Idrætsskader – undersøgelse og behandling i praksis

Behandlingen af vævsskader bygger på kendskabet til disse faser af helingen, idet man i den inflammatoriske
fase bør undgå yderligere blødning og vævsødelæggelse ved aflastning og begrænse den
ofte for voldsomme inflammation med RICE (Rest, Ice, Compression, Elevation). Se figur 7.
Afkølingen gennemføres 20-30 minutter med samtidig kompressionsforbinding, og kompressionsforbindingen
bibeholdes 1 time efter afkølingen. Afkøling og kompressionsforbinding gennemføres
3-5 gange per døgn i de første 2-3 døgn (den inflammatoriske fase).
Rolige aktive bevægelser kan opstartes i den inflammatoriske fase, men ved starten af den proliferative
fase skal disse aktive bevægeøvelser intensiveres, og en kontrolleret optræning starter for at
stimulere vævet til den mest funktionelle arvævsdannelse uden for mange sammenklistringer og
med hurtigst mulig remodellering. Dette kræver kendskab til vævets helingshastighed, og som det
fremgår af figur 6, kan man ikke lade sig styre af smertegrænsen. Hvis der opstår øget hævelse eller
øget smerte fra dag til dag, har man progredieret optræningen for hurtigt.
Figur 7. Billede af RICE-behandling.
akutte muskelskader
Akutte muskelskader kan opstå på to forskellige måder: ved en direkte eller en indirekte mekanisme.
Direkte ødelæggelse sker ved knusning af musklen mellem en udefrakommende ting og den underliggende
knogle: en kontusion, kendt som et ”trælår”. Indirekte ødelæggelse sker ved overstrækning
af musklen, et distensionstraume, kendt som en ”fibersprængning”, og ses ofte i hasemusklerne
(sprintere) og lægmusklen (”tennisleg”). Det er vigtigt at forstå, at i begge skademekanismer sker
der en ødelæggelse af muskelceller. Ved kontusioner ses det i reglen, at skaderne ligger dybt, tæt på
knoglen, hvorimod skaden ved et distensionstraume oftest ligger i den myotendinøse overgang.
19