Producerer selv sine grønsagsfrø - Gartneribladene

- Innovation kan bedre
finansieres og udnyttes.
- Kunder kan bedre matches.
Der kan findes mere end 30 forskellige begrundelser
for, at virksomheder har søgt at
fremme strukturudviklingen via fusioner,
opkøb og anden form for vækst.
Behovet for at kunne matche sine kunder i
størrelse har været et væsentligt motiv for
strukturudviklingen. Når detailkæderne
bliver større og større, får de mere markeds-
og forhandlingsstyrke. Derfor kan
det være nødvendigt for frugt- og grøntsektorens
afsætningsled at gå sammen i
større enheder for at bevare eller styrke
deres markedsmagt.
Den teknologiske udvikling kan også være
en drivkraft for strukturudviklingen.Teknologi
og innovation kan indebære store
økonomiske fordele, men ofte er investeringerne
så store, at de ikke kan finansieres
af små virksomheder. Endvidere er indtjeningspotentialet
tit så stort, at det kun
kan udnyttes effektivt af relativt store
virksomheder.
Forandringer i Gasa
GASAerne og Grønttorvet er to store engroshandelsled
for frilandsgartnerne.
Begge steder har der været tale om en
kraftig nedgang i antal medlemmer de seneste
årtier, jævnfør figur 1. De færre
medlemmer følger den generelle udvikling
i erhvervet, hvor også antallet af gartnere
falder.
GASAerne har gennem de seneste årtier
været gennem en kraftig strukturudvikling
præget af
- fusioner,
- nedlukninger,
- spaltninger,
- nye og blandede ejerformer,
- eksterne investorer
- vækst i de nuværende GASAer.
Figur 1. Antal medlemmer i GASAerne
og KGT/Grønttorvet.
Medlemmer
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
GASA
KGT/Grønttorvet
1960 1970 1980 1990 2000 2010
Kilde: Egen fremstilling på grundlag af
branche- og virksomhedsoplysninger.
I 1960 var der 23 uafhængige afdelinger,
og med udgangen af 2008 vil der være
højst seks tilbage.
Færre og større medlemmer
Samtidig med de færre GASAer og de
færre medlemmer er de resterende medlemmer
blevet betydeligt større. Dette er
helt i tråd med den generelle strukturudvikling
i gartnerierhvervet.
I GASA Odense Frugt-Grønt er den gennemsnitlige
medlemsomsætning steget
med cirka seks procent om året i perioden
1994-2007, hvilket viser, at der har været
en betydelig realfremgang
Samtidig er medlemskredsen blevet mindre
koncentreret og dermed også i en vis
grad mere homogen. I 1994 stod de 20
procent største gartnerier for knap 76 procent
af medlemsomsætningen. I 2007 er
denne andel faldet til 73 procent.
I GASA NordGrønt er koncentrationen
blandt medlemmerne større. I 2007 stod
de 20 procent største medlemmer for
knapt 82 procent af den samlede omsætning.
Gennemsnitsstørrelsen er også betydeligt
større i GASA NordGrønt i forhold
til GASA Odense Frugt-Grønt
Færre engros- og
forarbejdningsvirksomheder
Den generelle tendens i industri- og handelsleddene
har været, at der er blevet
færre og færre virksomheder. Virksomhederne
er typisk blevet opkøbt eller er fusioneret
med andre selskaber i sektoren,
hvorved der er blevet færre men større
virksomheder tilbage.
Samme tendens ses i frugt- og grøntsektorens
afsætningsled, om end der har
været en relativ træg udvikling. Siden
2001 er der blevet 10-15 procent færre
virksomheder i frugt- og grøntsektorens
Figur 2. Antal virksomheder i frugt- og
grøntsektorens afsætningsled.
100
95
90
85
80
Indeks 2001 = 100
2000 2002 2004 2006 2008
Anm: 2008 omfatter de første 3 måneder
Kilde: Egne beregninger på grundlag af
Danmarks Statistik (2008).
UDVIKLING I ENGROSLEDDET
afsætningsled, jævnfør figur 2. Figuren
omfatter forarbejdning og fremstilling af
frugt, grønt og saft samt engroshandel inden
for samme område.
Som det ses af figuren, har antallet af virksomheder
været faldende i perioden. Faldet
har været relativt stort inden for engroshandelen,
og relativt lille inden for forarbejdnings-
og forædlingsindustrien.
Koncentrationen falder
I de fleste erhvervssektorer går udviklingen
i retning af, at færre, store virksomheder
får en stigende andel af markedet. Det
gælder både i Danmark og i den vestlige
verden under ét. Koncentrationen er dermed
stigende. Samme tendens kan også
ses i både landbrug og gartneri. I dansk
gartneri er det for eksempel karakteristisk,
at de 20 procent største gartnerier havde
godt 70 procent af den samlede omsætning
i 1999. I dag er andelen steget til
knap 80 procent.
Udviklingen i gartneriets afsætningsled
går i den helt modsatte retning: Her falder
koncentrationen, idet de 20 procent
største virksomheder de senere år har fået
en faldende andel af omsætningen, jævnfør
figur 3. Koncentrationen er her beregnet
som de 20 procent største virksomheders
andel af markedet. Som det ses, er der
i gartnerisektorens engroshandel tale om
en faldende koncentration i perioden
1999-2005.
I gartneriets afsætningsled i Holland går
udviklingen klart i retning af stigende koncentration.
Disse år er kendetegnet ved en
række sammenlægninger og fusioner, som
medfører færre men langt større virksomheder
i sektoren.l
Kilder:
- Danmarks Statistik (2008): www.dst.dk.
- Hansen, Henning Otte (2005): Vækst i fødevareindustrien.
Vækst, fusioner, strukturudvikling, globalisering
og koncentration i det agroindustrielle kompleks
- i Danmark og globalt.
Figur 3. Koncentration i engroshandlen
med frugt og grønt.
70
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Anm: 2 års løbende gennemsnit.
Kilde: Egne beregninger på grundlag af specialkørsel
fra Danmarks Statistik (2008).
FRUGT & GRØNT OKTOBER 2008 471
Pct.
76
75
74
73
72
71