Producerer selv sine grønsagsfrø - Gartneribladene

Kun en fjerdedel af avlerne høstede
Den danske høst af surkirsebær i år blev
den ringeste nogensinde.
- Aldrig har der været så få bær i plantagerne,
og aldrig har så få plantager haft
gang i høstmaskinen, siger daglig leder af
Danske Bær, Svend Jensen, og bemærker
lidt skælmsk, at vi mindst skal tilbage til
Gorm den Gamle for at finde en høst, der
var lige så ringe.
- Ud af de 60 avlere, der er med i Danske
Bær, har kun 16 været ude med høstmaskinen,
og der er ingen af disse, der har høstet
noget, der ligner normaludbytte. Den lave
afregningspris afholdt nok også enkelte avlere
med lavt udbytte fra at høste, fordi det
ikke ville være rentabelt at starte maskinen,
pointerer Svend Jensen.
Det samlede udbytte i Stevnsbær blev på
kun 1.300 ton, og det er under 10 procent af
sidste års pæne høst. Det var kombinationen
af en mild vinter med hård frost sidst i
marts, der så fatalt ødelagde blomsterknopperne.
De Stevnsbær, der endelig blev
høstet, kom primært fra plantager i Nordvestsjælland,Vestsjælland
og på Østfyn. Også
høsten af Kelleriis slog totalt fejl, og der er
stort set ikke høstet Kelleriis til saft i år.
Til gengæld kan man glæde sig over brixtallene,
der var lige så høje, som udbytterne
var lave. Hos Danske Bær endte det gennemsnitlige
brixtal på 24,1 i Stevnsbær og
18,6 i Kelleriis.
- En enkelt avler havde endda brixtal i
Stevnsbær helt oppe på 28, så det er jo et
godt stykke over referencetallet på 19,5,
pointerer Svend Jensen.
Bedre sorter på vej
- Det er mit indtryk, at kirsebæravlerne har
taget den kedelige situation med ro. To
tredjedel af avlerne meldte allerede ’hus
forbi’ i juni måned, og af den sidste tredjedel
måtte nogle opgive, da høsten nærmede
sig. Der var for lidt at køre efter, forklarer
Svend Jensen.
- Et så dårligt år giver nok ikke anledning
til mange nyplantninger, men det er heller
ikke mit indtryk, at avlerne går ud og fælder
træerne. De har jo trods alt taget investeringen
og passet træerne i et vist antal
år, siger Svend Jensen.
Er bærrenes oprindelse vigtig?
Behøver ’Smagen fra Læsø’-syltetøj at indeholde
bær fra Læsø? Det spørgsmål blev
taget op af bladet ’Helse’ i september og
blev fulgt op af dagpressen.
Den lokale producent af ’Smagen af Læsø’
producerer blandt andet æblechutney og
solbærsyltetøj i glas, hvorpå der står ’Sma-
Han pointerer, at der er forskel på, hvordan
sorterne og klonerne har klaret sig. Et par
af de nye sorter, Sumadinka og Tiki, har i
unge plantager givet ’normale’ udbytter i
år, og der er også nogle nye kloner af
Stevnsbær, der ser ud til at være bedre end
de gamle. Det viser et forsøg, som forsker
Bjarne Pedersen i Årslev er i gang med at
gennemføre syv forskellige steder i landet.
For tredje år er der lavet udbyttevurderinger
af 33 surkirsebærsorter og -kloner.
- For Stevnsbærtyperne ligger udbyttet på
40-45 procent af potentialet, men der er
også et par særligt gode kloner/sorter,
som sortsudvalget har udpeget som særlig
gode. Det betyder, at der i nær fremtid kan
SURKIRSEBÆR
erhverves planter af disse produktive sorter
og kloner til erstatning for de uproduktive
træer, der står rundt omkring i de danske
Stevnsbærplantager, fortæller Bjarne
Pedersen og fortsætter:
- På den lange bane er der også lys forude.
Blandt de frøplanter, som er resultatet af
de krydsningsforsøg af surkirsebærsorter
fra 2004, er der i år – som jo ikke er præget
af stor frugtbarhed blandt surkirsebærsorter
– udpeget mere end 100 individer, som
har haft en stor frugtsætning. Af disse sorter
kan forhåbentlig udvælges en håndfuld,
som kan danne baggrund for den
fremtidige avl af surkirsebær i Danmark.
ANNEMARIE BISGAARD
TABEL 1 Den samlede danske høst af Stevnsbær og Kelleriis i Danmark
2004-2008 angivet i ton
2004 2005 2006 2007 20081 Stevnsbær 11.600 6.600 11.998 14.940 1.304
Kelleriis 1.619 1.150 2.015 2.160 6152 1. Tallene er fremkommet ved at lægge mængden af indleverede bær til Danske Bær, Ørskov Frugt, Sunprojuice og
direkte leverandører til Agrana Juice sammen.
2. Tallet dækker over både Kelleriis, Fanal og Sumadinka.
TABEL 2 Priser 1 for Stevnsbær og Kelleriis 2004-2008
leveret til Agrana Juice.
2004 2005 2006 20072 20082 Stevnsbær 2,00 5,25 2,55 3,00 2,00
Kelleriis 1,40 4,00 1,55 2,35 1,40
1. Prisen er angivet som en basispris i kroner per kilo for bær høstet i storkasser. Hertil kommer eventuelt kvalitetstillæg
for småkasser og tillæg eller fradrag for brix.
2. Prisen er ab ejendom i 2007 og 2008.
gen af Læsø’. Indholdet i glassene, som typisk
koster omkring 50 kroner, kommer
imidlertid ikke fra Læsø. Virksomheden
importer nemlig langt de fleste råvarer fra
Polen, Canada eller andre egne af Danmark.
Ifølge Helse mener medejer i virksomhe-
KUN FÅ - Synet af
en kirsebærryster
var sjældent i 2008.
Arkivfoto.
den Lisbeth Møller dog ikke, det er snyd.
- Vi har heller aldrig lagt skjul på, at råvarerne
ikke kommer fra Læsø. I øvrigt siger
loven intet om, at der skal stå, hvor råvarerne
kommer fra.
Fødevareminister Eva Kjer Hansen vil nu
se nærmere på problemet, skriver Helse.
FRUGT & GRØNT OKTOBER 2008 451