Forskning i - Region Sjælland

More documents

Recommendations

Info

Behandling med personlighed Psykolog Sebastian Simonsen forsvarede den 24. april 2009 sin ph.d.-afhandling på Københavns Universitet. Titlen på Sebastians afhandling var »Personality Pathology: assessment and prediction of change following group psychotherapy«. Sebastian forsker nu videre i personlighedsforstyrrelser fra sit kontor på Dagklinikken i Roskilde, hvor han stadig medvirker i det daglige kliniske arbejde: - Selv om kombinationen forskning og klinisk arbejde stadig giver mig nogle dilemmaer i hverdagen, ser jeg flere fordele i at have et ben placeret i hver lejr. Jeg synes, at det er interessant at være helt nede i det behandlingsmæssige stof og forstå og være med til at hjælpe an- 6 Årsrapport 2009 Psykolog og ph.d. sebastian simonsen forsker i personlighedsforstyrrelser. Han har sat sig for at gøre diagnostikken mere præcis, så patienter kan få skræddersyede behandlingstilbud. dre. Samtidig vil jeg også gerne kunne gå i fugleperspektiv og forske i de sammenhænge, der måtte være i et større klinisk materiale, fortæller Sebastian Simonsen. Dagklinikken i Roskilde, som blev etableret i marts 2005, behandler patienter med ikke-psykotiske lidelser, der har behov for intensiv og længerevarende behandling. Om grundlaget for sin ph.d.-afhandling fortæller Sebastian. - Jeg lavede en evaluering af Dagklinikkens arbejde i 2008, som viste, at patienter har god effekt af intensive og differentierede behandlingstilbud. Det var et kvalitetssikringsprojekt, der belyste patienternes psykiatriske tilstand før og efter behandling og spurgte patienterne om deres tilfredshed med behandlingstilbuddet. Bedrediagnostikgiverbedrebehandling Sebastian Simonsen vurderer, at den højere tilfredshed, evalueringen viste, i høj grad hang sammen med muligheden for at tilbyde differentieret behandling. En forudsætning for dette er blandt andet en bedre klinisk diagnostik: - I evalueringen så jeg blandt andet på patienternes henvisningsdiagnoser, og
herefter foretog jeg semistrukturerede diagnostiske interview ud fra SCID I og II, der kigger på henholdsvis tilstands- og personlighedsdiagnoser. Det betød, at patienterne fik flere og mere præcise diagnoser med det til følge, at den efterfølgende behandling kunne målrettes bedre til den enkeltes problemstillinger. Sebastian var formelt indskrevet på Københavns Universitet som ph.d.- studerende fra januar 2006, og en del af datagrundlaget fra evalueringen indgik direkte i ph.d.-projektet: - I projektet gik jeg dybere ind i at undersøge, om der er personlighedstræk hos såkaldt personlighedsforstyrrede, der er afgørende for, hvordan de profiterer af behandlingen på Dagklinikken. Og jeg fandt ud af, at særligt patienter med narcissistiske træk og mistænksomhed har negativ prognostisk værdi, det vil sige, de har ofte mindre glæde og effekt af behandlingen. Så hvilke nye krav stiller det til det behandlingstilbud, vi skal give lige præcis denne gruppe, spørger Sebastian Simonsen og fortsætter: - Det er netop her, det bliver interessant, for hvis du bare tager »gennemsnittet« af, hvad der kendetegner mennesker med personlighedsforstyrrelser, og laver behandlingstilbud herudfra, så vil langt fra alle profitere af behandlingen. I stedet bør vi udvikle tilbud, som er tilpasset de specifikke vanskeligheder, den enkelte har. etforfærdeligtord Sebastian fortæller om, hvordan personlighedsforstyrrelser tidligere blev anset for at være dødt område rent forskningsmæssigt: - Alene ordet »personlighedsforstyrrelser« er forfærdeligt. Det lyder som en værre tilstand end den sværeste skizofreni, og mange har tidligere ikke vidst præcist, hvad diagnosen indebar. Det er blevet opfattet som en rodekasse og ligefrem som et forstyrrende element i den øvrige psykiatriske behandling af for eksempel en angstlidelse. Ja, man har endda været i tvivl om, hvordan og om personlighedsforstyrrelser overhovedet lader sig behandle. WHO’s klassifikation af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser taler nemlig om »personlighedsstrukturer«. Og strukturer opfatter vi jo som noget, der ligger fast i personligheden – så hvordan skal behandling så kunne være muligt? kærepatient–erdumistænksom? Det amerikanske klassifikationssystem DSM, der står for »Diagnostic and statistical manual of mental disorders«, kommer i en ny udgave i 2014. <strong>Forskning</strong>schef Erik Simonsen er involveret i klassifikationsarbejdet, hvad angår personlighedsforstyrrelser, og her er diskussionen om, hvordan man klassificerer og behandler personlighedsforstyrrelser, højaktuel. Sebastian Simonsen fortæller, at senere års forskning, især i borderlineproblematikker, har skabt evidens for, at personlighedsforstyrrelser faktisk lader sig behandle, og at lidelsen faktisk svinger mere end mange andre psykiske lidelser, hvilket indikerer, at der ikke er tale om en statisk struktur i personligheden: - Det viser sig, at meget afhænger af, hvornår vi undersøger patienten, og ikke mindst, hvor vi vælger at lægge kriteriet for, om patienten har lidelsen eller ej. I den kategoriale forståelse, som har været dominerende, opererer man med et sæt diagnostiske kriterier, hvoraf et bestemt antal skal opfyldes, for at man eksempelvis får diagnosen paranoid personlighedsforstyrrelse. Så man vurderer fra kriterium til kriterium, om personen har det eller ej, for eksempel »overfølsomhed for nederlag og afvisning«, og hvis man opfylder fem af disse kriterier, får man diagnosen. - Det er alt for tilfældigt, pointerer Sebastian Simonsen. Der er jo ikke nogen, heller ikke patienter, der enten er mis- tænksomme eller ikke-mistænksomme – vi er alle mere eller mindre tillidsfulde eller mistænksomme. Som min ph.d.afhandling argumenterer for, er der derfor behov for, at vi arbejder med en mere dimensional forståelse af sygdommens karakter. Vi skal, frem for bare at bestemme, om patienten opfylder det enkelte diagnostiske kriterium eller ej, gå ind og se på, i hvor høj grad et givent træk er til stede hos patienten. På den måde får vi en bedre og mere præcis diagnostik og dermed en mulighed for at tænke behandling, der er præcist fokuseret på de symptomer, den enkelte oplever. dimensionellediagnoseripraksis Sebastian Simonsen har som led i sit ph.d.-projekt oversat og brugt et spørgeskema udviklet af canadieren John Livesley – DAPP-BQ – på en population af Dagklinikkens patienter. Spørgeskemaet går netop på det dimensionelle og afdækker personlighedstræk og adfærd, som er afgørende i behandlingen af personlighedsforstyrrelser. Det afdækker, hvad er det for nogle konkrete problematiske træk, man ser ved patienterne, og hvilke problemer de har i forbindelse hermed. Og det har ifølge Sebastian Simonsens konklusioner i ph.d.-afhandlingen vist sig at være særdeles anvendeligt i en dansk kontekst. Oversættelsen af spørgeskemaet er nu solgt til Dansk Psykologisk Forlag, og den første artikel i ph.d.-afhandlingen er derudover blevet publiceret i det internationale tidsskrift Journal of Personality Disorders: - Det er utrolig spændende, når ens forskning og tanker vækker international interesse og kan være en lillebitte brik i et større puslespil omkring klassifikationen af personlighedsforstyrrelser. Jeg føler det som et kæmpe privilegium at få lov forske og dykke ned i nogle af de spændende problemstillinger, som giver os alle undren i den kliniske hverdag, og siden hen vende tilbage til det kliniske arbejde med nye tanker, viden og redskaber fra forskningens verden. Årsrapport 2009 7
Page 1 and 2: a Forskning i Psykiatrien Årsrappo
Page 3 and 4: Forord I Psykiatrien Region Sjælla
Page 5: Forsk- ningsdag I september 200
Page 9 and 10: viden og de erfaringer, de har fra
Page 11 and 12: personlighedsforstyrrelser, der oft
Page 13 and 14: katiadupretsøndergaardhare
Page 15 and 16: Psykologolejakobstorebøom
Page 17 and 18: Som afslutning på projektet skal d
Page 19 and 20: a registerforskningafforældrem
Page 21 and 22: Samarbejds- PsykiatriskForsknings
Page 23 and 24: Hastrup LH. Does EQ-5D respond to v

Forskning i - Region Sjælland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?