-
holdt med domfældelsen af M – fandt det godtgjort, at ophævelsen havde hjem-
mel i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 12. Landsretten stadfæstede fogedrettens
kendelse i henhold til grundene. Der var på dette tidspunkt afsagt frifindende dom
i landsretten i ankesagen mod M. Lejer indbragte med Procesbevillingsnævnets
tilladelse landsrettens afgørelse for Højesteret. Højesteret henviste til, at J havde
trukket sin tilståelse tilbage, og at landsretten havde frifundet den formodede
medgerningsmand M, og fandt på den baggrund, at politirapporterne ikke ud-
gjorde tilstrækkeligt dokumentbevis til at fremme udsættelsesforretningen, jf.
retsplejelovens § 597, stk. 1, sammenholdt med § 597, stk. 3.
Tilladelse til kære til Højesteret af 23. november 2007 (PBN 2007-22-3127).
Højesterets kendelse af 1. juli 2008 (sag 507/2007).
Adgangen til at begære en afvist ankesag genoptaget i medfør af retsplejelovens
§ 372, stk. 3.
En ankesag mellem to erhvervsdrivende om et økonomisk mellemværende var
efter flere omberammelser berammet til domsforhandling i landsretten den 22.
november 2006. Dagen før anmodede appellanten (et selskab) om ny udsættelse
af sagen, idet selskabets direktør var blevet syg og derfor ikke ville kunne give
møde og afgive supplerende forklaring. Modparten protesterede, idet man bestred,
at en supplerende forklaring fra den pågældende ville være af betydning for
sagen. Ingen af parterne mødte op til domsforhandlingen den 22. november 2006,
og landsretten anmodede herefter appellanten om at indsende dokumentation
for direktørens sygdom. Ved dom af 14. februar 2007 afviste landsretten ankesagen,
idet man særligt henviste til, at en fremlagt lægeerklæring var utilstrækkelig.
Ved brev af 21. februar 2007, som var vedlagt ny ankestævning, anmodede
appellanten om genoptagelse af sagen i medfør af retsplejelovens § 372, stk. 3.
Landsretten fandt ved kendelse af 24. april 2007, at der ikke forelå omstændigheder,
der kunne begrunde en genoptagelse af sagen. Procesbevillingsnævnet
meddelte appellanten tilladelse til kære til Højesteret, som ved kendelse af 30.
juni 2008 ændrede landsrettens afgørelse. Højesteret henviste til, at det fremgår
af forarbejderne til lov nr. 260 af 8. juni 1979 om ændring af retsplejeloven mv., at
der ikke ved bestemmelsen i § 372, stk. 3, er tilsigtet nogen afgørende ændring
af retstilstanden efter den tidligere bestemmelse i § 399, hvorefter genoptagelse
1