COWIfeature nr. 9 2004 DK.pdf

20
Gamle data giver ny viden
Drikkevand findes hovedsageligt i de øverste lag af
undergrunden, og derfor samler interessen i kortlægningen
sig om de øverste 50-200 meter. COWI
har kombineret eksisterende geofysiske data på en
ny måde:
• Data fra olieefterforskning om den dybe undergrund
ned til fire kilometers dybde.
• Tyngdemålinger fra Kort & Matrikelstyrelsen.
Tyngdemålinger er et udtryk for, hvor stor tyngdekraften
er et givent sted. Dette varierer og er
afhængigt af hvilke geologiske lag, der findes i
undergrunden, da lagene har forskellig massefylde.
Ved at bruge olieefterforskningens oplysninger om
den dybe undergrund kan COWI beregne, hvor meget
de dybe lag bidrager til tyngdefeltet. Det trækkes
fra det samlede tyngdefelt, og dermed får man
isoleret tyngdebidraget fra de øverste lag. Variationerne
i dette tyngdebidrag giver en indikation af
den geologiske sammensætning.
på hele den sydlige del af Lolland. Lerlaget har
stor betydning for grundvandets strømningsmønster.
Storstrøms Amt har brug for at kende udbredelsen
af leret for at kunne opsætte en simuleringsmodel
for grundvandsstrømningen. Og endelig
har Lolland problemer med salt grundvand, der
trænger op og forurener drikkevandet. Derfor skal
dybden til saltvandet kortlægges.
Istidsaflejringer: Sand,
grus og moræneler.
Stor massefylde.
Tæt ler. Lille massefylde.
Kalk. Stor massefylde.
Sand og ler. Stor massefylde.
Salt. Der er store variationer
i, hvor dybt saltlaget
ligger, og hvor tykt det er.
Af alle lag giver saltlaget
de tyngdemæssige største
forskelle på Lolland. Meget
lille massefylde.
Ler og kalk. Stor massefylde.
»Især på syd- og nordvest Lolland er det gode
grundvand begrænset, og det er svært at finde erstatningsressourcer.
For at kunne planlægge hvor
drikkevandet skal indvindes og beskyttes i fremtiden,
har vi brug for ny, mere detaljeret viden om
de geologiske forhold,« siger geofysiker Ejner Nielsen,
Storstrøms Amt. De feltundersøgelser, COWI
allerede har foretaget, bekræfter tolkningen af de
Mål i meter
50
200
500
1.500
2.000
gamle data, fortæller projektleder Henrik Olsen.
»Der, hvor vores beregninger viste, at der skulle
ligge en begravet dal, fandt vi ganske rigtigt en dal,
som ingen kendte på forhånd. Den nye metode gør
os i stand til at målrette feltundersøgelserne. Og da
de samme typer data findes i en stor del af landet,
kan metoden også bruges andre steder,« siger han.
Også Ejner Nielsen, Storstrøms Amt, er tilfreds.